Fremsat den 26. februar 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Forslag

til

Lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Kapitel 1

Oprettelse af selvejende institution

§ 1. Med denne lov oprettes Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en selvejende institution.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemsted er Hillerød Kommune.

Kapitel 2

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

§ 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager de opgaver, der tillægges Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i henhold til denne lov og til følgende love:

1) Lov om arbejdsskadesikring.

2) Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

3) Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.

4) Lov om erstatning til besættelsestidens ofre med senere tillæg.

5) Lov om erstatningsansvar.

6) Lov om ophævelse af lov om erstatning for skader ved LSD-behandling.

7) Arbejdsskadeafgiftsloven.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager desuden administrationen af sager, der efter tidligere lovgivning er henlagt til Arbejdsskadestyrelsen på de i stk. 1 nævnte lovområder eller i øvrigt varetages af Arbejdsskadestyrelsen.

§ 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme.

Stk. 2. Finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme, jf. stk. 1, indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beregner og opkræver bidrag til finansieringen af udgifter ved erhvervssygdomme efter §§ 55-58 c i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udbetaler erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i erhvervssygdomssager på grundlag af de afgørelser, der træffes i sagerne, herunder afgørelser fra Ankestyrelsen.

Stk. 4. For Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver efter stk. 1-3 finder kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring anvendelse, for så vidt angår aktuarmæssige forhold, årsrapport og revision, investeringsregler og tilsyn m.v., jf. § 61 i lov om arbejdsskadesikring.

§ 4. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal have en ordning, hvor ansatte, der beskæftiger sig med finansiering og udbetaling på erhvervssygdomsområdet som anført i § 3, via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbindelse med varetagelsen af opgaverne, jf. § 3, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse, såfremt flere end 5 ansatte i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er beskæftiget med opgaver som anført i § 3. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter, at virksomheden har ansat den sjette ansatte.

Stk. 4. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet, finder anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter ordningen i stk. 1.

Stk. 5. Finanstilsynet påser overholdelsen af stk. 1-3. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.

Stk. 6. I forbindelse med Finanstilsynets tilsyn, jf. stk. 5, finder bestemmelserne i §§ 71-76 f i lov om arbejdsskadesikring tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Overtrædelse af stk. 1 straffes med bøde.

§ 5. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med opgaver på erhvervssygdomsområdet som anført i § 3, og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.

Kapitel 3

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ledelse

§ 6. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ledes af en bestyrelse og en direktør.

§ 7. Bestyrelsen består af en formand, som udpeges af beskæftigelsesministeren, og 10 øvrige medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter, jf. stk. 2.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets parter indstiller henholdsvis 5 arbejdsgiverrepræsentanter og 5 arbejdstagerrepræsentanter således:

1) Dansk Arbejdsgiverforening indstiller 3 medlemmer.

2) KL og Danske Regioner indstiller i forening 1 medlem.

3) Finansministeriet indstiller 1 medlem.

4) Landsorganisationen i Danmark indstiller 3 medlemmer.

5) FTF indstiller 1 medlem.

6) Akademikernes Centralorganisation indstiller 1 medlem.

Stk. 3. Bestyrelsens formand og øvrige medlemmer udpeges for 4 år ad gangen. Genudpegning kan finde sted. Et medlem af bestyrelsen kan ikke samtidig være medlem af Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i lov om arbejdsskadesikring. Beskæftigelsesministeren fastsætter formandens honorar.

Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ansvaret for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administreres hensigtsmæssigt og forsvarligt i henhold til denne lov og under behørig hensyntagen til at sikre retssikkerheden for sagens parter.

Stk. 5. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal ved en forretningsorden fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsen af sit virke. Bestyrelsen kan i sin forretningsorden fastsætte bestemmelser om tegningsregler, ligesom bestyrelsen kan meddele prokura og delegere kompetence til direktøren.

Stk. 6. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætter serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v. for den administrative og tekniske bistand, der leveres af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter § 9.

§ 8. Direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forestår den daglige ledelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring under ansvar over for bestyrelsen.

Stk. 2. Direktøren i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er den til enhver tid værende direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Direktøren for Arbejdsmarkedets Tillægspension kan bemyndige en anden ledende medarbejder i Arbejdsmarkedets Tillægspension til at varetage funktionen som direktør i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har givet. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktøren kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til enhver tid drives forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal sikre, at opgaveudførelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder sted på forsvarligt grundlag og således, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har indsigt i og kan vurdere, om opgaveløsningen udføres tilfredsstillende.

Kapitel 4

Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

§ 9. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver varetages med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder opgaver i forbindelse med budget og regnskab. De nærmere vilkår fastsættes i en administrationsaftale mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer bistanden på omkostningsdækket basis.

Stk. 3. I tilfælde af fejl under udførelsen af administrationen bærer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring det økonomiske ansvar. Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at begrænse det økonomiske tab samt berigtige fejlen. Arbejdsmarkedets Tillægspension underretter hurtigst muligt bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om væsentlige fejl.

Stk. 4. Udgifter, jf. stk. 3, fordeles forholdsmæssigt mellem staten, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, og kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5, og § 88 i lov om arbejdsskadesikring, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Finanstilsynet nærmere regler for den endelige fordeling af beløb vedrørende arbejdsulykker, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udreder i medfør af stk. 3, mellem forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, regioner og kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. lov om arbejdsskadesikring § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. lov om arbejdsskadesikring § 48, stk. 5, samt Arbejdsmarkedets Erhvervssik-rings andel for så vidt angår Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikrings opgavevaretagelse på erhvervssygdomssikringsområdet, jf. § 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for den endelige fordeling af beløbet vedrørende erhvervssygdomme mellem branchegrupperne, jf. §§ 58 a og 58 b i arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan forhøje bidraget, jf. § 55, i arbejdsskade-sikringsloven til dækning af udgifterne.

§ 10. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal ved valg af elektroniske løsninger og systemer til brug for varetagelse af opgaver omfattet af denne lov i videst muligt omfang påse, at de valgte løsninger og systemer

1) ikke påvirker omkostningsudviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uhensigtsmæssigt,

2) kan integreres med offentlige løsninger og systemer ved at basere sig på godkendte fælles offentlige standarder og grænseflader,

3) kan integreres med it-systemer i Beskæftigelsesministeriet, som er af betydning for administrationen af de opgaver, der er henlagt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 2, og

4) passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige systemer, så valget af løsninger ikke påvirker omkostningsudviklingen negativt i den øvrige virksomhed, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udøver.

Stk. 2. Ved valg af elektroniske løsninger og systemer, der alene er til brug for løsning af opgaver omfattet af denne lovs § 2, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension inddrage Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse i beslutningen.

Kapitel 5

Digitalisering

§ 11. Beskæftigelsesministeren kan på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område, jf. § 2 og § 3, fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings kommunikation med myndigheder, juridiske personer og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation), herunder i hvilket digitalt format. Ministeren kan herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation. Ministeren kan fastsætte regler om, at digitale meddelelser anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for modtageren.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan udstede visse typer af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Kapitel 6

Optagelse af lån

§ 12. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage korte lån for at sikre dækning af løbende driftsudgifter. Lånet kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage langfristede lån til Arbejdsmarkedets Tillægspensions dækning af udgifter til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter og til brug for tilkøb af eller udvikling af it-løsninger til brug for administration af opgaverne, jf. § 2 og § 3, i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Lånet kan kun optages på grundlag af en fuldt dækkende projektansøgning ved en enstemmig beslutning i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Lånet kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Kapitel 7

Årsregnskab og revision

§ 13. For hvert regnskabsår udarbejder bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring et årsregnskab vedrørende de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager efter § 2. Årsregnskabet består af balance, resultatopgørelse samt noter. Der udarbejdes endvidere i tilknytning til årsregnskabet en ledelsesberetning. Regnskabsåret følger kalenderåret.

Stk. 2. Det reviderede og godkendte årsregnskab samt udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision og forvaltningsrevision samt ledelsesberetningen sendes til beskæftigelsesministeren snarest muligt efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Stk. 3. Årsregnskabet og ledelsesberetningen offentliggøres.

§ 14. Årsregnskabet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal revideres af en statsautoriseret revisor. Revisionen skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. Revisionen omfatter også forvaltningsrevision, men ikke årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger, som indgår i årsregnskabet. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udnævner revisor.

Stk. 3. Revisor har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har betydning for revisionen eller aflæggelse af årsregnskabet.

Stk. 4. Revisor har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Kapitel 8

Tilsyn m.v.

§ 15. Beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen, jf. dog § 3, stk. 4.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgiver årligt en beretning om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings virksomhed med statistiske oversigter til beskæftigelsesministeren. Beretningen skal indeholde en redegørelse om de væsentligste beslutninger, som bestyrelsen har truffet, og oplysninger, som bestyrelsen vurderer, er nødvendige for, at beskæftigelsesministeren kan varetage sin tilsynsforpligtelse på et tilstrækkeligt og betryggende grundlag. Beretningen følger kalenderåret. Beretningen indsendes senest samtidig med årsregnskabet m.v., jf. § 13, stk. 2, og offentliggøres.

Stk. 3. Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i lov om arbejdsskadesikring, afgiver en årlig redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i retspraksis. Beskæftigelsesministeren sender redegørelsen til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er efter anmodning fra beskæftigelsesministeren forpligtet til at udarbejde særlige redegørelser og udlevere materiale, som beskæftigelsesministeren i øvrigt anser for nødvendigt for varetagelsen af tilsynsopgaven. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter.

Stk. 5. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal i øvrigt tilvejebringe og meddele beskæftigelsesministeren oplysninger og udlevere dokumenter, som denne måtte forlange om forhold på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter.

§ 16. Ankestyrelsen skal én gang årligt udarbejde en redegørelse til beskæftigelsesministeren om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen. Redegørelsen skal indeholde statistik over de indbragte sager og angive årsagerne til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser ikke stadfæstes.

Stk. 2. Redegørelsen følger kalenderåret og indsendes senest 6 måneder efter årets afslutning.

Stk. 3. Redegørelsen skal forelægges for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse, der skal have lejlighed til at afgive sine bemærkninger til redegørelsen, inden den sendes til beskæftigelsesministeren.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan anmode Ankestyrelsen om at foretage generelle undersøgelser af praksis på de områder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager, jf. § 2, i det omfang Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer konkrete afgørelser, der efter lovgivningen kan påklages til Ankestyrelsen. De faglige og ressourcemæssige rammer for den enkelte undersøgelse fastlægges ved aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen.

Stk. 5. Ankestyrelsen kan fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indhente sager samt øvrige oplysninger, der er nødvendige for, at Ankestyrelsen kan foretage undersøgelser, som beskæftigelsesministeren rekvirerer i medfør af stk. 4. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som elektronisk form.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 7, stk. 1-3 træder i kraft den 1. maj 2016.

§ 18. Arbejdsmarkedets Tillægspension overtager fra tidspunktet for overdragelsen af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 17, stk. 1, alle medarbejdere, der er ansat i Arbejdsskadestyrelsen eller med tjenestested i Arbejdsskadestyrelsen i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 2. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Tjenestemænd, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 2, og som er ansat i Arbejdsskadestyrelsen eller med tjenestested i Arbejdsskadestyrelsen, bevarer fra tidspunktet for overdragelsen af opgaverne deres tjenestemandsansættelse i staten på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår, og er forpligtet til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 19. Arbejdsmarkedets Tillægspension bærer fra tidspunktet for overdragelsen af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vederlagskrav og andre forpligtelser for de medarbejdere, der overtages efter § 18, stk. 1. Beskæftigelsesministeriet bærer vederlagskrav og andre forpligtelser, der er optjent eller vedrører tiden før overtagelsesdagen, uanset om de på denne dag er forfaldne til betaling.

Stk. 2. Der udarbejdes senest 6 måneder efter overdragelsen sædvanlig refusionsopgørelse vedrørende alle vederlagskrav og andre forpligtelser omfattet af stk. 1 mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og Beskæftigelsesministeriet. Refusionsopgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med normale regnskabsprincipper for periodeafgrænsning. Saldoen berigtiges kontant med tillæg af indskudsbevisrenten p.a. fra 6 måneder efter overtagelsen, til betaling sker.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension dækker fra tidspunktet for overdragelsen af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alle Beskæftigelsesministeriets udgifter til varetagelsen af opgaven som ansættelsesmyndighed for tjenestemænd omfattet af § 18, stk. 2.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeriet friholder Arbejdsmarkedets Tillægspension for ethvert krav efter stk. 1 og 2, som rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension som følge af overtagelsen efter § 18 af medarbejdere, som ikke tiltræder ansættelse hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 20. Beskæftigelsesministeren kan i forbindelse med overdragelsen af opgaver fra staten til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bestemme, at staten beholder ejerskabet til aktiver, der er knyttet til administration af de opgaver, der overflyttes fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Træffer ministeren beslutning om at beholde ejerskabet til aktiverne, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension leje aktiverne, indtil de er endeligt afskrevne. Lejen svarer til afdragsprofilen for de erhvervede aktiver. Når aktiverne er endeligt afskrevne, kan ministeren og Arbejdsmarkedets Tillægspension aftale, at de overdrages til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund for lovforslaget

1.1. Indledning

Regeringen ønsker, at statslige arbejdspladser skal være fordelt i hele landet og tættere på borgerne. Det foreslås, at de opgaver som Arbejdsskadestyrelsen i dag varetager, overføres til en nyoprettet selvejende institution, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som modtager teknisk og administrativ bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Forslaget kræver lovgivning, da opgaverne overføres fra en styrelse under ministeriet til en selvejende institution.

Formålet med lovforslaget er at fastlægge den organisatoriske ramme for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De indholdsmæssige regler for de lovområder, som myndigheden skal varetage, er fortsat beskrevet i de gældende materielle love, herunder arbejdsskadesikringsloven. Hertil kommer opgaver, som er tillagt Arbejdsskadestyrelsen i medfør af tidligere gældende, nu ophævet lovgivning samt tekstanmærkning på finansloven.

Derudover foreslås det at overføre de opgaver, som er tillagt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven, herunder om finansiering og udbetaling, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil efter forslaget være en selvstændig offentligretlig enhed blandt andet således, at forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og de regler i persondataloven, der gælder for offentlige myndigheder, finder direkte anvendelse.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er endvidere underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler og principper ved opgavevaretagelsen som fx ligebehandling, saglighed og tavshedspligt samt åbenhed om beslutningerne.

1.2. Baggrund

Regeringen fremlagde den 1. oktober 2015 en plan for udflytning af ca. 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til landets fire andre regioner. Formålet er, at de statslige arbejdspladser skal være fordelt i hele landet og tættere på borgerne.

