Fremsat den 22. februar 2012 af ministeren
for ligestilling og kirke (Manu Sareen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkekirkens
økonomi
(Finansiering af præstestillinger
m.v.)
§ 1
I lov om folkekirkens økonomi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1352 af 5. december 2010, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 19, stk.1, 2. og 3. pkt., ændres »jf.
§ 6, stk. 1,« til: »jf. § 7 a,
stk. 2,«.
2. § 20, stk.2, affattes
således:
»Stk. 2.
Statskassen yder endvidere et årligt tilskud til
fællesfonden på 40 pct. af fællesfondens udgifter
til lønninger til præster og provster svarende til
1892,8 årsværk. Præstestillinger herudover
finansieres fuldt ud af fællesfonden i henhold til
§ 11, stk. 1, nr. 1, eller lokalt i henhold til
§ 2, stk. 1, nr. 1.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2012.
Stk. 2. Loven har
virkning fra tilskudsåret 2013.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | Almindelige
bemærkninger | | | | | Indholdsfortegnelse | | | | | 1. | Indledning | 2. | Baggrund for lovforslaget | 3. | Lovforslagets indhold | | 3.1. | Teknisk rettelse af
hjemmelshenvisning | | 3.2. | Finansiering af
præstestillinger | | | 3.2.1. | Gældende ret | | | 3.2.2. | Lovforslagets udformning | 4. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for staten, regioner og kommuner | 5. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 6. | De administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | De miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Sammenfattende skema | | |
|
1. Indledning
Lovforslaget er en konsekvens af regeringens
ændringsforslag til finanslovsforslaget for 2012, hvoraf det
fremgår, at regeringen afskaffer kompensation for anden
lovgivnings provenuvirkning på kirkeskatten med virkning fra
2013.
Kompensationen for anden lovgivnings
provenuvirkning på kirkeskatten har blandt andet været
anvendt til en delvis dækning af de 40 pct. af udgifterne til
finansiering af præsteløn, som staten betaler. Med
kompensationens afskaffelse vil antallet af de af staten
medfinansierede præstestillinger blive låst til 1892,8
årsværk. Dette vil fremgå af § 20,
stk. 2, 1. pkt., i lov om folkekirkens økonomi.
Samtidigt bliver det muligt for fællesfonden, som
dækker en række fælles folkekirkelige udgifter,
fremover at finansiere yderligere præstestillinger 100 pct.
Det forudsætter en ændring af loven om folkekirkens
økonomi, så der bliver mulighed for, at
præstestillinger kan finansieres fuldt ud af
fællesfonden.
Med forslaget foretages der endvidere en teknisk
ændring i lov om folkekirkens økonomi.
2. Baggrund for lovforslaget
Lovforslaget er en konsekvens af regeringens
ændringsforslag til finanslovsforslaget for 2012, hvor
regeringen har lagt op til fra 2013 at afskaffe den kompensation
for anden lovgivnings provenuvirkning på kirkeskatten, som
folkekirken har fået siden 2004. Kompensationen har i
årenes løb været af meget forskellig
størrelse. Den toppede i 2009 med 345,2 mio. kr. I 2012 vil
den være 17 mio. kr.
Fra og med 2004 har staten ved bevilling på
finansloven ydet folkekirken en kompensation for anden lovgivnings
provenuvirkning på kirkeskatten. Formålet med
kompensationen er at kunne fastholde provenuet fra kirkeskatten ved
uændret kirkeskatteprocent, selv om ændringer i
skattelovgivningen har den konsekvens, at udskrivningsgrundlaget
for kirkeskatten ændres.
Afskaffelsen af kompensationen gør det
tydeligere, hvad staten betaler til folkekirken, og dermed hvad
alle skatteydere er med til at betale, uanset om de er medlem eller
ej. Omfanget af den økonomiske støtte til folkekirken
vil ikke længere være afhængig af ændringer
i skattelovene.
Kompensationens afskaffelse indebærer, at
folkekirken med en uændret kirkeskatteprocent får et
reduceret eller et højere kirkeskatteprovenu afhængig
af variationerne i udskrivningsgrundlaget.
