Fremsat den 30. maj 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven

(Forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for investeringer i nye driftsmidler)

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, foretages følgende ændring:

1. Efter § 5 C indsættes:

»§ 5 D. Den skattepligtige kan i stedet for at afskrive efter § 5 vælge at afskrive udgifter til anskaffelse af nye driftsmidler, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, på en særskilt saldo, hvor anskaffelsessummen indgår med 115 pct., jf. dog stk. 2-7. Ved nye driftsmidler forstås driftsmidler, der anskaffes af den skattepligtige som fabriksnye.

Stk. 2. Det er en betingelse for afskrivning efter stk. 1, at anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 ikke fradrages (straksafskrives) efter § 6, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udgifter til anskaffelse af personbiler og skibe.

Stk. 4. Indkomstårets afskrivninger efter stk. 1 foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af 115 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, jf. dog stk. 7, og med fradrag af 115 pct. af salgssummen for driftsmidler, der er solgt og leveret i indkomstårets løb, og som indgik på den særskilte saldo med 115 pct. af anskaffelsessummen. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger efter stk. 1.

Stk. 5. Afskrivning efter stk. 1 kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4.

Stk. 6. Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlejningsdriftsmidler omfattet af § 5, stk. 4, jf. dog § 5, stk. 6.

Stk. 7. Stk. 1 finder alene anvendelse for driftsmidler, der er anskaffet senest den 31. december 2013, jf. § 3. Den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 4 skal lægges sammen med saldoværdien efter § 5 ved udgangen af indkomståret 2017. Den derved fremkomne samlede saldoværdi skal fra og med indkomståret 2018 behandles efter § 5.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med den 30. maj 2012.

Stk. 3. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomstårene 2012 og 2013 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2012 og 2013, der følger af denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 4. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 3 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2012, der foreligger pr. 1. maj 2014, og de oplysninger vedrørende indkomståret 2013, der foreligger pr. 1. maj 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget er en del af regeringens skattereform. Regeringen vil med skattereformen fremme private investeringer og sætte skub i økonomien, så der skabes nye arbejdspladser i Danmark. Regeringen vil således åbne et investeringsvindue, der bidrager til, at flere kommer i job.

Regeringen foreslår, at virksomhederne skal kunne afskrive 115 pct. af investeringerne i nye driftsmidler anskaffet i perioden fra og med den 30. maj 2012 og indtil udgangen af 2013.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Regeringen lægger vægt på at sikre større vækst i den private sektor både her og nu og i fremtiden. Det er afgørende for at realisere ambitionen om øget velstand og flere job i Danmark.

Danmark blev hårdt ramt af den internationale økonomiske krise. Faldet i produktion og beskæftigelse fra konjunkturtoppunktet i 2008 har været større end i mange andre lande. De private investeringer faldt særlig markant efter krisen og ligger fortsat lavt i et historisk perspektiv.

Regeringen vil derfor indføre et investeringsvindue for at øge og fremrykke virksomhedernes investeringer. Højere private investeringer vil understøtte vækst og beskæftigelse i den private sektor og virksomhedernes produktivitet. Det vil sætte ekstra skub i økonomien.

Konkret vil virksomhederne få mulighed for at afskrive 115 pct. af investeringer i nye driftsmidler, som foretages i resten af 2012 og frem til udgangen af 2013.

De bedre afskrivningsmuligheder forventes at øge de private investeringer med i alt 15-20 mia. kr. i perioden, hvor investeringsvinduet gælder. En betydelig del vil være fremrykning af investeringer, som ellers skulle foretages senere, men der vil også blive tale om helt nye investeringer.

Investeringsvinduet vil medvirke til at forny og effektivisere virksomhedernes produktionsapparat hurtigere end ellers. Det giver bedre konkurrenceevne og højere produktivitet, og virksomhederne vil stå bedre rustet til fornyet fremgang i dansk økonomi.

Samtidig vil investeringerne i sig selv give anledning til øget aktivitet og flere job på kort sigt. Investeringsvinduet skønnes at give ca. 1.000 ekstra jobs allerede i 2012 og ca. 6.500 ekstra i 2013.

3. Gældende ret

Driftsmidler, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, afskrives som udgangspunkt på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Denne metode kaldes saldometoden.

Efter saldometoden foretages indkomstårets afskrivninger på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang.

