Fremsat den 14. december 2016 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Trepartsaftale på Beskæftigelsesministeriets område - om uddannelsesløft, voksenlærlingeordningen og 6 ugers jobrettet uddannelse)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, foretages følgende ændringer:

1. § 16 a, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

2. I § 21 f, stk. 1, ændres »§ 74 b, stk. 1, nr. 3,« til: »§ 75, stk. 1, nr. 4,«.

3. § 26 a, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»En person, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan i op til 6 uger deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en positivliste, jf. stk. 8.«

4. I § 26 a, stk. 2, indsættes efter »Uddannelsen«: »kan tidligst påbegyndes efter 5 ugers sammenlagt ledighed, og den«.

5. I § 26 a, stk. 3, 1. pkt., ændres: »uddannelse« til: »kurser«, og 2. pkt. ophæves.

6. § 26 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Uanset stk. 2 kan en person, der er omfattet af stk. 1 og har påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe i en opsigelsesperiode, ved ledighedens indtræden fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at det kan tages som jobrettet uddannelse.«

7. I § 26 a, stk. 8, 2. pkt., ændres »og uddannelsesforløb det er muligt at deltage i« til: »inden for den valgte erhvervsgruppe den ledige kan vælge mellem«.

8. I § 33 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Beskæftigelsesministeriet udarbejder til brug for perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019 en landsdækkende liste over erhvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

9. I § 64, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 31, 5. pkt.,« til: »§ 31, stk. 1, 4. pkt.,«.

10. § 73 b, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»En person, der er visiteret til fleksjob, kan i op til 6 uger deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en positivliste, jf. § 26 a, stk. 8.«

11. I § 73 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Uddannelsen kan tidligst påbegyndes efter 5 ugers sammenlagt ledighed, og den skal være afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed. Det er dog muligt for en person, der har påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe i en opsigelsesperiode, at fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første dag med ledighedsydelse. Det er en forudsætning, at det kan tages som jobrettet uddannelse.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

12. I § 98 e, stk. 1, nr. 1, litra a, og § 98 e, stk. 1, nr. 2, litra a, ændres »5 år, eller« til: »5 år,«.

13. I § 98 e, stk. 1, nr. 1, indsættes efter litra a som nyt litra:

»b) har været ledig i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder, hvis personen har en uddannelse som nævnt i litra a, og den uddannelse, der er indgået uddannelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, jf. stk. 3, eller«.«

Litra b bliver herefter litra c.

14. I § 98 e, stk. 1, nr. 2, indsættes efter litra a som nyt litra:

»b) har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder, hvis personen har en uddannelse som nævnt i litra a, og den uddannelse, der er indgået uddannelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, jf. stk. 3, eller«.«

Litra b bliver herefter litra c.

15. I § 98 e, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »arbejdskraft«: », jf. stk. 3«, og 2. pkt. ophæves.

16. I § 98 e indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder to gange om året en liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

17. § 98 e, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Dette er ikke til hinder for udbetaling af tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven modtager økonomisk bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«

§ 2

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, § 1 i lov nr. 624 af 8. juni af 2016 og senest ved § 4 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 48 a indsættes efter »hidtidige dagpengesats«: », jf. dog stk. 2«.

2. I § 48 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Et medlem, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019, modtager uanset stk. 1 dagpenge med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

3. I § 75 i indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for medlemmer, der er omfattet af § 48 a, stk. 2.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2017, jf. dog stk. 2 og § 4.

Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 16 a, stk. 8, § 33 a, stk. 5, § 73 b, stk. 6, og § 98 e, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 16 a, stk. 7, § 33 a, stk. 6, § 73 b, stk. 7, og § 98 e, stk. 6.

§ 4

Stk. 1. § 1, nr. 3-7, 10 og 11, finder ikke anvendelse for personer, som har søgt om eller fået godkendt ret til 6 ugers jobrettet uddannelse før den 1. marts 2017. For disse personer finder de hidtil gældende regler anvendelse, indtil de på ny opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse efter gældende regler. Personer, der alene har søgt om, men ikke har fået godkendt et kursus eller et uddannelsesforløb efter de hidtil gældende regler i §§ 26 a og 73 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan dog vælge ikke at fastholde ansøgningen.

Stk. 2. § 1, nr. 17, finder ikke anvendelse på tilskud i form af en økonomisk præmie eller bonus, som arbejdsgivere efter anmodning i 2017 får udbetalt efter § 7, stk. 3, i lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love. For sådanne tilskud finder den hidtil gældende § 98 e, stk. 4, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, fortsat anvendelse.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

Den tidligere regering (Venstre) og arbejdsmarkedets parter (DA, FA, Lederne, LO, FTF, AC, KL og Danske Regioner) har den 19. august 2016 indgået en trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser (Trepartsaftalen).

Dette lovforslag udmønter aftalens punkter om:

Et mere fleksibelt uddannelsesløft: Der indføres en midlertidig ordning i 2017-2019 om erhvervsuddannelse inden for fag med mangel på arbejdskraft. Ved deltagelse i tilbud om uddannelsesløft inden for disse fag får dagpengemodtageren 100 pct. af den hidtidige dagpengesats.

Bedre mulighed for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen: Ledige faglærte får adgang til voksenlærlingeordningen, hvis erhvervsuddannelsen er inden for områder med mangel på arbejdskraft efter 6 måneders ledighed, mod hidtil 12 måneder.

Mere fleksibel ordning med seks ugers jobrettet uddannelse: Ledige i målgruppen kan kombinere kurser inden for erhvervsgrupper, og der indføres fem ugers karensperiode.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det fremsatte lovforslag L 85 af 17. november 2016 - Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.), som udmønter dele af Trepartsaftalen for så vidt angår praktikpladser.

Følgende fremgår af Trepartsaftalen:

"Der er fremgang på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen har været stigende siden foråret 2013 og er det sidste år steget med godt 40.000 personer. Ledigheden er faldende, og jobomsætningen er stigende.

Der er på nuværende tidspunkt ikke tale om generelle rekrutteringsproblemer, men der er brancher og dele af landet, hvor virksomhederne oplever, at det er svært at rekruttere medarbejdere, og i takt med, at økonomien forbedres, vil der gradvist blive større risiko for, at virksomhederne ikke kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft.

Udviklingen stiller krav om, at såvel regeringen, regionerne og kommunerne som virksomhederne og arbejdstagerne i god tid tager et fælles ansvar for, at virksomhederne fremover kan få de medarbejdere, de har brug for. Det handler om rettidig omhu. Handler vi ikke rettidigt, risikerer vi, at det går ud over den fremtidige vækst og koster danske arbejdspladser.

Hvis vi skal sikre vækst og velstand i fremtiden, skal offentlige og private virksomheder have let adgang til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele landet. Det handler både om at forebygge rekrutteringsudfordringer og at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft på alle niveauer, men med særligt fokus på faglærte. "

. . . .

"Samtidig skal vi forbedre voksen- og efteruddannelsesindsatsen, så den i endnu højere grad understøtter en løbende opkvalificering og videreuddannelse af arbejdsstyrken i overensstemmelse med arbejdsmarkedets skiftende behov.

Med denne aftale er regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om en række initiativer, der skal understøtte, at virksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft på alle uddannelsesniveauer. Det forudsætter, at virksomhederne opretter flere praktikpladser, at flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse, samt at der er gode muligheder for løbende opkvalificering, så lønmodtagerne har gode muligheder for at få og fastholde beskæftigelse samt - hvis ønsket - at gennemføre brancheskift. Samtidig skal beskæftigelsessystemet i endnu højere grad understøtte, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for, ved effektivt at understøtte matchet mellem ledig og arbejdsgiver, herunder bidrage til at de ledige har de rette kompetencer. Det gælder også langtidsledige, hvor jobcentrene har et ansvar for at give en særlig indsats, så også langtidslediges kompetencer og arbejdskraft kommer i spil.

Aftalen skal bidrage til, at der er tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark, og at eleverne på erhvervsuddannelser har en høj grad af sikkerhed for, at de kan gennemføre praktiktiden i en virksomhed. "

Forligskredsen bag "Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen" har tilkendegivet, at de kan tilslutte sig de initiativer i aftalen, der er forligsbundet med beskæftigelsesreformen.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Et mere fleksibelt uddannelsesløft

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse

Efter gældende regler i § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan jobcenteret inden for en pulje give dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, tilbud om vejledning og opkvalificering i form af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsesløftet i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 33 a kan gives allerede fra starten af ledighedsperioden, og uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år.

Ufaglærte er i § 33 a, stk. 1, defineret som personer, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Faglærte med en forældet uddannelse er defineret som personer, der har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.

En dagpengemodtager, der deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 33 a, er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende og til at stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse kan alene gives efter aftale mellem jobcenteret og dagpengemodtageren. Dagpengemodtageren har således ikke pligt til at tage imod tilbuddet. Når tilbuddet er aftalt mellem dagpengemodtageren og jobcenteret, har dagpengemodtageren pligt til at påbegynde og deltage aktivt i tilbuddet.

Efter gældende regler i § 122 a i loven refunderer staten inden for en pulje 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud om en erhvervsuddannelse under uddannelsesløftet efter § 33 a. I perioden fra den 1. juli 2015 til og med den 30. juni 2017 refunderer staten dog 100 pct. af kommunens udgifter.

Der er fastsat nærmere regler om uddannelsesløftet i bekendtgørelse nr. 1297 af 9. november 2016 om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er endvidere fastsat nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om udmøntning, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for puljen til uddannelsesløft i bekendtgørelse nr. 709 af 27. maj 2015.

Efter gældende regler i § 116 i loven, kan beskæftigelsesministeren tillade, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger reglerne i loven, bortset fra de fastsatte satser for ydelser til personer og virksomheder. De nærmere regler om forsøg, som gennemføres med hjemmel i bestemmelsen, er fastsat i bekendtgørelse nr. 473 af 25. maj 2016 om forsøg på beskæftigelsesområdet med senere ændringer.

