Durban 2 vil - efter hvad der er kommet frem i offentligheden - ud over det sædvanlige, lavpandede Israelhad - indeholde et forsøg på at ulovliggøre religionskritik. Det er FNs Menneskerettighedsråd, der står bag konferencen, og rådet bliver styret af en majoritet bestående af bl.a. Libyen, Saudi Arabien og lignende typer af pinlige diktaturstater. En resolution, støttet af Kina, lægger bl.a. op til at forbyde al islamkritik.
Efter spørgerens opfattelse er dette tiltag det hidtil stærkeste forsøg i nyere tid på at komme ytringsfriheden til livs. Og bl.a. derfor har førende intellektuelle i Frankrig og Tyskland, eks. Pascal Bruckner, Henryk Broder og Ralph Giordano, startet en underskriftsindsamling, der opfordrer frie og demokratiske lande til boykot. Det skal være spørgerens opfordring, at Danmark bliver det første land, der siger fra.