Saldoværdien ved indkomstårets udgang opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler, der er solgt og leveret i indkomståret.

Den årlige afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.

Hvis den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning udgør 12.300 kr. (2012-niveau) eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I stedet for at afskrive efter saldometoden ovenfor kan erhvervsdrivende og selskaber vælge at straksafskrive hele anskaffelsessummen for:

1) Driftsmidler, hvis fysiske levealder må antages ikke at overstige 3 år.

2) Driftsmidler med en anskaffelsessum på 12.300 kr. (2012-niveau) eller derunder.

3) Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed.

4) Edb-software.

Der gælder særlige regler om afskrivning af infrastruk­tur­anlæg og andre driftsmidler med lang levetid.

4. Lovforslaget

Det foreslås, at erhvervsdrivende og selskaber får mulighed for at vælge at afskrive 115 pct. af anskaffelsessummen for fabriksnye driftsmidler, som er anskaffet i perioden fra og med den 30. maj 2012 og indtil udgangen af kalenderåret 2013. Det er en betingelse, at driftsmidlet udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Afskrivningerne foretages på en særskilt saldo.

Det forhøjede afskrivningsgrundlag afskrives med 25 pct. om året svarende til den gældende afskrivningssats for de driftsmidler, som er omfattet af forslaget.

Investeringer, der kan straksafskrives efter gældende regler, f.eks. software, omfattes ikke af forslaget.

Forslaget omfatter ikke investeringer i personbiler og skibe. Forslaget omfatter heller ikke investeringer i infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid, herunder aktiver i forbindelse med udvindingsvirksomhed.

For at undgå misbrug ved, at driftsmidler udelukkende anskaffes for at opnå en forhøjelse af afskrivningsgrundlaget og derefter videresælges, foreslås det, at salgssummen forhøjes med 15 pct. for driftsmidler, hvor der ved købet er lagt 15 pct. til anskaffelsessummen. For at undgå misbrug bl.a. ved koncerninterne overdragelser (bytte) af brugte driftsmidler omfatter forslaget alene nyfabrikerede driftsmidler.

Muligheden for at anvende et forhøjet afskrivningsgrundlag skal kun gælde for driftsmidler anskaffet senest den 31. december 2013. Ved udgangen af indkomståret 2017 skal den afskrivningsberettigede saldoværdi for driftsmidler, hvis afskrivningsgrundlag er blevet forhøjet, lægges sammen med saldoværdien for driftsmidler, der er afskrevet efter den gældende saldometode. Den derved fremkomne samlede saldoværdi skal fra og med indkomståret 2018 indgå på den almindelige driftsmiddelsaldo.

Sammenlægningen indebærer, at afståelsessummen for driftsmidler med et forhøjet afskrivningsgrundlag omfattet af den særlige saldo ikke længere skal fragå med 115 pct. men med 100 pct. som normalt.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af de gældende regler i punkt 3 ovenfor.

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget indebærer, at afskrivningsgrundlaget for en række driftsmidler, der afskrives med 25 pct. (jf. punkt 4) forhøjes med 15 pct. til 115 pct. af anskaffelsessummen for nye driftsmidler anskaffet i perioden fra og med den 30. maj 2012 og indtil udgangen af 2013.

Det forhøjede afskrivningsgrundlag vil midlertidigt reducere virksomhedernes kapitalomkostninger svarende til, at udgifterne til de omfattede investeringer falder med 3,25 pct. for virksomheder i skatteposition. Dette vil tilskynde virksomhederne til dels at øge deres investeringer i 2012 og 2013, dels at fremrykke investeringer, der ellers var planlagt til 2014 og senere år. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at førstnævnte effekt isoleret set vil øge investeringerne med ca. 2,5 mia. kr. i 2012 og ca. 5,0 mia. kr. i 2013. Herudover forventes de fremrykkede investeringer at udgøre ca. 10 mia. kr. Samlet set skønnes forslaget således at øge investeringerne i 2012 og 2013 med i alt 15-20 mia. kr. Det skønnes, at investeringerne i driftsmidler uden investe­rings­vinduet vil ligge på omkring 100 mia. kr.

Det højere investeringsniveau forventes at øge beskæftigelsen i 2012 og 2013 med henholdsvis 1.000 og 6.500 fuldtidsbeskæftigede, mens det lavere investeringsniveau i 2014 forventes at reducere beskæftigelsen med 1.250 fuldtidsbeskæftigede.

