Fremsat den 15. marts 2016 af Holger K.
Nielsen (SF) og Jonas Dahl (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en udredning af kunstneres sociale og
økonomiske forhold
Folketinget pålægger regeringen at
foretage en udredning af udøvende og skabende kunstneres
sociale og økonomiske forhold.
Bemærkninger til forslaget
De fleste udøvende og skabende
kunstnere lever under dårlige økonomiske vilkår.
Hvis vi vil have et levende kunst- og kulturliv, må vi
også give kunstnerne nogle sociale og økonomiske
rammer, hvor de kan eksistere på en rimelig måde.
De fleste kunstneres liv bærer
præg af stor social og økonomisk usikkerhed. Det
skyldes bl.a., at de ofte er omfattet af atypiske ansættelser
med patchworkøkonomier bestående af alternative
indtægtskilder som honorarer, legater og lign. De har derved
begrænsede muligheder for at blive omfattet af ordninger som
andre på arbejdsmarkedet - f.eks. (syge)dagpenge, barsel,
pension m.v.
Socialistisk Folkeparti er bevidst om, at
kunstnerne i den sammenhæng er en del af den stadig
større gruppe af mennesker med såkaldt atypiske
ansættelsesvilkår, som også blev adresseret i
arbejdet fra dagpengekommissionen. SF er samtidig enig i, at det er
nødvendigt med en grundig behandling af de
problemstillinger, der generelt omfatter denne del af
arbejdsmarkedet.
Ikke desto mindre mener SF, at det er
nødvendigt med en særskilt analyse ud fra en
kulturpolitisk synsvinkel. Der er forhold, som specifikt omhandler
kunstnerne, hvortil kommer, at vi ikke kan opretholde et levende
kunstmiljø, hvis de økonomiske vilkår for
skabende og udøvende kunstnere er helt
håbløse.
Ofte er der tale om teknikaliteter og
administrative forhold, der ikke er indrettet til at kunne
håndtere kunstnernes særlige ansættelser og
indtægter. Kunstnere lever ofte i en gråzone mellem at
være lønmodtager og selvstændig. Hvis en
kunstner eksempelvis får et arbejdslegat tildelt af Statens
Kunstfond, beregnes dette ikke som en indkomst, hvormed der kan
optjenes dagpengeret eller ret til eksempelvis syge- og
barselsdagpenge. Det samme gør sig gældende for vundne
priser og beskikkede hverv, hvis indtægt ej heller medregnes
som reel løn.
Hvis kunstneren modtager projektstøtte,
kan dette også koste dagpengeretten, i de tilfælde hvor
projektet kategoriseres som selvstændigt arbejde af a-kassen.
Her kan dagpengeretten kun genopnås ved at nedlægge den
selvstændige virksomhed. Der opstår dog et kæmpe
problem, da kunstnere oftest ikke er selvvalgt kategoriseret som
selvstændige, og derfor ikke har et cvr-nummer. Det kan
være svært at bevise, at man har nedlagt en virksomhed,
når der ikke er et cvr-nummer, der kan bekræfte dette.
I stedet skal kunstnerne skrive under på en tro og
love-erklæring om, at de aldrig mere vil genoprette
kunstnerisk virksomhed, hvilket ultimativt betyder, at de ikke kan
genoptage arbejdet som kunstner igen. Der er altså
således en række forhold, som er hæmmende for de
enkelte kunstnere, og som er på bekostning af kunsten og
kulturens udvikling og kvalitet.
Et andet eksempel er SKATs særlige
regler vedrørende befordringsudgifter. Retten til fradrag
for rejseudgifter fordrer, at man i skattemæssig forstand er
på rejse. For at man kan siges at være på rejse,
må man ikke have mulighed for at overnatte hjemme, og rejsen
skal vare mindst 24 timer. For udøvende kunstnere er
reglerne relevante i mange sammenhænge. De er f.eks.
relevante i forbindelse med optrædener langt fra hjemmet og i
forbindelse med midlertidige ansættelser i andre dele af
landet end der, hvor man selv bor. Fradraget for rejseudgifter er i
2015 begrænset til maksimalt 25.900 kr., hvilket svarer til
38 døgn pr. år. For mange kunstneres vedkommende er
omfanget større end 38 døgn pr. år.
Udøvende kunstnere har således flere rejseudgifter end
mange andre faggrupper og er derfor i højere grad
afhængige af at kunne trække dem fra i skat.
Begrænsningen i fradragsretten påvirker kunstnernes
incitament til at tage job lokaliseret langt fra deres bopæl,
særlig i tilfælde hvor indtjeningen er lav. Det skaber
en skævvridning af kulturlivet, særlig i de
lokalsamfund, som ligger langt fra storbyerne.
Gennemgangen her er kun et lille overblik over
de skævvridende forhold, som gør sig gældende
for kunstnere på arbejdsmarkedet. Vurderingen er, at
problemet rækker meget længere, og vi skal så
langt tilbage som 1988 for at finde et udredende arbejde om
kunstnere, og da drejede det sig om hhv. musikere og artisters
placering i dagpengesystemet.
Det er på høje tid, at vi
får undersøgt kunstneres økonomiske forhold,
netop fordi vi ved, at der forekommer skadelige forhold for det
kunstneriske produkt og miljø. Da der ikke på
nuværende tidspunkt findes et reelt overblik,
pålægges regeringen at sikre en udredning af
udøvende og skabende kunstnernes sociale og
økonomiske forhold, så vi kan få kortlagt de
indsatsområder, som er nødvendige at rette op på
for at sikre ordentlige forudsætninger for vores kunst og
kultur. I denne forbindelse henvises der til den norske udredning
af kunstneres levevilkår »Kunstnernes aktivitet,
arbeids- og inntektsforhold, 2006«. Redegørelsen blev
udarbejdet på opfordring af det norske Kultur- og
kirkeministerium og havde som formål at kortlægge,
beskrive og analysere kunstneres aktivitet og arbejds- og
indtægtsforhold.
Skriftlig fremsættelse
Holger
K. Nielsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en
udredning af kunstneres sociale og økonomiske forhold.
(Beslutningsforslag nr. B 87)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.