Spm. nr. S 177 (omtrykt)

7) Til transport- og bygningsministeren af:

Henrik Dam Kristensen (S) :

Hvilke overvejelser har ministeren om tidshorisonter om eventuel udvidelse af Østjyske Motorvej (E45) set i lyset af de seneste trafiktal fra Vejdirektoratet, der viser, at der på de mest trafikerede strækninger af E45 er sket en tredobling af trafikken i myldretiden om morgenen og eftermiddagen og en fordobling set over hele dagen de sidste 20 år?

Værsgo, hr. Henrik Dam Kristensen.

Hvilke overvejelser har ministeren om tidshorisonten om eventuel udvidelse af den østjyske motorvej (E45) set i lyset af de seneste trafiktal fra Vejdirektoratet, der viser, at der på de mest trafikerede strækninger af E45 er sket en tredobling af trafikken i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen og en fordobling set over hele dagen igennem de sidste 20 år?

Værsgo til ministeren.

Tak til spørgeren for spørgsmålet. Nu kan jeg godt blive lidt nervøs, for jeg er jo nødt til at svare på spørgsmålet, selv om jeg kan høre på spørgeren, at spørgeren er lidt utilfreds med, at det her kommer til at handle om penge. Men det er det altså nødt til, for planerne kan vi sagtens finde ud af sammen, men problemet er pengene.

Som jeg var inde på i mit tidligere svar til spørgeren, har regeringen sagt meget klart, at vi ønsker at forbedre fremkommeligheden på den østjyske motorvej. Vi har endda skrevet det ind i regeringsgrundlaget. Der er faktisk kun tre projekter, vi har skrevet ind, og det her er det ene af dem. Vi kan jo se, at der er store trængselsproblemer på visse dele af E45, og det ønsker vi at gøre noget ved. De seneste trafiktal fra Vejdirektoratet bekræfter jo, at regeringen netop har ret i denne prioritering.

Regeringen har som sagt overtaget en økonomi, hvor de offentlige finanser er i mindre god stand end stillet i udsigt før valget. Altså, vi er nødt til at sige til hinanden, at det ikke hjælper, at vi sender nogle signaler, som ingen af os kan indfri. Vi er nødt til at have et samlet overblik over økonomien og de offentlige investeringer de kommende år, inden vi tager stilling til nye udmøntninger og initiativer på infrastrukturområdet. Jeg håber faktisk, at vi kan bruge tiden sammen på det.

Jeg tror, at både spørgerens egen transportordfører og partiet, Socialdemokratiet, godt ved, at der er nogle ting, vi kunne gøre på E45. Men det kræver midler, og hvis ikke man har de midler eller kan tilvejebringe dem, må jeg bare sige, at så kan vi jo ikke komme i gang. Og det hjælper ikke, at vi prøver på at sige, at der er nogle, der ikke har nogen planer. Det her er faktisk ikke særlig indviklet. Det er mere det at finde pengene.

Jeg vil bare sige til spørgeren endnu en gang: Hvis det her i dag bliver en håndsrækning til, at vi måske kunne prøve at kigge på noget af det, der ellers har sat penge af til, så synes jeg, det er positivt. Men jeg ved ikke helt, om det er sådan, jeg skal forstå det.

Tak. Så er det spørgeren.

Jeg vil gerne citere fra dagens udgave af Horsens Folkeblad:

»Jeg har ikke et bud på, hvornår udvidelsen af E45 kommer i gang, men trængselsproblemerne er så store, at vi skal arbejde hurtigt. Imens skal alle muligheder som eksempelvis brug af nødsporet undersøges, siger Troels Lund Poulsen.«

Det er så erhvervs- og vækstministeren, som jo sammen med andre Venstrefolk havde det her som et afgørende mantra i sidste valgkamp.

Den der sang om pengene har vi hørt, og vi har også hørt, at finansministeren nu tog gruelig fejl. Der er faktisk flere penge til forbrug frem til 2020, end hvad vi rent faktisk sagde i valgkampen. Derfor spørger jeg igen: Hvad er det for nogle steder, man vil prioritere? Er der ingen penge overhovedet tilbage i f.eks. den grønne forligsfond?

I stedet for at lave et spil om, hvad der er blevet sagt før og hvordan og hvorledes, synes jeg, at ministeren i dag må forholde sig til det fremadrettede. For der er jo et reelt, dagligt problem for tusindvis af mennesker, som bruger så meget tid på at transportere sig frem og tilbage.

