På baggrund af LGBT+ Ungdom og LGBTQ+ Danmarks nye rapport
"Stop diskrimination i skolen - LGBTQ+ elevers trivsel og
vilkår i grundskolen" har udvalget bedt ministrene give en
status på LGBT+ handlingsplanen, inkl. de enkelte indsatser
relateret til børn, og oplyse, hvilke initiativer regeringen
allerede har sat i gang for at forbedre LGBTQ+ elevers trivsel, og
hvilke initiativer ligestillingsministeren som koordinerende
minister planlægger at sætte i gang på baggrund
af tallene og konklusionerne i rapporten. Ministrene er endvidere
bedt om at oplyse, om ministrene mener, at det nuværende
undervisningsmateriale og den nuværende seksualundervisning i
tilstrækkelig grad skaber ligestilling blandt forskellige
seksuelle orienteringer og forskellige kønsidentiteter og
giver danske elever et tilstrækkeligt kendskab hertil.
Herudover er ministrene blevet bedt om at komme med deres vurdering
af de politiske anbefalinger i rapporten.
Samrådsspørgsmål T er stillet efter ønske
fra udvalget
Se tillige BUU alm. del - svar på spm. 138, 153-155 og bilag
107