Fremsat den 26. februar 2014 af skatteministeren (Morten Østergaard)

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven

(Selskabers m.v. registrering af fremførselsberettigede underskud, oplysningspligt om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser m.v., selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab m.v.)

§ 1

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 31. oktober 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 19 indsættes før overskrifterne før § 20:

»Personer

§ 19 A. Fradrag efter § 19 er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. pkt., for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne og investeringsbeviserne m.v. med angivelse af deres identitet, antal, kurs anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.

Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, §§ 10 B, 10 E eller 11 H. Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.

Stk. 3. For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis de tabsgivende aktier og investeringsbeviser m.v. indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis de tabsgivende aktier og investeringsbeviser m.v. indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af aktier og investeringsbeviser m.v. ved indtræden af skattepligt her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder.

Stk. 4. For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, hvor boopgørelsen er indleveret efter fristen i stk. 1, anses betingelsen for opfyldt, hvis udlodningsmodtageren senest samtidig med indlevering af boopgørelsen afgiver de i stk. 1 angivne oplysninger til told- og skatteforvaltningen.«

2. I § 22, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»For investeringsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked, finder reglen i denne lovs § 14 tilsvarende anvendelse.«

3. I § 22, stk. 6, 1. pkt., ændres »§§ 5 A, 12-13 A og 44« til: »§§ 5 A, 12-13 A, 19 og 44«.

4. I § 22, stk. 6, 2. pkt., ændres »§§ 17, 17 A og 19« til: »§§ 17 og 17A«.

§ 2

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 31 C, stk. 7 affattes således:

»Opnås bestemmende indflydelse over et eller flere selskaber m.v. via koncernforbindelsen i kursgevinstlovens § 4, stk. 5, skal disse selskaber m.v. ikke anses for det overtagende selskabs datterselskaber i relation til stk. 1.«

2. Efter § 34 indsættes i afsnit VII:

»§ 35. Skattepligtige selskaber m.v. skal for hvert af indkomstårene 2002 til og med det seneste indkomstår, der udløber inden indberetningstidspunktet foretage digital indberetning til told- og skatteforvaltningen af resterende fremførselsberettigede underskud, jf. selskabsskattelovens § 12 og fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2. For sambeskattede selskaber påhviler indberetningspligten administrationsselskabet. Fremførselsberettigede underskud, der ikke indberettes efter 1. pkt., fortabes og kan uanset bestemmelserne i selskabsskattelovens § 12 og fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, ikke fradrages i den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Skattefri omstruktureringer omfattet af fusionsskatteloven, der har betydning for underskudsanvendelsen efter stk. 1, og som er gennemført inden indberetningstidspunktet, skal tillige indberettes digitalt.

Stk. 3. Er periodiseringen af underskuddene uden betydning for underskudsanvendelsen kan skatteministeren dispensere fra pligten til at indberette underskud for hvert af indkomstårene 2002 til og med det seneste indkomstår, der udløber, inden indberetningstidspunktet.

Stk. 4. Skatteministeren fastsætter regler om indberetningstidspunktet, adgangen for told- og skatteforvaltningen til, hvis der foreligger særlige omstændigheder, at se bort fra en fristoverskridelse, perioden for indberetningen, hvilke specifikationer indberetningen skal indeholde, og hvorledes indberetningen skal ske efter stk. 1 og 2.«

§ 3

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1534 af 26. december 2013 foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Et kildeartsbegrænset tab, som ikke selvangives, fortabes til fremførelse, medmindre der kan ske genoptagelse af ansættelsen efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2014.

Stk. 2. § 1 har virkning for tab, der opstår efter lovens ikrafttræden. For aktier og investeringsbeviser m.v., der er erhvervet inden lovens ikrafttræden, anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19 A som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, for opfyldt, såfremt det tabsgivende investeringsbevis indgår i oplysninger om beholdningen af investeringsbeviser pr. 31. december 2014, der er indberettet efter skattekontrollovens §§ 10 B, 10 E, 11 B eller 11 H. For aktier og investeringsbeviser m.v., der er erhvervet inden lovens ikrafttræden, og som ikke omfattes af indberetningen efter 2. pkt., anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 19 A som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, for opfyldt, såfremt den skattepligtige har oplyst told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2014.

Stk. 3. § 2, nr. 1, har virkning for koncernforbindelser, der etableres i henhold til selskabsskattelovens § 31 C den 1. juni 2014 og senere.

Stk. 4. § 3 har virkning for tab, der opstår i indkomståret 2015 eller senere.

Stk. 5. Juridiske personer, som efter skattekontrollovens § 4, stk. 2, skal indgive selvangivelse i perioden 1. oktober - 30. december efter indkomstårets udløb, kan for det år, hvori indberetningen af fremførselsberettigede underskud finder sted, vente med at indgive selvangivelse for indkomståret til 31. december i indberetningsåret.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Dette lovforslag indeholder følgende initiativer:

? Det foreslås, at selskaber m.v. en gang for alle digitalt skal indberette fremførselsberettigede underskud og gennemførte skattefri omstruktureringer af betydning for underskudsanvendelsen til SKATs underskudsregister.

? Det foreslås at gøre opnåelsen af skattemæssigt fradrag for tab på visse aktier og investeringsbeviser m.v. betinget af, at den skattepligtige har oplyst om erhvervelsen af disse.

? Det foreslås, at det bliver en betingelse for at bevare retten til at anvende et kildeartsbegrænset tab, at skatteyderen har selvangivet det pågældende kildeartsbegrænsede tab for tabsåret.

? Det foreslås at udvide en værnsregel i selskabsskatteloven, der skal forhindre, at finansielle virksomheder opnår et dobbelt skattemæssigt fradrag, når de midlertidigt overtager selskaber, som de har en nødlidende fordring mod.

Det følger af aftale om Finansloven for 2012 mellem den tidligere regering (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten, at der skal indføres et underskudsregister.

Lovforslagets overordnede formål er at sikre, at selskaber m.v. en gang for alle indberetter underskud til SKATs underskudsregister. Underskudsregisteret skal overtage beregningen og fordelingen af underskud. Med underskudsregisteret vil underskudsfremførsel og -fordeling ske automatisk. Dermed vil selskaberne over tid opleve en administrativ lettelse. Derudover indeholder lovforslaget elementer om oplysnings- og selvangivelsespligter, der ligeledes har til formål at sikre korrekt beskatning ved at danne grundlag for, at SKAT modtager de oplysninger, der er nødvendige for skatteansættelsen.

Baggrunden for lovforslaget er dels beslutningen om oprettelsen af et underskudsregister for selskaber, dels at en række af SKATs indsatsprojekter har afdækket uhensigtsmæssigheder vedrørende graden af informationer, som SKAT har til rådighed for at kunne foretage en korrekt skatteansættelse.

Herudover indeholder forslaget en udvidelse af en værns­regel mod dobbeltfradrag for tab på koncerninterne fordringer.

1.1. Engangsregistrering af underskud

Med lovforslaget muliggøres den nødvendige registrering af fremførselsberettigede underskud fra tidligere indkomstår og gennemførte skattefri omstruktureringer af betydning for underskudsanvendelsen. Registreringerne er en forudsætning for at idriftsætte underskudsregisteret for selskaber m.v.

