L 66 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

(Ændret minimumskrav til mentorindsats, sammenlægning af rammer for mentor og aktiv indsats m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2015-16
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 20-11-2015

Fremsat den 20. november 2015 af Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

20151_l66_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 20. november 2015 af Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

(Ændret minimumskrav til mentorindsats, sammenlægning af rammer for mentor og aktiv indsats m.v.)

§ 1

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som ændret ved § 35 i lov nr. 994 af 30. august 2015 og § 2 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 93, 2. pkt., og i § 96 c, 2. pkt., ændres »ugentlig kontakt« til: »kontakt en gang hver anden uge«.

2. I § 118, stk. 1, ændres »jf. stk. 5,« til: »jf. stk. 6,«.

3. § 118, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for personer omfattet af § 2, nr. 2, og personer omfattet af § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate.

Stk. 5. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 6, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b for personer, der ved indgåelse af aftale om mentorstøtte er omfattet af § 2, nr. 3, 8-10, 12 og 13, og § 31 b, stk. 2.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

4. I 118, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »jf. stk. 6,« til: »jf. stk. 7,«.

5. I § 118 a, stk. 1, ændres »som nævnt i stk. 2,« til: », jf. stk. 3,«.

6. I § 118 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b for personer, der ved indgåelse af aftale om mentorstøtte er omfattet af § 2, nr. 4-7.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

7. § 121 a ophæves.

§ 2

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 8 i lov nr. 1610 af 26. december 2013, § 11 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov nr. 1486 af 23. december 2014, § 30 i lov nr. 174 af 24. februar 2015 og senest ved § 14 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 2, nr. 5, ændres »kontanthjælps-,« til: »kontanthjælpsmodtagere (ved aktivering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog kun refusionsberettigede udgifter, jf. § 118 i samme lov), aktivering af«, efter »modtagere af uddannelseshjælp« indsættes: »(ved aktivering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog kun refusionsberettigede udgifter, jf. § 118 i samme lov)«, og efter »jobrettet uddannelse,« indsættes: »refusionsberettigede udgifter til mentorstøtte, jf. § 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på tilbud om mentorstøtte, der er bevilget før den 1. januar 2016. For sådanne tilbud finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Ændret minimumskrav til mentorindsats
2.1.1.
Gældende ret
2.1.2.
Den foreslåede ordning og ministeriets overvejelser
2.2.
Afskaffelse af refusion af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate
2.2.1.
Gældende ret
2.2.2.
Den foreslåede ordning og ministeriets overvejelser
2.3.
Sammenlægning af rammer for mentor og indsats samt reduktion af den nye ramme
2.3.1.
Gældende ret
2.3.2.
Den foreslåede ordning og ministeriets overvejelser
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
3.1.
Ændret minimumskrav til mentorindsats
3.2.
Afskaffelse af refusion af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate
3.3.
Sammenlægning af rammer for mentor og indsats samt reduktion af den nye ramme
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema


1. Indledning

Der bruges årligt omkring 4 mia. kr. på aktive indsatser til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelsessystemet, herunder mentorstøtte.

Det indgår i finanslovsaftalen for 2016, at der skal ske en målretning af indsatsen, der tilvejebringer en offentlig besparelse på 400 mio. kr. Samtidig understøttes et mere virksomhedsrettet fokus i indsatsen.

Målretningen skal ses i lyset af, at der generelt er positive effekter af en virksomhedsrettet indsats, mens der ikke er dokumentation for generelle positive effekter af øvrig vejledning og opkvalificering.

Elementerne i lovforslaget er følgende:

Ændret minimumskrav til mentorindsats. Minimumskravet til mentorindsatsen for udsatte kontanthjælpsmodtagere lempes. Der er i dag et krav om, at personer, som får mentorstøtte, fordi de ikke kan deltage i andre aktive tilbud, skal have kontakt til mentor minimum én gang hver uge. Det foreslås, at dette minimumskrav ændres til én gang hver anden uge. Dermed reduceres intensiteten i kravet om ret og pligt til mentor for målgruppen, mens proceskravet til kommunernes tilrettelæggelse af mentorindsatsen lempes.

Afskaffelse af refusion af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate. Den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering afskaffes for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. I dag medfinansierer staten 50 pct. af kommunernes driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering efter 2 års hjælp inden for et rådighedsbeløb. Forslaget vil mindske incitamentet til iværksættelse af øvrig vejledning og opkvalificering, og dermed styrkes kommunernes fokus på virksomhedsrettede tilbud.

Sammenlægning af rammer for mentor og indsats samt reduktion af den nye ramme. Den særskilte ramme for refusion af kommunernes udgifter til mentorstøtte foreslås ophævet. I stedet foreslås refusionen af kommunernes mentorudgifter omfattet af de to rådighedsbeløb for kommunernes driftsudgifter til aktivering. Det vil understøtte, at kommunerne i højere grad prioriterer indsatser, der er afstemt efter lokale forhold og den enkeltes behov.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ændret minimumskrav til mentorindsats

2.1.1. Gældende ret

Efter § 93 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som blev indført i forbindelse med kontanthjælpsreformen, har aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats, eller ansættelse med løntilskud, ret og pligt til tilbud om mentorstøtte. Det samme er efter § 96 c tilfældet for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, som på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i de nævnte tilbud.

Ifølge disse to bestemmelser gælder dette også for aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, og som dermed er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter disse gældende regler skal tilbuddet om mentorstøtte gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats, eller ansættelse med løntilskud.