Af regeringens plan "Bedre balance - Statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder" fra oktober 2015 fremgår blandt andet:

"Regeringen ønsker at overflytte alle konkrete sagsbehandlingsopgaver vedrørende personskader fra Arbejdsskadestyrelsen til ATP eller Udbetaling Danmark. De konkrete sagsbehandlingsopgaver vedrører arbejdsskadesager, private erstatningssager samt øvrige mindre sagsområder. Området for Klagesager over Arbejdsløshedsforsikring (CKA) samt koordinerings- og udviklingsopgaver på arbejdsskadeområdet påtænkes ikke overflyttet. …"

Regeringen har besluttet at oprette en ny selvejende institution, "Arbejdsmarkedets Erhvervssikring", med tilknytning til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Til forskel fra Udbetaling Danmarks opgaver, er arbejdsskadesikringen arbejdsgiverfinansieret. Det vurderes derfor mest hensigtsmæssigt at oprette en selvstændig myndighed, som drives med bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal overtage alle Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver vedrørende behandling af konkrete sager om personskader efter de lovgivninger, der i dag administreres i Arbejdsskadestyrelsen samt tilstødende områder. Samtidig med nærværende lovforslag fremsættes forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love med det formål at overføre Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver til den nye institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Koordinerings- og udviklingsopgaver på arbejdsskadeområdet overflyttes ikke.

Det foreslås, at administrationen og sagsbehandlingen leveres af Arbejdsmarkedets Tillægspension på omkostningsdækket basis. Arbejdsmarkedets Tillægspension udfører således de daglige driftsopgaver efter aftale med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmarkedets Tillægspension har mange års erfaring med administration i stor skala. Den erfaring skal udnyttes til de nye opgaver.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil efter myndighedsoverdragelsen konsolidere driften af opgaven. Såfremt bestyrelsen for den nye selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beslutter sig for at fortsætte den nuværende proces med indkøb af nyt it-system, vil det påvirke taksterne. Taksterne vil dermed forventeligt stige i 2017 og nogle år frem.

Der er i udgangspunktet tale om at sikre driften inden for de nuværende rammer. Endvidere vil mulighederne for at tilpasse det nye forretningsområde til Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende forretningsmodel blive undersøgt med den hensigt på sigt at udflytte væsentlige dele af sagsbehandlingen til Arbejdsmarkedets Tillægspensions decentrale centre, forventeligt Vordingborg og Haderslev. Der vil i den forbindelse skulle ske afklaring af finansiering af omkostningerne forbundet hermed.

Overførsel af de nuværende medarbejdere i Arbejdsskadestyrelsen vil ske efter reglerne om virksomhedsoverdragelse. De medarbejdere, som er tjenestemandsansat, vil bevare deres statslige ansættelse og blive udlånt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Dette lovforslag indeholder ikke ændringer af tilskadekomnes eller forsikringsselskabernes rettigheder og pligter efter arbejdsskadesikringsloven.

Lovforslag, som følger op på anbefalingerne fra Ekspertudvalget om et moderne arbejdsskadesystem forventes fremsat på et senere tidspunkt. Lovforslaget herom forudsætter en politisk aftale om de enkelte elementer.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil endvidere overtage de opgaver, der i gældende lov er henlagt til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Det drejer sig om opgaverne forbundet med opkrævning af bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne til erstatning og godtgørelse samt administration af sager om anmeldte erhvervssygdomme m.v. og udbetaling af erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager ikke opgaven med at vurdere afgørelser i erhvervssygdomssager med henblik på eventuel anke til Ankestyrelsen over afgørelserne. Denne opgave overtages af en enhed nedsat af bestyrelsen for ATP.

Samtidig med nærværende lovforslag fremsættes forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, lov om arbejdsmiljø og forskellige andre love med det formål at overføre Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver til den nye institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingsopgaver i relation til loven om arbejdsskadesikring i Grønland foreslås ligeledes overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Loven om arbejdsskadesikring i Grønland foreslås i den forbindelse ændret med henblik på at sikre opgaveoverførelsen. Lovforslag herom forhandles med det grønlandske Selvstyre og forventes senere i denne folketingssamling at blive fremsat i Folketinget.

2. Lovforslagets indhold

Kapitel 1 indeholder en bestemmelse om oprettelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Kapitel 2 indeholder bestemmelser om de opgaver, som varetages af Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, og som overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Kapitel 3 indeholder bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ledelse.

Kapitel 4 indeholder bestemmelser om bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til varetagelse af den daglige drift i forbindelse med de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får ansvaret for.

Kapitel 5 indeholder en bestemmelse, der giver beskæftigelsesministeren ret til at fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings kommunikation med andre myndigheder, juridiske personer samt med borgerne skal ske digitalt. Bestemmelsen vil blive udmøntet i overensstemmelse med regeringens it-strategiske målsætninger samt den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Kapitel 6 indeholder en bestemmelse om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings mulighed for at optage kortfristede lån til dækning af udgifter til den daglige drift og langfristede lån til it-projekter.

Kapitel 7 indeholder bestemmelser om udarbejdelse af årsregnskab og revision, herunder om beskæftigelsesministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om budgetter, regnskaber og revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Kapitel 8 indeholder forslag til bestemmelser om beskæftigelsesministerens tilsyn med bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og om redegørelser og undersøgelser fra Ankestyrelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings praksis.

Kapitel 9 indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, herunder om overdragelse af medarbejdere til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ejerskab af aktiver ved overdragelsen af opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

2.1. Organisering og opgaver

2.1.1. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver

2.1.1.1. Gældende ret

Arbejdsskadestyrelsen varetager efter gældende lovgivning behandling af konkrete sager om arbejdsskader efter regler-ne i arbejdsskadesikringsloven og afgiver vejledende udtalelser i sager om personskade, der ikke er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsskadestyrelsen varetager desuden sagsbehandling på en række øvrige lovområder samt sekretariatsbetjening af Erhvervssygdomsudvalget.

2.1.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage Arbejdsskadestyrelsens nuværende opgaver med sagsbehandling af konkrete sager om personskader på en række lovområder, som fremgår af forslagets § 2.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal desuden varetage Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver med finansiering og udbetaling af erstatning og godtgørelse på erhvervssygdomsområdet, jf. forslagets § 3.

Finansiering og udbetaling af arbejdsskadeerstatning vedrørende erhvervssygdomme varetages efter de gældende regler af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som er nedsat i henhold til § 61 i lov om arbejdsskadesikring, og den daglige administration varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås i § 3, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremover varetager Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings nuværende opgaver med finansiering og udbetaling af erstatning og godtgørelse på erhvervssygdomsområdet.

Bortset fra de gældende regler i lov om arbejdsskadesikring § 63 b og § 63 c om en whistleblowerordning for medarbejdere, der er beskæftiget med opgaver i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, vil de materielle regler vedrørende finansiering og udbetaling af arbejdsskadeerstatning vedrørende erhvervssygdomme samt tilsyn fortsat fremgå af lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til forslaget i § 3, samt de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.3.

2.1.2. Ledelsen

2.1.2.1. Bestyrelsen

2.1.2.1.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er en nyskabelse, hvorfor der ikke eksisterer regler om bestyrelsen i en sådan enhed. Da Arbejdsskadestyrelsen er en styrelse i Beskæftigelsesministeriet, har den ingen bestyrelse.

2.1.2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Myndigheden får efter forslaget en selvstændig bestyrelse, som består af en formand, som udpeges af beskæftigelsesministeren, samt 10 øvrige medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter.

Den daglige ledelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forestås af en direktør under ansvar over for bestyrelsen.

Det er bestyrelsens opgave at sikre, at sagsbehandlingen udøves i overensstemmelse med lovgivningen og relevante hensyn i øvrigt. Det er derfor bestyrelsen, der træffer de overordnede og strategiske beslutninger vedrørende den sagsbehandling, der udføres i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder også de overordnede mål. Bestyrelsen beslutter som led heri, hvilke administrative ydelser Arbejdsmarkedets Tillægspension skal levere.

Bestyrelsen har pligt til - via behørig instruktion til og rapportering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings direktør - løbende at påse, at opgaveudførelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring finder sted på forsvarligt grundlag. Til det formål modtager bestyrelsen løbende rapporteringer fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ligesom bestyrelsen udnævner en revisor, som gennemfører en regnskabs- og forvaltningsrevision.

Der henvises til forslaget i § 7.

2.1.2.2. Direktøren

2.1.2.2.1. Gældende ret

Arbejdsskadestyrelsen ledes af en direktør, som ansættes af Beskæftigelsesministeriets ledelse.

2.1.2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter lovforslaget er direktøren for Arbejdsmarkedets Tillægspension - eller en ledende medarbejder, som denne udpeger - direktør for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Den daglige ledelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forestås efter forslaget af direktøren under ansvar over for bestyrelsen. Direktøren skal varetage den daglige drift efter de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet.

Der henvises til forslaget i § 8.

2.1.3. Whistleblowerordning

2.1.3.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er efter de gældende regler omfattet af en whistleblowerordning. Reglerne findes i § 63 b og § 63 c samt i § 76 a, stk. 2, jf. lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 med senere ændringer. Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed med flere andre love (§ 16) til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338 (benævnt »CRD IV«), samt lovændringer, der var nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (benævnt »CRR«), idet CRD IV og CRR tilsammen udgør de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab.

Finanstilsynet fører efter de gældende regler tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, herunder med whistleblowerordningen i § 63 b. Reglerne herom findes i §§ 71-76 f i kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring.

2.1.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det findes hensigtsmæssigt, at de organisatoriske regler vedrørende erhvervssygdomssikringen er samlet i én lov. Bestemmelserne i § 63 b, § 63 c og § 76 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring vedrørende whistleblowerordningen foreslås derfor uændret videreført i nærværende lovforslag som § 4 og § 5. Forslaget indeholder således ingen materielle ændringer.

Der henvises til forslagene i §§ 4 og 5.

2.1.4. Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand

2.1.4.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er en nyskabelse, hvorfor der ikke eksisterer regler om bistand til en sådan enhed. Der findes heller ikke regler om bistand til Arbejdsskadestyrelsen.

2.1.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension, der i forvejen yder teknisk og administrativ bistand til en række lovbundne ordninger, fx Arbejdsgivernes Elevrefusion, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Udbetaling Danmark, også yder teknisk og administrativ bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Administrationen skal efter forslaget ske på omkostningsdækket basis. Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke må tjene eller tabe penge på at administrere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Ydelserne udføres derfor til kostpris.

Samarbejdet mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal i lighed med samarbejdet mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark hvile på det hovedprincip, at bestyrelsen som den øverste ledelse har det overordnede ansvar for myndigheden, mens den daglige drift varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

I forlængelse af forslaget om, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand ydes på omkostningsdækket basis, foreslås det at der i lovforslaget indsættes en bestemmelse om, at et eventuelt økonomisk ansvar for fejl, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte begå i forbindelse med bistanden, bæres af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til forslagene i §§ 9 og 10.

2.2. Digitalisering

2.2.1. Gældende ret

Efter § 34, stk. 1, og § 35, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 med senere ændringer, kan Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætte regler om, at anmeldelse af arbejdsskader skal ske digitalt, og at kommunikationen mellem Arbejdsskadesstyrelsen, forsikringsselskabet og arbejdsgiveren i forbindelse hermed skal foregå digitalt.

Denne hjemmel er begrænset til krav til digitalisering af anmeldelsen, som i dag sker gennem anmeldesystemet EASY. I dag er det således, at arbejdsgiveren udfylder anmeldelsen elektronisk i EASY. Anmeldelsen sendes elektronisk til forsikringsselskabet, som opretter og behandler sagen. Når sagen skal videresendes til Arbejdsskadestyrelsen, sendes materialet i mange tilfælde i fysisk form (altså ikke elektronisk) til Arbejdsskadestyrelsen, som herefter indtaster data i styrelsens sagsbehandlingssystem for at kunne behandle arbejdsskadesagen elektronisk.

Endvidere er det i arbejdsskadesikringslovens § 76 c fastsat, at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Muligheden for effektivisering ved digitalisering til gavn for borgere og andre interessenter skal udnyttes bedst muligt. Det foreslås derfor i forbindelse med overflytning af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af digital kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og borgerne og andre interessenter. Det vil dreje sig om kommunikation og udveksling af oplysninger med blandt andet forsikringsselskaber, læger, hospitaler, arbejdsmedicinske klinikker, fagforbund, advokater, kommuner og andre myndigheder m.v. som er nødvendig for behandlingen af de sager, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. forslaget i § 2, har ansvaret for. De regler, der kan fastsættes i medfør af forslaget til bemyndigelsesbestemmelse herom, vil alene vedrøre kommunikationen mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og dennes interessenter, herunder tilskadekomne og efterladte m.fl.

Det er en forudsætning, at bestemmelsen til enhver tid udmøntes således, at de forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav til den offentlige forvaltning overholdes. Bemyndigelsesbestemmelsen kan ikke benyttes til fuldstændigt at afskære personer fra at henvende sig til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på andre måder end ved elektronisk kommunikation. Bestemmelsen vil i øvrigt skulle udmøntes i overensstemmelse med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes anvendt til at fastsætte nærmere rammer for digital kommunikation på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ansvarsområde, jf. forslaget til § 2 og § 3, herunder til at stille krav om, at it-løsninger skal give mulighed for, at adressater kan modtage advis om nye meddelelser i it-løsningen via mail og sms eller lignende, og om hvornår digitale meddelelser anses for at være kommet frem.

Med bemyndigelsen gives der altså hjemmel til at pålægge borgerne m.v. at anvende digital kommunikation. Men bemyndigelsen tænkes også anvendt til at fastsætte regler om undtagelse af visse områder og grupper af borgere fra kravet om digital kommunikation.

Endelig tænkes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte nærmere regler, der supplerer forvaltningslovens § 32 b, om underskriftskrav på dokumenter, herunder om mulighed for at fravige krav om underskrift i visse situationer. Behovet for en bemyndigelse til at fastsætte supplerende regler skyldes blandt andet, at forslaget til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også angår sager, som ikke er afgørelsessager, fx udtalelser i sager efter Erstatningsansvarslovens § 10, jf. § 81 i lov om arbejdsskadesikring.

Der henvises til forslaget i § 11.