1.2. Oplysningspligt ved erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser

Det foreslås, at det bliver en betingelse for at bevare retten til skattemæssigt fradrag for tab på visse aktier og investeringsbeviser m.v., at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen af disse. Med forslaget sidestilles fradragsbeting­elsen for tab på visse aktier og investeringsbeviser m.v., med det gældende regelsæt i relation til aktier optaget til handel på et reguleret marked.

1.3. Selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab

Det foreslås at indføre en bestemmelse i skattekontrolloven om, at kildeartsbegrænsede tab skal selvangives for tabsåret som en betingelse for at bevare retten til at anvende tabet til modregning i senere års fortjenester. Med forslaget sikres det, at både den skattepligtige og SKAT kender de kildeartsbegrænsede tab der fremover vil kunne modregnes i tilsvarende fortjenester.

1.4. Udvidelse af værnsreglen mod dobbeltfradrag for tab på koncerninterne fordringer

Det foreslås at udvide den eksisterende værnsregel mod, at finansielle virksomheders via sambeskatning opnår dobbeltfradrag for tab på fordringer mod midlertidigt overtagne selskaber. Med forslaget undtages tillige det overtagne selskabs koncernforbundne selskaber m.v. fra sambeskatning med den finansielle virksomhed.

2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Engangsregistrering af underskud

2.1.1. Gældende ret

Selskabers m.v. skattemæssige underskud kan fremføres ubegrænset i tid. Til og med indkomståret 2001 gjaldt en 5-års begrænsning, hvorefter uudnyttet underskud bortfaldt. Fra og med indkomståret 2002 har underskud kunnet fremføres uden tidsmæssig begrænsning.

Den skattepligtige indkomst opgøres endeligt efter skattelovgivningens regler herom. Herefter fratrækkes et eventuelt fremførselsberettiget underskud fra tidligere år.

Selskaber m.v. kan på selvangivelsen angive akkumulerede, uudnyttede, fremførselsberettigede underskud. For sambeskattede selskaber m.v. angives beløbet samlet for hele sambeskatningskredsen på administrationsselskabets selvangivelse.

Herudover skal administrationsselskabet i en sambeskatning oplyse fordelingen af anvendt underskud i sambeskatningen og det fremførselsberettigede underskud for det enkelte selskab. Disse oplysninger registreres imidlertid ikke elektronisk hos SKAT.

Skattefri omstruktureringer, dvs. fusioner, spaltninger og tilførsler af aktiver, kan have betydning for adgangen til at anvende skattemæssige underskud. Skattefri omstrukturering­er begrænser således, som udgangspunkt, muligheden for at udnytte fremførselsberettigede underskud. Begrænsningen gælder typisk de selskaber m.v., der er direkte involverede i omstruktureringen, mens eventuelle sambeskattede selskaber m.v. fortsat kan have adgang til underskudsanvendelse.

Skattefri omstruktureringer kan gennemføres med eller uden tilladelse fra SKAT. Uanset om den skattefri omstrukturering sker med eller uden tilladelse, sker der ikke elektronisk registrering af den gennemførte omstrukturering hos SKAT i en form, der gør det muligt at genskabe dataene til brug for underskudsregisteret.

Der er ikke hjemmel i de gældende regler til, i forbindelse med selvangivelsen, at kræve oplysninger om selskabers m.v. underskud og gennemførte skattefri omstruktureringer for tidligere indkomstår.

2.1.2. Lovforslaget

Underskudsregisteret indgår som en del af den kommende digitalisering af selskabsselvangivelsen. Underskudsregister­et bliver et delelement af et samlet system til indberetning af selvangivelsen og dannelsen af årsopgørelsen med brug af underskudsregisteret til beregning af skatten.

SKATs systemer kan i dag ikke understøtte en registrering af underskud på selskabsniveau, idet et fremførselsberettiget underskud i en sambeskatning registreres hos administra­tions­selskabet, uanset hvilket selskab underskuddet hidrører fra. I forbindelse med SKATs udvikling af underskudsregisteret har der vist sig af tekniske årsager at være behov for en engangsregistrering af fremførselsberettigede underskud. Engangsindberetningen skal dække indkomstårene 2002 til og med indkomståret før idriftsættelsen af det samlede system til indberetning af selvangivelsen og dannelsen af årsopgørelsen med brug af underskudsregisteret til beregning af skatten.

Skattepligtige efter selskabsskatteloven og fondsbeskatningsloven omfattes af de foreslåede regler, dvs. skattepligtige selskaber, foreninger og fonde m.v., men kun i det omfang de har fremførselsberettigede underskud.

Tilsvarende er der behov for registrering af allerede gennemførte skattefrie omstruktureringer, dvs. fusioner, spaltninger og tilførsler af aktiver, som følge af omstruktureringens potentielle indvirkning på retten til underskudsfremførsel.

Det foreslås at indføre hjemmel til, at skattepligtige selskaber m.v. skal give SKAT oplysninger om resterende, fremførselsberettigede underskud efter selskabsskattelovens § 12 og fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, for hvert af indkomstårene 2002 til og med det seneste indkomstår, der udløber, før indberetningen skal foretages.

Med resterende fremførselsberettigede underskud menes underskud opstået i et af de pågældende indkomstår i perioden, og som endnu ikke er anvendt til modregning i selskabets eller sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst i det pågældende eller senere år. Oprindeligt opståede underskud, som er fuldt ud modregnet i den skattepligtige indkomst i et efterfølgende indkomstår, og derfor ikke eksisterer på indberetningstidspunktet, skal således ikke indberettes. Det er således alene eksisterende fremførselsberettigede underskud, der skal indberettes.

Endvidere foreslås det, at skattepligtige selskaber m.v. digitalt skal give SKAT oplysninger om skattefrie omstruktureringer, der er gennemført frem til tidspunktet for indberetningen til underskudsregisteret, men kun i det omfang den skattefrie omstrukturering har betydning for retten til underskudsfremførsel og -anvendelse.

Gennemførte skattefrie omstruktureringer, som ikke har betydning for retten til at fremføre et underskud for tidligere år for de selskaber m.v., der deltog i omstruktureringen, eller eventuelle sambeskattede selskaber m.v., skal således ikke registreres.

Ved at indberette gennemførte skattefri omstruktureringer, som har betydning for underskudsanvendelsen, sikres det, at underskuddet fortsat kan anvendes af eksempelvis et sambeskattet datterselskab, selv om det selskab, der indgik i omstruktureringen, ikke selv kan anvende dette underskud.

I nogle tilfælde vil selskaber m.v. skulle indberette oplysninger om underskud og gennemførte skattefri omstruktureringer, som er oplyst til SKAT tidligere. Der er dog ikke tale om, at selskaberne m.v. pålægges at afgive oplysninger, som selskaberne m.v. ikke allerede skal være i besiddelse af i dag for at kunne udfylde selvangivelsen korrekt.

Som følge af systemudviklingen af underskudsregisteret er det ikke på nuværende tidspunkt fastlagt, hvornår underskudsregisteret kan træde i kraft. Derfor foreslås det, at selskaber m.v. skal indberette fremførselsberettigede underskud fra og med indkomståret 2002 til og med det indkomstår, som udløber umiddelbart før, underskudsregisteret træder i kraft.

Det forventes, at underskudsregisteret sættes i drift i kalenderåret 2014 eller 2015. Det medfører, at selskaber m.v. efter forslaget typisk skal indberette resterende fremførselsberettigede underskud for perioden 2002 til og med indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014.

