Den næste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 55:
Forslag til folketingsbeslutning om brug af frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte. Af Kristen Touborg (SF), Mette Gjerskov (S), Ole Glahn (RV) og Per Clausen (EL) m.fl. (Fremsat 5/12 2006).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Jeg synes i hvert fald, at jeg, når jeg skal starte med at kommentere beslutningsforslaget, vil glæde mig over, at der er andre ud over Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti, som interesserer sig for udviklingen af landdistrikterne i Danmark. Danmark er jo inde i en rivende udvikling i de her år. Økonomien blomstrer, og arbejdsløsheden er historisk lav, men det er jo ikke hele Danmark, der tager del i de gode tider. Men med det nye landdistriktsprogram vil regeringen skabe et Danmark i bedre balance.
     S, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten foreslår, især i B 55, at regeringen i fornødent omfang pålægges at benytte den nye mulighed for såkaldt frivillig modulation af den direkte landbrugsstøtte for derved at fremskaffe det, man kalder den nødvendige finansiering til forbedring af landdistrikterne.
     Regeringen går ind for, at landbrugsstøtten skal afvikles gradvis og ligeligt, det skal der ikke herske tvivl om, og der skal heller ikke herske tvivl om, at regeringen stiller den finansiering til rådighed, der er behov for, til udvikling af landdistrikterne gennem landdistriktsprogrammet. Skulle nogen have den mindste tvivl herom, kan jeg bare henvise til regeringsgrundlaget »Nye mål«, hvoraf det fremgår, at regeringen vil sikre, at der sker fuld hjemtagning af EU-midlerne til landdistriktsudvikling, og da man ved, at regeringen overholder det, den lover heri, så ved man også, at sådan er det. Det er ikke til diskussion. Vi er enige om, at dem hjemtager vi.
     Se, i den sammenhæng er modulationsordningen en god løsning, hvor man flytter midler fra det, man kalder direkte landbrugsstøtte, til støtte til udvikling af landdistrikterne
i en bred forstand. Der er bare det ved det, at modulation skal være obligatorisk for alle og ens i de omfattede medlemslande. Regeringen ser derfor også positivt på landbrugskommissær Mariann Fischer Boels tilkendegivelser om en forøgelse af den obligatoriske modulation som et element i det såkaldte sundhedstjek af den fælles landbrugspolitik, der skal finde sted i løbet af 2007 og 2008. Ved anvendelse af muligheden for frivillig modulation, hvor det jo er frivilligt for landene at fordoble beløbet med nationale midler, vil der ske en form for renationalisering af den fælles landbrugspolitik - vi vil altså gå tilbage. Det vil helt uundgåeligt medføre en forskelsbehandling mellem landmændene i de forskellige lande inden for EU. Det skal vi undgå. Styrken i EU's fælles landbrugspolitik er netop, at den er fælles og grundlæggende ens for alle i hele Fællesskabet. Endelig kan jeg oplyse, at regeringen og Dansk Folkeparti ved indgåelsen af aftalen om landdistriktsprogrammet for 2007-2008 var enige om, at Danmark ikke vil benytte muligheden for anvendelse af frivillig modulation. Regeringen kan derfor ikke tilslutte sig beslutningsforslag nr. B 55.

Der er foreløbig tre korte bemærkninger fra nogle af forslagsstillerne, og den første er fra hr. Ole Glahn.

Jeg vil gerne spørge ministeren, om han ikke mener, at man kan gavne dansk landbrug - det er jo det, som er argumentet i forbindelse med, at man ikke vil have det, og det har vi også lige hørt ministeren gentage nu her - og fremme konkurrencen ved, at man vænnede dansk landbrug til, at det ikke fik så meget direkte støtte, og at de i stedet for indrettede deres produktion efter at tjene penge på den almindelige landbrugsproduktion og ikke skulle have støtte, for vi ved jo, at landbrugsstøtten skal afvikles.

     Jeg vil gerne høre ministeren, om ikke han mener, at vi har erfaringer på det område inden for landbrug i øvrigt. Når vi stiller miljøkrav osv., har vi tit fået at vide, at hvis vi stiller for hårde krav i Danmark, ødelægger vi landbrugets konkurrenceevne. Men i virkeligheden er det vel sådan, at man tvinger en udvikling frem i landbruget, som gør, at dansk landbrug er længst fremme. Og det vil sige, at vi står bedst
i den fremtidige konkurrence, fordi vi tvinger en effektiv udnyttelse af ressourcerne frem.

Der er helt klart nogle ting, der er gode at fremelske ved
f.eks. at motivere - innovation osv. - og det er alt sammen godt nok. Men vi har jo alle sammen set beregninger over, hvad der skete under vandmiljøplan III; hvad der sker, hvis vi stiller så restriktive krav, at dansk landbrugsproduktion fuldstændig må ændre sin mulighed for dels at producere, dels at være sikker på at være fødekæde til en masse arbejdspladser i Danmark. Vi vil ikke være med til at løbe den risiko. Vi kan ikke se, hvorfor vi skulle lade det gå ud over de danske arbejdere. Hvorfor skulle det være sådan, at vi skulle stille landbruget i en dårligere konkurrencesituation end andre landbrug, sådan at det ikke var på grund af dygtighed, at det ikke var på grund af effektivitet, at det ikke var på grund af fødevaresikkerhed eller fødevarekvalitet, at det nu blev sådan, at der var andre lande, der stod for den produktion og dermed også forædlingen, men alene fordi man valgte at give landbruget nogle dårligere konkurrencemæssige vilkår end dem, de har andre steder?

Så er det hr. Ole Glahn for anden korte bemærkning.

Nu er det jo sådan, at da vi forhandlede landdistriktsstøtten, drøftede vi jo det her spørgsmål, og fra Det Radikale Venstres side tilkendegav vi, at vi bare gerne ville have, at man tog hul på det og åbnede mulighed for, at man kunne gøre det, sådan at man kunne gøre det gradvis. Mener ministeren ikke, at hvis man begyndte forsigtigt, ikke med 20 pct., men måske med nogle få procent, og samtidig skabte mulighed for at kunne støtte økologisk landbrug i højere grad med nogle af disse midler, så ville man flytte støtten fra en bred støtte til landbruget og så til en målrettet støtte til en form for landbrug, som er miljøbevarende, og som producerer varer, som forbrugerne i den grad efterspørger ikke kun i Danmark, men i stigende omfang over hele verden? Ville det ikke have været en rigtig god idé?

Se, det er jo sådan, at udviklingen er i gang i den retning, vi gerne vil have, nemlig at den samlede landbrugsstøtte falder. Og det er godt. Det bør den også gøre, og den bør fortsætte med at falde.
     Det, vi bare skal sige til hinanden, er: Skal vi så gå så langt foran på området, at det kan gå ud over vores arbejdspladser, at det kan gå ud over hele vores fødevareindustri? Det mener jeg er forkert. Men vi skal blive ved med at presse på i EU. Og jeg har gentagne gange sagt, at Danmark gerne vil have, at vi afvikler landbrugsstøtten, men det skal ske på lige vilkår, så andre lande i Europa også afvikler deres landbrugsstøtte.
     Jeg synes ikke, det er rimeligt at stille danske arbejdere i den situation, at de kan udkonkurreres på deres brød, alene fordi andre lande kan give deres landbrug bedre vilkår at konkurrere på, end vi kan i Danmark - ikke fordi de ikke er dygtige, ikke fordi de ikke er effektive, og ikke fordi de ikke kan deres ting og er kompetente, men alene fordi nogle har bedre konkurrencevilkår end andre.

Jeg synes, det er helt fantastisk, at fødevareministeren vil forsvare landbrugsstøtteordningen med henvisning til beskæftigelsen. Jeg er altså sikker på, at vi kunne få ganske meget mere beskæftigelse for de penge, hvis vi brugte dem mere fornuftigt.
     Men det, jeg i grunden ville spørge fødevareministeren om, er: Går regeringen ikke ind for, at der skal være mulighed for at lave frivillig modulation? Har regeringen ikke støttet det i EU? Hvad er formålet med, at regeringen støtter noget i EU, som jo, som fødevareministeren siger, nærmest er skadeligt? Det kan jeg ærlig talt ikke forstå.

devareministeren (Hans Christian Schmidt): Jeg tror godt, at hr. Per Clausen ved det, for jeg kan jo huske, at vi forhandlede, dengang man lavede vandmiljøplan III. Så hr. Per Clausen kender jo tallene for, hvad der sker med de beskæftigede i Danmark, hvis man laver så voldsomme restriktioner, som vil betyde, at dansk landbrug får en helt anden mulighed for at konkurrere i forhold til landbrug i andre lande. Jeg tror, hr. Per Clausen lige så godt som jeg husker tallene: de svingede fra 7.000 op til 25.000, tror jeg. Det var de beregninger, man lavede på, hvad det kom til at koste. Så det er skam ikke noget overraskende. Det er ikke en forestilling, ministeren har. Det er jo noget, der blev regnet ud engang. Og jeg er sikker på, at man kan beregne tallene igen. Hvis landbruget er nødt til at flytte sin produktion til udlandet, eller rettere sagt, hvis landbruget i udlandet vil overtage den produktion, der er i Danmark, så tror jeg ikke på, at der bliver behov for de danske slagteriarbejdere på samme måde. Jeg tror ikke, dyrene kommer tilbage igen for at blive slagtet. Så det følger sådan helt logisk af hinanden. Kl. 13.35

Så er det hr. Per Clausen for anden og sidste korte bemærkning.

