Spm. nr. S 203

11) Til kulturministeren af:

Morten Marinus (DF) (medspørger: Alex Ahrendtsen (DF) ) :

Synes ministeren, at DR optræder økonomisk ansvarligt, når lukningen af UnderholdningsOrkestret vil koste over 50 mio. kr., sådan som MetroXpress har afdækket den 27. oktober 2014?

Hr. Morten Marinus, værsgo.

Synes ministeren, at Danmarks Radio optræder økonomisk ansvarligt, når lukningen af UnderholdningsOrkestret vil koste over 50 mio. kr., sådan som MetroXpress har afdækket det i en artikel af 27. oktober i år?

Ministeren.

Tak. Danmarks Radio har som følge af medieaftalen for 2015-2018 udarbejdet en langsigtet økonomisk plan. Som en del af den plan nedlægger Danmarks Radio Underholdningsorkestret. Det er korrekt, som spørgeren refererer til, at der i den sammenhæng er engangsudgifter i størrelsesordenen 55 mio. kr., og på sigt er der en besparelse hvert år på 30 mio. kr. Det er korrekt, og det undrer mig ikke. Når man skal nedlægge en virksomhed, koster det altid nogle penge i betaling af pension og lønudgifter og den slags ting.

Morten Marinus.

Det er interessant i det hele taget, at Danmarks Radio lukker Underholdningsorkestret, for det er jo en del af deres forpligtelse i den nuværende public service-kontrakt. Jeg er i hvert fald overrasket over, at Danmarks Radio bare kan melde ud, at de ønsker at lukke noget, der står i en kontrakt, i den periode, den handler om. Og så er den nye kontrakt ikke engang lavet endnu. Jeg synes, man binder politikerne lidt på hænder og fødder med sådan en udmelding.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvordan ministeren så forholder sig til, at den samlede besparelsesplan for Danmarks Radio faktisk er overfinansieret med 56 mio. kr., altså mere, end vi som politikere krævede i medieaftalen i sommer. Det er jo en overbesparelse, som faktisk kunne have været med til at redde Underholdningsorkestret og dermed kunne have sikret dets forbliven.

Ministeren.

Tak. Sagen er jo, at i den medieaftale, vi har lavet med otte partier i Folketinget, indgår der også en lang række krav til Danmarks Radio. Ud over at vi har reduceret deres indtægter med ca. 75 mio. kr. ved at afskaffe erhvervslicensen, har vi også rejst en række ønsker. Jeg nævner bare nogle af dem: en styrkelse af Danmarks Radios regionale dækning, så den afspejler mangfoldigheden i de forskellige dele af landet, herunder på kulturområdet; de regionale enheder skal friholdes for udmøntningen af besparelser; og derudover skal Danmarks Radio styrke indsatsen over for unge med innovativt indhold på internettet og i tv inden for en bred genre af programmer osv. Det er klart, at det vil have konsekvenser for Danmarks Radio.

Der er også tilgængelighedskrav, som Danmarks Radio skal opfylde i et større omfang, end de gør i dag. Og derfor skal Danmarks Radio jo have mulighed for at skabe et økonomisk råderum til at iværksætte de initiativer, som vi som politikere har forlangt.

Morten Marinus.

Jeg er jo helt på det rene med, at vi har lavet en medieaftale, hvor vi også har stillet nogle nye krav til Danmarks Radio. Jeg er også helt på det rene med, at Danmarks Radio skal spare penge. Det var jo en forudsætning fra regeringen, da vi indgik i de første forhandlinger om aftalen, at erhvervslicensen skulle skæres væk, og at Danmarks Radio dermed også skulle foretage besparelser. Jeg undrer mig bare over, at Danmarks Radio kan lave besparelser på områder, hvor de egentlig har en forpligtelse ifølge den nuværende public service-kontrakt, uden først at have spurgt ministeriet eller medieordførerkredsen.

Ministeren.