2.1.2. Den foreslåede ordning og ministeriets overvejelser

Det foreslås at ændre de gældende bestemmelser i lovens §§ 93 og 96 c, således at minimumskontakten til mentor for personer, som ikke kan deltage i andre aktive tilbud, lempes fra, at der skal være kontakt mellem mentor og personen minimum én gang om ugen til et krav om kontakt minimum én gang hver anden uge.

Med forslaget gøres tilbud om mentorstøtte mere fleksibelt. Jobcentrene vil fortsat have mulighed for at tilbyde yderligere mentorstøtte, hvis de vurderer, at det er hensigtsmæssigt. Kommunerne får med forslaget større frihed til at tilrettelægge kontakten med udgangspunkt i den enkeltes behov for mentorstøtte.

2.2. Afskaffelse af refusion af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate

2.2.1. Gældende ret

Efter § 118, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter for dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, ledige selvforsørgende og uddannelseshjælpsmodtagere, samt integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af loven, når udgiften blandt andet angår tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling.

Der ydes dog efter lovens § 118, stk. 3, ikke refusion for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, om ordinær uddannelse (uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet) til jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i de første 9 måneder på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Tilbud efter § 32 a om læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus m.v. er dog omfattet af § 118, stk. 1.

Der ydes efter lovens § 118, stk. 4, heller ikke refusion for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, om øvrig vejledning og opkvalificering (uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb) til jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af loven, i de første 24 måneder på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

2.2.2. Den foreslåede ordning og ministeriets overvejelser

Det foreslås at ændre de gældende regler i lovens § 118, stk. 4, om refusionen af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at refusionen afskaffes helt for disse målgrupper.

Kommunerne vil fortsat kunne hjemtage refusion for deres udgifter til ordinær uddannelse efter de hidtil gældende regler.

Der er i dag omkring 1.900 jobparate kontanthjælpsmodtagere og knap 500 åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der er fuldtidsaktiverede i øvrig vejledning og opkvalificering.

Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate er de grupper under kontanthjælpssystemet, der forventes hurtigst muligt at komme enten i job eller uddannelse. Undersøgelser peger på, at virksomhedsrettede indsatser, som f.eks. virksomhedspraktik i lovens kapitel 11, har bedst effekt i forhold til at få ledige i beskæftigelse. Samtidig har en effektanalyse af nytteindsatsen udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet vist, at afgangsraten fra uddannelseshjælp mere end fordobles, når åbenlyst uddannelsesparate deltager i og gennemfører en nytteindsats.

Med forslaget vil kommunernes incitament til at anvende andre tilbudstyper end øvrig vejledning og opkvalificering, herunder særligt virksomhedsrettede tilbud, blive øget relativt set. Jobcentrene vil fortsat have mulighed for at give øvrig vejledning og opkvalificering i de situationer, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, selv om det sker uden refusion.

2.3. Sammenlægning af rammer for mentor og indsats samt reduktion af den nye ramme

2.3.1. Gældende ret

Efter § 121 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ydes der inden for en udmeldt ramme 50 pct. statsrefusion af kommunernes udgifter til mentorer efter lovens kapitel 9 b til personer, der er omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 3-10 og 12-13, når de får tilbud om mentorstøtte med henblik på at fremme, at de kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Målgrupperne omfatter aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister, fleksjobvisiterede og personer i fleksjob, nyuddannede handicappede, personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats, ledige selvforsørgende, uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere samt aktivitetsparate og uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af loven. Tilbud om mentorstøtte kan gives for en periode på op til 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Der ydes ligeledes 50 pct. statsrefusion af kommunernes udgifter til mentorer efter § 31 b, stk. 2, til alle personer, der er omfattet af én af lovens målgrupper i § 2, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, og som har ret til mentor i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt. Målgrupperne i § 2 er - ud over de i afsnittet ovenfor nævnte - dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere, jobparate integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af loven, og personer, der modtager ressourceforløbsydelse.

Efter § 121 a, stk. 2, udmelder beskæftigelsesministeren hvert år en ramme for udgifter til tilbud om mentorstøtte til hver kommune på baggrund af årets finanslov. Der bliver således udmeldt en øvre ramme for, hvor store udgifter kommunerne kan hjemtage refusion for. Der bliver til brug for kommunernes budgetlægning udmeldt en foreløbig ramme på baggrund af forslag til finanslov og en endelig ramme på baggrund af den vedtagne finanslov.

Efter § 118, stk. 1-4, refunderer staten inden for et rådighedsbeløb som udgangspunkt 50 pct. af en kommunes driftsudgifter til aktivering m.m. for personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1-3, 10, 12 og 13, dvs. dagpengemodtagere, jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, ledige selvforsørgende, uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af loven.

Rådighedsbeløbet opgøres efter den gældende § 118, stk. 5, som antallet af personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1-3, 12 og 13, herunder personer, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a, men ikke personer, der deltager i tilbud om uddannelsesløft efter § 33 a og uddannelse inden for den regionale uddannelsespulje efter § 33 b, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kroner, som fastsættes på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.

Efter § 118, stk. 6, offentliggør Beskæftigelsesministeriet endvidere en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.

Efter § 118 a, stk. 1, refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter til aktivering m.m. for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, (revalidender inkl. forrevalidender), personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, (sygedagpengemodtagere), hvis personen er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, (fleksjobvisiterede), og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik.

Rådighedsbeløbet opgøres efter den gældende § 118 a, stk. 2, som antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, (revalidender og sygedagpengemodtagere) herunder personer, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, (fleksjobvisiterede), og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik eller deltager i 6 ugers jobrettet uddannelse efter § 73 b, jf. stk. 3, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kroner, som fastsættes endeligt på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.

