Fremsat den 8. april 2015 af Henrik Dam Kristensen

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udlændingeloven og lov om ferie

(Udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1488 af 23. december 2014 og senest ved lov nr. 271 af 25. marts 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 h indsættes efter stk. 9 som nye stykker:

»Stk. 10. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse efter § 21 a, skal værtspersonen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 805 kr. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 21 a skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 805 kr. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af 2. pkt. skal klageren senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 805 kr.

Stk. 11. Gebyr efter stk. 10, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 10, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Gebyr efter stk. 10, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.

Stk. 12. Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i stk. 10, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk. 10, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 10, 3. pkt., ikke er opfyldt.«

Stk. 10-12 bliver herefter stk. 13-15.

2. I § 9 h, stk. 10, 2. pkt., der bliver stk. 13, 2. pkt., ændres »det beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt.« til: »de beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., og stk. 10«.

3. I § 9 h, stk. 11, der bliver stk. 14, indsættes efter »og stk. 5, jf. stk. 2 og 3,«: »og stk. 10«, og efter »og stk. 8« indsættes: »og 11«.

4. I § 9 j indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet venter barn, medmindre udlændingen på ansøgningstidspunktet allerede opholder sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse efter stk. 1.

Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen ikke har stiftet familie.

Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever betaler et beløb på 5.000 kr. til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Beløbet reguleres fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.

5. I § 9 j indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 9, som nyt stykke:

»Stk. 10. En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, kan udføre ulønnet frivilligt arbejde.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 11.

6. I § 19, stk. 1, indsættes som nr. 14:

»14) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen ikke har stiftet familie, jf. § 9 j, stk. 5, og udlændingen har stiftet familie.«

7. I § 21 a, nr. 2, udgår »eller«.

8. I § 21 a, nr. 3, ændres »au pair-person.« til: »au pair-person,«.

9. I § 21 a indsættes som nr. 4-6:

»4) en au pair-person ved au pair-opholdets begyndelse rejser til Danmark fra hjemlandet eller opholdslandet, og hjemlandet eller opholdslandet ikke er et EU-land/EØS-land eller Schweiz, og værtsfamilien ikke har betalt for rejsen,

5) en au pair-person efter au pair-opholdets afslutning rejser tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og hjemlandet eller opholdslandet ikke er et EU-land/EØS-land eller Schweiz, og værtsfamilien ikke har betalt for rejsen, eller

6) værtsfamilien ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af en au pair-persons død, alvorlige sygdom eller ulykke.«

10. I § 44 a, stk. 9, 1. pkt., ændres »Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og statsforvaltningen kan til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens« til: »Udlændingestyrelsen og statsforvaltningen kan til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings«.

11. I § 44 a, stk. 9, 2. pkt., udgår », Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.

12. I § 52 b, stk. 2, indsættes som nr. 7:

»7) Afgørelser om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 j, jf. § 21 a.«

§ 2

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, som ændret senest ved § 29 i lov nr. 174 af 24. februar 2015, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 47« til: »§ 47, stk. 1,«.

2. I § 2 a indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8. Au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j kan holde ferie med løn efterhånden som ferien optjenes, jf. stk. 9. Ved løn forstås de lommepenge, som au pair-personen har krav på fra værtsfamilien, samt værdien af kost. Ferien skal aftales skriftligt med værtsfamilien.

Stk. 9. Au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, som udfører huslige opgaver 6 dage om ugen, optjener ret til 2,5 dages betalt ferie for hver måneds ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien. Au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, der udfører huslige opgaver 5 dage om ugen, optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien. Au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j er omfattet af stk. 3 og 6, § 12, stk. 3, og § 13. Au pair-personens værtsfamilie er omfattet af § 47, stk. 5.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 10

3. I § 2 a, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt., ændres »§ 47« til: »§ 47, stk. 1-3,«.

4. I § 47 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. En au pair-persons værtsfamilie, jf. § 2 a, stk. 8 og 9, kan pålægges bøde efter stk. 1.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Stk. 2. Denne lovs § 1, nr. 4, og denne lovs § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 3. Denne lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse på forhold, der er indtruffet efter lovens ikrafttræden, i sager, hvor den pågældende au pair-person har indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 1. juli 2015 eller derefter.

Stk. 4. Denne lovs § 2, nr. 4, finder anvendelse for værtsfamilier, som har en au pair-person, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 1. juli 2015 eller derefter.

§ 4

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den 19. december 2014 indgik regeringen Aftale om en bedre au pair-ordning med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Dette lovforslag har til formål at udmønte de dele af aftalen om en bedre au pair-ordning, som kræver ændring af udlændingeloven og ferieloven.

Lovforslaget indeholder forslag om, at au pair-personer skal have mulighed for at udføre ulønnet frivilligt arbejde under au pair-opholdet her i landet. Hermed får au pair-personen bedre mulighed for at opleve Danmark og dermed bedre mulighed for at få et kulturelt udbytte af au pair-opholdet.

Med lovforslagets foreslås det endvidere, at der indføres samtidighedsferie for au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j. Ved samtidighedsferie er optjeningsperioden lig med ferieperioden, og den optjente ferie vil derfor kunne afholdes i takt med, at den optjenes. Hermed sikres au pair-personer større mulighed for at kunne holde betalt ferie under au pair-opholdet i Danmark.

Lovforslaget indeholder også forslag om at skærpe reglen om registrering af værtspersoner, som misbruger au pair-ordningen. Det foreslås således, at det skal føre til 2 års karantæne, hvis en værtsfamilie ikke har betalt au pair-personens ind- og hjemrejsebillet, og hvis værtsfamilien ikke har tegnet de nødvendige forsikringer for au pair-personen. Samtidig foreslås det, at klageadgangen til afgørelser om, at en værtsperson skal i karantæne, genindføres.

Herudover foreslås det med lovforslaget, at det skrives ind i udlændingeloven, at en opholdstilladelse som au pair er betinget af, at udlændingen på ansøgningstidspunktet ikke venter barn, og at udlændingen ikke har stiftet familie. Hermed sikres den nødvendige lovmæssige gennemsigtighed.

Det foreslås ligeledes, at værtsfamilierne skal betale et engangsbeløb på 5.000 kr., som skal finansiere en del af statens udgifter til danskundervisning til au pair-personer samt administrationsomkostningerne ved opkrævning af beløbet.

Endelig indebærer lovforslaget enkelte konsekvensændringer og præciseringer af udlændingeloven.

2. Baggrund

Med aftalen om en bedre au pair-ordning ønsker aftalepartierne at forbedre au pair-ordningen.

Et au pair-ophold giver unge mennesker en mulighed for at få indblik i hverdagslivet hos en værtsfamilie i et andet land. Samtidig har mange børnefamilier i Danmark glæde af at have en au pair i familien, så de kan få hjælp i en travl hverdag.

Der er dog problemer med den måde, som au pair-ordningen fungerer på i dag. En rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra maj 2013 viser, at au pair-ophold i dag i høj grad er motiveret af au pair-personens behov for indtjening og børnefamiliens behov for assistance i en travl hverdag. Rapporten fremhæver endvidere, at en del af de problemer, som au pair-personer og værtsfamilier oplever, kan føres tilbage til bl.a. de ganske uklare rammer, som au pair-ordningen udstikker.

Aftalepartierne er enige om, at au pair-personer i Danmark skal have bedre vilkår. Det indgår derfor i aftalen, at en au pair-persons lommepengebeløb skal hæves, og at en au pair-person skal kunne holde ferie med løn efterhånden, som ferien optjenes. Det indgår endvidere i aftalen, at en au pair-person skal have mere fritid, og at en au pair-person skal have mulighed for at deltage i ulønnet frivilligt arbejde. Hermed får au pair-personer bedre mulighed for at opleve Danmark og bedre mulighed for at få et større kulturelt udbytte af au pair-opholdet her i landet.

Med aftalen sikres en skarpere opdeling af au pair-personens huslige opgaver og au pair-personens fritid med henblik på, at au pair-person og værtsfamilie nemmere kan overholde reglerne. Det indgår således i aftalen, at det skema, som værtsfamilierne i dag skal udfylde som del af ansøgningsskemaet, skal udvides, så familien skal angive, i hvilke tidsrum au pair-personen skal udføre huslige opgaver for værtsfamilien.

Det indgår endvidere i aftalen, at værtsfamilien skal betale ikke bare for au pair-personens hjemrejsebillet men også for au pair-personens indrejsebillet, og at au pair-personen bør beskyttes bedre, hvis en værtsfamilie hæver kontrakten. Ligeledes er det en del af aftalen, at en værtsfamilie, som undlader at betale au pair-personens ind- eller hjemrejsebillet, eller som undlader at tegne de nødvendige forsikringer for au pair-personen, skal kunne karensregistreres for en 2-årig periode.

Aldersgrænsen for au pair-personer hæves fra 17 år i dag til 18 år for at sikre, at au pair-personerne er myndige, når de søger opholdstilladelse.

Aftalepartierne er ligeledes enige om, at au pair-ordningen er for unge, der bor hos og indgår i værtsfamiliens liv, hvorfor et au pair-ophold er uforeneligt med, at au pair-personen selv har stiftet familie. Aftalepartierne er dog samtidig enige om, at den nødvendige hjælp skal sikres, hvis en au pair-person f.eks. bliver gravid og eventuelt føder under au pair-opholdet her i landet, herunder at det skal sikres, at au pair-personen kender sine rettigheder og pligter.

Med henblik på i højere grad at give værtsfamilierne et incitament til at tilskynde au pair-personerne til at deltage i den danskundervisning, som au pair-personerne får tilbudt, er aftalepartierne endelig enige om, at værtsfamilierne skal medfinansiere danskundervisningen til au pair-personer.

Med dette lovforslag udmøntes de dele af aftalen om en bedre au pair-ordning, som kræver ændring af udlændingeloven og ferieloven.

Herudover vil dele af aftalen blive udmøntet i bekendtgørelse med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i udlændingelovens § 9 j, stk. 7, der bliver stk. 11. Det drejer sig bl.a. om forslagene om, at lommepengebeløbet for au pair-personer skal hæves, at au pair-personer skal have mere fritid, at au pair-personerne skal beskyttes bedre ved afbrydelse af au pair-kontrakten, at værtsfamilierne skal betale for au pair-personernes indrejsebillet, og at aldersgrænsen for au pair-personer skal hæves.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Det følger af udlændingelovens § 9 j, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på au pair-ophold her i landet.

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair tager udgangspunkt i Europarådets overenskomst af 24. november 1969 (au pair-overenskomsten). Au pair-overenskomsten fastslår bl.a., at et au pair-ophold består i en midlertidig modtagelse inden for en familie til gengæld for visse tjenesteydelser af unge udlændinge, der er kommet for at forbedre deres sproglige og eventuelt tillige deres faglige kundskaber og udvide deres kulturelle horisont gennem opnåelse af et bedre kendskab til opholdslandet.

Det følger af au pair-overenskomstens artikel 4, at au pair-personen ikke på ansøgningstidspunktet må være under 17 år og som udgangspunkt ikke over 30 år gammel. Det er en forudsætning for at meddele opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, at au pair-personen må antages at ville få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af opholdet. Ved vurderingen af, om ansøgeren må forventes at få det forudsatte udbytte af opholdet, lægges der efter gældende praksis bl.a. vægt på ansøgerens sproglige kundskaber, almene uddannelse og øvrige baggrund og opvækst. Der ses på ansøgerens begrundelse for at komme til Danmark som au pair, evt. tidligere opholdstilladelser i Danmark som au pair eller på andet grundlag, samt ansøgerens eventuelle familierelation til værtsfamilien.

