L 80 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

(Enlig forsørger-sats til unge med anbragte børn og mulighed for arbejdsindtægter op til 24.000 kr. årligt uden fradrag for unge på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).

Af: Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2014-15 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 16-12-2014

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. december 2014

20141_l80_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 16. december 2014

Forslag

til

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik

(Enlig forsørger-sats til unge med anbragte børn og mulighed for arbejdsindtægter på op til 24.000 kr. årligt uden fradrag for unge på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 23, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.«

2. I § 25, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.«

3. I § 31, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »pr. udført arbejdstime«: », jf. dog stk. 2«.

4. I § 31 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fradrages indtægter fra arbejde på op til 24.000 kr. pr. år ikke i hjælpen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.