Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 4. februar 2014

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. december 2013 og var til 1. behandling den 19. december 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social-, børne- og integrationsministeren sendte den 4. oktober 2013 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 2. Den 11. december 2013 sendte social-, børne- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres medlemmer af udvalget er som udgangspunkt positivt indstillet over for tiltag, som kan fremme integrationen i hele landet og sikre, at de områder af Danmark, hvor der er integrationsrelaterede udfordringer, også er repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter. Det er derfor et problem, at landets største kommuner, hvor en meget stor andel af de i Danmark boende etniske minoriteter er bosat, i dag ikke er repræsenteret i rådet.

I den gældende model for sammensætningen af Rådet for Etniske Minoriteter er der ikke sikret deltagelse fra landets fire største kommuner, og dermed er der en risiko for, at rådet mister input fra de kommuner, der har den største population af etniske minoriteter, de største integrationsrelaterede udfordringer og dermed også det bredeste erfaringsgrundlag med løsningsmodeller på området.

Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser, der skal sikre Rådet for Etniske Minoriteter en bredere sammensætning. Venstre mener, det er fornuftigt, at de fire største kommuner med lovforslaget får en fast plads i rådet, da det er i disse kommuner, at det største antal af etniske minoriteter er bosat. På den måde sikres det, at rådets arbejde får det bedste faglige, saglige og repræsentative grundlag.

Med lovforslaget bliver det også muligt for ministeren at udpege rådsmedlemmer, der ikke nødvendigvis har en etnisk minoritetsbaggrund, men som har en helt særlig viden om etniske minoriteter og de integrationsrelaterede udfordringer, f.eks. personer med viden og erfaring fra universitetsmiljøet og praksisfeltet. Det mener Venstre er afgørende positivt.

Enhedslistens medlemmer af udvalget finder det afgørende, at Rådet for Etniske Minoriteter bruges til at fremme integration og til at sikre, at etniske minoriteter har en stemme i debatten. Med den eksisterende struktur er det ikke lykkedes at skabe et råd, der er solidt og markant placeret og har stor gennemslagskraft i den offentlige debat.

Dette lovforslag sikrer, at landets fire største kommuner, København, Aarhus, Odense og Aalborg, indstiller medlemmer til rådet. Det er vigtigt, at disse kommuner, hvor en forholdsvis stor del af befolkningen udgøres af etniske minoriteter, har repræsentation i rådet.

EL mener ikke nødvendigvis, at ministerens mulighed for at udpege medlemmer til rådet er løsningen på alle problemer, men stiller sig åben over for forandringer, fordi rådet indtil nu ikke har haft den nødvendige betydning i debatten. Samtidig understreger Enhedslisten vigtigheden af, at rådets udvikling følges tæt i de kommende år.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget medgiver, at man godt kan fremføre argumenter for lovforslaget. Man kunne f.eks. fremføre det argument, at når nu Rådet for Etniske Minoriteter eksisterer, er det sådan set meget fornuftigt, at man lukker op for, at også danskere kan komme ind i rådet, for hvorfor skulle danskere ikke også have noget at sige om integrationsspørgsmål? Den del kan ifølge DF sådan set være fornuftig nok.

Men det er også relevant at stille spørgsmålet: Skal vi overhovedet have et sådant råd? Har Rådet for Etniske Minoriteter bidraget nævneværdigt til en god integration i Danmark? Hvilke konkrete og positive resultater har rådet egentlig leveret på integrationsdelen og dermed på hele det område, som Danmark diskuterer med jævne mellemrum i offentligheden og i Folketinget?

Rådet for Etniske Minoriteter har bestemt ikke ubetinget bidraget til og skabt en god integration i det danske samfund.

DF opfordrer derfor Folketinget til stille og roligt at afvikle rådet. Herefter kan det overvejes, om der er behov for nye tiltag, der kan sikre en bedre integration.

Under 1. behandling af lovforslaget spurgte DF social-, børne-, og integrationsminister Annette Vilhelmsen, hvilke positive integrationsresultater Rådet for Etniske Minoriteter har skabt. Dette kunne ministeren ikke svare på, og set i det lys og taget i betragtning, at flere kommuner frivilligt har besluttet ikke at bevare de lokale integrationsråd, som bl.a. leverer medlemmerne til Rådet for Etniske Minoriteter, er det stærkt tvivlsomt, om Rådet for Etniske Minoriteter fremadrettet på en meningsfuld måde kan bidrage til fremskridt på integrationsområdet.

På den baggrund kan DF ikke støtte lovforslaget, da hovedformålet synes at være at holde liv i et råd, som indtil nu ikke har bidraget nævneværdigt til positive integrationsresultater.

DF så meget gerne, at Folketinget i stedet begyndte at diskutere, hvordan f.eks. kommunerne kan få flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ud på arbejdsmarkedet.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S) fmd. Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Zenia Stampe (RV) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Pernille Vigsø Bakke (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Peter Christensen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V) Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Merete Riisager (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.