Nu var mit synspunkt jo, at man kunne bruge de penge på en anden måde. Jeg synes ærlig talt, at landbruget gør, hvad de kan for at flytte arbejdspladserne ud af landet for tiden, sådan at vi ikke får meget beskæftigelse for de midler, vi giver i landbrugsstøtte.
     Det andet spørgsmål, som jeg så vil rejse, da jeg jo ikke fik svar på det om, hvordan det kan være, at statsministeren sidder i EU og støtter noget, som er direkte skadeligt, er: Er baggrunden for, at ministeren ikke ønsker at omlægge den danske landbrugsstøtte, sådan at den bliver målrettet i forhold til en omlægning af det danske landbrug, så det bliver mere miljøvenligt og tager større hensyn til dyrevelfærden, ikke bare, at ministeren har to ting, der er vigtige her: at forsvare det eksisterende danske landbrug og de interesser, der er dér, og så selvfølgelig også at forsvare det synspunkt, at oven på den her massive statsstøtte skal man have noget, der ligner et marked?

Jeg vil sådan set gerne opfordre hr. Per Clausen, som jeg jo også kender som en visionær mand og en, der godt kan lide sådan at gå i debat om, hvad der kommer i fremtiden, til, at vi prøvede at bevæge os lidt væk fra de tal og de forestillinger, vi har om hinanden, og så prøvede at udvikle det her sammen. For netop det nye landdistriktsprogram lægger jo op til, at vi kan skabe fornyelse, innovation, produktforbedringer, kvalitetsforbedringer, alle de ting, som er så spændende, og som gør, at fødevareindustrien kan udvikle sig. Det synes jeg da at vi skulle gå sammen om.
     Så kan man godt sige: Jamen der blev da på et europæisk topmøde åbnet op for muligheden for frivillig modulation. Og
i en forhandling er det sådan, at man giver og man tager; nogle gange får vi noget på forskningsområdet, og nogle gange er der nogle, der får noget andet på det her område, men det gør da ikke, at vi så bagefter skal sige, at så skal man forsvare det, som nogen meget gerne vil have, hvis man oprigtigt mener, at landbrugsstøtten burde afvikles ens hele vejen. For kun på den måde er det de mest effektive, de dygtigste, dem, der har de største visioner, som har en mulighed for at overleve, og det må da sådan set være det rigtige, at det er dem, der skal vinde ved det.

Vi har netop overstået en debat om landdistriktsordningen, og ministeren har været ganske sikker på virkningen af den ordning. Hvad er så grunden til, at den ikke også skulle have den samme virkning som den, ministeren skitserede tidligere, hvis man nu gjorde ordningen større i kraft af den her mulighed, som der lægges op til i beslutningsforslaget? Det ville jo være naturligt at tro, at det ville skaffe mange nye arbejdspladser. Vil ministeren prøve at forklare, hvor mange arbejdspladser der tabes ved en omlægning som den, der skitseres her? Det kunne jo være lige så interessant at få at vide, hvor mange arbejdspladser der skabes.
     Ministeren ved jo lige så godt, som jeg ved, at de beregninger, man lavede i forbindelse med vandmiljøplanen, for en stor dels vedkommende var fup og fiduser. Ministeren siger nu her, at det var 7.000 arbejdspladser, og så var det
25.000 arbejdspladser - altså, det var jo helt afgørende for det tal, hvilke forudsætninger man lagde ind i sin beregning, og derfor var det jo ikke særlig rimeligt at gøre det på den måde under så alvorlige forhandlinger.

Jeg har fuld forståelse for, at hr. Jens Peter Vernersen vil sige, at det gab, der er mellem 7.000 og 25.000 eller 23.000 beskæftigede, er meget afgørende. Det er ikke det afgørende for mig. Det afgørende er, at 7.000 er alt for mange - bare
7.000. Og jeg synes, hr. Jens Peter Vernersen skulle komme med på det hold, der forsvarer slagteriarbejdere og alle andre, som også har en ret til at have et job her. Der skal man ikke give et produktionserhverv nogle dårlige vilkår og så sørge for, at de mister deres job, kun fordi man synes, at det kunne være spændende, at vi gik foran, ikke fordi slagteriarbejdere ikke er dygtige og effektive, har visioner og kan deres ting - og det samme med hensyn til landbruget - nej, fordi man synes, vi skal gå længere, end andre skal. Lad os nu den her gang gå sammen, og lad os så se; så vil den bedste vinde, og der vil Danmark både i produktionsleddet og i forædlingsleddet vise sig at være blandt de allerypperste i verden.

Hr. Jens Peter Vernersen for anden korte bemærkning.

Jeg synes, at ministeren overskrider enhver anstændighed, når han taler om, at vi vil nedlægge arbejdspladser. Der er jo ikke nogen som helst tvivl om, at en omlægning vil skaffe nye arbejdspladser. Jeg synes altså, ministeren skulle stoppe den der propaganda, og så synes jeg, ministeren skulle tænke lidt på, hvad der giver arbejdspladser, og hvad der ikke giver arbejdspladser. Vi har set, at bare svinene koster 10 øre mere pr. kilo i Tyskland, så er det der, de bliver slagtet. Det har ministeren jo hverken kunnet gøre det ene eller det andet ved.
     Han har ikke engang kunnet forklare sine venner ovre i landbruget, at man måske skulle forsøge at slagte svinene herhjemme. Det eneste, der tæller, er, om man kan få 10 øre mere pr. kilo, og det ved ministeren godt. Så derfor skulle han holde op med det forfærdelige pladdersnak om, at vi vil nedlægge arbejdspladser. Tværtimod vil vi bidrage til, at der fortsat kommer gode arbejdspladser, og det ved ministeren også godt.

     Og så ved ministeren, at dansk landbrug, hvis ikke man skaffer en ny, anderledes udvikling, så bliver udkonkurreret både af Rusland og Ukraine, hvor man producerer langt billigere. Derfor er der brug for nye tiltag.

Jeg må sige til hr. Jens Peter Vernersen, at man også må have noget selvransagelse. Altså når hr. Jens Peter Vernersen siger her i Folketingssalen, at ministeren jo også godt ved, at de tal, der blev udregnet dengang i forbindelse med vandmiljøplan III, var fup og fiduser, så synes jeg ikke, det er fair, at hr. Jens Peter Vernersen mener, at jeg så ikke må have lov at svare på det, det er at gå for langt og blive uanstændig. Jeg må da have lov til at forsvare tal, der er udregnet af institutioner, og som jeg ikke mener er fup eller fakta. Jeg mener, de er skinbarlig sandhed, og jeg er nervøs for, at det kommer til at gå ud over de arbejdspladser, og derfor vil jeg ikke være med til det.
     Jeg synes, det er fint, at vi får afviklet landbrugsstøtten. Jeg vil gerne sende det klare signal igen i dag: Regeringen vil blive ved med at arbejde for, at vi skal afskaffe landbrugsstøtten, men det skal være på en fair måde, så andre lande også gør det. Så konkurrerer vi på lige vilkår, og så ser vi, hvem der er dygtigst, så ser vi, hvem der har de dygtigste i forædlingsleddet, og så er det den, der har det, som vinder.

Først vil jeg sådan set gerne sige til den diskussion, der lige har været mellem hr. Jens Peter Vernersen og ministeren, at beregningerne i VMP III-planen jo hvilede på nogle misforståelser og altså nogle forkerte forudsætninger, og så vil jeg i øvrigt ikke længere ind i den sag.
     Mit spørgsmål er i forbindelse med, at forligspartierne har besluttet, at der nu altså ikke skal benyttes frivillig modulation i de næste 7 år. Jeg har forstået, at der efter nogle år sker en revurdering af planen generelt set, og det gælder vel også muligheden for at tage frivillig modulation op igen, eller gør det? Mit spørgsmål er også: Arbejder regeringen for at sikre, at man kan tage frivillig modulation op efterfølgende, altså ved revurderingen?

Jeg bliver jo nødt til at replicere på det, som hr. Kristen Touborg siger. Jeg mener ikke, at de tal hvilede på nogle forkerte forudsætninger. Det kan godt være, at nogle bagefter fortrød de forudsætninger, men sådan vil det også blive, hvis vi laver nye beregninger.
     Hvis nogen vil gå ind og se, hvad en given ting kan gøre for beskæftigelsen, så bliver det jo på nogle præmisser og efter nogle parametre, vi lægger ind, og så vil det igen være sådan, at man kan sige: Jeg ville godt have haft dem anderledes. Det må vi så se på, men jeg vil gerne være med til at lave nogle af de tal.
     Angående den frivillige modulation vil jeg bare sige, at vi jo har et forhandlingsmandat fra Europaudvalget, og jeg siger klart, at vi arbejder på at få det ind. Det er, fordi man, sådan som det ligger nu, en gang for alle skal sige, om man i den næste periode vil gøre brug af den eller ikke. Jeg mener stadig væk, at det er klogt at have en fleksibilitet i det, så man, når man skal til at lave en midtvejsevaluering, kan finde ud af, hvad der i grunden er af krav i 2009 og frem. Vi vil også få nogle miljøkrav, nogle vandrammekrav, der vil være nogle ting. Der er det da selvfølgelig en fornuftig ting, at vi altid kan gå ind og sige, at den mulighed har man.
     Jeg vil jo også sige, at det er klart, vi har lavet en aftale inden for landdistriktsprogrammet, men hr. Kristen Touborg spørger mig også, om jeg vil forfølge det mål, som er deri. Det vil jeg, for den mulighed synes jeg det er fint nok er der, og så må man have en holdning til, om man vil gøre brug af den.