Efter gældende praksis stilles der endvidere en række krav til værtsfamilien med henblik på at sikre, at au pair-personen kan modtages i værtsfamilien som forudsat og få det forudsatte sproglige, faglige og kulturelle udbytte af opholdet. Det kræves således, at au pair-personen skal modtages inden for en familie med mindreårige børn, og som udgangspunkt at mindst én af værtsforældrene er dansk statsborger. Værtsfamilien må ikke forsørges af offentlige midler givet i medfør af lov om aktiv socialpolitik. Enkeltstående ydelser i medfør af lov om aktiv socialpolitik, f.eks. til dækning af transportudgifter eller ydelse i boligtillæg, er dog ikke til hinder for meddelelse af opholdstilladelse til au pair-ansøgere.

Au pair-personen og værtsfamilien skal indgå en skriftlig au pair-kontrakt, jf. au pair-overenskomstens artikel 6, og værtsfamilien skal dokumentere, at en række vilkår er opfyldt, f.eks. at au pair-personen skal indtage en familiær stilling i værtsfamilien og alene må udføre opgaver i tilknytning til den daglige husførelse og børnepasning hos værtsfamilien.

Au pair-personen skal under hele au pair-opholdet have gratis kost og logi hos værtsfamilien og skal hver måned modtage det fastsatte minimumsbeløb for lommepenge foruden kost og logi, jf. au pair-overenskomstens artikel 8. Minimumsbeløbet er pr. 1. januar 2015 efter praksis fastsat til 3.300 kr. Det er et krav, at værtsfamilien betaler au pair-personens hjemrejsebillet, og at værtsfamilien tegner og betaler de nødvendige forsikringer for au pair-personen, dvs. en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af en au pair-persons død, alvorlige sygdom eller ulykke.

En au pair-person får alene en opholdstilladelse og må således ikke arbejde under au pair-opholdet.

Det fremgår af bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 j, stk. 7, som bliver stk. 11, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse som au pair. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen etablerer § 9 j, stk. 7, lovhjemmel til, at beskæftigelsesministeren som hidtil vil kunne udstikke retningslinjer for krav til ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund og sproglige forudsætninger, værtsfamiliens sammensætning, lommepengebeløbets størrelse osv., og at dette fremadrettet kan ske ved bekendtgørelse, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 104 som fremsat, side 40.

Dele af aftalen om en bedre au pair-ordning vil som nævnt i afsnit 2 blive udmøntet i bekendtgørelse.

3.2. Mulighed for frivilligt arbejde for au pair-personer

3.2.1. Gældende ret

Der kan efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på au pair-ophold her i landet. En opholdstilladelse som au pair giver ikke ret til at arbejde under au pair-opholdet. Det gælder både lønnet og ulønnet arbejde.

3.2.2. Lovforslagets indhold

Partierne bag aftalen om en bedre au pair-ordning er enige om, at au pair-personer skal have mulighed for at deltage i ulønnet frivilligt arbejde. Hermed ønsker aftalepartierne at give au pair-personer bedre mulighed for at udvide deres sociale netværk og dermed give au pair-personerne et større kulturelt udbytte af opholdet her i landet.

Det foreslås derfor, at au pair-personer skal have mulighed for at udføre ulønnet frivilligt arbejde her i landet.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold definerer en frivillig social indsats som en indsats, der er frivillig, ikke er lønnet, udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt, er til gavn for andre end én selv og ens familie samt er formelt organiseret.

Med udgangspunkt i denne karakteristik foreslås det, at en au pair-person kan udføre ulønnet frivilligt arbejde, der er karakteriseret ved at være en aktivitet, der udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang, dvs. at det alene er au pair-personens subjektive beslutning, om au pair-personen ønsker at udføre frivilligt arbejde. At det frivillige arbejde skal være ulønnet betyder, at au pair-personen ikke må modtage vederlag for sit arbejde, hverken i form af løn eller andre goder, f.eks. betalt telefon, internetopkobling m.v. Au pair-personen må dog gerne modtage mindre ydelser, som andre ulønnede frivillige tilsvarende får, f.eks. betaling af transportudgifter til arbejdspladsen, gratis frokost, herunder eventuel frugtordning, julegave m.v.

Ligeledes foreslås det, at det ulønnede frivillige arbejde skal være karakteriseret ved, at det udføres over for personer uden for au pair-personens familie og slægt, herunder uden for au pair-personens værtsfamilie og slægt.

Det foreslås endvidere, at det ulønnede frivillige arbejde skal være karakteriseret ved at være til gavn for andre end au pair-personen selv og den pågældendes nærmeste familie, herunder au pair-personens værtsfamilie og dennes slægt.

Endelig foreslås det, at det ulønnede frivillige arbejde skal være kendetegnet ved, at det bliver udført for en organisation eller forening, der er formelt organiseret. Det forudsættes således, at au pair-personen har en aftale med en formaliseret organisatorisk enhed om at udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte lønnet arbejdskraft.

Au pair-personen kan udføre ulønnet frivilligt arbejde inden for f.eks. sundhedsområdet, det sociale område eller idræts- og fritidsområdet. Der kan f.eks. være tale om ulønnet frivilligt arbejde i en humanitær hjælpeorganisation, et spejderkorps, en idrætsforening, en misbrugsforening, en patientforening, en besøgstjeneste, en flygtningeorganisation eller en sogneforening. Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.

Det ulønnede frivillige arbejde skal være en del af organisationens eller foreningens kerneopgave, således at au pair-personen f.eks. kan arbejde ulønnet frivilligt i et køkken hos et værested for hjemløse, mens au pair-personen ikke vil kunne arbejde ulønnet frivilligt i køkkenet hos en organisation eller forening, hvis dette ikke er i tilknytning til den kerneydelse, som organisationen eller foreningen leverer.

Det foreslås samtidig, at arbejdet tidsmæssigt skal stå i rimeligt forhold til udlændingens pligter som au pair-person. Det frivillige arbejde skal udføres uden for de tidsrum, hvor au pair-personen skal udføre huslige pligter for værtsfamilien.

Retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde forudsætter ikke indgivelse af en ansøgning men vil være indeholdt i den au pair-opholdstilladelse, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsteder.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 j, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.

3.3. Indførelse af samtidighedsferie for au pair-personer

3.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler er au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j omfattet af ferielovens almindelige regler om forskudt ferie, dvs. der er en forskydning mellem optjening og afholdelse af ferien. Ferien optjenes i optjeningsåret, som følger kalenderåret, og ferien holdes i ferieåret, der går fra 1. maj efter optjeningsåret til 30. april i året efter.

Efter ferielovens kapitel 2 optjenes ret til 2,5 dages betalt ferie om måneden, hvis au pair-personen udfører husligt arbejde 6 dage om ugen, hvilket svarer til 30 dages ferie (5 uger) om året. Au pair-personer, der udfører husligt arbejde 5 dage om ugen, optjener ret til 2,08 dages betalt ferie om måneden, hvilket svarer til 25 dages ferie (5 uger) om året.

Under ferien har au pair-personen ret til løn. Som løn forstås de lommepenge, som au pair-personen efter au pair-kontrakten har krav på fra værtsfamilien, samt værdien af kost og logi. Herudover ydes et ferietillæg på 1 pct. af den samlede løn i optjeningsåret.

Den optjente ferie skal holdes i ferieåret, som går fra den 1. maj til den 30. april i det følgende år. Der er ret til at holde 3 ugers ferie i sammenhæng i ferieperioden (perioden fra den 1. maj til den 30. september).

Værtsfamilien skal ved au pair-opholdets ophør afregne og indbetale feriepenge til FerieKonto for de feriedage, som au pair-personen har optjent men ikke har afholdt på ophørstidspunktet.

3.3.2. Lovforslagets indhold

Aftalepartierne er enige om, at au pair-personer skal kunne holde ferie med løn efterhånden, som ferien optjenes.

Det foreslås derfor, at der indføres samtidighedsferie for au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j. Samtidighedsferie betyder, at ferien kan holdes i takt med, at den optjenes. Au pair-personen kan efter aftale med værtsfamilien afholde ferien løbende under hele opholdet hos værtsfamilien. Det betyder, at au pair-personer får mulighed for at holde betalt ferie fra au pair-opholdets start.

For at undgå tvivl om, hvornår ferien afholdes, foreslås det, at ferien skal aftales skriftligt med værtsfamilien. Kravet om skriftlighed medfører, at det bliver klart for begge parter, hvornår au pair-personen holder ferie. Det bliver hermed samtidig lettere at holde regnskab med au pair-personens ferieperioder.

Samtidighedsferie blev ved en ændring af ferieloven i 2012 indført for bl.a. hushjælp eller anden medhjælp, som arbejder op til 8 timer i gennemsnit om ugen i en privat husstand. Samtidig blev der givet mulighed for at aftale samtidighedsferie for bl.a. midlertidigt ansatte forskere, som er omfattet af forskerskatteordningen i kildeskatteloven. Begrundelsen for at indføre samtidighedsferie var bl.a. at give mulighed for, at de omfattede persongrupper kan holde betalt ferie fra ansættelsens start.

Det foreslås, at au pair-personer, som udfører huslige opgaver 6 dage om ugen, optjener ret til 2,5 dages betalt ferie for hver måneds ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien, og at au pair-personer, der udfører huslige opgaver 5 dage om ugen, optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien. Ved et års ophold hos værtsfamilien optjenes ret til 5 ugers betalt ferie.

Det foreslås, at de samme ferieregler, som gælder for privat hushjælp, i hovedtræk kommer til at gælde for au pair-personer, herunder at au pair-personen får løn under ferien. Tilsvarende skal værtsfamilien ved au pair-personens fratræden udbetale feriepenge for eventuelle optjente feriedage, som ikke er afholdt direkte til au pair-personen. Endelig skal værtsfamilien ved aftale om feriens afholdelse i videst muligt omfang tage hensyn til au pair-personens ønsker om ferie.

Som for privat hushjælp gælder i øvrigt ferielovens § 12, stk. 3, og § 13, som vedrører feriens afholdelse og reglerne om erstatningsferie for sygdom under ferien. Lovens § 47, stk. 1, hvorefter der kan pålægges bødestraf til den arbejdsgiver, der trods påkrav ikke betaler feriepenge til lønmodtageren, foreslås i § 47, stk. 5, også at finde anvendelse for værtsfamilier, der undlader at betale feriepenge til au pair-personen.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i ferielovens § 2 a, stk. 8 og 9, og § 47, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og 4.

3.4. Udvidelse af reglen om karensregistrering af værtspersoner

3.4.1. Gældende ret

En opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, er bl.a. betinget af, at au pair-personen ikke udfører pligter for værtsfamilien i mere end det timemæssige maksimum for den meddelte tilladelse, at au pair-personen alene udfører huslige pligter for værtsfamilien, at værtsfamilien udbetaler au pair-personen et fastsat minimumsbeløb i lommepenge, og at au pair-personen har et separat værelse stillet til rådighed i værtsfamiliens bolig. Der henvises til afsnit 3.1.

Det følger af udlændingelovens § 21 a, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når 1) en au pair-person hos værtsfamilien har udført pligter i mere end det tidsmæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller udfører andet end huslige opgaver for værtsfamilien, når 2) det lommepengebeløb, som en au pair-person har modtaget fra værtsfamilien, er mindre end det på ansøgningstidspunktet af udlændingemyndighederne fastsatte minimumslommepengebeløb, eller når 3) der ikke i værtsfamiliens bolig er stillet et separat værelse til rådighed for en au pair-person.