Endvidere foreslås det, at selskaber m.v. skal indberette skattefri omstruktureringer af betydning for underskudsanvendelsen gennemført frem til tidspunktet for indberetning til underskudsregisteret.

På grund af usikkerheden om tidspunktet for idriftsættelsen af underskudsregisteret foreslås det, at skatteministeren fastsætter regler om indberetningstidspunktet, adgangen for told- og skatteforvaltningen til, hvis der foreligger særlige omstændigheder, at se bort fra en fristoverskridelse, perioden for indberetningen, hvilke specifikationer indberetningen skal indeholde, og hvorledes indberetningen skal ske, hvor selskaber m.v. skal foretage indberetning til underskudsregisteret. Når det ligger klart, hvornår det samlede system til indberetning af selvangivelsen og dannelsen af årsopgørelsen med brug af underskudsregisteret til beregning af skatten er færdigt til idriftsættelse, vil bemyndigelsen blive brugt.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte en periode inden idriftsættelsen af det samlede system til indberetning af selvangivelsen og dannelsen af årsopgørelsen, hvor selskaberne m.v. skal indberette fremførselsberettigede underskud. . Tilsvarende skal bemyndigelsen bruges til at fastlægge, for hvilke indkomstår selskaberne m.v. skal indberette fremførselsberettigede underskud. Endelig skal bemyndigelsen bruges til en konkretisering af, hvilket it-system indberetningen skal foretages i, og hvordan indberetningen nærmere skal foretages, herunder hvilke specifikationer indberetningen skal indeholde. Bemyndigelsen vil blive udnyttet i god tid, inden selskaberne m.v. skal foretage indberetningerne, med henblik på at give selskaberne tid til at indrette sig på de nye processer. Det foreslås samtidig, at SKAT kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som har været til hinder for en rettidig indberetning

Som en del af den igangværende udvikling af un­der­skuds­registeret etablerer SKAT forbindelse til de relevante erhvervsfora gennem orienteringsmøder samt orienterer via artikler i foreningsblade om underskudsregisteret og indberetningen til dette. Selskaber m.v., der har registreret fremførselsberettigede underskud i SKATs systemer, og derfor skal indberette til underskudsregisteret, vil desuden blive orienteret via særskilt meddelelse.

Når fremførselsberettigede underskud og gennemførte skattefri omstruktureringer er indberettet til underskudsregisteret, vil registeret i samspil med selvangivelsessystemet fremover foretage beregning og fordeling af fremførselsberettigede underskud såvel for sambeskattede selskaber m.v. som for særbeskattede selskaber m.v. med henblik på dannelse af en årsopgørelse, hvor skatten er beregnet ved brug af de indberettede, fremførselsberettigede underskud. Selskaberne m.v. vil således efter engangsindberetningen opleve underskudsregisteret som en administrativ lettelse, idet underskudsregisteret i det væsentligste vil overtage den manuelle beregning og fordeling af underskud, som selskaber m.v. skal foretage i dag.

Af hensyn til underskudsregisterets funktionalitet foreslås det, at fremførselsberettigede underskud, der ikke rettidigt er indberettet digitalt til underskudsregisteret, fortabes, medmindre SKAT ser bort fra overskridelsen af fristen, fordi der foreligger særlige omstændigheder. Det medfører, at kun underskud, som rettidigt er indberettet digitalt til underskudsregistreret, fremover fradrages i den skattepligtige indkomst. Foretages indberetningen efter udløbet af den frist, som vil blive fastsat i henhold til den foreslåede bemyndigelse, eller foretages indberetningen ikke digitalt, er konsekvensen, at de ellers fremførselsberettigede underskud fortabes. SKAT skal i overensstemmelse med forvaltningslovens § 7, stk. 1, vejlede selskaberne m.v. om konsekvenserne, hvis indberetningen til SKAT ikke sker i overensstemmelse med reglerne.

Den digitale engangsregistrering er alene en specifikation af de underskud, der på indberetningstidspunktet er fremførselsberettigede - herunder hvilke selskaber m.v., der kan anvende underskuddene - fra udgangen af indkomståret før idriftsættelsen af underskudsregisteret på baggrund af de oprindeligt foretagne skatteansættelser. Engangsregistreringen ændrer derimod ikke ved selskabernes m.v. eller skattemyndighedernes adgang til at genoptage eller ændre skatteansættelsen efter reglerne i skatteforvaltningsloven. Hvis selskabets ansættelse efterfølgende ændres med den konsekvens, at størrelsen af det indberettede fremførelsesberettigede underskud ikke er rigtig, vil SKAT justere de indberettede tal i overensstemmelse med den nye ansættelse.

2.2. Oplysningsbetingelse ved erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser

2.2.1. Gældende ret

Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved indkomstopgørelsen således, at en avance er skattepligtig, og et tab er fuldt fradragsberettiget, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19. For fysiske personer medregnes gevinsten eller tabet til kapitalindkomsten.

Gevinster og tab hos deltagerne i investeringsselskaber opgøres efter et lagerprincip. Den årlige indkomst opgøres som forskellen mellem primo- og ultimoværdierne med fradrag af årets anskaffelser og med tillæg af årets afståelser. Dermed sker der en løbende beskatning hos selskabsdeltagerne, mens investeringsselskabet typisk er fritaget for beskatning.

En betingelse om oplysning om erhvervelsen for bevarelse af erhververens senere tabsfradrag gælder for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og en tilsvarende betingelse gælder for investeringsbeviser i andre akkumulerende investeringsforeninger samt investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning. Betingelsen gælder kun for fysiske personer. Desuden gælder betingelsen, uanset om beviserne er noterede eller unoterede, idet »omsættelige« investeringsbeviser sidestilles med »investeringsbeviser som er optaget til handel på et reguleret marked«.

Betingelsen om oplysning om erhvervelsen som en betingelse for tabsfradrag finder ikke anvendelse på investeringsbeviser omfattet af § 19, og ej heller på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22.

Det fremgår udtrykkeligt af skattekontrollovens § 1, stk. 1, at den skattepligtige årligt skal selvangive sin indkomst, og den skattepligtige har derfor pligt til at selvangive sin skattepligtige indkomst fra beholdningen af investeringsbeviser.

2.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at retten til at opnå et skattemæssigt fradrag for tab på visse aktier og investeringsbeviser m.v. bliver gjort betinget af, at der er sket oplysning om erhvervelsen af beholdningen til SKAT.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at SKAT får oplysning om erhvervelsen af investeringsbeviser m.v. og dermed sikre den løbende beskatning af disse. Herved sidestilles investeringsbeviserne med aktier, for hvilke der gælder en tilsvarende oplysningsbetingelse.

2.3. Selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab

2.3.1. Gældende ret

Kildeartsbegrænsede tab er tab, som kun kan modregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra kilder af samme art, som tabet vedrører. Herved forstås tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, tab på fast ejendom og tab på finansielle kontrakter

Efter de gældende regler har den skattepligtige ret til at fremføre disse tab til et senere indkomstår uden tidsbegrænsning, forudsat at tabet ikke kan anvendes i et tidligere år. Såfremt skattemyndighederne ikke registrerer ændringer i saldoen på de selvangivne kildeartsbegrænsede tab, bliver saldoen automatisk videreført til efterfølgende indkomstår.

Retten til at fremføre kildeartsbegrænsede tab uden tidsbegrænsning blev gennemført med lov nr. 313 af 21. maj 2002 og gælder for tab, der er opstået i indkomståret 2002 og senere år.

