Betænkning afgivet af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 14. april 2015

1. Ændringsforslag

Ministeren for sundhed og forebyggelse har stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2014 og var til 1. behandling den 7. november 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for sundhed og forebyggelse sendte den 11. juli 2014 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 529 (folketingsåret 2013-14). Den 9. oktober 2014 sendte ministeren for sundhed og forebyggelse de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Danmarks Apotekerforening,

Dansk Erhverv,

Farmakonomforeningen,

Farsø Apotek,

Fredensborg Byråd,

Lemvig og Ulfborg Apoteker,

L'Oréal Danmark,

Personalet på Ulfborg Apotek,

Pharmadanmark,

Skanderborg Apotek og

Aarhus Universitetshospital.

Ministeren for sundhed og forebyggelse har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Danmarks Apotekerforening,

Dansk Erhverv,

Farmakonomforeningen,

Lægemiddelindustriforeningen og

Pharmadanmark.

Teknisk gennemgang

Den 21. oktober 2014 blev der afholdt en teknisk gennemgang af lovforslaget. Ministeren for sundhed og forebyggelse og ledsagende embedsmænd deltog heri. Notat til brug ved den tekniske gennemgang er omdelt som bilag 3 til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 134 spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse og 6 spørgsmål til ministeren for by, bolig og landdistrikter til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.

11 af udvalgets spørgsmål til ministeren for sundhed og forebyggelse og svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at arbejdet med lovforslaget har været en lang proces, da apotekersektoren er tæt reguleret og apotekerområdet ikke er let stof. Bl.a. derfor har der som led i udvalgets behandling af lovforslaget været behov for afklaring af en række forhold, som er sket ved lovteknisk gennemgang, samråd, notater og svar på en lang række spørgsmål.

I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslaget har et flertal i udvalget bestående af S, DF, RV, SF og EL fundet anledning til at understrege, at partierne med vedtagelsen af lovforslaget samt to ændringsforslag ønsker at modernisere apotekersektoren for at øge borgernes adgang til at købe lægemidler til lave priser og for fortsat at have fokus på sikkerhed og faglighed i udleveringen og rådgivningen. Det er dog samtidig vigtigt, at moderniseringen af apotekersektoren ikke fører til, at borgere i udkantsområderne får ringere adgang til lægemidler.

Der har været mange synspunkter undervejs i udvalgets behandling af lovforslaget i forhold til fagligheden på apoteker og tilgængeligheden af lægemidler i udkantsområder.

I forhold til apotekernes rolle i sundhedsvæsenet har der været ønske om at gøre yderligere brug af apotekernes faglighed og viden om lægemidler. Derfor er indførelse af en pligt for apotekerne til at tilbyde medicinsamtale til borgere, der har fået diagnosticeret en kronisk sygdom, et rigtig godt tilbud, som kan medvirke til bedre medicinefterlevelse. Og i og med at borgeren både kan få en medicinsamtale efter henvisning fra en læge og efter visitation på apoteket, forventes tilbuddet at komme mange borgere til gavn.

For netop at sikre apotekernes faglighed og rolle i sundhedsvæsenet har det også været vigtigt for S, DF, RV, SF og EL som led i behandlingen af lovforslaget at få konkretiseret forholdene for apoteker og apoteksenheder som shop in shops. Shop in shops kan medvirke til at øge tilgængeligheden, men der skal også være styr på de fysiske rammer og forhold, f.eks. at apoteket placeres uden for værtsbutikkens kasselinje og nær ind- og udgange.

Lovforslaget angiver, hvordan forsyningen med lægemidler imødekommes i udkantsområder, hvor et instrument er påbud fra Sundhedsstyrelsen til opretholdelse eller oprettelse af apoteksenheder efter afstand målt i kilometer, sammen med kriterier om kollektiv trafik, antal borgere i området og enhedens aktivitet. Mange spørgsmål til lovforslaget har handlet om dette, og svarene har bidraget til, at partierne finder, at lovforslaget også imødekommer udkantsområdernes behov. Hertil kommer, at apotekernes vagttjeneste i lovforslaget bl.a. vil give mulighed for udbringning, hvilket er særlig relevant for borgere, der bor langt fra et apotek, som varetager vagttjeneste.