Så er det hr. Kristen Touborg for sidste korte bemærkning.

Tak for svaret omkring den frivillige modulation. Det er tilfredsstillende, at ministeren vel maksimalt arbejder for, at vi opretholder den mulighed.
     Så lige tilbage til det andet spørgsmål. Når jeg blandede mig i debatten om det, så er det, fordi jeg mener at kunne huske, at det slet ikke var de spørgsmål, der blev stillet, som man udarbejdede svarene på, og det var derfor. Jeg har hverken sagt noget om, at man manipulerede med tingene eller andet, jeg sagde såmænd bare lige så forsigtigt, at jeg mente, der var en misforståelse i det. For der var i hvert fald knaster i det. Det var ikke de spørgsmål, der blev stillet, der blev givet svar på. Så vidt det.

Jo, men sådan vil det også tit være, vi kan have mange historiske debatter. Jeg er stadig væk af den opfattelse, at når man lægger nogle præmisser ind, så får man selvfølgelig også nogle reaktioner på dem, og jeg mener sådan set, at det var den fuldstændig rigtige måde, man regnede dem ud på, men den diskussion kan vi jo tage en anden gang igen.

     Jeg synes bare, vi skal sige til hinanden, at vil vi prøve på at vurdere, hvordan en given foranstaltning vil påvirke antallet af arbejdspladser i Danmark, så bliver vi tvunget ud i at lægge nogle parametre, nogle forudsætninger ind, hvor vi så kan regne på det.
     Og der er det kun, jeg har sagt, at det vil jeg gerne deltage i, men jeg synes, det ville være forkert, hvis vi i Danmark skulle sige, at vi, selv om vi har det bedst producerende landbrug, selv om vi har de dygtigste medarbejdere i fødevareindustrien, så alligevel vil give dem nogle dårlige konkurrenceforhold at virke under, selv om de i virkeligheden sagtens kunne klare sig, hvis bare alle andre blev stillet lige, og det vil sige, hvis landbrugsstøtten blev trappet ned i de andre lande ligesom i Danmark.
     Så vi er enige om lige konkurrencevilkår, nu er der så kun tilbage, at den, der er dygtigst, også er den, som vil løbe af med sejren. Det synes jeg i grunden er en ærlig og en god måde at konkurrere på, og det synes jeg vi også skal gøre
i den her sag.

Så er der ikke mere til ministeren, i hvert fald ikke i denne omgang. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er Venstres ordfører, hr. Jens Kirk.

Venstre så gerne landbrugsstøtten afviklet, ikke via støtteloftet, men via ensartet aftrapning for alle landmænd i alle lande og ikke ensidigt. Hvorfor forslagsstillerne altid er på nakken af jordbrugserhvervet er for mig en gåde, når man tænker på følgende, nemlig at landbrug, forarbejdning af fødevarer og tilknyttede sektorer repræsenterer en omsætning på 540 mia. kr. alt iberegnet. Områdets andel af den samlede eksportværdi er ca. 20 pct., og målt på beskæftigelsen er andelen ca. 16 pct. af den private beskæftigelse eller omkring 200.000 arbejdspladser.
     Især landdistrikterne får stor gavn af dette. I nogle områder er hver tredje arbejdsplads i primære eller tilknyttede erhverv.
     Kravet, vi har stillet, og som må opfyldes, er, at landbruget faktisk er nødt til at effektivisere med mindst 8-10 pct. om året for bare at følge med, det medfører helt klart en stærk strukturudvikling. Men også kravene fra naboer og det øvrige samfund presser. Lad mig bare nævne, at vi jo allerede med en ny miljølov har stillet krav om reduktion af ammoniakudledning, 15 pct. i 2007, 20 pct. i 2008, 25 pct. i 2009, bufferzoner, overdækning af gyllebeholdere, krav om maksimalt husdyrtryk eller betingelser for nitratudledning i opland eller sårbare vandområder, særlige krav med hensyn til fosforudledning på drænede lerjorde i opland til fosforfølsomme Natura 2000-vandområder, ny lugtvejledning med nye lugtindikationer. Disse krav er allerede ved at blive sat
i værk, tror jeg, længe før det sker i de øvrige EU-lande. Forslagsstillerne ønsker en øget modulation for at fremskaffe midler til landdistrikterne, herunder naturen, miljøet, økologisk landbrug og bosætning. Jamen hvis der er nogen, der er med til at holde bosætningen på landet, så er det vel jordbrugserhvervet. Det er vel ikke dem, vi så ligefrem skal sætte ud i en ulige konkurrence. Over en 7-årig periode er der allerede nu afsat over 6 mia., den hidtil største satsning. Og hvorfor er det i grunden lige jordbruget, der skal undgælde? Den arbejdsindsats, enhver på landet yder, får de i hvert fald ikke for meget i løn for, hvis man går ind i statistikker og ser, med den ulige konkurrencesituation. Økologi er i fremmarch. Det er glædeligt, men derfor skal det vel ikke pakkes ind i overdrevet støtte. Lad os udnytte de gode markedsforhold i stedet for. Bosætning må være kommunernes opgave. Vi giver en håndsrækning til LAG'erne. Og husk, kommunerne har 99,6 pct. af de midler, der er til rådighed. Vi har kun 0,4 pct. Venstre siger nej til forslaget.

Ordføreren får lov til at beholde ordet lidt, for der er foreløbig tre korte bemærkninger, og først er det hr. Jens Peter Vernersen.

Hr. Jens Kirk nævner krav til landbruget som krav fra naboer, overdækning af gyllebeholdere, bufferzoner og spørgsmålet om nitratudledning. Jamen er det overhovedet krav, som hr. Jens Kirk finder er urimelige? Er det ikke krav, som burde være opfyldt for længst for ikke at genere naboerne med den produktion, man har derude? Vi har jo også haft eksempler i udvalget, hvor vi har fået fortalt, hvordan man er generet af udslip fra gyllebeholdere, lugt fra gyllebeholdere, nitratnedfald osv., og hvor man har set, at disse produktionsapparater bliver lagt lige op ad områder, hvor folk i øvrigt har bygget deres hus. Er det ikke noget, som det er ganske rimeligt at man skulle finde var i orden? Er det noget sådan særligt ondt, man pålægger landbruget, nemlig at der skal være visse regler for produktionen, eller tror man bare, man har en frihed, hvor man kan gøre hvad som helst, som man kunne for hundrede år siden? Er det virkelig der, vi står?

Nej, det er det ikke. Jeg er stolt af, at jeg har været med til at lave både vandmiljøplan I, II og III og nu en ny miljølovgivning. Det har ført os langt. Men det har jo ikke været gratis for de erhverv, vi snakker om. Det er jo krav, som også skal gennemføres i andre lande. Hvis hr. Jens Peter Vernersen rejser bare en lille smule rundt i Europa, vil han også finde ud af, at han med glæde kan tage hjem og sige: Vi er i hvert fald godt på vej til at gennemføre alle de ting her i Danmark. Vi er langt, og jeg tillader mig at sige, at jeg endda tror, at vi er lidt foran andre steder.

Det har ikke været gratis, men hvem skulle ellers have sat disse ting i værk, hvis det ikke var dem, som lavede forureningen? I alle andre forhold her i samfundet er det forureneren, der betaler, og derfor er det jo ganske naturligt, når man vil drive virksomhed, at man så også må sikre sig med overdækning af gyllebeholder osv. Det er et helt naturligt krav, som åbenbart er unaturligt for Venstre. Kravene er jo kun kommet igennem, fordi der har været et pres på forurenerne, det er jo ikke noget, som Venstre er gået i spidsen for. Der bliver også sagt: Det har jo ikke været gratis. Nej, selvfølgelig har det ikke været gratis, men det skal jo gøres.
     Så vil jeg bare sige med hensyn til at komme rundt i Europa, og hvordan der ser ud, at der tror jeg bestemt jeg har været lige så meget rundt, som hr. Jens Kirk har, og jeg har set, hvordan det er andre steder. Det er jo ikke alle steder, at man har så lille et land med så stort et pres på, som vi har. Landet er jo ganske lille, og derfor bliver presset selvfølgelig også større med de udledninger, der kommer fra produktionen.

Danmark er jo procentvis et af de mest jordbundsrige lande i Europa. Altså, vi har en stor force i jordareal, og vi har hverken bjerge eller fjelde som i Norge eller Østrig. Vi skal udnytte det, for at det giver en masse arbejdspladser og giver en masse produktion. Men de krav, vi har stillet her, er selvfølgelige krav - ingen tvivl om det - og de skal gennemføres, men det ville da være noget mærkeligt noget, når vi har alle de krav, at vi så samtidig skulle stille et erhverv ulige i konkurrencen over for dem, vi ønsker, at de gerne skulle konkurrere med.