2.3. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings muligheder for at optage lån

2.3.1. Gældende ret

Efter den gældende ordning indebærer Arbejdsskadestyrelsens økonomimodel, at udgifter til bl.a. løn og øvrig drift fordeles jævnt hen over året, mens indtægterne fra takster for afsluttede sager først opkræves sidst på året. Hertil kommer, at takstfinansieringen af Arbejdsskadestyrelsens konkrete sagsbehandling indebærer, at der i de enkelte år kan være overskud eller underskud i driften, som i de efterfølgende år skal udlignes gennem ændringer i taksterne, så indtægterne over en årrække altid modsvarer omkostningerne. Denne økonomimodel vedrørende administrationen af arbejdsskadesager medfører et løbende likviditetsbehov. Behovet for likviditet i året er reduceret som følge af balancepost med midler til afslutning af sagsbehandlingen for sager modtaget i tidligere år.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med overførslen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver, jf. forslaget i § 2 og § 3, er det hensigten at den gældende økonomimodel videreføres.

Det foreslås derfor, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage kortfristede lån i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner for at dække et løbende likviditetsbehov. Økonomimodellen vedrørende administrationen af arbejdsskadesager medfører et løbende likviditetsbehov, bl.a. fordi hovedparten af gebyrindtægterne først opkræves i oktober måned, og fordi underskud i enkelte år først kan dækkes ind via takstforhøjelser to år senere. Behovet for likviditet i året er reduceret som følge af balancepost med midler til afslutning af sagsbehandlingen for sager modtaget i tidligere år.

Forslaget giver mulighed for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring via korte lån løbende kan betale udgifter til driften.

Det foreslås endvidere, at der kan optages langfristede lån til finansiering af de omkostninger, der er forbundet med at gennemføre større it-investeringsprojekter, herunder udgifter til udvikling af nye it-systemer og væsentlig tilpasning af eksisterende it-systemer. Et lån kan kun optages på baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til forslaget i § 12.

2.4. Årsregnskab og revision

2.4.1. Gældende ret

Arbejdsskadestyrelsen er som styrelse i Beskæftigelsesministeriet omfattet af statens regnskabsregler, herunder regnskabsbekendtgørelsen og retningslinjerne i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning.

Styrelsen har siden 2002 årligt offentliggjort en årsrapport med regnskab og beretning om årets faglige og økonomiske resultater.

Arbejdsskadestyrelsen er omfattet af reglerne om revision af statens regnskaber (rigsrevisorloven), jf. § 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslaget indeholder de overordnede krav om udarbejdelse af regnskaber for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver efter forslagets § 2. Desuden indeholder forslaget bestemmelser om revision, som sikrer betryggende indsigt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration og finansielle stilling. De nærmere krav til årsregnskab og revision foreslås fastlagt ved bekendtgørelse udstedt af beskæftigelsesministeren.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får ansvaret for at udarbejde et årligt regnskab samt en ledelsesberetning. Regnskaberne revideres af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal revideres efter princippet om god offentlig revisionsskik og således, at der foretages både forvaltningsrevision og finansiel revision.

Bestyrelsen udarbejder en ledelsesberetning, som bl.a. skal indeholde en gennemgang af bestyrelsens væsentlige beslutninger i løbet af året, herunder særligt oplysninger om beslutninger og forhold, der i væsentlig grad påvirker administrationen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansielle situation i både negativ og positiv retning.

Når bestyrelsen har godkendt regnskabet, skal dette efter forslaget sendes til beskæftigelsesministeren sammen med en udskrift af revisionsprotokollen vedrørende årsregnskabets revision og forvaltningsrevision samt ledelsesberetningen.

Bestemmelserne i §§ 64 - 67 a i lov om arbejdsskadesikring finder anvendelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver med finansiering og udbetaling på erhvervssygdomsområdet efter forslaget til § 3.

Efter overførslen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil Rigsrevisionen fremover revidere ordningerne i henhold til rigsrevisorlovens § 4 og § 6. Revisionsadgang efter rigsrevisorlovens § 4, jf. § 6, indebærer, at Rigsrevisionen kan kræve Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings regnskaber forelagt til gennemgang. Ved gennemgang påser Rigsrevisionen navnlig, at regnskabet er undergivet betryggende revision, at vilkår for virksomheden er opfyldt, og at midlerne er anvendt i overensstemmelse med givne bestemmelser. Desuden påser Rigsrevisionen, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af midlerne. Rigsrevisionen kan enten direkte fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller gennem vedkommende minister få alle materialer og oplysninger, som efter rigsrevisors skøn er af betydning for udførelsen af dennes hverv.

Det forudsættes, at beskæftigelsesministeren ved udnyttelsen af bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om revision også, inden for rammerne af denne lov og rigsrevisorloven, fastsætter nærmere regler om rammer for samarbejdet mellem Rigsrevisor og den valgte revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder at Rigsrevisionen orienteres om den årlige revisionsplan.

Der henvises til forslaget i §§ 13 og 14.

2.5. Tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse m.v.

2.5.1. Gældende ret

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er en nyskabelse. Der findes således ikke lovgivning om tilsyn med denne myndighed. Enhver minister har dog efter gældende ret på ulovbestemt grundlag et ressorttilsyn, inden for sit ministerområde. Beskæftigelsesministeren har således en forpligtelse til generelt at følge med i, om myndigheder m.v. overholder lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets område, og ministeren kan i den forbindelse i nødvendigt omfang reagere i form af retligt uforbindende udtalelser eller henstillinger eller søge Folketingets tilslutning til at ændre lovgivningen.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse. Da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreslås oprettet som en selvejende institution med en ansvarlig bestyrelse, foreslås det, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at bestyrelsen lever op til sit ansvar for at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administreres i overensstemmelse med lovgivningen.

Dette svarer til de rammer for tilsyn, der er fastsat i forhold til Udbetaling Danmarks bestyrelse, jf. § 19 i lov nr. 324 af 11. april 2012 med senere ændringer.

Beskæftigelsesministeren skal ikke kontrollere eller monitorere selve driften i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette er bestyrelsens ansvar. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har således ansvaret for at sikre, at der i administrationsaftalen, der er nævnt i forslaget til § 9, stk. 1, med Arbejdsmarkedets Tillægspension er tilstrækkelige og betryggende aftaler, der medvirker til at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring drives i overensstemmelse med såvel denne lov og de love, der er nævnt i forslaget til § 2, som den øvrige lovgivning.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren udfører sit tilsyn på grundlag af en beretning, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring årligt udarbejder samt det indsendte godkendte og reviderede årsregnskab vedlagt revisionsprotokoller. Beskæftigelsesministeren kan herudover generelt kræve adgang til alle oplysninger om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Herudover kan beskæftigelsesministeren anmode bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at udarbejde særlige redegørelser m.v. om konkrete eller generelle forhold.

Endvidere foreslås det, at beskæftigelsesministeren i øvrigt af bestyrelsen kan forlange enhver oplysning om forhold i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når ministeren som ressortansvarlig har behov for dette fx til brug for besvarelse af folketingsspørgsmål, udviklings- og lovgivningsarbejde og opfølgning på politiske initiativer.

Beskæftigelsesministeriet kan ikke behandle klager over afgørelser i konkrete sager. Afgørelserne kan i overensstemmelse med lovgrundlaget indbringes for Ankestyrelsen.

Klager og lignende fra borgere, kommuner og andre myndigheder over sagsbehandlingens tilrettelæggelse m.v., som ikke har betydning for indholdet af afgørelserne, skal rettes til direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette er en konsekvens af, at behandlingen af arbejdsskadesager m.v. efter overførslen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke længere vil være en opgave, der udføres i et myndighedshierarki med en underordnet styrelse og et overordnet departement.

Som en del af tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse foreslås det, at Ankestyrelsen hvert år udarbejder en redegørelse om sin praksis på de områder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ansvaret for, jf. forslaget til § 2. Desuden foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan anmode Ankestyrelsen om at foretage undersøgelse af praksis på de områder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ansvaret for i medfør af forslaget til § 2, og at rammen for sådanne undersøgelser aftales mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen.

Bestemmelserne om tilsyn i denne lov indskrænker i øvrigt ikke det ulovbestemte ressorttilsyn, som enhver minister har inden for sit ministerområde. Beskæftigelsesministeren har således en forpligtelse til generelt at følge med i, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overholder lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets område, og ministeren kan i den forbindelse i nødvendigt omfang reagere i form af retligt uforbindende udtalelser eller henstillinger, eller beskæftigelsesministeren kan søge Folketingets tilslutning til at ændre lovgivningen.

2.6. Overgangsbestemmelser

2.6.1. Overførsel af medarbejdere

De medarbejdere, der er omfattet af opgavernes overgang fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, stilles således, at de opnår den lønmodtagerbeskyttelse, der følger af lov nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtageres retstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven).

Derved sikres, at medarbejdere, der overvejende eller udelukkende har beskæftiget sig med de arbejdsområder, der overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med § 18, har ret til at følge med opgaverne, når disse overføres.

De tjenestemandsansatte, som overvejende eller udelukkende har beskæftiget sig med de arbejdsområder, der overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, vil følge med opgaverne. Tjenestemændene vil således forblive ansat i staten, men med pligt til at gøre tjeneste hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, der som følge af forslaget skal administrere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der indgås herefter udlånsaftaler mellem Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedets Tillægspension om de nærmere forhold, der skal gælde for netop denne medarbejdergruppe. Udlånsvilkårene skal til enhver tid respektere tjenestemandens rettigheder, herunder at den tjenestemandsansatte alene skal gøre tjeneste i en passende stilling.

Med forslaget følges således den model for tjenestemænd, der tidligere er anvendt i forbindelse med overførslen af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark ved lov nr. 494 af 21. maj 2013.

Der henvises til forslaget i § 18.

2.6.2. Håndtering af aktiver i forbindelse med overdragelse af opgaver fra staten til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Det foreslås, at der fastsættes en særlig overgangsbestemmelse for håndtering af aktiver, der er knyttet til de opgaveområder, hvor administrationen overflyttes fra Beskæftigelsesministeriet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det foreslås i den forbindelse at Beskæftigelsesministeriet kan beholde ejerskabet til aktiver og udleje aktiverne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med en leje, der svarer til statens afskrivning og forrentning af aktiverne i overensstemmelse med den fastsatte afdragsprofil. Når aktiverne er afskrevet, kan ejerskabet overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter vilkår aftalt mellem Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Aktiverne kan efter aftale overdrages vederlagsfrit efter afskrivningsperioden.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige m.v.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget vedrører en overflytning af Arbejdsskadestyrelsens gebyrfinansierede område til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og der forudsættes ingen ændringer i administrationen af arbejdsskadesager eller gebyrfinansieringen heraf. Lovforslaget påvirker derfor ikke de offentlige udgifter. Lovforslaget medfører, at den gebyrfinansierede del af Arbejdsskadestyrelsen overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det medfører, at fastlæggelse af gebyrernes størrelse ikke længere sker på de årlige finanslove, men fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Gebyrernes størrelse skal fortsat afspejle omkostningerne ved administrationen og forventes ikke at blive påvirket af overflytningen. Lovforslaget vil medføre merudgifter til dækning af Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger til implementering af overflytningen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget forventes ikke at ville påvirke erhvervslivets omkostninger, idet overflytningen af Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke skønnes at ville fordyre administrationen på området og gebyrerne vil fortsat skulle afspejle administrationsomkostningerne på området.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget har ingen EU-retlige aspekter.

8. Høring

Forslaget har fra den 17. december 2015 til den 15. januar 2016 været i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.fl.:

Advokatrådet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Arbejdsskadeforeningen AVS, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, DI, Dansk Metal, Datatilsynet, Den danske Aktuarforening, Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark, Det færøske Ulykkesforsikringsråd, Fagligt Fælles Forbund, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, FTF, Grønlands Hjemmestyre, HK/Danmark, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Arbejdsskadede, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Lægeforeningen, Lærernes Centralorganisation, Offentligt Ansattes Organisationer, Producentforeningen, Rederiforeningen af 2010, Sundhedskartellet og Tandlægeforeningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i stk. 1 at oprette en selvstændig forvaltningsenhed, som ved denne lov tillægges myndighedsansvaret for den sagsbehandling, der overføres til myndigheden efter § 2.

Den selvejende institution får navnet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oprettes som en selvstændig selvejende institution, det vil sige en særskilt juridisk enhed med egen bestyrelse og egen økonomi.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har til formål at træffe afgørelser i arbejdsskadesager m.v. samt at varetage finansiering og udbetaling af udgifterne ved erhvervssygdomme i overensstemmelse med afgrænsningen i kapitel 2.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil som offentlig myndighed i relation til borgerne være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven, persondataloven og lov om Folketingets Ombudsmand.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1.1.

I stk. 2 foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring placeres organisatorisk hos Arbejdsmarkedets Tillægspension med hjemsted i Hillerød Kommune.

Til § 2

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage de opgaver, som hidtil er blevet løst af Arbejdsskadestyrelsen, på en række lovområder. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension står for den daglige administration og drift og bistår Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med opgaverne vedrørende sagsbehandling, jf. kapitel 4, samt finansiering og udbetaling på erhvervssygdomsområdet.

De opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage, er beskrevet i lov om arbejdsskadesikring m.fl. som ændret ved det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love.

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring tillægges opgaver i henhold til de gældende love, som fremgår af stk. 1.

Opgaverne består i behandling af sager om personskade m.v. i henhold til følgende love:

1) Lov om arbejdsskadesikring.

2) Lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

3) Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.

4) Lov om erstatning til besættelsestidens ofre med senere tillæg.

5) Lov om erstatningsansvar.

6) Lov om ophævelse af lov om erstatning for skader ved LSD-behandling.

7) Lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (arbejdsskadeafgiftsloven).

De i stk. 1, nr. 5, nævnte opgaver i henhold til lov om erstatningsansvar består i, at Arbejdsskadestyrelsen afgiver vejledende udtalelser, jf. arbejdsskadesikringslovens § 81, i sager om personskade, der ikke i øvrigt er omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Det gælder for eksempel tvister mellem skadelidte og et forsikringsselskab om følgerne af en ulykke, der er omfattet af en privat ulykkesforsikring. Arbejdsskadestyrelsen afgiver tillige vejledende udtalelser efter erstatningsansvarslovens § 10. Det gælder for eksempel for ansvarsskader efter færdselsloven.

De i stk. 1, nr. 4, nævnte tillæg er offentliggjort i lovbekendtgørelserne nr. 282 og 283 af 14. marts 2013 om tillæg til lov om erstatning til besættelsestidens ofre.

Arbejdsskadestyrelsen behandler derudover sager efter ældre lovgivning, hvoraf en del er ophævet, men fortsat anvendes for sager, som er anmeldt, mens lovene var gældende. Tidligere gældende lovgivning anvendes således fortsat ved genoptagelse af sager, som er anmeldt efter disse regelsæt. Disse lovområder henføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område ved forslaget til stk. 2.

Det drejer sig om følgende love:

- Lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der anvendes for arbejdsskader indtrådt eller anmeldt i perioden 1. januar 1993 til 31. december 2003, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000.