Registreringen og meddelelsen af en karensperiode indebærer, at værtsfamilien afskæres fra at have en au pair-person i en periode på 2 år. Hvis værtsfamilien har en au pair-person på tidspunktet, hvor der træffes afgørelse om meddelelse af en karensperiode, vil au pair-personens opholdstilladelse blive inddraget.

Afgørelsen om registrering og meddelelse af karensperiode træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I dag er en opholdstilladelse som au pair ligeledes betinget af, at værtsfamilien betaler for au pair-personens hjemrejsebillet, når au pair-personen efter endt au pair-ophold rejser tilbage til hjemlandet eller til det tidligere opholdsland, hvis hjemlandet eller opholdslandet ligger uden for EU-området/EØS-området eller Schweiz. Værtsfamilien skal endvidere tegne de nødvendige forsikringer for au pair-personen. De nødvendige forsikringer omfatter en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring samt en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af au pair-personens død, alvorlige sygdom eller ulykke. Der er ikke i udlændingelovens § 21 a i dag hjemmel til at karensregistrere en værtsperson, som ikke lever op til disse forpligtelser.

3.4.2. Lovforslagets indhold

Aftalen indebærer, at værtsfamilien ud over at betale for au pair-personens hjemrejsebillet ligeledes skal betale for au pair-personens indrejsebillet, hvis au pairen rejser til Danmark fra et land uden for EU-området/EØS-området eller Schweiz. Dette forslag vil blive udmøntet i bekendtgørelse, jf. herved bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 j, stk. 7, der bliver stk. 11. Der henvises til afsnit 3.1.

Aftalen indebærer endvidere, at værtsfamilier, som undlader at betale au pair-personens ind- eller hjemrejsebillet, eller som undlader at tegne de påkrævede forsikringer, også skal kunne karensregistreres for en 2-årig periode.

Det foreslås derfor at udvide anvendelsesområdet for udlændingelovens § 21 a, således at en værtsfamilie vil blive karensregistreret for en 2-årig periode, hvis værtsfamilien undlader at betale au pair-personens ind- eller hjemrejsebillet, eller hvis værtsfamilien ikke tegner de påkrævede forsikringer. Hvis værtsfamilien har en au pair-person på tidspunktet, hvor der træffes afgørelse om meddelelse af en karensperiode, vil au pair-personens opholdstilladelse blive inddraget. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Forslaget indebærer, at en værtsperson vil blive registreret og meddelt en karensperiode på 2 år, hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af en grundig undersøgelse har konstateret, at værtspersonen har undladt at betale au pair-personens ind- eller hjemrejsebillet eller ikke har tegnet de påkrævede forsikringer. Karensperioden løber fra tidspunktet, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse efter § 21 a.

Det vil som i dag være en betingelse, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings undersøgelse med sikkerhed viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted. Det er ikke en betingelse, at au pair-personen har fået inddraget sin opholdstilladelse, men bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes, hvis der er sket inddragelse af en au pair-persons opholdstilladelse med henvisning til misbrug af au pair-ordningen. Det svarer til, hvad der gælder i dag. Det bemærkes, at bestemmelsen ligeledes kan anvendes, hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering først efter et au pair-opholds ophør bliver bekendt med, at der har fundet misbrug af au pair-ordningen sted.

I forhold til betingelsen om, at værtsfamilien skal betale for en au pair-persons indrejse, skal det bemærkes, at værtsfamilien ikke er forpligtet til at betale for indrejsebilletten, hvis au pair-personen rejser til Danmark fra et andet land end hjemlandet eller opholdslandet, eller hvis au pair-personen rejser til Danmark fra et EU-land/EØS-land eller Schweiz.

I forhold til betingelsen om, at værtsfamilien skal betale for en au pair-persons hjemrejse efter afslutning af au pair-opholdet, skal det bemærkes, at værtsfamilien ikke er forpligtet til at betale for hjemrejsebilletten, hvis au pair-personen efter au pair-opholdet bliver i Danmark og lovligt indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, eller hvis au pair-personen rejser til et andet land end hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Dette gælder tilsvarende, hvis au pair-personen rejser til et EU-land/EØS-land eller Schweiz. Hvis en au pair-person efter endt au pair-ophold ønsker at fortsætte opholdet i Danmark som au pair hos en ny værtsfamilie og indgår en au pair-kontrakt med denne, overtager den nye værtsfamilie som i dag forpligtelsen til at betale for au pair-personens hjemrejsebillet. Dette gælder også i tilfælde, hvor au pair-personen meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair hos den nye værtsfamilie.

Det er au pair-personens primære rejseudgift ved ind- og hjemrejsen, som værtsfamilien skal betale, f.eks. en flybillet. Au pair-personens eventuelle sekundære udgifter, f.eks. udgifter fra au pair-personens hjemby til lufthavnen, er værtsfamilien ikke forpligtet til at betale. Det er værtsfamilien, som fastsætter tidspunktet for rejsen samt rejseruten. Rejsetidspunktet og rejseruten må dog ikke være til uforholdsmæssig stor ulempe for au pair-personen. De nærmere betingelser for betaling af ind- og hjemrejsebillet, herunder om frister for betaling og krav til skriftlighed, vil blive fastsat i bekendtgørelse, jf. den gældende bemyndigelsesbestemmelse i udlændingelovens § 9 j, stk. 7, der bliver stk. 11.

Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 21 a, nr. 4-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om karensregistrering vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Der henvises til afsnit 3.5.

3.5. Genindførelse af klageadgang

3.5.1. Gældende ret

Ifølge bemærkningerne til udlændingelovens § 21 a, jf. Folketingstidende 2006-07, L 198 som fremsat, side 13, kan Udlændingeservices (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings) afgørelse om at meddele en karensperiode påklages til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev det besluttet at nedlægge Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og overføre sagsområderne til andre ministerier, herunder til Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Med virkning fra 1. januar 2013 blev Udlændingenævnet oprettet med henblik på at virke som klageinstans for afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det fremgår af udlændingelovens § 21 a, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 j, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når 1) en au pair-person hos værtsfamilien har udført pligter i mere end det tidsmæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller udfører andet end huslige opgaver for værtsfamilien, når 2) det lommepengebeløb, som en au pair-person har modtaget fra værtsfamilien, er mindre end det af udlændingemyndighederne fastsatte minimumslommepengebeløb, eller når 3) der ikke i værtsfamiliens bolig er stillet et separat værelse til rådighed for en au pair-person.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser efter udlændingelovens § 21 a kan dog ikke påklages til Udlændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2 og 4, og den tidligere klageadgang er hermed afskåret.

3.5.2. Lovforslagets indhold

Med henblik på at genindføre klageadgangen i sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse om en 2-årig karensperiode, jf. herved udlændingelovens § 21 a, foreslås det, at styrelsens afgørelser efter udlændingelovens § 21 a skal kunne påklages til Udlændingenævnet.

Forslaget indebærer, at der vil være klageadgang i sager, hvor styrelsen har truffet afgørelse om en 2-årig karensperiode, når au pair-personen har udført pligter i mere end det tidsmæssige maksimum eller udfører andet end huslige opgaver for værtsfamilien, når det lommepengebeløb, som au pair-personen har modtaget, er mindre end det fastsatte minimumslommepengebeløb, eller når der ikke i værtsfamiliens bolig er stillet et separat værelse til rådighed for au pair-personen.

Herudover foreslås det, at klageadgangen ligeledes skal omfatte sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse om en 2-årig karensperiode, når værtsfamilien ikke har betalt for en au pair-persons ind- og hjemrejse, eller når værtsfamilien ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af en au pair-persons død, alvorlige sygdom eller ulykke, jf. de foreslåede nye bestemmelser i udlændingelovens § 21 a, nr. 4-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og afsnit 3.4.

De nævnte klagesager er tæt knyttet til de klagesager, Udlændingenævnet behandler i dag.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Det skal i øvrigt bemærkes, at en klage over Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dette fremgår af udlændingelovens § 52 b, stk. 6. Denne regel videreføres uændret.

Det foreslås samtidig, at der indføres gebyrer for indgivelse af klager til Udlændingenævnet over Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om karensregistrering efter § 21 a.

Samtidig foreslås det, at indgivelsen af ansøgninger om genoptagelse af sager - herunder klagesager - vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og Udlændingenævnets afgørelser efter udlændingelovens § 21 a ligeledes skal betinges af, at der er betalt gebyr.

Det foreslås i den forbindelse, at gebyrerne fastsættes til 805 kr. Det svarer til det gebyr, som en udlænding i 2015-niveau skal betale for at indgive klage til Udlændingenævnet over en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse, og til de gebyrer, som en udlænding skal betale for at indgive ansøgning om genoptagelse af en sag, herunder af en klagesag, i forbindelse med at henholdsvis styrelsen og nævnet har truffet afgørelse i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse.

Gebyrerne er ikke omkostningsbestemte. De vil blive reguleret en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Endvidere foreslås det, at klager og ansøgninger om genoptagelse i forbindelse med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og Udlændingenævnets afgørelser skal afvises, hvis der ikke er indbetalt gebyr. Klagegebyret vil blive tilbagebetalt, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen, og genoptagelsesgebyret vil blive tilbagebetalt, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Det svarer til, hvad der i øvrigt gælder for gebyr i relation til klager til Udlændingenævnet over sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse og i relation til genoptagelse af en sag, herunder af en klagesag, i forbindelse med at henholdsvis styrelsen og nævnet har truffet afgørelse i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse.

I forlængelse heraf foreslås det, at beskæftigelsesministerens nuværende hjemmel til at fastsætte regler om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for indgivelse af ansøgning om genoptagelse, for indgivelse af klage og for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag udvides, således at ministeren ligeledes kan fastsætte sådanne regler i forhold til sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Udlændingenævnet har truffet afgørelse efter udlændingelovens § 21 a.

Der henvises til de foreslåede ændringer af udlændingelovens § 9 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-3.

3.6. Krav om at værtsfamilien skal medfinansiere danskundervisning til au pair-personer

3.6.1. Gældende ret

Det fremgår bl.a. af § 24 c i lov om integration af udlændinge (integrationsloven), jf. herved lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7. oktober 2014, at en indvandrer skal have tilbudt et introduktionsforløb bestående af bl.a. danskuddannelse.

En indvandrer defineres bl.a. som en udlænding med opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, jf. herved integrationslovens § 2, stk. 4, nr. 2.

Deltagelse i danskundervisning kræver ikke efter de gældende regler medfinansiering fra hverken værtsfamilie eller au pair-person.

3.6.2. Lovforslagets indhold

Aftalepartierne ønsker, at au pair-personer i højere grad end i dag skal benytte sig af tilbuddet om danskundervisning, da en au pair-person med gode danskkundskaber har bedre muligheder for at kunne begå sig i Danmark og dermed få et kulturelt udbytte af au pair-opholdet. Endvidere giver gode danskkundskaber en au pair-person bedre muligheder for at forstå sine rettigheder.

Med henblik på i højere grad at give værtsfamilierne et incitament til at tilskynde au pair-personerne til at deltage i den tilbudte danskundervisning foreslås det derfor, at værtsfamilierne skal betale en del af udgifterne til danskundervisningen for au pair-personer. Aftalepartierne er således enige om, at værtsfamilierne skal betale et engangsbeløb på 5.000 kr. til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som skal finansiere en del af statens udgifter til danskundervisning til au pair-personer samt administrationsomkostningerne ved opkrævning af beløbet. Beløbet reguleres fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.

