Skriftlig fremsættelse (11. november 2015)

Udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark m.v.)

(Lovforslag nr. L 53).

Lovforslaget har navnlig til formål at sikre, at dansk indfødsret i højere grad tildeles personer, som reelt er integrerede i det danske samfund.

Det er anført i regeringsgrundlaget fra juni 2015, "Sammen for fremtiden", at regeringen vil stille nye og skærpede krav til udlændinge, der ønsker at erhverve dansk indfødsret. Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at tildeling af indfødsret er af stor betydning både for den enkelte ansøger og for det danske samfund, og at der derfor skal stilles høje krav, der sikrer, at kun personer, som reelt er integrerede og har vist, at de vil Danmark, tildeles indfødsret.

Efter den nugældende erklæringsadgang i indfødsretslovens § 3 A stilles der i relation til unge udlændinges danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold alene krav om, at de pågældende har aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02. Såfremt unge udlændinge er fyldt 18 år erhverver de pågældende dansk indfødsret i henhold til bestemmelsen, selvom de ikke har aflagt folkeskolens afsluttende prøver, dog forudsat at bestemmelsens øvrige betingelser er opfyldt.

Regeringen finder ikke, at de nugældende krav vedrørende danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold i tilstrækkelig grad sikrer, at unge udlændinge, som i dag tildeles dansk indfødsret i medfør af indfødsretslovens § 3 A, reelt er integrerede i det danske samfund. Det bemærkes i tilknytning hertil, at der ikke over for denne gruppe af unge udlændinge stilles krav om danskkundskaber på et vist niveau og kendskab til det danske samfund.

Forslaget indebærer på den baggrund en ophævelse af bestemmelsen i indfødsretslovens § 3 A, således at unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, vil være henvist til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation. De unge udlændinge vil i den forbindelse blive stillet over for de almindelige betingelser for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation, herunder de til enhver tid gældende betingelser om danskkundskaber og kendskab til det danske samfund, som er en forudsætning for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

I forbindelse med indførelsen af fuld accept af dobbelt statsborgerskab blev der etableret en 2-årig overgangsordning, hvorefter udenlandske statsborgere, som har været optaget på en lov om indfødsrets meddelelse, der er vedtaget i december 2012 eller senere, med krav om løsning fra hidtidigt statsborgerskab, og som ikke er blevet løst fra deres hidtidige statsborgerskab, kan afgive en erklæring over for Statsforvaltningen, hvorefter de erhverver dansk indfødsret uden at blive løst fra deres hidtidige statsborgerskab, jf. § 4 i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) - herefter lov om dobbelt statsborgerskab. Afgivelse af en sådan erklæring vil ikke omfatte den erklærendes børn.

Hvis en person erhverver dansk indfødsret ved naturalisation eller erklæring i medfør af indfødsretslovens §§ 3, 3 A og 4 samt § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsborgerskab, tilkommer indfødsretten som udgangspunkt også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn.

Regeringen finder ikke, at det er hensigtsmæssigt og rimeligt, at personer omfattet af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab skal vælge mellem enten at lade sig løse fra et hidtidigt statsborgerskab inden for den lovfastsatte løsningsfrist med henblik på at få eventuelle børn omfattet af indfødsretten eller at erhverve dansk indfødsret ved erklæring i medfør af § 4 uden krav om løsning med den konsekvens, at indfødsretten ikke tilkommer den pågældendes børn, herunder adoptivbørn.

Børn af personer omfattet af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab bør ligestilles med børn af personer, der erhverver dansk indfødsret i medfør af de øvrige erklæringsbestemmelser eller ved naturalisation.

Forslaget indebærer på den baggrund en ændring af § 4 i lov om dobbelt statsborgerskab, således at indfødsretten, hvis en person erhverver dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af bestemmelsen, også tilkommer den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det vil være en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret sammen med den erklærende, at den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et adoptivbarn vil det tillige være en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.