B 5 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om miljømærkning af friskfanget fisk.
Fremsat den 10. oktober 2006 af
Kristen Touborg (SF),
Poul Henrik Hedeboe (SF) og
Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om miljømærkning af friskfanget
fisk
Folketinget pålægger regeringen med
virkning fra den 1. januar 2007 at indføre
følgende:
1) En miljømærkning af friskfanget
fisk. Mærkningen skal garantere forbrugeren, at fisken er
fanget og behandlet bæredygtigt. Mærket må derfor
benyttes, når
€" der fiskes med skånsomme
fiskeredskaber,
€" der fanges et minimum af yngel,
€" der er et minimum af uønsket
bifangst,
€" der er et lavt energiforbrug,
€" fiskeriet er skånsomt over for
havmiljøet, for så vidt angår bundforhold,
biodiversitet og affaldshåndtering,
€" kvaliteten under fangst, behandling,
opbevaring, distribution og salg af de fangede fisk sikres og
€" den størst mulige
værditilvækst pr. kilogram af den fangede
begrænsede ressource sikres.
2) En støtteordning, der gør
miljømærkningen attraktiv for kystfiskere og
tilgodeser kystsamfundene.
3) En administration af
miljømærkningen, som forbrugerne kan have tillid
til.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 138,
folketingsåret 2005-06, som blev førstebehandlet den
31. maj 2006 (se Folketingstidende 2005-06, tillæg A side
7815 og side 7817).
Danmark har brug for et veludviklet kystfiskeri,
som kan levere frisk fisk af høj kvalitet såvel til
hjemmemarkedet som til eksport. Forbruget af fisk er voksende i
Danmark. Kystfiskeriet er det fiskeri, som bedst kan leve op til
kravene om fiskeri med bæredygtige metoder og til kravene om
friskfanget fisk. Kystfiskeriet er det fiskeri, som tilfører
den største værdiforøgelse til den fangede fisk
og derfor medfører væsentlige erhvervsaktiviteter i
landets kystsamfund.
Kystfiskeriet er imidlertid i øjeblikket
på dramatisk nedtur. Det sker samtidig med, at forbruget af
fisk er voksende i Danmark, og samtidig med, at bevidstheden om
værdien af friskfanget fisk er voksende. Presset skyldes
såvel udviklingen på verdensmarkedet som den danske
fiskeripolitik.
Konkurrencen på markedet kommer fra et
fiskeri, der ikke respekter et voksende krav om bæredygtighed
fra hav til bord, og som dermed kan gennemføre fiskeriet med
lavere omkostninger. Det lokale fiskeris vilkår
vanskeliggøres dog også af udefrakommende
mærkningsordninger, eksempelvis af mærket fra Marine
Stewardship Council, som bl.a. gælder for linefanget torsk
fra andre farvande end Nordsøen €" et mærke, som
de engelske supermarkedskæder introducerer ved samtidig at
boykotte torsk fra Nordsøen.
Den danske fiskeripolitik lever ikke op til sine
erklærede mål om at sikre kystfiskeriets overlevelse og
om at tilgodese det skånsomme fiskeri. Indførelsen af
fartøjskvoteandele (FKA) tilgodeser det større
fiskeri og dets långivere. De midler, som regeringen har
afsat til ophugning af fartøjer, der driver konsumfiskeri,
vil ikke give de tilbageværende konsumfiskere flere fisk,
idet disse midler nu er på vej over i industrifiskeriet.
Kystfiskerflåden reduceres dramatisk, og kystfiskeriet med
mindre både og skånsomme fiskerimetoder står
€" sammen med hele kystfiskersamfundet €" i en
eksistenskrise. Ophøret af dette fiskeri kan blive
uopretteligt. Det er en uacceptabel udvikling på et
tidspunkt, hvor forudsætningerne for udvikling af
kystfiskeriet i øvrigt er gode.
Ad 1) Mærket for
friskfanget fisk:
Miljømærket for friskfanget fisk
skal fremstå tydeligt på fartøjer, der er
godkendt til det. Sammen med oplysninger om fangstdato og farvand
skal miljømærket desuden følge fisken hele
vejen fra hav til bord. Miljømærket skal således
i alle led signalere ansvarlighed over for havets miljø og
ressourcer.
Der fastsættes nærmere regler for de
miljømærkede fartøjers sejlads, fiskerimetoder,
behandling og videredistribution af fisk samt
affaldshåndtering og for kontrol med, at vilkårene for
bæredygtighed overholdes. Garnfiskeri, t raditionelt
snurrevodsfiskeri på glat bund, pilkefiskeri, krogefiskeri,
bundgarnsfiskeri og ruse- og tejnefiskeri er fiskemetoder, som
berettiger til miljømærkningen under nærmere
fastsatte vilkår. Alle former for trawlfiskeri, vodfiskeri
med svære tove og muslingeskraber er derimod fiskemetoder,
der ikke berettiger til miljømærkningen.
Der fastsættes nærmere regler for de
miljømærkede distributørers opbevaring og
behandling af de godkendte fisk samt for kontrol med, at
bæredygtighedsvilkårene overholdes.
Miljømærket for friskfanget fisk er
desuden underlagt de øvrige love og bestemmelser, der
gælder fiskeri, ligesom distribution og salg af
miljømærkede fisk er underlagt de øvrige love
og bestemmelser om salg af fisk.
Reglerne for miljømærkning skal
kunne justeres i takt med udviklingen af bæredygtige
fiskerimetoder og håndtering af den fangede fisk.
Indførelse af et regelsæt for
miljømærkning af friskfanget fisk kan med fordel tage
udgangspunkt/hente inspiration i allerede eksisterende overvejelser
om miljømærkning af fisk.
Ad 2) Støtteordningen til
kystfiskerne og kystsamfundene:
Støtteordningen til kystfiskerne skal
omfatte
€" støtte til rådgivning,
investering og omrigning af mindre fartøjer, for at de kan
opfylde mærkningskravene,
€" støtte til etablering af lokale
producentorganisationer,
€" støtte til infrastruktur til
distribution og salg af miljømærket fisk og
€" støtte til udvikling af samarbejdet
blandt kystfiskerne og mellem kystfiskerne og
følgeerhverv.
Ad 3) Administration af
miljømærkningen af fisk:
Indførelse og administration af
miljømærket, udformning af de nærmere regler for
mærkning, administration af godkendelsesordningen og kontrol
med dens overholdelse skal gennemføres af en offentlig
instans, som også fastsætter de nærmere regler
for markedsføring af miljømærket.
Skriftlig fremsættelse
Kristen Touborg (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
miljømærkning af friskfanget fisk.
(Beslutningsforslag nr. B 5).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.