Det forhøjede afskrivningsgrundlag forventes med uændret adfærd at medføre et umiddelbart provenutab før tilbageløb på ca. 380 mio. kr. i 2012 stigende til ca. 1.035 mio. kr. i 2013. Herefter falder provenutabet gradvist, og den varige virkning skønnes at udgøre et provenutab på ca. 85 mio. kr. før tilbageløb. En del af det umiddelbare provenutab vil dog blive opvejet af tilbageløb i form af øgede skatter og afgifter på grund af en højere disponibel indkomst hos skattepligtige. Det forventes, at tilbageløbet udgør ca. 35 pct. af den umiddelbare varige virkning, og den varige virkning efter tilbageløb bliver hermed ca. 55 mio. kr. årligt.

Provenuet vil endvidere blive påvirket af ændret adfærd i form af det højere investeringsniveau i 2012 og 2013. Korrigeres for skatteværdien af disse investeringer, stiger det varige provenutab efter tilbageløb til ca. 60 mio. kr. årligt. Den samlede belastning af de offentlige finanser udgør ca. 3,3 mia. kr., når der medregnes tilbageløb og adfærd.

I provenuberegningerne er lagt til grund, at kun ca. 80 pct. af investeringerne vil blive foretaget af virksomheder i skatteposition i investeringsåret. Virksomheder, der ikke er i skatteposition i investeringsåret, kan fremføre fradraget til de efterfølgende år, hvorved det skønnes, at kontantværdien af udnyttelsen af fradraget kommer op på ca. 90 pct. De resterende 10 pct. af fradraget skønnes ikke at blive udnyttet, dels fordi fradraget vil være forsinket, dels fordi visse selskaber vil nå at lukke, inden de kommer i skatteposition

Idet forslaget medfører en skattemæssig favorisering af de driftsmidler, der er omfattet af lovforslaget, indebærer det forhøjede afskrivningsgrundlag en skatteudgift svarende til det umiddelbare provenutab.

Forslaget vil medføre et provenutab for kommunerne i form af lavere indtægter fra selskabsskat og beskatning af selvstændigt erhvervsdrivende. Kommunernes forventede provenutab før tilbageløb skønnes til ca. 115 mio. kr. i 2012 og 315 mio. kr. i 2013. Herefter aftager kommunernes provenutab gradvist. Af kommunernes samlede provenutab udgør lavere skatteindtægter fra selvstændigt erhvervsdrivende ca. 75 mio. kr. i 2012 og ca. 205 mio. kr. i 2013.

Virkningen på det kommunale skatteprovenu i de kommuner, der har valgt at selvbudgettere i 2012, vil blive neutraliseret. Tilsvarende gælder for virkningen i 2013, da denne af tidsmæssige grunde ikke har kunnet indgå i kommuneforhandlingerne for 2013 og i opgørelsen af det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2013.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indebærer en midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for visse typer driftsmidler.

Dette vil midlertidigt reducere virksomhedernes kapi­tal­omkostninger og hermed øge erhvervslivets incitament til at investere. Det vil øge investeringsniveauet i 2012 og 2013, dels som følge af de lavere kapitalomkostninger, dels som følge af en fremrykning af investeringer, der ellers var planlagt til 2014 og senere år.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at investeringerne vil stige med ca. 2,5 mia. kr. i 2012 og ca. 5,0 mia. kr. i 2013 som følge af de lavere omkostninger. Herudover forventes de fremrykkede investeringer at udgøre ca. 10 mia. kr.

Samlet set skønnes forslaget således at øge investeringerne i 2012 og 2013 med i alt 15-20 mia. kr.

Endelig vil fradraget for de investeringer, som virksomhederne under alle omstændigheder ville have gennemført frem til udgangen af 2013, også blive forhøjet. Det skønnes, at dette medfører en umiddelbar nedsættelse af den samlede skattebetaling i form af primært selskabsskat med i størrelsesordenen 380 mio. kr. i 2012 og 1.035 mio. kr. i 2013.

De højere investeringer vil have positiv effekt på konjunkturforløbet i 2012 og 2013 i form af bl.a. højere beskæftigelse og efterspørgsel.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes at medføre en begrænset, midlertidig administrativ byrde i forbindelse med håndteringen af aktiver i forhold til den særlige saldo for driftsmidler omfattet af det foreslåede forhøjede afskrivningsgrundlag.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Forslaget er samtidig med fremsættelsen i Folketinget sendt i høring til:

Advokatsamfundet, AgroSkat as, AE Rådet, ATP, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Revisorforening, Danske Advokater, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening, DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Finansrådet, FSR - Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Handel Transport og Service, Horesta, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, KL, Landbrug & Fødevarer, Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, SRF Skattefaglig og Videncentret for Landbrug.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Til stk. 1

Det foreslås, at der indsættes en ny § 5 D i afskrivningsloven.

I stk. 1 foreslås, at den skattepligtige i stedet for at afskrive efter afskrivningslovens § 5 kan vælge at afskrive 115 pct. af anskaffelsessummen for nye driftsmidler, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, på en særskilt saldo for den enkelte virksomhed.

Det vil sige, at det er en forudsætning for at kunne vælge at anvende den foreslåede regel om et forhøjet afskrivningsgrundlag med 15 pct. ud over det almindelige afskrivningsgrundlag, at aktivet ville kunne afskrives efter § 5.

Dette indebærer, at forslaget om et ekstra afskrivningsgrundlag ikke omfatter afskrivning på infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid, jf. afskrivningslovens § 5 C.

Det indebærer også, at driftsmidler til f.eks. udvindingsvirksomhed kun kan vælges afskrevet på det forhøjede afskrivningsgrundlag, hvis driftsmidlet ville kunne afskrives efter § 5.

Den skattepligtige kan ikke anvende reglerne i både § 5 og den foreslåede § 5 D, idet den skattepligtige efter den foreslåede affattelse af § 5 D, stk. 1, kan vælge at afskrive 115 pct. af anskaffelsessummen »i stedet for« at afskrive efter § 5. Dermed fravælger den skattepligtige afskrivning efter § 5 ved at vælge afskrivning efter § 5 D.

Det foreslås, at reglen om afskrivning af 115 pct. af anskaffelsessummen kun skal gælde for nye driftsmidler. Ved »nye« driftsmidler forstås driftsmidler, der er anskaffet af den skattepligtige som fabriksnye.

Da der efter det foreslåede § 5 D, stk. 1, skal være tale om driftsmidler, »som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt«, er blandede driftsmidler ikke omfattet af forslaget. Ved »blandede« driftsmidler forstås driftsmidler, der både anvendes erhvervsmæssigt og privat af den erhvervsdrivende.

De gældende regler i § 5 er beskrevet i de almindelige bemærkninger, punkt 3, hvortil der henvises.

Til stk. 2

Det foreslås, at det er en betingelse for at anvende det forhøjede afskrivningsgrundlag, at anskaffelsessummen for driftsmidlet ikke fradrages efter den gældende § 6 i afskrivningsloven, hvorefter den skattepligtige kan vælge at straks­afskrive visse aktiver i stedet for at afskrive dem efter afskrivningslovens § 5.

De gældende regler i § 6 er beskrevet i de almindelige bemærkninger, punkt 3, hvortil der henvises.

Til stk. 3

Det foreslås, at den skattepligtige ikke skal kunne vælge at anvende det forhøjede afskrivningsgrundlag på anskaffelsessummen for personbiler og skibe.

Personbiler defineres som biler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer føreren medregnet. En virksomhed, der køber en varebil i perioden, vil derfor kunne anvende det forhøjede afskrivningsgrundlag på anskaffelsessummen for bilen.

Til stk. 4

Det foreslås, at afskrivning på det forhøjede grundlag foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af 115 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af 115 pct. af salgssummen for driftsmidler, der er solgt og leveret i indkomstårets løb, og som indgik på den særskilte saldo med 115 pct. af anskaffelsessummen. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivning på det forhøjede grundlag.

Denne metode svarer til den almindelige afskrivningsmetode for driftsmidler efter afskrivningslovens § 5 tilpasset afskrivningerne på det forhøjede grundlag.

Til stk. 5

Det foreslås, at afskrivning på det forhøjede grundlag højst kan udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi.

Satsen på 25 pct. svarer til satsen for afskrivning på den almindelige driftsmiddelsaldo efter afskrivningslovens § 5.