Så jeg vil spørge ministeren, om vi ikke kan aftale, at vi glemmer det der abespil med, hvad der er sket bagude – vi har begge to en fortid som transportministre, også for den nuværende ministers vedkommende – og så diskutere det fremadrettede. Som erhvervs- og vækstministeren siger i dagens aviser: Hvor kan vi konkret komme i gang med eksempelvis nødsporene?

Så må ministeren være lidt mere åben og sige, at det er i de og de områder, det er de og de penge, vi skal bruge for at få det her til at være et etapeløb. Så kunne vi få et positivt medspil i stedet for det abespil.

Tak. Ministeren.

Jeg er nødt til at sige til hr. Henrik Dam Kristensen, at det bare er sådan her i verden, at de beslutninger og valg, man træffer, har betydning for fremtiden. Undskyld, jeg siger det, men det er lidt nemt bare at sige: Kan vi ikke bare glemme det, der er gjort en gang? Jamen sådan er verden jo ikke. De beslutninger, man har truffet, trækker jo linjer ind i fremtiden. Det er jo det, det hele går ud på.

Det er derfor, jeg prøver at spørge hr. Henrik Dam Kristensen, om man i stedet for at diskutere, hvad vi skal gøre – alle ved godt, at der kan laves noget – vil diskutere, hvordan vi skaffer pengene. Og jeg vil bare godt vide, om Socialdemokratiet kunne have den holdning, at vi måske kunne prøve at tage nogle af de andre projekter væk og give luft til E 45? For så vil jeg gerne invitere over til mig.

Tak. Værsgo til spørgeren.

Hvad er der af disponible muligheder i det grønne trafikforlig?

Ministeren. Værsgo.

Det jo helt evident, for det er oplyst. Der er 1 mia. kr., og i modsætning til det, som hr. Henrik Dam Kristensen nu forsøger at give indtryk af, er det jo sådan, at det længe har været muligt at prioritere inden for den grønne forligskreds. Det har det sådan set været det sidste år, hvor hr. Henrik Dam Kristensens eget parti sad i regering. Og ikke engang den havnepakke, man havde aftalt, fik lov at komme fri, fordi der var de samme økonomiske udfordringer, og nu er de bare lidt værre. Så der er intet nyt. Det er nøjagtig det samme, som dengang spørgerens eget parti sad i regering.

Det eneste nye er, at man bare har glemt, hvordan det var, eller også har man prioriteret anderledes.

Værsgo til spørgeren.

Nu får vi så vide, at der altså er 1 mia. kr. Så spørger jeg bare: Har ministeren overhovedet tænkt på, at han vil indkalde til nogle forhandlinger, hvor i hvert fald noget af den milliard i givet fald kan bruges på E45, når man nu i valgkampen og ved alle mulige andre lejligheder, også i regeringsgrundlaget, har sagt, at det her er vigtigt?

Jeg har ikke lyst til det der bagudrettede. Det vil jeg gerne diskutere, men ikke i den her sparsomme spørgetid.

Jeg vil gerne bede ministeren om at være bare en anelse konstruktiv. Vil man overhovedet noget, når det gælder E45 på kort og mellemlangt sigt?

Tak. Ministeren.

Nu er det så heldigt, at regeringen har skrevet det ind i sit regeringsgrundlag. Det kunne vi godt have tænkt at mange andre havde gjort. Men jeg går da ud fra, at hr. Henrik Dam Kristensen godt ved, at hvis det er sådan, at man ikke kan få pengene ud på grund af både konvergenskriterier og meget andet, så er det nøjagtig den situation, hans egen regering var i et helt år.

Hvis man gerne ville have brugt pengene, hvorfor indkaldte man så ikke til forhandlinger? Det kan jeg godt sige hvorfor man ikke gjorde. Man kunne heller ikke dengang få dem fri, fordi man er bundet af de samme regler. Og sådan er det nu engang.

Spørgeren.

Min konklusion er sådan set meget klar på det her spørgsmål: Der er mange flotte ord om E45, men man er ikke i nærheden af noget, der ligner handling, fra den nuværende transportministers side. Det synes jeg sådan set bare er lidt sørgeligt.

Jeg blev lidt i tvivl, jeg beklager over for spørgeren. Spørgeren så så sikker ud, at jeg blev usikker, men spørgsmålet var faktisk afsluttet. Tak til både spørgeren og ministeren.

Så er der et nyt spørgsmål til transport- og bygningsministeren, og det er af hr. Jonas Dahl Socialistisk Folkeparti.