Jeg sad og kom lidt i tvivl, om jeg hørte Venstres ordfører eller jeg hørte Landbrugsraadets præsident tale om, hvor forfærdelige vi var ved landbruget. Jeg kan jo så se på tavlen, at det er Venstres ordfører, men indholdsmæssigt var der meget store overensstemmelser. Og der tror jeg altså, vi møder på en meget stærk konservatisme, hvor det er godt, at vi er lovgivere og ikke kun skal varetage en enkelt interesseorganisations opgave.
     For hr. Jens Kirk kommer jo sådan set selv med dokumentationen på det ved at sige, at der er lavet disse forskellige miljøtiltag i Danmark, og mig bekendt er de altså ikke lavet i hele EU. Jeg tror, der var en del landmænd, der ikke ville flytte deres svineproduktion og andet til Østeuropa, hvis der var de samme krav her. Så det er jo netop et argument for, at vi skal være langt fremme, fordi det skærper dansk erhvervslivs og i det her tilfælde dansk landbrugs konkurrenceevne. Hvorfor skulle man ikke også gøre det i relation til at overføre fra direkte støtte og til støtte til f.eks. økologisk landbrug?

Undertegnede forstår ikke rigtig, hvorfor bl.a. hr. Ole Glahns parti er sådan på nakken af jordbrugserhvervet. Hvis man prøver at gå ind og læse partiprogrammet, hvor der står:
Hvis vi fik 90 mandater til De Radikale, så synes jeg, at det løber koldt ned ad ryggen på mig med hensyn til, hvad der så ville ske med jordskatterne.
     Man kan jo også sige her, at det, der er sat i værk, som alle og også jordbrugserhvervet har været enige om skulle ske, jo virkelig har haft sin pris. Men ved hjælp af det ene og det andet og lige forhold i Europa, det indre marked, har vi kunnet klare os i den konkurrence. Jeg ved ikke, om hr. Ole Glahn har været til Agromek. Alt det, vi ser der, er taget i anvendelse, men det er jo ikke mindst eksporten af den agroviden, som er vigtig for landet og giver en masse arbejdspladser, også ude i de små landsbyer.

Nu spurgte jeg netop hr. Jens Kirk - og det er jo noget, som vi, De Radikale, direkte er kommet med et forslag om - om man kunne forestille sig, at man forhandlede det, hvis vi fik en overflytning af direkte støtte fra landmændene til landdistriktsmidlerne, hvor overførslen i begyndelsen foregik til økologiske landmænd. Det vil sige, at man stadig væk støttede landbruget, og alle landmænd kan jo lægge om til at blive økologiske landmænd. Så var der faktisk en udvikling, hvor man sagde, at man fik den naturbeskyttelse, man gerne vil have, og man fik den dyrevelfærd, man gerne vil have, ved at man producerede landbrugsprodukter på en bestemt måde og oven i købet på en måde, som verden i stigende grad efterspørger. Det kunne være et godt forslag.
     Hvordan ville hr. Jens Kirk forholde sig til det? For så er der jo ikke tale om, at man tager noget fra landbruget. Man omfordeler bare til de landmænd, der driver det landbrug, som vi har brug for nu.

Vi kommer da ikke uden om, at det nærmer sig sådan lidt - og jeg mener ikke, at De Radikale har så tætte forbindelser til Østeuropa mere, som de havde engang - at vi vil diktere noget med hensyn til en udvikling, vi ønsker. Det bør vel være markedsforholdene, der driver det i det hele taget. Vi skal vel ikke pakke et bestemt koncept ind i vat. Vi giver nogle fordele. Og det var jo sådan, at indtil for nylig, i forrige finansår, måtte vi overflytte ubrugte midler fra økologiområdet til andre ting for at få dem brugt. Her er afsat en ekstra portion i det nye landdistriktsprogram. Lad os nu se, om de bliver brugt. Og hvis ikke de slår til, så er jeg sikker på - tror jeg nok af det, jeg har hørt på aftalepartierne - at så finder vi nok en løsning også på det ude i fremtiden.

Jeg kan forstå, at hr. Jens Kirk er større tilhænger af statsstøtte, som gives i blinde, end statsstøtte, der gives med et bestemt formål, og det kan jeg simpelt hen ikke forstå. Når nu hr. Jens Kirk faktisk får det klare tilsagn fra Det Radikale Venstre - og jeg skal gerne tilslutte mig det tilsagn - at vi sådan set er indstillet på, at de midler, som vi tager fra landbruget i form af at lave den her modulering af landbrugsstøtten, at dem bruger vi på jordbrugsområdet bagefter til en støtte, en omlægning, som også gør, at det danske jordbrug og det danske landbrug bliver mere konkurrencedygtigt i fremtiden, er det ikke så et godt tilbud?
     Jeg kan forsikre hr. Jens Kirk om, at det kan være sidste chance, han får for at hoppe på det her tilbud, for jeg er ikke sikker på, at vi kan få Socialdemokraterne og SF med til det, når vi får flertal efter næste valg.

Nu er ordføreren for Venstre en forsigtig mand, som jo ikke sådan lige hopper på den værste, og det vil han heller ikke gøre i det tilfælde her.
     Jeg må sige til hr. Per Clausen, at jeg er liberal, og derfor ønsker jeg også, at markedsforholdene skal spille ind på de forhold her. Om det skal være økologi? Det er fint, at det er i fremmarch, at vi har sat nogle gode initiativer i værk. Det skal vi fortsat støtte. Men det skal ikke være sådan, at vi skal trække gulvtæppet væk under de øvrige erhverv, fordi så kommer de ud i en ulige konkurrence, og den ulige konkurrence vil medføre en endnu stærkere strukturudvikling, som jo ville give endnu færre arbejdspladser, og det kan vel ikke være meningen.

Nu tror jeg faktisk, at i en vis udstrækning deler jeg den bekymring, hr. Jens Kirk har for, hvad der kan være fremtidsudsigterne for landbruget i Danmark, og der vil jeg bare spørge hr. Jens Kirk: Ville det ikke være bedre at bruge de her midler til at sikre en udvikling, hvor man måske ikke fik så stor en centralisering og koncentration af den danske landbrugsproduktion, som vi ellers får, og som jo også bliver understøttet af den EU-støtte, der er i dag? Altså, at vi faktisk bevarer en situation, hvor der var en rimelig stor del af den danske befolkning, som levede af landbrug og jordbrug og også af at forarbejde de produkter, der kommer derfra, i stedet for at vi understøtter en koncentration, som fører til, at ganske få mennesker driver landbruget og det øvrige samfunds interesse i det bliver mindre og mindre? For jeg kan forsikre hr. Jens Kirk om, at jo færre der lever af jord- og landbrug i det her land, desto sværere får landmændene ved at få deres interesser varetaget.

Jeg må jo sige til hr. Per Clausen, at jeg ikke er med på den idé. Jeg er med på, at også landboere skal have lov til at have det, vi kalder en moderne livsform med frihed og det hele, og med den mekanik, automatisering, der er til rådighed
i dag, der er det altså næsten ubeskriveligt, hvad en person kan overkomme at passe. Det giver jo en helt naturlig forklaring på, at tingene bliver større. Det giver en helt naturlig forklaring på, at dengang vi havde en Ferguson kørte vi måske med 1- eller 2-fodet plov. I dag kører vi med en 7-8-fodet plov. Det hele giver forklaringen på, at det går den vej. Den kan vi ikke forhindre, og det skal vi heller ikke. Vi lever i en global verden, og det synes jeg vi skal forholde os til, også i Enhedslisten.

Hr. Jens Kirk sagde i sit indlæg, at jordbruget jo også bidrager til bosætningen på landet. Det får mig til at tænke på, at det tror jeg sådan set ikke de gør. Jeg kunne måske oven i købet sige tværtimod, for med den strukturudvikling, der er i landbruget med færre og færre gårde og meget, meget større gårde, tror jeg ikke, man kan sige, at man bidrager til bosætningen i landområderne.
     Så jeg vil godt spørge hr. Jens Kirk, hvordan man ser på muligheden for at bruge et andet element til at få bosætningen til at vokse i landområderne, nemlig at give positiv særbehandling til virksomheder, der slår sig ned i landområder; at bruge det som element til at få mere bosætning?

Jamen vi har da en masse fonde, innovationslove og andet, som giver mulighed for, at der kan oprettes virksomhed i tomme landbrugsbygninger. Der er måske nogle andre regler, som vi skal have kigget på, for at der i fuldt omfang kan drages nytte af det.
     Men jeg må sige til det med, at der er et aktivt landdistriktsmiljø som sådan og gode arbejdspladser, at det jo i sidste ende er op til det kommunale selvstyre ligesom at sørge for, at man ude i de små kommuner fortsat har gode kulturelle muligheder for at være der.
     Det, vi har gjort her med den støtte, vi giver nu, er kun at give en håndsrækning, som de selv kan generere op.

Så er der anden og sidste korte bemærkning til hr. Kristen Touborg.

Hr. Jens Kirks svar giver mig nærmest anledning til at sige:
Hvordan synes du selv, det går? Forstået på den måde ...

Var det direkte tale?

Det var et citat.

Direkte tiltale er ikke tilladt.

Mit spørgsmål gik egentlig på, om Venstre og regeringen ville gøre noget særligt for at sikre, at der bliver nogle arbejdspladser i landdistrikterne - det kunne f.eks. være inden for vedvarende energi. Sådan som jeg ser det, er det, regeringen har gjort hidtil, jo ikke tilstrækkeligt. Vil man gøre noget fremover?

