L 11 B Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven.

(Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt netværk m.v.).

Af: Morten Bødskov (S) og Justitsminister Karen Hækkerup (S)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Lovforslag som vedtaget

Vedtaget: 19-12-2013

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2013

20131_l11b_som_vedtaget.pdf
Html-version

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december 2013

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven

(Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold, eftersøgning af familiemæssigt netværk m.v.)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 2, indsættes efter »Cypern«: », Kroatien«.

2. I § 9, stk. 12, nr. 6, ændres »§ 11, stk. 3, nr. 7,« til: »§ 11, stk. 3, nr. 8,«.

3. I § 9, stk. 31-33, ændres »Den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 kan efter anmodning nedsættes« til: »Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4«.

4. § 9 g, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Justitsministeren kan fastsætte regler om, at en ansøgning, der indgives til Udlændingestyrelsen i henhold til denne lov eller bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, skal indgives ved anvendelse af et ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om afvisning af ansøgninger, der ikke indgives på den i 1. pkt. angivne måde. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvornår en digital ansøgning anses for at være kommet frem.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en ansøgning, der indgives til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering i henhold til denne lov eller bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, skal indgives ved anvendelse af en digital ansøgningsløsning, som Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering stiller til rådighed (digital selvbetjening). Beskæftigelsesministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om afvisning af ansøgninger, der ikke indgives på den i 1. pkt. angivne måde. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvornår en digital ansøgning anses for at være kommet frem.

Stk. 3. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1-3, kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

5. I § 9 h, stk. 4, ændres »§ 9 g, stk. 2 og 3,« til: »§ 9 g, stk. 4 og 5,«, og »og § 47 b,« ændres til: »§ 47 b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2,«.

6. I § 9 i, stk. 7, ændres »Ministeren for forskning, innova­ti?on og videregående uddannelser« til: »Undervisningsministeren«.

7. § 33, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b har ikke opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske særlige grunde taler derfor.«

8. Efter § 40 d indsættes:

»§ 40 e. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering og Statsforvaltningen foretager i egne sagsbehandlingssystemer den endelige registrering af følgende oplysninger om udlændinge, der ikke er omfattet af § 1, og som meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f eller 9 i-9 n eller får udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6:

1) Navn,

2) fødselsdato,

3) fødselsland og

4) statsborgerskabsforhold.«

9. § 44 a, stk. 6, ophæves.

Stk. 7-12 bliver herefter stk. 6-11.

10. I § 44 a, stk. 10, 1. pkt., der bliver stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »arbejdstilladelse efter denne lov,«: »oplysninger om udlændinge, der har opnået beskæftigelse efter ordningen i § 14 a,«.

11. I § 44 a, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres »at en udlænding overholder betingelserne for opholdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6« til: »at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes«.

12. I § 44 a, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt., ændres »udlændinge« til: »berørte personer«.

13. I § 44 e, stk. 2, ændres »§ 9 c, stk. 1,« til: »§ 9 i, stk. 1,«.

14. I § 46, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 22 og 23,« til: »§ 9, stk. 22, 23 og 31-33,«.

15. I § 46, stk. 2, § 46 c, 1. pkt., og to steder i § 47, stk. 2, ændres »§ 4 a, stk. 3,« til: »§ 4 a, stk. 2,«.

16. I § 46, stk. 3, udgår »2. pkt.,«.

17. I § 46 a, stk. 1, ændres »de afgørelser, der er nævnt i § 9 g, stk. 1,« til: »afgørelser om afvisning truffet efter regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1, 2. pkt., samt de afgørelser, der er nævnt i § 9 g, stk. 3,«.

18. I § 46 a, stk. 1, ændres »§ 42 a, stk. 7, 1. pkt.,« til: »§ 42 a, stk. 7, 3. pkt.,«.

19. I § 47 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 9, 9 a eller 9 c-9 f« til: »§§ 9, 9 a, 9 c-9 f eller 9 i-9 n«.

20. I § 47 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »§§ 9-9 f«: »eller 9 i-9 n«.

21. Efter § 48 f indsættes:

»§ 48 g. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 9, stk. 31-33, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

22. I § 56 a, stk. 6, nr. 6, ændres »§ 1« til: »§ 1 a«.

23. I § 56 a, stk. 9, 1. pkt., ændres »Udlændingestyrelsen iværksætter med samtykke fra et barn, der er omfattet af stk. 1,« til: »Udlændingestyrelsen skal efter ønske fra et barn, der er omfattet af stk. 1, bistå barnet med at iværksætte«.

24. I § 56 a, stk. 10, 1. pkt., ændres »iværksætter« til: »skal om muligt iværksætte«.

25. I § 56 a, stk. 10, 2. pkt., ændres »iværksætter endvidere« til: »skal endvidere om muligt iværksætte«.

26. I § 56 a, stk. 11, udgår »9 og«.

27. I § 60, stk. 1, udgår »§ 16, stk. 2,«.

28. I § 60, stk. 1, ændres »§ 42 a, stk. 7, 2. pkt., og § 42 a, stk. 8, 2. pkt.,« til: »§ 42 a, stk. 7, 4. pkt., og stk. 9, 2. pkt.,«.

29. I § 60, stk. 2, 2. pkt., ændres »§§ 2, stk. 4 og 5, 12, 15, stk. 2, 16, stk. 1, og« til: »§ 2, stk. 4 og 5, § 12, § 15, stk. 2, § 16 og §«.

§ 2

I lov nr. 1511 af 27. december 2009 om ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af forordning om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks), bemyndigelse til at fastsætte regler om studieaktivitet m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 5 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. De dele af lovens bestemmelser, som ikke i medfør af stk. 1 er sat i kraft for Fær­øerne og Grønland, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Fær­øerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.«

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 430 af 1. maj 2013 og senest ved § 7 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »stk. 1, nr. 1«: »og 13-21«.

2. I § 48 B, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 1, nr. 1«: »og 13-21«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Stk. 2. § 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på ansøgninger om humanitær opholdstilladelse efter § 9 b, der indgives før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger gælder de hidtil gældende regler.

Stk. 3. § 3 har virkning fra og med indkomståret 2014.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.