Beløbet er fastsat under hensyn til balancen mellem, at familierne skal bidrage til en væsentlig andel af de afholdte udgifter samtidig med, at flertallet af værtsfamilierne fortsat skal have økonomisk mulighed for at afholde udgifterne ved at have en au pair-person. Beløbet skal betales, uanset om værtsfamilien tidligere har haft en au pair-person, og uanset om den au pair-person, der søger, tidligere har haft opholdstilladelse som au pair i Danmark. Beløbet refunderes ikke, selvom en au pair-person eventuelt ikke indrejser i Danmark efter meddelt opholdstilladelse, eller hvis kontrakten mellem au pair-personen og værtsfamilien opsiges.

Indbetalingen af engangsbeløbet vil således være en betingelse for at udstede opholdstilladelse. Beløbet skal betales hver gang, der meddeles opholdstilladelse til en au pair-person, og indbetalingen skal ske uanset, om den enkelte værtsfamilies au pair-person i praksis tager imod tilbuddet om danskundervisning. Indbetaling af beløbet skal ske ved elektronisk betaling med betalingskort til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der vil i bekendtgørelse, jf. bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 j, stk. 7, der bliver stk. 11, blive fastsat regler herom.

Det er kun i sager, hvor au pair-personen får en opholdstilladelse, at beløbet skal betales.

Når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har konstateret, at betingelserne for at få opholdstilladelse som au pair i øvrigt er opfyldt, vil styrelsen anmode den konkrete værtsfamilie om at indbetale 5.000 kr. Når betingelserne er opfyldt, og beløbet er indbetalt, vil styrelsen udstede opholdstilladelsen.

Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 j, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

3.7. Klare rammer for au pair-personer der venter barn, og au pair-personer der stifter familie

3.7.1. Gældende ret

Der meddeles i dag efter gældende praksis afslag på opholdstilladelse med henblik på et au pair-ophold, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, til en udlænding, som har stiftet familie. En au pair-person anses som udgangspunkt for at have stiftet familie, hvis au pair-personen er gift, lever i registreret partnerskab, tidligere har været gift eller levet i registreret partnerskab, lever eller har levet i fast samlivsforhold eller har børn. Det har ingen betydning for adgangen til at opnå opholdstilladelse som au pair, om au pair-personen venter barn.

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for en arbejdstilladelse. Det følger endvidere, at betingelserne udtrykkeligt skal være tilkendegivet, og at det skal være skriftligt indskærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse. Ved afgørelse om inddragelse skal der tages hensyn til, om inddragelsen må antages at virke særlig belastende på udlændingen, jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6.

Der er ikke i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, hjemmel til at inddrage en au pair-opholdstilladelse, når au pair-personen under au pair-opholdet her i landet får et barn.

En au pair-person, der oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, at au pair-personen ønsker at skifte værtsfamilie under opholdet i Danmark, får som udgangspunkt først inddraget opholdstilladelsen en måned efter ophøret af kontrakten med værtsfamilien. Hermed har au pair-personen en måned til eventuelt at finde en ny værtsfamilie og indgive ny ansøgning om opholdstilladelse som au pair. Inddragelsen sker i disse tilfælde først i forbindelse med behandlingen af den nye ansøgning om opholdstilladelse.

3.7.2. Lovforslagets indhold

Aftalepartierne er enige om, at et au pair-ophold er uforeneligt med, at au pair-personen selv har stiftet familie. Aftalepartierne er også enige om, at der skal sikres klare opholdsretlige regler i en situation, hvor en udlænding, der søger om opholdstilladelse som au pair, venter barn. Tilsvarende er der behov for klare opholdsretlige regler, hvis au pair-personen bliver forælder under au pair-opholdet i Danmark.

Aftalepartierne ønsker således, at der skabes den nødvendige lovmæssige gennemsigtighed for udlændinge, der overvejer at søge om et au pair-ophold i Danmark, eller som allerede er i et au pair-ophold, og som samtidig har tanker om selv at stifte familie, herunder at blive forælder. Hermed er det aftalepartiernes ønske, at færre au pair-personer skal opleve at stå i den svære situation at vente barn og blive forælder under et au pair-ophold i Danmark uden at kende sine rettigheder.

På denne baggrund foreslås det, at det direkte skal fremgå af udlændingeloven, at opholdstilladelse som au pair betinges af, at udlændingen ikke har stiftet familie. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 j, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

En udlænding, der søger opholdstilladelse som au pair i Danmark, anses som udgangspunkt for at have stiftet familie, hvis udlændingen er gift, lever i registreret partnerskab, tidligere har været gift eller levet i registreret partnerskab, lever eller har levet i fast samlivsforhold eller har børn. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Som følge heraf foreslås det samtidig, at en au pair-opholdstilladelse skal kunne inddrages, når au pair-personen har stiftet familie. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Reglen vil omfatte sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bliver bekendt med, at au pair-personen har familie i hjemlandet uden, at vedkommende har oplyst herom i forbindelse med ansøgningens indgivelse. Inddragelse i disse sager sker i dag med hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, om svig. Reglen vil ligeledes omfatte sager, hvor en au pair-person under au pair-opholdet her i landet stifter familie. Det kan f.eks. være, hvis au pair-personen bliver forælder under au pair-opholdet her i landet, eller hvis au pair-personen bliver gift.

Opholdstilladelsen vil dog ikke blive inddraget, hvis inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende for udlændingen, jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6.

Det foreslås endvidere, at opholdstilladelse som au pair skal betinges af, at udlændingen ikke venter barn på ansøgningstidspunktet. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 j, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Forslaget indebærer, at en udlænding ikke vil kunne få opholdstilladelse som au pair, hvis udlændingen venter barn på tidspunktet, hvor udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilladelse.

Det vil ikke få konsekvenser for en allerede meddelt au pair-opholdstilladelse, at au pair-personen under au pair-opholdet her i landet venter barn. Det betyder, at en au pair, som har fået en au pair-opholdstilladelse, og som venter barn under opholdet her i landet, ikke vil få inddraget opholdstilladelsen som følge heraf, medmindre det kan dokumenteres, at au pair-personen var bekendt med, at den pågældende ventede barn på ansøgningstidspunktet uden at oplyse herom. I disse tilfælde vil opholdstilladelsen kunne inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 2 nr. 1, hvoraf det fremgår, at en opholdstilladelse altid kan inddrages, når udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig.

I tilfælde, hvor en au pair, der venter barn under opholdet i Danmark, tilkendegiver at ville skifte værtsfamilie, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som udgangspunkt først inddrage opholdstilladelsen en måned efter ophøret af kontrakten med værtsfamilien, således at au pair-personen har en måned til at finde en ny værtsfamilie og indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse som au pair. En udlænding, der finder en ny værtsfamilie og opfylder de øvrige betingelser for opholdstilladelse som au pair, vil få en ny opholdstilladelse som au pair. Inddragelsen af den oprindelige opholdstilladelse sker i disse tilfælde først i forbindelse med behandlingen af den nye ansøgning om opholdstilladelse.

Det bemærkes dog, at en eventuel ny opholdstilladelse som udgangspunkt vil kunne inddrages, når barnet er født, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, da au pair-personen herefter anses for at have stiftet familie.

Afslag på opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, og afgørelser om inddragelse af sådanne tilladelser vil som i dag kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2.

3.7.3. Ligestillingsmæssige overvejelser

Lov om ligebehandling mellem mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, vedrører forskelsbehandling på grund af køn inden for arbejdsmarkedet. Da au pair-personer ikke betragtes som lønmodtagere i ligebehandlingslovens forstand, finder ligebehandlingsloven ikke anvendelse for denne gruppe.

Formålet med lov om ligestilling af mænd og kvinder (ligestillingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. december 2013, er at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinder og mænds lige værd. Herudover skal ligestillingsloven modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling i ligestillingsloven gælder for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed samt for myndigheder, organisationer og alle personer, der leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden, jf. ligestillingsloven §§ 1 a og 2.

Myndighedsudøvelsen i forbindelse med tilkendelse og frakendelse af opholdsgrundlag i Danmark er omfattet af ligestillingsloven. Dette medfører, at lovgivningen på området eller evt. andet grundlag for myndighedsudøvelsen skal tage højde for forpligtelsen i ligestillingsloven til at fremme ligestilling samt forbuddet mod forskelsbehandling.

Det fremgår af ligestillingslovens § 1, at lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd, og at lovens formål desuden er at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane.

Det fremgår af ligestillingslovens § 2, stk. 2, at der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet. Forskelsbehandling på grund af graviditet anses for direkte forskelsbehandling på grund af køn.

Det fremgår af ligestillingslovens § 2, stk. 3, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligestillingsloven gælder i det omfang, der ikke findes særlovgivning på et specifikt område, som adresserer ligestillingslovens formål og eventuel tilsidesættelse heraf. Ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling kan således fraviges ved lov i det omfang, at andre hensyn vejer tungere end det ovenfor nævnte forbud mod forskelsbehandling på et givent område.

Formålet med, at au pair-personer ikke må have børn, hviler på det hensyn, at au pair-personen skal indtage en familiær stilling i værtsfamilien, hvilket er uforeneligt med, at au pair-personen selv har stiftet familie.

Meddelelse af afslag på ansøgning om opholdstilladelse med den begrundelse, at den pågældende på ansøgningstidspunktet er gravid, har baggrund i, at den pågældende vil få børn/stifte familie under sit au pair-ophold, og har således samme formål som ovenstående.

Henset til, at det er uforenligt med et au pair-ophold, at au pair-personen selv har stiftet familie, herunder at au pair-personen selv har mindreårige børn, er det hensigtsmæssigt og nødvendigt at kunne meddele afslag på opholdstilladelse til en au pair-person, der venter barn, ligesom det er hensigtsmæssigt og nødvendigt at kunne inddrage en opholdstilladelse, hvis en au pair-person under au pair-opholdet i Danmark får et barn.

På ovenstående baggrund fraviges ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn således, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan meddele afslag på opholdstilladelse, hvis ansøgeren venter barn på ansøgningstidspunktet og inddrage en opholdstilladelse som au pair, hvis udlændingen bliver forælder under opholdet i Danmark.

I en situation, hvor en au pair-person under opholdet i Danmark venter barn, vil en proportionalitetsbetragtning medføre, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke af den grund vil inddrage en allerede meddelt opholdstilladelse. Når barnet er født, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt blive inddraget, jf. ovenfor og den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

3.7.4. Danmarks internationale forpligtelser

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Det indebærer først og fremmest en forpligtelse for medlemsstaten til ikke at gøre indgreb i udøvelsen af retten til bl.a. familieliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven, varetager et eller flere af de i artikel 8, stk. 2, opregnede hensyn og er nødvendigt i et demokratisk samfund. Hertil kommer, at staten efter omstændighederne har en positiv forpligtelse til at sikre en effektiv opfyldelse af retten til familielivet.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en række sager, bl.a. Gül mod Schweiz, klagesag nr. 23218/94, dom af 19. februar 1996, præmis 38, anerkendt det almindelige princip i folkeretten om, at det enkelte land har retten til at kontrollere udlændinges adgang til ophold i landet. Samtidig har Menneskerettighedsdomstolen dog anført, at retten skal udnyttes med respekt for blandt andet EMRK artikel 8.