Jeg synes, at vi allerede med det første lovforslag, vi har behandlet i dag om landdistrikterne, har fremlagt noget, som virkelig er visionært; det er et fremskridt, en håndsrækning til alle derude. LAG'erne får tre til fire gange så meget, som de har fået nogen sinde. Under den forrige regering var det 23 mio. kr., nu er det 110 mio. kr. Vi giver en masse til udvikling, til innovation af fødevarer. Vi bibeholder miljøandelen, vi forøger det økologiske landbrugs muligheder.
     Nu startede vi her for 4 timer siden med at behandle et lovforslag, som stadfæster, at vi har gjort den hidtil største satsning på landdistriktsområdet, og det synes jeg også hr. Touborg skulle indrømme er en god satsning.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste ordfører. Det er den socialdemokratiske ordfører, hr. Jens Peter Vernersen.

Når vi sådan hører den debat, der har været nu her, så kan man jo forstå, at de store landbrug, der har 1.000 ha, så fortsat skal have 2,3 mio. kr. om året i statstilskud, og at de lidt mindre landbrug, der har 200 ha, ja, de skal så fortsat have ca. 460.000 kr. om året i statsstøtte. Det er jo ret voldsomme beløb, der på den måde kommer ud, stort set mere end det, de fleste familier har at leve for.
     Beslutningsforslaget om at overføre en del af landbrugsstøtten til landdistriktsordningen for at skaffe den fornødne finansiering til forbedringer af forholdene i landdistrikterne har Socialdemokratiets sympati; derfor er vi også medforslagsstillere. Vi mener, at der vil være brug for at skaffe nye arbejdspladser på andre områder end de traditionelle.
     Det er selvfølgelig lidt interessant at få afklaret, hvor mange nye arbejdspladser der kunne skaffes ved en sådan omlægning til mere økologisk drift, og jeg er sikker på, at ministeren også kommer til at besvare det spørgsmål. Ministeren er interesseret i, hvor mange arbejdspladser der måtte tabes, men det er jo lige så interessant at få at vide, hvor mange der vindes ved en sådan omlægning, og det må så også indgå i beregningen.
     Der er brug for en betydelig indsats for at rette op på miljøet, for at udvikle økologien, for at gøre det mere attraktivt at bo på landet.
     Vi har jo desværre set en forfærdelig stor afvikling på grund af, at folk fraflytter, fordi de måske synes, at vilkårene ved at bo i bestemte områder er blevet for anstrengte, f.eks. på grund af lugtgener osv. Vi har fået det præsenteret i Fødevareudvalget og har jo der set ganske skrækkelige billeder, eksempler på, hvad nogle har måttet opleve ved at være nærmeste nabo til en gyllebeholder - mange uden overdækning, det har vi jo desværre også set.

     At man kan overføre noget af landbrugsstøtten, er jo noget, der er aftalt i EU; det er aftalt imellem statslederne, at det er en mulighed. Jeg kan så forstå, at det ikke er en mulighed, man vil gøre brug af, men det er i hvert fald en mulighed, vores statsledere har sat på dagsordenen, og så vil jeg jo mene, det var naturligt, at regeringen også gik i gang.
     Jeg forstår så, at det er ministerens holdning, at man vil afvikle landbrugsstøtten gradvis og ligeligt, når det sker i hele EU; altså at det hele skal afvikles på en gang, og at det skal ske ligeligt og gradvis. Det er nok den største sikkerhed, man kan have for, at der ikke kommer til at ske noget som helst på det område, og derfor er det vel noget, der i al almindelighed vil kunne anses for at være en gratis omgang; så har man den største garanti for, at der ikke kommer til at ske noget som helst. Så på den måde kan hr. Jens Kirk fra Venstre være helt tryg ved det, man har i regeringsgrundlaget.
     Regeringen siger ganske vist, at man vil afvikle støtten. Det kan selvfølgelig altid diskuteres, hvad der er op og ned på det her, men efter det svar, der er givet den
21. november 2006 fra fødevareministeren, kan man i hvert fald se, at der sker en stigning af landbrugsstøtten fra 2001 til 2006 fra 5,4 mia. kr. til 7,2 mia. kr. Det er det, som er blevet sendt over fra ministeriet, og det skulle der vist ikke være så forfærdelig meget at tage fejl af. Der er jo ikke nogen tvivl om - også efter debatten om landdistriktsordningen - at vandene skiller her. Ministeren vil have os til at skrive under på, at vi ikke vil røre den frivillige modulation i 7 år. Det var selvfølgelig fuldstændig uholdbart at skrive under på noget sådant, og derfor blev der så ikke nogen aftale med os. Der blev også sagt i ministerens redegørelse, at det var helt håbløst, hvis enkelte lande begyndte at lave særregler og anvende den frivillige modulation. Men mig bekendt har man jo faktisk anvendt den metode i England, og det vil sige, at det ikke er helt ukendt; der har man jo også landbrug, som er
i en konkurrencesituation, og der har man alligevel valgt at anvende den metode på et ganske betydeligt grundlag på ret store beløb. Til det der med, om det giver eller tager arbejdspladser, er det som sagt helt afgørende for os, at der skaffes nye arbejdspladser, og vi tror, der er arbejdspladser
i det her. Hvis man ser på den primære landbrugsdrift, har det jo vist sig, at der bliver færre og færre arbejdspladser, fordi det hele er vældig, vældig mekaniseret, og mange af de arbejdspladser, der er der, er så i øvrigt besat af uddannelsessøgende fra Østeuropa; fra Ukraine, eller hvor de nu måtte komme fra. Det er jo også virkeligheden. Som sagt er vi indstillede på at støtte det her beslutningsforslag, da vi jo selv er medforslagsstillere.

Er hr. Jens Peter Vernersen enig i, at hvis vi går 30 år tilbage, er det sådan, at landbrugsdelen udgjorde imellem 65 og 67 pct. af EU's budget, og i, at når vi når til 2013, så er vi faktisk nået ned på, at den kun udgør 33 pct. af EU's budget?

Jo, men det ændrer jo bare ikke noget ved, at hvis vi kigger på den periode, der ligger nu her, hvor vi jo havde ligesom forestillet os, at der skete et fald, så kan vi se, at der rent faktisk sker en stigning med ca. 50 pct. over disse 6 år. Jeg kan sådan set henvise - det gælder både ministeren og hr. Jens Kirk - til svaret på spørgsmål nr. S 426. Der er det jo præcist beskrevet, hvordan 5,4 mia. kr. i 2001 bliver til 7,2 mia. kr. i 2006.

Hr. Jens Kirk for den anden og sidste korte bemærkning.

ns Kirk (V): Vi havde en diskussion under et af de forrige lovforslag om direkte og indirekte støtte. Hr. Jens Peter Vernersen snakker kun om en direkte støtte. Vil hr. Jens Peter Vernersen indrømme, at den indirekte støtte er faldet mere, end den direkte støtte er steget, på grund af omlægning af CAP-reformen? Og hvis det kniber for hr. Jens Peter Vernersen ligesom at gøre sig den tanke, kan hr. Jens Peter Vernersen så tilslutte sig det, OECD meddeler, nemlig at den samlede støtte til landbruget i 2003 var på 105 mia. euro og den i 2005 var på 98 mia. euro - det er bare til orientering?

Jeg har sådan en meget god vejledning fra ministeren i svaret af 21. november 2006 på spørgsmål nr. S 426. Der kan man se, at den direkte støtte er steget fra 5,4 til 7,2 mia. kr. - altså ca. 2 mia. kr. - og at den indirekte støtte er faldet fra 1,9 mia. til 0,9 mia. kr., altså ca. 1 mia. kr. - og 2 mia. kr. er altså det dobbelte af 1 mia. kr. Der ligger et fuldstændig klart svar på det spørgsmål.

Så har fødevareministeren ønsket ordet. Jeg skal lige spørge:
Er det for en kort bemærkning? Nej, så er der op til 10 minutters taletid til fødevareministeren, værsgo.