Samtidig blev der endvidere indført en pligt efter skattekontrolloven til at selvangive de kildeartsbegrænsede tab i tabsåret. Det fremgår af skattekontrollovens § 1, stk. 1, der fastslår, at den skattepligtige årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og at den skattepligtige desuden skal selvangive det kildeartsbegrænsede tab for det år, hvor det er opstået.

Dog fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at den skattepligtige ikke mister retten til at anvende det kildeartsbegrænsede tab, selv om den pågældende ikke har selvangivet det for tabsåret.

Der har derfor siden 2002 eksisteret en pligt for den skattepligtige til at selvangive et kildeartsbegrænset tab for tabsåret, men i praksis har det fortsat være muligt for skatteyderen at modregne kildeartsbegrænsede tab i tilsvarende gevinster, uanset at det kildeartsbegrænsede tab ikke er selvangivet.

I sin nuværende udformning begrænser fristreglerne i skatteforvaltningsloven muligheden for at ændre ansættelsen af et kildeartsbegrænset tab til at gælde for de tab, der er selvangivet i indkomstår, der ligger inden for fristerne i skatteforvaltningsloven.

Som konsekvens af forslaget om selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab for tabsåret bliver det nødvendigt for skattemyndighederne at kende saldoen på de selvangivne kildeartsbegrænsede tab år for år, således at saldoen nedskrives, efterhånden som tabene anvendes. For så vidt angår kildeartsbegrænsede tab på aktier beregnes saldoen automatisk, når den skattepligtige løbende selvangiver gevinster og tab. For kildeartsbegrænsede tab vedrørende finansielle kontrakter og fast ejendom skal den skattepligtige derimod løbende selvangive en saldo.

2.3.2. Forslaget

Det foreslås, at det bliver en betingelse for at bevare retten til at anvende et kildeartsbegrænset tab, at den skattepligtige har selvangivet det pågældende kildeartsbegrænsede tab for tabsåret.

Selv om tabet ikke er selvangivet for tabsåret, kan der dog eventuelt ske genoptagelse af skatteansættelsen efter regler­ne om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, der også gælder for kildeartsbegrænsede tab.

2.4. Udvidelse af værnsreglen mod dobbeltfradrag for tab på koncerninterne fordringer

2.4.1. Gældende ret

Som udgangspunkt kan et selskab ikke opnå skattemæssigt fradrag for tab på fordringer mod koncernforbundne selskaber. Til gengæld har selskabet som udgangspunkt indirekte fradrag for koncernforbundne selskabers underskud som følge af reglerne om obligatorisk sambeskatning.

Dette forhindrer, at selskaber opnår et utilsigtet dobbelt skattemæssigt fradrag dels for tabet på fordringen mod de koncernforbundne selskaber, dels for de koncernforbundne selskabers underskud i sambeskatningskredsen. Reglen skal sikre, at sambeskattede selskaber ikke stilles bedre, end hvis aktiviteterne foregik i ét selskab.

Som undtagelse til dette udgangspunkt kan finansielle virksomheder i visse tilfælde opnå et skattemæssigt fradrag for tab på fordringer mod koncernforbundne selskaber. Det er en betingelse, at koncernforbindelsen er etableret midlertidigt og udelukkende med henblik på den finansielle virksomheds midlertidige drift af selskabet med det formål at afvikle et lån, som den finansielle virksomhed har ydet til selskabet.

Denne undtagelse er begrundet i hensynet til den risiko, som finansielle virksomheder løber ved at indgå i en aftale om midlertidig drift eller omstrukturering af et selskab. Til at opveje denne risiko og for at give et incitament til rekonstruktion og midlertidig drift er der mulighed for, at finansielle virksomheder kan opnå et skattemæssigt fradrag for tab på fordringerne mod det midlertidigt overtagne selskab.

Som modstykke til, at den finansielle virksomhed skattemæssigt kan fradrage tab på fordringen mod det overtagne selskab, gælder, at det overtagne selskab skal holdes ude af den finansielle virksomheds sambeskatningskreds. Denne foranstaltning er en værnsregel for at forhindre et dobbelt skattemæssigt fradrag. Bestemmelsen omfatter dog kun det overtagne selskab og ikke eventuelle datterselskaber til dette selskab.

Dette betyder, at der opstår en mulighed for dobbeltfradrag, hvis det overtagne selskab har foretaget videreudlån til et datterselskab. Datterselskabet vil som udgangspunkt have fradrag for betaling af renter til det overtagne selskab. Når datterselskabet til det overtagne selskab efter de gældende regler kan indgå i den finansielle virksomheds sambeskatningskreds, opstår muligheden for dobbeltfradrag, da den finansielle virksomhed både får fradrag for tabet på fordringer, men også får indirekte fradrag for de betalte renter via sambeskatning med det overtagne selskabs datterselskab.

2.4.2. Lovforslaget

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for den bestemmelse i selskabsskatteloven, der hindrer, at et midlertidigt overtaget selskab kan indgå i sambeskatning med den finansielle virksomhed, hvis der er eller ville kunne fradrages tab på fordringer mod det overtagne selskab. Med udvidelsen vil det efter forslaget være både det midlertidigt overtagne selskab og samtlige selskaber m.v., som den finansielle virksomhed i kraft af overtagelsen opnår bestemmende indflydelse over, som ikke kan indgå i sambeskatningen med den finansielle virksomhed.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Elementerne i lovforslaget indebærer ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige, men kan medvirke til at øge efterretteligheden på området og forhindre, at der i visse situationer opstår et utilsigtet mindreprovenu.

I lov nr. 591 af 18. juni 2012 blev det skønnet, at underskudsregisteret på sigt vil give et varigt merprovenu på 25 mio. kr. Det forventede merprovenu er således allerede indbudgetteret, og nærværende forslag medfører ikke yderligere økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om at gøre adgangen til fradrag for tab på lagerbeskattede investeringsbeviser afhængig af, at anskaffelsen af beviserne er indberettet til SKAT, vil bidrage til at reducere skattegabet. Provenuvirkningen vurderes at være begrænset.

Forslaget om, at kildeartsbegrænsede tab skal selvangives for tabsåret, hvis skatteyderen vil bevare retten til at kunne anvende tabet, medfører ikke ændringer i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Derfor har forslaget som udgangspunkt ingen provenumæssige konsekvenser. Forslaget kan dog medføre et begrænset merprovenu i det omfang, skatteyderne ikke selvangiver de kildeartsbegrænsede tab for tabsåret, hvorved tabene bortfalder.

Forslaget om en værnsregel fjerner finansielle virksomheders mulighed for i visse situationer at opnå et utilsigtet dobbelt skattemæssigt fradrag, hvis de midlertidigt overtager et selskab med underskud, som de har ydet lån. Forslaget udvider en eksisterende værnsregel, så dobbeltfradrag ikke kun forhindres i forhold til det overtagede selskab, men også i forhold til dettes datterselskaber m.v. Dvs. forslaget fjerner en utilsigtet begunstigelse. Forslaget forhindrer således, at der kan opstå et utilsigtet mindreprovenu på grund af dobbelte skattemæssigt fradrag. Der foreligger imidlertid ikke konkrete oplysninger om omfanget af dobbelt fradrag, som kan lægges til grund ved et konkret skøn, men merprovenuet vurderes at være meget begrænset.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Da forslaget om engangsregistrering af underskud alene er en udmøntning af vedtagelsen af lov nr. 591 af 18. juni 2012, har forslaget ingen selvstændige konsekvenser for det offentlige, ud over hvad der fremgik af lovforslaget fra 2012 vedrørende oprettelsen af underskudsregisteret.

