L 100 Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

(Ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.).

Af: Finansminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 16-05-2017

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. maj 2017

20161_l100_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 16. maj 2017

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre

(Ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.)

§ 1

I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som ændret ved § 16 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, lov nr. 704 af 25. juni 2010, lov nr. 480 af 30. maj 2012, lov nr. 743 af 1. juni 2015 og § 17 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.212.164 kr.« til: »1.248.386 kr.«, og »31. marts 2012-niveau« ændres til: »31. marts 2017-niveau«.

2. § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.

3. I § 1, stk. 2, 2. pkt., der bliver 1. pkt., ændres »1.151.555 kr.« til: »1.185.966 kr.«, og »31. marts 2012-niveau« ændres til: »31. marts 2017-niveau«.

4. § 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Vederlag efter stk. 1 og 2 reguleres en gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Finansministeren fastsætter årligt reguleringsprocenten.«

5. I § 1, stk. 4, udgår »og godtgørelse for boligudgifter m.v.«

6. I § 1 indsættes som stk. 6-11:

»Stk. 6. En minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl uden for det sjællandske område, kan få dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet i forbindelse med sit hverv som minister. I stedet for dæk­n?ing af udgifter til hotelovernatninger efter 1. pkt. kan en minister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl uden for det sjællandske område, vælge at modtage godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet. Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måneder efter fratræden som minister.

Stk. 7. Den samlede godtgørelse efter stk. 6 kan maksimalt udgøre 75.698 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og udbetales mod dokumentation til dækning af egentlige boligudgifter. Beløbet i 1. pkt. reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.

Stk. 8. Der kan uden dokumentation ydes godtgørelse for dobbelt husførelse til en minister, der efter stk. 6 får dæk­n?ing af hoteludgifter eller godtgørelse for en fast supplerende bolig. Godtgørelsen udgør 30.208 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om valg til Folketinget.

Stk. 9. En minister kan i 1 kalenderår få dækket udgifterne til op til 12 overnatninger på hotel i Danmark i forbindelse med varetagelsen af sit hverv som minister. Der ydes dog ikke dækning til ministre, der modtager godtgørelse efter stk. 6 og 8, såfremt der er tale om hotelovernatning i Københavnsområdet.

Stk. 10. Værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter stk. 6, 1. pkt., og stk. 9, godtgørelse for fast supplerende bolig efter stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 7, og godtgørelse for dobbelt husførelse efter stk. 8 indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, der er forbundet med hvervet som minister, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring m.v.

Stk. 11. Finansministeren fastsætter nærmere regler om udgifter til hotelovernatning efter stk. 6, 1. pkt., om godtgørelse for boligudgifter efter stk. 6, 2. pkt., om godtgørelse af egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør efter stk. 6, 3. pkt., om krav til dokumentation for egentlige boligudgifter og om beregning af udgifter til ejerbolig og lign. efter stk. 7, om dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter stk. 8, om dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk. 9 og om hotelovernatning i forbindelse med udtræden af Folketinget. Finansministeren fastsætter endvidere regler om adgang til ydelser efter stk. 6-9 under orlov og om adgangen til at bevare sådanne ydelser efter en flytning.«

7. I § 2, stk. 2, udgår »og godtgørelse for boligudgifter m.v.«, og to steder ændres »de« til: »det«.

8. I § 3, stk. 1, 3. pkt., ændres »18 måneder« til: »6 måneder«.

9. I § 3 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Finansministeren fastsætter nærmere regler om beregning af eftervederlagsperioden efter stk. 1, om nedsættelse af ministereftervederlaget efter stk. 3 og om administration af ministereftervederlaget.«

10. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.«

11. I § 4, stk. 1, 3. pkt., ændres »Helbredsnævnet« til: »Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager«.

12. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. En forhenværende minister, der ikke er omfattet af overgangsordninger om pensionsudbetalingstidspunkter, kan vælge at få pensionen udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra pensionsudbetalingsalderen, mod et førtidspensionsfradrag efter de regler, der gælder for tjenestemænd i staten. Hvis en forhenværende minister, der er omfattet af overgangsordninger med hensyn til pensionsudbetalingstidspunkt og tillige har optjent ministerpension, der skal udbetales fra folkepensionsalderen, vælger førtidsalderspensionering, beregnes det førtidspensionsfradrag, der er nævnt i 1. pkt., af den samlede pension fra det første pensionsudbetalingstidspunkt.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

13. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Stk. 2, nr. 3« til: »Stk. 3, nr. 3«.

14. I § 9, 2. pkt., ændres »§ 7« til: »§ 8, stk. 1,«, og »§ 7, stk. 1« ændres til: »§ 8, stk. 1«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2017.

Stk. 2. § 1, nr. 4, har virkning fra den 1. april 2017.

Stk. 3. § 1, nr. 8, har virkning for personer, der virker som ministre efter førstkommende valg til Folketinget. Træder ministeriet tilbage som et resultat af førstkommende valg til Folketinget, har § 1, nr. 8, dog ikke virkning for personer, der fungerer som ministre, indtil et nyt ministerium er udnævnt.

Stk. 4. § 1, nr. 10, finder ikke anvendelse for funktionstid som minister i perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. maj 2017. For denne funktionstid finder de hidtil gældende regler om udbetaling af egenpension anvendelse.