§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 1209 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 1101

Er ministeren enig med viceformand i Landbrug & Fødevarer, Martin Hjort Jensen, i, at det er useriøst at kæde opblomstringen af fedtemøg sammen med kvælstofudledninger fra dansk landbrug, og at det vil »være bedre og mere seriøst også at tale om udlandets andel af problemerne«?

Ministeren for grøn trepart

09-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1102

Mener ministeren, at det er rimeligt, at ordblinde, som oplevede fejl i deres hjælpemidler til folkeskolens afgangseksamen den 2. maj 2025, skal vente til efter sommeren med at kunne afslutte folkeskolen og dermed være ramt af den usikkerhed, det indbefatter for deres videre uddannelse, eller vil ministeren tage initiativ til, at elever kan afslutte folkeskolen med deres standpunktskarakterer, såfremt de ønsker det?

Børne- og undervisningsministeren

12-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1103

Mener ministeren, at der er behov for, at platforme som Airbnb forpligtes til at dele data med danske myndigheder, når der blev fundet fejl i 92 pct. af indberetningerne omhandlende udlejning ved Skattestyrelsens kontroller af 1.500 borgere i 2023?

Ministeren for byer og landdistrikter

12-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1104

Mener ministeren, at det er forsvarligt, at Danmark stadig tillader import og anvendelse af hormonet PMSG i den danske svineproduktion, når det udvindes gennem blodtapning af drægtige hopper under forhold, der ifølge eksperter og dyreværnsorganisationer udgør alvorlige brud på dyrevelfærden?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

12-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1105

Hvad er ministeren holdning til de omfattende fejl, der begås på børneområdet i kommunerne, og hvilke tiltag vil ministeren tage for at forbedre kommunernes sagsbehandling?

Social- og boligministeren

12-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1106

Vil ministeren i forlængelse af ministerens svar på spørgsmål nr. S 1038, 2024-25, tilkendegive, om ministeren er enig i, at det bør undersøges, om den af tidligere balletmester ved Det Kongelige Teater Nikolaj Hübbe indsendte lægeerklæring bør tilsidesættes, jf. eksemplerne, der gives i Jens Kristiansen, Ansættelsesret, 2. udgave (2023), afsnit 2.2.2, som tydeligt demonstrerer behovet for også i denne sag at kigge på de faktiske forhold og medarbejderens egne udsagn som bevis for arbejdsdygtighed, uagtet at der foreligger en lægeerklæring, og vil ministeren overveje en politianmeldelse, så det kan blive afklaret, om man straffrit kan lyve sig syg på ministerens ressortområde?

Kulturministeren

13-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1107

Finder ministeren det ikke dybt problematisk, når politiet i dag ingen lovhjemmel har til at rydde lokationer, hvor der foregår ulovlige religiøse forsamlinger, og hvilke tiltag agter ministeren i givet fald at iværksætte for at give politiet de nødvendige beføjelser og forhindre fremvæksten af disse parallelsamfund?

Justitsministeren

13-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1108

Hvad mener ministeren om, at personer, der er født og opvokset i Danmark, og som kan opnå dansk indfødsret efter § 12 i cirkulæreskrivelsen om naturalisation, skal leve op til kravet om danskkundskaber og bestå indfødsretsprøven?

Udlændinge- og integrationsministeren

13-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1109

Anerkender ministeren, at intentionen med at indføre begrebet medfar i lovgivningen var at sikre LGBT+-personer bedre rettigheder, og mener ministeren da, at det er retfærdigt, at regionernes barselsaftale giver heteroseksuelle mødre, fædre og lesbiske par, men ikke homoseksuelle mænd, ret til løn under barsel?

Ministeren for ligestilling

13-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1110

Hvad tænker ministeren om at kigge på mulighederne for, at private kan overtage helikopterredningsberedskabet fra forsvaret, nu da partierne bag forsvarsforliget har aftalt, at en del af forsvarets forøgede budgetramme i forligsperioden skal skaffes gennem effektiviseringer og omprioriteringer?

Forsvarsministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1111

Hvad er ministerens holdning til, at over 150 fleksjobansatte risikerer at blive fyret, når landets frivilligcentre ikke længere er omfattet af den statslige fleksjobordning?