Til stk. 6

Adgangen til at afskrive på driftsmidler med 115 pct. af anskaffelsesudgiften, jf. det foreslåede § 5 D, stk. 1, gælder ikke for udgifter til anskaffelse af udlejningsdriftsmidler omfattet af reglen i afskrivningslovens § 5, stk. 4, om udskydelse af begyndelsestidspunktet for afskrivning til året efter anskaffelsesåret. Hvis SKAT meddeler dispensation efter § 5, stk. 6, vil der dog kunne afskrives efter det foreslåede § 5 D, stk. 1.

Til stk. 7

Det foreslås, at afskrivning på det forhøjede grundlag alene finder anvendelse for nye driftsmidler, der er anskaffet senest den 31. december 2013, jf. afskrivningslovens § 3.

Efter afskrivningslovens § 3 anses driftsmidler for anskaffet, når driftsmidlet er

1) leveret til en igangværende virksomhed,

2) bestemt til at indgå i virksomhedens drift og

3) færdiggjort i et sådant omfang, at det kan indgå i driften.

Det foreslås endvidere, at værdien af den særskilte saldo for driftsmidler med det forhøjede afskrivningsgrundlag skal lægges sammen med værdien af den almindelige driftsmiddelsaldo ved udgangen af indkomståret 2017. Den derved fremkomne samlede saldoværdi skal fra og med indkomståret 2018 behandles efter reglerne i afskrivningslovens § 5. Sammenlægningen indebærer, at afståelsessummen for driftsmidler med et forhøjet afskrivningsgrundlag omfattet af den særlige saldo ikke længere skal fragå med 115 pct. men med 100 pct. som normalt.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende for at sikre, at loven træder i kraft hurtigst muligt efter Folketingets vedtagelse af loven.

Til stk. 2

Det foreslås, at loven har virkning fra og med den 30. maj 2012 svarende til tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget. Dermed finder loven anvendelse på driftsmidler, der anskaffes den 30. maj 2012 eller senere. Der er alene tale om en begunstigende ændring af afskrivningsloven.

Til stk. 3 og 4

De foreslåede bestemmelser indebærer, at de økonomiske virkninger af lovforslaget for indkomståret 2012 neutraliseres for kommunerne og folkekirken for så vidt angår de kommuner, der for 2012 har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.

Det er i overensstemmelse med aftalen af 4. juni 2011 med KL om kommunernes økonomi for 2012. Det fremgår således af bloktilskudsaktstykket for 2012: »Skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2012 er korrigeret for Reformpakken 2020 og hviler derudover på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Ved efterfølgende ændringer heri med virkning for 2012-grundlaget neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.«

Kommunerne vedtog senest den 15. oktober 2011 deres budgetter for 2012. Til brug for kommunernes budgetlægning - herunder også fastsættelsen af kirkeskatteprocenterne for 2012 - har Økonomi- og Indenrigsministeriet ultimo juni 2011 udmeldt et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for kommuneskat og kirkeskat, jf. bestemmelserne herom i lov om kommunal indkomstskat. For 2012 har én kommune valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget.

For den kommune, der for 2012 har valgt at budgettere med sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten for 2012, som opgøres i 2014 og afregnes i 2015, blive korrigeret efter denne bestemmelse.

Det er ikke muligt at opgøre lovforslagets økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner. Korrektionen af efterreguleringen foreslås derfor opgjort som den enkelte kommunes andel af den skønnede nedsættelse på 300 mio. kr. af det kommunale udskrivningsgrundlag som følge af lovforslaget opgjort i forhold til kommunens andel af det samlede udskrivningsgrundlag for kommuneskat for 2012 beregnet på grundlag af de oplysninger, der foreligger pr. 1. maj 2014. Korrektionen for kirkeskat i den selvbudgetterende kommune beregnes på tilsvarende måde.

Det foreslås, at der sker en tilsvarende neutralisering af lovforslagets økonomiske virkninger for så vidt angår kommuner og folkekirken i kommuner, som for 2013 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget. Det skyldes, at lovforslaget først forventes vedlaget efter afslutningen af forhandlingerne med KL om kommunernes økonomi i 2013. Desuden vil det tidsmæssigt ikke være muligt at indarbejde konsekvenserne i det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2013. I 2013 skønnes lovforslagets nedsættelse af det kommunale udskrivningsgrundlag at andrage 815 mio. kr.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov