Spm. nr. S 176

6) Til transport- og bygningsministeren af:

Henrik Dam Kristensen (S) :

Hvilke planer har ministeren for udvidelse af Østjyske Motorvej (E45) mellem Vejle og Randers?

Værsgo.

Hvilke planer har ministeren for udvidelse af Østjyske Motorvej (E45) mellem Vejle og Randers?

Værsgo, ministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, har regeringen peget på, at vi løbende vil søge at forbedre fremkommeligheden på den østjyske motorvej E45. Vi kan jo se, at der er store trængselsproblemer på visse dele af E45, og derfor er det en af regeringens vigtigste prioriteter, at der bliver gjort noget ved fremkommeligheden til gavn for de mange borgere og virksomheder, der hver dag benytter denne strækning.

Faktisk er trængselsproblemerne på E 45 jo ikke nye. De var der også under den tidligere regering og har været der i lang tid. Jeg har så den holdning, at jeg synes, det er, som om den tidligere regering dengang var mere optaget af at bruge penge på jernbaner end på at løse trængselsudfordringer på den østjyske motorvej. Man kunne jo sagtens have sagt, at man ønskede at prioritere vejene. Det skete så ikke, og nu har vi så et problem, vi sammen må håndtere. Så synes jeg også, jeg vil sige, at regeringen jo fra den tidligere regering har overtaget en økonomi, hvor de offentlige finanser i hvert fald er i mindre god stand, end der blev stillet i udsigt før valget, og det kommer jo så også til at kræve nogle beslutninger, fordi vi er udfordret.

Så regeringen er nødt til først at have et samlet overblik over økonomien og de offentlige investeringer i de kommende år. Indtil da må vi så vente med at tage stilling til nye udmøntninger og initiativer på infrastrukturområdet.

Tak. Og spørgeren, værsgo.

Det var jo en elegant måde ikke at give nogen svar på, altså at kaste det over til den tidligere regering og til den tidligere minister, og så kunne man jo også gå hen til den forrige minister, men det kommer vi jo ikke rigtig videre af.

Jeg synes, man skal vende tilbage til det, som ministeren så selv har offentliggjort i forhold til regeringsgrundlaget, altså en erkendelse af, at der er et problem. Selv om der måske er økonomiske problemer her og nu – der kan man så diskutere, hvor alvorlige de er, for finansministeren har jo på et spørgsmål også måttet svare, at de nok ikke var helt så slemme, som man startede med at sige – synes jeg måske, det ville klæde ministeren i stedet for at lave sådan en slags abespil så at sige det, som der også blev erkendt i den første del af svaret, altså: Hvad er problemet? Og når der er en anerkendelse af, at der er problemer, kunne man sige: Jeg vil egentlig gerne sætte mig i spidsen for at få lavet en eller anden form for masterplan for, hvad det er, der skal i gang i forhold til den strækning, der er omtalt her.

Så vil ministeren ikke forholde sig til det reelle spørgsmål: Vil ministeren være med til at lave en form for masterplan, som siger, at man erkender, at der er et problem her, og at man skal tage det i de og de etaper? For det vil så være der, hvor vi afhjælper problemerne mest.

Tak for det. Ministeren.

Det her er sådan set ikke et abespil, for det her er et faktuelt spil. Det er faktuelle oplysninger og en faktuel verden. For det, vi diskuterer lige nu, er sådan set, om vi gerne vil lave noget ved E45, og vi har allerede planer om både at kunne udnytte midterrabatten og at kunne lave andre tiltag, og vi har endda også den helt klare oplysning om, hvad det måtte koste. Problemet er bare – om man kan lide det eller ej – at man, hvis man har brugt pengene på nogle projekter, så ikke kan bruge dem en gang til. Jeg forsøger jo indimellem at holde nogle af de penge væk, f.eks. fra forskellige forlig, og spørge, om vi ikke kunne bruge dem til noget andet, men det har jeg jo ikke stor opbakning til blandt forligspartierne. Men det jo er kun godt, hvis der er et signal om det i dag.

Tak. Spørgeren.

Altså, det er fint nok, minister, hvis det her skal bruges til sådan et abespil, og det kan vi tage i et forsamlingshus på et eller andet tidspunkt. Men jeg synes, det er bedre, at ministeren forholder sig til, om vi kan få nogle overordnede planer. Nu forstår jeg så, at man har nogle ideer om forskellige ting, for det var jo det, der fremgik af det her svar. Kan vi så ikke få det frem i lyset? Hvordan vil regeringen prioritere det her område? Hvordan vil man strækning for strækning i forhold til det, som vi taler om her, sige at det her er førsteprioritet, og det her er andenprioritet, og så kan vi diskutere tidshorisont, og det kommer så også i det næste spørgsmål. Men jeg spørger bare stille og roligt: Når man nu har de ting i skuffen, kunne vi så ikke lukke skuffen op og delagtiggøre offentligheden i det?

Tak. Ministeren.

Jamen jeg tror da, jeg får svært ved at delagtiggøre Socialdemokratiet i det her, for det er jo jer selv, der har lavet det. Sagen var bare den, at I aldrig fik afsat penge til det, fordi alle pengene skulle gå til kollektiv trafik. Altså, når man laver en togfond til 28 mia. kr., har man jo truffet et valg i livet.

Jeg tror, de fleste af os ved, at bruger vi pengene på noget – det gælder også i vores egen husholdningsøkonomi – så kan vi ikke bruge dem til noget andet, og der kom desværre til at stå »kollektiv trafik« på dem alle. Man kunne jo også have lavet en vejfond.

Tak. Så er det spørgeren.

Det, der sker her, er på grænsen til manipulation med sandheden. Jeg vil bare sige, at den synes jeg vi skal tage i et forsamlingshus på et eller andet tidspunkt, for det er så groft.

Men ministeren erkender nu, at der overhovedet ikke er nogen planer om noget som helst og dækker sig i øvrigt ind under ting, hvor det ikke kan gennemprøves, hvad der er sandt.

Det må jeg bare konstatere og så sige til baglandet derhjemme, at ministeren ikke har noget, der bare ligner ambitioner eller planer i forhold til E45.

Tak. Så er det ministeren.

Hvis spørgeren havde hørt, hvad jeg sagde, så ville spørgeren netop have hørt, at der ligger planer, og det er endda planer, som jeg går ud fra at spørgerens eget parti må være enige i, for det var også planer, man havde fremme dengang.

Problemet er bare, at der aldrig er blevet afsat penge til det. Det koster en lille halv milliard, og den skal vi jo sammen finde ud af at finde. Men hvis man bruger pengene på noget andet, så kan man jo ikke bruge pengene på det her.

Tak, og spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er til transport- og bygningsministeren af hr. Henrik Dam Kristensen, Socialdemokratiet.