L 112 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og om ophævelse af lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder.

(Præcisering af anvendelsesområdet, hvad angår psykisk arbejdsmiljø og overførelse af reglerne om certifikat til lov om arbejdsmiljø m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2012-13
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 27-02-2013

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. februar 2013

20121_l112_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 27. februar 2013

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. januar 2013 og var til 1. behandling den 17. januar 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 16. oktober 2012 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 12. Den 10. januar 2013 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I det under nr. 2 foreslåede § 65 b, stk. 3, ændres »stk. 2 og 3 « til: »stk. 1 og 2«.

[Rettelse af fejlhenvisning]

2) I den under nr. 2 foreslåede § 65 d ændres »anerkendt certifikat« til: »anerkendt arbejdsmiljøcertifikat«.

[Sproglig præcisering]

Til § 3

3) I stk. 1 ændres »1. april 2013« til: »15. april 2013«.

[Udskydelse af ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en fejlhenvisning, som rettes med den foreslåede ændring. Ændringen er alene af teknisk karakter og ændrer ikke på bestemmelsens indhold.

Til nr. 2

Der er tale om en sproglig præcisering, som ikke ændrer på bestemmelsens indhold.

Til nr. 3

Det foreslås, at lovforslaget (bortset fra reglerne om arbejdsmiljøcertifikat), træder i kraft den 15. april 2013. Lovforslaget forventes først 2. - og 3. -behandlet primo april, og loven vil derfor ikke kunne træde i kraft 1. april 2013 som planlagt.

Ane Halsboe-Larsen (S) Bjarne Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg (RV) Sanne Rubinke (SF) Jesper Petersen (SF) Ole Sohn (SF) Finn Sørensen (EL) Christian Juhl (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack Elholm (V) Claus Hjort Frederiksen (V) Jacob Jensen (V) Peter Juel Jensen (V) Inger Støjberg (V) Ulla Tørnæs (V) Fatma Øktem (V) Bent Bøgsted (DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Mai Henriksen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)47
Socialdemokratiet (S)44
Dansk Folkeparti (DF)22
Radikale Venstre (RV)17
Socialistisk Folkeparti (SF)16
Enhedslisten (EL)12
Liberal Alliance (LA)9
Det Konservative Folkeparti (KF)8
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 112

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Ændringsforslag
5
Udkast til betænkning