Kompensationen blev ved dens indførelse
fordelt mellem ligningsområderne på grundlag af
beskatningsgrundlaget (det statsgaranterede udskrivningsgrundlag)
for kirkeskatten i de enkelte kommuner.
Fra 2007 blev kompensationen overført
direkte og samlet til fællesfonden og ikke til de enkelte
ligningsområder.
Samtidig med omlægningen af kompensationen i
2007 omlagde man finansieringen af særpræster.
Særpræster er ansat med henblik på betjening af
institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er
oprettet menighedsråd, f.eks. sygehuspræster,
fængselspræster m.v. I perioden 1998 til og med 2006
blev særpræster finansieret 100 pct. af
fællesfonden. Fra 2007 blev de daværende 99
særpræstestillinger ligesom de 1892,8 almindelige
sognepræstestillinger finansieret med 60 pct. af
fællesfonden og 40 pct. af staten, jf. lov nr. 1567 af 20.
december 2006 om ændring af lov om folkekirkens
økonomi og lov om domstolsbehandling af gejstlige
læresager (Finansiering af præstestillinger m.v.). Der
blev således ikke længere i forhold til
finansieringsform skelnet mellem sognepræster og
særpræster.
Statens medfinansiering af de nævnte 99
stillinger betød en forøgelse af statens bevilling
til præsteløn med 16,4 mio. kr. (2007p/l). De
øgede udgifter til præsteløn blev finansieret
ved en omlægning af kompensationen til folkekirken for anden
lovgivnings provenuvirkning for kirkeskatten, idet kompensationen
blev reduceret med et tilsvarende beløb. I forbindelse med
denne omlægning blev departementets bevilling på
finansloven forhøjet med 3,1 mio. kr. (2007 p/l) som
kompensation for ydelser og administration, som departementet
udfører for fællesfonden. Denne kompensation til
departementet blev ligeledes finansieret ved en reduktion af
statens kompensation til folkekirken for anden lovgivnings
provenuvirkning for kirkeskatten, idet fællesfonden ikke
længere skulle betale et tilsvarende beløb til
Kirkeministeriet for den administration, som ministeriet varetager
for fællesfonden. Før 2007 var aktiviteten
således udgiftsført på fællesfondens
budget og indtægtsført på departementet
(22.11.01 Departementet).
Den samlede omlægning var således i
alt 19,5 mio. kr., og landskirkeskatten blev reduceret med et
tilsvarende beløb.
Der blev i finansloven for 2007 indsat
følgende bemærkning:
»Hvis kompensationen falder til under 19,5
mio. kr. eller helt bortfalder, vil omlægningen af
finansieringen af særpræsterne […] blive
modregnet inden for rammerne af statens øvrige tilskud til
folkekirken på finansloven.«
Lovforslaget medfører, at det fremover kun
vil være de statsligt medfinansierede præster (1892,8
årsværk), der er fastsat på finansloven, mens
antallet af 100 pct. fællesfondsfinansierede stillinger (der
i 2007 udgjorde i alt 99 årsværk) kan variere, alt
efter hvorledes fællesfonden ønsker at prioritere. Det
er ministeren for ligestilling og kirkes udgangspunkt, at der
forsat er mindst 1991,8 centralt finansierede
præstestillinger, svarende til situationen siden 2007.
Kompensationens afskaffelse betyder, at
fællesfonden skal bruge 16,4 mio. kr. (2007 p/l), hvilket
svarer til 18,4 mio. kr. (2012 p/l), for at finansiere de 99
årsværk 100 pct. Pengene til finansiering af de 99
årsværk kan skaffes ved forhøjelse af
landskirkeskatten modsvarende sænkningen tilbage i 2007 eller
ved omlægninger på fællesfondens budget. Dette
vil blive afklaret i samspil med de folkekirkelige
repræsentanter i budgetfølgegruppen vedrørende
fællesfonden.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Teknisk rettelse af
hjemmelshenvisning
I § 19, stk. 1, 2. pkt., i lov om
folkekirkens økonomi fremgår det, at
ligningsbeløb til kirkekasserne bortset fra beløb til
imødegåelse af uforudsete udgifter, jf. § 6,
stk. 1, udbetales til vedkommende menighedsråd. Det
fremgår endvidere af § 19, stk. 1, 3. pkt., at
ligningsbeløb til provstiudvalgskassen og beløb til
imødegåelse af uforudsete udgifter, jf. § 6,
stk. 1, udbetales til vedkommende provstiudvalg. Henvisningen
til § 6, stk. 1, er en fejl i form af en manglende
konsekvensrettelse ved en lovændring pr. 1. januar 2007, jf.
lov nr. 1566 af 20. december 2006 om ændring af lov om
folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om
folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og forskellige
andre love.
Der burde således være henvist til
§ 7 a, stk. 2, som blandt andet vedrører
provstiudvalgets adgang til ved ligningsbeløbets
fastsættelse at afsætte midler til en reserve på
op til 5 % af ligningsbeløbet, som kan anvendes til
dækning af uforudsete udgifter i ligningsområdet.
3.2. Finansiering af
præstestillinger
3.2.1. Gældende ret
Statskassen yder et årligt tilskud til
fællesfonden svarende til 40 pct. af fællesfondens
udgifter til lønninger til provster og præster. Det
antal stillinger, der finansieres efter denne bestemmelse,
fastsættes på de årlige finanslove, jf. lov om
folkekirkens økonomi § 20, stk. 2.
De resterende 60 pct. af udgifterne til
lønninger til provster og præster afholdes af
fællesfonden i henhold til § 11, stk. 1, nr.
1, i lov om folkekirkens økonomi.
Der er således i dag en ens
finansieringsform for samtlige præstestillinger, som
finansieres centralt.
På finanslovsforslaget for 2012 har staten
afsat, hvad der svarer til 40 pct. af 1991,8 årsværk
eller 374,6 mio.kr. (p/l 2012). Siden 2007 har der været
finansieret 1991,8 årsværk med 40 pct. over
finansloven. I perioden 1. januar til 29. juli 2007 blev der
desuden finansieret 22 årsværk vedr. præster
på Færøerne. Siden kirkeområdet blev
overtaget medio 2007, har landsstyret finansieret disse
stillinger.
3.2.2. Lovforslagets
udformning
Kompensationens afskaffelse betyder, at
folkekirken fra 2013 selv skal dække de beløb til
præsteløn, som fra og med 2007 har været
dækket af en del af kompensationen, og som siden 2007 har
været modsvaret af en sænkning af landskirkeskatten.
Staten finansierer fortsat 1892,8 årsværk med 40
pct.
Lovforslagets § 1, nr. 2,
indebærer, at centralt finansierede præster i
folkekirken fremover kan finansieres på forskellig vis.
1892,8 af præstestillingerne finansieres
således som i dag sådan, at 60 pct. af udgiften betales
af folkekirkens fællesfond, mens 40 pct. betales af staten.
Antallet af årsværk låses fast, men der foretages
en årlig p/l regulering af statens udgift på
finansloven.
Fællesfonden kan efter lovændringen i
medfør af § 11, stk. 1, nr. 1, i lov om
folkekirkens økonomi finansiere præstestillinger fuldt
ud som supplement til de præstestillinger, der finansieres af
staten og fællesfonden i fællesskab. Herved kan
antallet af præstestillinger således øges, uden
at dette fører til en forøgelse af statens tilskud
til præstestillinger.
Fællesfonden kan på denne måde
foretage en 100 pct. finansiering af de nuværende 99
årsværk og af evt. yderligere præstestillinger
afhængig af, hvordan fællesfonden ønsker at
prioritere sine midler. Fællesfondens finansiering er
således - i modsætning til i perioden fra 1998-2007 -
ikke øremærket til finansiering af
særpræstestillinger. Der tilstræbes ikke ved
lovændringen en nedgang i antallet af centralt finansierede
præstestillinger.
Ved lovforslaget ændres der ikke på
muligheden for lokalfinansiering af præstestillinger i
henhold til § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om
folkekirkens økonomi.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
Lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner.
5. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. De administrative konsekvenser
for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
7. De miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Lovforslaget har været sendt til
høring hos følgende:
Biskopperne, stiftsøvrighederne,
Landsforeningen af Menighedsråd, Danmarks Provsteforening,
Den danske Præsteforening og budgetfølgegruppen
vedrørende fællesfondens drift.
| | | 10. Sammenfattende skema | | | | Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget | | | | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget har ikke EU-retlige
aspekter | |
|
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved ændringen rettes der op på en
manglende konsekvensrettelse, således at der i lovens
§ 19, stk. 1, 2. og 3. pkt., henvises til lovens
§ 7 a, stk. 2, i stedet for § 6,
stk. 1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger
afsnit 3.1.
Til nr. 2
Ændringen af § 20, stk. 2, i
lov om folkekirkens økonomi betyder, at staten fremover
finansierer 40 pct. af fællesfondens udgifter til løn
til præster og provster svarende til lønudgifterne til
1892,8 årsværk. Statens finansiering af
præstestillinger udgør 374,6 mio. kr. i 2012. Der
foretages en årlig p/l regulering af beløbet.
De resterende 60 pct. af lønudgifterne til
de 1892,8 årsværk finansieres af fællesfonden i
medfør af § 11, stk. 1, nr. 1.
Fællesfonden har herudover mulighed for at foretage en 100
pct. finansiering af præstestillinger i medfør af
§ 11, stk. 1, nr. 1. Fællesfonden kan på
denne måde foretage en 100 pct. finansiering af de
nuværende 99 årsværk og af evt. yderligere
præstestillinger. Den 100 pct. fællesfondsfinansiering
er ikke forbeholdt finansiering af
særpræstestillinger.
Ved lovforslaget ændres der ikke på
muligheden for lokalfinansiering af præstestillinger i
henhold til § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om
folkekirkens økonomi.
Der henvises til de almindelige bemærkninger
afsnit 3.2.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven
træder i kraft den 1. juli 2012. I stk. 2 fastslås
det, at loven har virkning fra tilskudsåret 2013, hvorfra
kompensationen afskaffes.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale
gyldighedsområde. Bestemmelsen indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, da
kirken i Grønland og på Færøerne er
overtaget af henholdsvis de grønlandske og de
færøske myndigheder.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om folkekirkens økonomi jf.
lovbekendtgørelse nr. 1352 af 5. december 2010, foretages
følgende ændringer: | | | | § 19. Landskirkeskatten udbetales til
det i § 10 nævnte administrative fællesskab
og udbetales herfra til stiftsøvrighederne og de
institutioner, der helt eller delvist finansieres af
fællesfonden. Ligningsbeløb til kirkekasserne bortset
fra beløb til imødegåelse af uforudsete
udgifter, jf. § 6, stk. 1, udbetales til vedkommende
menighedsråd. Ligningsbeløb til provstiudvalgskassen
og beløb til imødegåelse af uforudsete
udgifter, jf. § 6, stk. 1, udbetales til vedkommende
provstiudvalg. | | 1. I § 19, stk.1, 2. og 3. pkt., ændres »jf.
§ 6, stk. 1,« til: »jf. § 7 a,
stk. 2,«. | | | | § 20. --- Stk. 2.
Statskassen yder herudover et årligt tilskud til
fællesfonden svarende til 40 pct. af fællesfondens
udgifter til lønninger til provster og præster. Det
antal stillinger, der finansieres som nævnt i 1. pkt.,
fastsættes på de årlige finanslove. | | 2. § 20, stk.2, affattes
således: »Stk. 2.
Statskassen yder endvidere et årligt tilskud til
fællesfonden på 40 pct. af fællesfondens udgifter
til lønninger til præster og provster svarende til
1892,8 årsværk. Præstestillinger herudover
finansieres fuldt ud af fællesfonden i henhold til
§ 11, stk. 1, nr.1, eller lokalt i henhold til
§ 2, stk.1, nr.1.« | | | | | | § 2 | | | | | | Loven træder i kraft den 1. juli 2012. | | | Stk. 2. Loven har
virkning fra tilskudsåret 2013. | | | | | | § 3 | | | | | | Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland. |
|