I forhold til EMRK er det klare udgangspunkt derfor, at Danmark har ret til at fastlægge de betingelser, man ønsker at stille for at meddele og opretholde opholdstilladelser i forbindelse med au pair-ophold her i landet. Ved fastlæggelsen og håndhævelsen af disse betingelser skal blandt andet EMRK artikel 8 respekteres.

Efter omstændighederne vil det kunne udgøre et indgreb i retten til privatliv og/eller familieliv, jf. EMRK artikel 8, hvis de danske myndigheder nægter en udlænding ret til ophold eller fratager en udlænding sin ret til ophold i Danmark, f.eks. i forbindelse med et au pair-ophold. I givet fald skal indgrebet kunne retfærdiggøres efter EMRK artikel 8, stk. 2.

Hvorvidt der er tale om et indgreb, og hvorvidt indgrebet i givet fald er retfærdiggjort, beror på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Det bemærkes i den forbindelse, at EMRK artikel 8 ikke garanterer retten til at kunne udøve sit privatliv og familieliv i et bestemt land. EMRK artikel 8 garanterer i almindelighed endvidere ikke en udlænding en bestemt form for opholdstilladelse, dvs. opholdstilladelse på et bestemt grundlag, hvis den løsning, som myndighederne er fremkommet med, giver den pågældende mulighed for at udøve sin ret til respekt for familieliv og privatliv.

En udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som au pair, vil - hvor det i det konkrete tilfælde er relevant - kunne ansøge om og blive meddelt opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. efter reglerne om familiesammenføring.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer bl.a., at værtsfamilierne skal betale au pair-personernes indrejsebillet. Lovforslaget indebærer endvidere, at værtsfamilierne skal betale 5.000 kr. (som reguleres årligt med satsreguleringsprocenten) til dækning af dele af statens udgifter til au pair-personers danskundervisning samt de administrative omkostninger ved opkrævning af og sikring af, at beløbet på 5.000 kr. er betalt, inden au pair-opholdstilladelse kan udstedes. Dette skønnes med en vis usikkerhed at medføre et fald i antallet af au pair-ansøgninger på ca. 10 pct. I forhold til det forventede aktivitetsniveau i 2015 svarer dette til et fald på ca. 200 opholdstilladelser årligt.

Faldet i antallet af au pair-opholdstilladelser forventes at medføre mindre udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på ca. 0,6 mio. kr. i 2015 og ca. 2,0 mio. kr. i 2016 og frem.

Forslaget om, at værtsfamilierne skal betale 5.000 kr. til dækning af dele af statens udgifter til au pair-personernes danskundervisning samt administrationsomkostningerne ved at opkræve beløbet, forventes at medføre, at værtsfamilierne i højere grad tilskynder au pair-personerne til at deltage i den danskundervisning, som au pair-personerne får tilbudt. På denne baggrund skønnes udnyttelsen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning at stige fra ca. 60 pct. til 65 pct. for au pair-personer, hvilket medfører merudgifter til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på ca. 0,4 mio. kr. i 2015 og ca. 1,6 mio. kr. i 2016 og frem.

Staten refunderer 50 pct. af kommunernes afholdte udgifter til danskundervisning. De resterende udgifter er omfattet af budgetgarantien.

Værtsfamiliernes betaling af 5.000. kr. til dækning af dele af udgifterne til au pair-personers danskundervisning og administrationsomkostningerne ved at opkræve beløbet giver samlede indtægter til staten på ca. 4,3 mio. kr. i 2015 og ca. 8,6 mio. kr. i 2016 og årene frem. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forventes at have omkostninger på 422 kr. pr. sag (som reguleres årligt med satsreguleringsprocenten) til administration af indbetaling og øget sagsbehandling m.v. i forbindelse med danskundervisningsindbetalingen, svarende til ca. 0,4 mio. kr. i 2015 og ca. 0,7 mio. kr. i 2016 og frem. Dette forventes at medføre en årsværksændring på 0,5 årsværk i 2015 og 1 årsværk i 2016 og frem.

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremgår af tabel 1. De samlede merindtægter skønnes at udgøre ca. 4,1 mio. kr. i 2015 og ca. 8,4 mio. kr. i 2016 og frem.

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser (arbejdsmarkedsrettet danskundervisning)

* Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.

Lovforslaget indeholder også ændringer af klageadgangen og feriereglerne samt en udvidelse af karensreglen m.v. Disse øvrige ændringer skønnes kun i meget begrænset omfang at have økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for regionerne. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for kommunerne skal forhandles med de kommunale parter.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Sagsbehandlingstiden for behandling af en ansøgning om opholdstilladelse som au pair øges som følge af lovforslaget.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale. Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.

Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af associeringsaftalen.

Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet indeholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul vedrørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark blev medlem af EF.

Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel 13 en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen den 1. december 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og arbejdstilladelse efter de nationale regler herom.

Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse for en tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk frihed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttrædelsen af henholdsvis tillægsprotokollen og Associeringsrådets afgørelse og frem til i dag.

Stand still-klausulerne har endvidere betydning for en tyrkisk statsborger, der i Danmark er økonomisk aktiv, idet der ikke ved vurderingen af retten til fortsat ophold må anvendes regler, som er strengere end de regler, som fandt anvendelse på tidspunktet for stand still-klausulernes ikrafttræden for Danmark, eller som på et senere tidspunkt har fundet anvendelse.

EU-Domstolen foretog i sag C-294/06, Payir m.fl., en prøvelse af, hvorvidt den britiske au pair-ordning og studerendes beskæftigelse var omfattet af artikel 6, stk. 1, i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, som bl.a. fastslår, at tyrkiske arbejdstagere, der har haft lovlig beskæftigelse i 1 år i et EU-land, har ret til fornyelse af deres arbejdstilladelse hos samme arbejdsgiver.

I Payir-dommen konkluderede EU-Domstolen, at den omstændighed, at en tyrkisk statsborger indrejser i et EU-land som au pair eller studerende, ikke udelukker, at den pågældende kan være arbejdstager og være tilknyttet det lovlige arbejdsmarked i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80, med den følge, at de pågældende vil kunne påberåbe sig denne bestemmelse som grundlag for at få fornyet deres arbejds- og opholdstilladelser.

Payir-dommens betydning for dansk ret er beskrevet i det tidligere Integrationsministeriums notat af 23. december 2008 om ændring af praksis for meddelelse af opholdstilladelse til tyrkiske statsborgere i henhold til Associeringsaftalen af 12. september 1963 mellem EF og Tyrkiet på baggrund af beskæftigelse som au pair eller studerende.

Det fremgår bl.a. af notatet, at vilkårene i den danske au pair-ordning ikke vurderes at adskille sig væsentligt fra den britiske au pair-ordning, og dommen derfor har betydning for en tyrkisk au pairs adgang til her i landet at påberåbe sig rettighederne i henhold til artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80.

Det må på baggrund af dommen endvidere lægges til grund, at stand still-klausulen vedrørende arbejdstagere har betydning for en tyrkisk statsborger, der søger opholdstilladelse som au pair i Danmark, eller som har opholdstilladelse som au pair i Danmark.

Kravet om, at opholdstilladelse som au pair-person skal betinges af, at udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet må vente barn, og bestemmelsen om, at en au pair-opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er blevet betinget af, at udlændingen ikke har stiftet familie, og udlændingen har stiftet familie, vil dermed grundet stand still-klausulen ikke få virkning for tyrkiske statsborgere, der søger eller har opholdstilladelse som au pair i Danmark.

Det skal herudover bemærkes, at dele af aftalen om en bedre au pair-ordning vil blive udmøntet i bekendtgørelse. Aldersgrænsen for au pair-personer vil i den forbindelse blive hævet fra 17 år til 18 år. Denne ændring vil grundet stand still-klausulerne ligeledes ikke få virkning for tyrkiske statsborgere, der søger opholdstilladelse som au pair.

En tyrkisk statsborger, der som følge af ændringerne ikke opfylder betingelserne for opholdstilladelse i Danmark som au pair, vil skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., hvorefter der efter ansøgning gives opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse til en udlænding, der ifølge Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 45, er berettiget til at arbejde her i landet.

Tyrkiske statsborgere omfattet af stand still-klausulerne vil som i dag være fritaget for betaling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse som au pair.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. februar 2015 til den 26. februar 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Au Pair Network, Børnerådet, Børns Vilkår, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Center mod Menneskehandel, DA, Danske Advokater, Dansk Missionsråd, Den Katolske Kirke i Danmark, FOA, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, FriSe, Frivilligrådet, Frivilligt Forum, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Københavns Byret, LO, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Rigspolitiet og Udlændingenævnet.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 1. pkt., skal en værtsperson, der indgiver ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse efter udlændingelovens § 21 a, senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr på 805 kr.

Forslaget indebærer, at indgivelse af ansøgning om genoptagelse er betinget af, at der er betalt et gebyr på 805 kr. (anført i 2015-prisniveau).

Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Dette gælder både i forhold til ansøgninger om genoptagelse, der indgives skriftligt, og ansøgninger om genoptagelse der indgives ved personlig eller telefonisk henvendelse. I forbindelse med ansøgningen om genoptagelse skal der indleveres dokumentation for indbetalingen f.eks. i form af kvittering for overførsel via netbank eller kvittering fra bank eller posthus.

Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse, uanset at beløbet eventuelt først senere krediteres på kontoen tilhørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ansøgningen om genoptagelse anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Der skal betales gebyr for hver ansøgning om genoptagelse af en sag, der indgives.

Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen om genoptagelse frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for udlændingen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2. pkt., skal en klager, der indgiver klage over en afgørelse, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse efter udlændingelovens § 21 a, senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 805 kr.

Forslaget indebærer, at indgivelse af klage er betinget af, at klager har betalt et gebyr på 805 kr. (i 2015-prisniveau).

Når en værtsperson meddeles en karensperiode på 2 år efter udlændingelovens § 21 a, skal Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med klagevejledningen tillige vejlede om, at indgivelse af klage er betinget af betalt gebyr og om, at det i forbindelse med klagen bør angives, hvortil der med frigørende virkning kan ske tilbagebetaling af klagegebyret, hvis dette bliver aktuelt. Tilbagebetaling vil kunne ske til det betalingskort, der blev anvendt til indbetalingen af gebyret, til klagers Nemkonto, hvis klager har en sådan, eller til en anden bankkonto.

Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af klagen. Dette gælder både i forhold til klager, der indgives skriftligt, og klager der indgives ved personlig eller telefonisk henvendelse. I forbindelse med klagen skal der indleveres dokumentation for indbetalingen f.eks. i form af kvittering for overførsel via netbank eller kvittering fra bank eller posthus.

Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af klagen.

Klagen anses for indgivet den dato, hvor klagen modtages af Udlændingenævnet.

Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis klagen frafaldes, eller klagen af anden grund ikke længere har betydning for klageren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 3. pkt., skal en klager, der indgiver ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2. pkt., senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et gebyr på 805 kr.

Forslaget indebærer, at indgivelsen af en ansøgning om genoptagelse af en klagesag er betinget af, at klager har betalt et gebyr på 805 kr. (i 2015-prisniveau).

Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Dette gælder både i forhold til ansøgninger om genoptagelse, der indgives skriftligt, og ansøgninger om genoptagelse der indgives ved personlig eller telefonisk henvendelse. I forbindelse med ansøgningen om genoptagelse skal der indleveres dokumentation for indbetalingen f.eks. i form af kvittering for overførsel via netbank eller kvittering fra bank eller posthus.

Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse, uanset at beløbet eventuelt først senere krediteres på kontoren tilhørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Ansøgningen om genoptagelse anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages af Udlændingenævnet.