2.1.1.2. Retten til dagpenge under uddannelsesløft

Efter gældende regler i § 48 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. modtager en dagpengemodtager, der deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 80 pct. af højeste dagpengesats, dog højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats, mens personen deltager i uddannelsen.

Efter gældende regler i § 75 i i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har en dagpengemodtager, der deltager i et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats og dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats med et fradrag på 37 pct. Lånebeløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.

De nævnte regler gælder alle uddannelser, der tilbydes efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

2.1.2. Den indgåede aftale

Det fremgår af Trepartsaftalen, at der foreløbigt er igangsat meget få uddannelsesløft i forhold til det forventede antal, og at det bl.a. kan skyldes, at rammerne for anvendelsen af ordningen er for ufleksible eller ikke opleves som attraktive for de ledige.

Det fremgår videre af aftalen, at regeringen og arbejdsmarkedets parter derfor er enige om, i en treårig forsøgsperiode, at:

- Udvide målgruppen for ordningen så den fremover også omfatter faglærte over 30 år, der tidligere har gennemført et trin 1 eller 2 i en erhvervsuddannelse, så de får mulighed for at gennemføre et trin 2 eller 3 inden for samme erhvervsuddannelse inden for dagpengeperioden. Forslaget er betinget af, at det trin, som vedkommende tidligere har gennemført, er færdiggjort 18 måneder før, vedkommende kan få bevilget det næste trin inden for puljen til uddannelsesløft.

- Dagpengemodtagere over 30 år uden relevant erhvervserfaring eller relevant uddannelse, og som således ikke kan få merit i forhold til en erhvervsuddannelse, fremover kan tage første trin i en erhvervsuddannelse inden for puljen til uddannelsesløft, hvis dette kan gennemføres inden for dagpengeperioden.

- Dagpengemodtagere over 30 år fremover får mulighed for at få bevilliget 4/5 af en erhvervsuddannelse i dagpengeperioden, såfremt den ledige erklærer sig villig til at færdiggøre resten af uddannelsen på ordinære vilkår.

Det fremgår videre af aftalen, at Beskæftigelsesministeriet ved forsøgsperiodens udløb foretager en evaluering, som efterfølgende drøftes med arbejdsmarkedets parter. Udgifterne hertil afholdes inden for puljen.

Det fremgår derudover, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at forsikrede ledige, der som led i uddannelsesløftet påbegynder en erhvervsuddannelse i perioden 2017-2019 inden for et fag med mangel på arbejdskraft, får 100 pct. af den hidtidige dagpengesats. Med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen udvælges en liste med erhvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer. Listen kan maksimalt omfatte uddannelser, der tilsammen udgør op til 20 pct. af den samlede uddannelsesaktivitet på erhvervsuddannelserne.

2.1.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.3.1. Uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse

Det foreslås som noget nyt, at Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), til brug for perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019 udarbejder en landsdækkende liste med erhvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer. Listen udarbejdes med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen, hvor der findes en prioriteret liste over de stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft, som har størst rekrutteringsudfordringer målt som andelen af forgæves rekrutteringer i forhold til antallet af personer i arbejdskraftsreserven. Listen kan maksimalt omfatte uddannelser, der tilsammen udgør op til 20 pct. af den samlede uddannelsesaktivitet på erhvervsuddannelserne. Listen offentliggøres på STAR's hjemmeside.

Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne vil bl.a. med baggrund i listen kunne vejlede dagpengemodtagere om, at erhvervsuddannelserne på listen er inden for stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsproblemer, og at beskæftigelsesmulighederne efter gennemførelse af en af disse erhvervsuddannelser dermed må vurderes som særligt gode. Arbejdsløshedskasserne vil endvidere på baggrund af listen skulle vurdere, hvilken dagpengesats personen vil modtage under uddannelsen.

I overensstemmelse med gældende regler kan der fortsat gives tilbud om uddannelsesløft til alle erhvervsuddannelser, hvis betingelserne i loven i øvrigt er opfyldt.

Listen regulerer således ikke, hvilke erhvervsuddannelser der kan gives som uddannelsesløft, men alene hvilke uddannelser, der giver mulighed for at bevare den individuelle dagpengesats, jf. afsnit 2.1.3.2.1. nedenfor.

Med hjemmel i § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsættes der nærmere regler om forsøg i en 3-årig forsøgsperiode med et mere fleksibelt uddannelsesløft, hvor reglerne i lovens § 33 a fraviges. Reglerne fastsættes i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet med senere ændringer.

Forsøget vil i overensstemmelse med Trepartsaftalen omfatte den aftalte udvidelse af målgruppen for ordningen, den aftalte mulighed for at tage første trin i en erhvervsuddannelse under ordningen samt den aftalte mulighed for at tage 4/5 af en erhvervsuddannelse under ordningen, hvis den ledige erklærer sig villig til at færdiggøre resten af uddannelsen på ordinære vilkår.

Der vil som aftalt ske en evaluering af forsøget ved forsøgsperiodens udløb.

2.1.3.2. Retten til dagpenge under uddannelsesløft

Det fremgår af lovforslagets § 1 nr. 8, at der udarbejdes en landsdækkende liste over erhvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer. Listen udarbejdes på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancens oplysninger.

For at sikre, at det bliver mere attraktivt at deltage i et tilbud om uddannelsesløft, som fremgår af ovennævnte liste, foreslås det, at en dagpengemodtager kan bevare sin individuelle dagpengesats, hvis dagpengemodtageren påbegynder et sådant tilbud i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019. Det betyder, at dagpengemodtageren kan modtage dagpenge med højeste dagpengesats, hvis pågældendes individuelle dagpengeberegning giver ret hertil, og at dagpengemodtageren bevarer retten til sin individuelle dagpengesats under hele uddannelsesforløbet uanset, at det først færdiggøres efter 2019.

Der er således tale om en undtagelse til de gældende regler om deltagelse i et uddannelsesløft efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det fremgår, at en dagpengemodtager alene kan modtage et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats.

Det foreslås videre, at en dagpengemodtager, der deltager i en erhvervsuddannelse, som fremgår af listen, ikke bliver omfattet af muligheden for at låne et beløb under deltagelse i uddannelsesløft efter lovens § 75 i.

2.2. Bedre muligheder for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen

2.2.1. Gældende ret

Efter gældende regler i § 98 e, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er det bl.a. en betingelse for udbetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med en dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager eller integrationsydelsesmodtager, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personen ved uddannelsens påbegyndelse er over 25 år (voksenlærling), og

- har været ledig i mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, eller

- har været ledig i mere end 12 måneder, hvis personen har en uddannelse som nævnt ovenfor.

For dagpengemodtagere opgøres den forudgående ledighed som sammenlagt ledighed og for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats opgøres den forudgående ledighed som sammenhængende ledighed.

Efter gældende regler i § 98 g udgør voksenlærlingetilskuddet for disse grupper 40 kr. pr. time i praktikperioderne hos arbejdsgiveren og kan gives i hele uddannelsens praktikperiode.

Efter gældende regler i § 98 e, stk. 2, udarbejder STAR to gange om året en liste over de uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft. Listen anvendes i forbindelse med vurderingen af, om der kan gives voksenlærlingestøtte til beskæftigede og visse ledige, der ikke har en uddannelse, og som ikke er omfattet af de ovenfor nævnte målgrupper.

Efter gældende regler i § 98 e, stk. 4, kan der ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven, og der kan ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven har modtaget en økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2.2.2. Den indgåede aftale

Det beskrives i Trepartsaftalen, at der i dag er begrænsninger i ledige faglærtes mulighed for at omskole sig til mangelområder. Ledige faglærte, som f. eks. ikke kan finde arbejde inden for det område, de er uddannet indenfor, har efter gældende regler først adgang til voksenlærlingeordningen efter 12 måneders ledighed og mulighed for at få tilskud i hele uddannelsesperioden.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at etablere bedre muligheder for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen, således at ledige faglærte med minimum 6 måneders ledighed får adgang til voksenlærlingeordningen, såfremt den påbegyndte erhvervsuddannelse er inden for områder med mangel på arbejdskraft, jf. Arbejdsmarkedsbalancen.

Parterne er endvidere enige om, at voksenlærlingetilskuddet på 40 kr. i timen kan fås i hele uddannelsesperioden.

Det fremgår endvidere af Trepartsaftalen (pkt. 32, 40 og 41) og dens bilag 3, at der som led i styrkede økonomiske incitamenter til at oprette praktikpladser, indføres to forskellige bonusordninger til arbejdsgivere. For året 2017 vil der være tale om statsfinansierede ordninger, mens der for året 2018 og frem vil være tale om ordninger finansieret af arbejdsgiverne gennem opkrævning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2.2.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at kravet om mere end 12 måneders forudgående ledighed ved uddannelsens påbegyndelse - for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse - lempes til et krav om mere end 6 måneders forudgående ledighed, hvis den uddannelse, der er indgået uddannelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.

Det foreslås, at kravet om den forudgående ledighed for dagpengemodtagere opgøres som sammenlagt ledighed og for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som sammenhængende ledighed. Det svarer til den måde, forudgående ledighed i dag opgøres for de nævnte grupper.

Det foreslås, at den liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, som STAR udarbejder to gange om året, skal anvendes for at se, om kravet om, at uddannelsen skal rette sig mod mangelområder, er opfyldt.

Listen udarbejdes på grundlag af data fra Arbejdsmarkedsbalancen, som er baseret på statistik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt surveys med svar fra ca. 14.000 virksomheder om deres evt. rekrutteringsvanskeligheder. Voksenlærlingelisten bygger på Arbejdsmarkedsbalancens stillingsbetegnelser med "mangel på arbejdskraft ", "gode beskæftigelsesmuligheder" og "paradoksproblemer". Arbejdsmarkedsbalancen og voksenlærlingelisten opdateres hvert år i januar og juli.