Forslaget om oplysningspligt ved erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser m.v. skønnes at medføre et øget ressourcetræk på 2-3 årsværk i 2015 svarende til 1,2-1,8 mio. kr. Hertil kommer engangsudgifter til it-tilretninger, der skønnes til 1,5-2,0 mio. kr.

Forslaget om selvangivelse af kildeartsbegrænsede tab for tabsåret skønnes at medføre engangsudgifter på ca. 2 årsværk svarende til 1,2 mio. kr. i hvert af årene 2015 og 2016. Forslaget vil endvidere fra 2015 medføre en løbende besparelse på ca. 2 årsværk, svarende til ca. 1,2 mio. kr. årligt.

Lovforslaget skønnes herudover ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indebærer ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Selskaberne m.v. vil i forbindelse med engangsregistreringen af underskud blive pålagt en mindre byrde. Det vurderes, at ca. 95.000 selskaber m.v. vil have fremførselsberettigede underskud, der skal registreres.

Der vil i et vist omfang være tale om, at selskaber m.v. skal indberette oplysninger, som allerede er oplyst til SKAT tidligere. Selskaberne m.v. skal dog være i besiddelse af disse oplysninger i dag, da det er en forudsætning for at kunne udfylde selvangivelsen korrekt. Dermed er der ikke tale om, at selskaberne m.v. skal selvangive oplysninger, de ikke længere er i besiddelse af.

Fremover vil underskudsregisteret håndtere fremførsel og fordeling af underskud, hvilket vurderes at være en lettelse for selskaberne m.v.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har følgende bemærkninger for så vidt angår de administrative konsekvenser:

Det vil på samfundsniveau være byrdefuldt for de anslåede 95.000 virksomheder at engangsregistrere deres underskud fra ét eller flere af årene i perioden mellem 2002 og 2013. Dog vurderer TER, at der for den enkelte virksomhed blot vil være tale om en mindre omstillingsbyrde, idet selskaberne i forvejen skal kunne specificere og anvende de påkrævede oplysninger i forbindelse med udfyldelsen af selvangivelsen.

Når virksomhederne har omstillet sig til de nye krav, vil der være administrative lettelser forbundet med un­der­skuds­registerets automatiske håndtering af fremførsel og fordeling af underskud. Det er dog ikke muligt nærmere at kvantificere de administrative lettelser forbundet med forslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til et lovforslag har i perioden 20. december 2013 til 20. januar 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet

AE Rådet

AgroSkat as

ATP

Børsmæglerforeningen

CEPOS

Cevea

Danmarks Rederiforening

Danmarks Skibskreditfond

Dansk Aktionærforening

Dansk Byggeri

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Iværksætterforening

Danske Advokater

Danske Regioner

Den Danske Fondsmæglerforening

Den danske Skatteborgerforening

DI

DVCA

Ejendomsforeningen Danmark

Ejerlederne

Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering

Finans og Leasing

Finansrådet

FSR - danske revisorer

Forsikring & Pension

Horesta

Håndværksrådet

InvesteringsForeningsRådet

KL

Kraka

Landbrug & Fødevarer

Lokale Pengeinstitutter

Nasdaq OMX Copenhagen A/S

Nationalbanken

Realkreditforeningen

Realkreditrådet

SRF Skattefaglig Forening

Videncentret for Landbrug

VP Securities A/S

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i aktieavancebeskatningsloven som § 19 A, hvorefter der i stk. 1 indføres en betingelse for fysiske personer om oplysning om erhvervelse af visse aktier og investeringsbeviser m.v. i forhold til opnåelse af skattemæssigt fradrag for tab på disse.

Ved betegnelsen »aktier og investeringsbeviser m.v.« forstås værdipapirer som i aktieavancebeskatningslovens § 19.

Aktieavancebeskatningslovens § 14 om betingelsen om oplysning om erhvervelsen som en betingelse for tabsfradrag finder ikke anvendelse på investeringsbeviser omfattet af § 19, og det foreslås derfor at indføre en sådan pligt for at sidestille investeringsbeviserne med aktier, for hvilke der gælder en tilsvarende oplysningsbetingelse.

Bestemmelsen indebærer, at fradrag efter aktieavancebeskatningslovens § 19 for fysiske personer er betinget af, at SKAT, inden udløbet af selvangivelsesfristen efter skattekontrollovens § 4, stk. 1, 1. pkt., for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab.

Oplysningsbetingelsen er særligt relevant ved udenlandske investeringsselskaber og investeringsbeviser, der er erhvervet ved arv eller gave. Det skyldes, at disse investeringsbeviser som hovedregel lagerbeskattes, hvilket medfører, at der sker en løbende beskatning hos selskabsdeltagerne, mens investeringsselskabet er fritaget for beskatning, og det er derfor afgørende for skattemyndighederne at sikre de nødvendige oplysninger fra deltagerne.

Bestemmelsen fastslår som det næste i stk. 2, at betingelsen for opnåelse af tabsfradrag i visse tilfælde er opfyldt, hvor oplysninger om erhvervelsen er modtaget af SKAT fra andre indberetningspligtige efter skattekontrolloven, herunder efter § 10, stk. 4 om fondshandlere, § 10 B, fra administratorer af værdipapirfonde efter bestemmelsen i § 10 E, eller hvor der er blevet indgået aftale med en udenlandsk fondshandler efter bestemmelsen i § 11 H.

Har disse indberetningspligtige ved en fejl ikke foretaget indberetningen, eller har de lavet fejl i heri, anses tidsfristen dog for at være overholdt, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.

Bestemmelsens stk. 3 omhandler aktier og investeringsbeviser m.v., som er erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet, og bestemmelsen fastsætter, at betingelsen om oplysningspligt ved erhvervelsen efter stk. 1 er opfyldt, såfremt det tabsgivende investeringsbevis indgår i erklæringen om dispositionens foretagelse, som skal afgives efter skattekontrollovens § 11 B. Reglen er begrundet i hensynet til de personer, som bliver skattepligtige til Danmark, og som ikke har haft anledning til at oplyse de danske skattemyndigheder om de erhvervede investeringsbeviser forud for det tidspunkt, hvor de blev skattepligtige her til landet.

Bestemmelsens sidste stykke (stk. 4) omhandler aktier og investeringsbeviser m.v., som er erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, og fastsætter, at oplysningspligten efter stk. 1 er opfyldt, hvis udlodningsmodtageren senest samtidig med indlevering af boopgørelsen afgiver oplysning efter stk. 1.

Til nr. 2

Betingelserne i aktieavancebeskatningslovens § 14 for opnåelse af skattemæssigt fradrag for tab finder ikke anvendelse på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22. Dette skyldes, at § 22 i sin nuværende form alene er en beskatningshjemmel, som ikke henviser til de almindelige betingelser i § 14. Som konsekvens gælder fradragsbetingelsen ikke for investeringsbeviser omfattet af § 22.