Der har ved udvalgets behandling af lovforslaget været fokus på apotekernes opgaver som en del af det samlede sundhedsvæsen. S, DF, RV, SF og EL noterer sig, at ministeren i besvarelsen af spørgsmål nr. 112 har tilkendegivet, at der skal arbejdes videre med muligheder for, at apotekere i visse situationer kan udlevere lægemidler uden recept, og partierne noterer sig også, at ministeren i forbindelse med drøftelserne af lovforslaget har tilkendegivet, at der skal etableres mulighed herfor, hvor det patientsikkerhedsmæssigt er forsvarligt.

Lovforslaget fastlægger vilkårene for apotekersektoren mange år ud i fremtiden, men der er overgangsordninger, der skal give økonomisk rimelige vilkår for de eksisterende apotekere. Det er S, DF, RV, SF og EL tilfredse med, ligesom partierne med tilfredshed noterer sig, at tilpasningen af forholdene i apotekersektoren forventes at give lavere medicinpriser til gavn for borgerne såvel som det offentlige via tilskuddet til medicin.

S, DF, RV, SF og EL vil følge udviklingen i apotekersektoren de kommende år, bl.a. i antallet af apoteker og apoteksenheder.

Et mindretal i udvalget (LA) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1 og 4-10 stillede ændringsforslag og imod de under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af udvalget:

1) Titlen affattes således:

»Forslag til lov om ændring af lov om apoteksvirksomhed og lov om tinglysning

(Friere adgang til oprettelse m.v. af apoteksfilialer, veterinærafdelinger og apoteksudsalg, ændret procedure for Sundhedsstyrelsens meddelelse af apotekerbevilling og bidrag ved ansættelse af sygehusapotekere, ophævelse af apotekeres adgang til statsgaranti ved lånoptagelse m.v.)«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til § 1

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

2) I den under nr. 2 foreslåede § 7 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker påbud om varetagelse af vagttjeneste, jf. § 40, hvis helt særlige lægemiddelforsyningsmæssige hensyn taler for det, mod at yde apotekeren økonomisk støtte hertil efter regler fastsat i medfør af § 49.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

[Påbud om vagttjeneste]

3) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 11, stk. 1, indsættes som nr. 15:

»15) At yde medicinsamtale til personer med kronisk sygdom efter nærmere regler fastsat af ministeren for sundhed og forebyggelse.««

[Medicinsamtale til personer med kronisk sygdom]

Af ministeren for sundhed og forebyggelse, tiltrådt af udvalget:

4) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 18, stk. 1, ændres i 2. pkt.: »Apoteksbevillinger« til: »Apotekerbevillinger«.

[Konsekvensændring]

5) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 18, stk. 3, ændres »§ 4, stk. 3, nr. 3,« til: »§ 4, stk. 4, nr. 3,«.«

[Konsekvensændring]

6) I den under nr. 11 foreslåede affattelse af § 29, stk. 2, indsættes som 2. pkt:

»I perioden fra den afgående apotekers meddelelse til Sundhedsstyrelsen om fritagelse af apotekerbevillingen, jf. § 22, stk. 2, til den tiltrædende apotekers stillingtagen til, om samtlige apoteksenheder ønskes overtaget, jf. stk. 1, 2. pkt., kan den afgående apoteker ikke afhænde de apoteksenheder, der er oprettet i medfør af §§ 5 og 6.«

[Tilbud om overtagelse af apotek med alle apoteksenheder]

7) Nr. 29 affattes således:

»29. § 72, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) overtræder §§ 1-3, § 3 a, stk. 1, § 5, stk. 3, § 6, stk. 2, § 11, § 12, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 12 a, stk. 1-4, § 13, § 14, § 20 a, stk. 1, § 29, stk. 2, § 31, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., § 41, stk. 1 og 2, § 41 a, stk. 1, § 43 a, stk. 1, § 55, stk. 1, § 56, § 56 a, stk. 1 og 2, § 61 a, stk. 1, § 61 b, § 61 c eller § 61 e, stk. 1,««

[Konsekvensændring]

8) I den under nr. 30 foreslåede ændring af § 72, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 7, stk. 1-4,« til: »§ 7, stk. 1-5,«.

[Konsekvensændring]

Ny paragraf

9) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30. september 2014, foretages følgende ændring:

1. § 47 c, stk. 4, nr. 3, ophæves.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.«

[Konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af apotekeres adgang til statsgaranti ved lånoptagelse]

Til § 2

10) Paragraffen affattes således:

Ȥ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 01, træder i kraft den 1. januar 2016.

Stk. 3. For lån ydet inden lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler og vilkår anvendelse.