- Lov om arbejdsskadeforsikring, der anvendes for arbejdsskader indtrådt eller anmeldt i perioden 1. april 1978 til 31. december 1992, jf. lovbekendtgørelse nr. 450 af 25. juni 1987.

- Lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde (ulykkesforsikringsloven), der anvendes for arbejdsskader indtrådt eller anmeldt i perioden 1. oktober 1933 til 31. marts 1978, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968.

- Lov nr. 80 af 8. marts 1978 om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., der anvendes for skader indtrådt i perioden 1. april 1978 til 31. december 2003.

- Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., der anvendes for skader indtrådt i perioden 1. april 1934 til 31. marts 1978, jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968.

- Lov om invalideforsørgelse, der anvendes for skader indtrådt i perioden 1. januar 1920 til 31. marts 1934, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 14. marts 2013.

- Lov om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 14. marts 2013.

- Lov om krigsulykkesforsikring for søfarende, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948.

- Lov nr. 82 af 8. marts 1978 om erstatning for vaccinationsskader indtrådt i perioden 1. april 1978 til 31. december 2003.

- Lov nr. 234 af 7. juni 1972 om erstatning for vaccinationsskader indtrådt i perioden juni 1972 til 31. marts 1978.

Vaccinationsskader sket fra 1. januar 2004 behandles nu af Patienterstatningen efter reglerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Arbejdsskadestyrelsen behandler tillige efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring sager om erstatning m.m. som følge af skader for henholdsvis personer, der deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indsatte i kriminalforsorgens institutioner m.fl. samt asylansøgere, der deltager i undervisning m.v. Det fremgår af følgende bekendtgørelser:

- Bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

- Bekendtgørelse nr. 410 af 9. april 2015 om erstatning og godtgørelse til indsatte i kriminalforsorgens institutioner og til dømte og prøveløsladte under udførelse af samfundstjeneste for følger af ulykkestilfælde m.v.

- Bekendtgørelse nr. 497 af 3. maj 2010 om undervisning og aktivering m.v. af asylansøgere m.fl.

Arbejdsskadestyrelsen afgiver tillige sagkyndige udtalelser efter § 32, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) til brug for afgørelsen af, om der kan gives tillægsstipendium efter § 7, stk. 3, i SU-loven.

Arbejdsskadestyrelsen behandler desuden i mindre omfang sager, som ikke er henlagt til styrelsen ved lov. Det drejer sig om sager om donorskader, der er opstået før patientforsikringsloven (bloddonorer og nyre- og knoglemarvsdonorer), jf. tekstanmærkning 104 til 16.51.41 om forskellige tilskud på finanslov 2015.

Endelig behandler Center for Arbejdsskader i Grønland, som er en del af Arbejdsskadestyrelsen, sager efter lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lov nr. 1528 af 21. december 2010. Der forventes senere i denne folketingssamling - efter forhandling med det grønlandske Selvstyre - at blive fremsat forslag i Folketinget om ændring af denne lov med henblik på at sikre opgaveoverførslen.

Med forslaget overføres således alle sager, der behandles af Arbejdsskadestyrelsen, til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1.2.

Til § 3

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage finansiering af udgifterne ved erhvervssygdomme og udbetaler erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte i erhvervssygdomssager. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring overtager således efter forslaget de opgaver, som efter gældende regler varetages af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som er en selvejende institution, jf. § 61 i lov om arbejdsskadesikring, ledet af en direktør og en bestyrelse, ophører med at være en selvstændig enhed og fremover er en del af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal efter forslaget til stk. 2 have til opgave efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven at beregne og opkræve bidrag til at finansiere udgifter ved erhvervssygdomme, jf. arbejdsskadesikringslovens §§ 55-58 c. Efter disse regler betaler sikrings-pligtige arbejdsgivere og frivilligt sikrede bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

De materielle regler vedrørende finansiering m.v. af erstatning og godtgørelse i forbindelse med erhvervssygdomme bevares således i lov om arbejdsskadesikring, bortset fra forslagene i dette lovforslag til § 4 og § 5, hvortil der henvises.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal således efter forslagets stk. 3 udbetale erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte på grundlag af de afgørelser herom, som træffes af myndigheden. Desuden foretages udbetalinger på grundlag af afgørelser fra Ankestyrelsen i sager, som er påklaget dertil.

Det præciseres derfor i forslaget i stk. 4, at de gældende regler i arbejdsskadesikringsloven om aktuarmæssige forhold, årsrapport og revision, investeringsregler samt tilsyn m.v. fortsat finder anvendelse for så vidt angår de opgaver, som foreslås overført fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

§ 61 i arbejdsskadesikringsloven ophæves og reglerne i arbejdsskadesikringsloven om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tilpasses til den nye organisering af forsikringsordningen, jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love.

Til § 4 og § 5

Efter de gældende regler i § 63 b og § 63 c i lov om arbejdsskadesikring har Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis opgaver foreslås overført til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. forslaget i § 3, pligt til at etablere en ordning (whistleblowerordning), under hvilken medarbejdere, der beskæftiger sig med finansiering og udbetaling på erhvervssygdomsområdet via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Efter den gældende bestemmelse i § 76 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, finder § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet, anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter § 63 b. Bestemmelserne blev indført ved lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed med flere andre love (§ 16) til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338 (benævnt »CRD IV«), samt lovændringer, der var nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (benævnt »CRR«), idet CRD IV og CRR tilsammen udgør de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab.

Finanstilsynet fører efter de gældende regler tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, herunder med whistleblowerordningen i § 63 b. Reglerne herom findes i §§ 71-76f i kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring. Det fremgår af § 71, stk. 10, 2. pkt., at overtrædelse af § 63 b straffes med bøde.

Af ordensmæssige grunde foreslås bestemmelserne i § 63 b og § 63 c i lov om arbejdsskadesikring sammen med den særlige tavshedspligtsbestemmelse i § 76 a, stk. 2, og bødebestemmelsen i § 71, stk. 10, nr. 2, overført uændret til forslaget til lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, således, at bestemmelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings organisatoriske forhold og den med disse forhold forbundne tavshedspligtsbestemmelse og bødebestemmelse er samlet i én lov. Finanstilsynets tilsyn med whistleblowerordningen foreslås ligeledes uændret videreført. Som led i den foreslåede uændrede videreførelse af de nævnte bestemmelser i lov om arbejdsskadesikring følger bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser i § 4 og § 5 de bemærkninger, der er givet til de enkelte bestemmelser i forslaget til § 16 (til § 63 b, § 63 c og § 76 a, stk. 2) i lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed med flere andre love, med de nødvendige sproglige tilpasninger som følge af forslaget om overflytning af opgaver fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Til § 4.

Det følger af forslaget til stk. 1, der er en uændret videreførelse af § 63 b, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår opgavevaretagelsen efter forslaget til § 3, skal have en whistleblowerordning, hvor institutionens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ansatte eller medlemmer af bestyrelsen.

Kravet om, at der skal være en særlig kanal, skal forstås således, at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til ordningen.

At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig betyder, at der skal være en selvstændig funktion, der er uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan ske uden om de normale procedurer, fx direkte til den afdeling eller medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarlige eller en anden funktion, der er uafhængig af den daglige ledelse, herunder den ansattes foresatte.

At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseelser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som ikke er af afgørende betydning for koncernen eller virksomheden som helhed. Det kan fx være tilfælde, som alene kan medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Muligheden for indberetning af mindre alvorlige forseelser udgør en fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på området. Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke om overtrædelse af den finansielle regulering.

Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gældende regulering, der hører under Erhvervs- og Vækstministeriets ressortområde, som vedrører det område, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. § 71 i lov om arbejdsskadesikring, og som er vedtaget af Folketinget, samt bekendtgørelser og anden lovgivning udstedt i medfør heraf, samt den til enhver tid direkte gældende EU-retlige regulering på det finansielle område, heriblandt forordninger og direkte gældende niveau 2-regulering (fx bindende tekniske standarder), som har direkte virkning for danske virksomheder i den finansielle sektor, og som Finanstilsynet fører tilsyn med. For love, som både Finanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes den eller de bestemmelser, som andre fører tilsyn med, ikke af lovforslaget, jf. § 71 i lov om arbejdsskadesikring.

Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af Retsinformation og EU-tidende.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal følge persondataloven samt Datatilsynets retningslinjer og praksis på området for etablering af whistleblowerordninger. Bortset fra den ovenfor beskrevne fravigelse af Datatilsynets praksis vedrørende hvilke forhold, der kan indberettes om, tilsigter lovforslaget ikke en ændring af den eksisterende regulering på persondataområdet. På tilsvarende måde hører tilladelse til behandling af personoplysninger i forbindelse med virksomheders whistleblowerordninger samt tilsyn hermed fortsat under Datatilsynets kompetence.

Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet således, at indberetninger om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings overtrædelse eller potentielle overtrædelse af finansiel regulering skal kunne foretages anonymt.

At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebærer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette fuldstændigt anonymt, fx via en intranetløsning i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvor der kan indsendes indberetninger uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af computerens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som udgangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarlige. Anonyme henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mulighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet medfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i tilfælde af anonyme indberetninger ikke ved, hvem der har foretaget indberetningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte, der anvender ordningen, kan være fuldstændig anonyme, idet det kan være svært for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse til virksomheden, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat kan eksempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens andre ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt over for en kollega eller over for virksomheden.

En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller potentiel overtrædelse af virksomhedens forpligtelser, også selvom denne ikke kan henføres til en enkelt person, men eksempelvis skyldes en grundlæggende systemfejl i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der vil tillige kunne blive indberettet om overtrædelser, der skyldes undladelser. Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har valgt at outsource en del af de forpligtelser, der påhviler virksomheden til en ekstern virksomhed, vil de ansatte i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også kunne indberette til virksomhedens whistleblowerordning om manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos den eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksomhed vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan outsource en whistleblowerordning til en ekstern leverandør. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter lovgivningen, og ved benyttelse af outsourcing er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring således fortsat ansvarlig for, at ordningen lever op til lovgivningens krav. En virksomhed, som varetager, administrerer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal være opmærksom på anden særlovgivning, der kan være til hinder herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, skal endvidere også være opmærksom på eventulle lovbestemte oplysningsforpligtelser efter fx hvidvaskloven etc., som virksomhederne kan være underlagt, idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at ændre herpå.

Forslaget til stk. 2, der er en uændret videreførelse af § 63 b, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, fastslår, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan opfylde kravet om en whistleblowerordning i forslaget til stk. 1 via kollektiv overenskomst. I praksis betyder dette, at arbejdsmarkedets parter efter aftale med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har mulighed for at etablere en ordning i fx et fagforbund, hvortil ansatte i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan indberette overtrædelser. Whistleblowerordninger oprettet via kollektiv overenskomst eller via Arbejdsmarkedets Tillægspension skal leve op til kravene i forslaget til stk. 1 som beskrevet ovenfor.

Det foreslås i stk. 3, der er en uændret videreførelse af bestemmelsen i § 63 b, stk. 3, at forslaget i stk. 1 alene finder anvendelse, såfremt flere end 5 medarbejdere i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er beskæftiget med opgaver som anført i § 3. Det foreslås endvidere, at ordningen skal være etableret senest 3 måneder efter, at beskæftigelsen af den sjette medarbejder i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er påbegyndt.

Forslaget indebærer, at for det tilfælde, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kun beskæftiger 5 ansatte eller færre, findes det ikke at være proportionalt at kræve, at virksomheden skal etablere en whistleblowerordning. Den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet fastsætter en bagatelgrænse for 5 ansatte eller derunder. Det foreslås derfor i stk. 3, 1. pkt., at bestemmelsens forslag til stk. 1 og 2 alene finder anvendelse hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring beskæftiger flere end 5 ansatte. For at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har den fornødne tid til at etablere ordningen ved overskridelser af grænsen på 5 beskæftigede, foreslås det i stk. 3, 2. pkt., at ordningen nævnt i forslaget til stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har beskæftiget den sjette ansatte.

Det foreslås i stk. 4, som er en uændret videreførelse af § 76 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet, finder anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter ordningen foreslået i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4, henviser til bestemmelsen i § 354 g i lov om finansiel virksomhed, der indeholder et forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet. Finanstilsynet må således ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed, herunder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering.

Finanstilsynet kan efter bestemmelsen i visse tilfælde videregive oplysningerne, men som udgangspunkt medfører § 354 g, at oplysningerne ikke kan videregives. Bestemmelsen er en undtagelse til det generelle princip om offentlighed og partsaktindsigt i forvaltningen.

Det foreslås endvidere i stk. 5, som er en uændret videreførelse af § 63 b, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, kan dispensere fra kravet i det foreslåede stk. 1. Dispensation kan alene gives, hvor der foreligger særlige forhold som tilsiger, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etablering af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være, hvis overskridelsen af grænsen på 5 ansatte er midlertidig, eller hvis virksomheden er under afvikling.

Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt informationerne, der indberettes via ordningen, skal videregives til Finanstilsynet. Pligten til at videregive informationerne kan følge af anden særlovgivning, jf. fx hvidvaskloven.

Finanstilsynet fører efter de gældende regler tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, herunder med whistleblowerordningen i den gældende § 63 b i lov om arbejdsskadesikring. Reglerne herom findes i §§ 71-76 f i kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013.

Det foreslås i stk. 6, som en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings opgaver lægges ind under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. forslaget i § 3, og idet der ikke tilsigtes nogen ændring i Finanstilsynets tilsyn med de opgaver, der med forslaget overføres til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at reglerne om Finanstilsynets tilsyn i §§ 71-76 f i kapitel 11 i lov om arbejdsskadesikring finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i stk. 7, at overtrædelse af den foreslåede § 4, stk. 1, om pligt til at oprette en whistleblowerordning, straffes med bøde. Med forslaget kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som juridisk person samt Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse og direktion idømmes en bøde for manglende oprettelse af en whistleblowerordning. Ved vurderingen af om der er foretaget en overtrædelse, skal der lægges vægt på om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har oprettet og anmeldt en ordning til Datatilsynet, samt hvorvidt ordningen er effektiv, herunder hvorvidt ordningen er indrettet på en sådan måde, at indberetningerne reelt kan foretages anonymt. Det vil blive opfattet som en skærpende omstændighed, hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som følge af en inspektion har modtaget påbud fra Finanstilsynet om oprettelse af en ordning, eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har modtaget risikooplysninger om, at ordningen er indrettet på en måde således, at indberetningerne ikke reelt kan indberettes anonymt.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, der er en uændret videreførelse af § 63 c, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring må således ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens, herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en whistleblowerordning i virksomheden. Indberetning til whistleblowerordninger etableret via kollektiv overenskomst eller via Arbejdsmarkedets Tillægspension efter det foreslåede § 4, stk. 2, er også omfattet af bestemmelsen.

Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller meddelelse til Finanstilsynet eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings whistleblowerordning omhandlende virksomhedens, herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering.

Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedigelse fx være degradering, forflyttelse, chikane eller lignende.

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelsesområde, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings whistleblowerordning, og det er en forudsætning, at der er årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller de ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indberettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til virksomhedens whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet. At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som besluttes efter den ansatte har indberettet en virksomheds overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings whistleblowerordning.

Videre foreslås det i stk. 2, der er en uændret videreførelse af § 63 c, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, at ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med opgaver på erhvervssygdomsområdet som anført i § 3, og sagens omstændigheder i øvrigt.

Det foreslås således, at den ansatte i tilfælde af overtrædelse af forslaget i stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven.

Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstatningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for den ansatte. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen, men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den enkelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modtager erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelserne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er opfyldt.

Den ansatte kan dog ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørelse i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige aftaler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal domstolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i ligebehandlingsloven.

En ansat, der mener at have været udsat for repressalier med videre som følge af en indberetning om overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings whistleblowerordning, skal gøre krav på godtgørelse gældende over for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved de almindelige domstole, som på baggrund af sagens omstændigheder vil kunne tilkende den ansatte en godtgørelse. Uoverensstemmelser efter bestemmelsen kan for det overenskomstdækkede områdes vedkommende også behandles i det fagretlige system, fx voldgift.

Det foreslås i stk. 3, der er en uændret videreførelse af § 63 c, stk. 3, i lov om arbejdsskadesikring, at forslaget i stk. 1 og 2 ikke ved aftale kan fraviges til ugunst for den ansatte. Det foreslås således, at bestemmelserne i forslaget til stk. 1 og 2, ikke ved forudgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst for den ansatte. Forslaget i stk. 3 er ikke til hinder for aftaler, der stiller den ansatte bedre, end den ansatte er stillet efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end bestemmelsen tilsiger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3.

Til § 6

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ledes af en bestyrelse og en direktør.

Etableringen af en ny, selvstændig myndighed med en ansvarlig bestyrelse bygger på erfaringerne fra Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012.

Det forudsættes, at direktøren og bestyrelsen sammen sikrer et grundlag for forsvarlig drift af myndigheden.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at der etableres en bestyrelse bestående af en formand og 10 øvrige medlemmer, som alle udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter. Udpegning af medlemmerne sker efter reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd.

Det fremgår af forslagets stk. 2, hvilke organisationer der indstiller medlemmer til bestyrelsen. Der indstilles 5 arbejdsgiverrepræsentanter og 5 arbejdstagerrepræsentanter.

Det foreslås i stk. 3, at medlemmerne udpeges for en periode på 4 år og kan genudpeges.

Ved udpegning af et nyt medlem inden for en udpegningsperiode udpeges det nye medlem alene for den resterende udpegningsperiode. Beskæftigelsesministeren kan undlade at følge en indstilling eller trække en udpegning tilbage, hvis en eller flere bestyrelsesmedlemmers personlige forhold gør den eller de pågældende personer uegnede til fortsat at varetage hvervet som bestyrelsesmedlem. Dette kan for eksempel være tilfældet ved sygdom, eller hvis et medlem af bestyrelsen skifter arbejde således, at der opstår habilitetsproblemer ved fortsat medlemskab af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Efter forslaget til stk. 3, 3. pkt., vil et medlem ikke samtidig kunne være medlem af Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i lov om arbejdsskadesikring. Dette fremgår også af forslaget i § 1, nr. 10 til § 9, stk. 4, i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love. Forslaget svarer til den nugældende § 61, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring, hvorefter et medlem af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke samtidig kan være medlem af Erhvervssygdomsudvalget.

Beskæftigelsesministeren fastsætter honorar til formanden for bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. det foreslåede stk. 3, 4. pkt.

I stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen får det overordnede ansvar for driften af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det forudsættes, at det enkelte bestyrelsesmedlem får et normalt bestyrelsesansvar.

Bestyrelsen får til opgave at træffe de overordnede og strategiske beslutninger vedrørende sagsbehandlingen m.v. i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Bestyrelsen vil som led heri have ansvaret for at sikre, at administrationsaftalen med Arbejdsmarkedets Tillægspension indeholder tilstrækkelige og betryggende aftaler til at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaveløsning sker i overensstemmelse med såvel denne lov som den øvrige lovgivning.

Det forudsættes i den forbindelse også, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sikrer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension gennem administrationsaftalen forpligtes til at fremlægge alle de oplysninger og dokumenter, som bestyrelsen vurderer nødvendige for bestyrelsens arbejde og efterlevelse af det ansvar, der følger af denne lov.

Det er i forslaget forudsat, at det alene er bestyrelsen, der har ansvaret for driften af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at bestyrelsen i sin forretningsorden etablerer et forretningsudvalg, der efter delegation fra bestyrelsen kan træffe beslutninger.

I stk. 5 foreslås det, at bestyrelsen ved en forretningsorden skal fastsætte nærmere bestemmelser om udførelsen af sit virke. Det foreslås, at bestyrelsen i denne forretningsorden kan fastsætte nærmere bestemmelser om tegningsregler, det vil sige regler om, hvornår myndigheden bliver forpligtet ved aftaler, som indgås på myndighedens vegne af medlemmer af direktion og bestyrelse. Bestyrelsen kan efter den foreslåede bestemmelse delegere kompetence til direktøren og meddele prokura til denne, det vil sige give fuldmagt til, at direktøren kan handle på myndighedens vegne i forhold, som vedrører den almindelige drift.

I stk. 6 foreslås det, at det er bestyrelsen, der under hensyn til omkostningerne og lovgivningskrav beslutter, hvad Arbejdsmarkedets Tillægspension skal levere, det vil sige de enkelte administrative ydelser, serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v., og indgår aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension herom. Det foreslås, at der udarbejdes en administrationsaftale indeholdende en specifikation af ydelserne, herunder en beskrivelse af serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v., indsigt og rapporteringskrav samt øvrige vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Herudover forudsættes det, at bestyrelsen leder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med lovgrundlaget, vedtager en forretningsorden, jf. stk. 5, sikrer en effektiv og billig administration af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og godkender Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings budget, regnskaber og aktivitetsplaner, ligesom bestyrelsen får pligt til via behørig instruktion til og rapportering fra direktøren løbende at påse, at opgaveløsningen, der udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, finder sted på forsvarligt grundlag. Til det formål forudsættes bestyrelsen at modtage løbende rapporteringer fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom bestyrelsen udnævner en revisor, som gennemfører regnskabs- og forvaltningsrevision, jf. forslaget til § 14, stk. 1 og 2.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.1.

Til § 8

Det foreslås i stk. 1, at den daglige ledelse udføres under ansvar over for bestyrelsen. Det forudsættes, at direktøren udøver ledelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med de interesser, som myndigheden måtte have, og at direktøren og bestyrelsen sammen sikrer et grundlag, der understøtter transparens og forsvarlig drift.

Det foreslås i stk. 2, at den daglige ledelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forestås af en direktør, som er den til enhver tid værende direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne kan bemyndige en anden ledende medarbejder i Arbejdsmarkedets Tillægspension til at varetage funktionen som direktør.

I stk. 3 foreslås det i forlængelse af stk. 1, at direktøren skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet.

Den daglige ledelse efter stk. 1 omfatter ikke dispositioner, der efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings forhold er af usædvanlig art eller har stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktøren kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

I stk. 4 foreslås det, at det er direktørens opgave at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til enhver tid drives forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder.

I stk. 5 foreslås det, at direktøren skal sikre, at opgaveudførelsen finder sted på forsvarligt grundlag og således, at bestyrelsen har indsigt i og kan vurdere, om opgaveløsningen udføres tilfredsstillende.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.2.

Til § 9 og § 10

Da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er en ny myndighed findes der ikke regler om, hvordan myndigheden skal varetage sine opgaver.

Til § 9

Forslaget til § 9 om Arbejdsmarkedets Tillægspensions varetagelse af administrativ og teknisk bistand på omkostningsdækket basis og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings ansvar for fejl svarer til § 15, stk. 1 og 2, i lov om Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012. Dog er stk. 3 om det økonomiske ansvar for fejl, som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte begå i forbindelse med administrationen, tilpasset i forhold til de særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til finansieringen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område.

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver efter denne lov varetages efter en model ifølge hvilken, Arbejdsmarkedets Tillægspension yder administrativ og teknisk bistand, herunder til opgaver i forbindelse med budget og regnskab. Arbejdsmarkedets Tillægspension får således til opgave at stå for den daglige drift af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter instruks fra bestyrelsen og direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension yder bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i henhold til denne lov samt lovgivning inden for de sagsområder, der er nævnt i forslagets § 2. Det samlede lovgrundlag vil fastlægge de nærmere rammer for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings virke i forhold til opgaver, ledelse, regnskab, revision, klageregler m.v.

Efter forslaget i § 7 er Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse overordnet ansvarlig for myndighedens administration, mens den daglige drift varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension under daglig ledelse af direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal efter forslaget i § 9 yde teknisk og administrativ bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og således varetage de opgaver vedrørende sagsbehandlingen, anerkendelse, tilkendelse m.v., som overlades til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i henhold til lovforslagets § 2.

Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension som led i den administrative bistand forud for regnskabs-årets begyndelse skal udarbejde et budget for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder for Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand for det kommende år. Budgettet udarbejdes inden for rammerne af de regler, beskæftigelsesministeren udsteder i medfør af forslaget i § 14, stk. 5.

Det forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse som overordnet ansvarlig skal godkende budgettet.

De nærmere rammer og vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser fastlægges i en administrationsaftale med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Administrationsaftalen udarbejdes under hensyntagen til de principper og metoder samt vilkår, som er fastlagt for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser til andre lovbundne ordninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension har inden for lovgivningens og administrationsaftalens rammer frihed til at tilrettelægge arbejdets udførelse og vælge, hvilke medarbejdere, der skal løse opgaverne i forbindelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har retten til og ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre opgaverne for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i overensstemmelse med administrationsaftalen og lovgivningen fra tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er i overensstemmelse med § 3, nr. 4, i lov om behandling af personoplysninger, jf. lov nr. 429 af 31. maj 2000, dataansvarlig for behandlingen af oplysninger i forbindelse med varetagelsen af myndighedens opgaver. Arbejdsmarkedets Tillægspension, som behandler oplysninger på vegne af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, er databehandler.

Forslaget indebærer i forhold til kontakt til borgere og offentligheden, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings kontakt til borgeren og offentligheden altid sker fra Arbejdsmarkedets Tillægspension i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings navn.

Forslaget indebærer for så vidt angår it-rettigheder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har alle rettighederne til det it-programmel og det it-udstyr, som anvendes ved leveringen af ydelser i henhold til administrationsaftalen, jf. dog § 20 om håndtering af aktiver, ifølge hvilken bestemmelse beskæftigelsesministeren kan beslutte at beholde ejerskabet til aktiver knyttet til de opgaver, der flyttes.

I stk. 2 foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension leverer bistanden på omkostningsdækket basis. Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle omkostninger forbundet med opgaveløsningen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med udgangspunkt i principperne i budgetvejledningen for fastsættelse af størrelsen af afgifter og gebyrer. Der skal således være balance mellem omkostninger og indtægter over en flerårig periode. Forslaget indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings betaling for bistanden finansieres via gebyrer, jf. § 59 og § 81 i lov om arbejdsskadesikring.

Forslaget indebærer desuden, at administration, sagsbehandling, den it-mæssige understøttelse, personale, andre ressourcer m.v. leveres på omkostningsdækket basis, dvs. uden avance.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bærer det økonomiske ansvar for fejl, begået af Arbejdsmarkedets Tillægspension under udførelse af bistanden.

Forslaget i stk. 3, 1. pkt., er begrundet i, at Arbejdsmarkedets Tillægspension som følge af, at varetagelsen af bistanden vil ske på omkostningsdækket basis, ikke kan påtage sig et økonomisk erstatningsansvar for eventuelle tab ved ansvarspådragende fejl under udførelsen af bistanden, da der ikke etableres en risikomargin (avance), som kan dække et sådant tab. Modellen for betaling og ansvar i forslaget til stk. 2 og stk. 3, understøtter dermed en afgørende forudsætning om, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger. Den foreslåede model etablerer byrdemæssigt samme situation, som hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring selv løste opgaven.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension har pligt til at begrænse et økonomisk tab mest muligt samt berigtige fejl, jf. forslaget i 1. pkt.

Det foreslås endvidere i stk. 3, 3. pkt., at Arbejdsmarkedets Tillægspension hurtigst muligt skal underrette Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse om væsentlige fejl. Det gælder alle væsentlige fejl, og ikke kun økonomiske fejl, og ikke kun ansvarspådragende fejl begået overfor 3. mand i forbindelse med bistanden.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3, drejer sig således alene om ansvar for fejl i forbindelse med selve bistanden, fx hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension på ansvarspådragende måde har påført 3. mand økonomisk tab i forbindelse med kontraktretlige forpligtelser. Arbejdsmarkedets Tillægspension har således ikke det økonomiske ansvar for eventuelle ansvarspådragende fejl i forbindelse med bistanden til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Forslaget indebærer ingen ændring i finansieringen af merudgifter til udredning af øgede erstatninger m.v. - herunder merudgifter på erhvervssygdomsområdet - der følger af ændring af afgørelser i ankesystemet eller ved domstolene, herunder EU-domstolen, eller som følger af ny lovgivning. Det vil sige, at forsikringsselskaberne og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår opgaver efter § 3, som det sker efter det gældende regelsæt må opkræve præmie og bidrag fra arbejdsgiverne til finansiering af udgifterne til erstatning m.v. og administration. Det vil således som i dag også fremover være arbejdsgiverne, der efter regler fastsat i medfør af § 48, stk. 6, i lov om arbejdsskadesikring betaler alle udgifter til erstatning m.v. og administration af arbejdsskadeområdet. Dette gælder også for de selvforsikrede arbejdsgivere.

Det foreslås i stk. 4, at udgifter til erstatning til tredjemand efter stk. 3 fordeles forholdsmæssigt mellem staten, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring, og kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5, og § 88 i lov om arbejdsskadesikring, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for erhvervsevnetab, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt efter arbejdsskadesikringsloven. Herved sikres, at alle bidragydere medvirker til finansieringen af udgifterne. Fordelingen svarer til fordelingen af arbejdsmiljøbidraget efter § 68, stk. 2, 2. pkt., i arbejdsmiljøloven.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for den endelige fordeling af beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udreder i medfør af stk. 3, mellem forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, regioner og kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. lov om arbejdsskadesikring § 48, stk. 6, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. lov om arbejdsskadesikring § 48, stk. 5. Dette svarer til gældende fordeling efter § 48, stk. 6, i lov om arbejdsskadesikring.