Jamen Danmarks Radio må tage det ansvar på sig, for de skal jo have så effektiv en økonomisk drift som muligt. Og derfor må de forberede de omlægninger, som skal ske pr. 1. januar 2015, så det virker på helårsplanen. Det er jo noget af det, der er det svære, når vi laver den slags øvelser, at vi skal omprioritere og få det til at virke fra starten. Så derfor synes jeg, det er ansvarligt af Danmarks Radio at påpege, hvordan de har i sinde at spare de penge. Så kommer vi til kontrakten efterfølgende, den skal jo udformes her i november måned. Der forhandler vi kontrakten.

Vi har en medspørger, hr. Alex Ahrendtsen.

Det har vi, og nu har vi jo efterhånden nogle gange talt om det dejlige Underholdningsorkester. Jeg må indrømme, at jeg i lighed med min kollega er meget overrasket over, hvor stædigt ministeren bliver ved med at fastholde beslutningen fra Danmarks Radios side og forsvare den. Min gode kollega, hr. Morten Marinus, har jo lige spurgt til betimeligheden i, at Danmarks Radio faktisk sparer mere, end de skal, og at det kommer til at koste en hel del at komme af med orkesteret.

Ministeren siger så, at man skal se det i sammenhæng med en langsigtet økonomisk plan. Det er jo for så vidt rigtigt nok, at det her er en langsigtet økonomisk plan. Men hvad så med en langsigtet kulturel plan? Danmarks Radio har i kraft af licensen en forpligtelse til også at indoperere og overveje det kulturelle. Så har Danmarks Radio ikke en langsigtet kulturel forpligtelse til også at bevare et orkester som Underholdningsorkestret, der jo indgår som en del af ensemblerne? Altså, vi har jo også Big Bandet. Vil det betyde, at vi så i næste ombæring om et år eller to ser Danmarks Radio spare Big Bandet væk, fordi det indgår i en langsigtet økonomisk plan? Det bliver ministeren altså nødt til at forholde sig til.

Ministeren.

Det er bestemt mit indtryk – nej, jeg skal starte et andet sted – spørgeren undrer sig over, at jeg forsvarer Danmarks Radio. Det var det udtryk, der blev brugt. Altså, jeg svarer på de spørgsmål, Folketingets medlemmer stiller mig. Det er ikke at forsvare Danmarks Radio, det er at svare på de spørgsmål, jeg får, så godt og nøgternt, som jeg kan.

Omkring den langsigtede kulturpolitik har Danmarks Radio også annonceret, at de vil styrke musiklivet i Danmarks Radio. Der har de givet udtryk for, at de vil omlægge det samlede levende musikbillede, som de kalder det, og det betyder, at Danmarks Radios Symfoniorkester styrkes økonomisk og kunstnerisk og også spiller det wienerklassiske repertoire. Danmarks Radios Big Band udvider spilletid, repertoire og turnévirksomhed og varetager flere musikformidlende og populærmusikalske opgaver med fokus på familie og unge. Pigekoret får flere ressourcer og øger formidlingen af den danske sang og musikalske kulturarv, også med særlig fokus på familie, børn og unge. Synergien mellem ensemblerne og Danmarks Radios kanaler styrkes i forbindelse med live-events og programmer. Ensemblernes musikere indgår i fleksible konstellationer og øger deres koncertvirksomhed, også ud over landet, og landsdelsorkestrene inviteres til at indgå i et øget samarbejde, bl.a. om Danmarks Radios live-events ude i landet.

Det er alt sammen nogle ønsker, der har været formuleret fra politisk hold, ikke konkret, men f.eks. med at styrke den danske sang, og det sker også her. Det er jo i virkeligheden en del af medieforliget, og det demonstrerer Danmarks Radio også at de vil leve op til.

Hr. Alex Ahrendtsen, et halvt minut.

Vi har ikke fra politisk hold forlangt, at Underholdningsorkestret skulle nedlægges. Ministeren nævner selv, at noget af det skal lægges ud til landsdelsorkestrene. Ministeren er vel klar over, at det kommer til at koste penge – de går jo fra de nuværende besparelser. Ministeren er vel også klar over, at det kommer til at koste penge, at man skal til at opgradere Symfoniorkestret, fordi man jo ikke bare sådan kan spille det, de kan i dag, i løbet af ganske kort tid.

Så vil ministeren ikke holde op med at forsvare Danmarks Radios ret til at nedlægge et orkester som Underholdningsorkestret og i stedet for bearbejde Danmarks Radio, så vi kan bevare det som en fast del af ensemblerne? For ellers risikerer vi bare, at det er Big Bandet, der står for tur næste gang. Det har ministeren jo givet carte blanche til. Så vil ministeren ikke godt svare på, om det er fornuftigt, at vi nu skal til at bruge penge på, at Danmarks Radio lægger alt det, som orkesteret i dag kan, ud til landsdelsorkestrene, fordi det koster ekstra penge? Er det både langsigtet, økonomisk og kulturelt?

Ministeren.

Jeg skal gerne svare på spørgsmålene, og det er ikke at forsvare noget som helst, det er at give svar på det, hr. Alex Ahrendtsen spørger om.

Det, jeg gerne vil fremhæve, er, at vi bl.a. har sagt i medieaftalen, at Danmarks Radio skal ligge på et procentniveau på 40 med hensyn til brug af danske melodier og sange. Det er det, der skal skaffes penge til. Vi har samtidig sagt, at vi gerne vil have, at Danmarks Radio er ude i landet og formidler den kultur, der er ude i landet. Det er bl.a. landsdelsorkestrene. Det koster penge, det er fuldstændig rigtigt. Derfor har Danmarks Radio prioriteret på en sådan måde, at de har sparet flere penge end det, erhvervslicensen giver anledning til; fordi de skal prioritere anderledes og øge midlerne nogle steder, må de fjerne midler fra andre steder.

Så er det hr. Morten Marinus, afsluttende.

For 2 uger siden svarede ministeren på spørgsmål her i salen fra to andre folketingsmedlemmer. Hun sagde, at hun anså det som rettidig omhu, at Danmarks Radio nedlægger Underholdningsorkestret. Jeg ville nu synes, at det ville være rettidig omhu, hvis ministeren gik hjem og genovervejede, om vi ikke fortsat skulle holde fast i public service-kontraktens krav om, at Underholdningsorkestret også er en del af DR's public service-kontrakt.

Det kan jo være, at man ikke ved, hvad man taler om. DR's nye kulturdirektør, Tine Smedegaard Andersen, har i hvert fald sagt, at hun ikke har prøvet at være til koncert med Underholdningsorkestret. Om det samme er tilfældet med ministeren, ved jeg ikke. Jeg har købt en cd, en dvd med Underholdningsorkestret og Tina Dichow, som jeg vil overrække ministeren. Og så vil jeg gå hjem og håbe på, at ministeren går hjem og tænker over, om hun ikke også kan udvise lidt rettidig omhu.

Ministeren.

Jeg har på et tidspunkt fået et spørgsmål om, hvorfor Danmarks Radio har truffet beslutning om f.eks. Underholdningsorkestret og andre økonomiske forhold her i efteråret. Hvorfor venter de ikke til den 1. januar med at gøre det, når kontrakten er færdigforhandlet?

Det har jeg kaldt for rettidig omhu, altså at forberede sig på, at man på den ene eller den anden eller den tredje eller den fjerde eller den femte måde skal skaffe råderum til at løse de opgaver, som vi i medieaftalen har forlangt at Danmarks Radio skal løse. Samtidig styrker DR musikken, som vi også har bedt dem om at gøre. De gør det på en anden måde, end spørgeren ville ønske, men det mener jeg ikke vi kan diskutere her. Det er et anliggende, som Danmarks Radio selv vælger hvordan de vil håndtere.

Tak til både spørgeren og ministeren.

Jeg skal her afbryde mødet i 5 minutter, så vi får en spørger eller minister til stede. Der skulle være gode chancer for, at vi kan klare det om 5 minutter.

Mødet er udsat. (Kl. 14:41).

Mødet er genoptaget.

Spørgeren, hr. Flemming Damgaard Larsen, er nu kommet til stede, og jeg takker ministeren for, at han hele tiden har været til stede.