Det foreslås, at voksenlærlingetilskuddet også for denne målgruppe skal udgøre 40 kr. pr. time i praktikperioderne hos arbejdsgiveren, og at det kan gives i hele uddannelsens praktikperiode. Dette kræver ikke ændring af lovteksten, da den nye målgruppe vil falde ind under den gældende formulering af § 98 g.

Det foreslås, at arbejdsgivere - uanset den gældende generelle regel om, at der ikke kan gives voksenlærlingetilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven - kan få voksenlærlingetilskud samtidig med, at de modtager bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås derfor at ophæve reglerne om, at der ikke kan udbetales tilskud til arbejdsgivere, der modtager økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med forslaget vil det være muligt for en arbejdsgiver både at modtage tilskud til voksenlærlinge efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og bonus fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som er aftalt i forbindelse med Trepartsaftalen, som led i at indføre styrkede økonomiske incitamenter for virksomhederne til at oprette praktikpladser. Det gælder både bonus til arbejdsgivere, der tager elever inden for fordelsuddannelser og bonus for merbeskæftigelse målt i praktikårselever som den pågældende arbejdsgiver har haft i forhold til tidligere. Den del af Trepartsaftalen, der vedrører bonus for 2017 søges udmøntet i lovgivning i indeværende Folketingssamling. Der henvises til det fremsatte lovforslag L 85 af 17. november 2016 - Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.)

Ved lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love (Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud og bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger) blev præmie- og bonusordningen på op til 70.000 kr. fra daværende Arbejdsgivernes Elevrefusion til private og offentlige arbejdsgivere, der indgik en uddannelsesaftale med en elev under erhvervsuddannelse, ophævet pr. 1. januar 2013. Reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er indtil nu ikke blevet ophævet, da der fortsat er et vist afløb fra ordningen.

I lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås det, at arbejdsgivere, der i 2017 modtager præmie eller bonus i forbindelse med afløbet efter den nu ophævede ordning, fortsat skal være omfattet af de hidtidige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at disse arbejdsgivere fortsat ikke kan modtage præmie eller bonus samtidig med voksenlærlingetilskud. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2.

2.3. Mere fleksibel ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede

2.3.1. Gældende regler

2.3.1.1. Dagpengemodtagere

Efter gældende regler i § 26 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har dagpengemodtagere ret til op til 6 ugers jobrettet uddannelse fra ledighedens indtræden. Ordningen omfatter ret til ét jobrettet kursus eller ét jobrettet uddannelsesforløb, som kan bestå af flere kurser, der er stykket sammen til ét samlet udbudt forløb.

Ordningen gælder for ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere samt dagpengemodtagere med korte videregående uddannelser, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Disse grupper har ret til op til 6 ugers jobrettet uddannelse. Ufaglærte og faglærte er i lovens § 26 a, stk. 1, nr.1, defineret som personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse. Faglærte med en kort videregående uddannelse er i lovens § 26 a, stk. 1, nr. 2, defineret som personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Uddannelsen skal være afsluttet inden for en periode med sammenlagt ledighed på 9 måneder for dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år, og 6 måneder for dagpengemodtagere under 25 år.

Kurser og uddannelsesforløb skal efter gældende regler vælges fra en landsdækkende positivliste. Positivlisten er sammensat af kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (AMU-kurser), kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel og udvalgte kurser på erhvervsakademiniveau. Kurserne udvælges blandt andet ud fra en vurdering af relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Ved relevans for arbejdsmarkedet forstås, om de faglige kompetencer og kvalifikationer, som kurserne sigter mod at udvikle hos kursisterne, efterspørges af arbejdsmarkedet, jf. Arbejdsmarkedsbalancen. Ved konkret jobfokus forstås, om kursets indhold har fokus på en konkret jobfunktion, således at kursisten kan anvende de erhvervede kompetencer i en jobfunktion.

Beskæftigelsesministeriet udarbejder den landsdækkende positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Desuden skal Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet høres. Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positivliste. Den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse offentliggøres på STAR's hjemmeside.

Arbejdsløshedskasserne administrerer ordningen, herunder vejleder om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil sige, at arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om 6 ugers jobrettet uddannelse og om befordringsgodtgørelse. Jobcentrene administrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel deltagerbetaling til uddannelsesinstitutionerne og træffer afgørelse om kost og logi.

Efter gældende regler skal den første fælles jobsamtale være holdt, før dagpengemodtageren kan deltage i 6 ugers jobrettet uddannelse, medmindre dagpengemodtageren har anmodet jobcentret om en fremrykket samtale om 6 ugers jobrettet uddannelse. Denne samtale holdes senest en uge efter, at personen har anmodet om det, men det kan først ske, efter at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen er holdt. Samtalen er en betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelse om jobrettet uddannelse.

En uddannelse, som er påbegyndt i en opsigelsesperiode, kan færdiggøres henover første ledighedsdag i op til 6 uger fra første ledighedsdag efter reglerne om 6 ugers jobrettet uddannelse, forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet uddannelse, og at personen er omfattet af målgruppen for jobrettet uddannelse.

Jobcenteret kan give en dagpengemodtager et uddannelsestilbud, som supplerer et 6 ugers jobrettet kursus med den virkning, at dagpengemodtageren kan tage en del af et kursusforløb som jobrettet uddannelse og få en anden del af kurset som tilbud.

2.3.1.2. Ledige fleksjobvisiterede

Efter de gældende regler i § 73 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan ledige fleksjobvisiterede i lighed med dagpengemodtagere deltage i op til 6 ugers jobrettet uddannelse.

Dog er der for ledige fleksjobvisiterede ikke krav om, at de skal have deltaget i en jobsamtale som betingelse for, at de kan deltage i 6 ugers jobrettet uddannelse. For fleksjobvisiterede skal uddannelsen være afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed uanset alder. En ledig fleksjobvisiteret har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny, når personen har været ansat i fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

2.3.2. Den indgåede aftale

Grundlaget for Trepartsaftalen er blandt andet, at der fra flere sider har været rejst kritik af, at rammerne for 6 ugers jobrettet uddannelse er for ufleksible, og at der kan være behov for mere individuelt tilpassede og fleksible uddannelsesforløb for at imødekomme arbejdsmarkedets behov. Herudover kan der være behov for at udvide kursusviften med kurser, der kan give ufaglærte og faglærte ledige de fornødne kompetencer, som virksomhederne efterspørger, men som ikke optræder i AMU-systemet.

Det fremgår af aftalen, at regeringen og arbejdsmarkedets parter på den baggrund er blevet enige om, at kravet om, at den ledige skal vælge enten et kursus eller et uddannelsesforløb fra en positivliste, ændres til, at den ledige kan kombinere relevante AMU-kurser fra en positivliste mere individuelt, men inden for bestemte erhvervsgrupper. Den ledige kan tilmelde sig de relevante kurser inden for den valgte erhvervsgruppe løbende - kurserne kan samlet set have en varighed på op til 6 uger og skal gennemføres inden for den gældende referenceperiode for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Det fremgår videre, at det skal være muligt inden for de 6 ugers jobrettet uddannelse at vælge enkeltfagskurser på erhvervsuddannelserne, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i øvrigt lever op til kriterierne om relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Erhvervsuddannelsesfagene skal fremgå af positivlisten, som samlet set ikke må overstige 900 unikke enkeltfagskurser på AMU og erhvervsuddannelserne. Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse kan fremover benyttes efter 5 ugers ledighed, i modsætning til i dag, hvor det er en ret fra første ledighedsdag. Karensperioden skal dog ikke gælde, hvis personen har påbegyndt en uddannelse i opsigelsesperioden og ved ledighedens indtræden ønsker at fortsætte med uddannelsen som jobrettet uddannelse.

For at muliggøre hurtig opkvalificering på særligt relevante områder er regeringen og arbejdsmarkedets parter endvidere enige om, at kurser på positivlisten, der er identificeret som særligt relevante for arbejdsmarkedets behov, undtages fra karensperioden i en 2-årig forsøgsperiode. Det vil være erhvervsgrupper og kurser, som arbejdsmarkedets parter er blevet enige om ved aftale, at de er særligt relevante. Disse kurser vil være markeret på positivlisten. De øvrige gældende regler for 6 ugers jobrettet uddannelse forbliver uændrede.

2.3.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.3.1. Dagpengemodtagere

Det foreslås at ændre rammerne for deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse, således at dagpengemodtageren får mulighed for at deltage i jobrettet uddannelse i op til i alt 6 uger i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper vil fremgå af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse. Det betyder, at dagpengemodtageren fremover løbende kan tilmelde sig de kurser inden for den erhvervsgruppe på positivlisten, som vedkommende har valgt.

Det foreslås, at dagpengemodtageren ikke kan påbegynde et kursus, før vedkommende har været ledig i sammenlagt 5 uger regnet fra ledighedens indtræden.

Det foreslås dog, at en dagpengemodtager, der har påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe i en opsigelsesperiode, uanset den foreslåede karensperiode, kan fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra ledighedens indtræden. Da der på positivlisten alene vil fremgå enkeltkurser, vil uddannelsesforløbet være individuelt tilrettelagt og sammensat af flere kurser, der indgår i samme erhvervsgruppe på positivlisten.

Vedkommende skal være omfattet af målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse og i øvrigt opfylde betingelserne.

Med hjemmel i den gældende § 26 a, stk. 9, vil der blive fastsat nærmere regler om, muligheden for at fortsætte et kursus eller et uddannelsesforløb, som er påbegyndt i opsigelsesperioden. Der vil herunder blive fastsat regler om, at et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe skal være aftalt i opsigelsesperioden. Aftalen kan være indgået med arbejdsgiver, faglig organisation, jobcenter eller arbejdsløshedskasse. En aftale med en arbejdsgiver eller en faglig organisation vil f.eks. kunne fremgå af en uddannelsesplan i sammenhæng med en ret til uddannelse i opsigelsesperioden i henhold til ansættelsesaftale eller overenskomst på arbejdspladsen. En aftale med et jobcenter kan f.eks. være i forbindelse med iværksættelse af en indsats i forbindelse med større afskedigelser.