Det forudsættes, at bemyndigelsen udnyttes således, at den endelige fordeling af udgifter, der afholdes til dækning for tredjemands tab sker efter de samme principper som efter § 48, stk. 6, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 med senere ændringer.

For så vidt angår fordelingen af udgifterne vedrørende erhvervssygdomme foreslås det, at disse fordeles på de enkelte branchegrupper, jf. §§ 58 a og 58 b i arbejdsskadesikringsloven. Branchegrupperne er økonomisk selvbærende grupper. Der forudsættes en ligelig fordeling af udgifterne mellem branchegrupperne.

Endeligt foreslås det, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan forhøje bidraget efter § 55 til dækning af udgifterne.

Efter gældende praksis vil tredjemands tab ligeledes skulle dækkes over Arbejdsskadestyrelsens driftsbudget. Det vil primært sige over taksterne efter § 59. Den foreslåede ordning med hensyn til finansieringen af udgifterne svarer derfor principielt til gældende praksis.

Den foreslåede fordeling af de samlede udgifter er baseret på kendte fordelingsmodeller.

Til § 10

Forslaget til § 10, som fastlægger rammerne for Arbejdsmarkedets Tillægspensions valg af elektroniske løsninger og systemer til brug for bistanden, jf. forslaget i § 9, ved varetagelse af opgaver efter forslaget til denne lov, svarer til § 15, stk. 3 og 4, i Lov om Udbetaling Danmark, jf. lov nr. 324 af 11. april 2012, dog således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer ud over de hensyn, der er opregnet i de nævnte bestemmelser i Udbetaling Danmark loven, også generelt skal tage hensyn til, at løsningerne og systemerne kan integreres med andre it-systemer, som er af betydning for administrationen af de opgaver, der henlægges til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter forslagene til §§ 2 og 3.

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer til brug for løsning af opgaverne i videst muligt omfang skal påse, at de valgte løsninger og systemer tager højde for en række hensyn.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal påse, at de valgte løsninger og systemer i videst muligt omfang ikke påvirker omkostningsudviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uhensigtsmæssigt.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal påse, at de valgte løsninger og systemer i videst muligt omfang kan integreres med offentlige it-systemer og løsninger ved at basere sig på godkendte fællesoffentlige standarder og grænseflader.

Det foreslås i stk 1, nr. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal påse, at de valgte løsninger og systemer i videst muligt omfang tager hensyn til, at løsningerne og systemerne kan integreres med andre it-systemer, som er af betydning for administrationen af de opgaver, der er henlagt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. For så vidt angår nr. 3, bemærkes, at det med forslaget forudsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inddrager Beskæftigelsesministeriet i forbindelse med valg af elektroniske løsninger og systemer, således at der tages hensyn til integrationen med it-systemer, som er af betydning for administrationen af opgaver, der hører under Beskæftigelsesministeriet med tilhørende styrelser, fx i Arbejdstilsynet. Det forudsættes i øvrigt, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer tager hensyn til, at det skal være muligt for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring uden videre og uden væsentlige omkostninger og inden for en rimelig, kort frist at få udleveret data samt kopi af nødvendigt specialudviklet programmel med tilhørende dokumentation, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har forestået udviklingen af, hvis den nuværende administrationsordning, jf. forslaget til § 9, skulle blive ændret.

Endelig foreslås det i stk. 1, nr. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal påse, at de valgte løsninger og systemer i videst muligt omfang i øvrigt passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige systemer, så valget af løsninger ikke påvirker omkostningsudviklingen negativt i den øvrige virksomhed, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udøver.

I stk. 2, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer, der alene er til brug for løsning af opgaver omfattet af denne lovs §§ 2 og 3, skal inddrage Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse i beslutningen.

Med forslaget forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension sikrer Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse afgørende indflydelse ved valg af elektroniske løsninger og systemer, der alene er til brug for løsning af opgaver omfattet af forslagene i §§ 2 og 3. Under henvisning til forslaget om bestyrelsens pligt til at vedtage en forretningsorden, jf. forslaget i § 7, stk. 5, kan der i denne fastsættes nærmere retningslinjer for behandlingen af sådanne sager.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.4.

Til § 11

Efter § 34, stk. 2, og § 35, stk. 4, i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 med senere ændringer, kan Arbejdsskadestyrelsens direktør fastsætte regler om, at anmeldelse af arbejdsskader skal ske digitalt, og at kommunikationen i ulykkessager mellem Arbejdsskadesstyrelsen, forsikringsselskabet og arbejdsgiveren i forbindelse hermed skal foregå digitalt.

For så vidt angår anmeldelse af erhvervssygdomme gælder det samme for kommunikationen mellem Arbejdsskadestyrelsen og lægen/tandlægen.

Disse hjemler er begrænset til krav til digitalisering af anmeldelsen, som i dag sker gennem anmeldesystemet EASY. I dag er det således, at arbejdsgiverne udfylder anmeldelserne elektronisk i EASY. Denne sendes elektronisk til forsikringsselskaberne, som opretter og behandler sagen. Når sagen skal videresendes til Arbejdsskadestyrelsen, sendes materialet i mange tilfælde i fysisk form (altså ikke elektronisk) til Arbejdsskadestyrelsen, som herefter indtaster data i styrelsens sagsbehandlingssystem for at kunne behandle arbejdsskadesagen elektronisk.

Endvidere er det i arbejdsskadesikringslovens § 76 c fastsat, at erhvervs- og vækstministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister fastsætte regler om borgerens ret til at anvende digital kommunikation ved borgerens henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen kan dog ikke anvendes til at forpligte borgeren eller en virksomhed m.v. til at kommunikere digitalt med det offentlige eller til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings pligt til kommunikere med borgere m.v. i elektronisk form.

Det foreslås derfor i stk. 1, at beskæftigelsesministeren på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område, jf. §§ 2 og 3, kan fastsætte regler om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings kommunikation med myndigheder, juridiske personer og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation), herunder i hvilket digitalt format. Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler, der fraviger formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation. Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om, at digitale meddelelser anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for modtageren.

Forslaget skal give mulighed for effektivisere sagsgangene på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaveområder bedst muligt. Bemyndigelsen angår fastsættelse af regler om digital kommunikation og udveksling af oplysninger med blandt andet tilskadekomne, efterladte, forsikringsselskaber, læger, hospitaler, de arbejdsmedicinske klinikker, fagforbund, arbejdsgivere, advokater, kommuner og andre myndigheder m.v., som er nødvendig for behandlingen af de sager og opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. forslagene i §§ 2 og 3, har ansvaret for.

Forslaget skal således medvirke til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, i takt med den teknologiske udvikling, stiller lettilgængelige digitale værktøjer til rådighed for borgeren og på længere sigt kan indfase øget brug af digital kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og institutionens interessenter. Forslaget vil desuden give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mulighed for at udnytte informationsteknologierne til at digitalisere administrative rutiner og indføre digital administration.

Beskæftigelsesministeren har efter forslaget mulighed for at fastsætte regler om pligt til elektronisk kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og andre myndigheder og juridiske personer og mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og borgere (digital kommunikation). Regler fastsat i medfør af bestemmelsen vil således fx omfatte kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forsikringsselskaber, indhentelse af akter fra kommunerne i fx sygedagpengesager, indhentelse af lægeerklæringer og journaloplysninger fra læger og hospitaler samt kommunikation med arbejdsgivere, tilskadekomne og deres repræsentanter.

Ved udstedelse af regler efter forslaget i stk. 1, skal beskæftigelsesministeren sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsbehandlingssystemer fortsat kan leve op til de forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning. Det samme gælder ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Arbejdsmarkedets Tillægspensions praktiske udmøntning af digitaliseringstiltag i medfør af de udstedte regler. Det gælder fx krav om opbevaring af autentiske kopier, autenticitetskrav (således at indholdet af afsendte meddelelser ikke kan ændres), kundgørelse af afgørelser, mulighed for partsrepræsentation, krav til registrering og søgemuligheder i it-systemerne af hensyn til mulighed for fx ligebehandling, håndtering af personoplysninger m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes herunder anvendt til at stille krav om, at it-løsninger skal give mulighed for, at adressater kan modtage advis om nye meddelelser i it-løsningen via mail og sms eller lignende, og om hvornår digitale meddelelser anses for at være kommet frem.

Forslaget indebærer, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at henvendelser fra borgeren skal sendes digitalt, samt at borgeren har pligt til at modtage meddelelser og afgørelser fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring via digitale løsninger. Der kan herunder fastsættes regler om, at henvendelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, kan afvises af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås endvidere i stk. 1, at beskæftigelsesministeren på de områder, hvor der indføres pligt til elektronisk kommunikation, kan fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation, for eksempel indirekte eller direkte krav om skriftlighed eller brug af blanketter, særlige erklæringer m.v. Beskæftigelsesministeren kan ligeledes fastsætte regler om, hvilke digitale formater, der må anvendes ved henvendelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hensigten er at sikre, at kommunikationen kan ske i elektronisk form.

Det foreslås endelig i stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten, dvs. de fysiske eller juridiske personer, der er part eller på anden måde er involveret i en sag omfattet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område, jf. forslagene til §§ 2 og 3, samt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når denne institution som led i opgavevaretagelsen, jf. forslagene til §§ 2 og 3, selv er adressat for meddelelser fra parter og andre interessenter.

Med forslaget i stk. 1 tilsigtes ikke nogen ændring af erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse, jf. arbejdsskadesikringslovens § 76 c til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet om forhold, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.

Ved fastsættelse af regler om digital kommunikation mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og borgeren, jf. stk. 1, skal der tages hensyn til, at nogle grupper af borgere ikke har de fornødne it-mæssige kompetencer.

Det foreslås derfor i stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at visse grupper af borgere helt eller delvist skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation.

Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes udnyttet på samme måde som bestemmelsen i lov om digital post § 5, stk. 1, jf. lov nr. 528 af 11. juni 2012, om fritagelse for offentlig digital post. Beskæftigelsesministeren bemyndiges efter forslaget til at fastsætte regler om, at en fysisk person kan fritages, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke, at personen er hindret i at kommunikere digitalt. Sådanne særlige omstændigheder foreligger, hvis en person ikke har adgang til computer i eget hjem, eller har kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer digital postmodtagelse. Sprogbarrierer kan ligeledes være en særlig omstændighed, der hindrer en person i digital postmodtagelse. Endvidere kan praktiske vanskeligheder ved at skaffe sig den offentlige digitale signatur NemID (på grund af udlandsophold med lang afstand til en dansk repræsentation, hvor NemID kan udleveres) eller udrejse være fritagelsesgrund. Fritagelse kan også komme på tale for personer, der bor i de forholdsvis få områder, hvor der er begrænset adgang til internettet. Hvis en person ikke længere har fast bopæl eller fast ophold i Danmark, anses dette som en særlig omstændighed, der medfører fritagelse af den pågældende.

Fritagelse for digital kommunikation kan ikke i sig selv medføre, at vedkommende fritagede person mister rettigheder på de områder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ansvar for, jf. forslagene til §§ 2 og 3, herunder rettigheder til ydelser.

Det følger af forvaltningslovens § 32 b, at myndigheders afgørelser til borgeren skal være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet, og at dokumentet er endeligt. Kravet om underskrift giver for eksempel myndighederne mulighed for at kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen. En original underskrift medvirker til at betrygge fx afgørelsens ægthed og afsenderens habilitet.

Efter § 39 a i den gældende lov om arbejdsskadesikring, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at visse typer af dokumenter på arbejdsskadeområdet kan udstedes uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. Reglerne fastsættes, for så vidt angår Ankestyrelsens behandling af arbejdsskadesager, efter forhandling med velfærdsministeren, nu social- og indenrigsministeren.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte tilsvarende regler vedrørende Arbejdsskadestyrelsens behandling af sager efter § 81 i arbejdsskadesikringsloven og § 10 i erstatningsansvarsloven.

Under forudsætning af lovforslagets vedtagelse vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtage Arbejdsskadestyrelsens opgaver, som også omfatter udtalelser m.v. i sager, der ikke er afgørelsessager, og hvor forvaltningslovens regler derfor ikke finder anvendelse. Der er bl.a. derfor behov for selvstændig hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om underskrifter i dokumenter, der udfærdiges i forbindelse med opgavevaretagelsen. Den generelle bestemmelse i forvaltningslovens § 32 b, stk. 3, undtager dokumenter om ikke væsentlige sagsbehandlingsskridt fra kravet om personlig underskrift eller anden entydig dokumentation for, hvem afsender er. Det vurderes imidlertid at være hensigtsmæssigt, at der i lighed med, hvad der gælder på anvendelsesområdet for lov om Udbetaling Danmark, bliver mulighed for at fravige kravet om personlig underskrift eller anden entydig dokumentation, som fx sagsbehandlernavn, også på dokumenter vedrørende fx partshøring.

Kravet om personlig underskrift er til hinder for elektronisk kommunikation. Det foreslås derfor i stk. 3, at beskæftigelsesministeren, i det omfang Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager opgaver på andre ministerområder, jf. forslaget i § 2, efter forhandling med vedkommende minister, kan fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde medfører, at dokumentet i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift. Det drejer sig fx om forhandling med ressortministeren for Ankestyrelsen for så vidt angår Ankestyrelsens behandling af arbejdsskadesager. Der skal ikke ske forhandling i det omfang, der er tale om at udnytte bemyndigelsen på Beskæftigelsesministeriets eget ressort. Ved udmøntning af bemyndigelsen skal de hensyn, der ligger bag kravet om original underskrift, fortsat sikres varetaget.

Bemyndigelsen kan ikke bruges til at fravige kravet om personlig underskrift, for så vidt angår afgørelser, med mindre der er tale om afgørelser, som træffes under anvendelse af automatisk sagsbehandling forstået som maskinel behandling på baggrund af nogle faste og entydige kriterier, uden at en fysisk person er sagsbehandler.

Det forudsættes, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inddrages i relevant omfang forud for udnyttelsen af de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i § 11.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 12

Forslaget i § 12 indeholder bestemmelser, der giver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hjemmel til at optage lån. Låneadgangen skal sikre Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings muligheder for at tilrettelægge en hensigtsmæssig og fleksibel administration.

Generelt skal de indtægter, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i medfør af forslaget til denne lov vil oppebære, jf. § 59 i lov om arbejdsskadesikring, svare til de budgetterede omkostninger. Samtidigt skal bestyrelsen sikre, at der til enhver tid er tilstrækkelige midler til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan varetage sine forpligtelser overfor Arbejdsmarkedets Tillægspension og andre kreditorer.