Stk. 4. Personer, som inden den 1. juli 2015 indgiver ansøgning om bevilling efter § 15, stk. 1 eller 2, i lov om apoteksvirksomhed, og som den 1. juli 2015 eller senere meddeles bevilling, vil kunne ansøge om garanti for lån til overtagelse eller etablering af apotek, apoteksfilial og apoteksudsalg. For sådanne lån finder de hidtil gældende regler og vilkår anvendelse.«

[Præcisering af overgangsbestemmelsen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af lovforslagets titel er alene en konsekvensrettelse, da lovforslaget med ændringsforslag nr. 9 nu foreslås også at omfatte en ændring af tinglysningsloven.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af § 7, hvorved der indsættes et nyt stk. 3, indebærer, at Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker påbud om varetagelse af vagttjeneste, jf. § 40, hvis helt særlige lægemiddelforsyningsmæssige hensyn taler for det, mod at yde apotekeren økonomisk støtte hertil. Det er regeringens vurdering, at et påbud om etablering af vagttjeneste kan være indgribende, men nødvendigt for at sikre lægemiddelforsyningen.

Det er forventningen, at der vil være apotekere, som ønsker at varetage vagttjeneste enten på et apotek eller i en apoteksfilial, idet varetagelse af vagttjeneste honoreres, og idet borgernes kendskab til apoteket eller filialen vil øges, hvis enheden varetager vagttjenesten. Hvis der ikke er relevante apotekere, der har ansøgt om vagttjeneste, vil bestemmelsen i § 7, stk. 3, kunne anvendes.

Til nr. 3

Med henblik på at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom og udnytte apotekernes kompetencer vedrørende lægemidlers effekt og interaktioner foreslås det med tilføjelsen til § 11, stk. 1, hvormed der indsættes et nyt nr. 15, at apotekerne får pligt til at tilbyde en medicinsamtale til ny-diagnosticerede kronikere, dvs. borgere, der efter lovens ikrafttrædelse får diagnosticeret en kronisk sygdom. Forslaget skal også ses i lyset af, at apotekervæsenet er en væsentlig del af sundhedssektoren.

En kronisk sygdom er en sygdom, der har et langvarigt forløb eller er konstant tilbagevendende og kan være karakteriseret ved, at tilstanden er vedvarende og ubehandlet fører til dårligere livskvalitet og/eller tidligere død. En kronisk sygdom kan endvidere være kendetegnet ved, at jo tidligere sygdommen opspores, jo større muligheder er der for at bedre prognosen og forebygge forværring. Sygdommen kan desuden have blivende følger, som udløser behov for langvarig behandling eller pleje, ligesom der kan være behov for rehabilitering.

Borgere kan modtage en medicinsamtale enten ved henvisning fra en læge eller via apotekernes visitation. Henvisning til medicinsamtale fra en læge vil som oftest ske i forbindelse med den konsultation, hvor borgeren får diagnosticeret den kroniske sygdom. Apoteket kan visitere borgere via iagttagelse af borgerens aktuelle medicinering under hensyntagen til, om der er en førstegangsordination af et lægemiddel mod en kronisk lidelse. Opslag i borgerens medicinoplysninger kræver samtykke fra borgeren.

Efter at borgeren er visiteret til medicinsamtale via apoteket eller henvender sig på apoteket efter en henvisning fra en læge, skal apoteket tilbyde, at medicinsamtalen finder sted inden for 14 dage. Borgeren kan dog vælge, at samtalen først skal finde sted på et senere tidspunkt.

Ved en medicinsamtale forstås en samtale mellem en borger og en farmaceut, som ikke sker henover skranken, men i mere rolige og diskrete omgivelser. Samtalens formål er at øge borgerens kendskab til den ordinerede medicinske behandling af den eller de kroniske sygdomme, som borgeren lider af, med henblik på bedre medicinefterlevelse ved at tage udgangspunkt i borgerens vaner og vanskeligheder i forbindelse med medicinindtagelsen og dermed bidrage til bedre behandlingseffekt. Borgeren vil desuden ved samtalen have mulighed for at stille spørgsmål om medicintilskud og mulighed for henstandsordning. Samtalen forventes som oftest ikke at tage længere end 15-20 minutter. En medicinsamtale kan ydes på apoteker og andre apoteksenheder.

En medicinsamtale har således til formål at understøtte bedre behandling og medvirke til at undgå lægebesøg og sygehusindlæggelse.

Med forslaget bemyndiges ministeren for sundhed og forebyggelse til at fastsætte nærmere regler om apotekernes tilbud om medicinsamtaler til personer med kronisk sygdom. Bemyndigelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte nærmere regler om gennemførelse af samtalerne, herunder hvem der gennemfører samtalen, samtalens indhold og rammerne for samtalens gennemførelse, jf. bl.a. ovenfor.

Det bemærkes, at apotekerne ikke kan opkræve betaling for ydelsen af borgeren. Apotekerne modtager desuden ikke yderligere betaling for levering af ydelsen via den samlede ramme for apotekernes bruttoavance, idet sektoren skal levere ydelsen inden for den fastsatte ramme. Det er desuden vurderingen, at der ikke vil være merudgifter forbundet med en læges henvisning til en medicinsamtale, da henvisningen som oftest vil ske i forbindelse med den konsultation, hvor diagnosen på den kroniske sygdom bliver stillet.

Det bemærkes, at det med forslaget ikke er hensigten at forpligte apotekerne til at gennemføre en samlet medicingennemgang. Gældende ret, hvorefter apotekerne har mulighed for at levere denne ydelse som en serviceydelse efter § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om apoteksvirksomhed, fastholdes således. Det er dog hensigten at drøfte apotekernes tilbud om medicingennemgang i de næstkommende bruttoavanceforhandlinger vedrørende 2016-17, således at der kan gennemføres et forsøg med medicingennemgang på apoteker. Et sådant projekt kan tilrettelægges, ved at apotekerne tilbyder medicingennemgang til en nærmere defineret målgruppe i et afgrænset område, f.eks. en kommune, hvor det kan opgøres, om og på hvilken måde apotekernes indsats giver anledning til ændringer i borgernes medicinering, og om antallet af f.eks. lægebesøg i øvrigt og indlæggelser på sygehus udvikler sig. Projektets indsats kan eventuelt sammenholdes med et andet område, hvor borgerne ikke har haft mulighed for at modtage medicingennemgang på apoteket. Herved vil effekten af apotekernes medicingennemgang kunne kvalificeres, og på baggrund af projektets resultater vil der kunne laves en budgetanalyse, som skaber overblik over udgifter og mulige gevinster.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af § 18, stk. 1, 2. pkt., er alene en konsekvensrettelse, da ordet »Apoteksbevillinger« ændres til »Apotekerbevillinger«.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring af § 18, stk. 3, er alene en konsekvens af, at § 4, stk. 3, nr. 3, med lovforslagets § 1, nr. 1, bliver til § 4, stk. 4, nr. 3.

Til nr. 6

Den foreslåede ændring af § 29, stk. 2, indebærer, at en afgående apoteker i perioden fra meddelelsen til Sundhedsstyrelsen om fritagelse af apotekerbevillingen til den tiltrædende apotekers stillingtagen til, om samtlige apoteksenheder ønskes overtaget, ikke kan afhænde de apoteksenheder, der er frit oprettet, dvs. oprettet i medfør af §§ 5 og 6.

Baggrunden for ændringen er, at det af den foreslåede ændring af § 29, stk. 1, fremgår, at den tiltrædende apoteker skal tilbydes apoteket og alle dets enheder, herunder enheder, som er oprettet eller opretholdt efter påbud fra Sundhedsstyrelsen, såvel som frit oprettede enheder i medfør af forslagets §§ 5 og 6. Såfremt adgangen for afgående apoteker til at afhænde de frit oprettede enheder ikke begrænses i den periode, hvor afgående apoteker har givet meddelelse til Sundhedsstyrelsen om fritagelse for apotekerbevilling, og indtil der er fundet en ny apoteker, vil tiltrædende apoteker ikke få mulighed for som den første at tage stilling til overtagelse, og i givet fald hvilke af de frit oprettede enheder, som tiltrædende apoteker ønsker at overtage. Når tiltrædende apoteker har taget stilling, skal afgående apoteker afhænde de enheder tiltrædende apoteker ikke ønsker at overtage.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring af strafbestemmelsen i § 72, stk. 1, nr. 1, er alene en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 9, 11, 14 og 21 samt ændringsforslag nr. 3 og nr. 6, hvortil der henvises.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring af strafbestemmelsen i § 72, stk. 1, nr. 2, er alene en konsekvens af, at henvisningen til § 7, stk. 1-4, ændres til § 7, stk. 1-5, som følge af ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 9

Forslaget om at ophæve bestemmelsen i tinglysningslovens § 47, stk. 4, nr. 3, er en konsekvens af, at adgangen til statsgaranterede lån til apotekere efter lovens § 71 foreslås ophævet, dog med en overgangsordning, for så vidt angår personer, der inden lovens ikrafttræden indgiver ansøgning om bevilling efter lovens § 15, stk. 1 eller 2.