Jeg tager ordet nu, fordi det jo sker igen og igen, at hr. Jens Peter Vernersen begynder at fortælle noget om landbrugsstøtten. Jeg vil bare sige nok en gang, at den danske regering har den holdning, at landbrugsstøtten skal afvikles sådan, som jeg har skitseret det i mine svar:
gradvis og nøjagtig sådan, at alle lande bliver underlagt de samme regler, så vi ikke skal have det sådan, at dansk landbrug og i særdeleshed danske arbejdspladser skal lide under, ikke at landbrug i andre lande er bedre end i Danmark, ikke at fødevareindustrien i andre lande er bedre end i Danmark, men under at dansk landbrug får ringere konkurrencevilkår og så skal afgive arbejdspladser til udlandet. Det vil vi ikke være med til.
     Med hensyn til landbrugsstøtten er jeg bare nødt til at sige til hr. Jens Peter Vernersen - jeg ved ikke, om han ved det - at når man diskuterer direkte støtte, er de tal jo kun en del af landbrugsstøtten. Sagt sådan meget firkantet kan man sige, at der er en direkte støtte, og at der er en indirekte støtte, og så har man den samlede landbrugsstøtte, en landmand får.
     Man kan selvfølgelig godt sige: Jamen jeg kan godt lide kun at tale om den ene, og så må I gætte jer til resten. Men sådan kan man ikke gøre. Jo, det kan man godt, men hvis man vil prøve at forklare, hvordan en udvikling har været, så svarer det til, at jeg kan sige, at da SR-regeringen overtog efter en borgerlig regering i 1993, var den direkte betaling til landmænd 1,4 mia. kr. Nu kan jeg så føre bevis for, at SR-regeringen i den grad ønskede at give mere støtte til landmændene, for SR-regeringen sørgede for, at der i 1993 var 3,6 mia. kr. i direkte støtte, i 1994 var der 4,4 mia. kr. i direkte støtte, og i 1995, da man havde siddet der i 3 år, var det 5,3 mia. kr. i direkte støtte.
     Heraf ville man så, hvis man brugte den samme model, kunne udlede: Prøv at se engang, hvordan SR-regeringen igen og igen forsøger at give flere penge til landbruget. Men det ville ikke være rimeligt over for hr. Jens Peter Vernersen og hans parti, for vi ved jo godt, at fordi en direkte støtte går op, så giver det ikke nødvendigvis et bedre samlet resultat, hvis den indirekte støtte går ned. Det følger af matematikkens logiske regneeksempler.
     Derfor er det sådan, at når vi lige pludselig kan høre, at OECD siger, at den samlede landbrugsstøtte er faldet, er det jo, fordi OECD siger, at vi ikke kun kan regne med enten direkte støtte eller indirekte støtte. Vi er nødt til at se på, hvordan det ser ud, når man lægger dem sammen, ellers giver det jo intet billede. Så lad os prøve det.
     Hvis OECD siger, at der i 2003 er 56 mia. euro i det, man kalder indirekte støtte, og 49 mia. euro i direkte støtte, så giver det i alt 105 mia. euro. Vi kan gøre op, at den samlede støtte i 2003 var på 105 mia. euro.
     Så prøver man at kigge på 2005 og siger: Hvad skete der nu? Ja, der er det fuldstændig rigtigt, at den direkte støtte er steget fra 49 milliarder til 55 milliarder, altså med 6 milliarder. Men til gengæld er den indirekte støtte faldet fra 56 til 43 milliarder, altså et fald på 13. Nu er det så, hvis den ene af ens kasser er steget med 6 milliarder, mens man i den anden har mistet 13, at man skal regne ud, om man mon så samlet har fået noget godt ud af det, hvis man vil have flere penge? Der er svaret: Nej, det har man ikke. Og derfor kommer OECD også frem til, at vi så er nede på 98 mia. euro.
     Den diskussion her er jeg sikker på, at vi kommer til at få mange gange. Men det ændrer jo ikke ved, at hvis man kun vil diskutere én ting, nemlig den direkte støtte og ikke den indirekte støtte, så får man jo ikke det rigtige samlede billede.
     Jeg tror, hr. Jens Peter Vernersen vil være enig med mig i, at det ville være urimeligt, hvis jeg skulle sige til ham, at det parti, der har givet flest penge til landmændene direkte, er Socialdemokratiet. Ja, jeg ved selvfølgelig ikke, om hr. Jens Peter Vernersen ville være uenig med mig i, at det var rigtigt at sige det sådan, men i så tilfælde vil jeg bare sige, at så lykkedes det faktisk at tage det største tryk opad nogen sinde under SR-regeringen. Der er ingen, der har kunnet overgå det bagefter. Når man tænker på, at der i direkte støtte er 1,4 mia. kr. i 1992, 3,6 mia. kr. i 1993, 4,4 mia. kr. i 1994 og 5,3 mia. kr. i 1995, hvad kan man så udlede af det? Man kan ikke kun bruge direkte støtte til at forklare, hvad den samlede landbrugsstøtte er. Man er nødt til at lægge tallene sammen. Det ville jeg bare bidrage med, og så kan vi jo tage en diskussion, men jeg synes, det er rimeligt at sige, at de to ting skal lægges sammen.

Jeg ved ikke, hvor meget ministeren hører efter, men der er meget, der tyder på, at når der skal så lang en forklaring til, så har ministeren en meget dårlig sag. Det er ministeren jo kendt for.
     Jeg sagde ganske præcist, at den direkte støtte, efter det svar, der var givet fra ministeren på S 426, var steget fra 5,4 mia. kr. til 7,2 mia. kr., altså næsten med 2 mia. kr. Og den indirekte støtte, som står under punkt B, er i samme periode faldet med 1 mia. kr. Og så sagde jeg, at 2 mia. kr. er mere end 1 mia. kr. Det er dermed det sted, vi står.
     Jeg kan så forstå, at under SR-regeringen havde den danske regering den helt særlige mulighed, at man selv tog pengene op af kassen nede i EU, sådan at man kunne få den der stigning. Det var jo selvfølgelig ganske fantastisk, at den regering havde den mulighed. Når jeg har nævnt det her, er det, fordi regeringen gang på gang giver det indtryk, at støtten er faldende. Det er muligt, at den ikke er steget så meget, som den skulle have gjort, men der er ikke nogen som helst tvivl om, at den er steget.

Jeg vil sige til hr. Jens Peter Vernersen, at det nu faktisk er værre, end jeg troede i første runde. Der troede jeg sådan set bare, det var et spørgsmål om ikke at kunne lægge tal sammen, og det er jo slemt nok, hvis man glemmer den ene blok. Nu er det også et spørgsmål om, at man ikke kan se over en periode, hvor man indfører at sænke den indirekte støtte og lade den direkte stige. Så kan jeg selvfølgelig godt forstå, at det bliver meget galt.
     Må jeg ikke bare minde om, at det sådan set ikke var SR-regeringen. Hver gang vi laver om på den indirekte støtte - det kan være beslutninger vedrørende mælk, det kan være indførelse af hektarstøtteloven, det kan være en revideret sukkerordning - altså hver gang vi flytter noget over til den synlige del, den direkte støtte, så falder den indirekte støtte. Og det kan ske lidt hurtigere - over 1 år, somme tider over 2 år - men som jeg lige har godtgjort, når man ser over perioden, er det sådan, at den samlede landbrugsstøtte falder. Det kan man så sige, at det har OECD ingen mulighed for at beregne, men i hvert fald har de beregnet det, nemlig at hvis man kigger på 2003 og 2005, så vil man kunne se tallene.

Jeg har valgt at forholde mig til ministerens konkrete, præcise svar af 21. november 2006. Det er et svar på spørgsmål nr. S 426.
     Der har man opgjort den direkte støtte, som i regeringsperioden fra 2001 til 2006 er steget med 2 mia. kr. Det er fuldstændig rigtigt - det har jeg nævnt to gange, og nu tager jeg det tredje gang - at den indirekte støtte i samme periode er faldet med 1 mia. kr. Det står fuldstændig klart og præcist i det, ministeren har sendt over til Folketinget som svar på det spørgsmål, jeg nævnte her.
     Så siger jeg bare: Det kan ikke nytte, at man går rundt og fortæller folk, at støtten falder. Jeg synes, at man ærligt og redeligt skal sige, at uanset hvad der har været af hensigter, så er der sket en stigning i støtten, og hvis man ser på både den direkte og den indirekte støtte, er stigningen på 1 mia. kr. Det bliver ikke anderledes - det er ministerens eget svar, jeg citerer fra.

Hr. Jens Peter Vernersen får ikke mere ret, fordi han fortsætter med at sige, at vi ser på ordninger for de år, som hr. Jens Peter Vernersen netop har spurgt om. Man er nødt til at se det over de år, hvor de ordninger afvikles, og hvor den direkte støtte stiger. I øvrigt har jeg jo hørt hr. Jens Peter Vernersen stå mange gange heroppe og sige, at man ikke kan komme uden om, at den direkte støtte er steget. Men nej, det er jo ikke forklaringen. Man skal lade være med at fortælle folk, at den direkte støtte er den samlede støtte. Det mindste, vi kan gøre, er da at sige til folk, som det er:
Den direkte støtte plus den indirekte støtte giver den samlede landbrugsstøtte. Det er jo sådan set ikke engang så indviklet, at man skal lægge de to tal sammen for at få resultatet til sidst.
     Der vil jeg bare sige til hr. Jens Peter Vernersen, at jeg synes, det er en god idé, at man husker at gøre det, og at jeg synes, det er en god idé, at man husker at gøre det over hele perioden. Så får vi nemlig et rettidigt billede, og så får vi også OECD's tal frem, nemlig at det er faldet fra
105 mia. euro i 2003 til 98 mia. euro i 2005, og det er under det, man skal se EU's samlede landbrugsstøtte.

Jeg synes efterhånden, man bliver mere forvirret, jo flere tal der kommer på bordet, så jeg vil prøve, om jeg ikke kunne prøve at medvirke til at afklare de her ting.
     Jeg forstår det sådan, at de tal, hr. Jens Peter Vernersen giver for de sidste 5 år, er de tal, som ministeren selv har oplyst. Så er mit forsigtige spørgsmål sådan set bare: Kan ministeren ikke stå bag de tal, der er opgivet på det tidspunkt? Og er det ikke rigtigt, når hr. Jens Peter Vernersen siger, at i den periode er landbrugsstøtten steget?

Det er sådan set meget enkelt. Jeg siger blot: Hver gang man diskuterer, om landbrugsstøtten stiger eller falder, skal man bare huske at lægge alle tallene sammen.

Så er det hr. Kristen Touborg for sin sidste korte bemærkning.

Sådan som jeg har forstået det på det svar, som hr. Jens Peter Vernersen står med, er der taget højde for både direkte og indirekte støtte, og der er altså i den periode en stigning på ca. 1 milliard. Det var sådan set kun det, jeg godt ville have ministerens bekræftelse på.

