Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling
den 9. februar 2017
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
(Trepartsaftale på
Beskæftigelsesministeriets område om
uddannelsesløft, voksenlærlingeordningen og 6 ugers
jobrettet uddannelse)
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november
2016, foretages følgende ændringer:
1. § 16 a,
stk. 6, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og
7.
2. I
§ 21 f, stk. 1, ændres
»§ 74 b, stk. 1, nr. 3,« til: »§ 75,
stk. 1, nr. 4,«.
3. § 26 a,
stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»En person, der er omfattet af § 2, nr.
1, kan i op til 6 uger deltage i jobrettet uddannelse i form af
kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de
mulige erhvervsgrupper fremgår af en positivliste, jf. stk.
8.«
4. I
§ 26 a, stk. 2, indsættes
efter »Uddannelsen«: »kan tidligst
påbegyndes efter 5 ugers sammenlagt ledighed, og
den«.
5. I
§ 26 a, stk. 3, 1. pkt.,
ændres: »uddannelse« til: »kurser«,
og 2. pkt. ophæves.
6. § 26 a,
stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Uanset stk. 2 kan en person, der er omfattet af stk. 1 og har
påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløb inden
for en erhvervsgruppe i en opsigelsesperiode, ved ledighedens
indtræden fortsætte med kurset eller
uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger
fra første ledighedsdag, forudsat at det kan tages som
jobrettet uddannelse.«
7. I
§ 26 a, stk. 8, 2. pkt.,
ændres »og uddannelsesforløb det er muligt at
deltage i« til: »inden for den valgte erhvervsgruppe
den ledige kan vælge mellem«.
8. I
§ 33 a indsættes efter stk.
4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Beskæftigelsesministeriet udarbejder til brug for perioden
fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019 en
landsdækkende liste over erhvervsuddannelser, der knytter sig
til stillingsbetegnelserne med de største
rekrutteringsudfordringer.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
9. I
§ 64, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »§ 31, 5. pkt.,« til: »§
31, stk. 1, 4. pkt.,«.
10. § 73
b, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»En person, der er visiteret til fleksjob,
kan i op til 6 uger deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser
inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige
erhvervsgrupper fremgår af en positivliste, jf. § 26 a,
stk. 8.«
11. I
§ 73 b indsættes efter stk.
1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Uddannelsen kan tidligst påbegyndes efter 5 ugers sammenlagt
ledighed, og den skal være afsluttet inden for de
første 9 måneders sammenlagt ledighed. Det er dog
muligt for en person, der har påbegyndt et kursus eller et
uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe i en
opsigelsesperiode, at fortsætte med kurset eller
uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger
fra første dag med ledighedsydelse. Det er en
forudsætning, at det kan tages som jobrettet
uddannelse.«
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
12. I
§ 98 e, stk. 1, nr. 1, litra a, og
nr. 2, litra a, ændres »5
år, eller« til: »5 år,«.
13. I
§ 98 e, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter litra a som nyt litra:
»b) har
været ledig i en sammenlagt periode på mere end 6
måneder, hvis personen har en uddannelse som nævnt i
litra a og den uddannelse, der er indgået uddannelsesaftale
om, er inden for områder, hvor der på tidspunktet for
aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, jf. stk. 3,
eller«.
Litra b bliver herefter litra c.
14. I
§ 98 e, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter litra a som nyt litra:
»b) har
været ledig i en sammenhængende periode på mere
end 6 måneder, hvis personen har en uddannelse som
nævnt i litra a og den uddannelse, der er indgået
uddannelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på
tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft,
jf. stk. 3, eller«.
Litra b bliver herefter litra c.
15. I
§ 98 e, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »arbejdskraft«: », jf. stk.
3«, og 2. pkt. ophæves.
16. I
§ 98 e indsættes efter stk.
2 som nyt stykke:
»Stk. 3.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder to gange om
året en liste over uddannelser inden for områder, hvor
der er behov for arbejdskraft.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
17. § 98
e, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5,
2. pkt., affattes således:
»Dette er ikke til hinder for udbetaling af
tilskud til en arbejdsgiver, der modtager økonomisk bonus
til eleven efter lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 31. januar 2017,
som ændret ved § 1 i lov nr. 624 af 8. juni af 2016 og
lov nr. 1718 af 27. december 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 48 a indsættes efter
»hidtidige dagpengesats«: », jf. dog stk.
2«.
2. I
§ 48 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Et medlem, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse
efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i
perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019,
modtager uanset stk. 1 dagpenge med et beløb svarende til
medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, hvis
uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet efter § 33 a,
stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
3. I
§ 75 i indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for medlemmer, der er omfattet af §
48 a, stk. 2.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. marts 2017, jf. dog stk. 2 og §
4.
Stk. 2. Regler fastsat i
medfør af § 16 a, stk. 8, § 33 a, stk. 5, §
73 b, stk. 6, og § 98 e, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342
af 21. november 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
§ 16 a, stk. 7, § 33 a, stk. 6, § 73 b, stk. 7, og
§ 98 e, stk. 6, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
§ 4
Stk. 1. § 1, nr.
3-7, 10 og 11, finder ikke anvendelse for personer, som har
søgt om eller fået godkendt ret til 6 ugers jobrettet
uddannelse før den 1. marts 2017. For disse personer finder
de hidtil gældende regler anvendelse, indtil de på ny
opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse efter
gældende regler. Personer, der alene har søgt om, men
ikke har fået godkendt et kursus eller et
uddannelsesforløb efter de hidtil gældende regler i
§§ 26 a og 73 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan dog vælge ikke at fastholde
ansøgningen.
Stk. 2. § 1, nr.
17, finder ikke anvendelse på tilskud i form af en
økonomisk præmie eller bonus, som arbejdsgivere efter
anmodning i 2017 får udbetalt efter § 7, stk. 3, i lov
nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love. For
sådanne tilskud finder det hidtil gældende § 98 e,
stk. 4, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, fortsat
anvendelse.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.