Social- og boligministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1112

Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at frivilligcentrene, i en tid hvor der er fokus på at øge arbejdsstyrken og skabe rum til flest muligt på arbejdsmarkedet, risikerer et betydeligt økonomisk pres som konsekvens af ikke længere at være omfattet af den statslige fleksjobordning?

Social- og boligministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1113

Hvilke overvejelser har ministeren gjort sig om, hvorvidt modtagere af driftsmidler fra puljen til grundfinansiering af etablerede frivilligcentre (FRIG-puljen) på lige fod med organisationer under Social- og Boligstyrelsens pulje til driftsstøtte til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger (ULHAN-puljen) og pulje til landsdækkende frivillige sociale organisationer (ULFRI-puljen) bør omfattes af fleksjobordningen, så der sikres den bedst mulige løsning for både frivilligcentrene og de berørte mennesker i fleksjob?

Social- og boligministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1114

Mener ministeren, at han har arbejdet hurtigt nok i forhold til at få implementeret den rådgivning om kriser til børn, som skulle være et særligt fokusområde i »Aftale om beredskabsområdet 2025-2026«, og har ministeren tænkt sig at øge tempoet, så børn i højere grad kan føle sig forberedt på eventuelle kriser?

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1115

Vil ministeren sikre, at midler fra Grøn Fond allokeres til igangværende udbygninger af tilslutningsanlæggene langs motorvej E45 med henblik på at fremtidssikre rampeanlæggene?

Transportministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1116

Hvorfor meddeler regeringen ikke Greta Thunberg indrejseforbud, når hendes eneste, velkendte formål med opholdet her i landet er at begå ulovligheder?

Udlændinge- og integrationsministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1117

Mener ministeren, at det er rimeligt, at der efter de første fejl med ordblindehjælpemidlerne til folkeskolens afgangseksamen den 2. maj 2025 stadig var elever, som oplevede ikke at kunne få adgang til ordblindehjælpemidler ved 10. klassernes skriftlige prøve i engelsk den 8. maj 2025?

Børne- og undervisningsministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1118

Mener ministeren, at det er rimeligt, at elever, der fik udleveret det forkerte opgavesæt til 10. klassernes skriftlige engelskprøve den 8. maj 2025 først tilbydes en omprøve ved næste prøvetermin i december-januar med den usikkerhed, det indebærer for deres videre uddannelse, eller mener ministeren, at eleverne bør tilbydes at afslutte 10. klasse med deres standpunktskarakterer, hvis de ønsker det?

Børne- og undervisningsministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1119

Vurderer ministeren, at Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) lykkes med sin opgave, når det har kostet mere end 27 mio. kr. i ren administration at udbetale blot 1 mio. kr. til ansatte i udenlandske virksomheder, der er blevet snydt for løn, og hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at midlerne i højere grad anvendes til bekæmpelse af social dumping?

Beskæftigelsesministeren

14-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1120

Har forløbet med Udenrigsministeriets departementschefs møde med USA’s chargé d’affaires Jennifer Hall Godfrey 8. maj 2025, hvor også en repræsentant for Naalakkersuisut deltog, gjort ministeren fuldstændig tryg ved og sikker på, at USA ikke spionerer eller vil spionere mod Grønland og Danmark, samt at USA’s konsulat i Nuuk og USA’s ambassade i København ikke anvendes eller vil blive anvendt til at spionere mod Grønland eller Danmark eller til at forberede en amerikansk anneksion af Grønland?

Udenrigsministeren

15-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1121

Anerkender ministeren, at intentionen med at indføre begrebet »medfar« i lovgivningen var at sikre LGBT+ personer bedre rettigheder, og mener ministeren da, at det er retfærdigt, at statens egen barselsaftale giver heteroseksuelle mødre, fædre og lesbiske par ret til løn under barsel, men ikke homoseksuelle mænd?

