Fremsat den 27. januar 2016 af Pernille Skipper (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), ?Søren Søndergaard (EL) og Finn Sørensen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at Danmark på alle punkter skal leve op til kravene i EU-direktivet om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2015-16 at tage de nøvendig initiativer, der sikrer, at personer, der optræder i straffesager i Danmark, på alle punkter som minimum er sikret de rettigheder med hensyn til tolke- og oversætterbistand, der fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager er en af de retsakter, der blev fravalgt, da Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fastlagde afstemningstemaet for folkeafstemningen om det danske EU-retsforbehold den 3. december 2015.

Forslagsstillerne finder det påfaldende og beklageligt, at de fem partier ved dette fravalg tilsyneladende ønsker en ringere retssikkerhed i Danmark end den, der gælder i de øvrige EU-lande.

Tolkningen ved de danske domstole er ikke uden problemer. Det fremgår af forskningsrapporten »Retstolkens rolle«, Tina Paulsen Christensen og Bodil Martinsen, Aarhus Universitet, 2012, og rapporten »Tolkning i den offentlige sektor«, Carina Graversen, Bente Jacobsen og Anette Nørgaard Jappe, Translatørforeningens tolkeudvalg, 2015.

Kritikerne af retstolkningens kvalitet ønsker bl.a. en offentligt tilgængelig liste over de tolke, der anvendes af politi og domstole, en certificeringsordning for tolke og SU-berettigede tolkeuddannelser på de vigtigste flygtninge- og indvandrersprog.

En gennemførelse af de minimumsstandarder, der er beskrevet i EU's direktiv om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager, løser ikke med ét slag alle tolke- og oversætterproblemer ved de danske domstole, men det vil være et skridt i den rigtige retning, og det er umiddelbart svært at forstå, at de fem japartier ikke har ønsket at styrke retssikkerheden ved at tilvælge direktivet i forbindelse med folkeafstemningen den 3. december 2015.

Forslagsstillerne ønsker ikke, at dansk retspolitik skal fastlægges i Bruxelles, og kan derfor ikke tilslutte sig, at Danmark opgiver retsforbeholdet - heller ikke i forhold til det pågældende direktiv. Omvendt ønsker forslagsstillerne, at retssikkerheden i det danske justitsvæsen skal være - som minimum - på højde med retssikkerheden i de øvrige EU-lande.

Det fremgår af »Samarbejdet om retlige og indre anliggender - En analyse af EU-lovgivning omfattet af retsforbeholdet«, regeringen, 2015, at en gennemførelse af direktivets bestemmelser i Danmark bl.a. vil medføre, at dommen i en straffesag skal oversættes skriftligt, når den dømte ikke behersker dansk, og at myndighederne i højere grad end i dag vil være forpligtet til at stille tolkebistand til rådighed for kommunikation mellem en sigtet eller tiltalt og dennes forsvarer. Forslagsstillerne ønsker, at dansk retssikkerhed på disse områder er fuldt på niveau med, hvad der gælder i resten af EU.

Ifølge den nævnte regeringsanalyse vil de årlige merudgifter - med en vis usikkerhed - kunne beløbe sig til i størrelsesordenen 20 mio. kr. Efter forslagsstillernes opfattelse kan forslaget realiseres inden for rammerne af de nuværende bevillinger.

Skriftlig fremsættelse

Pernille Skipper (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark på alle punkter skal leve op til kravene i EU-direktivet om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager.

(Beslutningsforslag nr. B 59)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.