Der skal betales gebyr for hver ansøgning om genoptagelse af en klagesag, der indgives.

Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen om genoptagelse frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for klageren.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 11, 1. pkt., tilbagebetales gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 1. pkt., hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 10, 1. pkt., at en værtsperson senest samtidig med indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse efter udlændingelovens § 21 a, skal betale et gebyr.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 11, 1. pkt., indebærer, at gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse efter § 21 a, imødekommes. Gebyret vil således skulle tilbagebetales, hvis sagen genoptages til realitetsbehandling. Meddeler Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afslag på genoptagelse af sagen, vil der derimod ikke ske tilbagebetaling af gebyret.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 11, 2. pkt., tilbagebetales gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2. pkt., hvis klageren helt eller delvist får medhold i klagen.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 10, 2. pkt., at en klager senest samtidig med indgivelsen af klagen over en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter udlændingelovens § 21 a skal betale et gebyr.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 11, 2. pkt., indebærer, at gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i sin klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 21 a.

Der vil skulle ske tilbagebetaling af det indbetalte gebyr, hvis Udlændingenævnet træffer afgørelse om omgørelse af den afgørelse, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet efter § 21 a. Endvidere vil gebyret skulle tilbagebetales, hvis Udlændingenævnet træffer afgørelse om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 11, 3. pkt., tilbagebetales gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 3. pkt., hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 10, 3. pkt., at en klager senest samtidig med indgivelsen af ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2. pkt., skal betale et gebyr.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 10, 2. pkt., at en klager senest samtidig med indgivelsen af klagen over en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter udlændingelovens § 21 a skal betale et gebyr.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 11, 3. pkt., indebærer, at gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse af en klagesag, hvor Udlændingenævnet har truffet afgørelse i en sag efter § 21 a, imødekommes. Gebyret vil således skulle tilbagebetales, hvis klagesagen genoptages til realitetsbehandling. Meddeler Udlændingenævnet afslag på genoptagelse af sagen, vil der derimod ikke ske tilbagebetaling af gebyret.

Hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes, og realitetsbehandlingen fører til en omgørelse af den af Udlændingenævnet tidligere trufne afgørelse, skal der herudover ske tilbagebetaling af det tidligere indbetalte klagegebyr, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 11, 2. pkt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 12, 1. pkt., afvises en ansøgning om genoptagelse, hvis betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 1. pkt., ikke er opfyldt.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 10, 1. pkt., at en værtsperson senest samtidig med indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse efter udlændingelovens § 21 a, skal betale et gebyr.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 12, 1. pkt., indebærer, at ansøgningen om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse efter § 21 a, afvises, hvis der ikke er betalt gebyr efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 1. pkt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil således som første led i sagsbehandlingen af en ansøgning om genoptagelse som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 1. pkt., kontrollere, om værtspersonen inden for betalingsfristen har indbetalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen. Dette vil ske ved opslag i det it-system, hvori indbetalinger registreres, når de er modtaget.

Hvis der ikke er betalt gebyr for indgivelse af ansøgningen om genoptagelse, afvises ansøgningen. Afvises ansøgningen om genoptagelse, skal et eventuelt for sent indbetalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales.

Afvisningen indebærer, at ansøgningen om genoptagelse ikke realitetsbehandles.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 12, 2. pkt., at en klage afvises, hvis betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2. pkt., ikke er opfyldt.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 10, 2. pkt., at en klager senest samtidig med indgivelsen af klagen over en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter udlændingelovens § 21 a skal betale et gebyr.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 12, 2. pkt., indebærer, at klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 21 a afvises, hvis der ikke er betalt gebyr efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2. pkt. Udlændingenævnet vil således som første led i sagsbehandlingen af en klage som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2. pkt., kontrollere, om værtspersonen inden for betalingsfristen har indbetalt gebyr for indgivelsen af klagen. Dette vil ske ved opslag i det it-system, hvori indbetalinger registreres, når de er modtaget.

Hvis gebyret for indgivelse af klage ikke er betalt, afvises ansøgningen. Afvises klagen skal et eventuelt for sent indbetalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales.

Afvisningen indebærer, at klagen ikke realitetsbehandles.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 12, 3. pkt., at en ansøgning om genoptagelse af en klagesag afvises, hvis betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 3. pkt., ikke er opfyldt.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 10, 3. pkt., at klageren senest samtidig med indgivelsen af ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2. pkt., skal betale et gebyr.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 10, 2. pkt., at en klager senest samtidig med indgivelsen af klagen over en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter udlændingelovens § 21 a skal betale et gebyr.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 12, 3. pkt., indebærer, at ansøgningen om genoptagelse af en klagesag, hvor Udlændingenævnet har truffet afgørelse i en sag efter § 21 a, afvises, hvis der ikke er betalt gebyr efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 3. pkt. Udlændingenævnet vil således som første led i sagsbehandlingen af en ansøgning om genoptagelse som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 3. pkt., kontrollere, om værtspersonen inden for betalingsfristen har indbetalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Dette vil ske ved opslag i det it-system, hvori indbetalinger registreres, når de er modtaget.

Hvis gebyret for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af klagesagen ikke er betalt, afvises ansøgningen. Afvises ansøgningen om genoptagelse, skal et eventuelt for sent indbetalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales.

Afvisningen indebærer, at ansøgningen om genoptagelse ikke realitetsbehandles.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Til nr. 2

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 10, 2. pkt., der bliver stk. 13, 2. pkt., at beløb fastsat efter § 9 h, stk. 2 og 3, og det beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., fra og med 2016 reguleres en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 2, indebærer, at de foreslåede gebyrer for indgivelse af ansøgning om genoptagelse, for indgivelse af klage og for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar vil blive reguleret efter satsreguleringsprocenten.

Til nr. 3

Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 11, der bliver stk. 14, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om indbetaling af gebyrer fastsat efter § 9 h, stk. 2 og 3, og stk. 5, jf. stk. 2 og 3, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 2 og 3, og stk. 8.

De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 3, indebærer, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om indbetaling og tilbagebetaling af de foreslåede gebyrer for indgivelse af ansøgning om genoptagelse, for indgivelse af klage og for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag, jf. herved de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 h, stk. 10 og 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 j, stk. 4, 1. pkt., skal opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, betinges af, at udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet venter barn, medmindre udlændingen på ansøgningstidspunktet allerede opholder sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse efter § 9 j, stk. 1.

Forslaget indebærer, at en kvindelig udlænding, der er gravid på ansøgningstidspunktet, og en mandlig udlænding, der venter barn på ansøgningstidspunktet, vil blive meddelt afslag på opholdstilladelse som au pair, medmindre udlændingen allerede opholder sig her i landet på baggrund af en au pair-opholdstilladelse. En au pair, som har fået en au pair-opholdstilladelse, og som venter barn under opholdet her i landet, vil således ikke få inddraget opholdstilladelsen som følge heraf, medmindre det kan dokumenteres, at au pair-personen var bekendt med, at den pågældende ventede barn på ansøgningstidspunktet uden at oplyse herom. I disse tilfælde vil opholdstilladelsen kunne inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1, hvoraf det fremgår, at en opholdstilladelse altid kan inddrages, når udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig.

Udlændingen vil i ansøgningsskemaet skulle oplyse, om vedkommende venter barn. Udlændingen vil i ansøgningsskemaet kunne læse om de opholdsmæssige regler vedrørende og konsekvenser af at vente barn og af at stifte familie under au pair-opholdet.

Afslag på opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, vil som i dag kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.7.2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 j, stk. 5, skal opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, betinges af, at udlændingen ikke har stiftet familie.

En udlænding, der søger opholdstilladelse som au pair i Danmark, anses efter praksis som udgangspunkt for at have stiftet familie, hvis udlændingen er gift, lever i registreret partnerskab, tidligere har været gift eller levet i registreret partnerskab, lever eller har levet i fast samlivsforhold eller har børn. I sådanne tilfælde vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering således som det altovervejende udgangspunkt meddele afslag på opholdstilladelse.

Afslag på opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, vil som i dag kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.7.2.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 j, stk. 6, 1. pkt., skal opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, betinges af, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever betaler et beløb på 5.000 kr. til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget indebærer, at meddelelse af opholdstilladelse til en au pair-person vil være betinget af, at værtsfamilien har indbetalt et beløb på 5.000 kr., som skal finansiere en del af statens udgifter til danskundervisning til au pair-personer samt administrationsomkostningerne ved opkrævning af beløbet.

Engangsbeløbet skal betales, uanset om den enkelte værtsfamilies au pair-person i praksis tager imod tilbuddet om danskundervisning.

Når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har konstateret, at betingelserne for at få opholdstilladelse som au pair i øvrigt er opfyldt, vil styrelsen anmode den konkrete værtsfamilie om at indbetale 5.000 kr. Når betingelserne er opfyldt, og styrelsen har konstateret, at beløbet er indbetalt, udstedes opholdstilladelsen.

Det er kun i sager, hvor au pair-personen får en opholdstilladelse, at beløbet skal betales. Beløbet skal betales, uanset om værtsfamilien tidligere har haft en au pair, og uanset om den au pair, der søger, tidligere har haft opholdstilladelse som au pair i Danmark. Beløbet refunderes ikke, hvis au pair-personen eventuelt ikke indrejser i Danmark efter udstedt opholdstilladelse, eller hvis kontrakten mellem au pair-personen og værtsfamilien opsiges.

Betales beløbet ikke, meddeles der afslag på ansøgningen om opholdstilladelse som au pair. Afslag på opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, vil som i dag kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.6.2.

Efter de foreslåede bestemmelser i § 9 j, stk. 6, 2. og 3. pkt., vil beløbet nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 9 j, stk. 6, 1. pkt., fra og med 2016 blive reguleret en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.

Til nr. 5

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 j, stk. 10, kan en udlænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Forslaget indebærer, at en udlænding med opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, får mulighed for at udføre ulønnet frivilligt arbejde her i landet.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold definerer en frivillig social indsats som en indsats, der er frivillig, ikke er lønnet, udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt, er til gavn for andre end én selv og ens familie samt er formelt organiseret.

Med udgangspunkt i denne karakteristik vil en au pair-person kunne udføre ulønnet frivilligt arbejde, der er karakteriseret ved at være en aktivitet, der udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang, dvs. at det alene er au pair-personens subjektive beslutning, om au pair-personen ønsker at udføre frivilligt arbejde. At det frivillige arbejde skal være ulønnet betyder, at au pair-personen ikke må modtage vederlag for sit arbejde, hverken i form af løn eller andre goder, f.eks. betalt telefon, internetopkobling m.v. Au pair-personen må dog gerne modtage mindre ydelser, som andre ulønnede frivillige tilsvarende får, f.eks. betaling af transportudgifter til arbejdspladsen, gratis frokost, herunder eventuel frugtordning, julegave m.v.

Ligeledes skal det ulønnede frivillige arbejde være karakteriseret ved, at det udføres over for personer uden for au pair-personens familie og slægt, herunder uden for au pair-personens værtsfamilie og slægt.

Det ulønnede frivillige arbejde skal endvidere være karakteriseret ved at være til gavn for andre end au pair-personen selv og den nærmeste familie, herunder au pair-personens værtsfamilie og slægt.

Endelig skal det ulønnede frivillige arbejde være kendetegnet ved, at det bliver udført for en organisation eller forening, der er formelt organiseret. Det forudsættes således, at au pair-personen har en aftale med en formaliseret organisatorisk enhed om at udføre ulønnet frivilligt arbejde.

Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte lønnet arbejdskraft.

Au pair-personen kan udføre ulønnet frivilligt arbejde f.eks. inden for sundhedsområdet, det sociale område eller idræts- og fritidsområdet. Der kan f.eks. være tale om ulønnet frivilligt arbejde i en humanitær hjælpeorganisation, et spejderkorps, en idrætsforening, en misbrugsforening, en patientforening, en besøgstjeneste, en flygtningeorganisation eller en sogneforening. Der er ikke tale om en udtømmende opremsning.

Det ulønnede frivillige arbejde skal være en del af organisationens eller foreningens kerneopgave, således at au pair-personen f.eks. kan arbejde ulønnet frivilligt i et køkken hos et værested for hjemløse, mens au pair-personen ikke vil kunne arbejde ulønnet frivilligt i køkkenet hos en organisation eller forening, hvis dette ikke er i tilknytning til den kerneydelse, organisationen eller foreningen leverer.

Samtidig vil det være et krav, at arbejdet tidsmæssigt står i rimeligt forhold til udlændingens pligter som au pair-person. Det frivillige arbejde skal udføres uden for de tidsrum, hvor au pair-personen skal udføre huslige pligter for værtsfamilien.

Retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde forudsætter ikke indgivelse af en ansøgning men vil være indeholdt i den au pair-opholdstilladelse, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsteder.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2.

Til nr. 6

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14, indebærer, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen ikke har stiftet familie, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 j, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og udlændingen har stiftet familie.

Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse som au pair vil kunne inddrages, når au pair-personen har stiftet familie. Dette vil både omfatte sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bliver bekendt med, at au pair-personen har familie i hjemlandet uden at have oplyst herom i forbindelse med ansøgningens indgivelse, og sager hvor en au pair-person under au pair-opholdet her i landet stifter familie. Det kan f.eks. være, hvis au pair-personen bliver forælder, eller hvis au pair-personen bliver gift eller indgår registreret partnerskab her i landet.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.7.

Opholdstilladelsen vil dog ikke blive inddraget, hvis inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende for udlændingen, jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6.

Det følger bl.a. af udlændingelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., at der i sager om inddragelse af opholdstilladelse fastsættes en udrejsefrist på 1 måned, hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse.

Efter udlændingelovens § 33 c kan en udrejsefrist efter § 33, stk. 2, 1. pkt., forlænges, hvis særlige grunde taler herfor. En udlænding, der er gravid eller lige har født, får med henvisning til § 33 c ikke fastsat en udrejsefrist i perioden fra 2 måneder før forventet termin til 2 måneder efter forventet termin eller fødsel, hvis dette tidspunkt ligger efter terminsdatoen.

Det betyder, at en au pair-person, som har fået et barn under au pair-opholdet her i landet, og som får inddraget sin opholdstilladelse, vil få fastsat en udrejsefrist 2 måneder efter fødselstidspunktet.

Det betyder endvidere, at en au pair-person, der er gravid, og som får inddraget sin opholdstilladelse, ikke vil få fastsat en udrejsefrist i perioden fra 2 måneder før forventet termin til 2 måneder efter forventet termin eller fødsel, hvis dette tidspunkt ligger efter terminsdatoen.

Dette vil gælde tilsvarende, hvis der er tale om en mandlig au pair-person, der får eller venter barn, og hvor familien ønsker at udrejse af Danmark sammen. Hvis der er tale om en mandlig au pair-person, der ønsker at rejse ud af Danmark uden det nyfødte barn, vil udrejsefristen som udgangspunkt blive fastsat efter den almindelige regel om udrejsefrist, dvs. til 1 måned, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 1. pkt.

Til nr. 7 og 8

Ved lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes tre nye numre i udlændingelovens § 21 a, nr. 4-6.

Det følger af de foreslåede nye bestemmelser i udlændingelovens § 21 a, nr. 4-6, at en værtsperson, som ikke har betalt au pair-personens indrejsebillet, meddeles en karensperiode, at en værtsperson, som ikke har betalt au pair-personens hjemrejsebillet, meddeles en karensperiode, og at en værtsperson, som ikke har tegnet de nødvendige forsikringer til au pair-personen, meddeles en karensperiode.

Ændringsforslagene i § 1, nr. 7 og 8, er tekniske ændringer som følge af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes tre nye numre i udlændingelovens § 21 a, nr. 4-6.

Til nr. 9

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a, nr. 4, indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 j, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når en au pair-person ved au pair-opholdets begyndelse rejser til Danmark fra hjemlandet eller opholdslandet, og hjemlandet eller opholdslandet ikke er et EU-land/EØS-land eller Schweiz, og værtsfamilien ikke har betalt for rejsen.

Forslaget indebærer, at en værtsfamilie vil blive karensregistreret i en periode på 2 år, hvis au pair-personen rejser til Danmark fra hjemlandet eller opholdslandet, som ikke ligger i EU-området/EØS-området eller Schweiz, og værtsfamilien ikke har betalt for indrejsen. Karensperioden løber fra tidspunktet, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse efter § 21 a.

Værtsfamilien skal således betale au pair-personens indrejsebillet, hvis au pair-personen, efter at have fået opholdstilladelse som au pair, rejser til Danmark fra hjemlandet eller opholdslandet, der ligger uden for EU-området/EØS-området eller Schweiz. Hvis au pair-personen rejser til Danmark fra et andet land end hjemlandet eller opholdslandet, eller hvis au pairen rejser til Danmark fra et EU-land/EØS-land eller Schweiz, er værtsfamilien ikke forpligtet til at betale for indrejsen. Det er au pair-personens primære rejseudgift, som værtsfamilien skal betale, f.eks. en flybillet. Værtsfamilien kan således ikke opfylde forpligtelsen ved at give au pair-personen et pengebeløb. Au pair-personens eventuelle sekundære udgifter, f.eks. udgifter fra au pair-personens hjemby til lufthavnen, er værtsfamilien ikke forpligtet til at betale. Det er værtsfamilien, som fastsætter tidspunktet for rejsen samt rejseruten. Rejsetidspunktet og rejseruten må dog ikke være til uforholdsmæssig stor ulempe for au pair-personen.

Værtspersonen vil blive registreret og meddelt en karensperiode på 2 år, hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af en grundig undersøgelse har konstateret, at værtspersonen har undladt at betale au pair-personens indrejsebillet.

Det vil som i dag være en betingelse, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings undersøgelse med sikkerhed viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted. Det er ikke en betingelse, at au pair-personen har fået inddraget sin opholdstilladelse, men bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes, hvis der er sket inddragelse af en au pair-persons opholdstilladelse med henvisning til misbrug af au pair-ordningen. Det svarer til, hvad der gælder i dag. Det bemærkes, at bestemmelsen ligeledes kan anvendes, hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering først efter et au pair-opholds ophør bliver bekendt med, at der har fundet misbrug af au pair-ordningen sted.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om karensregistrering vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a, nr. 5, indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 j, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når en au pair-person efter au pair-opholdets afslutning rejser tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og hjemlandet eller opholdslandet ikke er et EU-land/EØS-land eller Schweiz, og værtsfamilien ikke har betalt for rejsen.

Forslaget indebærer, at en værtsfamilie vil blive karensregistreret i en periode på 2 år, hvis au pair-personen efter au pair-opholdet vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, som ligger uden for EU-området/EØS-området eller Schweiz, og værtsfamilien ikke har betalt for hjemrejsen. Karensperioden løber fra tidspunktet, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse efter § 21 a.

Værtsfamilien skal således betale au pair-personens hjemrejsebillet, hvis au pair-personen efter endt au pair-ophold rejser til hjemlandet eller til det tidligere opholdsland, og dette land ligger uden for EU/EØS eller Schweiz. Hvis au pair-personen efter au pair-opholdet bliver i Danmark, hvis au pair-personen rejser til et andet land end hjemlandet eller det tidligere opholdsland, eller au pairen rejser til et EU-land/EØS-land eller Schweiz, er værtsfamilien ikke forpligtet til at betale for hjemrejsen. Det er au pair-personens primære rejseudgift, som værtsfamilien skal betale, f.eks. en flybillet. Au pair-personens eventuelle sekundære udgifter, f.eks. udgifter fra lufthavnen til au pair-personens hjemby, er værtsfamilien ikke forpligtet til at betale. Det er værtsfamilien, som fastsætter tidspunktet for rejsen samt rejseruten. Hjemrejsen skal dog bestilles, således at au pair-personen kan rejse ud, inden udløbet af au pair-personens opholdstilladelse eller eventuelle udrejsefrist. Rejsetidspunktet og rejseruten må ikke være til uforholdsmæssig stor ulempe for au pair-personen.

Hvis en au pair-person efter endt au pair-ophold ønsker at fortsætte opholdet i Danmark som au pair hos en ny værtsfamilie og indgår en au pair-kontrakt med denne, overtager den nye værtsfamilie som i dag forpligtelsen til at betale for au pair-personens hjemrejse. Dette gælder også i tilfælde, hvor au pair-personen meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair hos den nye værtsfamilie.

Værtspersonen vil blive registreret og meddelt en karensperiode på 2 år, hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af en grundig undersøgelse har konstateret, at værtspersonen har undladt at betale au pair-personens hjemrejsebillet.

Det vil som i dag være en betingelse, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings undersøgelse med sikkerhed viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted. Det er ikke en betingelse, at au pair-personen har fået inddraget sin opholdstilladelse, men bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes, hvis der er sket inddragelse af en au pair-persons opholdstilladelse med henvisning til misbrug af au pair-ordningen. Det svarer til, hvad der gælder i dag. Det bemærkes, at bestemmelsen ligeledes kan anvendes, hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering først efter et au pair-opholds ophør bliver bekendt med, at der har fundet misbrug af au pair-ordningen sted.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om karensregistrering vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.

Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a, nr. 6, indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 j, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når værtsfamilien ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af en au pair-persons død, alvorlige sygdom eller ulykke.

Forslaget indebærer, at en værtsfamilie vil blive karensregistreret i en periode på 2 år, hvis værtsfamilien undlader at tegne de nødvendige forsikringer for au pair-personen, dvs. en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af au pair-personens død, alvorlige sygdom eller ulykke. Karensperioden løber fra tidspunktet, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse efter § 21 a.

Værtspersonen vil blive registreret og meddelt en karensperiode på 2 år, hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af en grundig undersøgelse har konstateret, at værtspersonen har undladt at tegne de påkrævede forsikringer.

Det vil som i dag være en betingelse, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings undersøgelse med sikkerhed viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted. Det er ikke en betingelse, at au pair-personen har fået inddraget sin opholdstilladelse, men bestemmelsen vil f.eks. kunne anvendes, hvis der er sket inddragelse af en au pair-persons opholdstilladelse med henvisning til misbrug af au pair-ordningen. Det svarer til, hvad der gælder i dag. Det bemærkes, at bestemmelsen ligeledes kan anvendes, hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering først efter et au pair-opholds ophør bliver bekendt med, at der har fundet misbrug af au pair-ordningen sted.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om karensregistrering vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.

Til nr. 10 og 11

Der er tale om tekniske ændringer.

Med virkning fra den 1. januar 2014 erstattede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering de to tidligere styrelser, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Med ændringsforslagene i lovforslagets § 1, nr. 10 og 11, bringes udlændingelovens § 44 a, stk. 9, 1. og 2. pkt., i overensstemmelse hermed.