Finansministeren

15-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1122

I lyset af, at ministeren ved flere lejligheder har tilkendegivet sin medfølelse overfor de lokale nær Kærshovedgård, der lever med konsekvenserne af at have udvisningsdømte, kriminelle udlændinge som nabo, vil ministeren da genoverveje sin beslutning om ikke at imødekomme de lokale borgeres ønske om en bus, der kan transportere de udvisningsdømte til og fra Kærshovedgård for at skabe tryghed for naboerne?

Udlændinge- og integrationsministeren

15-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1123

Hvad er ministerens holdning til, at chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) er blevet afskåret fra sin e-mail og har fået indefrosset sine bank-indeståender som følge af USA’s sanktioner mod domstolen, og at ansatte ved ICC er ramt af sanktioner, herunder indrejseforbud i USA og trusler om anholdelse, og hvordan mener ministeren, at Danmark bør bidrage til, at domstolen og dens anklagemyndighed igen bliver fuldt funktionsdygtige?

Udenrigsministeren

15-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1124

Vil ministeren aktivt bakke op om de franske, hollandske, irske og spanske regeringens ønsker om at tage EU’s associeringsaftale med Israel op til overvejelse på baggrund af Israels alvorlige brud på folkeretten under krigen i Gaza, og hvad er ministerens overvejelser om udenrigsministermødet i næste uge i forhold til Israels adfærd?

Udenrigsministeren

16-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1125

Hvornår forventer ministeren at offentliggøre den opdaterede bekendtgørelse om fordeling af kreds- og tillægsmandater ved folketingsvalg?

Indenrigs- og sundhedsministeren

16-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1126

Er ministeren enig i, at Folketingets beslutning fra 1985 om, at atomkraft ikke skulle indgå i Danmarks energiplanlægning, udgør en barriere for forskning i atomkraft?

Uddannelses- og forskningsministeren

16-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1127

Mener ministeren, at Skattestyrelsens støtte til ungdomsserien Peak, der skal gøre unge mellem 15 og 25 år opmærksomme på skat, er hensigtsmæssig forvaltning af skatteborgernes penge?

Skatteministeren

16-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1128

Hvad er ministerens holdning til YouSees nylige boykot af Ophavsretslicensnævnet vedrørende tvisten med rettighedshaverne, selv om nævnet har afgjort, at sagen falder inden for nævnets kompetence, og at en afgørelse kan forventes inden for 1 år?

Kulturministeren

16-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1129

Mener ministeren, at det er foreneligt med folkeskolens formål og elevernes ret til fri og kritisk debat, at visse emner potentielt kan blive forbudt at drøfte i undervisningen, og hvilke konsekvenser ser ministeren for den demokratiske dannelse i folkeskolen, hvis sådanne begrænsninger indføres?

Børne- og undervisningsministeren

16-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1130

Hvad er ministerens holdning til at fratage frivilligcentrene muligheden for at ansætte fleksjobbere med refusion?

Social- og boligministeren

19-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1131

Er ministeren enig med Sammenslutningen af Danske Småøer, der kalder den nye postordning, hvor småøerne ikke længere skal modtage post som det øvrige Danmark, men i stedet søge midler fra en statslig pulje, for »en væsentlig forringelse, der giver stor usikkerhed for borgerne på øerne«, og mener ministeren, at den nye postordning lever op til regeringsgrundlaget, hvor det på side 41 bl.a. fremgår, at »Regeringen ønsker et Danmark i geografisk balance«, og at »Det er vigtigt, at Danmark hænger sammen. Det handler om en stærk infrastruktur på tværs af Danmark [...] Og at der er gode muligheder til stede for at arbejde og bo i hele landet«?

Transportministeren

19-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1132

Mener ministeren, det er hensigtsmæssigt at indføre mere bureaukrati ved at lave en statslig pulje, de 19 ø-kommuner skal søge med den nye postordning, og hvordan harmonerer det med ministerens ønske om netop at bekæmpe bureaukrati?

Transportministeren

19-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1133

Mener ministeren, at Esbjerg Havn har de fornødne digitale værktøjer til at modstå meget massive cyberangreb, når økonomidirektør Flemming Aarhus Pedersen udtaler: »Hvis Putin sætter det mandskab ind, der skal til, så kommer han også ind«?

Ministeren for samfundssikkerhed og beredskab

19-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1134

Vil ministeren se på mulighederne for, at private kan overtage helikopterredningsberedskabet fra forsvaret, nu da forsvarsforligspartierne har aftalt, at en del af forsvarets forøgede budgetramme i forligsperioden skal skaffes gennem effektiviseringer og omprioriteringer?

Forsvarsministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1135

Mener landets kulturminister, at det er hensigtsmæssigt at svække frivilligheden og foreningslivet i Danmark ved at fjerne frivilligcentrene fra fleksjobordningen og dermed true mange centres økonomi og drift?

Kulturministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1136

Mener ministeren, at det er rimeligt, at tilskuddet til frivilligcentre via fleksjobordningen ophører, set i lyset af at staten tidligere har opfordret frivilligcentrene til at gøre brug af ordningen, og at de derfor har indrettet deres økonomi og drift efter at have fleksjobbere ansat?

Social- og boligministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1137

Hvad mener ministeren om at sikre, at alle danske spædbørn kommer til at gå ind i deres første rsv-sæson (respiratorisk syncytialvirus) 2025/2026 med et beskyttelsesprogram?

Indenrigs- og sundhedsministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1138

Har ministeren overvejet at sætte den senest indgåede WHO-aftale til behandling og afstemning i Folketinget, og hvis ikke, hvad er så årsagen til, at man vælger ikke at gøre dette?

Indenrigs- og sundhedsministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1139

Hvorfor mener ministeren, at det er rimeligt, at 84 pct. af de danske flypassagerer, der i dag er berettiget til kompensation, fremadrettet skal miste deres kompensation?

Transportministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1140

Hvordan mener ministeren, at der er tale om en balance, når 84 pct. af de danske flypassagerer, der i dag er berettiget til kompensation, skal miste deres kompensation?

Transportministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1141

Hvordan kan ministeren mene, at det er tilstrækkeligt med en høringsperiode på kun 7 dage forud for Europaudvalgets mandatafgivelse den 21. februar, når 145.640 danskere står til at miste deres passagerrettigheder i forbindelse med forsinkelse?

Transportministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1142

Mener ministeren, at det er tilfredsstillende, at høringsperioden i forbindelse med regeringens mandat til revision af forordningen om flypassagerers rettigheder var af så kort varighed, at den grønlandske regering Naalakkersuisut ikke kunne nå at afgive et høringssvar inden for høringsfristen?

Transportministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1143

Hvad er ministerens holdning til, at den i tv2-artiklen omtalte medicinstuderende muligvis må opgive sin drøm om at blive læge, fordi han ikke kan få lov til at uddanne sig tæt på, hvor han bor, og mener ministeren, at medicinstuderende, der bor uden for de store byer, bør have forrang til at gennemføre deres studier tæt på, hvor de bor, og på de sygehuse, som er særlig presset af manglen på personale?

Uddannelses- og forskningsministeren

20-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1144

Hvad vil ministeren gøre ved, at gymnasielærere i stigende grad oplever et arbejdspres i eksamensperioden, der går ud over kvaliteten i eksaminerne?

Børne- og undervisningsministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1145

Finder ministeren de mange forsinkelser på Lollandsbanen i 2025 tilfredsstillende i forhold til banens betydning for mobiliteten i den kollektive trafik i området?

Transportministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1146

Hvilke initiativer vil ministeren igangsætte, for at sikre at de tilbagevendende signalfejl og øvrige problemer på Lollandsbanen ikke gentager sig i fremtiden?

Transportministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1147

Finder ministeren det rimeligt, at passagerer bosat i områder som Lolland-Falster, hvor den kollektive trafik i forvejen er sparsom og afstandene store, gentagne gange oplever omfattende forsinkelser på lokalbanen?

Transportministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1148

Hvordan vil ministeren løfte kvaliteten af den kollektive trafik på Lolland-Falster og sikre en bedre betjening af passagerne, så kollektiv transport reelt bliver et alternativ til bilen?

Transportministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1149

Mener ministeren, at det er foreneligt med folkeskolens formål og elevernes ret til fri og kritisk debat, at visse emner potentielt kan blive forbudt at drøfte i undervisningen, og hvilke konsekvenser ser ministeren for den demokratiske dannelse i folkeskolen, hvis sådanne begrænsninger indføres?

Børne- og undervisningsministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1150

Hvad er ministerens holdning til, at der er fundet mystiske kinesiske komponenter i solceller på dansk jord?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1151

Agter ministeren at sætte udrulningen af statslige energiparker på pause, indtil det kan garanteres, at der ikke er kinesiske komponenter i solcellerne, som kan være kompromitterende for den danske infrastruktur?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1152

Hvad er regeringens generelle holdning til, at millioner af smågrise kører ud af landet i tætpakkede lastbiler, og vil regeringen gøre noget ved problemet?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1153

Hvad mener ministeren om, at EU’s økonomiske sanktioner mod Syrien ophæves?

Udenrigsministeren

21-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1154

Hvordan vil ministeren sikre, at ufrivilligt barnløse, der ønsker fertilitetsbehandling, uagtet bopæl får geografisk lige adgang til behandling, og dermed bidrage til at skabe incitamenter, der i fremtiden kan øge danske fødselsrater?

Indenrigs- og sundhedsministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1155

Hvilke tiltag vil ministeren iværksætte for at reducere ventetiderne på fertilitetsbehandling eller på anden vis skabe incitamenter, der i fremtiden øger danske fødselsrater?

Indenrigs- og sundhedsministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1156

Hvordan vil ministeren sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer og kapacitet i det offentlige sundhedsvæsen til at imødekomme den stigende efterspørgsel på fertilitetsbehandling?

Indenrigs- og sundhedsministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1157

Hvordan stiller ministeren sig i forhold til at gøre fertilitetsbehandling hurtig, let og tilgængelig for ufrivilligt barnløse i Danmark?

Indenrigs- og sundhedsministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1158

Hvordan vil ministeren sikre, at restriktioner på antallet af salgssteder for tobaks- og nikotinprodukter ikke medfører, at butikker i Nordjylland må lukke på grund af faldende omsætning, da disse produkter har stor betydning for butikkernes omsætning?

Indenrigs- og sundhedsministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1159

Er ministeren enig i, at lokale butikkers betydning for bæredygtige lokalsamfund skal indgå i analysearbejdet om restriktioner af salgssteder for tobaks- og nikotinprodukter?

Indenrigs- og sundhedsministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1160

Når ministeren i TV 2 den 7. maj 2025 giver en garanti for, at restriktioner af salgssteder ikke handler om, at vi »skal forhindre moster Oda på 80 år, der har røget cerutter hele sit liv«, i at kunne købe cerutter, hvordan kan ministeren så give en sådan garanti, hvis føromtalte moster Oda bor i en lille nordjysk landsby?

Indenrigs- og sundhedsministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1161

Mener ministeren fortsat, at kilometerafgiften er noget, som vognmandsbranchen drømmer om?

Transportministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1162

Er det ministerens opfattelse, at kilometerafgiften administreres på en måde, hvorpå der sikres lige konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske chauffører?

Transportministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1163

Hvad er ministerens holdning til, at fjernevarmekunder hos Verdo tvinges til at betale selskabets renteudgifter på interne lån, til trods for at Forsyningstilsynet i flere tilfælde har vurderet, at sådanne opkrævninger er ulovlige, og pålagt energiselskabet at tilbagebetale knap 46 mio. kr. til deres kunder?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1164

Hvilke tiltag vil ministeren iværksætte for at forhindre, at fjernvarmekunder hos Verdo i fremtiden pålægges uretmæssige opkrævninger, og vil ministeren herpå tage initiativ til at sikre en styrket beskyttelse mod yderligere prisstigninger på forbrugernes varmeregning?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1165

Hvad er ministerens holdning til det åbne brev af 7. maj 2025 fra Justitia og IDA og en lang række civile organisationer, og forslaget om at nedsætte en uafhængig privatlivskommission, som kan kortlægge og vurdere konsekvenserne af de seneste års udvidelser af statens adgang til borgernes data, herunder ændringer i PET-loven, brugen af ansigtsgenkendelse og telelogning, med henblik på at sikre, at dansk ret i tilstrækkelig grad beskytter retten til privatliv og retssikkerhed i en digital tidsalder?

Justitsministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1166

Mener ministeren – set i lyset af den seneste udvikling i Gaza, hvor Israel har nægtet adgangen for nødhjælp, mad og livsnødvendig medicin til civilbefolkningen i over 2 måneder, og der er erklæret hungersnød med risiko for, at 14.000 spædbørn kan dø inden for 48 timer, og hvor ingen hospitaler og blot fem felthospitaler er i fuld funktion til en civilbefolkning på 2 mio. mennesker – at Danmark skal tage imod medicinsk evakuerede, idet WHO har anmodet bl.a. Danmark herom, fordi en nærområdeindsats ikke er tilstrækkelig, og fordi WHO har 12.500 mennesker, heraf 4.500 børn, stående på venteliste til evakuering?

Indenrigs- og sundhedsministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1167

Mener ministeren, at Danmarks humanitære og medicinske hjælp er tilstrækkeligt pres på Israel, set i lyset af den seneste tids udvikling for palæstinensere i Gaza, hvor Israel har nægtet adgang for al nødhjælp, mad og livsnødvendig medicin til civilbefolkningen i over 2 måneder, og der nu er erklæret hungersnød, og hvor ingen hospitaler og blot fem felthospitaler ifølge WHO er i fuld funktion, og i lyset af Netanyahus udmeldinger om en plan for annektering eller besættelse af Gaza og Smotrichs udmeldinger om at tage israelsk kontrol med al nødhjælp?

Udenrigsministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1168

Hvad er ministerens holdning til, at flere eksperter bakker op om en lovændring om at gøre det muligt at få indsigt i botilbudenes relaterede virksomheder, så man ikke kan undgå tilsynets kontrol ved at oprette et søsterselskab, og vil ministeren stille forslag om ændring af lov om socialtilsyn herom?

Social- og boligministeren

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1169

Er det efter ministerens vurdering foreneligt at være chef i Naturstyrelsen og have en dom for dyremishandling, og hvilket signal mener ministeren det sender til danskerne, såfremt man kan vanrøgte dyr og samtidig bibeholde en sådan stilling i en offentlig myndighed, der har til opgave at beskytte dyr og natur?

Ministeren for grøn trepart

22-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1170

Vil ministeren på vegne af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø give dispensation til FDF’erne i Øster Hassing, der står til at skulle rive sin tilbygning til spejderbygningen ned næste år, så spejdere fortsat kan komme i bygningen?

Ministeren for grøn trepart

23-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1171

Vil ministeren på vegne af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø tage initiativ til en økonomisk godtgørelse over for landmanden svarende til udgifterne til nedrivningen, da landmanden handlede i god tro ved etableringen af gylletanken for årtier siden?

Ministeren for grøn trepart

23-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1172

Vil ministeren tage initiativ til at ændre skovloven eller ændre praksis i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, så der fremadrettet ikke vil komme flere sager, hvor borgere i god tro har anlagt en bebyggelse efter kommunens regler og godkendelser, men herefter skal nedrive bygningerne?

Ministeren for grøn trepart

23-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1173

Hvordan vil ministeren sikre, at Danmark ikke reelt tvinges til at anerkende ægteskaber, der er indgået online eller i udemokratiske jurisdiktioner, som følge af Coman-dommen og EU’s tilgang til gensidig anerkendelse?

Udlændinge- og integrationsministeren

23-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1174

Vil ministeren arbejde for, at ambassader fastholder gebyrer og biometri via VFS Global som praktiske og legitime kontrolredskaber – selv hvis EU-Kommissionen hævder, at dette er i strid med direktiv 2004/38/EF?

Udenrigsministeren

23-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1175

Hvordan forholder ministeren sig til, at Danmark – som følge af pres fra EU og Coman-dommen – risikerer at miste sin beføjelse til at udøve visumkontrol over for udenlandske ægtefæller til unionsborgere?

Udlændinge- og integrationsministeren

23-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1176

Hvordan vil ministeren sikre, at danske myndigheder udnytter den fortolkningsmargen, som EU-retten giver, frem for at overimplementere opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF) og dermed underminere dansk suverænitet?

Udlændinge- og integrationsministeren

23-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1177

Hvad er ministerens holdning til, at danske embedsmænd bl.a. i sager om familiesammenføring nu undlader at anvende en national vurdering af ægteskabets realitet og økonomiske forudsætninger, som tidligere har været praksis?

Udlændinge- og integrationsministeren

23-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1178

Finder ministeren det betænkeligt, at EU-Domstolen i Coman-dommen pålægger medlemsstater at anerkende ægteskaber indgået i udlandet – herunder mellem personer af samme køn – uden hensyntagen til nationale familieretlige principper?

Udlændinge- og integrationsministeren

23-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1179

Hvad mener ministeren om, at patienter med type 1-diabetes føler sig nødsaget til at spekulere i deres sygehusvalg, hvis de ønsker at få udleveret en AID-pumpe, der kan hjælpe dem med at monitorere deres blodsukker, og hvad er ministerens holdning til Diabetesforeningens forslag om at sikre lige og bedre adgang til AID-pumper via en national retningslinje for tildeling, som det fremgår af artiklen i Avisen Danmark »Frank og Katrine har kæmpet mod systemet: Bopælen dikterer hjælp til kronisk syge« fra 26. maj 2025?

Indenrigs- og sundhedsministeren

26-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1180

Mener ministeren, at Danmark bør tage til retligt genmæle mod Kommissionen, hvis CHAP-klager og PETI-andragender fører til krav om praksisændringer i sager som visumansøgning DNK3090798, som er både Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet bekendt?

Udenrigsministeren

26-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1181

Hvad mener ministeren om, at mere end en fjerdedel af folkeskoleeleverne i Lolland Kommune dumper i dansk og matematik, mens næsten alle består i kommuner som Allerød, Gentofte og Lyngby-Taarbæk, og hvad er ministerens holdning til at sætte ind med initiativer, der her og nu minimerer de geografiske forskelle og i højere grad sikrer, at folkeskolen løfter elever i hele landet?

Børne- og undervisningsministeren

26-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1182

Vil ministeren kontakte de franske myndigheder for at få den fulde rapport om det Muslimske Broderskabs arbejde med at påvirke EU-institutioner gennem bl.a. lobbyisme og kampagner forklædt som antiracisme- eller religionsfrihedsarbejde samt bede de relevante danske myndigheder vurdere, hvorvidt der findes netværk i Danmark, som med lignende fremgangsmåde forsøger at modarbejde integration og demokratiske værdier i Danmark, og hvordan de i så fald skal imødegås politisk?

Udlændinge- og integrationsministeren

26-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1183

Anerkender ministeren, at indførelsen af passagerafgiften har skadet Billund Lufthavn ved at medføre et kraftigt fald i passagerantallet samt fyringer blandt lufthavnens ansatte?

Skatteministeren

26-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1184

Finder ministeren det rimeligt, at energiselskabet Verdo, der siden 2023 har været præget af millionunderskud, fortsat udbetaler en millionløn til selskabets administrerende direktør, mens forbrugerne risikerer at blive efterladt med regningen, og agter ministeren på den baggrund at tage initiativ til at sikre, at forbrugernes midler prioriteres til lavere energipriser frem for finansiering af gyldne direktørlønninger?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1185

Mener ministeren, at det er rimeligt, at bøder for vejafgift ikke kan inddrives i udlandet, og vil ministeren herpå tage initiativ til at afvikle afgiften?

Transportministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1186

Vil ministeren anerkende, at aktiviteten i Billund Lufthavn i 2025 og 2026 på henholdsvis 850.000 og 600.000 færre passagerer skyldes passagerafgiften på fly, som var den årsag Ryanair brugte, da de forlod lufthavnen?

Skatteministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1187

Med henvisning til ministerens svar på spørgsmål nr. S 1093 af 8. maj 2025 om, at en række nye ruter underbygger, at passagerafgiften på fly har en begrænset efterspørgselseffekt, mens lufthavnens egen prognose viser, at der fortsat vil være et tab på 600.000 passagerer næste år som følge af lukningen af Ryanair, vil ministeren herpå uddybe, hvad ministeren i så fald mener skyldes det store passagertab i lufthavnen?

Skatteministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1188

Er ministeren ærgerlig over, at Vestdanmark vil gå glip af turisme og dermed lokale jobs og vækst som følge af passagerafgiften på fly, der betyder ca. 850.000 færre passagerer i 2025 og 600.000 færre passagerer i 2026 alene i Billund Lufthavn, da Billund Lufthavn spiller en afgørende rolle for turismen i Vestdanmark, og tilrejsende turister i 2024 stod for ca. en tredjedel af trafikken?

Skatteministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1189

Hvad er ministerens holdning til, at fritagelse for digital post kun gælder i forbindelse med modtagelse af post, men ikke ved borgernes henvendelser til offentlige myndigheder – f.eks. i forbindelse med ansøgning om håndværkerfradrag – og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at borgere, der er fritaget for digital post, også reelt kan begå sig uden digitale løsninger?

Ministeren for digitalisering

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1190

Er ministeren enig med Norwegian i, at regeringens politik og Kommissionens forslag til en ny forordning for flypassagerers rettigheder vil medføre færre flyaflysninger, hvis timegrænsen for kompensation hæves fra 3 timer til 5 timer?

Transportministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1191

Er ministeren enig med Norwegian i, at de nuværende regler for flypassagerers rettigheder medfører, at flyselskaberne kan risikere at gå på kompromis med flysikkerheden?

Transportministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1192

Er ministeren klar over, at de danske flypassagerer står til at miste 277 mio. kr. årligt i kompensation jf. Forbrugerrådet Tænk, hvis regeringens og Kommissionens politik om at hæve timegrænsen fra 3 timer til 5 timer for kompensation ved flyforsinkelse gennemføres, og hvad er ministerens holdning til dette?

Transportministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1193

Finder ministeren det rimeligt, at Region Syddanmark har udbetalt mere end 33 mio. kr. til fratrædende ansatte siden 2022, herunder store millionbeløb som gyldne håndtryk til chefer?

Indenrigs- og sundhedsministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1194

Mener ministeren, at det er rimeligt, at kommunerne skal bruge millioner på kæmpe støjhegn eller placere nye idrætsanlæg ude i industriområderne på grund af de nuværende regler, hvor støj fra idrætsanlæg reguleres på samme måde som virksomhedsstøj?

Miljøministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1195

Synes ministeren det er i tråd med regeringens egne mål om at styrke fællesskaber og foreningsliv, når idrætsprojekter bliver sat på pause i ukendt tid på grund af støjregler, der aldrig var tænkt til børn og boldspil?

Kulturministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1196

Hvordan vil ministeren sikre, at de nye EU-krav om 10 pct. genbrugsemballage ikke underminerer det allerede velfungerende danske pantsystem, hvor 93 pct. af emballagerne returneres og 90 pct. genanvendes effektivt?

Miljøministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1197

Hvilke tiltag vil ministeren iværksætte for at beskytte små og mellemstore bryggerier mod de økonomiske byrder, som investeringer i nye tappelinjer og håndtering af genbrugsemballage medfører?

Miljøministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1198

Har ministeren planer om at søge undtagelser eller tilpasninger af EU-reglerne for Danmark givet vores høje effektivitet i genanvendelse og eksisterende miljøvenlige praksis?

Miljøministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1199

Vil ministeren arbejde for en differentieret tilgang i EU-lovgivningen, der tager højde for de enkelte medlemslandes eksisterende systemer og resultater inden for genanvendelse og miljøbeskyttelse?

Miljøministeren

27-05-2025
(2024-25)

§20-spørgsmål S 1200

Vil ministeren genoverveje at åbne trinbrættet i Laurbjerg, og dermed give et stort og tiltrængt løft i mobiliteten og udviklingen i området, samtidig med at man vil imødekomme store lokale ønsker og styrke samfundsøkonomien og fremkommeligheden på strækningen?

Transportministeren

27-05-2025
(2024-25)

Din søgning gav 1209 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200