Hr. Kristen Touborg kan sådan set spørge om, hvad han vil. Jeg siger bare: Jeg står med OECD-tallene, som klart siger - jeg tror, hr. Kristen Touborg vil skrive det ned nu, for så er det der jo - at den direkte støtte stiger, men til gengæld falder den indirekte, sådan at det for 2003 samlet er 105 mia. euro. I 2005 er det 43 mia. euro i indirekte støtte, mens den direkte er steget til 55 mia. euro, men da den indirekte er faldet så meget, er tallet 98 mia. euro, altså et fald i landbrugsstøtten i EU på 7 mia. euro. Og det er det, man skal sidde og kigge på: Hvordan og hvorledes gør EU med sin landbrugsstøtte? Falder den eller stiger den? Den falder.

Ja, forvirringen kan jo brede sig, fordi vi svinger rundt i tal, og nu har jeg derfor også sænket ambitionsniveauet, så derfor spørger jeg nu ministeren, om ministeren vil bekræfte de tal, som hr. Jens Peter Vernersen kommer med, og som ministeren selv er kommet med. Er de troværdige?

devareministeren (Hans Christian Schmidt): Det svar, der er sendt over, må man gerne læse. Når man spørger mig om og vil diskutere ved at stå her og konstant fremføre tal for den direkte støtte, så siger jeg bare: Husk, hvordan det her er skruet sammen, og det har jeg forklaret.

Hr. Ole Glahn for anden og sidste korte bemærkning.

Jeg har fuld respekt for, at ministeren har behov for at dække af sådan bredere. Nu snævrer jeg det ind igen til det, jeg mener det her handler om.
     Er de tal, der er blevet læst op af hr. Jens Peter Vernersen, og som kommer fra ministerens eget ministerium, ikke stadig væk korrekte? Det er sådan set kun det, jeg beder ministeren svare på.

Jeg svarer nøjagtig det, jeg har gjort hele tiden:
Selvfølgelig har vi sendt tal over, og sådan er det.
     Men det, der er det aktuelle, er, at når man står her fra talerstolen og taler om en samlet landbrugsstøtte, skal man huske, at den består af direkte og indirekte støtte.

Tak til ministeren. Og vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Christian
H. Hansen.

Ja, man skulle næsten tro, vi var overgået til Uddannelsesudvalget, og at vi nu havde et lovforslag om matematik, men det er altså stadig væk det her forslag om frivillig modulation eller ej.
     Forslaget, vil jeg sige, måtte jo komme fra SF, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Enhedslisten. Det var en af grundene til, at man forlod forhandlingerne om landdistriktsmidlerne og dermed egentlig valgte at sige, at når man ikke kan få den frivillige modulation igennem, vil man ikke være med i resten af arbejdet. Jeg syntes, det var sørgeligt, men sådan er der jo bare nogle ting der er.
     Jeg vil gerne slå fast, at vi i Dansk Folkeparti går ind for, at landbrugsstøtten skal afvikles - jeg vil sige, at jeg vil slå det fast med syvtommersøm - men Danmark skal ikke være det eneste land, hvor man skal gøre det. Hvis det skal ske, skal det ske i samtlige EU-lande.
     Jeg ved ikke, om ministeren kan, men jeg vil gerne opfordre ministeren til at gå ned og få lavet en aftale med samtlige EU-lande om, at man gradvis begynder at ophøre med landbrugsstøtten og får sat den proces i gang. Ministeren skal vide, at han har Dansk Folkepartis fulde opbakning til at igangsætte en sådan proces; jeg vil faktisk gå så langt som til sige, at han ikke engang behøver at ringe hjem og spørge.

     Som de fleste jo godt ved, er den danske landbrugskommissær, Mariann Fischer Boel, kommet med en tilkendegivelse om en forøgelse af den obligatoriske modulation i forbindelse med den fælles landbrugspolitik og de drøftelser og ændringer, der eventuelt skal ske i løbet af 2007 og 2008.
     Endvidere må jeg sige, at vi i forbindelse med forespørgsel nr. F 11 ikke kun drøftede landdistrikter, men også kom ind på en lang debat om frivillig modulation, og at Dansk Folkeparti også tilkendegav sine holdninger dengang. Og som jeg har sagt tidligere, valgte vi jo at blive siddende aktivt ved forhandlingsbordet vedrørende landdistriktsprogrammet, og der var det en del af aftalen med regeringen, at vi blev enige om, at man i Danmark ikke ville benytte muligheden for at anvende frivillig modulation.
     Derfor kan Dansk Folkeparti ikke støtte det beslutningsforslag, der ligger i dag.

Jeg vil godt spørge ordføreren, om det er sådan, at Dansk Folkeparti er fuldstændig afvisende over for at anvende frivillig modulation, og om det er sådan, at Dansk Folkeparti altid har haft det sådan, hvis det er tilfældet, at man er det i dag.

Vi er som nævnt ikke afvisende over for, at man gør brug af frivillig modulation. Vi siger bare, at hvis man gør det, så ønsker vi, at der opnås en enighed og et fællesskab i EU-regi om at gøre det.

Så er det hr. Kristen Touborg for den anden og sidste korte bemærkning.

Der ligger jo rent faktisk det i ordet frivillig modulation, at det er noget, det enkelte land selv kan gå ind og gøre. Derfor kan man jo ikke i henhold til det, jeg har forstået, og som også statsministeren er gået ind for, så vidt jeg ved, sige, at man skal være enig om, hvor stor den frivillige modulation skal være i de enkelte lande.
     Vi har vel den situation, at England allerede har besluttet, at de vil benytte en del af det. Det ville man jo også kunne gøre i Danmark, hvis man ville. Derfor synes jeg, at hr. Christian H. Hansen tager fejl af ordet frivillig modulation, når han samtidig kobler det op på, at det skal være ens alle steder. Så mener jeg, det er tvungen modulation.

Næ, hr. Christian H. Hansen tager ikke fejl, for jeg sagde også her til sidst, at en af de aftaler, der var i forbindelse med landdistriktsprogrammet, var, at Dansk Folkeparti måtte give den indrømmelse til regeringen, at vi ikke brugte frivillig modulation i Danmark. Sådan er det. Sådan er faktum.

Det er bare for at være helt sikker på det. Dansk Folkeparti synes i grunden stadig væk, det er fornuftigt at benytte sig af frivillig modulation, men det var så en af de indrømmelser, som man gav i de forhandlinger om landdistriktsforliget.

Der er jo ingen grund til, at jeg gentager det, jeg lige har sagt før, så jeg kan bare svare: ja.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den konservative ordfører, hr. Allan Niebuhr.

Det er jo efterhånden svært at blive ved med at forny den her drøftelse.
     Det Konservative Folkeparti har den holdning, som vi havde ved forhandlingerne om landdistrikterne, og som vi også har tilkendegivet her i dag for 2 timer siden eller måske lidt mere efterhånden, nemlig at vi ikke går ind for frivillig modulation.
     EU's tilbud til enkelte nationer om, at man kan lave 20 pct. frivillig modulation, synes vi ikke er nogen særlig god idé. Vi er stadig væk for, og det vil vi blive ved med at arbejde for, at landbrugsstøtten i EU sættes ned. Det har vi ikke noget problem med, men det skal ske på ligeværdige vilkår de forskellige landbrug imellem.
     Det kan ikke være sådan, at vi pludselig forlanger, at vores konventionelle landmænd nu skal undgælde for en handling og derefter skal stilles dårligere end dem, de skal konkurrere med ude i Europa. Vi mener heller ikke, at det er særlig fair at gøre de konventionelle landmænd til en slags prygelknabe i spillet om landdistriktspolitikken for at tilgodese yderligere støtte til økologisk landbrug, fordi vi
i øjeblikket rider på en økologisk bølge, som er uomtvistelig.

     Vi har sagt, og jeg gentager igen fra i formiddag: Vi vil, ligesom de to andre partier, der står bag aftalen, har erkendt det, gå sammen og drøfte, hvis der skulle blive et behov for yderligere at se på flere midler til det økologiske landbrug, men det skal ikke ske gennem frivillig modulation over for de øvrige landmænd. Vi ønsker stadig væk at holde fast i de mange arbejdspladser, der er som følge af det konventionelle landbrug.
     Skulle der blive flere job som følge af en øget økologi, er det også fint nok, dem tager vi gerne med, men vi vil ikke sælge det ene for at købe det andet. Derfor må det være helt klart, at vi stadig væk mener og bliver ved med at mene, at frivillig modulation ikke er vejen frem. Vi vil gerne se på en nedsættelse af landbrugsstøtten generelt i Europa, men det skal ske under et, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Vi siger tak til ordføreren, og jeg giver ordet til næste ordfører, hr. Ole Glahn.

Jeg kan ikke lade være med lige at knytte an til den forrige taler med hensyn til, at det forslag, vi har stillet her, skulle være udtryk for, at vi ønsker at udstille det traditionelle landbrug som prygelknabe. Vi mener sandelig, at det her er en vigtig sag, fordi det her handler om, hvad dansk landbrug også skal leve af i fremtiden.
     Vi undrer os over, at regeringspartierne, som normalt bekender sig til at være meget optaget af, hvordan markedet udvikler sig, er negative over for det her, for vi er faktisk
i en situation nu, hvor markedet udvikler sig meget kraftigt. Og det er ikke sådan en midlertidig stemning, det er udtryk for en tendens, som faktisk udvikler sig over hele verden. Det vil sige, at det ikke er sådan noget, der er skabt i Danmark på grund af nogle rester fra tiden i 1960'erne med flippere osv. Det her er udtryk for, at der er nogle mennesker, der er meget optaget af, hvordan de produkter, de indtager, er produceret, at de skal være produceret uden anvendelse af pesticider, og at de dyr, som man fortærer fra den produktion, skal have levet et liv, som er anstændigt i den tid, de har været her. Det vil sige, at der faktisk er en fremtid for den del af landbruget. Da vi så sad i forhandlingerne om landdistriktsstøtteordningen, viste det sig jo, at der ikke rigtig var midler nok, vi måtte bl.a. tage fra skovbruget for at få plads til de andre indsatsområder. Vi tillod os så at foreslå, at man begyndte ganske forsigtigt med at overflytte direkte støtte til landbruget til en målrettet støtte til den form for landbrug, som vi også gerne vil have udviklet, og som er det økologiske landbrug. Det ville man ikke, og det måtte man ikke fra regeringens og ministerens side. Man var faktisk låst fast formentlig af finansministeren i, at det her kunne man overhovedet ikke åbne op for. Det skulle fortsat være sådan, at der var den direkte støtte til landmændene. Jeg forstår simpelt hen ikke, at man bliver ved med at fremture med, at det her drejer sig om konkurrenceevne. Vi har netop hørt også her i dag, at konkurrenceevnen faktisk fremmes ved, at man er nogle af dem, der først omstiller sig, for når så de andre kommer med, så har man fordelen af at have været først, så er man foran teknologisk, så er man foran styringsmæssigt og også økonomisk. Så vi mener, at det ville være en rigtig god idé, hvis Danmark frivilligt førte nogle penge over fra den direkte støtte til den målrettede støtte. Det er jo da besynderligt, at EU har givet mulighed for det, det er da også besynderligt, at England gør det, og vi andre så ikke skulle kunne gøre det. Vi har konstateret, at Dansk Folkeparti egentlig gerne ville gøre det, men de fik ikke mulighed for det, fordi regeringen nedlagde veto over for den her situation. Så vi mener, at det her beslutningsforslag er rigtigt og godt. Vi mener, der er stor forståelse i befolkningen for, at vi i stedet for at strø penge ud til landbrug uden nogen betingelser så skal målrette det og stille nogle krav til de landbrug, der får de her penge.
     I øvrigt mener vi også, at der kunne være brug for flere midler generelt til udvikling i landbruget, som vi har været inde på tidligere i debatten. Når vi taler om, at vi skal vende udviklingen fra afvikling i landdistrikterne til udvikling med bosætning og nye aktiviteter i landdistrikterne, så er der brug for, at der lægges en langsigtet linje med et fast indhold af både økonomi og også en lang række andre tiltag. Det her handler ikke kun om landbrug, det handler altså også om andre former for virksomheder, højteknologiske virksomheder osv. Det mener vi er udtryk for, at vi udviser rettidig omhu, og det vil Det Radikale Venstre gerne gøre. Med disse bemærkninger støtter vi forslaget.

Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Det har jo på mange måder været en god debat, vi har haft om det her forslag, det har også været en udmærket debat, vi har haft om de tidligere forslag.

     Det, der nu står fuldstændig soleklart, er, at der i det danske Folketing er et klart flertal for en landdistriktsordning, som er betydelig bedre end den aftale, Dansk Folkeparti lavede med Venstre og Konservative.
     Det står også efter den her debat fuldstændig klart, at der også er et flertal for en finansiering af en bedre landdistriktsstøtte, altså en bedre støtte til de mennesker, der bor i landdistrikterne, både dem, som ikke driver landbrug, og dem, der forsøger at drive landbrug på en måde, hvor man omstiller sig sådan, at det bliver miljømæssigt og dyrevelfærdsmæssigt bedre.
     Vi kan altså konstatere ud fra det, vi har diskuteret i dag, at det ikke er nogen god dag for Dansk Folkeparti. Det er en dag, hvor vi ser, hvad Dansk Folkeparti har betalt for at være med i finansloven, nemlig at man har betalt ved at acceptere, at man fik en ringere landdistriktsaftale, end man kunne have fået.
     Det synes jeg faktisk er vigtigt at understrege, for det skal vi selvfølgelig huske til efter et valg, hvor det flertal jo kan håndteres hjem uden Dansk Folkeparti og derfor er mere sikkert og troværdigt. Men vi skal i hvert fald huske det, sådan at der bliver samlet op på det her.
     Så vil jeg bare sige, at man efter min mening - hvis det var forudsætningen for, at der kunne laves en bred aftale om landdistriktsstøtten, betingelsen for at selv Venstre skulle kunne være med - jo godt kunne lave en aftale om, at vi nu anerkender, at det her er landbrugsstøtte.
     Vi holder pengene inden for jordbrugsområdet, men giver dem til en bevidst omstilling af det danske landbrug og det danske jordbrug, sådan at vi får udviklet det på en måde, hvor vi både tager det maksimale hensyn til miljøet og også sikrer, at der faktisk er produkter, som kan afsættes også på lang sigt.
     Vi forsøger at organisere det på en sådan måde, at der faktisk er beskæftigelse og sammenhæng mellem det, der foregår i landbruget, og det, der foregår i landdistrikterne,
i stedet for som det har udviklet sig nu, hvor man det ene sted efter det andet konstaterer, at de svinefarme, man har haft, ændres til udelukkende at være et sted, hvor man producerer smågrise, som man så hurtigst muligt transporterer ud af landet. Jeg synes sådan set, at man ved ikke at tilslutte sig det her forslag svigter muligheden for at lave en fornuftig omstilling og udvikling af landdistrikterne. Det er da også sikkert, at hvis det ikke var sådan en forudsætning for at få lavet en aftale, der var meget bred, at man brugte det hele til jordbrug og landbrug, så kunne der da også findes andre områder, hvor man kunne bruge de her midler, hvor en beskæftigelseseffekt da nok ville være ganske stor. Man kan faktisk få ganske mange job for de mange milliarder, vi i dag bruger på landbrugsstøtte. Så alt i alt vil jeg sige, at det positive i dag jo er at konstatere, at der er et flertal i det danske Folketing for at gennemføre en egentlig visionær politik over for landdistrikterne, og at der også er mulighed for at finde pengene, uden at man skal kaste sig ud i de øvrige uenigheder, der måtte være mellem de partier, der udgør det her flertal omkring, hvordan man finansierer ting. Men desværre har Dansk Folkeparti valgt at sælge det her område, som en omkostning i forbindelse med, at man skulle indgå et finanslovforlig.

Tak. Den næste, der får ordet, er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristen Touborg.

Jeg vil gerne sige tak for debatten, som man vel kan sige ikke er så overraskende med hensyn til udgangspunktet, eftersom vi har vendt de her forhold nogle gange i løbet af efteråret og senest jo i virkeligheden for nogle få timer siden.
     Det mest overraskende for mig er sådan set, at ministeren på et tidspunkt brød ind i ordførerrækken, hvad der er ministerens ret, det skal jeg ikke yderligere kommentere, men ministeren greb vel ind for at sætte tingene på plads, og det synes jeg sådan set, ministeren slap uendelig dårligt fra.
     For jeg kan ikke se andet, end at det svar, ministeren selv har givet, meget tydeligt viser, at der i den periode fra 2001 til 2006 altså er givet større direkte og indirekte landbrugsstøtte og ikke mindre. Der er givet større og ikke mindre. Jeg skal lade være med at rode mig ind i en hel masse af de enkelttal, men sagen er, som også hr. Jens Peter Vernersen stort set sagde, at der er en milliard mindre i indirekte støtte, og at der i den direkte er næsten to milliarder mere, ikke helt to milliarder, men næsten.

Så man kommer ikke uden om, at der altså er givet mere, fuldstændig i overensstemmelse med det svar, ministeren selv har givet. Det synes jeg ikke var så heldig en måde at gøre tingene på.

     Jeg vil godt sige, at jeg gerne vil medvirke til, at vi, hvis vi gør ligesom i England og laver en frivillig modulation på 6 pct., afklarer konsekvenserne med hensyn til arbejdspladser i Danmark. Det har været en del af debatten her, og jeg skal ikke rode op i VMP II- og III-forhandlinger osv., men kun sige, at jeg synes, at det ville være en rigtig god idé, hvis vi fik afklaret den debat om arbejdspladser.
     Dansk Folkeparti er ikke afvisende over for princippet om frivillig modulation, og det synes jeg for så vidt jo er udmærket. Problemet er bare, at man så har handlet sin handlingsfrihed væk i mellemtiden. Så det er jo nok alligevel med en noget ført hånd, at Dansk Folkeparti kan medvirke i den retning. Det sagde hr. Christian H. Hansen sådan set også.
     Jeg kan jo ikke se andet, end at når vores statsminister har accepteret frivillig modulation i EU-systemet som en mulighed, der ville kunne bruges også i Danmark, så kan det vel ikke være en fuldstændig katastrofe, hvis vi også gik hen og gjorde det. Når tiden kommer, kan frivillig modulation være et kæmpe skridt fremad, bl.a. for økologi, men det vil forligspartierne desværre ikke på nuværende tidspunkt.
     Jeg vil godt minde om, når vi nu snakker meget om arbejdspladser også i den her forbindelse, at der er væsentlig flere arbejdspladser i økologisk landbrug, end der er i det traditionelle landbrug, og når vi snakker arbejdspladser, så er det vel også værd at bemærke sig.
     Til sidst vil jeg sige, at når vi nu snart skifter regering, så kan et andet flertal i Folketinget forhåbentlig tage fat på at nedbringe landbrugsstøtten bl.a. via frivillig modulation, og det vil jeg så se frem til.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.