Uanset hvem aftalen er indgået med, er det arbejdsløshedskassen der ved ledighedens indtræden vurderer og træffer afgørelse om personens ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Aftalen kan således ikke erstatte en ansøgning om jobrettet uddannelse.

Som en konsekvens af indførelse af en 5 ugers karensperiode foreslås det at afskaffe den gældende betingelse om, at den første jobsamtale eller en fremrykket samtale med jobcenteret om 6 ugers jobrettet uddannelse skal være holdt, før retten til 6 ugers jobrettet uddannelse kan benyttes.

Med hjemmel i gældende § 26 a, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil Beskæftigelsesministeriet med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet, udarbejde en landsdækkende positivliste. Positivlisten vil indeholde kurser på Voksen- og efteruddannelsesområdet (AMU-kurser), kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel og kurser på erhvervsakademiniveau. Derudover vil positivlisten indeholde enkeltfagskurser på erhvervsuddannelserne, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i øvrigt lever op til kriterierne om relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Positivlisten må samlet set ikke overstige 900 unikke enkeltfagskurser på AMU og erhvervsuddannelserne. Listen offentliggøres på STAR's hjemmeside.

Med hjemmel i § 116 i loven fastsættes der nærmere regler om et 2-årigt forsøg for at gøre det muligt for dagpengemodtagere i målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse at få en hurtig opkvalificering på særligt relevante områder, hvor udvalgte kurser på positivlisten, der er identificeret som særligt relevante for arbejdsmarkedets behov, undtages fra karensperioden på 5 uger. Reglerne fastsættes i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet med senere ændringer.

2.3.3.2. Ledige fleksjobvisiterede

På baggrund af Trepartsaftalen foreslås det - i lighed med reglerne for dagpengemodtagere - at ændre rammerne for deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige fleksjobvisiterede. Arbejdsmarkedet for personer visiteret til fleksjob har, når der er taget de nødvendige hensyn til den nedsatte arbejdsevne, mange lighedspunkter med det ordinære arbejdsmarked. Personer, der er visiteret til fleksjob, foreslås derfor også at blive omfattet af forslaget til ændringerne i reglerne om jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere.

Det foreslås derfor - i lighed med forslaget til ændring af reglerne for dagpengemodtagere - at ændre rammerne for deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse, således at ledige fleksjobvisiterede får mulighed for at deltage i jobrettet uddannelse i op til 6 uger i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Det foreslås, at kurser inden for de mulige erhvervsgrupper skal fremgå af en landsdækkende positivliste. Det betyder, at ledige fleksjobvisiterede i målgruppen får mulighed for selv at sammensætte kurser inden for en erhvervsgruppe, som de vælger fra positivlisten. Det vil dermed f.eks. være muligt for en person at vælge et kursus på erhvervsakademiniveau og derefter et eller flere kurser på AMU-niveau inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger. Det betyder, at det dermed vil være muligt løbende at tilmelde sig kurser inden for den valgte erhvervsgruppe, hvis kurserne sammenlagt varer højst 6 uger. Se nærmere om positivlisten under punkt 2.3.3.1. om dagpengemodtagere.

Endvidere foreslås det, at der - i lighed med forslaget om ændring af reglerne for dagpengemodtagere - indføres en 5 ugers karensperiode regnet fra første dag med ledighedsydelse som betingelse for, at retten til 6 ugers jobrettet uddannelse kan benyttes. Det betyder, at den ledige fleksjobvisiterede tidligst vil kunne begynde et kursus efter 5 ugers sammenlagt ledighed. Dog kan ledige fleksjobvisiterede, der er begyndt på et kursus eller et uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe i en opsigelsesperiode, uanset den foreslåede karensperiode fortsætte hermed fra første dag med ledighedsydelse. I den situation kan personen således fortsætte kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger regnet fra første dag med ledighedsydelse. Det er de samme betingelser, der gælder for fleksjobvisiterede, som gælder for dagpengemodtagere.

Ledige fleksjobvisiterede vil som dagpengemodtagerne være omfattet af det 2-årige forsøg, der etableres med hjemmel i § 116 i loven.

Der henvises i det hele til punkt 2.3.3.1 ovenfor.

2.4. Forholdet til persondataloven

Det vurderes, at den foreslåede udmøntning i dette lovforslag af Trepartsaftalen sker inden for rammerne af persondataloven og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Der vil med lovforslaget ikke blive udvekslet, indberettet eller videregivet andre oplysningstyper end hvad følger af de gældende regler, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. med tilhørende administrative bestemmelser.

2.5. Forholdet til frikommuneforsøgene

Med hjemmel i § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet givet tilladelse til en række forsøg på beskæftigelsesområdet i følgende kommuner: Gladsaxe, Gentofte, Fredensborg, Fredericia, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmerland og Viborg (frikommunerne).

Forsøgsperioden løber til den 1. juli 2017.

Der sker ikke med dette lovforslag ændringer af reglerne for beskæftigelsesindsatsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har betydning for frikommuneforsøgene.

3. Andre initiativer i Trepartsaftalen som udmøntes via gældende bemyndigelser

3.1. Pulje til opkvalificering inden for mangelområder

Efter gældende regler i § 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan jobcenteret ud fra en konkret vurdering bevilge tilskud til udgifter til opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtagere af sygedagpenge og førtidspension, revalidender og nyuddannede personer med handicap.

Der er i forhold til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats krav om forudgående ledighed af 6 eller 12 måneders varighed afhængig af målgruppe og alder.

Der kan afholdes udgifter til alle former for opkvalificering, herunder vejledningsforløb. Det er en betingelse, at opkvalificeringen ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at give. Der er ikke en tidsmæssig begrænsning i forhold til uddannelsens varighed, men det er en forudsætning, at opkvalificeringen sker i forbindelse med ansættelsen. Staten refunderer inden for de rådighedsbeløb, der gælder for de omfattede målgrupper, op til 50 pct. af kommunens udgifter til opkvalificeringen.

Efter gældende regler i lovens § 34 kan der til dagpengemodtagere alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til 6 uger inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år og har en erhvervskompetencegivende uddannelse, eller hvis personen er fyldt 30 år.

Som en del af Trepartsaftalen etableres et 3-årigt forsøg med en pulje, der udmeldes til jobcentrene, og som giver jobcentrene mulighed for at få 80 pct. refusion for udgifter i forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering. Konkret indebærer aftalen:

- Kravet om forudgående ledighed lempes til tre måneder inden for stillingsbetegnelser med rekrutteringsudfordringer. Kravet er i dag 6 eller 12 måneder afhængig af målgruppe og alder.

- Tilbud om vejledning og opkvalificering vil kunne gives i op til tre måneder forud for den ordinære ansættelses start, og i den periode modtager den pågældende person sin hidtidige forsørgelsesydelse.

- Kravet om ansættelseskontrakt lempes og erstattes af et krav om en arbejdsgivererklæring om ordinær ansættelse. Der vil løbende blive fulgt op på, om ledige, der får bevilget et opkvalificerende tilbud inden for puljen, efterfølgende bliver ansat.

- Varighedsbegrænsningen på vejledning og opkvalificering i første ledighedsperiode gælder ikke for uddannelser, som tilbydes i regi af puljen.

Med hjemmel i § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fastsættes der nærmere regler om forsøget. Reglerne fastsættes i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet med senere ændringer.

Beskæftigelsesministeriet vil i overensstemmelse med aftalen foretage en evaluering af ordningen ved forsøgsordningens udløb. Evalueringen drøftes efterfølgende med arbejdsmarkedets parter.

3.2. Modernisering af rådighedstilsynet

Som en del af Trepartsaftalen omlægges det særlige rådighedstilsyn, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) efter § 88, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fører med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed, jf. §§ 62, 63 og 63 a.

I dag føres tilsynet med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed ved en manuel enkeltsagsgennemgang baseret på stikprøver.

For at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for, er der behov for et rådighedstilsyn, der omfatter alle ledige, og hvor der er bedre mulighed for at følge op på uhensigtsmæssig søgeadfærd eller sanktionspraksis på arbejdsløshedskasseniveau. Rådighedstilsynet vil, når det omfatter alle ledige, være mere transparent, standardiseret og effektivt.

Det er derfor aftalt, at STAR's tilsyn efter lovens § 88, stk. 2, skal moderniseres. Det vil bl.a. ske ved hjælp af nøgletal på tværs af arbejdsløshedskasser, som gør brug af registerdata baseret på de lediges registrering i Jobloggen samt arbejdsløshedskassernes nuværende indberetninger. STAR lægger nøgletallene på jobindsats.dk, overvåger tallene og går i dialog med arbejdsløshedskasser med mindre gode nøgletal. Udviklingen og anvendelsen af nøgletallene drøftes med Tilsynsrådet. Dermed ophører det nuværende stikprøvebaserede rådighedstilsyn, men STAR bevarer muligheden for i særlige tilfælde at kunne gennemføre stikprøvebaseret tilsyn, og arbejdsløshedskassernes revisorer vil fortsat udføre stikprøvekontrol i arbejdsløshedskasserne vedrørende sanktionspraksis ved deltagelse i den aktive beskæftigelsesindsats. Moderniseringen skal sikre et mere effektivt rådighedstilsyn og tilvejebringe øget viden om jobsøgningen i den enkelte arbejdsløshedskasse samt om deltagelsen i den aktive beskæftigelsesindsats, herunder sanktionspraksis.

Med hjemmel i § 88, stk. 4 - 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil der blive fastsat nærmere regler om det moderniserede rådighedstilsyn. Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om krav til arbejdsløshedskassernes kontrol og administration.

Det er endvidere aftalt, at STAR gennemfører en tilsvarende modernisering af tilsynet med kommunernes administration af rådighedsreglerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Som følge af udmøntning af Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser, er der i det følgende anført de økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget for staten og kommunerne.