Med tilføjelsen af et 3. pkt. til § 22, stk. 1, udvides kravet om oplysning til told- og skattemyndighederne ved erhvervelse af aktier som betingelse for at opnå skattemæssigt fradrag for tab på disse til fremover også at gælde for omsættelige investeringsbeviser i obligationsbaserede institutter med minimumsbeskatning.

Til nr. 3 og 4.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 19 skal gevinst og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Aktionærens gevinst opgøres efter lagerprincippet, jf. § 27, stk. 1, nr. 5, som forskellen mellem ultimoværdien og primoværdien.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 22 skal gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Hvis et tilfælde er omfattet af § 22, stk. 1, finder § 19 ikke anvendelse.

Det foreslås derfor at præcisere dette i § 22, stk. 6, 1. pkt.

Derudover eksisterer der en krydshenvisning mellem § 19 og § 22, idet begge bestemmelser henviser til hinanden. Det fremgår direkte af § 19, stk. 6, at § 22 går forud for § 19.

Som konsekvens deraf foreslås det at slette henvisningen til § 19 i § 22, stk. 6, 2. pkt.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for selskabs­skattelovens § 31 C, stk. 7, så det efter bestemmelsens ordlyd fremover både er det selskab, som den finansielle virksomhed midlertidigt overtager, og samtlige selskaber m.v., der via koncernforbindelsen opnås bestemmende indflydelse over, som skal undtages fra den finansielle virksomheds sambeskatningskreds, hvis der er eller vil kunne fradrages tab på fordringer mod det overtagne selskab efter kursgevinstlovens § 4, stk. 5.

Med »selskaber m.v.« forstås selskaberne og deres evt. sambeskattede selskaber og filialer.

Efter de gældende regler vil en finansiel virksomheds midlertidige overtagelse af et nødlidende selskab kun afskære det overtagne selskab fra at deltage i den finansielle virksomheds sambeskatningskreds, hvorimod det overtagne selskabs eventuelle datterselskaber, filialer og sambeskattede selskaber stadig kan indgå i sambeskatningskredsen med den finansielle virksomhed.

Udvidelsen skal sikre et effektivt værn mod, at finansielle virksomheder opnår et utilsigtet dobbeltfradrag, når de midlertidigt overtager et selskab og dettes koncernforbundne selskaber, og på den måde opnår et skattemæssigt fradrag for tabet på deres nødlidende fordring mod det overtagne selskab, og samtidig opnår et indirekte skattemæssigt fradrag for det overtagne selskabs koncernforbundne selskab­ers underskud i sambeskatningskredsen.

Udvidelsen er aktualiseret af, at det ikke fremgår af værns­reglens nuværende formulering, at det ikke alene er det overtagne selskab, men alle selskaber, der via den midlertidige overtagelse opnås bestemmende indflydelse over, der skal holdes ude af sambeskatningskredsen. I praksis er denne omstændighed afgørende, da det overtagne selskab ellers vil kunne videreudlåne beløbet til sine datterselskaber m.v. Hvis disse datterselskaber m.v. ikke holdes effektivt ude af det overtagende selskabs sambeskatningskreds, bliver værns­reglen illusorisk, da banken dermed vil opnå fradrag for tab på fordringen mod det overtagne selskab og fradrag for det overtagne selskabs datterselskabers m.v. underskud i sin sambeskatningskreds.

Grundlæggende er hensigten, at normalbilledet af, hvordan den finansielle virksomheds sambeskatningskreds så ud inden den midlertidige overtagelse af selskabet, skal være uforandret og ikke påvirkes af den midlertidige overtagelse, da overtagelsen netop ikke skal have en varig virkning for den finansielle virksomheds sambeskatningskreds.

For det overtagende selskab betyder dette, at samtlige selskaber m.v., der via den midlertidige overtagelse opnås bestemmende indflydelse over, ikke skal anses for det overtagende selskabs datterselskaber i relation til stk. 1. Det betyder videre, at det overtagende selskab ikke anses som de overtagne selskabers m.v. ultimative moderselskab og dermed skal disse selskaber ikke sambeskattes med det overtagende selskab.

For det overtagne selskab og dettes koncern betyder dette, at de fortsat skal sambeskattes efter de gældende regler herom. Det betyder endvidere, at når en finansiel virksomhed midlertidigt overtager flere ikke koncernforbundne selskaber, som den har nødlidende fordringer mod, skal disse uafhængige selskaber ikke sambeskattes efter overtagelsen.

De overtagne selskaber skal ikke anses for den finansielle virksomheds datterselskaber i relation til selskabsskattelovens § 31 C, stk. 1, i kraft af den midlertidige overtagelse.

Bestemmelsen gælder såvel ved en fuldstændig som ved en delvis overtagelse. Hvis selskabet f.eks. efter overtagelsen kun er ejet delvist af den finansielle virksomhed, men den finansielle virksomhed har bestemmende indflydelse, jf. selskabsskattelovens § 31 C, vil den foreslåede udvidelse af værnsreglen også finde anvendelse.

Til nr. 2

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 591 af 18. juni 2012 om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod nulskatteselskaber, beregning af indkomsten i et fast driftssted og åbenhed om selskabers skattebetalinger m.v.), at der i forbindelse med gennemførelsen af forslaget etableres et underskudsregister, som en del af digitaliseringen af selskabsselvangivelsen.

Ved lovens gennemførelse blev der ikke samtidig indført en hjemmel til at pålægge selskaberne m.v. at give oplysninger om eventuelle fremførselsberettigede underskud.

Forslaget går ud på i selskabsskattelovens § 35, stk. 1 at indføre en hjemmel til at pålægge selskaber m.v., at engangsregistrere fremførselsberettigede underskud.

I forbindelse med indberetningen af oplysningerne til SKAT skal selskaber m.v. efter forslaget en gang for alle give specifikke oplysninger om underskuddet for de pågæld­ende år. Specifikationen skal indeholde oplysning om det samlede fremførselsberettigede underskud opgjort pr. selskab med angivelse af, hvilke indkomstperioder underskuddet stammer fra, for årene 2002 til og med det seneste indkomstår, der udløber, inden oplysningerne skal indberettes.

At et selskab har et fremførselsberettiget underskud, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at underskuddet også kan anvendes af det pågældende selskab. Det skyldes, at fusionsskattelovens § 8, stk. 6, som udgangspunkt forhindrer, at det modtagende selskab i en skattefri omstrukturering kan anvende sit eget underskud og det indskydende selskabs underskud. Imidlertid vil eksempelvis et sambeskattet datterselskab til det modtagende selskab stadig kunne anvende det modtagende selskabs underskud, såfremt underskuddet er opstået, mens selskaberne var sambeskattede.

For at sikre, at et fremførselsberettiget underskud kan anvendes af de selskaber m.v., der har krav herpå, er det nødvendigt både at få indberettet, hvilket selskab der har fremførselsberettigede underskud, og hvilke selskaber m.v. der kan anvende dette underskud.

Det gælder også i de situationer, hvor et underskud fra et likvideret selskab stadig kan fremføres og anvendes i sambeskatningskredsen som følge af det dagældende regelsæt. I denne situation skal administrationsselskabet indberette underskuddet.

Ved at selskaber m.v. indberetter fremførselsberettigede underskud pr. år og tillige indberetter gennemførte skattefri omstruktureringer, jf. den foreslåede § 35, stk. 2 i selskabs­skatteloven, som har betydning for underskudsanvendelsen, frem til tidspunktet for indberetningen til underskudsregisteret, sikres det, at underskuddet anvendes af de berettigede selskaber m.v. i de situationer, hvor selskabet, der har det fremførselsberettigede underskud, ikke selv kan anvende dette.

Det er alene gennemførte skattefri omstruktureringer omfattet af fusionsskatteloven af betydning for underskudsanvendelsen, der skal indberettes. Dvs. skattefri fusioner, spaltninger og tilførsler af aktiver. Skattefri aktieombytninger er ikke omfattet af den foreslåede indberetningspligt, da disse i sig selv ikke medfører begrænsninger i underskudsanvendelsen.

Efter forslaget til selskabsskattelovens § 35, stk. 1 skal indberetningen ske digitalt på det tidspunkt, som skatteministeren fastsætter i henhold til den foreslåede bemyndigelse i selskabsskattelovens § 35, stk. 4. Er indberetningen ikke sket rettidigt og digitalt ved brug af den anviste it-løsning, fortabes det ellers fremførselsberettigede underskud. Dermed er det kun underskud, der er indberettet rettidigt og korrekt til underskudsregisteret, som kan fradrages i den skattepligtige indkomst, uanset bestemmelserne i selskabsskattelovens § 12 og fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2. SKAT skal i overensstemmelse med forvaltningslovens § 7, stk. 1, vejlede selskaberne m.v. om konsekvenserne, hvis indberetningen til SKAT ikke sker i overensstemmelse med reglerne.

Det skyldes, at underskudsregisteret skal overtage den i dag manuelle fremførsel og fordeling af underskud. Underskudsregisteret kan kun håndtere indberettede underskud, hvilket medfører, at kun underskud, der indgår i registeret, kan komme i betragtning ved opgørelsen af indkomsten til beskatning og dermed den efterfølgende dannelse af årsopgørelsen.

For at sikre, at selskaber m.v. ikke fortaber retten til at anvende et underskud i de situationer, hvor underskuddet ikke kan anvendes af det selskab, der fremfører underskuddet, men hvor underskuddet kan anvendes af sambeskattede selskaber m.v., omfatter engangsregistreringen af underskud også oplysninger om gennemførte skattefri omstruktureringer. Som eksempel på en skattefri omstrukturering der har betydning for underskudsanvendelsen, og som derfor skal indberettes, kan nævnes en fusion mellem et indskydende selskab, der har to helejede datterselskaber, og et modtagende selskab. I denne situation kan det modtagende selskab ikke anvende det underskud som stammer fra det indskydende selskab. Derimod kan de to datterselskaber stadig anvende underskuddet.

Heri ligger også, at i situationer, hvor et underskud ikke kan anvendes af nogen selskaber m.v., skal dette ikke indberettes. Dvs., at et underskud ikke skal indberettes, selv om det som udgangspunkt er fremførselsberettiget, hvis det som følge af reglerne i eksempelvis fusionsskattelovens § 8, stk. 6, eller selskabsskattelovens § 31, stk. 4, ikke kan anvendes af nogen selskaber m.v.

Det må forventes, at SKAT efterfølgende foretager en prøvelse af validiteten af de indberettede data ud fra en vurdering af væsentlighed og risici. Derved sikres, i det væsentligste, at indberetningsfejl og lignende ikke fremadrettet udmøntes i forkert underskudsfremførsel og -fordeling.

Hvis fremførselsberettigede underskud er indberettet til underskudsregisteret med forkerte beløb, og dermed ikke svarer til de oprindelige skatteansættelser, kan SKAT korrigere beløbene i underskudsregisteret. Denne afgørelse vil kunne påklages til Landskatteretten efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Har et selskab således i den indberettede saldo inkluderet et tidligere underskud med et forkert beløb i forhold til årets resultat, vil SKAT kunne korrigere det forkerte beløb i saldoen. Hvis det derimod er det tidligere års resultat, der ønskes rettet, kræver det en særskilt ændring af ansættelsen for det pågældende år, inden den indberettede saldo kan konsekvensrettes. En særskilt ændring af et tidligere indkomstår kan kun ske i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Ovenstående gælder tilsvarende, hvis et selskab m.v. efter fristens udløb bliver opmærksom på, at et underskud er indberettet til underskudsregisteret med et forkert beløb.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2., ændrer engangsregistreringen af underskud og gennemførte skattefri omstruktureringer ikke ved selskabernes m.v. eller SKATs adgang til at genoptage eller ændre de oprindeligt foretagne skatteansættelser efter reglerne i skatteforvaltningsloven.

Det bemærkes dog, at hvis et selskab ikke har indberettet et underskud og dermed har fortabt muligheden for, at det kan bringes i anvendelse, vil en genoptagelse af selskabets skatteansættelse ikke give anledning til, at den del af underskuddet, som allerede er fortabt på grund af den manglende indberetning, nu vil kunne indgå i underskudsregistret.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetningstidspunkt, adgangen for told- og skatteforvaltningen til, hvis der foreligger særlige omstændigheder, at se bort fra en fristoverskridelse, perioden for indberetning, hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde, samt hvorledes indberetning skal ske. Det skyldes hensynet til udviklingen og idriftsættelsen af underskuds­registeret.

Eftersom selve underskudsregisteret er under udvikling, er det ikke hensigtsmæssigt ved nærværende lovforslag at normere indberetningen af underskud og gennemførte skattefri omstruktureringer. Indberetning til underskudsregisteret vil skulle ske i forbindelse med systemets idriftsættelse.

Det foreslås i stedet, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler vedrørende tidspunkt, periode for engangsregistreringen af fremførselsberettigede underskud, hvilke specifikationer indberetningen skal indeholde, samt hvorledes indberetning skal ske. Det er forventningen, at indberetning af underskud skal omfatte indkomstårene 2002 til og med 2013 med henblik på, at systemet kan tages i brug ved indberetningen af selvangivelsen for 2014. I denne situation vil indberetning af underskud og gennemførte skattefri omstruktureringer skulle foretages i en periode på 3 måneder - formentlig i anden halvdel af 2014. Herved vil oplysningerne være på plads i systemet, når selskaberne indgiver selvangivelse for 2014 og får beregnet skatten med brug af underskudsregisteret ved dannelsen af årsopgørelsen for 2014. Det foreslås, at der i selskabsskattelovens § 35, stk. 4 gives adgang til, at SKAT i konkrete tilfælde kan se bort fra en fristoverskridelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder. »Særlige omstændigheder« kan efter omstændighederne f.eks. være dokumenteret akut opstået sygdom hos den revisor, som skal forestå indberetningen til SKAT, på et tidspunkt, hvor selskabet m.v. er ude af stand til at finde en anden revisor inden fristens udløb. Et andet eksempel på »særlige omstændigheder« kan være, at selskabet på grund af pludseligt opståede problemer med - eller nedbrud i - SKATs it-system har været forhindret i at få indberettet digitalt til underskudsregisteret inden for fristen, når det konkret kan påvises, at indberetningen er blevet forsøgt digitalt afsendt.

Som følge af den igangværende systemudvikling kan det ikke på nuværende tidspunkt endeligt fastlægges, hvilke specifikationer indberetningen skal indeholde. Det kan dog allerede nu fastslås, at i tilfælde, hvor der indberettes en gennemført skattefri omstrukturering af betydning for underskudsanvendelsen, vil der tillige blive behov for at specificere, hvilke selskaber som deltog i omstruktureringen. Derved sikres, at underskuddet fremføres korrekt. Herudover vil der for et særbeskattet selskab, hvor der i et givent år er opstået underskud, og hvor selskabet i samme år er blevet opkøbt af et andet selskab, og som følge heraf indgår i en sambeskatningskreds, skulle specificeres en fordeling af underskuddet i de to delperioder.

Gennemførte skattefri omstruktureringer af betydning for underskudsanvendelsen skal efter forslaget indberettes for perioden indkomståret 2002 frem til indberetningstidspunktet, der tillige forventes at blive i anden halvdel af 2014.

Når gennemførte skattefri omstruktureringer af betydning for underskudsanvendelsen skal indberettes frem til indberetningstidspunktet og ikke blot til udløbet af de seneste indkomstår før indberetningsperioden, skyldes det, at skattefri omstruktureringer gennemført efter udløbet af det seneste indkomstår før indberetningsperioden, men inden selve indberetningsperioden, vil have betydning for underskudsanvendelsen i efterfølgende indkomstår.

Med den foreslåede bemyndigelse sikres det, at indberetningen til underskudsregisteret foretages mest hensigtsmæssigt i tilfælde af, at registeret skal modtage data etapevis. Dette kunne eksempelvis ske, såfremt systemudviklingen nødvendiggør, at der først skal foretages en indberetning af fremførselsberettigede underskud og senere en indberetning af gennemførte skattefri omstruktureringer, der har betydning for underskudsanvendelsen.

Det foreslås endvidere i selskabsskattelovens § 35, stk. 3, at skatteministeren kan dispensere fra pligten til at indberette underskud for hvert af indkomstårene 2002 til og med det seneste indkomstår, der udløber, inden indberetningstidspunktet, i de tilfælde hvor periodiseringen af underskuddene er uden betydning for underskudsanvendelsen. Det kan for eksempel være relevant for selskaber m.v., der ikke indgår i en sambeskatning, hvor der ikke er behov for at periodisere fremførselsberettigede underskud. Derved vil særbeskattede selskaber m.v. med fremførselsberettigede underskud alene behøve at indberette en underskudssaldo. Det vurderes, at op mod 70.000 selskaber m.v. indgår i denne gruppe.

Til § 3

Da det er en betingelse for retten til tidsubegrænset fremførsel af kildeartsbegrænsede tab, at den skattepligtige har selvangivet tabene for tabsåret, men da manglende opfyldelse af betingelsen ikke samtidigt medfører fortabelse af denne ret, foreslås det at indføre en konsekvens af manglende selvangivelse.

Det foreslås derfor at indføre fortabelse af retten til tids­ubegrænset fremførsel af kildeartsbegrænsede tab, såfremt tabene ikke er selvangivet for tabsåret i overensstemmelse med reglen i skattekontrollovens § 1, stk. 1, 3. pkt. Selv om tabet ikke er selvangivet for tabsåret, kan der dog eventuelt ske genoptagelse af skatteansættelsen efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, der også gælder for kildeartsbegrænsede tab.

Som konsekvens af pligten til at selvangive de kildeartsbegrænsede tab for året, hvor de er opstået, er det endvidere nødvendigt, at skattemyndighederne modtager oplysning om ændringer af saldoen i takt med, at tabene anvendes. Tab i alle indkomstår føres på samme saldo, hvor de akkumuleres under tab efter henholdsvis aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

På nuværende tidspunkt videreføres tabssaldoen automatisk til det næstkommende indkomstår, såfremt der ikke registreres nedskrivninger på den.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2014.

Til stk. 2

Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningslovens regler om personers adgang til fradrag for tab på aktier og investeringsbeviser m.v. skal have virkning for tab, der konstateres den 1. juni 2014 eller senere.

Efter den foreslåede tilføjelse til aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, er adgangen til fradrag betinget af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen, for det indkomstår hvor erhvervelsen af aktierne og investeringsbeviserne m.v. har fundet sted, har modtaget en række oplysninger om erhvervelsen.

For aktier og investeringsbeviser m.v., der er erhvervet før 1. juni 2014, men hvor der konstateres et tab efter denne dato, anses betingelsen om kendskab hos SKAT for opfyldt, hvis de tabsgivende aktier og investeringsbeviser m.v. indgår i en beholdningsopgørelse pr. 31. december 2014, der er indberettet efter reglerne i skattekontrollovens § 10 B, § 10 E (administratorer af værdipapirfonde) eller § 11 H (udenlandsk fondshandler).

For aktier og investeringsbeviser m.v., der er erhvervet den 1. juni 2014 og som ikke omfattes af skattekontrollovens §§ 10 B, 10 E og 11 H, forlænges den skattepligtiges oplysningsfrist til udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2014. Heraf følger, at fradragsretten for eventuelle tab på sådanne aktier og investeringsbeviser m.v. bibeholdes til og med den 31. december 2014, uanset at SKAT ikke har fået oplysning om erhvervelsen.

Til stk. 3

§ 2, nr. 1, har virkning for koncernforbindelser, der etableres i henhold til selskabsskattelovens § 31 C, den 1. juni 2014 og senere.

Til stk. 4

Det foreslås, at kravet om selvangivelse af de kildeartsbegrænsede tab for tabsåret som betingelse for at kunne anvende tabet senere skal have virkning for tab opstået i indkomståret 2015 og senere år. Det bemærkes, at fristen for indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2015 for fysiske personer tidligst udløber den 1. maj 2016, og for selskaber tidligst den 1. oktober 2015.

Til stk. 5

Det følger af skattekontrollovens § 4, stk. 2, at juridiske personer skal selvangive senest 6 måneder efter indkomstårets udløb.

Det foreslås, at selskaber der skal indgive selvangivelse i perioden 1. oktober - 30. december, i det år, hvor indberetningen af fremførselsberettigede underskud skal finde sted får udskudt det seneste selvangivelsestidspunkt til den 31. december.

Den foreslåede udskydelse af selvangivelsestidspunktet skal understøtte selskabernes mulighed for at kunne indberette underskud og skattefri omstruktureringer til underskuds­registeret i en periode på 3 måneder. Hvis selvangivelsesfristen ikke udskydes for de pågældende selskaber m.v., vil disse få en kortere indberetningsperiode til underskudsregisteret.

Som eksempel kan nævnes et selskab med bagudforskudt indkomstår, der har regnskabsperioden 1. maj 2013 - 30. april 2014, for indkomståret 2014. Selskabet skal selvangive 6 måneder efter. Det vil sige senest den 31. oktober 2014. Med forslaget udskydes selvangivelsesfristen til den 31. december 2014.

Det bemærkes, at den foreslåede udskydelse af selvangivelsestidspunktet gælder alle juridiske personer, uanset om de har fremførselsberettigede underskud at indberette til SKAT. Det skyldes, at SKAT ikke har et sikkert kendskab til alle de selskaber, som har behov for at indberette fremførselsberettigede underskud til SKAT, da selskaberne i dag ikke har pligt til at udfylde felt 85 på selvangivelsen om fremførselsberettigede underskud.

SKAT vil orientere selskaberne m.v. om den seneste frist for afgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår. Årsopgørelserne for de pågældende selskaber vil - som normalt - blive dannet ultimo oktober i året efter selvangivelsesåret.

Udskydelsen af selvangivelsesfristen vil omfatte ca. 10.000 selskaber m.v. Af disse forventes ca. 1/3 at have fremførselsberettigede underskud.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov