Fremsat den 12. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af ferieloven, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

(Kontrol af arbejdsgiverens indbetaling af uhævede feriepenge, videregivelse af oplysninger fra FerieKonto, afholdelse af ferie i en fritstillingsperiode, forældelsesregler, m.v.)

§ 1

I ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 407 af 28. maj 2004, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 482 af 12. juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 702 af 25. juni 2010 foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3, ændres »jf. også § 44, stk. 1« til: »jf. dog § 44, stk. 3«.

2. I § 16, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ferien kan dog ikke anses for holdt, hvis lønmodtageren ikke har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af de perioder, der er nævnt i § 15, stk. 2.«

3. I § 16 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 2, 2. pkt., gælder dog ikke,

1) hvis lønmodtageren er fritstillet, uden at arbejdsgiveren har adgang til at modregne i lønmodtagerens løn fra en ny arbejdsgiver, eller

2) hvis arbejdsgiveren er insolvent og ophørt inden opsigelsesperiodens udløb.«

4. § 19, stk. 1, affattes således:

»En lønmodtager og en arbejdsgiver kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det følgende ferieår, medmindre andet følger af kollektiv overenskomst.«

5. I § 19, stk. 2 og 3, ændres »ferieårets udløb« til: »den 30. september efter ferieårets udløb«.

6. § 19, stk. 5, ophæves.

7. I § 21 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. § 16, stk. 2, 2. pkt., og § 16, stk. 3, nr. 1, kan fraviges ved kollektiv overenskomst.«

8. § 23, stk. 6, 2. pkt., og § 24, 2. pkt., ophæves.

9. I § 26 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Feriegodtgørelse og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over et årsskifte, anses for optjent i det nye år.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10. § 28, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved forsinket indbetaling af feriegodtgørelse skal alle arbejdsgivere, der indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdatoen.«

11. I § 28 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan i særlige tilfælde fravige kravet om betaling af renter efter stk. 2.«

12. I § 30, stk. 6, to steder i § 43, stk. 1, og i § 43 a ændres »§ 36, stk. 3« til: »§ 36, stk. 2«.

13. § 31, stk. 2, ophæves.

14. I § 32, stk. 1, indsættes efter »administrativ bistand«: »og finansiel rådgivning«.

15. I § 32 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I det omfang renterne, jf. stk. 2, ikke dækker udgifterne til administrationen af FerieKonto, skal uhævet feriegodtgørelse hos FerieKonto efter § 36, stk. 1, dække den resterende del af udgifterne til administrationen.«

16. I § 33, stk. 2, indsættes efter »jf. § 28«: », herunder om forfaldsdato«.

17. I § 33, stk. 3, indsættes efter »jf. § 29«: », herunder om udbetaling fra en feriekortordning omfattet af § 31, stk. 1«.

18. § 34 b, stk. 1, ophæves.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.

19. I § 34 b, stk. 2 og 3, som bliver stk. 1 og 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

20. I § 34 b, stk. 2, som bliver stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Udbetaling efter stk. 2 hindrer ikke udbetaling efter denne bestemmelse.«

21. I § 34 b, stk. 3, som bliver stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

»Udbetaling efter stk. 1 hindrer ikke udbetaling efter denne bestemmelse.«

22. I § 34 b, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 1 og 2«.

23. I § 34 b, stk. 5, som bliver stk. 4, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«, og »jf. stk. 4« til: »jf. stk. 3«.

24. I § 34 c, stk. 2, udgår »og § 34 b, stk. 1«.

25. § 35 affattes således:

»§ 35. Hvis feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg er indbetalt til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2, og ferien er holdt i ferieåret, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb retter henvendelse til fonden. Hvis lønmodtageren ikke har holdt ferien, skal henvendelse ske til direktøren for Pensionsstyrelsen inden 3 år efter ferieårets udløb.

Stk. 2. Hvis feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg ikke er indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, indgivelse af konkursbegæring eller ved at rette skriftlig henvendelse til direktøren for Pensionsstyrelsen. Efterkommes kravet ikke, skal kravet søges gennemført ved en af de i 1. pkt. øvrige fremgangsmåder uden ugrundet ophold.«

26. § 36 affattes således:

»§ 36. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som ikke udbetales efter §§ 34 a eller 34 b, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog §§ 19 og 40.

Stk. 2. Inden for områder, hvor der er indgået en kollektiv overenskomst, jf. § 31, kan direktøren for Pensionsstyrelsen tillade, at den andel af uhævede eller ikke udbetalte beløb, der efter stk. 1 skal tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond, i stedet anvendes til andet ferieformål. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler for og føre tilsyn med anvendelsen af sådanne midler.

Stk. 3. Arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, skal senest den 15. november efter ferieårets udløb afregne beløb omfattet af stk. 1 til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til et andet ferieformål, jf. stk. 2.

Stk. 4. Ved forsinket indbetaling af uhævede feriepenge efter stk. 3 skal arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, betale renter heraf med 1,5 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til andet ferieformål, jf. stk. 2.«

27. I § 40 og § 41, stk. 1, ændres »§ 38, stk. 1« til: »§ 38«.

28. I § 41, stk. 2, ophæves 2. pkt.

29. § 42, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om indbetaling af statskassens andel af de beløb, der er nævnt i § 36, herunder om betaling af renter ved forsinket indbetaling. Direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter desuden regler om udbetaling af statskassens andel af udbetalinger efter § 41, stk. 2.«

30. Overskriften til kapitel 7 affattes således:

»Kontrol med indbetaling af uhævede feriepenge, indhentning og videregivelse af oplysninger, dokumentation og digital kommunikation«

31. Efter § 43 a indsættes i kapitel 7:

»§ 43 b. Arbejdsmarkedets Feriefond pålægger årligt op til 150 tilfældigt udvalgte virksomheder, som afregner uhævet feriegodtgørelse, ferie med løn og ferietillæg til fonden, indenfor en rimelig frist at indsende revisorerklæring eller dokumentation for korrekt afregning til fonden.

Stk. 2. Sædvanlige udgifter til revisorerklæring efter stk. 1 afholdes af Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 3. Virksomheder, som afregner uhævet feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg til en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2, skal årligt indsende revisorerklæring for korrekt afregning til fonden. Ved indsendelse af revisorerklæring anvendes en blanket, som direktøren for Pensionsstyrelsen har udfærdiget.

§ 43 c. FerieKonto kan elektronisk videregive oplysninger til anerkendte arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge.

Stk. 2. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 1, herunder om videregivelse af oplysninger i elektronisk form.

Stk. 3. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes og kommunernes betaling for adgangen til oplysninger fra FerieKonto.«

32. § 44 affattes således:

»§ 44. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver om ret til ferie, feriegodtgørelse og ferie med løn eller ferietillæg, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst.

Stk. 2. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan afvise at træffe afgørelse i tvister,

1) som er ressourcekrævende eller kræver egentlig bevisførelse,

2) hvor feriepengekravet kun er en del af en større helhed, eller

3) som er genstand for forligsforhandling mellem parterne.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 4-10 skal, uanset om forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. stk. 1, og § 4, stk. 3, træffes af direktøren for Pensionsstyrelsen.

Stk. 4. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer på foranledning af en anden offentlig myndighed eller anerkendt arbejdsløshedskasse, eller hvis særlige hensyn tilsiger det, afgørelse om en lønmodtagers ret til ferie efter § 7.

Stk. 5. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der er forhindret i at holde ferien, jf. § 38, kan få udbetalt feriegodtgørelse, ferie med løn eller ferietillæg, når beløbet er tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond eller til et andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2.

Stk. 6. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister om betaling af morarenter, jf. § 28, stk. 2, § 36, stk. 4, og § 42, stk. 2.

Stk. 7. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister om forældelse efter § 35 og indbetaling af beløb, der i medfør af § 36 tilfalder statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. 36, stk. 2.

Stk. 8. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af beløb efter § 34 b, stk. 3, eller beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldet statskassen eller Arbejdsmarkedets Feriefond eller et andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2. Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2, kan dog udbetale uhævede feriepenge, hvis ferien er holdt i ferieåret, jf. dog § 35, stk. 1. Fonden skal tilbageføre feriepenge til en arbejdsgiver, hvis arbejdsgiveren godtgør, at feriepengene er indbetalt til fonden ved en fejl. Ved tvister mellem fonden og lønmodtageren eller fonden og arbejdsgiveren træffer direktøren for Pensionsstyrelsen afgørelse om udbetalingen.

Stk. 9. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om indbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. § 37.

Stk. 10. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan træffe afgørelse om administrationen af de beløb, der anvendes til andet ferieformål, jf. § 36, stk. 2, samt om afregning af disse beløb til Arbejdsmarkedets Feriefond i de tilfælde hvor direktøren for Pensionsstyrelsen ikke kan føre betryggende kontrol med at feriefondens midler anvendes i overensstemmelse med formålet.

Stk. 11. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan delegere afgørelseskompetence, som tilkommer direktøren efter stk. 1-10, til FerieKonto.«

33. I § 45, stk. 1, ændres »§ 44, stk. 8« til: »§ 44, stk. 11«.

34. I § 45, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Afgørelser truffet efter § 44, stk. 10, kan dog ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

35. I § 47 indsættes som stk. 3:

»Med bøde straffes den, der ikke efterkommer et pålæg efter § 43 b, stk. 1.«

Stk. 3 bliver herefter til stk. 4.