Det følger i dag af § 71, stk. 1 og 3, i lov om apoteksvirksomhed, at staten kan yde garanti for lån til overtagelse og etablering samt til flytning og ombygning af apotek, apoteksfilial og apoteksudsalg. Det følger endvidere af § 71, stk. 4, at der til sikkerhed for meddelte garantier gives staten pant i apotekets inventar og varelager og disses brandforsikringssummer eller i andre aktiver efter Sundhedsstyrelsens bestemmelse.

Bestemmelsen i tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 3, blev indført med henblik på at sikre, at apotekere, der fik adgang til statsgaranteret lån ved låneoptagelse, ikke samtidig kunne give virksomhedspant i form af pant i inventar og varelager efter reglerne om virksomhedspant i tinglysningsloven.

Det bemærkes, at henvisningen i tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 3, til § 71, stk. 3, i lov om apoteksvirksomhed rettelig burde være til § 71, stk. 4, i lov om apoteksvirksomhed.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at apotekere efter ophævelsen af muligheden for at optage statsgaranterede lån til gengæld får adgang til på lige fod med andre virksomhedsejere at give pant i deres apotekers, apoteksfilialers, veterinærafdelingers og apoteksfilialers inventar og varelager efter reglerne om virksomhedspant i tinglysningsloven.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring af lovens § 2, stk. 1, indebærer, at loven træder i kraft den 1. juli 2015, bortset fra at apotekernes pligt til at yde medicinsamtale til personer med kronisk sygdom, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 01, først træder i kraft den 1. januar 2016, jf. § 2, stk. 2. Apotekerne vil på denne måde have mulighed for at tilrettelægge ydelser både fagligt og organisatorisk.

I stk. 3 er det fastsat, at de hidtil gældende regler i § 71 om adgang til statsgaranterede lån samt regler og vilkår udstedt i medfør heraf fortsat finder anvendelse for allerede ydede lån.

Med overgangsbestemmelsen i stk. 4 foreslås det, at personer, der ikke allerede har bevilling til at drive apotek, men som indgiver ansøgning om apotekerbevilling efter § 15, stk. 1, i lov om apoteksvirksomhed inden lovens ikrafttræden, og som meddeles bevilling eller bevillinger hertil efter lovens ikrafttræden, kan indgive ansøgning om garanti for lån til overtagelse og etablering af det omhandlede apotek, apoteksfilial eller apoteksudsalg.

Det foreslås endvidere, at apotekere, som allerede har bevilling til at drive et eller flere apoteker, og som inden den 1. juli 2015 søger om at få bevilling til at drive yderligere et eller flere apoteker efter § 15, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, og som meddeles bevilling eller bevillinger hertil efter lovens ikrafttræden, kan indgive ansøgning om garanti for lån til overtagelse og etablering af det omhandlede apotek, apoteksfilial eller apoteksudsalg.

Bestemmelsen fastslår endvidere, at de hidtil gældende regler i § 71 i lov om apoteksvirksomhed om adgang til statsgaranterede lån samt regler og vilkår udstedt i medfør heraf vil finde anvendelse for sådanne lån.

Det bemærkes, at det således ikke vil være muligt at søge om lån til flytning, ombygning eller anden ændring eller modernisering af det pågældende apotek, apoteksfilial eller apoteksudsalg efter lovens ikrafttræden.

Det følger af de almindelige panteretlige regler, at hvis staten som sikkerhed for afgivelse af statsgaranti har tinglyst pant i varelager, driftsinventar m.v., vil dette have forrang for senere stiftet og tinglyst virksomhedspant.

Annette Lind (S) Flemming Møller Mortensen (S) Julie Skovsby (S) Karen J. Klint (S) fmd. Anne Sina (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Orla Hav (S) Helle Løvgreen Mølvig (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Özlem Sara Cekic (SF) Jonas Dahl (SF) Eigil Andersen (SF) Stine Brix (EL) Per Clausen (EL) Hans Andersen (V) nfmd. Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Sophie Løhde (V) Hans Christian Schmidt (V) Eyvind Vesselbo (V) Finn Thranum (V) Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Karina Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Thyra Frank (LA) Daniel Rugholm (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.