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage korte lån for at sikre dækning af løbende driftsudgifter. Lånet kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Det foreslås således i stk. 1, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage kortfristede lån på det private lånemarked til sikring af den nødvendige likviditet inden for året som følge af, at indtægterne på arbejdsskadeområdet, jf. § 59 i lov om arbejdsskadesikring, som udgør hovedparten af gebyrindtægterne, først bliver opkrævet i oktober måned, mens indtægten for private erstatningssager bliver opkrævet løbende. Hertil kommer et behov for likviditet mellem regnskabsår som følge af, at et eventuelt underskud i et regnskabsår først kan slå igennem i gebyrerne to år senere. Lånet kan efter forslaget optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage langfristede lån til dækning af udgifter til udarbejdelse af udbud af og indgåelse af it-kontrakter og til brug for tilkøb af eller udvikling af it-løsninger til brug for administration af opgaverne, jf. forslagene til §§ 2 og 3, i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Lånet kan kun optages på baggrund af en enstemmig beslutning i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Lånet kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner.

Det foreslås således, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan optage langfristede lån på det private lånemarked til større it-investeringer, herunder til dækning af udgifter til nyudvikling eller væsentlig tilpasning af eksisterende it-løsninger. Lånet kan optages i pengeinstitutter eller andre finansielle institutioner. Behovet for at optage langfristede lån afspejler, at gebyrerne forudsættes at dække de langsigtede gennemsnitlige omkostninger ved sagsbehandlingen, hvor der principielt ikke er mulighed for at opbygge reserver til større investeringer.

Det er efter forslaget bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der beslutter, om der skal optages langfristede lån. Det foreslås, at det er en forudsætning for optagelsen af langfristede lån, at dette vedtages enstemmigt i bestyrelsen.

Det foreslås, at udnyttelsen af låneadgangen kun kan ske efter beslutning i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på grundlag af en fuldt dækkende projektansøgning fra Arbejdsmarkedets Tillægspension med opgørelse af blandt andet omfanget af den samlede investering, den forventede tidsplan frem til ibrugtagning samt påvirkning af driften i form af afskrivninger og driftsudgifter. Lånet kan efter forslaget ikke finansiere driften af it-løsningerne eller på anden måde finansiere de løbende driftsudgifter for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det følger af forslaget, at låneoptagelsen og afskrivningerne skal fremgå af særskilte regnskabsposter i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings årsregnskab, så disse udgifter tydeligt adskilles fra de almindelige driftsomkostninger.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til § 13

Lovens kapitel 7 om årsregnskab og revision angår alene opgavevaretagelsen efter lovforslagets § 2. For Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver med finansiering og udbetaling på erhvervssygdomsområdet efter forslaget til § 3 finder bestemmelserne i §§ 64-67 a i lov om arbejdsskadesikring anvendelse. Regnskabet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil indeholde to særskilte regnskaber, der vil være væsensforskellige. Det skyldes, at der efter kapitel 11 i arbejdsskadesikringsloven stilles krav til regnskabet og revisionen for de opgaver, der overføres fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. lovforslagets § 3, stk. 4. De samme krav stilles ikke med hensyn til de opgaver, der overføres fra Arbejdsskadestyrelsen, jf. §§ 13 og 14 i lovforslaget.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for hvert regnskabsår skal udarbejde og aflægge et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter. Det forudsættes, at regnskabet indeholder en redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Det foreslås desuden, at ledelsen udarbejder en ledelsesberetning i tilknytning til årsregnskabet.

Ved aflæggelse af årsregnskabet underskrives årsregnskabet i tilknytning til en ledelsespåtegning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse og af direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Denne ledelsespåtegning skal indeholde en erklæring om, hvorvidt årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav m.v., og om det giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Det skal desuden fremgå af påtegningen, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden kan påvirkes af. Endelig skal der indgå en erklæring om, at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning.

Hvis ledelsen har indføjet supplerende beretninger i årsregnskabet, bør ledelsespåtegningen endvidere erklære, om beretningerne giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.

Endelig foreslås det i stk. 1, at regnskabsåret følger kalenderåret.

Det foreslås i stk. 2, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sender sit årsregnskab og udskrift af revisionsprotokollen samt ledelsesberetningen til beskæftigelsesministeren snarest muligt efter bestyrelsens godkendelse af årsregnskabet, dog senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Hermed får beskæftigelsesministeren mulighed for at få den nødvendige indsigt i, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administration og drift sker i overensstemmelse med lovgrundlaget. Det foreslås i stk. 3, at det reviderede og godkendte årsregnskab og ledelsesberetningen gøres offentligt tilgængeligt, eksempelvis på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings hjemmeside.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren i en bekendtgørelse fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. nedenfor om bemærkningerne til forslagets § 14, stk. 5.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til § 14

Det foreslås i stk. 1, at årsregnskabet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring revideres af en statsautoriseret revisor, og at revisionen skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af forslaget i stk. 5. Revisionen omfatter også forvaltningsrevision, men ikke årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger, som indgår i årsregnskabet. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger er i overensstemmelse med årsregnskabet.

Med hensyn til forståelsen af standarden "god offentlig revisionsskik", har Rigsrevisionen i vejledningen "God offentlig revisionsskik - normen for offentlig revision" fra januar 2013 udtrykt, hvad Rigsrevisionen opfatter som god offentlig revisionsskik.

Med forslaget kommer det til at fremgå direkte af loven, at revisionen skal udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. Dette er vurderet hensigtsmæssigt i lyset af, at de opgaver, der nu flyttes fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, ikke skal revideres direkte af Rigsrevisionen i henhold til rigsrevisorlovens § 2, men efter bestemmelsen om revision i forslaget til § 14. Rigsrevisionen vil som følge heraf i stedet få adgang til at foretage revision efter §§ 4 og 6 i rigsrevisorloven, jf. de almindelige bemærkninger.

Med henvisningen til de i medfør af forslaget i stk. 5 fastsatte regler tydeliggøres det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om revision. Der kan herunder i revisionsbekendtgørelsen fastsættes rammer for samarbejdet mellem Rigsrevisor og den valgte revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder at Rigsrevisionen orienteres om den årlige revisionsplan.

I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udnævner revisor. Udgangspunktet er, at revisionen af hensyn til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings omkostninger er den samme som revisionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension og revisionen efter lov om arbejdsskadesikring af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgaver i medfør af den foreslåede § 3.

Det foreslås i stk. 3, at revisor sikres ret til at deltage i bestyrelsesmøder under sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsregnskabet. Herved sikres dels, at revisor modtager information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at revisor har mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold, der har betydning for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Som konsekvens heraf må revisor tilsendes dagsorden på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene kun sendes til revisor, hvis denne ønsker det.

Det foreslås i stk. 4, at revisor i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pligt til at være til stede ved bestyrelsens behandling af sager, der har betydning for revisionen eller aflæggelse af årsregnskabet, hvis blot ét enkelt bestyrelsesmedlem ønsker det.

Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og revision. Det forudsættes, at der som led heri kan fastsættes regler om indhold og opstilling af regnskabet.

Det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte mere detaljerede regler i selvstændige regelsæt, idet løbende ændringer i kravene foretages mest praktisk i aftale- eller bekendtgørelsesform, hvor ændringsproceduren håndteres mere fleksibelt. Der vil således fortsat være mulighed for at udvikle budget-, regnskabs- og revisionspraksis med nye og relevante finansielle informationer og krav. Udgangspunktet vil være, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn som led i sit overordnede ansvar, mens ansvaret for den daglige drift, herunder for udarbejdelse af formkrav til budgetter m.v., er forankret i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Nærmere regler om regnskab vil blive udformet efter samme principper som anvendt i bekendtgørelse nr. 1592 af 14. december 2015 om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark.

Nærmere regler om revision vil indeholde en række krav til erklæringer fra revisionen, som overvejende retter sig mod beskæftigelsesministerens tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fx hvorvidt Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings administrative og regnskabsmæssige praksis samt bogføring er tilrettelagt på en betryggende og hensigtsmæssig måde, om forretningsgange og interne kontrolprocedurer er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings samlede system-, data- og driftssikkerhed er og fungerer betryggende, samt om revisionen er blevet bekendt med forhold, der er i strid med kravene i lovgivningen vedrørende Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller anden offentligretlig lovgivning.

Der kan endvidere i bekendtgørelsen fastsættes rammer for samarbejdet mellem Rigsrevisor og den valgte revision i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder at Rigsrevisionen orienteres om den årlige revisionsplan.

Det forudsættes desuden, at tilrettelæggelsen af den løbende revision, herunder forvaltningsrevisionen, vil ske med udgangspunkt i en revisionsplan, der er udarbejdet af den valgte revisor, og drøftes i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Revisionsplanerne skal - under hensyntagen til den vurderede væsentlighed og risiko - sikre, at alle væsentlige områder revideres hvert år, og at øvrige områder revideres med en frekvens og et omfang, der fastsættes ud fra væsentlighed og risiko. I forbindelse med afslutning af revisionen redegøres for eventuelle afvigelser fra planen.

Bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan eventuelt beslutte at iværksætte udvidet forvaltningsrevision på udvalgte områder i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis bestyrelsen vurderer et behov for nærmere analyse og vurdering, herunder iværksætte større undersøgelser.

I relation til de omkostninger, som følger af den forvaltning og de leverancer, som udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension, baseres vurderingen på den rapportering, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtager fra Arbejdsmarkedets Tillægspension om serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v. samt på en udtalelse fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions revision om, hvorvidt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har et betryggende økonomistyringssystem.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Til § 15

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren fører tilsyn med, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse udfører sit hverv i overensstemmelse med lovgivningen, jf. dog forslaget i § 3, stk. 4, ifølge hvilket tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings opgavevaretagelse vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet forestås af Finanstilsynet. Da Arbejdsmarkedets Erhvervssikring foreslås oprettet som en selvejende institution med en bestyrelse, der er ansvarlig for administrationen, foreslås det, at beskæftigelsesministeren alene fører tilsyn med, at bestyrelsen lever op til sit ansvar for at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administreres i overensstemmelse med lovgivningen.

Det vil sige, at ministeren fører tilsyn med, at bestyrelsens beslutninger ligger inden for lovgivningens rammer, ligesom tilsynet skal sikre, at bestyrelsen i forhold til de administrative opgaver, der er overladt til Arbejdsmarkedets Tillægspension, har sørget for, at der foreligger tilstrækkelige og betryggende instrukser og aftaler med henblik på at sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring drives i overensstemmelse med lovgivningen. Ministeren vil ligeledes have tilsyn med, at der aflægges regnskab og foretages revision i henhold til lovgivningen. Ligeledes vil det være en tilsynsopgave at påse, at bestyrelsen sikrer, at der vedtages fyldestgørende og betryggende regler for bestyrelsens eget arbejde i forretningsordenen.

Beskæftigelsesministeren, der udpeger bestyrelsesmedlemmerne personligt, vil om nødvendigt kunne trække en udpegning tilbage, herunder også en udpegning af formanden for bestyrelsen, hvis ministeren konstaterer, at en eller flere bestyrelsesmedlemmer ikke lever op til de forpligtelser og det ansvar, der følger af at være en del af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Beskæftigelsesministeren vil ikke kunne give bestyrelsen bindende instrukser generelt eller i enkelte sager, men vil som ressortansvarlig kunne tilkendegive sin holdning over for bestyrelsen i form af retligt uforbindende udtalelser eller henstillinger. I øvrigt vil beskæftigelsesministeren naturligvis kunne fremsætte forslag til ændringer i lovgivningen.

Dette svarer til de rammer for tilsyn, der er fastsat i forhold til beskæftigelsesministerens tilsyn med Udbetaling Danmark, jf. § 19 i lov om Udbetaling Danmark.

Tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspensions principper for levering af ydelser til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil være en del af Beskæftigelsesministeriets almindelige tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det følger af ovenstående, at beskæftigelsesministeren ikke skal kontrollere eller monitorere selve driften og sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette ansvar påhviler bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Klager fra borgere og andre myndigheder over sagsbehandlingen, som ikke har betydning for afgørelsen af en konkret sag, fx klager over sagsbehandlingens tilrettelæggelse og personalets optræden, skal rettes til direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at bestyrelsen en gang årligt afgiver en beretning med statistiske oversigter til beskæftigelsesministeren. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt i det væsentligste til § 84 i den gældende arbejdsskadesikringslov, idet bestemmelsen ved forslaget dog er præciseret med hensyn til indholdet af den årlige beretning. Bestemmelsen i § 84 i arbejdsskadesikringsloven foreslås samtidig ophævet i det lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love, der fremsættes samtidig med nærværende lovforslag. Bestyrelsens beretning danner sammen med det godkendte og reviderede årsregnskab og revisionsprotokollerne grundlaget for beskæftigelsesministerens løbende tilsyn, jf. stk. 1.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at beretningen skal indeholde en gennemgang af bestyrelsens væsentlige beslutninger i løbet af året, og oplysninger, som bestyrelsen vurderer, er nødvendige for, at beskæftigelsesministeren kan varetage sin tilsynsforpligtelse på et tilstrækkeligt og betryggende grundlag, herunder særligt oplysninger om beslutninger og forhold, der i væsentlig grad påvirker administrationen, kvaliteten i sagsbehandlingen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings finansielle situation i såvel negativ som positiv retning. Andre oplysninger kan fx være oplysninger om udvikling i særlige sagstyper, klager over sagsbehandlingen, omtale af særlige undersøgelser, effektiviseringstiltag m.v.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at beretningen følger kalenderåret.

Det foreslås i stk. 2, 4. pkt., at beretningen indsendes til beskæftigelsesministeren senest samtidig med årsregnskabet m.v., jf. lovforslagets § 13, og at beretningen offentliggøres.

Bestemmelsen i den gældende arbejdsskadesikringslovs § 84 indeholder tillige en forpligtelse for Erhvervssygdomsudvalget til at afgive en årlig beretning til Folketingets Beskæftigelsesudvalg om udviklingen på erhvervssygdomsområdet. Erhvervssygdomsudvalgets opgaver ændres ikke som følge af, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver med forslaget i § 2 henlægges til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og der er derfor fortsat behov for en særlig redegørelse om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, og indholdet af bestemmelsen i arbejdsskadesikringsloven foreslås derfor uændret videreført.

Det foreslås herefter i stk. 3, at Erhvervssygdomsudvalget, jf. § 9 i lov om arbejdsskadesikring, afgiver en årlig redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på erhvervssygdomsområdet, herunder om udviklingen i retspraksis, og at beskæftigelsesministeren sender redegørelsen til Folketingets Beskæftigelsesudvalg.

Redegørelsen skal således beskrive udviklingen på erhvervssygdomsområdet i regi af Erhvervssygdomsudvalget og udviklingen i retspraksis. Redegørelsen sendes til Folketingets Beskæftigelsesudvalg via beskæftigelsesministeren.

Som en konsekvens af overflytningen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som selvejende institution vil der ikke bestå et over-underordnelsesforhold mellem Beskæftigelsesministeriet og den myndighed, der varetager disse opgaver. Der er derfor behov for, at det fremgår af lovgrundlaget, at beskæftigelsesministeren som ressortansvarlig fortsat kan få de oplysninger m.v., som ministeren har behov for.

Det foreslås derfor i stk. 4, 1. pkt., at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter anmodning fra beskæftigelsesministeren er forpligtet til at udarbejde særlige redegørelser og udlevere materiale, som beskæftigelsesministeren i øvrigt anser for nødvendigt for varetagelsen af tilsynsopgaven. Beskæftigelsesministeren kan således efter forslaget forlange, at bestyrelsen udarbejder særlige redegørelser om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, herunder udleverer alt relevant materiale, der er udarbejdet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, til brug for sådanne redegørelser.

Særlige redegørelser kan være undersøgelser af særlige temaer eller problemstillinger, som ministeren i forbindelse med sit tilsyn ønsker belyst.

Beskæftigelsesministeren kan efter forslaget i stk. 4, 2. pkt., fastsætte en frist for tilvejebringelse og meddelelse af oplysninger og udlevering af dokumenter. Beskæftigelsesministeren kan dermed over for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fastsætte fristen for udarbejdelsen og udleveringen af materiale m.v. under hensyntagen til sagens karakter, opgavens omfang, behovet for indhentelse og indsamling af oplysninger, data m.v.

Det foreslås endvidere i stk. 5, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i øvrigt skal tilvejebringe og meddele beskæftigelsesministeren de oplysninger og udlevere de dokumenter, som denne i øvrigt måtte forlange om forhold på Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings område, når ministeren har et sagligt behov herfor, fx i forbindelse med besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, ved opfølgning på politiske initiativer og til brug for udviklings- og lovgivningsarbejde. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den ulovbestemte ret, der antages at tilkomme enhver minister til at følge udviklingen inden for sit område. Bestemmelsen giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at pålægge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at tilvejebringe og meddele alle former for oplysninger og data og udlevere dokumenter, herunder dokumenter med ikke-følsomme og følsomme personoplysninger, når ministeren har et sagligt behov herfor, samt fastsætte en svarfrist herfor. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er således på beskæftigelsesministerens anmodning forpligtet til at tilvejebringe, indsamle og bearbejde oplysninger, foretage beregninger samt afgive udtalelser om de pågældende spørgsmål. Behandling af ikke-følsomme og følsomme personoplysninger skal ske under iagttagelse af persondataloven. Bestyrelsen kan delegere til direktøren for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at tilvejebringe og meddele oplysninger, som beskæftigelsesministeren forlanger.

Bestemmelserne om tilsyn i forslaget til denne lov indskrænker i øvrigt ikke det ulovbestemte ressorttilsyn, som enhver minister har inden for sit ministerområde. Beskæftigelsesministeren har således en forpligtelse til generelt at følge med i, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overholder lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets område, og ministeren kan i den forbindelse som anført ovenfor til stk. 1, i nødvendigt omfang reagere i form af retligt uforbindende udtalelser eller henstillinger eller søge Folketingets tilslutning til at ændre lovgivningen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Til § 16

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at Ankestyrelsen for hvert kalenderår udarbejder en redegørelse om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at redegørelsen skal indeholde statistik over de indbragte sager og angive årsagerne til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelser ikke stadfæstes. Redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af de tendenser m.v., der tegner sig som følge af den gennemgåede sagsbehandling.

Det foreslås i stk. 2, at redegørelsen følger kalenderåret og sendes til beskæftigelsesministeren inden 6 måneder efter årets udgang, således at Ankestyrelsen får rimelig tid til at udarbejde beretningen efter årets afslutning. Redegørelsen afgives således på baggrund af de sager, der indbringes for Ankestyrelsen som administrativ klageinstans i løbet af året.

Det foreslås i stk. 3, at redegørelsen skal forelægges for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings bestyrelse, der skal have lejlighed til at afgive sine bemærkninger til redegørelsen, inden den sendes til beskæftigelsesministeren. Bestyrelsen får på denne måde mulighed for at kommentere Ankestyrelsens redegørelse, således at bestyrelsens kommentarer kan indgå i beskæftigelsesministerens tilsyn. Redegørelsen skal indgå i beskæftigelsesministerens generelle tilsyn med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og skal bidrage til at give ministerens indsigt i kvaliteten af sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Med henblik på, at det også skal være muligt at følge Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings praksis generelt, dvs. også i de sager, der ikke indbringes for Ankestyrelsen, foreslås det i stk. 4, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren kan anmode Ankestyrelsen om at foretage generelle undersøgelser af praksis på områder, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring varetager, jf. § 2, i det omfang Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer konkrete afgørelser, der efter lovgivningen kan påklages til Ankestyrelsen. Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at de faglige og ressourcemæssige rammer for sådanne undersøgelser fastlægges efter aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Ankestyrelsen, således at der bl.a. tages hensyn til, at Ankestyrelsens rolle som klageinstans ikke berøres. Det har bl.a. den betydning, at undersøgelserne alene kan angå sager, der ikke er verserende, og hvor klagefristen er udløbet. Genstanden for sådanne generelle undersøgelser af praksis er alene sager, hvori Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer konkrete afgørelser, og således ikke sager, hvori Arbejdsmarkedets Erhvervssikring alene skal afgive sagkyndige udtalelser eller på anden måde kommer med tilkendegivelser, der ikke er afgørelser.

Det foreslås i stk. 5, at Ankestyrelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bemyndiges til at indhente sager samt øvrige oplysninger, der er nødvendige for, at Ankestyrelsen kan foretage undersøgelser, som beskæftigelsesministeren rekvirerer i medfør af stk. 4. Oplysninger om afgørelser kan indhentes i såvel skriftlig som elektronisk form. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil således være forpligtet til at udlevere de sager og oplysninger, som Ankestyrelsen forlanger til brug for undersøgelserne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.5.

Til § 17

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2016. Overdragelsen af Arbejdsskadestyrelsens opgaver til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring sker således pr. denne dato.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren dog med virkning fra den 1. maj 2016 kan udpege medlemmerne af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Dette åbner mulighed for, at bestyrelsen kan mødes og forberede overtagelsen af de opgaver, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal varetage. Bestyrelsens ansvar for administrationen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring indtræder ved overdragelsen pr. 1. juli 2016.

Til § 18

Det foreslås i stk. 1, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fra tidspunktet for overdragelsen af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring overtager medarbejdere, som er ansat eller har tjenestested i Arbejdsskadestyrelsen i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller som er ansat efter individuel aftale, og som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med de opgaver, som overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Bestemmelsen indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension som følge af overdragelsen af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen bliver ansættelsesmyndighed for de medarbejdere, der i dag er ansat i eller har tjenestested i Arbejdsskadestyrelsen.

Bestemmelsen omfatter medarbejdere, der udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 2, herunder sagsbehandling, ledelse, administrative funktioner, servicefunktioner m.v. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at virksomhedsoverdragelsesloven finder tilsvarende anvendelse på medarbejdere, der overtages af Arbejdsmarkedets Tillægspension fra Arbejdsskadestyrelsen.

Virksomhedsoverdragelsesloven sikrer, at lønmodtageren over for den erhvervende virksomhed bibeholder de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet i henhold til kollektiv overenskomst og aftale, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold m.v., ligesom de pågældende medarbejdere bliver omfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige afskedigelser som følge af opgaveoverdragelsen. Virksomhedsoverdragelsesloven finder ikke uden særskilt lovhjemmel anvendelse ved en administrativ eller ved lov foretaget omorganisering af offentlige administrative myndigheder eller en overførsel af administrative funktioner mellem offentlige administrative myndigheder.

Det foreslås i stk. 2, at tjenestemænd, der udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overdrages til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og dermed er omfattet af overdragelsen af opgaver fra Arbejdsskadestyrelsen, fra tidspunktet for overdragelsen bevarer deres ansættelse i staten på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår. De vil være forpligtet til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udlån fra staten fra tidspunktet for overdragelsen af opgaverne.

Tjenestemænd, der er omfattet af stk. 2, vil efter forslaget ikke have krav på rådighedsløn eller pension som følge af udlån fra staten. Ved udlånet sker der ikke et arbejdsgiverskifte. Tjenestemandslovens øvrige betingelser finder i øvrigt anvendelse.

Der indgås en aftale mellem Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedets Tillægspension om udlånet af tjenestemænd, herunder hvilke beføjelser henholdsvis Arbejdsmarkedets Tillægspension og Beskæftigelsesministeriet har over for de pågældende medarbejdere.

Til § 19

Tidspunktet for overtagelsen af medarbejdere efter § 18, er tidspunktet for overdragelse af myndighedsansvaret fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Fra dette tidspunkt bærer Arbejdsmarkedets Tillægspension efter forslaget til stk. 1 vederlagskrav for alle de medarbejdere, der overdrages. Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Beskæftigelsesministeriet bærer alle vederlagskrav og andre forpligtelser for medarbejdere, der overtages, fra perioden før overtagelsesdagen, uanset om de på denne dag er forfaldne til betaling.

Det foreslås således, at vederlagskrav og andre forpligtelser, der er optjent eller vedrører tiden før overtagelsesdagen, herunder bl.a. ferie, ferietillæg, feriegodtgørelse, omsorgsdage, fridage m.v. samt søgne-, helligdagsgodtgørelse, overarbejdsbetaling, ATP-bidrag m.v., bonus, overskudsandel, pension, gratiale, personalelån, værdi af ikke-afspadseret overarbejde samt ekstraordinære omkostninger til fratrædende medarbejdere i forbindelse med deres fratræden, fx fratrædelsesgodtgørelse, godtgørelse for urimelig opsigelse m.v., bæres af Beskæftigelsesministeriet. Det samme gælder udlæg, de overtagne medarbejdere har afholdt, og som ikke er forfaldne til betaling. Ovenstående opremsning er ikke udtømmende.

For så vidt angår ferie forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler fuld løn under ferie samt ferietillæg til de medarbejdere, der har krav herpå, når der afholdes ferie. Beskæftigelsesministeriet refunderer et beløb til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der svarer til den feriegodtgørelse, som medarbejderne ville have krav på ved fratræden. Beskæftigelsesministeriet indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto til medarbejdere, der måtte fratræde før eller i forbindelse med overtagelsen.

Det foreslås i stk. 2, at der foretages en sædvanlig refusionsopgørelse af udgifter vedrørende alle vederlagskrav og andre forpligtelser mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og Beskæftigelsesministeriet vedrørende de overtagne medarbejdere, der er omfattet af forslaget til § 18. Det foreslås endvidere, at refusionsopgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med normale regnskabsprincipper for periodeafgrænsning. Saldoen berigtiges kontant med tillæg af indskudsbevisrenten p.a. fra 6 måneder efter overtagelsen, til betaling sker.

Det foreslås i stk. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fra tidspunktet for overdragelsen af opgaver fra Arbejdsskade-styrelsen dækker alle Beskæftigelsesministeriets udgifter, der vedrører de tjenestemænd, der udlånes til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 18, stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtelse til at dække Beskæftigelsesministeriets udgifter omfatter også indbetalinger af pensionsbidrag m.v. Samtlige Arbejdsmarkedets Tillægspensions udgifter til lån af tjenestemænd indgår i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings betaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension for administration af ordningen, jf. den foreslåede § 9, stk. 2.

Det foreslås i stk. 4, at Beskæftigelsesministeriet skal friholde Arbejdsmarkedets Tillægspension for ethvert krav, der rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension som følge af overtagelsen af medarbejdere fra Arbejdsskadestyrelsen, herunder ethvert krav, som rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende medarbejdere fra Arbejdsskade-styrelsen, der ikke tiltræder ansættelse hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen omfatter alle krav, der vedrører tiden frem til opgavernes overdragelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, uanset om kravet rejses efter dette tidspunkt.

Til § 20

Der er ikke i de gældende regler hjemmel til, at Beskæftigelsesministeriet frit kan overdrage aktiver til en selvejende institution. Der er derfor behov for at fastsætte regler om, hvordan aktiver, der anvendes ved administrationen af de opgaver, der med forslaget til denne lov overflyttes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, kan overdrages til Arbejdsmarkedets Tillægspension til brug for Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Det foreslås i 1. pkt., at beskæftigelsesministeren i forbindelse med overdragelsen af opgaver fra staten til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan bestemme, at staten beholder ejerskabet til aktiver, der er knyttet til administration af de opgaver, der overflyttes fra Arbejdsskadestyrelsen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det foreslås således, at beskæftigelsesministeren ved overflytning af opgaver fra staten til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. forslaget til § 2, kan bestemme, at Beskæftigelsesministeriet beholder ejerskabet til de aktiver, som anvendes til administration af de opgaver, der overflyttes til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Beskæftigelsesministeren vil efter forslaget kunne indgå aftale for dele af de overdragede aktiver, og aftalen behøver således ikke at omfatte alle de aktiver, der berøres af opgaveoverdragelsen.

Det foreslås i 2. pkt., at såfremt ministeren træffer beslutning om at beholde ejerskabet til aktiverne, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension leje aktiverne, indtil de er endeligt afskrevne. Det er med forslaget forudsat, at afskrivningen vil ske efter de almindelige retningslinjer, der gælder for afskrivning af statslige aktiver.

Det er endvidere forudsat, at der, såfremt der sker videreudvikling på et statsligt ejet it-system, der udlejes, skal foretages en værdiansættelse af videreudviklingen, og at videreudviklingen skal lånefinansieres i regi af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Endelig er det med forslaget forudsat, at lejeudgiften indgår i beregningsgrundlaget for taksterne, jf. § 59 i lov om arbejdsskadesikring, som foreslået i lovforslag om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om arbejdsløshedsforsikring, arbejdsmiljøloven og forskellige andre love, der fremsættes samtidig med nærværende lovforslag.

Det foreslås i 3. pkt., at lejen skal svare til afdragsprofilen for de erhvervede aktiver. Det betyder, at lejen for aktiverne efter forslaget skal fastsættes svarende til afskrivning og forrentning af den langfristede gæld, som staten har stiftet for at erhverve aktiverne.

Det foreslås i 4. pkt., at beskæftigelsesministeren og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, når aktiverne er endeligt afskrevne, kan aftale, at aktiverne overdrages til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er således ikke efter forslaget forpligtet til at overtage aktiverne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.6.2.

Til § 21

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed, idet det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.