Spm. nr. S 885

5) Til beskæftigelsesministeren af:

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Når det nu er så magtpåliggende for regeringen at få deltidsbeskæftigede over på fuldtid, hvilke incitamenter har regeringen så påtænkt med hensyn til at få arbejdsgiverne til at oprette flere fuldtidsstillinger?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

Regeringen indgik allerede i juni 2007 en trepartsaftale med kommunerne og regionerne. Formålet var bl.a. at understøtte en øget overgang fra deltid til fuldtid. Ifølge aftalerne har regeringen, KL og Danske Regioner forpligtet sig til at arbejde for, at deltidsansatte, der ønsker det, får mulighed for at arbejde på fuld tid eller flere timer. Det skal bl.a. ske ved, at tjenestestedet skal have pligt til at tilbyde flere ledige timer til deltidsansatte medarbejdere, som ønsker en permanent forøgelse af arbejdstiden, og som opfylder sagligt begrundede krav om f.eks. kvalifikationer. Der er efterfølgende indgået udmøntningsaftaler.

Aftalen om en jobplan, som vi indgik i forbindelse med finanslovforhandlingerne, understøtter intentionerne om, at flere skal overgå fra ansættelse på deltid til fuldtid i de tilfælde, hvor den deltidsansatte står fuldtids til rådighed og dermed modtager supplerende dagpenge. Jobplanens justering af de supplerende dagpenge reducerer statens tilskud til brancher, der systematisk bruger supplerende dagpenge til at fastholde arbejdskraft på deltidsansættelse. Ved at reducere tilskuddet øges arbejdsgivernes tilskyndelse til at tilbyde de deltidsansatte fuld tid.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Jeg vil sige tak for besvarelsen.

Dybest set viser det her jo regeringens sande ansigt, for samtidig med at den svinger pisken over de borgere, som modtager supplerende dagpenge, så kan man ligesom forstå, at det, der er lavet aftaler om, kun er papirtigre. Der er ikke noget af det her, der udmønter sig i noget reelt.

Jeg har fra den kommune, som jeg selv kommer fra og bor i, en opfattelse af, at der ikke er midler til at betale for en omlægning og udvidelse af arbejdstiden fra deltid til fuldtid. Det kræver jo reelt, at kommunerne - og også regionerne - får flere midler til at gøre det med, og jeg har ikke set andet end papirtigre på, at det vil man gerne gøre.

Og så synes jeg i øvrigt, at jeg før hørte ministeren nævne, at der er en uheldig alliance mellem arbejdsgivere og arbejdstagere - jeg hørte også noget om misbrug - i forhold til brugen af supplerende dagpenge. Og det er reelt baggrunden for mit spørgsmål: Hvad har regeringen tænkt sig at gøre i forhold til det?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

Efter regeringens opfattelse går det her indgreb jo begge veje. Begrænsningen af dagpengeperioden forhindrer arbejdsgivere i at spekulere i at fastholde medarbejdere i deltidsbeskæftigelse - og de mennesker, der har indrettet sig på deltidsbeskæftigelse med supplerende dagpenge, får nu begrænset den periode, de kan modtage dagpenge i. I en situation med - ifølge de seneste tal jeg har set - omkring 60.000 ubesatte stillinger i Danmark og stor mangel på arbejdskraft, så forekommer det urimeligt, at arbejdsgivere skal kunne fastholde lønmodtagere i deltidsbeskæftigelse. Der må man vel sige, at de må have dette pres hvilende på sig.

Derfor er det naturlige spørgsmål til hr. Damsbo-Andersen jo, om hr. Damsbo-Andersens synes, det er rigtigt, at arbejdsgivere får mulighed for at fastholde medarbejdere i deltidsbeskæftigelse.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Nu er det jo ikke mig, der skal svare på spørgsmål i dag, men jeg vil gerne gøre det alligevel: Det synes jeg bestemt ikke, de skal have lov til. Men samtidig synes jeg da, at man må åbne op for, at ledige f.eks. kan få lov til at sige nej tak til at arbejde på deltid. Eller at man laver - som vi også har foreslået i forbindelse med vores forslag til jobplan - nogle hammerslag i forhold til de arbejdsgivere, som udnytter det her system; det vil sige, at de enten skal betale gebyrer eller lignende, hvis de ønsker at ansætte personer, der skal have supplerende dagpenge, på deltid.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

Jeg har jo godt set, at Socialdemokraterne har et forslag om, at det skulle være i orden for arbejdsgivere at have modtagere af supplerende dagpenge i den samme periode som nu, hvis de betaler en afgift.

Der er to grunde til, at jeg synes, at det er et lidt uheldigt forslag. Den ene grund er, at jeg selvfølgelig gerne vil tvinge arbejdsgiverne til ikke at spekulere i deltidsansættelser. Hvis de betaler en afgift, så legitimerer man, at det er helt i orden at fastholde medarbejdere i deltidsbeskæftigelse, for så kan de gå hen i A-kassen og hæve differencen.

Den anden grund er, at en sådan afgift vil ramme skævt i forhold til arbejdsgivere. Det ville betyde en konkurrencemæssig forskel på de arbejdsgivere, som har indgået overenskomst med opsigelsesvarsel - for det er jo dem, der skal bruge en frigørelsesattest - hvorimod arbejdsgivere, som ikke har en overenskomst, sparer den udgift. Det synes jeg ikke er en helt o.k. ordning.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Tak. Der er to medspørgere, der har meldt sig, nemlig hr. Thomas Adelskov og hr. Bjarne Laustsen.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at ifølge forretningsordenens § 20, stk. 5, er der et tidsmaksimum på 1 time til en enkelt minister. I det omfang, der kommer mange medspørgere ind, så kan det i sidste ende gå ud over, hvor mange spørgsmål der kan blive stillet til beskæftigelsesministeren.

Hr. Thomas Adelskov.

Thomas Adelskov (S):

Jeg skal gøre det kort, for vi skulle nødig have, at beskæftigelsesministeren bliver for træt af at være nede i Folketingssalen og diskutere de forslag, som regeringen fremsætter.

Jeg kan bare konstatere, at Socialdemokratiet ikke har foreslået, at der skulle være forskel på, hvem der måtte eller hvem der skulle betale en afgift. Når ministeren her i spørgsmålet bliver spurgt om, hvorvidt regeringen ikke kunne forestille sig, at man f.eks. gjorde andre ting, så kunne man jo give kommunerne penge, så de rent faktisk kunne opfylde en forudsætning om at have fuldtidsstillinger i stedet for deltidsstillinger. Det gør man ikke. Man lægger aktivitetsloft ind over kommunerne, så de ikke har mulighed for at opfylde det. Man kunne afskaffe lukkedage i daginstitutionerne, så fik man i øvrigt flere hænder på arbejdsmarkedet. Og så kunne man jo - må jeg sige til beskæftigelsesministeren - indføre en afgift over for alle arbejdsgivere, som gerne vil have en person, der skal have supplerende dagpenge ved siden af, ansat. Så kunne det jo være, at arbejdsgiveren tænkte lidt over, om det egentlig ikke var bedre, at man havde vedkommende ansat på fuld tid i stedet for at betale en afgift på 1.000 eller 1.500 kr. til staten hver eneste måned. Så var det arbejdsgiverne, vi fik til at tænke sig om, og så var det arbejdsgiverne, vi pressede. Og det var ikke de arbejdsløse, som vi tog dagpengene fra.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

I en situation, hvor der er 60.000 ubesatte job, og hvor det betyder et velfærdstab for det danske samfund, når vi ikke kan besætte fuldtidsstillinger - hvad enten det er i det private eller i det offentlige - der synes jeg, at en begrænsning af den periode, man kan få supplerende dagpenge i, er helt på sin plads. For vi må huske på, at supplerende dagpenge jo er tænkt som en hjælp til en midlertidig løsning i en midlertidig periode og ikke som noget, man permanent kan indrette sig efter. Der findes jo f.eks. erhverv i dag, hvor man ikke har opsigelsesvarsler, og hvor man ved 13 timers ugentligt arbejde kan optjene ret til dagpenge i op til 37 timer. Det kan man få resten af livet, og det kan en 24-årig ung mand indrette sig på ved at præstere 13 timers ugentligt arbejde, til han går på pension som 65-årig. Tænk, jeg synes det er en himmelråbende forkert ordning.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Thomas Adelskov.

Thomas Adelskov (S):

Beskæftigelsesministeren ved jo udmærket fra forhandlingerne, at vi synes, det er en urimelighed i dagpengesystemet, at man netop - afhængig af ens overenskomstforhold - kan være udsat for det, og at vi godt vil være med til at fjerne det. Så det er der sådan set ikke nogen problemer i. Det, der bliver spurgt om, er: Hvorfor skal man skære i den periode, folk kan få supplerende dagpenge i, hvor det i dag er muligt for alle at få op til 52 uger? Hvorfor skal man begrænse den periode - eller udvide den periode, folk skal tjene op i - når der rent faktisk, som beskæftigelsesministeren også ved, er masser af mennesker, der hager sig fast og kommer ind på arbejdsmarkedet ved hjælp af de supplerende dagpenge?

Så er spørgsmålet bare: Kunne man ikke gøre noget andet? Kunne man ikke få arbejdsgiverne til at ansætte på fuldtid i stedet for at ansætte på deltid? Og dér var et af forslagene, at arbejdsgiverne f.eks. skulle betale en afgift, hvis de havde nogen ansat, som skulle have supplerende dagpenge ved siden af. Det svarer beskæftigelsesministeren af gode grunde ikke på, fordi det rent faktisk er et godt forslag, som endda måske ville have bedre effekter. Men til gengæld vil det ikke give den besparelse, som regeringen har ledt og søgt efter til brug for sin finanslov. Og derfor gennemfører regeringen besparelserne på de supplerende dagpenge. For det handler meget mere om finanslov end om arbejdskraft.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Beskæftigelsesministeren.

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

Men er hr. Thomas Adelskov ikke betænkelig ved at acceptere forslaget om at afskaffe, at man med 13 timers ugentligt arbejde kan indrette sig på at modtage supplerende dagpenge resten af livet?

For det hørte jeg vel heller ikke hr. Thomas Adelskov tale om i valgkampen?

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Det er hr. Bjarne Laustsen for et supplerende spørgsmål.

Bjarne Laustsen (S):

Jeg har et enkelt kort spørgsmål, som går ud på, at ministeren tidligere sagde, at der var både lønmodtagere og arbejdsgivere, der snød og misbrugte det her.

Man skal jo altid dokumentere det, man siger, og derfor vil jeg gerne vide, om ministeren vil fremlægge dokumentation for, at der er arbejdsgivere, der har snydt. Jeg tror, at ministeren brugte udtrykket, at der var arbejdsgivere, der klagede over, at deres deltidsansatte blev sendt i fuldtidsarbejde et andet sted.

Vil ministeren komme med de konkrete eksempler, så vi ved, hvad vi her har at forholde os til? For der er jo ikke noget i vejen for, at arbejdsgiveren kan få en anden medarbejder på deltid - det er der jo ingen problemer i. Det eneste, man gør her, er at straffe den person, der selv har været i stand til at skaffe sig et deltidsjob. Men vi vil godt høre om dokumentationen for arbejdsgiversiden.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

Jeg tror, hr. Bjarne Laustsen har en selektiv hørelse, for jeg har ikke talt om snyd. Hvad enten det er lønmodtagere eller arbejdsgivere, så har man indrettet sig efter reglerne. Og når man følger reglerne, er det selvfølgelig ikke snyd.

Jeg synes, at reglerne er forkerte, fordi de har givet mulighed for, at man fra arbejdsgiverside har kunnet indrette sig på at have en stab af deltidsansatte medarbejdere, der kan få fyldt op med dagpenge.

Af tallene kan vi jo se, at nogle lønmodtagere, der modtager supplerende dagpenge, direkte spurgt ikke ønsker højere arbejdstid. Og vi kan se, at to ud af tre slet ikke søger fuldtidsjob. Det er jo lidt en indikation på, at man så har indrettet sig med det her på permanent basis.

Jeg vil bare bede om, at hr. Bjarne Laustsen ikke siger, at der er nogle, der snyder. For det, man har gjort, er, at man har indrettet sig efter reglerne - og det er reglerne, der har været forkerte.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Bjarne Laustsen.

Bjarne Laustsen (S):

Ministeren sagde tidligere, at der fandt et misbrug sted fra både arbejdsgiver- og lønmodtagerside. Det kan vi jo efterfølgende læse i Folketingets forhandlinger.

Så er det jo bare, jeg spørger: Hvad er det for nogle arbejdsgivere, der har et misbrug her? Og så brugte man det eksempel, at der var arbejdsgivere, der klagede over, at deres medarbejdere blev fuldtidsansat. De har jo vidst det, for de har skrevet under på en frigørelsesattest og alt muligt andet. Jeg vil bare gerne have eksemplet - eller er det bare en fantasiforestilling, der foregår oppe i ministerens hoved? Jeg synes, at man skulle fremlægge dokumentation for sine påstande, hvis man har den.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

Jeg tror det ville være en uskik her i salen, hvis vi skulle fremlægge navne på medarbejdere, der har misbrugt dagpengesystemet - og ligeså fremlægge navne på virksomheder, der har rettet henvendelse, fordi de føler, at det er forkert, at deres medarbejdere bliver anvist fuldtidsarbejde, når det er der. Jeg tror, vi skal lade den del være ude af diskussionen.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Lennart Damsbo-Andersen (S):

Jeg synes, at det er lidt uheldigt at bruge ord som uheldig alliance og misbrug om både arbejdsgivere og arbejdstagere, hvis tingene ikke er dokumenterede, og uanset hvad tror jeg, at begge parter, hvis de lytter til, hvad vi snakker om her, føler, at de måske med urette er blevet beskyldt for et eller andet, hvis det ikke kan dokumenteres.

Jeg synes så ikke nødvendigvis, at ministeren her i salen skal sige, hvem det er. Det kan jo gøres på et andet tidspunkt, det må vi kigge på. Men i det hele taget synes jeg ikke, at ord er nok, det er ikke nok med hensigtserklæringer i det her. Nu er der handlet med hensyn til dagpengemodtagerne, som kan modtage supplerende dagpenge. Jeg synes, at det ville være rigtig godt også at se nogle konkrete forslag til, hvad arbejdsgiverne skal gøre, hvordan man får dem til at sørge for, at der er flere fuldtidsstillinger til de stakkels dagpengemodtagere, som ønsker at få en fuldtidsstilling.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ministeren.

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):

Jeg redegjorde jo i mit oprindelige svar til hr. Damsbo-Andersen netop for, at det blev taget op i trepartsdrøftelserne i juni måned, hvor vi jo med de offentlige arbejdsgivere har aftalt, at man nu skal arbejde for, at man får tilbudt de medarbejdere, som måtte ønske fuldtidsbeskæftigelse, fuldtidsjob, når de er der. Og det er jo her, jeg glæder mig over, at jeg allerede i dag kan vise de første aftaler, der er indgået, nemlig i Region Midtjylland, som har aftalt med Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejersker nu får ret til at arbejde på fuld tid, og det skal bare være med en måneds varsel, at man siger: Jeg vil gerne have fuldtidsarbejde. Det er jo lige præcis det, jeg rigtig, rigtig gerne vil have i en situation, hvor der er mangel på arbejdskraft, og det ved vi jo der er inden for sundhedsvæsenet og på sygeplejerskeområdet. Der er det jo den helt rigtige udvikling, der er kommet i gang.

Tredje næstformand (Holger K. Nielsen):

Ja tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet til beskæftigelsesministeren af hr. Bjarne Laustsen.