I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2017-2020 ekskl. adfærd, skat og tilbageløb.

De øvrige elementer af Trepartsaftalen er beskrevet nedenfor i afsnit 4.4. og indgår i det sammenfattende skema i afsnit 10.

Der er foretaget afrunderinger

4.1. Et mere fleksibelt uddannelsesløft

4.1.1. Uddannelsesløft med individuel dagpengesats for fag med mangel på arbejdskraft

Forslaget indebærer, at ledige, som får et uddannelsesløft ved at deltage i en erhvervsuddannelse, som påbegyndes i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019, skal modtage højeste dagpengesats, hvis den pågældendes individuelle dagpengeberegning giver ret hertil. Det er en forudsætning, at den påbegyndte erhvervsuddannelse fremgår af en liste over erhvervsuddannelser inden for fag med mangel på arbejdskraft med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen. Der henvises til bemærkningerne i punkt 2.1. ovenfor.

Det skønnes, at forslaget vil medføre merudgifter til dagpenge for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 6,2 mio. kr. i 2017, 11,2 mio. kr. i 2018, 11,4 mio. kr. i 2019 og 5,4 mio. kr. i 2020. Fordelingen mellem stat og kommune fremgår af tabel 2.

Der er foretaget afrunderinger.

4.1.2. Forsøg med et mere fleksibelt uddannelsesløft

Det fremgår af Trepartsaftalen, at der er enighed om at etablere et forsøg med et mere fleksibelt uddannelsesløft. Det er bl.a. aftalt, at dagpengemodtagere over 30 år fremover får mulighed for at få bevilliget 4/5 af en erhvervsuddannelse i dagpengeperioden, såfremt den ledige erklærer sig villig til at færdiggøre resten af uddannelsen på ordinære vilkår.

Det skønnes, at forslaget vil medføre mindreudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb) på -2,2 mio. kr. i hvert af årene 2018 og 2019. Fordelingen mellem stat og kommune fremgår af tabel 3.

Der er foretaget afrunderinger.

4.2. Bedre muligheder for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen

Forslaget indebærer, at ledige faglærte med minimum 6 måneders ledighed får adgang til voksenlærlingeordningen, såfremt den påbegyndte erhvervsuddannelse er inden for områder med mangel på arbejdskraft, jf. arbejdsmarkedsbalancen.

Forslaget skønnes at medføre merudgifter til voksenlærlingeordningen for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 1,3 mio. kr. i 2017 og 2,9 mio. kr. i 2018 og fremefter. Fordelingen mellem stat og kommune fremgår af tabel 4.

Der er foretaget afrunderinger.

4.3. Mere fleksibel ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse

Forslaget indebærer, at ledige i målgruppen skal kunne kombinere uddannelse og kurser inden for erhvervsgrupper, og at der indføres 5 ugers karensperiode (med mindre uddannelsen er påbegyndt i opsigelsesperioden). Udgifterne hertil skønnes til 3,9 mio. kr. i 2017, 4,8 mio. kr. i 2018 og fra 2019 til 4,5 mio. kr. årligt.

Med forslaget indføres et 2-årigt forsøg med hurtig opkvalificering på særligt relevante områder, hvor udvalgte kurser på positivlisten, der er identificeret som særligt relevante for arbejdsmarkedets behov, undtages fra karensperioden på 5 uger. Udgifterne skønnes til 5,1 mio. kr. hvert år 2017 og 2018.

Forslaget medfører behov for at tilpasse det digitale tilmeldingsmodul.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.

Det skønnes, at forslaget samlet vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 9,2 mio. kr. i 2017, 10,1 mio. kr. i 2018 og 4,7 mio. kr. i 2019 og 2020. Fordelingen mellem stat og kommune fremgår af tabel 5.

Der er foretaget afrunderinger.

De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

4.4. Andre elementer fra aftalen

Nedenfor er der elementer beskrevet, der indgår i aftalen, men som ikke udmøntes i lovforslaget.

4.4.1. Styrket overvågning af arbejdsmarkedet

Som en del af Trepartsaftalen skal der ske en løbende og styrket arbejdsmarkedsovervågning. Overvågningen skal både følge og rapportere om den aktuelle situation på arbejdsmarkedet og i forhold til rekrutteringsbehov, der ventes at opstå. Målet er at opnå mere og bedre viden om rekrutteringsudfordringer, der kan nyttiggøres i beskæftigelsesindsatsen og bruges af forskellige aktører på beskæftigelsesområdet samt eventuelt aktører på uddannelses- og erhvervsområdet. Det gælder både i forhold til dansk arbejdskraft og arbejdskraft fra EU/EØS-landene.

Initiativet medfører statslige IT-udgifter på 2,5 mio. kr. i 2016 og 1,5 mio. kr. i 2017.

4.4.2. Pulje til opkvalificering inden for mangelområder

Som en del af Trepartsaftalen etableres som et treårigt forsøg en pulje, der udmeldes til jobcentrene, og som giver jobcentrene mulighed for at få 80 pct. refusion for udgifter i forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering.

Initiativet medfører statslige udgifter på 13,9 mio. kr. i 2017, 11,9 mio. kr. i 2018 og 11,9 mio. kr. i 2019.

4.4.3. Modernisering af rådighedstilsynet

Som en del af Trepartsaftalen omlægges det særlige rådighedstilsyn, som STAR fører med arbejdsløshedskassernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed.

For at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for, er der behov for et rådighedstilsyn, der omfatter alle ledige, og hvor der er bedre mulighed for at følge op på uhensigtsmæssig søgeadfærd eller sanktionspraksis på arbejdsløshedskasseniveau. Rådighedstilsynet vil, når det omfatter alle ledige, være mere transparent, standardiseret og effektivt.

Initiativet medfører statslige IT-udgifter på i alt 2,5 mio. kr., heraf 0,3 mio. kr. i 2016 og 0,4 mio. kr. i hvert af årene 2017-2020.

4.4.4. Bedre opfølgning på geografisk bred søgning

Som en del af Trepartsaftalen skal der ske en styrkelse af arbejdsløshedskassernes og jobcentrenes kontrol med den geografiske vidde i dagpengemodtageres og jobparate kontanthjælpsmodtageres jobsøgning. Det sker ved at udvikle udsøgningsmulighederne i jobloggen, så disse baseres på afstand frem for postnumre, så arbejdsløshedskasser og jobcentre kan trække lister over personer, der ikke eller kun i begrænset omfang har søgt arbejde i en given afstand fra deres bopæl.

Initiativet medfører statslige IT-udgifter på i alt 2,0 mio. kr., heraf 0,6 mio. kr. i 2017 og 0,4 mio. kr. i hvert af årene 2018-2020.

4.4.5. Forlængelse af trainee-indsatsen for nyuddannede inden for Akademikernes (AC), FTF's og LO's område (2-årigt forsøg)

Som en del af Trepartsaftalen skal den eksisterende trainee-indsats forlænges med en 2-årig periode. Ordningen indebærer, at der gives tilskud til trainee-forløb målrettet nyuddannede, som modtager dagpenge på dimittendsats.

Initiativet medfører statslige udgifter for i alt 24,5 mio. kr., heraf 12,3 mio. kr. i 2017 og 12,3 mio. kr. i 2018.

4.4.6. Erfaringsopsamling fra opkvalificeringsforløb inden for CNC- og svejseområdet

Som en del af Trepartsaftalen vil Beskæftigelsesministeriet tage initiativ til, at erfaringerne fra de målrettede opkvalificeringsforløb inden for CNC- og svejseområdet, der er gennemført i RAR-Vestjylland og RAR-Østjylland, opsamles og videreformidles til de øvrige RAR'er.

Erfaringsopsamlingen vil ske på baggrund af den endelige evaluering af projekterne i Øst- og Vestjylland, der gennemføres i efteråret 2016. Samtidig opfordrer aftaleparterne de øvrige regionale arbejdsråd til at overveje igangsættelse af lignende projekter.

Initiativet medfører statslige udgifter på i alt 5,1 mio. kr., heraf 2,6 mio. kr. i 2017 og 2,6 mio. kr. i 2018, som dels anvendes til formidling af erfaringerne, dels fordeles til de regionale arbejdsmarkedskontorer til brug for igangsættelse, projektledelse mv. af lignende projekter, herunder indenfor andre brancher, såfremt det er relevant. Af udgifterne er 4,4 mio. kr. anvendt til løn.

4.4.7. Udvikling af match moduler til IT-området

Som en del af Trepartsaftalen afsættes der en pulje på i alt 2 mio. kr. over en 2-årig periode til afdækning af behovet og udvikling af jobrettede kurser på IT-området, som kan give ledige, både nyuddannede og erfarne IT-medarbejdere relevante kompetencer, f.eks. i form af konkrete IT-sprog og/eller værktøjer. Relevante aktører, f.eks. organisationer, uddannelsesinstitutioner m.fl., kan ansøge om midler fra puljen, der administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Initiativet medfører statslige udgifter på 1,0 mio. kr. i hvert af årene 2017 og 2018.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. oktober 2016 til den 14. november 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, AK-Samvirke, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Ase, ATP, BDO, Beskæftigelsesrådet BER, Business Danmark, Centralorganisationens Fællesudvalg CFU, Danmarks Frie Fagforening, Danske Advokater Erhverv, Dansk Byggeri, Dansk El-Forbund, Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, Dansk Industri, Danske Landbrugsskoler, Dansk Metal, Danske SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Faglige Hus, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund - 3F, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af direktører og forstandere ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frie Funktionærer, FSR - Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Gartneri-, land- og skovbrugets arbejdsgivere, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Gymnasieskolernes Rektorforening, HK Danmark, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunernes Revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen (arbejdsgiverorganisation og en interesseorganisation for danske kooperative virksomheder), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Lederforeningen for VUC, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser, Statsforvaltningerne, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Uddannelsesforbundet, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, VEU-Rådet, Viborg Kommune.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 16 a, stk. 6, kan en samtale efter § 26 a, stk. 3, 2. pkt., træde i stedet for en jobsamtale efter stk. 1, dog ikke i stedet for en jobsamtale efter § 16 b.

Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, om ophævelse af § 26 a, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at § 16 a, stk. 6, ophæves.

Til nr. 2

Ved en fejl blev en henvisning i § 21 f, stk. 1, hvor der henvises til § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv social politik, ikke konsekvensrettet i forbindelse med lov nr. 1380 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v. ). I ændringsloven blev § 74 b, stk. 1, nr. 2-5, og stk. 2-6, i lov om aktiv socialpolitik ophævet, og reglerne blev i stedet affattet i lovens § 75. § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik blev således flyttet til lovens § 75, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås, at § 21 f, stk. 1, konsekvensrettes, så der henvises til rette bestemmelse i § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 1, er retten til op til 6 ugers jobrettet uddannelse målrettet ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og dagpengemodtagere med en kort videregående uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Ufaglærte og faglærte er i § 26 a, stk. 1, nr.1, defineret som personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse. Faglærte med en kort videregående uddannelse er i § 26 a, stk. 1, nr. 2, defineret som personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Dagpengemodtagere med kort videregående uddannelse, som ikke har en erhvervsfaglig uddannelse, og dagpengemodtagere med mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelser har ikke ret til uddannelse efter ordningen.

Efter de gældende regler er det muligt at tage ét kursus eller ét uddannelsesforløb i op til sammenlagt 6 uger. Kurset eller uddannelsesforløbet skal fremgå af en positivliste, som udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet. Det kan være ét kursus, én uddannelse eller ét kursusforløb, der fremgår af positivlisten.

Det foreslås at ændre rammerne for deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse, således at dagpengemodtagere i målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse får mulighed for at deltage i jobrettet uddannelse i op til 6 uger i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Det foreslås, at kurser inden for de mulige erhvervsgrupper skal fremgå af en positivliste. Det betyder, at dagpengemodtagere i målgruppen får mulighed for selv løbende at sammensætte kurser inden for en erhvervsgruppe, som de selv vælger fra positivlisten. Det vil dermed f.eks. være muligt for en person at vælge et kursus på erhvervsakademiniveau og derefter et eller flere kurser på AMU-niveau inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger. En erhvervsgruppe kan f. eks. være Bygge og anlæg. Kurser indenfor erhvervsgrupperne vil komme til at fremgå af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.

Det vil dermed være muligt løbende at tilmelde sig kurser inden for den valgte erhvervsgruppe, hvis kurserne sammenlagt varer højst 6 uger inden for referenceperioden for 6 ugers jobrettet uddannelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 2.3.3.

Til nr. 4 og 5

Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 2, opnås retten til jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag, og det er en betingelse, at uddannelsen er afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere, der er fyldt 25 år, og inden for 6 måneders sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 25 år.

Dagpengemodtageren har ret til en ny periode med 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis personen starter på en ny dagpengeperiode. Arbejdsløshedskasserne vejleder i forbindelse med ledighedens indtræden om retten til 6 ugers jobrettet uddannelse, ligesom arbejdsløshedskasserne træffer afgørelse om retten til 6 ugers jobrettet uddannelse.

Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 3, vejleder jobcenteret dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet uddannelse under den første jobsamtale, som foregår inden 6 ugers ledighed efter første ledighedsdag. Vejledningen gives, hvis dagpengemodtageren efterspørger det.

Ønsker dagpengemodtageren at benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse før den første jobsamtale, skal jobcenteret holde en samtale senest en uge efter, at dagpengemodtageren har anmodet om det. Det kan dog først ske, efter at cv-samtalen med arbejdsløshedskassen er holdt.

Efter gældende regler er samtalen en betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning om jobrettet uddannelse.

Det foreslås at ændre § 26 a, stk. 2, således at dagpengemodtageren først vil kunne påbegynde et kursus efter 5 ugers sammenlagt ledighed regnet fra ledighedens start. Der indføres dermed en 5 ugers karensperiode regnet fra første ledighedsdag som betingelse for, at retten til 6 ugers jobrettet uddannelse kan benyttes.

Som konsekvens af indførelse af en 5 ugers karensperiode foreslås det at ophæve § 26 a, stk. 3, 2. pkt. Dermed ophæves kravet om, at den første jobsamtale skal have været holdt, eller at jobcenteret efter anmodning fra dagpengemodtageren har holdt en fremrykket samtale om 6 ugers jobrettet uddannelse som betingelse for at benytte retten til 6 ugers jobrettet uddannelse.

Jobcenteret vil dog fortsat skulle vejlede dagpengemodtageren i forbindelse med første jobsamtale, hvis dagpengemodtageren efterspørger det. Som en konsekvens af, at der fremover kan vælges kurser inden for en erhvervsgruppe som 6 ugers jobrettet uddannelse, ændres ordet "uddannelse" til "kurser" i § 26 a, stk. 3., 1. pkt.

Til nr. 6

Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 4, kan en person, som er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, færdiggøre den henover første ledighedsdag i op til 6 uger regnet fra første ledighedsdag, uanset at vedkommende ikke har været til en jobsamtale eller en fremrykket samtale om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det er forudsat, at uddannelsen fremgår af positivlisten, og at personen er omfattet af målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse ved ledighedens indtræden.

Der er ikke krav om, at vedkommende skal have henvendt sig i jobcenteret i opsigelsesperioden. Det er forudsat, at vedkommende henvender sig til arbejdsløshedskassen for at sikre sig, at uddannelsen er optaget på positivlisten, og at personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.

Fremover skal en person fortsat have mulighed for at færdiggøre uddannelse, som er påbegyndt i opsigelsesperioden.

Det foreslås derfor, at et kursus eller et uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe, som er påbegyndt i opsigelsesperioden, kan fortsættes og afsluttes henover første ledighedsdag, uanset den foreslåede 5 ugers karensperiode, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Da der på positivlisten alene vil fremgå enkeltkurser, vil uddannelsesforløbet være individuelt tilrettelagt og sammensat af flere kurser, der indgår i samme erhvervsgruppe på positivlisten.

Betingelserne for jobrettet uddannelse skal i øvrigt være opfyldt, herunder at vedkommende er omfattet af målgruppen.

Med hjemmel i den gældende § 26 a, stk. 9, vil der blive fastsat nærmere regler om muligheden for at fortsætte et kursus eller et uddannelsesforløb, som er påbegyndt i opsigelsesperioden. Der vil herunder blive fastsat regler om, at et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe skal være aftalt i opsigelsesperioden. Aftalen kan være indgået med arbejdsgiver, faglig organisation, jobcenter eller arbejdsløshedskasse. En aftale med en arbejdsgiver eller en faglig organisation vil f.eks. kunne fremgå af en uddannelsesplan i sammenhæng med en ret til uddannelse i opsigelsesperioden i henhold til ansættelsesaftale eller overenskomst på arbejdspladsen. En aftale med et jobcenter kan f.eks. være i forbindelse med iværksættelse af en indsats i forbindelse med større afskedigelser.

Uanset hvem aftalen er indgået med, er det arbejdsløshedskassen, der ved ledighedens indtræden vurderer og træffer afgørelse om personens ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Aftalen kan således ikke erstatte en ansøgning om jobrettet uddannelse.

Til nr. 7

Efter gældende regler udarbejder Beskæftigelsesministeriet, STAR, en landsdækkende positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrådet. Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse.

Positivlisten afgrænser, hvilke kurser og uddannelsesforløb det er muligt at deltage i. Positivlisten tager afsæt i AMU-kurser, kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel og kurser på erhvervsakademiniveau.

Kurserne på positivlisten udvælges efter en samlet vurdering med afsæt i en række fastsatte kriterier, herunder vurdering af relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Ved relevans for arbejdsmarkedet forstås, at de faglige kompetencer og kvalifikationer, som kurserne sigter at udvikle hos kursisterne, efterspørges af arbejdsmarkedet. Ved konkret jobfokus forstås, at kursets indhold har fokus på en konkret jobfunktion, således at kursisten kan anvende de erhvervede kompetencer i jobfunktionen. Udarbejdelsen af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse sker således med udgangspunkt i konkrete jobfunktioner, hvor der er behov for arbejdskraft, og derefter fastsættes det, hvilke kurser med et konkret jobfokus, der kan være relevant at optage på den landsdækkende positivliste.

Positivlisten indeholder primært kurser, uddannelser og uddannelsesforløb af op til 6 ugers varighed, men listen kan også indeholde kurser eller forløb, der er længere, da jobcenteret har mulighed for at give den resterende del af et forløb som et tilbud.

Det foreslås, at reglerne om processen for tilblivelsen af positivlisten videreføres uændret i sit indhold, således at der alene sker en tilpasning af ordlyden af bestemmelsen, så den svarer til den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede ændring af rammerne for valg af kurser på positivlisten.

Positivlisten vil indeholde kurser på Voksen- og efteruddannelsesområdet (AMU-kurser), kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel og kurser på erhvervsakademiniveau. Derudover vil positivlisten indeholde enkeltfagskurser på erhvervsuddannelserne, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i øvrigt lever op til kriterierne om relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Det forudsættes, at positivlisten samlet set ikke må overstige 900 unikke enkeltfagskurser på AMU og erhvervsuddannelserne. Listen offentliggøres på STAR's hjemmeside.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i § 33 a kan jobcenteret inden for en pulje give dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, tilbud om vejledning og opkvalificering i form af en erhvervsuddannelse for voksne efter lov om erhvervsuddannelser. Tilbuddet kan gives allerede fra starten af ledighedsperioden, og uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år.

Ufaglærte er i § 33 a, stk. 1, defineret som personer, som ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Faglærte med en forældet uddannelse er defineret som personer, der har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter Beskæftigelsesministeriet, STAR, til brug for perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019 udarbejder en landsdækkende liste over erhvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer. Listen udarbejdes med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen, hvor der findes en prioriteret liste over de stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft, som har størst rekrutteringsudfordringer målt som andelen af forgæves rekrutteringer i forhold til antallet af personer i arbejdskraftsreserven. Listen kan maksimalt omfatte uddannelser, der tilsammen udgør op til 20 pct. af den samlede uddannelsesaktivitet på erhvervsuddannelserne. Listen offentliggøres på STAR's hjemmeside.

Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne vil bl.a. med baggrund i listen kunne vejlede dagpengemodtagere om, at erhvervsuddannelserne på listen er inden for stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsproblemer, og at beskæftigelsesmulighederne efter gennemførelse af en af disse erhvervsuddannelser dermed må vurderes som særligt gode.

I overensstemmelse med gældende regler kan der fortsat gives tilbud om uddannelsesløft til alle erhvervsuddannelser, hvis betingelserne i § 33 a i øvrigt er opfyldt. Listen regulerer således ikke, hvilke erhvervsuddannelser, der kan gives som uddannelsesløft, men alene hvilke uddannelser, der giver mulighed for at bevare den individuelle dagpengesats.

Arbejdsløshedskasserne vil på baggrund af listen skulle vurdere retten til dagpenge. Der henvises særligt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, om retten til dagpenge under en uddannelse på listen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Ved en fejl blev en henvisning i § 64, stk. 1, 2. pkt., hvor der henvises til § 31, stk.1, 5. pkt., ikke konsekvensrettet i forbindelse med lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.). I ændringsloven blev § 31, stk. 1, 2. pkt., ophævet, og § 31, stk. 1, 5. pkt., blev dermed til § 31, stk.1, 4. pkt.

Det foreslås, at § 64, stk. 1, 2. pkt., konsekvensrettes, så der henvises til rette bestemmelse i § 31, stk. 1, 4. pkt.

Til nr. 10

Efter de gældende regler i § 73 b, stk. 1, er retten til op til 6 ugers jobrettet uddannelse målrettet ufaglærte og faglærte ledige fleksjobvisiterede og ledige fleksjobvisiterede med en kort videregående uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse. Ufaglærte og faglærte er i § 73 b, stk. 1, nr. 1, defineret som personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse. Faglærte med en kort videregående uddannelse er i § 73 b, stk. 1, nr. 2, defineret som personer, der ikke har en videregående uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse.

Ledige fleksjobvisiterede med kort videregående uddannelse, som ikke har en erhvervsfaglig uddannelse, og ledige fleksjobvisiterede med mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelser har ikke ret til uddannelse efter ordningen.

Efter de gældende regler er det muligt at tage ét kursus eller ét uddannelsesforløb under 6 ugers jobrettet uddannelse, som skal fremgå af en positivliste, som udarbejdes af Beskæftigelsesministeriet. Det kan være ét kursus, én uddannelse, eller ét kursusforløb, der fremgår af positivlisten.

Det foreslås - i lighed med forslaget til ændring af reglerne for dagpengemodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 - at ændre rammerne for deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse, således at ledige fleksjobvisiterede i målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse får mulighed for at deltage i jobrettet uddannelse i op til 6 uger i form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en landsdækkende positivliste. Det betyder, at ledige fleksjobvisiterede i målgruppen får mulighed for selv løbende at sammensætte kurser inden for en erhvervsgruppe, som de selv vælger fra positivlisten. Det vil dermed f.eks. være muligt for en person at vælge et kursus på erhvervsakademiniveau og derefter et eller flere kurser på AMU-niveau inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger.

Det betyder, at det vil være muligt løbende at tilmelde sig kurser inden for den valgte erhvervsgruppe, hvis kurserne sammenlagt varer højst 6 uger.

Til nr. 11

Efter gældende regler for ledige fleksjobvisiterede opnås retten til jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag.

Det foreslås, at der - i lighed med forslaget om ændring af reglerne for dagpengemodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, - indføres en karensperiode, således at 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige fleksjobvisiterede tidligst kan påbegyndes efter 5 ugers sammenlagt ledighed. Derudover skal 6 ugers jobrettet uddannelse være afsluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed.

Det foreslås dog, at det er muligt for en ledig fleksjobvisiteret, der har påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe i en opsigelsesperiode, at fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første dag med ledighedsydelse. Det er en forudsætning, at det kan tages som jobrettet uddannelse. I den situation kan personen således fortsætte kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger regnet fra første dag med ledighedsydelse.

De betingelser, der gælder for dagpengemodtagere, vil gælde tilsvarende for fleksjobvisiterede.

Til nr. 12

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 13 og 14. Det foreslås således, at ordet "eller" udgår i § 98 e, stk. 1, nr. 1, litra a og nr. 2, litra a, fordi der indsættes et nyt litra b i de to numre.

Til nr. 13

Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 1, nr. 1, er det bl.a. en betingelse for udbetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med en dagpengemodtager, at personen ved uddannelsens påbegyndelse er over 25 år (voksenlærlinge), og

- har været ledig i en sammenlagt periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, eller

- har været ledig i en sammenlagt periode på mere end 12 måneder, hvis personen har en uddannelse som nævnt ovenfor.

Efter de gældende regler i § 98 g, udgør voksenlærlingetilskuddet 40 kr. pr. time i praktikperioderne hos arbejdsgiveren.

Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 2, udarbejder STAR to gange om året en liste over de uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft. Listen anvendes i forbindelse med vurderingen af, om der kan gives voksenlærlingestøtte til beskæftigede og visse ledige.

Det foreslås, at kravet om mere end 12 måneders forudgående sammenlagt ledighed ved uddannelsens påbegyndelse - for dagpengemodtagere, der har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse - lempes til et krav om mindst 6 måneders forudgående ledighed, hvis den uddannelse, der er indgået uddannelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.

Det foreslås, at den liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, som STAR efter § 1, nr. 16, udarbejder to gange om året, skal anvendes for at se, om kravet om at uddannelsen skal rette sig mod områder, hvor der er behov for arbejdskraft, er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 15 og 16.

Det foreslås, at voksenlærlingetilskuddet også for denne målgruppe skal udgøre 40 kr. pr. time i praktikperioderne hos arbejdsgiveren, og at det kan gives i hele uddannelsesperioden. Dette kræver ikke ændring af lovteksten, da den nye målgruppe vil falde ind under den gældende formulering af § 98 g i loven.

Til nr. 14

Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 1, nr. 2, er det bl.a. en betingelse for udbetaling af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med en kontanthjælpsmodtager eller en integrationsydelsesmodtager, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personen ved uddannelsens påbegyndelse er over 25 år (voksenlærlinge), og

- har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 2 måneder, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, eller

- har været ledig i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, hvis personen har en uddannelse som nævnt ovenfor.

Efter de gældende regler i § 98 g udgør voksenlærlingetilskuddet 40 kr. pr. time i praktikperioderne hos arbejdsgiveren.

Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 2, udarbejder STAR to gange om året en liste over de uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft. Listen anvendes i forbindelse med vurderingen af, om der kan gives voksenlærlingestøtte til beskæftigede og visse ledige.

Det foreslås, at kravet om mindst 12 måneders forudgående sammenhængende ledighed ved uddannelsens påbegyndelse - for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse - lempes til et krav om mindst 6 måneders forudgående ledighed, hvis den uddannelse, der er indgået uddannelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.

Det foreslås, at den liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, som STAR efter § 1, nr. 16, udarbejder to gange om året, skal anvendes for at se, om kravet om, at uddannelsen skal rette sig mod mangelområder, er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne § 1, nr. 15 og 16.

Det foreslås, at voksenlærlingetilskuddet også for denne målgruppe skal udgøre 40 kr. pr. time i praktikperioderne hos arbejdsgiveren, og at det kan gives i hele uddannelsesperioden. Dette kræver ikke ændring af lovteksten, da den nye målgruppe vil falde ind under den gældende formulering af § 98 g.

Til nr. 15 og 16

Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 2, er det en betingelse, at en uddannelsesaftale er indgået inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, hvis der skal gives voksenlærlingetilskud til beskæftigede og ledige, der ikke er dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke opfylder betingelserne i forhold til forudgående ledighed og uddannelse eller manglende uddannelse i de gældende regler i § 98 e, stk. 1.

Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 2, 2. pkt., udarbejder STAR to gange om året en liste over de uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft.

Det foreslås, at § 98 e, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Det foreslås i stedet, at reglen med en sproglig præcisering indsættes som et nyt stk. 3 om, at STAR to gange om året udarbejder en liste over de uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft.

Med den sproglige præcisering ændres ordene "uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft" til ordene "uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft".

Listen foreslås således anvendt i de tilfælde, hvor der er tale om uddannelsesaftale med voksne, der allerede har en uddannelse, og hvor der foreslås krav om 6 måneders forudgående ledighed og krav om, at den uddannelse, der er indgået uddannelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14.

Listen skal endvidere som efter gældende regler anvendes, når der er tale om tilskud til beskæftigede og ledige, der ikke har en uddannelse, og som ikke er dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har mere end to måneders ledighed.

Listen udarbejdes på grundlag af data fra Arbejdsmarkedsbalancen, som er baseret på statistik om bl.a. ledighed, beskæftigelse og jobomsætning samt surveys med svar fra ca. 14.000 virksomheder om deres evt. rekrutteringsvanskeligheder. Voksenlærlingelisten bygger på Arbejdsmarkedsbalancens stillingsbetegnelser med "mangel på arbejdskraft", "gode beskæftigelsesmuligheder" og "paradoksproblemer". Arbejdsmarkedsbalancen og voksenlærlingelisten opdateres i januar og juli. Arbejdsmarkedsbalancen inkl. listen over uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft, opdateres i januar og juli.

Til nr. 17

Efter gældende regler i § 98 e, stk. 4, 1. pkt., kan der ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven. Efter 2. pkt. kan der ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven har modtaget en økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås at affatte § 98 e, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., således, at den gældende regel i 1. pkt. - om, at der ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven - ikke er til hinder for udbetaling af tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven modtager økonomisk bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den gældende regel om, at der ikke kan udbetales tilskud til arbejdsgivere, der modtager økonomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves dermed.

Med forslagene vil det være muligt for en arbejdsgiver både at modtage tilskud til voksenlærlinge efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og modtage bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som er aftalt i forbindelse med Trepartsaftalen som led i at indføre styrkede økonomiske incitamenter for virksomhederne til at oprette praktikpladser. Denne del af Trepartsaftalen, som vedrører bonus for 2017, udmøntes i lovgivning i indeværende Folketingssamling efter drøftelser mellem Undervisningsministeren og arbejdsmarkedets parter. Der henvises til det fremsatte lovforslag L 85 af 17. november 2016 - Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.)

Ved lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love (Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud og bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger) blev præmie- og bonusordningen på op til 70.000 kr. fra daværende Arbejdsgivernes Elevrefusion til private og offentlige arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev under erhvervsuddannelse, ophævet pr. 1. januar 2013. Reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er indtil nu ikke blevet ophævet, da der fortsat er et vist afløb fra ordningen.

I lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås det, at arbejdsgivere, der i 2017 modtager præmie eller bonus i forbindelse med afløbet efter den nu ophævede ordning, fortsat skal være omfattet af de hidtidige regler, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at disse arbejdsgivere fortsat ikke kan modtage præmie eller bonus samtidig med voksenlærlingetilskud. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2.

Til § 2

Til nr. 1

Efter gældende regler i § 48 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. modtager en dagpengemodtager, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 80 pct. af højeste dagpengesats, dog højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats, mens pågældende deltager i uddannelsen.

Det foreslås, at en dagpengemodtager kan bevare sin individuelle dagpengesats, hvis dagpengemodtageren påbegynder et tilbud om uddannelsesløft, der står på listen over erhvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1 nr. 8, i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019. Det betyder, at dagpengemodtageren kan modtage dagpenge med højeste dagpengesats, hvis pågældendes individuelle dagpengeberegning giver ret hertil, og at dagpengemodtageren bevarer retten til sin individuelle dagpengesats under hele uddannelsesforløbet uanset, at det først færdiggøres efter 2019.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 2.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 48 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. modtager en dagpengemodtager, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 80 pct. af højeste dagpengesats, dog højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats, mens pågældende deltager i uddannelsen.

De nævnte regler gælder i dag, uanset hvilken type uddannelse der tilbydes efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af lovforslaget § 1, nr. 8, at der til brug for perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019 udarbejdes en landsdækkende liste over erhvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer. Listen udarbejdes på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancens oplysninger.

For at sikre, at det bliver mere attraktivt at deltage i en erhvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft, som fremgår af ovennævnte liste, foreslås det, at en dagpengemodtager kan bevare sin individuelle dagpengesats, hvis dagpengemodtageren påbegynder et tilbud om uddannelsesløft efter listen i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019. Det betyder også, at dagpengemodtageren kan modtage dagpenge med højeste dagpengesats, hvis pågældendes individuelle dagpengeberegning giver ret hertil, og at dagpengemodtageren bevarer retten til sin individuelle dagpengesats under hele uddannelsesforløbet uanset, at det først færdiggøres efter 2019.

Der er således tale om en undtagelse til de gældende regler om deltagelse i et uddannelsesløft efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvoraf det fremgår, at en dagpengemodtager alene kan modtage et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats.

Det bemærkes, at det fremgår af § 104 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at jobcenteret skal give arbejdsløshedskassen de nødvendige oplysninger til brug for arbejdsløshedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det betyder, at jobcenteret på samme vis som i dag skal give besked om, at dagpengemodtageren skal begynde i tilbud om en erhvervsuddannelse, og om uddannelsen fremgår af listen. Det betyder, at arbejdsløshedskassen bl.a. får information om uddannelsen fra jobcenteret, når den skal vurdere, om der skal udbetales 80 pct. af højeste dagpengesats eller 100 pct. af den hidtidige dagpengesats, når en dagpengemodtager starter i uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De gældende regler om selvforskyldt ledighed vil finde tilsvarende anvendelse på et uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse, som fremgår af listen. Det betyder, at der kan sanktioneres på samme vis som øvrige uddannelsesløft, der er afgivet som tilbud af jobcenteret, herunder hvis dagpengemodtageren ikke påbegynder tilbuddet, ikke deltager aktivt i et tilbud om en erhvervsuddannelse eller udebliver under deltagelsen i tilbuddet.

Til nr. 3

Efter gældende regler i § 75 i i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har en dagpengemodtager, der deltager i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ret til at låne et beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats og medlemmets hidtidige dagpengesats med et fradrag på 37 pct. Lånebeløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.

Det foreslås, at personer omfattet af § 48 a, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 2, nr. 2, ikke er omfattet af muligheden for at låne et beløb under deltagelse i uddannelsesløft. Baggrunden herfor er, at en dagpengemodtager, der er omfattet af § 48 a, stk. 1, modtager 80 pct. af højeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats under tilbuddet med mulighed for at låne, jf. ovenfor. Dagpengemodtagere, der er omfattet af § 48 a, stk. 2, vil derimod bevare deres dagpengesats under deltagelse i uddannelsesløft og har derfor ikke nogen nedgang i satsens størrelse.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts 2017.

Reglerne får ved ikrafttræden som udgangspunkt virkning for alle personer fra den 1. marts 2017, dvs. også personer, som var ledige forud for lovens ikrafttræden. I lovforslagets § 4 er der dog fastsat virkningssregler. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.

Det foreslås i stk. 2, at de regler, der er fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne § 16 a, stk. 8, § 33 a, stk. 5, § 73 b, stk. 6, og § 98 e, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i § 16 a, stk. 7, § 33 a, stk. 6, § 73 b, stk. 7, og § 98 e, stk. 6.

Bestemmelsen er medtaget af ordensmæssige hensyn, idet de gældende bemyndigelsesbestemmelser i § 16 a, stk. 8, § 33 a, stk. 5, § 73 b, stk. 6, og § 98 e, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, rykkes ved lovforslaget som følge af, at der indsættes et nyt stykke eller ophæves et stykke i de gældende bestemmelser (rykningsklausul). Reglerne forbliver i kraft, indtil de ophæves, eller der udstedes nye bekendtgørelser, hvori der henvises til de stykker, som nu indeholder bemyndigelsesbestemmelserne.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at ændringerne i ordningen om 6 ugers jobrettet uddannelse i lovforslagets § 1, nr. 3-7, 10 og 11, ikke finder anvendelse for personer, som har søgt om eller fået godkendt ret til 6 ugers jobrettet uddannelse før den 1. marts 2017. For disse personer finder de hidtil gældende regler anvendelse, indtil de på ny opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse efter gældende regler.

Det betyder, at disse personer skal påbegynde og fuldføre deres uddannelse efter de hidtil gældende regler, og de har derved opbrugt deres ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Disse personer vil dermed ikke have mulighed for at søge om kurser inden for en erhvervsgruppe efter de nye regler, selv om de f.eks. efter de hidtil gældende regler alene har fået godkendt ét kursus.

Det foreslås dog, at personer, der har søgt om, men endnu ikke har fået godkendt deres ansøgning efter de hidtil gældende regler i §§ 26 a og 73 b, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan vælge ikke at fastholde ansøgningen. De har dermed mulighed for at trække ansøgningen tilbage, indtil arbejdsløshedskassen eller kommunen har godkendt ansøgningen. Hvis personen ikke trækker ansøgningen tilbage, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Det vil dermed ikke være arbejdsløshedskassernes og jobcentrenes sagsbehandlingstid, der er afgørende for, om personen kan få det kursus eller det uddannelsesforløb, som pågældende har søgt om efter de hidtil gældende regler. Arbejdsløshedskasserne og kommunerne skal vejlede henholdsvis dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede, der har ansøgt om 6 ugers jobrettet uddannelse, om deres mulighed for at trække ansøgningen tilbage, inden den bliver godkendt, således at disse personer reelt kan benytte sig af muligheden for at blive omfattet af de nye regler.

En person, der allerede har fået godkendt et uddannelsesforløb, og som har ansøgt om et delelement i uddannelsesforløbet i form af et kursus, kan således ikke trække ansøgningen tilbage, for at søge om kurser inden for en erhvervsgruppe efter de nye regler.

Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 17, ikke finder anvendelse på tilskud i form af en økonomisk præmie eller bonus, som arbejdsgivere efter anmodning i 2017 får udbetalt efter § 7, stk. 3, i lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love. For sådanne tilskud finder den hidtil gældende § 98 e, stk. 4, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, fortsat anvendelse.

Dermed vil arbejdsgivere, der i 2017 modtager præmie eller bonus i forbindelse med afløbet efter den nu ophævede ordning, fortsat være omfattet af de hidtidige regler, således at de ikke kan modtage præmie eller bonus samtidig med voksenlærlingetilskud, selvom de først efter lovens ikrafttræden måtte søge om præmie eller bonus, som blev frigivet før den 3. august 2016.

Ved lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love (Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud og bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger) blev præmie- og bonusordningen på op til 70.000 kr. fra daværende Arbejdsgivernes Elevrefusion (nu Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til private og offentlige arbejdsgivere, der indgik en uddannelsesaftale med en elev under erhvervsuddannelse, ophævet pr. 1. januar 2013. Efter lovens § 7, stk. 3, kan der under visse betingelser fortsat ydes præmie og bonus i henhold til de hidtil gældende regler. Der er derfor fortsat et vist afløb fra ordningen.

Den sidste bonus blev frigivet den 2. august 2016, hvor arbejdsgiveren kunne søge den udbetalt. Præmie- og bonusperioder forældes, når der er gået et år fra datoen, hvor perioden kan søges, hvorfor det forventes, at den sidste præmie- og bonusudbetaling finder sted senest den 2. august 2017, bortset fra helt særlige tilfælde.

Til § 5

Det foreslås, at loven lige som den gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og den gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov