L 100 Forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

(Ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.).

Af: Finansminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2016-17
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 14-12-2016
1. behandlet / henvist til udvalg 13-01-2017
Betænkning afgivet 14-03-2017
2. behandlet/henvist til udvalg 23-03-2017
Betænkning afgivet 03-05-2017
Tillægsbetænkning afgivet 03-05-2017
3. behandlet, vedtaget 16-05-2017
Ministerområde:
Finansministeriet
Resumé:
Lovforslaget er en opfølgning, for så vidt angår ministres forhold, på Veder­lags­kommissionens anbefalinger i overensstemmelse med den stemmeaftale, som den daværende regering (Venstre) den 3. oktober 2016 indgik med Socialdemokratiet, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse.

Lovforslaget indebærer en ændret regulering af ministervederlag og -eftervederlag i takt med lønudviklingen i den offentlige sektor, ændring af mindsteperioden for ministereftervederlag fra 18 måneder til 6 måneder og ændring af pensionsalderen, sådan at ministerpension optjent ved funktion som minister i tiden efter lovens ikrafttræden først kan udbetales ved folkepensionsalderen.

Lovforslaget indebærer endvidere, at der indsættes bestemmelser i lov om vederlag og pension m.v. for ministre om boliggodtgørelse m.v. til ministre, som ikke er medlemmer af Folketinget, og som derfor ikke kan tilbydes en bolig af Folketinget. Boliggodtgørelse m.v. for ministre har hidtil været reguleret ved en henvisning til lov om valg til Folketinget.

Endelig indebærer lovforslaget, at finansministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om administration af boliggodtgørelse m.v. og om administration af ministres eftervederlag.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 68 (S, V, LA, RV og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 41 (DF, EL, ALT og SF).