Siden statsminister Mette Frederiksen skød valgkampen for Skolevalg 2021 i gang den 26. september, har mere end 80.000 unge fra 750 skoler landet over været optaget af at vælge de politiske mærkesager, de er mest enige i. På de unges top tre i 2021 er: ’Hårdere straffe for vold’, ’Skattebetalt frokost i skolerne’ og ’Afskaf topskatten’. 

Mest populære mærkesager ved Skolevalg 2021:

1. Hårdere straffe for vold (18,8 pct.)  
2. Skattebetalt frokost i skolerne (9,3 pct.)   
3. Afskaf topskatten (8,9 pct.)  
4. Afskaf arveafgiften (7,4 pct.) 
5. Afskaf brugerbetaling på psykologhjælp (6,4 pct.)

Eleverne har haft mulighed for at vælge mellem i alt 20 politiske mærkesager, der repræsenterer en bred vifte af politiske holdninger til f.eks. ’afkriminalisering af stoffer’ ’øg forsvarets budget’ og ’indfør flyafgifter’. Hver elev har nu valgt tre mærkesager, de skal arbejde videre med i valgkampens anden uge. 

»Unge i dag er kendetegnet ved at være meget retfærdighedssøgende og inkluderende. De er interesserede i samfundsforhold, og for danske unge spiller økonomi også en relativt stor rolle i deres politiske orientering. Vi ser i forskningen, at det, der i høj grad styrer unges politiske interesserer i dag, er samfundssind, bekymring og retfærdighed. De vil ikke have noget, der går ud over nogen. De unge er også bekymrede for klimaet og for fremtiden. Men det er mere abstrakte forhold og begreber, der ikke er så konkrete at forholde sig til som disse politiske mærkesager. Og netop dé aspekter afspejler sig i høj grad i elevernes valg af mærkesager ved Skolevalg 2021. At det er ’Hårde straffe for vold’, ’Skattebetalt frokost i skolerne’ og ’Afskaf topskatten’, der ligger i top tre over valgte mærkesager, er ikke overraskende. Men det er bemærkelsesværdigt, at så mange vælger mærkesagen ’Hårdere straffe for vold’. Det er tydeligvis noget, som berører de unge, og som bekymrer dem overraskende meget, en bekymring som fylder meget og opleves som dybt uretfærdigt. At den mærkesag, skiller sig så markant ud.d, ér interessant,« siger Jonas Lieberkind, lektor og ph.d. ved DPU, Aarhus Universitet. 

Elevernes mærkesager 

I den kommende uge skal eleverne øve sig i politisk argumentation og debat. De skal danne deres egne holdninger og argumentere for deres sag. For i den tredje uge af valgkampen bliver der nemlig skruet op for Skolevalgs realistiske element. De politiske ungdomspartier vælger også hver tre mærkesager, der udgør fundamentet for deres valgprogram. Dernæst rykker ungdomspartierne ud til valgmøder og politiske debatter på omkring 400 skoler landet over. Og så skal eleverne være klar til at vurdere, hvilket parti der bedst repræsenterer deres holdning, og som de derfor vil stemme på ved valget den 14. oktober.  

Valgaften på Christiansborg 

Den 14. oktober får de mange tusinde skoleelever udleveret stemmesedler, og de går i stemmeboksene på deres skoler kl. 12-15. Når stemmerne er talt op, bliver resultatet af valget afsløret på direkte tv kl. 19-20 fra Landstingssalen på Christiansborg, hvor de politiske ungdomspartier er samlet. Her styrer studieværterne Karen-Helene Hjorth og Anna Lin slagets gang med klip fra valgkampen og samtaler med de unge politikere bl.a. om, hvorfor politik er spændende, og hvad der fik dem til at gå ind i politik.