Bilag 1

Bilag 2

2 af udvalget spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål nr. 1:

Anerkender ministeren - som påpeget af bl.a. Dansk Erhverv og Dansk Byggeri - at lovforslaget medfører en overimplementering, og vil ministeren i bekræftende fald uddybe, på hvilke områder der er tale om en overimplementering og med hvilke begrundelser?

Svar:

Regeringen har nedsat et implementeringsudvalg, der skal sikre, at Danmark ikke implementerer EU-regulering på en mere bebyrdende måde end i andre EU-lande. Der er i den forbindelse udarbejdet fem principper for effektiv implementering af EU-regulering i Danmark. Formålet er at sikre, at danske virksomheder ikke pålægges unødvendige byrder, som stiller dem dårligere i konkurrencen med virksomheder i andre EU-lande.

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret. Med lovforslaget lægges op til, at der indføres ét samlet regelsæt for erstatning som følge af konkurrenceretsovertrædelser, selv om direktivet alene regulerer de konkurrenceretsovertrædelser, der påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne, og altså ikke de rent nationale sager.

Lovforslaget medfører imidlertid ikke erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet, jf. Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Lovforslagets regler finder således alene anvendelse, hvis en eller flere virksomheder har overtrådt konkurrenceretten. Da lovforslaget alene regulerer konsekvenserne ved en overtrædelse af konkurrenceretten, medfører det derfor ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser, og lovforslaget er således ikke i strid med regeringens fem principper om implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

Det er regeringens vurdering, at det er mest hensigtsmæssigt, at der inden for ét retsområde - konkurrenceretten - gælder ét sæt regler for erstatning.

Det skyldes for det første, at hensynet til konkurrencen i Danmark er lige beskyttelsesværdigt, uanset om en overtrædelse af konkurrenceretten har eller ikke har haft samhandelspåvirkning. Det er således velbegrundet, at konkurrencen i Danmark - og den genopretning af konkurrenceforholdene, som finder sted via erstatningssøgsmål, hvor en uberettiget opnået avance udlignes af et erstatningskrav - er sikret lige godt.

For det andet vil skadelidte og skadevolder derved kun skulle forholde sig til ét regelsæt. Det vurderer regeringen er mere hensigtsmæssigt end, at der inden for et retsområde gælder to sæt regler, hvis anvendelsesområde er afhængig af et forhold, som hverken overtræder eller skadelidte nødvendigvis har kendskab til, når overtrædelsen begås eller erstatning kræves.

Dette stemmer også godt overens med, at selve vurderingen af, om konkurrenceretten er overtrådt, vil være den samme uanset, om overtrædelsen har kunnet påvirke samhandlen mellem medlemsstater eller ej. Det skyldes, at konkurrencelovens forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og misbrug i vidt omfang svarer til forbuddene i TEUF og fortolkes i overensstemmelse hermed.

Det kan i tilknytning hertil oplyses, at regeringen har haft kontakt til flere medlemsstater - herunder England, Holland, Tyskland, Belgien, Irland, Frankrig og Sverige - der alle har oplyst, at de forventer at indføre et ensartet regelsæt, der vil gælde for alle erstatningskrav, som følge af overtrædelser af samhandelspåvirkning eller ej.

Spørgsmål nr. 2:

Finder ministeren, at det er udtryk for god lovkvalitetsskik, at lovforslaget sendes i høring den 28. juni 2016 med frist for høringssvar 3. august 2016, hvorved hele høringsperioden på 5 uger kommer til at ligge i den periode, hvor mange mennesker holder deres sommerferie.

Svar:

Jeg er enig i, at det kunne have været ønskeligt, at høringen havde ligget i en anden periode, end tilfældet var.

Der er imidlertid tale om implementering af et direktiv, som har forudsat et indgående samarbejde mellem Justitsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet, og dele af direktivets og lovforslagets bestemmelser har været drøftet med Kommissionen for at sikre en fuldstændig og korrekt gennemførelse af direktivet. Processen har således været underlagt en stram tidsplan, og det har ikke været muligt at sende lovforslaget i høring på et tidligere tidspunkt. På grund af implementeringsfristen, som er den 27. december 2016, har det derudover ikke været muligt at udsætte høringen til efter sommeren.

Det bemærkes, at interessenterne har været bekendt med både direktivet, og at lovforslaget var undervejs. Fra ultimo 2015 har Erhvervs- og Vækstministeriet været i dialog med de relevante høringsparter, herunder bl.a. i forbindelse med et stort møde afholdt i ministeriet, hvor en række elementer i lovforslaget blev drøftet. Høringsparterne er således bl.a. blevet orienteret om, at det var hensigten at foreslå ét regelsæt, der skulle gælde for alle konkurrenceretsovertrædelser, uanset om der var samhandelspåvirkning eller ej. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om en direktivnær implementering, og at lovforslagets bestemmelser i vidt omfang svarer til direktivets.

Høringssvar modtaget efter høringsperiodens udløb er også behandlet i høringsnotatet.

I lyset heraf vurderes det, at høringsperioden har været tilstrækkelig.