Efter § 118 a, stk. 3, offentliggør Beskæftigelsesministeriet en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner omfattet af § 2, nr. 4, 5 og 7, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.

Der er således to forskellige rådighedsbeløb for refusion af udgifter til aktivering m.m. til de to forskellige grupperinger i henholdsvis §§ 118 og 118 a.

2.3.2. Den foreslåede ordning og ministeriets overvejelser

Det foreslås, at den særlige mentorramme i § 121 a afskaffes, og at kommunerne i stedet vil skulle hjemtage refusion af deres udgifter til mentorstøtte inden for de to rådighedsbeløb for refusion af udgifter til aktivering m.m. til de to forskellige grupperinger i henholdsvis §§ 118 og 118 a. Det foreslås samtidig, at driftsloftet over aktiveringsudgifterne til ledighedsafhængige målgrupper reduceres svarende til en forventet reduktion af bruttoudgifterne med 146 mio. kr. årligt.

Det foreslås således, at den gældende § 121 a om, at der inden for en udmeldt ramme ydes 50 pct. statsrefusion af kommunernes udgifter til mentorer efter lovens kapitel 9 b til visse af lovens målgrupper, ophæves.

Det foreslås endvidere at flytte refusionen af udgifter til mentorstøtte til personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, 8-10, 12 og 13, dvs. aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, nyuddannede handicappede, personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats, ledige selvforsørgende, uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere samt aktivitetsparate og uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt personer, der er omfattet af § 31 b, stk. 2, ind under rådighedsbeløbet for refusion af udgifterne til aktivering m.m. i § 118.

Forslaget betyder, at staten inden for rådighedsbeløbet refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorudgifter til de nævnte målgrupper. Der foreslås ingen ændringer i måden, hvorpå rådighedsbeløbet efter den gældende § 118, stk. 5, opgøres. Driftsloftet vil blive forhøjet som følge af, at udgifterne til refusion af mentorudgifterne flyttes ind under rådighedsbeløbet, og reduceret som følge af den foreslåede rammereduktion. Der henvises i øvrigt til afsnit 3 om de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Det foreslås endvidere, at udgifter til mentorstøtte til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4-7, flyttes ind under rådighedsbeløbet for refusion af udgifterne til aktivering m.m. i § 118 a, således at staten inden for rådighedsbeløbet refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorudgifter til målgrupperne. Der foreslås ingen ændringer i måden, hvorpå rådighedsbeløbet efter den gældende § 118 a, stk. 2, opgøres. Driftsloftet vil blive forhøjet som følge af, at udgifterne til refusion af mentorudgifterne flyttes ind under rådighedsbeløbet.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Budgetreguleringen af mentorstøtte og indsats for kontanthjælpsmodtagere indeholder tre delelementer: 1) Ændret minimumskrav til mentorindsats, 2) Afskaffelse af refusion af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate og 3) Sammenlægning af rammer for mentor og indsats samt reduktion af den nye ramme.

Forslaget skønnes årligt at indebære samlede offentlige mindreudgifter for staten og kommunerne på 400 mio. kr., jf. tabel 1. Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne. Lovforslaget har herudover ingen administrative konsekvenser for det offentlige.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser i alt
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
2019
Lovforslaget i alt
-400
-400
-400
-400
Stat
-257
-254
-254
-254
Kommune
-143
-146
-146
-146
Heraf DUT
-258
-256
-255
-255
Heraf budgetgaranti
116
110
109
109
Anm. : Der er mindre afvigelser mellem summerne og de enkelte beløb grundet afrunding.


3.1. Ændret minimumskrav til mentorindsats

Minimumskravet til mentorindsatsen for udsatte kontanthjælpsmodtagere lempes. Kravet om kontakt mellem mentor og aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpmodtagere og aktivitetsparate integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der på grund af personlige forhold ikke er i stand til at deltage i øvrige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ændres fra at være mindst én gang om ugen til et krav om kontakt mindst en gang hver anden uge.

Forslaget skønnes at indebære mindreudgifter på 110 mio. kr. årligt. Grundet den skitserede overgangsbestemmelse i 2016 i § 3 om, at aftaler om ret og pligt til mentorstøtte, som kommunerne har indgået med personer før 1. januar 2016, fortsætter med uændret intensitet i den resterende del af den aftalte (op til) 6 måneders periode, skønnes der at være afløbsudgifter i 2016 på 20 mio. kr. Den skønnede besparelse i 2016 udgør derfor 90 mio. kr.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

Tabel 2. Ændret minimumskrav til mentorindsats
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
2019
Lovforslaget i alt
-90
-110
-110
-110
Stat
-45
-55
-55
-55
Kommune
-45
-55
-55
-55
Heraf DUT
-45
-45
-45
-45
 


3.2. Afskaffelse af refusion af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate

Den statslige refusion af driftsudgifter ved aktivering i øvrige vejledning og opkvalificeringsforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afskaffes for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpmodtagere, samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet. I dag medfinansierer staten 50 pct. af kommunernes driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering efter 2 års hjælp inden for et rådighedsbeløb.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

Tabel 3. Afskaffelse af refusion af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
2019
Lovforslaget i alt
-144
-144
-144
-144
Stat
-103
-103
-103
-103
Kommune
-41
-41
-41
-41
Heraf DUT
102
102
102
102
Heraf budgetgaranti
-143
-143
-143
-143


3.3. Sammenlægning af rammer for mentor og indsats samt reduktion af den nye ramme

Med henblik på at målrette aktiveringsindsatsen yderligere, foreslås mentorrammen lagt sammen med bevillingerne til driftsudgifter ved aktivering under rådighedsbeløb. Derudover reduceres den del af driftsudgifterne ved aktivering, som vedrører de konjunkturafhængige målgrupper, med 146 mio. kr. Som følge af at mentorudgifterne indgår, øges driftslofterne, mens reduktionen af driftsudgifterne samtidigt også reducerer driftsloftet vedrørende de konjunkturafhængige målgrupper, og dermed rådighedsbeløbene indenfor hvilken kommunerne kan få 50 pct. refusion af deres udgifter. Grundet overgangsbestemmelsen for mentorstøtte i 2016, jf. afsnit 3.1., reduceres driftsudgifterne med yderligere 20 mio. kr. i 2016.

Den del af kommunernes mentorudgifter, der er omfattet af reglerne om statslig refusion, foreslås omfattet af budgetgarantien.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser af forslaget fordelt på stat og kommuner.

Tabel 4. Sammenlægning af rammer for mentor og indsats samt reduktion af den nye ramme
Mio. kr. 2016-priser
2016
2017
2018
2019
Lovforslaget i alt
-166
-146
-146
-146
Stat
-109
-96
-96
-96
Kommune
-57
-50
-50
-50
Heraf DUT
-315
-303
-302
-302
Heraf budgetgaranti
259
253
253
253
Anm. : Der er mindre afvigelser mellem summerne og de enkelte beløb grundet afrundning


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget sendes i høring i perioden fra den 20. november 2015 til 25. november 2015 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmiljørådet, Arbejdsskadeforeningen AVS, ATP, Beskæftigelsesrådet (BER), Centralorganisationernes Fællesudvalg - CFU, Dansk Erhverv, Danske Handicaporganisationer - DH, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Vejlederforening, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KA Pleje, KL, Kooperationen, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere - LAFS, Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen for Arbejdsskadede (LFA), Landsforeningen for førtidspensionister, Lederforum, Lægeforeningen, Produktionsskoleforening, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser, Rådet for Socialt Udsatte, SAND - De hjemløses organisation, SIND, Statsforvaltningerne, Sundhedskartellet, VEU-rådet.

9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Stat:
2016: 257 mio. kr.
2017: 254 mio. kr.
2018: 254 mio. kr.
2019: 254 mio. kr.
Kommuner
2016: 143 mio. kr.
2017: 146 mio. kr.
2018: 146 mio. kr.
2019: 146 mio. kr.
Stat:
2016: 0 mio. kr.
2017: 0 mio. kr.
2018: 0 mio. kr.
2019: 0 mio.kr.
Kommuner
2016: 0 mio. kr.
2017: 0 mio. kr.
2018: 0 mio. kr.
2019: 0 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler i lovens § 93 om ret og pligt til første tilbud har aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere - bortset fra kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven - som i perioder på grund af personlige forhold ikke kan deltage i tilbud efter §§ 92 og 94, ret og pligt til tilbud om mentorstøtte. Tilbud efter §§ 92 og 94 er tilbud om enten vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og nytteindsats eller ansættelse med løntilskud.

Tilbuddet om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen.

Efter gældende regler i lovens § 96 c, skal aktivitetsparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere - bortset fra uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven - som i perioder på grund af personlige forhold ikke kan deltage i tilbud som nævnt i § 96 b, have tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter § 96 b. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen.

Mentorstøtten skal hjælpe og støtte personen med henblik på, at personens livssituation stabiliseres i en sådan grad, at pågældende bliver i stand til at deltage i den relevante indsats. For så vidt angår målgrupperne i lovens § 93 skal der være tale om en arbejdsrettet indsats og for så vidt angår målgrupperne i § 96 c skal der være tale om en uddannelsesrettet indsats. Mentoren skal løbende mødes med personen, f.eks. hjemme hos personen eller i forbindelse med en aktivitet e.l. Kontakten kan også, hvis særlige omstændigheder taler herfor, ske på anden vis, f.eks. telefonisk. For at sikre, at formålet med mentorstøtten opfyldes, er det dog vigtigt, at der løbende er så konkret kontakt, at der opbygges en støttende relation mellem mentor og personen.

Det foreslås at ændre minimumskravet i § 93 til tilbud om mentorstøtte til aktivitetsparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der på grund af personlige forhold ikke er i stand til at deltage i øvrige tilbud, således at der som minimum skal være kontakt mellem mentor og personen én gang hver anden uge i stedet for som i dag minimum én gang om ugen.

Det foreslås ligeledes at ændre minimumskravet i § 96 c til tilbud om mentorstøtte til aktivitetsparate uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der på grund af personlige forhold ikke er i stand til at deltage i øvrige tilbud, således at der som minimum skal være kontakt mellem mentor og personen én gang hver anden uge i stedet for som i dag minimum én gang om ugen.

Da der er tale om et minimumskrav, vil jobcentrene fortsat have mulighed for at tilbyde yderligere mentorstøtte, hvis de vurderer, at det er hensigtsmæssigt. Kommunerne får med forslaget større frihed til at tilrettelægge kontakten med udgangspunkt i den enkeltes behov for mentorstøtte.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.1.

Til nr. 2

Den gældende § 118, stk. 1, indeholder en henvisning til § 118, stk. 5, om opgørelse af rådighedsbeløbet. Da der med den foreslåede ændring i § 1, nr. 3, indsættes et nyt stk. 5, så det gældende stk. 5 bliver stk. 6, foreslås den gældende henvisning til stk. 5 ændret til en henvisning til stk. 6. Der er tale om en teknisk konsekvensændring.

Til nr. 3

Forslaget til § 118, stk. 4

Efter gældende regler i § 118, stk. 1, refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1-3, 10, 12 og 13, når udgiften blandt andet angår tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling.

Efter gældende regler i § 118, stk. 3, yder staten dog ikke refusion for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, såkaldt ordinære uddannelser, bortset fra tilbud om læse-, skrive-, regne- og ordblindekurser og realkompetencevurdering efter § 32 a, til jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i de første 9 måneder på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Derudover yder staten efter gældende regler i § 118, stk. 4, ikke refusion for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, såkaldt øvrig vejledning og opkvalificering, herunder bl.a. særligt tilrettelagte projekter, til jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i de første 24 måneder på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Det foreslås at nyaffatte § 118, stk. 4, således, at der slet ikke ydes refusion af kommunernes udgifter til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter gældende lovs § 32, stk. 1, nr. 2, for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Definitionen af jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst udannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere fremgår af § 2 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår heraf, at en person er jobparat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, og at en person er åbenlyst uddannelsesparat, hvis personen vurderes ikke at have nogen barrierer i forhold til at kunne påbegynde uddannelse på ordinære vilkår.

Med forslaget målrettes tilbuddene til disse målgrupper mod virksomhedsrettede tilbud, hvor effekten af indsatsen er størst i forhold til at få målgrupperne i job eller uddannelse. Jobcentrene vil fortsat have mulighed for at give øvrig vejledning og opkvalificering i de situationer, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, selvom det sker uden refusion.

Det bemærkes, at kommunerne efter forslaget fortsat vil kunne hjemtage refusion for ordinær uddannelse efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1, jf. de gældende refusionsregler i lovens § 118, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.2.

Forslaget til § 118, stk. 5

Efter gældende regler i § 121 a ydes der inden for en udmeldt ramme 50 pct. statsrefusion af kommunernes udgifter til mentorer efter lovens kapitel 9 b til personer, der ved indgåelse af aftale om mentorstøtte er omfattet af lovens § 2, nr. 3-10 og 12-13, når de får tilbud om mentorstøtte med henblik på at fremme, at de kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Tilbud om mentorstøtte kan gives for en periode på op til 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Der ydes ligeledes 50 pct. statsrefusion inden for den udmeldte ramme af kommunernes udgifter til mentorer efter § 31 b, stk. 2, til alle personer, der er omfattet af en af lovens målgrupper i § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, og som har ret til mentor i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år en ramme for udgifter til tilbud om mentorstøtte til hver kommune på baggrund af årets finanslov. Der bliver således udmeldt en øvre refusionsramme, for hvor store udgifter kommunerne kan hjemtage refusion for. Der bliver til brug for kommunernes budgetlægning udmeldt en foreløbig ramme på baggrund af forslag til finanslov og en endelig ramme på baggrund af den vedtagne finanslov.

Efter gældende regler i § 118, stk. 1-4, refunderer staten inden for et rådighedsbeløb, som udgangspunkt 50 pct. af en kommunes driftsudgifter til aktivering m.m. for personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1-3, 10, 12 og 13.

Rådighedsbeløbet opgøres efter den gældende § 118, stk. 5, som antallet af personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1-3, 12 og 13, herunder personer, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a, men ikke personer, der deltager i tilbud om uddannelsesløft efter § 33 a og uddannelse inden for den regionale uddannelsespulje efter 33 b, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kroner, som fastsættes på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.

Efter gældende regler i § 118, stk. 6, offentliggør Beskæftigelsesministeriet endvidere en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5 i § 118, hvorefter udgifter til mentorstøtte til personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, 8-10, 12 og 13, og § 31 b, stk. 2, flyttes ind under rådighedsbeløbet for refusion af driftsudgifterne til aktivering m.m. i § 118, således at staten inden for rådighedsbeløbet refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte og driftsudgifter til aktivering m.m. til de nævnte målgrupper. De nævnte målgrupper omfatter aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, nyuddannede handicappede, personer under 18 år, som har behov for en uddannelses- og beskæftigelsesrettet indsats, ledige selvforsørgende, uddannelsesparate og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere samt aktivitetsparate og uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt personer omfattet af målgrupperne i lovens § 2, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, og som har ret til tilbud om mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Der foreslås ingen ændringer i måden, hvorpå rådighedsbeløbet efter den gældende § 118, stk. 5, som med forslaget bliver til stk. 6, opgøres.

Driftsloftet vil blive forhøjet som følge af, at udgifterne til refusion af mentorudgifterne flyttes ind under rådighedsbeløbet, og reduceret som følge af den foreslåede rammereduktion. Der henvises i øvrigt til de økonomiske bemærkninger.

Det er fortsat sådan, at hvis den ledige skifter målgruppe, herunder f.eks. kommer i arbejde, vil kommunen kunne opretholde den indgåede aftale om mentorstøtte for den resterende aftaleperiode og modtage refusion også for denne periode. Således har kommunen mulighed for efter behov at lade mentoren følge personen videre i f.eks. ordinær beskæftigelse eller uddannelse med refusion, og således at personen sikres støtte og hjælp i overgangsperioden.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter den gældende § 121 a foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.3.

Til nr. 4

Den gældende § 118, stk. 5, indeholder en henvisning til § 118, stk. 6. Da der med den foreslåede ændring i § 1, nr. 3, indsættes et nyt stk. 5, så det gældende stk. 5 bliver stk. 6, foreslås den gældende henvisning til stk. 6 ændret til en henvisning til stk. 7. Der er tale om en teknisk konsekvensændring.

Til nr. 5

Den gældende § 118 a, stk. 1, indeholder en henvisning til § 118 a , stk. 2, om opgørelse af rådighedsbeløbet. Da der med den foreslåede ændring i § 1, nr. 5, indsættes et nyt stk. 2, så det gældende stk. 2 bliver stk. 3, foreslås den gældende henvisning til stk. 2 ændret til en henvisning til stk. 3. Der er tale om en teknisk konsekvensændring.

Til nr. 6

Efter gældende regler i § 121 a ydes der inden for en udmeldt ramme 50 pct. statsrefusion af kommunernes udgifter til mentorer efter lovens kapitel 9 b til personer, der ved indgåelse af aftale om mentorstøtte er omfattet af lovens § 2, nr. 3-10 og 12-13, når de får tilbud om mentorstøtte med henblik på at fremme, at de kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Tilbud om mentorstøtte kan gives for en periode på op til 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Der ydes ligeledes 50 pct. statsrefusion inden for den udmeldte ramme af kommunernes udgifter til mentorstøtte efter § 31 b, stk. 2, til alle personer, der er omfattet af en af lovens målgrupper i § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, og som har ret til mentor i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år en ramme for udgifter til tilbud om mentorstøtte til hver kommune på baggrund af årets finanslov. Der bliver således udmeldt en øvre refusionsramme for, hvor store udgifter kommunerne kan hjemtage refusion for. Der bliver til brug for kommunernes budgetlægning udmeldt en foreløbig ramme på baggrund af forslag til finanslov og en endelig ramme på baggrund af den vedtagne finanslov.

Efter gældende regler i § 118 a, stk. 1, refunderer staten inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes udgifter til aktivering m.m. for personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 4, personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, hvis personen er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik.

Rådighedsbeløbet opgøres efter den gældende § 118 a, stk. 2, som antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, herunder personer, der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik eller deltager i 6 ugers jobrettet uddannelse efter § 73 b, jf. stk. 3, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kroner, som fastsættes endeligt på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.

Efter gældende regler i § 118 a, stk. 3, offentliggør Beskæftigelsesministeriet en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner omfattet af § 2, nr. 4, 5 og 7, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i § 118 a, hvorefter udgifter til mentorstøtte til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4-7, flyttes ind under rådighedsbeløbet for refusion af driftsudgifterne til aktivering m.m. i § 118 a, således at staten inden for rådighedsbeløbet refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorudgifter til målgrupperne. De nævnte målgrupper omfatter revalidender, sygedagpengemodtagere, førtidspensionister og fleksjobvisiterede.

Der foreslås ingen ændringer i måden, hvorpå rådighedsbeløbet efter den gældende § 118 a, stk. 2, som med forslaget bliver stk. 3, opgøres.

Driftsloftet vil blive forhøjet som følge af, at udgifterne til refusion af mentorudgifterne med forslaget flyttes ind under rådighedsbeløbet. Der henvises i øvrigt til de økonomiske bemærkninger.

Det er fortsat sådan, at hvis personen skifter målgruppe, herunder f.eks. kommer i arbejde, vil kommunen kunne opretholde den indgåede aftale om mentorstøtte for den resterende aftaleperiode og modtage refusion også for denne periode. Således har kommunen mulighed for efter behov at lade mentoren følge personen videre i f.eks. ordinær beskæftigelse eller uddannelse med refusion, og således at personen sikres støtte og hjælp i overgangsperioden.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter den gældende § 121 a foreslås ophævet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.3.

Til nr. 7

Efter gældende regler i § 121 a ydes der inden for en udmeldt ramme 50 pct. statsrefusion af kommunernes udgifter til mentorer efter lovens kapitel 9 b til personer, der ved indgåelse af aftale om mentorstøtte er omfattet af lovens § 2, nr. 3-10 og 12-13, når de får tilbud om mentorstøtte med henblik på at fremme, at de kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Tilbud om mentorstøtte kan gives for en periode på op til 6 måneder med mulighed for forlængelse.

Der ydes ligeledes 50 pct. statsrefusion inden for den udmeldte ramme af kommunernes udgifter til mentorstøtte efter § 31 b, stk. 2, til alle personer, der er omfattet af en af lovens målgrupper i § 2, og som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, og som har ret til mentor i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år en ramme for udgifter til tilbud om mentorstøtte til hver kommune på baggrund af årets finanslov. Der bliver således udmeldt en øvre refusionsramme for, hvor store udgifter kommunerne kan hjemtage refusion for. Der bliver til brug for kommunernes budgetlægning udmeldt en foreløbig ramme på baggrund af forslag til finanslov og en endelig ramme på baggrund af den vedtagne finanslov.

Det foreslås, at § 121 a ophæves.

I stedet for refusion inden for en mentorramme foreslås refusion af udgifterne til mentorstøtte til de målgrupper, som kommunerne i dag får refusion for efter § 121 a, lagt ind under de to rådighedsbeløb for refusion af udgifter til aktivering m.m. i henholdsvis § 118 og § 118 a.

Refusion af udgifter til mentor til målgrupperne i lovens § 1, nr. 3, 8-10, 12 og 13, og § 31 b, stk. 2, foreslås lagt ind under rådighedsbeløbet i § 118.

Refusion af udgifter til mentor til målgrupperne i lovens § 1, nr. 4-7, foreslås lagt ind under rådighedsbeløbet i § 118 a.

Forslaget skal således ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3 og 6.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 2.3.

Til § 2

Den kommunale budgetgaranti indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder udgifter til kontant- og uddannelseshjælp. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet.

Efter gældende regler i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er kommunernes mentorudgifter ikke omfattet af budgetgarantien.

Efter gældende regler i § 14 i samme lov gælder budgetgarantien for kommunernes driftsudgifter ved aktivering af modtagere af kontant- og uddannelseshjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse samt revalidender, hvor udgifterne er omfattet af statens regler om refusion.

For kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere betyder det, at der er refusion og dermed budgetgaranti af kommunernes driftsudgifter ved aktivering af alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere omfattet af § 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og alle uddannelses- og aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere omfattet af § 2, nr. 12 og 13, i samme lov, bortset fra de åbenlyst uddannelsesparate.

For jobparate kontanthjælpsmodtagere omfattet af § 2, nr. 2, og åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere (del af målgruppe i § 2, nr. 12) ydes der ikke refusion af kommunernes driftsudgifter ved aktivering efter § 32, stk. 1, nr. 1, såkaldt ordinær uddannelse, de første 9 måneder på kontanthjælp eller uddannelseshjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Der ydes heller ikke refusion for disse målgrupper af kommunernes driftsudgifter ved aktivering efter § 32, stk. 1, nr. 2, såkaldt øvrig vejledning og opkvalificering, de første 24 måneder på kontanthjælp eller uddannelseshjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Disse ikke-refusionsberettigede udgifter er ikke budgetgaranterede.

Det foreslås, at refusionsberettigede udgifter til mentorstøtte indsættes i § 14, stk. 2, nr. 5, og mentorudgifter omfattes dermed af den kommunale budgetgarantiordning. Det er en følge af den foreslåede ændring i § 1, nr. 3 og 6, hvorefter kommunernes mentorudgifter foreslås lagt sammen med bevillingerne til refusion af kommunernes driftsudgifter ved aktivering. De af kommunernes driftsudgifter ved aktivering af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som er omfattet af statens regler om refusion, er også omfattet af budgetgarantien.

Derudover foreslås det, at det kommer til at fremgå af § 14, stk. 2, nr. 5, i udligningsloven, at alene kommunernes refusionsberettigede driftsudgifter ved aktivering af kontanthjælpsmodtagere efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af budgetgarantien. Det er en følge af den foreslåede ændring i § 1, nr. 3, om, at der ikke ydes refusion af kommunernes driftsudgifter ved aktivering af jobparate kontanthjælpsmodtagere efter § 32, stk. 1, nr. 2. Hidtil har kommunernes driftsudgifter ved aktivering af denne målgruppe efter 24 måneder været omfattet af budgetgarantien, men med den foreslåede ændring er der ikke længere en 24 måneders regel. Der er dog fortsat en 9 måneders regel, således at kommunernes driftsudgifter ved aktivering af de jobparate kontanthjælpsmodtagere efter § 32, stk. 1, nr. 1, er budgetgaranterede efter de første 9 måneder på kontanthjælp. Med disse komplekse refusionsregler findes der derfor behov for at indsætte denne præcisering om, at alene refusionsberettigede udgifter er omfattet af budgetgarantien.

Endelig foreslås der tilsvarende ændring vedrørende uddannelseshjælpsmodtagere. Dvs. at det kommer til at fremgå af § 14, stk. 2, nr. 5, i udligningsloven, at alene kommunernes refusionsberettigede driftsudgifter ved aktivering af uddannelseshjælpsmodtagere efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er omfattet af budgetgarantien. Den foreslåede ændring i § 1, nr. 3, omfatter nemlig også aktivering af åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere efter § 32, stk. 1, nr. 2. For denne målgruppe har der således også været en 24 måneder regel for refusion, og dermed budgetgaranti, der med den foreslåede ændring ophører. Tilsvarende er der fortsat en 9 måneders regel ved aktivering af de åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere efter § 32, stk. 1, nr. 1. For denne målgruppe er der således samme behov for en præcisering af, hvilke udgifter der er omfattet af budgetgarantien.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2016.

Det foreslås i stk. 2, at § 93, 2. pkt., og § 96 c, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for nye aftaler om ret og pligt til mentorstøtte, der indgås mellem jobcentret og personen efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2016.

Allerede indgåede aftaler om ret og pligt til mentorstøtte, som kommunerne har indgået med personer før den 1. januar 2016, fortsætter i den resterende del af 6-månedersperioden med kontakt mellem mentor og personen mininum én gang om ugen. Kommunernes refusion af udgifter til mentorstøtte omfattes dog, jf. stk. 1, af de nye refusionregler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 6.

Skal personen efter afslutning af 6-månedersperioden med ret og pligt til mentorstøtte have et nyt tilbud om ret og pligt til mentorstøtte, skal der som minimum være kontakt én gang hver anden uge mellem mentor og personen i overensstemmelse med dette forslags lempelse af krav om ret og pligt til mentor, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

 
Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
§ 1
   
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 1. juli 2015, som
ændret ved § 35 i lov nr. 994 af 30. august 2015
og § 2 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, foretages
følgende ændringer:
    
§ 93. En person, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke aktuelt kan deltage i tilbud efter § 92, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter § 92. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen. Tilbud om mentorstøtte kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter § 92. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter § 92, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.
 
1. I § 93, 2. pkt., og i § 96 c, 2. pkt., ændres »ugentlig kontakt« til: »kontakt en gang hver anden uge«.
§ 96 c. En person, der er omfattet af § 2, nr. 13, og som i perioder på grund af personlige forhold ikke kan deltage i tilbud efter § 96 b, har ret og pligt til tilbud om mentorstøtte efter kapitel 9 b, indtil personen kan deltage i tilbud efter § 96 b. Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på 6 måneder, og der skal som minimum være ugentlig kontakt mellem mentor og personen. Tilbuddet kan kun afbrydes, hvis personen i stedet kan påbegynde et tilbud efter § 96 b. Kan personen efter de 6 måneder fortsat ikke deltage i tilbud efter § 96 b, skal der gives et nyt tilbud om mentorstøtte.
  
    
§ 118. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 5, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 10, 12 og 13, når udgiften angår
 
2. I § 118, stk. 1, ændres »jf. stk. 5,« til: »jf. stk. 6,«.
    
1)
tilbud efter kapitel 10, herunder
deltagerbetaling, jf. dog stk. 2-4 og §§ 122 a og 122 b
  
2)
undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77
  
3)
udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,
  
4)
godtgørelse efter § 83,
  
5)
6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter kapitel 8 a og
  
6)
opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud
  
Stk. 2. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for personer omfattet af § 2, nr. 1.
  
Stk. 3. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, men dog udgifter til tilbud efter § 32 a for personer omfattet af
  
1)
§ 2, nr. 2, i de første 9 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp og
  
2)
§ 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de første 9 måneder på uddannelseshjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen.
Stk. 4. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for personer omfattet af
 
3. § 118, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Der ydes ikke refusion efter stk. 1, nr. 1, for en kommunes udgifter til tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, for personer omfattet af § 2, nr. 2, og personer omfattet
af § 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate.
1)
§ 2, nr. 2, i de første 24 måneder på kontanthjælp fra første henvendelse til kommunen om hjælp og
  
2)
§ 2, nr. 12, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate i de første 24 måneder på uddannelseshjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen.
  
    
Stk. 5. Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12 eller 6 ugers jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a, men ikke personer, der deltager i tilbud efter §§ 33 a og 33 b, jf. stk. 6, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kroner, som fastsættes på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest den 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.
 
Stk. 5. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 6, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b for personer, der ved indgåelse af
aftale om mentorstøtte er omfattet af § 2, nr. 3, 8-10, 12 og 13, og § 31 b, stk. 2.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
4. I 118, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »jf. stk. 6,« til: »jf. stk. 7,«.
Stk. 6. . .
  
   
§ 118 a. Inden for et rådighedsbeløb som nævnt i stk. 2 refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, hvis personen er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik, når udgiften angår
 
5. § 118 a, stk. 1, ændres »som nævnt i stk. 2,« til: », jf. stk. 3,«.
1)
tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling,
  
2)
6 ugers jobrettet uddannelse, deltagerbetaling og kost og logi efter § 73 b,
  
3)
undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
  
4)
udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,
  
5)
godtgørelse efter § 83 og
  
6)
opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.
  
   
6. I § 118 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Inden for et rådighedsbeløb, jf. stk. 3, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b for personer, der ved indgåelse af aftale
om mentorstøtte er omfattet af § 2, nr. 4-7.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
    
§ 121 a. Inden for en udmeldt ramme, jf. stk. 2, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorstøtte efter kapital 9 b for personer, der ved indgåelse af aftale om mentorstøtte er omfattet af § 2, nr. 3-10, 12 og 13, og § 31 b, stk. 2.
 
7. § 121 a ophæves.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år en ramme til hver kommune på baggrund af årets finanslov.
  
   
§ 2
   
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 8 i lov nr. 1610 af 26. december 2013, § 11 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov nr. 1486 af 23. december 2014, § 30 i lov nr. 174 af 24. februar 2015
og senest ved § 14 i lov nr. 1000 af 30. august 2015, foretages følgende ændringer:
    
§ 14. . .
  
1)
2)
3)
4)
5)
6)
Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af
det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer,
regulering for den forventede pris- og lønudvikling i den kommunale sektor fra det foregående år til tilskudsåret,
kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og regionerne i tilskudsåret,
kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den statslige regulering af kommunernes virksomhed i tilskudsåret,
kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, integrationsydelse, ledighedsydelse, ressourceforløbsydelse (som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb), aktivering af kontanthjælps-, integrationsydelses-, ledighedsydelses- og ressourceforløbsmodtagere, revalidering, udgifter til uddannelseshjælp, aktivitetstillæg og udgifter til aktivering af modtagere af uddannelseshjælp, driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere, som er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, modtagere af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og forsikrede ledige samt driftsudgifter i forbindelse med jobrettet uddannelse, jobrotationsydelse, kommunale udgifter til danskundervisning til udlændinge og undervisning i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie samt kontanthjælp, integrationsydelse og aktivering efter integrationslovens kapitel 4-5, kommunale udgifter til den særlige uddannelsesydelse og driftsudgifter til finansiering af uddannelse, aktivering samt udgifterne til befordring for personer, der er omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, kommunale udgifter til kontantydelse efter lov om kontantydelse og udgifter til aktivering og befordring til modtagere af kontantydelse, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret og
beløb i henhold til § 7 i lov om nedsættelse af statstilskuddet til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning.
 
1. I § 14, stk. 2, nr. 5, ændres »kontanthjælps-,« til: »kontanthjælpsmodtagere (ved aktivering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog kun refusionsberettigede udgifter, jf. § 118 i samme lov), aktivering af«, efter »modtagere af uddannelseshjælp« indsættes: »(ved aktivering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog kun refusionsberettigede udgifter, jf. § 118 i samme lov)«, og efter »jobrettet uddannelse,« indsættes: »refusionsberettigede udgifter til mentorstøtte, jf. § 118 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.
   
§ 3
   
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse på tilbud om mentorstøtte, der er bevilget før den 1. januar 2016. For sådanne tilbud finder de hidtil gældende regler anvendelse.