Til nr. 12

Det fremgår af udlændingelovens § 52 b, stk. 2, hvilke af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser, som kan indbringes for Udlændingenævnet. Styrelsens afgørelser efter udlændingelovens § 21 a kan ikke i dag indbringes for Udlændingenævnet.

Ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 j med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, jf. herved § 21 a, skal kunne indbringes for Udlændingenævnet.

Klageadgangen vil omfatte alle afgørelser efter § 21 a, dvs. også afgørelser truffet efter de numre, som ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås indsat i § 21 a, nr. 4-6.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.2.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af ferielovens § 2 a, stk. 1, 1. pkt., at en hushjælp eller anden medhjælp i en privat husstand, som gennemsnitligt arbejder højst 8 timer om ugen, alene er omfattet af stk. 2-7, § 12, stk. 2 og 3, og § 13. Det fremgår af ferielovens § 2 a, stk. 1, 2. pkt., at § 47 finder tilsvarende anvendelse for hushjælpens arbejdsgiver.

Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 1, at den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg, straffes med bøde.

Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 2, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 3, at den, der ikke efterkommer et pålæg efter § 43 b, stk. 1, straffes med bøde.

Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 4, at der kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til denne lov.

Med lovforslagets § 2, nr. 4, indsættes et nyt stykke 5 i ferielovens § 47.

Ændringen i lovforslagets § 2, nr. 1, er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stykke 5 i ferielovens § 47. Samtidig præciseres det med ændringen, at det alene er § 47, stk. 1, som har betydning for arbejdsgivere, som nævnt i § 2 a, stk. 1, 1. pkt. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Til nr. 2

Efter de gældende regler er au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j omfattet af ferielovens almindelige regler om forskudt ferie, hvor der er en forskydning mellem optjening og afholdelse af ferien. Ferien optjenes i optjeningsåret, som følger kalenderåret, og ferien holdes i ferieåret, der går fra 1. maj efter optjeningsåret til 30. april året efter.

For at sikre au pair-personer større mulighed for at kunne holde betalt ferie under opholdet hos værtsfamilien foreslås indført samtidighedsferie for disse au pair-personer.

Det foreslås, at au pair-personer omfattes af reglerne om samtidighedsferie, som i dag gælder for bl.a. hushjælp, f.eks. rengøringshjælp o. lign., der udfører arbejde for private husstande i op til 8 timer om ugen.

Ved samtidighedsferie, hvor ferieperioden er lig med optjeningsperioden, optjener au pair-personen ret til at holde betalt ferie allerede fra au pair-opholdets start, og ferien kan således holdes i takt med, at den optjenes.

Det foreslås i stk. 8, at en au pair-person med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j får løn under ferien samt værdien af kost. Værdien af logi indgår fremover ikke i lønnen under ferie, da au pair-personen fortsat kan råde over logiet i ferieperioden. Med forslaget bringes overensstemmelse med ferielovens definition af løn under ferie, hvorved forstås den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet, hvortil tillægges værdien af eventuelle personalegoder, som lønmodtageren ikke råder over under ferien.

Som løn forstås derfor de lommepenge, som au pair-personen har krav på fra værtsfamilien, samt værdien af kost. Lommepengebeløbet er således det lommepengebeløb, som au pair-personen efter au pair-kontrakten ville have krav på, hvis au pair-personen ikke holdt ferie. Værdien af kost beregnes på grundlag af de satser, der er fastsat af SKAT.

Det foreslås, at ferien skal aftales skriftligt med værtsfamilien for at undgå tvivl om, hvornår der holdes ferie. Kravet om skriftlighed giver au pair-personen en bedre retsstilling, hvis der opstår en tvist mellem au pair-personen og værtsfamilien om, hvornår ferien er afholdt.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.

Det foreslås i stk. 9, at au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, som udfører huslige opgaver 6 dage om ugen, optjener ret til 2,5 dages betalt ferie for hver måneds ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien. Au pair-personer, der udfører huslige opgaver 5 dage om ugen, optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien.

Begynder au pair-personen midt i måneden, optjenes ferien forholdsmæssigt i den måned, au pair-personen begynder hos værtsfamilien. Tilsvarende gælder, når au pair-personen stopper midt i en måned.

Ved ophold i et helt år optjener au pair-personen således ret til 5 ugers ferie om året, som kan afholdes løbende. Har au pair-personen ikke optjent feriedage til den ønskede ferie, kan au pair-personen enten holde ferien for egen regning eller holde ferien på forskud efter nærmere aftale med værtsfamilien.

Det foreslås endvidere i stk. 9, at au pair-personer er omfattet af lovens § 12, stk. 3, om, at ferien ikke kan holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage, samt på dage, hvor lønmodtageren har en feriehindring. Desuden foreslås reglerne i lovens § 13 om retten til erstatningsferie for sygdom i forbindelse med ferie at finde anvendelse for au pair-personer. Endelig foreslås det, at værtsfamilien kan pålægges bøde for manglende betaling af skyldige feriepenge efter lovens § 47, stk. 5.

Herudover foreslås det i stk. 9, at au pair-personer ligeledes skal omfattes af ferielovens § 2 a, stk. 3 og 6, der gælder for personer med ret til samtidighedsferie, som f.eks. privat hushjælp.

Efter § 2 a, stk. 3, skal værtsfamilien varsle ferien med et rimeligt varsel, der gør det muligt for au pair-personen at planlægge sin ferie. Et meget kort varsel vil derfor ikke være acceptabelt. Endvidere skal der i videst mulige omfang tages hensyn til au pair-personens ønsker om ferie.

Efter § 2 a, stk. 6, skal værtsfamilien, hvis au pair-personen ikke har afholdt hele den optjente ferie inden fratræden, udbetale tilgodehavende feriepenge direkte til au pair-personen.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.

Til nr. 3

Det fremgår af ferielovens § 2 a, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., at personer, som er omfattet af forskerskatteordningen efter kildeskattelovens § 48 E og § 48 F, kan aftale med arbejdsgiveren, at de pågældende alene er omfattet af stk. 2-7, § 12, stk. 2 og 3, og § 13. Det fremgår af ferielovens § 2 a, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt., at § 47 finder tilsvarende anvendelse for arbejdsgiveren.

Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 1, at den arbejdsgiver, der trods påkrav uden rimelig grund undlader at betale skyldig feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg, straffes med bøde.

Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 2, at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 3, at den, der ikke efterkommer et pålæg efter § 43 b, stk. 1, straffes med bøde.

Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 4, at der kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til denne lov.

Med lovforslagets § 2, nr. 4, indsættes et nyt stykke 5 i ferielovens § 47.

Ændringen i lovforslagets § 2, nr. 3, er en konsekvens af, at der indsættes et nyt stykke 5 i ferielovens § 47. Samtidig præciseres det med ændringen, at det alene er § 47, stk. 1-3, som har betydning for arbejdsgiveren, som nævnt i § 2 a, stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt. Det svarer til, hvad der gælder i dag.

Til nr. 4

Det foreslås i § 47, stk. 5, at værtsfamilien kan pålægges bødestraf, hvis der ikke udbetales feriepenge til au pair-personen på trods af påkrav herom, jf. § 47, stk. 1.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.

Til § 3

Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Forslaget indebærer, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 10, om betaling af gebyr for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse efter § 21 a, om betaling af gebyr for indgivelse af klage over styrelsens afgørelse efter § 21 a, og om betaling af gebyr for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag, hvor Udlændingenævnet har truffet afgørelse efter § 21 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 h, stk. 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, om tilbagebetaling af gebyrer og afvisning af ansøgninger som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, og at den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 2, nr. 7, om klageadgang til nævnet over styrelsens afgørelser efter § 21 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, finder anvendelse uanset, hvornår Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse om karensregistrering efter udlændingelovens § 21 a. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det af udlændingelovens § 52 b, stk. 6, 1. pkt., fremgår, at en klage til Udlændingenævnet skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, idet Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, dog i særlige tilfælde kan beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen. Der henvises herved til udlændingelovens § 52 b, stk. 6, 2. pkt.

Forslaget indebærer endvidere, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 j, stk. 10, hvorefter en udlænding, der har opholdstilladelse som au pair, kan udføre ulønnet frivilligt arbejde, finder anvendelse fra og med den 1. juli 2015, uanset om au pair-personen har søgt om opholdstilladelse før eller efter lovens ikrafttræden. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at udlændingelovens § 9 j, stk. 4-6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, og ferielovens § 2 a, stk. 8-9, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, ikke finder anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Forslaget indebærer, at ansøgninger om opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens § 9 j, der er indgivet inden den 1. juli 2015, behandles efter de hidtil gældende regler, mens ansøgninger indgivet fra og med den 1. juli 2015 skal behandles efter de foreslåede nye regler om opholdstilladelse som au pair, jf. de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 j, stk. 4-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Det betyder, at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 j, stk. 4, om, at opholdstilladelse som au pair skal betinges af, at udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet venter barn, medmindre udlændingen på ansøgningstidspunktet allerede opholder sig i Danmark på baggrund af en au pair-opholdstilladelse, alene finder anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse indgivet fra og med den 1. juli 2015.

Det betyder endvidere, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 j, stk. 5, hvorefter opholdstilladelse som au pair skal betinges af, at udlændingen ikke har stiftet familie, og den foreslåede bestemmelse i § 9 j, stk. 6, hvorefter opholdstilladelse som au pair skal betinges af, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever betaler et beløb på 5.000 kr. til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, alene finder anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse indgivet fra og med den 1. juli 2015.

Forslaget indebærer endvidere, at udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens § 9 j fra og med den 1. juli 2015, er omfattet af de foreslåede ændringer af ferielovens § 2 a, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Endelig indebærer forslaget, at udlændingelovens § 9 j, stk. 4-6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, og denne lovs § 2, nr. 2, ikke finder anvendelse på udlændinge, som har søgt opholdstilladelse som au pair inden den 1. juli 2015, og som efter lovforslagets ikrafttræden indgiver ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 21 a, nr. 4-6, jf. denne lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse på forhold, der er indtruffet efter lovens ikrafttræden, i sager, hvor værtspersonen har en au pair-person, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 1. juli 2015 eller derefter.

Forslaget indebærer, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a, nr. 4, hvorefter en værtsperson, som ikke har betalt au pair-personens indrejsebillet, meddeles en karensperiode, finder anvendelse i sager, hvor værtspersonen efter lovens ikrafttræden ikke har betalt for au pair-personens indrejsebillet, og hvor au pair-personen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse som au pair den 1. juli 2015 eller derefter.

Forslaget indebærer endvidere, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a, nr. 5, hvorefter en værtsperson, som ikke har betalt au pair-personens hjemrejsebillet, meddeles en karensperiode, finder anvendelse i sager, hvor værtspersonen efter lovens ikrafttræden ikke har betalt for au pair-personens hjemrejsebillet, og hvor au pair-personen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse som au pair den 1. juli 2015 eller derefter.

Ligeledes indebærer forslaget, at den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a, nr. 6, hvorefter en værtsperson, som ikke har tegnet de nødvendige forsikringer til au pair-personen, meddeles en karensperiode, finder anvendelse i sager, hvor værtspersonen efter lovens ikrafttræden ikke har tegnet de nødvendige forsikringer, og hvor au pair-personen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse som au pair den 1. juli 2015 eller derefter.

Det foreslås i § 3, stk. 4, at den foreslåede bestemmelse i ferielovens § 47, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, finder anvendelse for værtsfamilier, som har en au pair-person, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 1. juli 2015 eller derefter.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, fastsætter det territoriale gyldighedsområde for loven og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, indebærer, at lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser