Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. maj 2015

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. marts 2015 og var til 1. behandling den 10. april 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 5. februar 2015 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm. del - bilag 86. Den 26. marts 2015 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmål og svar er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Tilkendegivelse fra undervisningsministeren

Det fremgår af folkeskolelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., at undervisningsministeren kan fastsætte regler om censorer. Sådanne regler er fastsat i kapitel 6 i bekendtgørelse nr. 1001 af 15. september 2014 om folkeskolens prøver. Heraf fremgår det bl.a., at Undervisningsministeriet beskikker censorer i folkeskolen, og at der stilles krav om, at censoren inden for de sidste tre år har gennemført et undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve.

Den foreslåede ændring af folkeskolelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., er en videreførelse af den gældende bestemmelse, dog således at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer til at bedømme 9. -klasseprøver i nærmere angivne fag, ophæves.

Ministeren vil dermed også efter lovforslagets vedtagelse og ikrafttræden kunne fastsætte regler om censorer i folkeskolen. Det er anført i lovforslaget, at de nye regler om den ændrede bedømmelsesordning for så vidt angår folkeskolens skriftlige prøver vil blive udmøntet og beskrevet i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver.

I forbindelse med høringen over lovforslaget og behandlingen af lovforslaget i Folketinget er der udtrykt bekymring for, hvorvidt forslaget om én bedømmer ved skriftlige prøver i tilstrækkelig grad sikrer, at der ikke gives en fejlagtig bedømmelse. Jeg har forståelse for denne bekymring og vil imødekomme den ved at sikre, at alle censorer skal have mulighed for faglig drøftelse, inden karakteren fastsættes.

Jeg har på den baggrund til hensigt at sikre censorerne mulighed for at drøfte karakterfastsættelsen med (mindst) en anden censor. Censorerne vil blive sat sammen i grupper (op til fem censorer) med mulighed for faglig sparring om bedømmelserne. Ønsker en censor sparring om bedømmelsen af en elevbesvarelse, kan vedkommende kontakte en af de øvrige censorer i gruppen og bede om en vurdering af den konkrete besvarelse. Den anden censor skal have adgang til at læse elevens besvarelse, når det er nødvendigt for at sikre en kvalificeret dialog. Det vil fortsat være den censor, som er udpeget til at bedømme den pågældende besvarelse, der fastsætter karakteren. Gruppen af censorer kan endvidere udgøre rammen om et generelt fagligt samarbejde, hvor censorerne løbende kan drøfte spørgsmål, der har relevans for deres censorhverv.

Tilsvarende vil den (nye) censor, der skal foretage en eventuel ombedømmelse i forbindelse med en klage, få mulighed for at få faglig sparring med en af de øvrige censorer i censorgruppen. Det vil også i dette tilfælde være den udpegede censor, der fastsætter den endelige karakter.

Etablering af censorgrupper og censors mulighed for faglig sparring vil blive indarbejdet i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver senest samtidig med lovens ikrafttræden.

Ud over de anførte ændringer i bekendtgørelsen om folkeskolens prøver etableres der en følgegruppe bestående af fagpersoner og en censor fra hvert fag. Følgegruppen skal frem til evalueringen af den ændrede bedømmelsesordning og på baggrund af censorindberetninger, karakterniveau, retteark, evt. deltagelse i censorkurser m.v. følge bedømmelserne ved folkeskolens prøver. Følgegruppen skal udarbejde en kort rapport med vurderinger af ordningen med fokuseret censur, som skal indgå i grundlaget for evalueringen af ordningen.

Det skal endelig bemærkes, at den vejledning til bedømmerne, der er udarbejdet for hvert prøvefag, udbygges. Vejledningen indeholder blandt andet en beskrivelse af, hvilke generelle elementer en besvarelse i f.eks. en prøve i dansk bør indeholde for at kunne blive bedømt til karaktererne 12, 7 eller 02. Med henblik på at styrke vejledningen af censorerne udbygges vejledningen til at omfatte alle karakterer på skalaen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkeparti er modstander af gruppeprøver. De er dog ikke en del af lovændringen, da det hører under prøvebekendtgørelsen. Selv om det lykkedes Dansk Folkeparti at overbevise ministeren om, at ministeren skulle gøre det frivilligt for eleverne, om de vil op enkeltvis eller i gruppe, er det fortsat Dansk Folkepartis holdning, at gruppeeksaminer er en uskik.

Dansk Folkeparti har noteret sig, at der med lovændringen om de fællesfaglige prøver vil være flere elever, der går op til en naturfaglig mundtlig prøve end i dag, at evalueringen af forsøgene med de fællesfaglige prøver tilsyneladende har medført mere motiverede elever og bedre resultater for eleverne, og at undervisningen er blevet mere praktisk anlagt, hvilket alt sammen vil øge interessen for naturfagene. Dette ændrer dog ikke ved Dansk Folkepartis grundlæggende synspunkter. Dansk Folkeparti er derfor fortsat skeptisk, fordi Dansk Folkeparti frygter, at de nye prøver vil medføre flere tværfaglige undervisningsforløb, som risikerer at udhule fagligheden i de enkelte fag. Dansk Folkeparti mener, at det vigtigste er at øge fokus på at sikre grundfagligheden i de enkelte fag i folkeskolen. Dansk Folkeparti vil derfor fortsat følge udviklingen for at se, om lovændringen lever op til de tidligere forsøg. I modsat fald er Dansk Folkeparti rede til at ændre på loven.

Dansk Folkeparti har også været bekymret over, at der fremover kun skal være én censor til de skriftlige prøver, selvom anonymiseringen af eleverne er et stort fremskridt. Dansk Folkeparti er dog tilfreds med de forbedringer, som er blevet skrevet ind i lovbemærkningerne og i ministerens betænkningsbidrag, og som bl.a. sikrer tidlig evaluering, faglig sparring mellem censorer, nedsættelse af følgegruppe, censorkurser og andre tiltag, der skal sikre en national censorstandard.

Et mindretal (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Karin Gaardsted (S) Annette Lind (S) Orla Hav (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Annette Vilhelmsen (SF) fmd. Trine Mach (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V) Jens Ejner Christensen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Daniel Rugholm (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.