§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 1217 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 1101

Er ministeren enig med viceformand i Landbrug & Fødevarer, Martin Hjort Jensen, i, at det er useriøst at kæde opblomstringen af fedtemøg sammen med kvælstofudledninger fra dansk landbrug, og at det vil »være bedre og mere seriøst også at tale om udlandets andel af problemerne«?

Ministeren for grøn trepart

09-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1102

Mener ministeren, at det er rimeligt, at ordblinde, som oplevede fejl i deres hjælpemidler til folkeskolens afgangseksamen den 2. maj 2025, skal vente til efter sommeren med at kunne afslutte folkeskolen og dermed være ramt af den usikkerhed, det indbefatter for deres videre uddannelse, eller vil ministeren tage initiativ til, at elever kan afslutte folkeskolen med deres standpunktskarakterer, såfremt de ønsker det?

Børne- og undervisningsministeren

12-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1103

Mener ministeren, at der er behov for, at platforme som Airbnb forpligtes til at dele data med danske myndigheder, når der blev fundet fejl i 92 pct. af indberetningerne omhandlende udlejning ved Skattestyrelsens kontroller af 1.500 borgere i 2023?

Ministeren for byer og landdistrikter

12-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1104

Mener ministeren, at det er forsvarligt, at Danmark stadig tillader import og anvendelse af hormonet PMSG i den danske svineproduktion, når det udvindes gennem blodtapning af drægtige hopper under forhold, der ifølge eksperter og dyreværnsorganisationer udgør alvorlige brud på dyrevelfærden?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

12-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1105

Hvad er ministeren holdning til de omfattende fejl, der begås på børneområdet i kommunerne, og hvilke tiltag vil ministeren tage for at forbedre kommunernes sagsbehandling?

Social- og boligministeren

12-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1106

Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på spørgsmål nr. S 1038, 2024-25, tilkendegive, om ministeren er enig i, at det bør undersøges, om den af tidligere balletmester ved Det Kongelige Teater Nikolaj Hübbe indsendte lægeerklæring bør tilsidesættes, jf. eksemplerne, der gives i Jens Kristiansen, Ansættelsesret, 2. udgave (2023), afsnit 2.2.2, som tydeligt demonstrerer behovet for også i denne sag at kigge på de faktiske forhold og medarbejderens egne udsagn som bevis for arbejdsdygtighed, uagtet at der foreligger en lægeerklæring, og vil ministeren overveje en politianmeldelse, så det kan blive afklaret, om man straffrit kan lyve sig syg på ministerens ressortområde?

Kulturministeren

13-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1107

Finder ministeren det ikke dybt problematisk, når politiet i dag ingen lovhjemmel har til at rydde lokationer, hvor der foregår ulovlige religiøse forsamlinger, og hvilke tiltag agter ministeren i givet fald at iværksætte for at give politiet de nødvendige beføjelser og forhindre fremvæksten af disse parallelsamfund?

Justitsministeren

13-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1108

Hvad mener ministeren om, at personer, der er født og opvokset i Danmark, og som kan opnå dansk indfødsret efter § 12 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, skal leve op til kravet om danskkundskaber og bestå indfødsretsprøven?

Udlændinge- og integrationsministeren

13-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1109

Anerkender ministeren, at intentionen med at indføre begrebet medfar i lovgivningen var at sikre LGBT+-personer bedre rettigheder, og mener ministeren da, at det er retfærdigt, at regionernes barselsaftale giver heteroseksuelle mødre, fædre og lesbiske par, men ikke homoseksuelle mænd, ret til løn under barsel?

Ministeren for ligestilling

13-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1110

Hvad tænker ministeren om at kigge på mulighederne for, at private kan overtage helikopterredningsberedskabet fra forsvaret, nu da partierne bag forsvarsforliget har aftalt, at en del af forsvarets forøgede budgetramme i forligsperioden skal skaffes gennem effektiviseringer og omprioriteringer?

Forsvarsministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1111

Hvad er ministerens holdning til, at over 150 fleksjobansatte risikerer at blive fyret, når landets frivilligcentre ikke længere er omfattet af den statslige fleksjobordning?

Social- og boligministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1112

Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at frivilligcentrene, i en tid hvor der er fokus på at øge arbejdsstyrken og skabe rum til flest muligt på arbejdsmarkedet, risikerer et betydeligt økonomisk pres som konsekvens af ikke længere at være omfattet af den statslige fleksjobordning?

Social- og boligministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1113

Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om, hvorvidt modtagere af driftsmidler fra puljen til grundfinansiering af etablerede frivilligcentre (FRIG-puljen) på lige fod med organisationer under Social- og Boligstyrelsens pulje til driftsstøtte til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger (ULHAN-puljen) og pulje til landsdækkende frivillige sociale organisationer (ULFRI-puljen) bør omfattes af fleksjobordningen, så der sikres den bedst mulige løsning for både frivilligcentrene og de berørte mennesker i fleksjob?

Social- og boligministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1114

Mener ministeren, at han har arbejdet hurtigt nok i forhold til at få implementeret den rådgivning om kriser til børn, som skulle være et særligt fokusområde i »Aftale om beredskabsområdet 2025-2026«, og har ministeren tænkt sig at øge tempoet, så børn i højere grad kan føle sig forberedt på eventuelle kriser?

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1115

Vil ministeren sikre, at midler fra Grøn Fond allokeres til igangværende udbygninger af tilslutningsanlæggene langs motorvej E45 med henblik på at fremtidssikre rampeanlæggene?

Transportministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1116

Hvorfor meddeler regeringen ikke Greta Thunberg indrejseforbud, når hendes eneste, velkendte formål med opholdet her i landet er at begå ulovligheder?

Udlændinge- og integrationsministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1117

Mener ministeren, at det er rimeligt, at der efter de første fejl med ordblindehjælpemidlerne til folkeskolens afgangseksamen den 2. maj 2025 stadig var elever, som oplevede ikke at kunne få adgang til ordblindehjælpemidler ved 10. klassernes skriftlige prøve i engelsk den 8. maj 2025?

Børne- og undervisningsministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1118

Mener ministeren, at det er rimeligt, at elever, der fik udleveret det forkerte opgavesæt til 10. klassernes skriftlige engelskprøve den 8. maj 2025 først tilbydes en omprøve ved næste prøvetermin i december-januar med den usikkerhed, det indebærer for deres videre uddannelse, eller mener ministeren, at eleverne bør tilbydes at afslutte 10. klasse med deres standpunktskarakterer, hvis de ønsker det?

Børne- og undervisningsministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1119

Vurderer ministeren, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) lykkes med sin opgave, når det har kostet mere end 27 mio. kr. i ren administration at udbetale blot 1 mio. kr. til ansatte i udenlandske virksomheder, der er blevet snydt for løn, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at midlerne i højere grad anvendes til bekæmpelse af social dumping?

Beskæftigelsesministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1120

Har forløbet med Udenrigsministeriets departementschefs møde med USA’s chargé d’affaires Jennifer Hall Godfrey 8. maj 2025, hvor også en repræsentant for Naalakkersuisut deltog, gjort ministeren fuldstændig tryg ved og sikker på, at USA ikke spionerer eller vil spionere mod Grønland og Danmark, samt at USA’s konsulat i Nuuk og USA’s ambassade i København ikke anvendes eller vil blive anvendt til at spionere mod Grønland eller Danmark eller til at forberede en amerikansk anneksion af Grønland?

Udenrigsministeren

15-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1121

Anerkender ministeren, at intentionen med at indføre begrebet »medfar« i lovgivningen var at sikre LGBT+ personer bedre rettigheder, og mener ministeren da, at det er retfærdigt, at statens egen barselsaftale giver heteroseksuelle mødre, fædre og lesbiske par ret til løn under barsel, men ikke homoseksuelle mænd?

Finansministeren

15-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1122

I lyset af, at ministeren ved flere lejligheder har tilkendegivet sin medfølelse overfor de lokale nær Kærshovedgård, der lever med konsekvenserne af at have udvisningsdømte, kriminelle udlændinge som nabo, vil ministeren da genoverveje sin beslutning om ikke at imødekomme de lokale borgeres ønske om en bus, der kan transportere de udvisningsdømte til og fra Kærshovedgård for at skabe tryghed for naboerne?

Udlændinge- og integrationsministeren

15-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1123

Hvad er ministerens holdning til, at chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) er blevet afskåret fra sin e-mail og har fået indefrosset sine bank-indeståender som følge af USA’s sanktioner mod domstolen, og at ansatte ved ICC er ramt af sanktioner, herunder indrejseforbud i USA og trusler om anholdelse, og hvordan mener ministeren, at Danmark bør bidrage til, at domstolen og dens anklagemyndighed igen bliver fuldt funktionsdygtige?

Udenrigsministeren

15-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1124

Vil ministeren aktivt bakke op om de franske, hollandske, irske og spanske regeringens ønsker om at tage EU’s associeringsaftale med Israel op til overvejelse på baggrund af Israels alvorlige brud på folkeretten under krigen i Gaza, og hvad er ministerens overvejelser om udenrigsministermødet i næste uge i forhold til Israels adfærd?

Udenrigsministeren

16-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1125

Hvornår forventer ministeren at offentliggøre den opdaterede bekendtgørelse om fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg?

Indenrigs- og sundhedsministeren

16-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1126

Er ministeren enig i, at Folketingets beslutning fra 1985 om, at atomkraft ikke skulle indgå i Danmarks energiplanlægning, udgør en barriere for forskning i atomkraft?

Uddannelses- og forskningsministeren

16-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1127

Mener ministeren, at Skattestyrelsens støtte til ungdomsserien Peak, der skal gøre unge mellem 15 og 25 år opmærksomme på skat, er hensigtsmæssig forvaltning af skatteborgernes penge?

Skatteministeren

16-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1128

Hvad er ministerens holdning til YouSees nylige boykot af Ophavsretslicensnævnet vedrørende tvisten med rettighedshaverne, selv om nævnet har afgjort, at sagen falder inden for nævnets kompetence, og at en afgørelse kan forventes inden for 1 år?

Kulturministeren

16-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1129

Mener ministeren, at det er foreneligt med folkeskolens formål og elevernes ret til fri og kritisk debat, at visse emner potentielt kan blive forbudt at drøfte i undervisningen, og hvilke konsekvenser ser ministeren for den demokratiske dannelse i folkeskolen, hvis sådanne begrænsninger indføres?

Børne- og undervisningsministeren

16-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1130

Hvad er ministerens holdning til at fratage frivilligcentrene muligheden for at ansætte fleksjobbere med refusion?

Social- og boligministeren

19-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1131

Er ministeren enig med Sammenslutningen af Danske Småøer, der kalder den nye postordning, hvor småøerne ikke længere skal modtage post som det øvrige Danmark, men i stedet søge midler fra en statslig pulje, for »en væsentlig forringelse, der giver stor usikkerhed for borgerne på øerne«, og mener ministeren, at den nye postordning lever op til regeringsgrundlaget, hvor det på side 41 bl.a. fremgår, at »Regeringen ønsker et Danmark i geografisk balance«, og at »Det er vigtigt, at Danmark hænger sammen. Det handler om en stærk infrastruktur på tværs af Danmark [...] Og at der er gode muligheder til stede for at arbejde og bo i hele landet«?

Transportministeren

19-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1132

Mener ministeren, det er hensigtsmæssigt at indføre mere bureaukrati ved at lave en statslig pulje, de 19 ø-kommuner skal søge med den nye postordning, og hvordan harmonerer det med ministerens ønske om netop at bekæmpe bureaukrati?

Transportministeren

19-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1133

Mener ministeren, at Esbjerg Havn har de fornødne digitale værktøjer til at modstå meget massive cyberangreb, når økonomidirektør Flemming Aarhus Pedersen udtaler: »Hvis Putin sætter det mandskab ind, der skal til, så kommer han også ind«?

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

19-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1134

Vil ministeren se på mulighederne for, at private kan overtage helikopterredningsberedskabet fra forsvaret, nu da forsvarsforligspartierne har aftalt, at en del af forsvarets forøgede budgetramme i forligsperioden skal skaffes gennem effektiviseringer og omprioriteringer?

Forsvarsministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1135

Mener landets kulturminister, at det er hensigtsmæssigt at svække frivilligheden og foreningslivet i Danmark ved at fjerne frivilligcentrene fra fleksjobordningen og dermed true mange centres økonomi og drift?

Kulturministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1136

Mener ministeren, at det er rimeligt, at tilskuddet til frivilligcentre via fleksjobordningen ophører, set i lyset af at staten tidligere har opfordret frivilligcentrene til at gøre brug af ordningen, og at de derfor har indrettet deres økonomi og drift efter at have fleksjobbere ansat?

Social- og boligministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1137

Hvad mener ministeren om at sikre, at alle danske spædbørn kommer til at gå ind i deres første rsv-sæson (respiratorisk syncytialvirus) 2025/2026 med et beskyttelsesprogram?

Indenrigs- og sundhedsministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1138

Har ministeren overvejet at sætte den senest indgåede WHO-aftale til behandling og afstemning i Folketinget, og hvis ikke, hvad er så årsagen til, at man vælger ikke at gøre dette?

Indenrigs- og sundhedsministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1139

Hvorfor mener ministeren, at det er rimeligt, at 84 pct. af de danske flypassagerer, der i dag er berettiget til kompensation, fremadrettet skal miste deres kompensation?

Transportministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1140

Hvordan mener ministeren, at der er tale om en balance, når 84 pct. af de danske flypassagerer, der i dag er berettiget til kompensation, skal miste deres kompensation?

Transportministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1141

Hvordan kan ministeren mene, at det er tilstrækkeligt med en høringsperiode på kun 7 dage forud for Europaudvalgets mandatafgivelse den 21. februar, når 145.640 danskere står til at miste deres passagerrettigheder i forbindelse med forsinkelse?

Transportministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1142

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at høringsperioden i forbindelse med regeringens mandat til revision af forordningen om flypassagerers rettigheder var af så kort varighed, at den grønlandske regering Naalakkersuisut ikke kunne nå at afgive et høringssvar inden for høringsfristen?

Transportministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1143

Hvad er ministerens holdning til, at den i tv2-artiklen omtalte medicinstuderende muligvis må opgive sin drøm om at blive læge, fordi han ikke kan få lov til at uddanne sig tæt på, hvor han bor, og mener ministeren, at medicinstuderende, der bor uden for de store byer, bør have forrang til at gennemføre deres studier tæt på, hvor de bor, og på de sygehuse, som er særlig presset af manglen på personale?

Uddannelses- og forskningsministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1144

Hvad vil ministeren gøre ved, at gymnasielærere i stigende grad oplever et arbejdspres i eksamensperioden, der går ud over kvaliteten i eksaminerne?

Børne- og undervisningsministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1145

Finder ministeren de mange forsinkelser på Lollandsbanen i 2025 tilfredsstillende i forhold til banens betydning for mobiliteten i den kollektive trafik i området?

Transportministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1146

Hvilke initiativer vil ministeren igangsætte, for at sikre at de tilbagevendende signalfejl og øvrige problemer på Lollandsbanen ikke gentager sig i fremtiden?

Transportministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1147

Finder ministeren det rimeligt, at passagerer bosat i områder som Lolland-Falster, hvor den kollektive trafik i forvejen er sparsom og afstandene store, gentagne gange oplever omfattende forsinkelser på lokalbanen?

Transportministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1148

Hvordan vil ministeren løfte kvaliteten af den kollektive trafik på Lolland-Falster og sikre en bedre betjening af passagerne, så kollektiv transport reelt bliver et alternativ til bilen?

Transportministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1149

Mener ministeren, at det er foreneligt med folkeskolens formål og elevernes ret til fri og kritisk debat, at visse emner potentielt kan blive forbudt at drøfte i undervisningen, og hvilke konsekvenser ser ministeren for den demokratiske dannelse i folkeskolen, hvis sådanne begrænsninger indføres?

Børne- og undervisningsministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1150

Hvad er ministerens holdning til, at der er fundet mystiske kinesiske komponenter i solceller på dansk jord?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

21-05-2025
(2024-25)

Din søgning gav 1217 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200