§ 2

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov­be­kendt­gørel­se nr. 574 af 27. maj 2010, som senest ændret ved lov nr. 912 af 13. juli 2010, foretages følgende ændring:

1. Efter § 90 b indsættes:

»§ 90 c. Arbejdsløshedskasserne kan til brug for administrationen af forsikringssystemet uden samtykke få adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge vedrørende egne medlemmer. Adgangen til oplysningerne skal ske via den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed.

Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.

Stk. 3. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder anvendelse.

Stk. 4. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan til brug for tilsynet med arbejdsløshedskasserne uden indhentelse af samtykke få elektronisk adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge. Direktøren for Pensionsstyrelsen kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.«

§ 3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af 7. september 2010, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 628 af 11. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »økonomiske forhold«: »og ferieforhold«.

2. I § 11 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie samt udbetalinger af feriepenge, og som er registreret i FerieKonto, skal ske via den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

3. I § 11 a, stk. 4, 2. pkt., som bliver stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »herfra«: », jf. dog stk. 4«.

4. I § 11 c, stk. 1, ændres »stk. 1 og 5« til: »stk. 1 og 6«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2011.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 4, finder alene anvendelse for fritstillinger, der meddeles efter den 1. maj 2011.

Stk. 3. § 1, nr. 5 og 7, finder anvendelse på aftaler vedrørende optjeningsåret 2010 og frem.

Stk. 4. § 1, nr. 6, finder anvendelse på aftaler vedrørende optjeningsåret 2009 og frem.

Stk. 5. § 1, nr. 26, finder anvendelse for optjeningsåret 2009 og frem.

Stk. 6. § 1, nr. 31 og 35, finder anvendelse for kontrol af feriepenge, der vedrører optjeningsåret 2010 og frem.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen foreslår, at Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde får mulighed for at føre kontrol med arbejdsgivernes indbetalinger af uhævede feriepenge efter ferieårets udløb. Denne kontrolmulighed vil samtidig sikre, at arbejdsgiveren ikke opnår en økonomisk gevinst ved, at lønmodtageren ikke holder sin ferie.

Som led i forliget mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om en skærpet indsats overfor socialt bedrageri skal der etableres en ny digital adgang til FerieKonto med henblik på at sikre, at arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder kan bruge feriedata i indsatsen mod dobbeltforsørgelse. Som følge heraf foreslår regeringen, at FerieKonto kan videregive feriedata til en arbejdsløshedskasse og en kommunal og statslig myndighed.

Det foreslås desuden, at ferie ikke i samme omfang kan anses for afholdt i en fritstillingsperiode, hvis lønmodtageren samtidig arbejder hos en ny arbejdsgiver.

Samtidig foreslår regeringen at forenkle og tilpasse ferieloven til udviklingen på arbejdsmarkedet.

Forslaget indebærer ikke grundlæggende ændringer af ferielovens principper, forholdet mellem arbejdsmarkedets parter eller forholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

2. Lovforslagets hovedindhold

Det foreslås, at:

- Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde får mulighed for at lave kontrol med arbejdsgivernes indbetalinger af uhævede feriepenge til fonden.

- FerieKonto kan videregive feriedata til en arbejdsløshedskasse og en kommunal og statslig myndighed. Arbejdsløshedskasserne og kommunale og statslige myndigheder får samtidig ret til uden samtykke at få adgang til feriedata fra FerieKonto til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til generel kontrol. Ved adgang til oplysningerne skal den digitale adgang, som FerieKonto stiller til rådighed, benyttes.

- Arbejdsgiverens mulighed for at anse ferie for afholdt i en fritstillingsperiode begrænses.

- Forfaldstidspunktet for indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto udskydes.

- Feriegodtgørelse og ferietillæg, som vedrører en lønperiode hen over et årsskifte, anses for optjent i det nye år.

- Lønmodtageren får i højere grad mulighed for at overføre optjent ferie ud over 20 dage (den 5. ferieuge).

- Såfremt FerieKontos udgifter til FerieKontos administration ikke kan dækkes af FerieKontos renteindtægter, skal de uhævede feriepenge hos FerieKonto dække resten af administrationsudgifterne.

- Der indføres regler, der skal sikre, at arbejdsgiveren rettidigt afregner de uhævede feriepenge efter ferieårets udløb til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. Samtidig sikrer forslaget i højere grad, at feriefondene rettidigt afregner statsandelen til statskassen.

- Pensionsstyrelsen får kompetence til at træffe afgørelse om, at de fondsmidler, der hidrører fra akkumulerede og uhævede feriepenge i de private feriefonde, skal betales til Arbejdsmarkedets Feriefond, hvis fonden ikke har en betryggende administration.

- Der foretages mindre justeringer af forskellige bestemmelser i ferieloven, herunder justering af reglerne om udbetaling af feriepenge efter ferieårets afslutning.

2.1. Kontrol af arbejdsgiverens indbetaling til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond

2.1.1. Gældende ret

Hvis en lønmodtager ikke holder ferien i ferieåret eller ikke opfylder lovens regler om udbetaling af feriepenge, uden at ferien er holdt, tilfalder feriepengene Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond og statskassen, jf. lovens § 36, stk. 2 og 3. Arbejdsgiveren skal således efter den 30. september efter ferieårets udløb afregne de uhævede feriepenge til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond. Baggrunden er, at en arbejdsgiver ikke skal tjene på, at en lønmodtager ikke holder sin ferie.

Arbejdsmarkedets Feriefond har efter gældende regler ikke mulighed for at kontrollere, om arbejdsgiveren afregner alle de uhævede feriepenge. For private feriefonde, der er oprettet efter den 1. januar 2005, er det en betingelse for selve oprettelsen af fonden, at arbejdsgiverne giver tilsagn om årligt at ville indsende en blanket med en revisorerklæring om korrekt og rettidig afregning af uhævede feriepenge til fonden. Feriefonde oprettet før dette tidspunkt har ligesom Arbejdsmarkedets Feriefond ikke mulighed for at føre kontrol med, om arbejdsgiveren afregner alle de uhævede feriepenge.

2.1.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Feriefond får mulighed for at føre stikprøvekontrol med årligt op til 150 virksomheders indbetalinger af uhævede feriepenge efter ferieårets udløb. Dette skal sikre, at fonden i højere grad får de uhævede feriepenge, som den har krav på. Hermed opnås der større sikkerhed for, at en arbejdsgiver ikke opnår en økonomisk gevinst ved, at lønmodtageren ikke holder sin ferie.

Desuden forslås, at virksomheder, som afregner feriepenge til en privat feriefond, skal indsende en erklæring til fonden om korrekt afregning af uhævede feriepenge til fonden en gang om året.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31.

2.2. Arbejdsfri periode i fritstillingsperioden

2.2.1. Gældende ret

Hvis en lønmodtager er fritstillet, anses ferie for afholdt, uanset om ferien er fastsat, hvis ferien og ferielovens varslingsperioder kan ligge indenfor fritstillingsperioden, jf. § 16, stk. 2, i ferieloven.

Bestemmelsen skal samtidig ses i sammenhæng med funktionærlovens regler om fritstilling. Det fremgår her­af, at en lønmodtager i fritstillingsperioden skal modtage sin sædvanlige løn, og at lønmodtageren er forpligtet til at søge og påtage sig anden beskæftigelse. Hvis lønmodtageren får et nyt job i fritstillingsperioden, kan arbejdsgiveren som hovedregel modregne indtægterne fra det nye job i lønmodtagerens løn for den resterende del af fritstillingsperioden. Dog er der efter funktionærloven ret til 3 måneders fuld løn uanset nyt arbejde (minimalerstatning). Samspillet mellem funktionærlovens regler og ferielovens regler betyder efter den praksis, som er udledt af U1987. 505H, at hvis lønmodtageren ikke kan indgå en aftale med den nye arbejdsgiver om at holde ferien, arbejder lønmodtageren hos den nye arbejdsgiver samtidig med, at lønmodtageren anses for at holde ferie hos den gamle arbejdsgiver. Lønmodtageren mister herved sin optjente ret til betalt ferie. Samtidig kan den arbejdsgiver, der har fritstillet lønmodtageren, modregne lønnen under ferie i den løn, som lønmodtageren får fra den nye arbejdsgiver.

2.2.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at ferielovens fritstillingsregler ændres. Baggrunden er, at den beskrevne praksis har fået større betydning på arbejdsmarkedet.

Det foreslås derfor, at fritstillingsreglerne i ferieloven ændres således, at lønmodtagerens ferie som udgangspunkt kun kan anses for afholdt, hvis lønmodtageren har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af varslingsfristerne.

Det foreslås, at i de situationer, hvor arbejdsgiveren som følge af fx bestemmelser i en overenskomst eller som følge af en fratrædelsesaftale ikke har mulighed for at modregne i lønnen fra den nye arbejdsgiver, skal arbejdsgiveren fortsat kunne anse ferien for holdt i sammen omfang, som efter gældende ret. Det vil være en urimelig begunstigelse af den lønmodtager, som har fået arbejde i fritstillingsperioden i forhold til den lønmodtager, som ikke har fået arbejde i fritstillingsperioden, at opretholde kravet om en arbejdsfri periode, da den lønmodtager, som har fået arbejde herved både får dobbelt løn samt feriepenge, hvorimod den lønmodtager, som ikke har fået nyt arbejde, kun får udbetalt feriepengene.

På samme måde skal arbejdsgiverens insolvens undtages fra betingelsen om en arbejdsfri periode. Dette hænger sammen med, at arbejdsgiverens insolvens er en særlig situation. Forslaget i § 16, stk. 3, nr. 2, hindrer således, at lønmodtageren bliver bedre stillet end andre kreditorer i en insolvenssituation. Ved afgørelsen af om betingelserne er opfyldt, anvendes reglerne i lov om Lønmodtagernes Garantifond, fordi det er i denne relation, at bestemmelsen er relevant.

Forslaget sikrer, at den arbejdsgiver, der har fritstillet lønmodtageren, ikke kan anse ferien for holdt, og derved heller ikke kan modregne løn under ferie i den løn, som lønmodtageren modtager fra en ny arbejdsgiver, hvis lønmodtageren ikke har mulighed for at holde ferien hos den nye arbejdsgiver.

Forslaget sikrer således, at arbejdsgiveren i mindre omfang tjener på, at lønmodtageren finder et nyt arbejde i fritstillingsperioden. Endeligt foreslås, at bestemmelsen om en arbejdsfriperiode skal kunne fraviges ved kollektiv overenskomst. Overenskomstens parter får således mulighed for selv at forhandle en ordning, som de finder bedst overensstemmende med brancheforholdene.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.

2.3. FerieKontos videregivelse af oplysninger

2.3.1. Gældende ret

Kommunerne har efter lovgivningen ansvaret for, at de sociale ydelser udbetales på et korrekt grundlag, det vil sige på det grundlag og efter de kriterier, der er fastlagt i lovgivningen. De anerkendte arbejdsløshedskasser har tilsvarende ansvaret for, at ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fx arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, udbetales på det grundlag og efter kriterier, der er fastlagt i loven. Ved anerkendte arbejdsløshedskasser forstås en forening af personer, der har sluttet sig sammen alene med det formål at sikre sig økonomisk bistand i tilfælde af ledighed og at administrere andre ordninger, som ifølge lovgivning er henlagt til kasserne.

Kommunerne og arbejdsløshedskasserne har i den forbindelse en forpligtelse til løbende at følge op på, at der ikke sker fejludbetaling og dobbeltforsørgelse.

I relation til feriepenge følger det af de gældende regler, at FerieKonto udsteder et feriebevis til personer, der har optjent feriegodtgørelse hos en arbejdsgiver, som ikke har egen feriekortordning, jf. § 18, i bekendtgørelse nr. 1285. Når personen ønsker at holde ferien og få feriepengene udbetalt, skal feriebeviset attesteres af arbejdsløshedskassen, hvis personen modtager ydelser fra en arbejdsløshedskasse, eller af en kommune, hvis personen modtager ydelser fra kommunen. I andre situationer skal kommunen også attestere feriebeviset, medmindre personen er lønmodtager, selvstændig eller værnepligtig. Disse regler fremgår af § 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 156 af 25. februar 2009 om ændring af feriebekendtgørelsen.

Attestationen af feriebeviset sikrer så vidt muligt, at der ikke samtidig med afholdelsen af ferien sker udbetaling af ydelser, som personen ikke er berettiget til.

Efter de gældende regler er der ikke hjemmel i ferieloven til, at FerieKonto af egen drift kan stille oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til rådighed for arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder.

2.3.2. Lovforslagets indhold

Som led i forliget mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om en skærpet indsats overfor socialt bedrageri foreslås det, at der etableres hjemmel til, at FerieKonto elektronisk kan stille oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til rådighed for arbejdsløshedskasserne og kommunale myndigheder til brug for kontrol med, at der ikke sker uberettiget udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, m.v.

Det foreslås også, at FerieKonto stiller oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie samt udbetaling af feriepenge til rådighed for statslige myndigheder, der har behov for disse oplysninger til at varetage sine opgaver. I den forbindelse foreslås det i § 90 c, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, at Pensionsstyrelsen får adgang til oplysningerne fra FerieKonto til at varetage sine opgaver med tilsynet med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser.

Forslaget skal samtidig ses i sammenhæng med regeringens afbureaukratiseringsplaner og regeringens ønske om øget digitalisering i det offentlige.

De fysiske feriebeviser fra FerieKonto forventes fra 2011 at blive erstattet af digital selvbetjening. Det betyder, at ydelsesmodtagere, som har fået udstedt et feriebevis af FerieKonto, ikke længere skal have en kommune eller en arbejdsløshedskasse til at skrive under på, at der ikke udbetales offentlige ydelser i ferieperioden. Fra dette tidspunkt vil udbetaling af feriegodtgørelse derimod ske ved hjælp af digital signatur på FerieKontos hjemmeside eller via TastSelv-telefon ved brug af en 5-cifret TastSelv-kode.

For at sikre mod dobbeltforsørgelse er det i den sammenhæng nødvendigt, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan føre kontrol med, at der ikke samtidig med udbetaling af feriepenge også udbetales offentlige ydelser. Udbetaling af egen optjent ferie medfører som udgangspunkt således fradrag/modregning i offentlige ydelser. Som erstatning for den kontrolmulighed, som arbejdsløshedskasserne og kommunerne i dag har ved attestation af FerieKontos feriebeviser, skal arbejdsløshedskasserne og kommunerne derfor have en elektronisk adgang til FerieKontos oplysninger.

Arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan ikke ét sted indhente oplysninger om ferie i de private feriekortordninger. Det skyldes, at der ikke findes et samlet system over alle de feriepenge, der optjenes og udbetales. Arbejdsløshedskasserne og kommunerne skal derfor fortsat attestere feriekort fra en feriekortordning. Der henvises til forslagets § 1, nr. 17.

Afviklingen af de fysiske feriebeviser forudsætter således, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne fører kontrol med, at der ikke udbetales en ydelse, som lønmodtageren ikke har ret til. Det nærmere omfang af kontrollen vil blive drøftet med kommunerne. For så vidt angår arbejdsløshedskasserne, vil der med hjemmel i § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blive fastsat nærmere regler om omfanget af arbejdsløshedskassernes kontrol. Omfanget af kontrollen vil blive drøftet med arbejdsløshedskasserne.

Som led i det ovennævnte forlig mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne foreslås det, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. etableres hjemmel til, at arbejdsløshedskasserne uden indhentelse af samtykke får adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge vedrørende egne medlemmer. For så vidt angår oplysningerne om optjente feriedage og optjent feriegodtgørelse, kan arbejdsløshedskassen anvende oplysningerne, når et medlem første gang henvender sig til arbejdsløshedskassen for i samarbejde med medlemmet at få et overblik over tilgodehavende ferie.

Adgangen til oplysningerne sker enten til brug for behandlingen af en konkret sag om udbetaling af en ydelse eller kan ske ved udbetaling af feriepenge for et større antal personer med henblik på registersamkøring som led i en generel kontrol med, om der er udbetalt en ydelse i den periode, hvor feriepengene er udbetalt. Arbejdsløshedskasserne kan inden for persondatalovens rammer i fornødent omfang videregive oplysninger, som er fremkommet ved samkøringen. Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne får pligt til at anvende den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed. Arbejdsløshedskasserne kan således ikke tilvejebringe oplysningerne på anden vis.

Ved en omstrukturering af Beskæftigelsesministeriet i oktober 2010 er de tilsynsopgaver, der hidtil har været udført af Arbejdsdirektoratet, blevet overført til Pensionsstyrelsen. Det foreslås i den forbindelse, at Pensionsstyrelsen får elektronisk adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge til brug for tilsynet med arbejdsløshedskasserne. Det foreslås også, at Pensionsstyrelsen kan benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed.

Det foreslås endvidere, at der i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område etableres hjemmel til, at kommunerne uden samtykke kan få adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge.

Kommunerne får adgang til oplysningerne til brug for behandlingen af en konkret sag om udbetaling af en ydelse, fx kontanthjælp. Kommunerne får endvidere adgang til oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, afholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge for en større personkreds med henblik på registersamkøring som led i en generel kontrol med, om der er udbetalt en ydelse i den periode, hvor eventuelle feriepenge er udbetalt.

Det foreslås også, at kommunerne får pligt til at benytte den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed ved adgangen til oplysningerne. Kommunerne kan således ikke tilvejebringe oplysningerne på anden vis.

Desuden foreslås det, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om kommunernes og arbejdsløshedskassernes betaling for adgangen til oplysninger fra FerieKonto. Direktøren for Pensionsstyrelsen får efter forslaget adgang til at fastsætte regler om, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne skal betale for de oplysninger, som modtages, behandles og leveres af FerieKonto. Betalingen vil ske på et omkostningsdækket grundlag, det vil sige uden avance for FerieKonto og ATP. I det omfang, der er indgået en aftale om betaling for brugen af oplysninger i FerieKonto, vil det ikke være nødvendigt at anvende hjemlen.

Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. maj 2011. Som udgangspunkt vil arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder fra denne dato skulle udføre kontrol i henhold til de foreslåede regler. I det omfang arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder ikke på dette tidspunkt har udviklet systemer, der kan håndtere oplysninger fra FerieKonto, kan arbejdsløshedskasserne og kommunale og statslige myndigheder, på det tidspunkt hvor det pågældende system fungerer, foretage en kontrol af udbetalinger sket efter den 1. maj 2011. Dette forudsætter, at reglerne i persondataloven er overholdt, se pkt. 2.3.3. nedenfor.

Der henvises generelt til forslagets § 1, nr. 31 til § 43 c, og §§ 2 og 3.

2.3.3. Forholdet til Persondataloven

Som nævnt under afsnit 2.3.2. udsteder FerieKonto fra 2011 ikke længere feriebeviser, og en lønmodtager skal herefter ikke længere have en arbejdsløshedskasse eller en kommune til at attestere feriebeviset, når en lønmodtager holder ferie og skal have feriepengene udbetalt. Den kontrolmulighed, som arbejdsløshedskasserne og kommunerne har i den forbindelse, bortfalder fra 2011.

Efter forslaget vil de oplysninger, som FerieKonto stiller til rådighed for arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder, alene vedrøre oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, afholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge. Adgangen til oplysningerne kan ske til brug i en aktuel sag, herunder hvor der er konkret mistanke om uberettiget udbetaling af offentlige ydelser.

Adgangen til oplysningerne kan også ske ved såkaldte data-dump til en generel kontrolkørsel (registersamkøring) af, om der er ydelsesmodtagere, der har fået udbetalt feriepenge samtidig med udbetaling af en offentlig ydelse, hvor der skal ske fradrag/modregning for ferie. Der er således ikke alene tale om kontrol i løbende sager, men også i sager, hvor der ikke konkret er mistanke om uberettiget udbetaling af offentlige ydelser, da det er samkørslen af oplysninger, der kan afdække eventuelle uberettigede udbetalinger.

Efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. administrerer arbejdsløshedskasserne reglerne om blandt andet arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, og arbejdsløshedskasserne skal i den forbindelse sørge for, at der ikke uberettiget udbetales dagpenge eller efterløn for perioder, hvor modtageren oppebærer en anden ydelse.

Efter den sociale lovgivning administrerer kommunerne blandt andet reglerne om kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse m.v., og skal i den forbindelse sikre, at der ikke sker uberettiget udbetaling af ydelserne.

Den kontrolmulighed, som nærværende lovforslag giver adgang til, sikrer fortsat, at der ikke sker uberettiget udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, kontanthjælp, starthjælp m.v. samtidig med, at der udbetales feriepenge for perioden (dobbeltforsørgelse). Kravet i persondatalovens § 5, stk. 2, om, at indhentelse af oplysningerne skal være saglig og skal ske til udtrykkeligt angivne formål, må således anses for at være opfyldt med lovforslaget.

Det er herudover et krav, at adgang til oplysningerne uden forudgående samtykke fra borgeren vil skulle ske inden for rammerne af persondataloven.  Det vil blandt andet sige, at arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2, hvorefter senere behandling af oplysningerne ikke må være uforenelig med de formål, som oplysningerne er indsamlet til.

Det er herudover kun oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige, som arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens 5, stk. 3. Det er således alene oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, afholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge, som arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder får adgang til.

Adgangen til oplysninger fra FerieKontos register må endvidere anses for at opfylde kravet i persondataloven om proportionalitet, idet behovet for kontrol med, at der ikke sker dobbeltforsørgelse, ikke kan opfyldes med mindre indgribende midler, når der er tale om store persongrupper, som tilfældet er med personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, kontanthjælp m.v.

Det er i forbindelse med vurderingen af kravet om proportionalitet taget i betragtning, at oplysninger om indkomstforhold betragtes som almindelige ikke-følsomme oplysninger jf. persondatalovens § 6.

Det er ligeledes indgået i vurderingen, at arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder i dag har hjemmel til at kræve bestemte oplysninger om økonomiske forhold til brug for kontrol i forhold til en række andre kontante ydelser uden samtykke fra borgeren og uden, at der foreligger en konkret mistanke om misbrug af sociale ydelser.

Efter persondataloven er der som udgangspunkt et krav om, at indhentelse og behandling af oplysninger kun må finde sted efter samtykke fra den, som oplysningerne vedrører.

Det er uhensigtsmæssigt, hvis arbejdsløshedskassen og den kommunale og statslige myndighed skal forsøge at indhente samtykke fra borgeren, inden de kan få adgang til de nødvendige oplysninger fra FerieKonto til brug for jævnlig kontrol. For kommunernes vedkommende, er dette ikke nødvendigt efter gældende regler i forbindelse med indhentelse af andre oplysninger om økonomiske forhold fra andre myndigheder og arbejdsløshedskasser til brug for efterfølgende kontrol efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed på det sociale område.

Det er ligeledes uhensigtsmæssigt, at arbejdsløshedskassen og den kommunale og statslige myndighed skal bede borgeren om at indhente oplysningerne selv, idet borgere, der ikke har overholdt deres oplysningspligt, ikke altid kan forventes at ville give de fornødne og relevante oplysninger.

Adgangen til oplysningerne må anses for nødvendig for at forfølge en berettiget interesse, der overstiger hensynet til den registrerede, idet adgangen til oplysningerne sker med henblik på at sikre, at der ikke sker dobbeltforsørgelse.

Efter det ovenfor beskrevne kan arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder benytte oplysningerne til registersamkøring i kontroløjemed. Efter Datatilsynets praksis, som bygger på en flertalstilkendegivelse fra Folketingets Retsudvalg i betænkningen over lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige myndigheders registre (Folketingstidende 1990-91 2. samling, tillæg B 751), er det en forudsætning, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på. Dette sikres ved, at det i § 90 c i lov om arbejdsløshedsforsikring, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 1, og § 11 a, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som affattet ved lovforslagets § 3, nr. 1 og 2, eksplicit nævnes, hvilken type oplysninger, der kan indhentes uden samtykke, og fra hvem og til hvilke formål. Det præciseres herudover, at oplysningerne kan registersamkøres med andre relevante økonomiske oplysninger med henblik på kontrol af, om der er sket dobbeltforsørgelse i forbindelse med udbetaling.

Arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder skal herudover iagttage persondatalovens § 29, når der i forbindelse med jævnlig kontrol indhentes oplysninger. Efter § 29 har den dataansvarlige - i dette tilfælde arbejdsløshedskasserne, og de kommunale og statslige myndigheder - oplysningspligt over for den registrerede, når oplysningen ikke er indsamlet hos den registrerede. Oplysningen til borgeren skal indeholde en række specificerede oplysninger, jf. persondatalovens § 29, stk. 1-3. Det betyder blandt andet, at arbejdsløshedskassen eller den kommunale og statslige myndighed skal give borgere, der bliver undergivet jævnlig kontrol, besked om, at der uden samtykke er behandlet dataoplysninger, og hvilke typer af oplysninger, det drejer sig om. Desuden skal borgeren orienteres om persondatalovens regler om indsigt og berigtigelse af oplysninger. Det må dog antages, at der ikke vil være en pligt for arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder til at underrette de berørte personer om indhentelsen af oplysninger, hvor den gennemførte kontrol ikke har vist uregelmæssigheder, og hvor der ikke er anledning til at foretage yderligere.

Det er i lovforslaget forudsat, at ydelsesmodtagere gøres bekendt med den nye mulighed for at indhente oplysninger uden samtykke fra ydelsesmodtageren til brug for jævnlig kontrol. Der er således taget højde for, at kontrol så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden. For så vidt angår personer, der allerede modtager ydelser, skal disse også gøres bekendt med den nye mulighed for kontrol uden samtykke.

Arbejdsløshedskasserne og de kommunale og statslige myndigheder skal anmelde sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed til Datatilsynet, jf. persondatalovens §§ 43 og 44, og skal indhente tilsynets udtalelse inden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 4. Dette vil også være tilfældet i forbindelse med, at arbejdsløshedskasserne, kommunerne og Pensionsstyrelsen skal kunne anvende de nye muligheder for kontrol, der foreslås indført med dette lovforslag.

For at sikre mod misbrug af oplysningerne fra FerieKonto, vil der blive etableret procedurer, der sikrer, at der ikke kan opnås uberettiget adgang til oplysningerne. Det forudsættes, at der vil blive etableret procedurer, der sikrer, at elektronisk adgang til oplysningerne kun vil blive givet til medarbejdere, der er beskæftiget med behandling af personoplysninger, eller for hvem adgang til oplysningerne er nødvendig med henblik på revision eller drifts- og systemtekniske opgaver.

2.4. Driften af FerieKonto

2.4.1. Gældende ret

FerieKonto administreres af Pensionsstyrelsen med teknisk administrativ bistand fra ATP, jf. § 32, stk. 1, i ferieloven. Administrationsomkostningerne af FerieKonto dækkes forlods af renterne fra arbejdsgivernes indbetalinger til FerieKonto samt af renterne af de for sent indbetalte feriegodtgørelsesbeløb. Af de resterende renter tilfalder op til 200 mio. kr. statskassen, og såfremt der herefter måtte være renter, tilfalder disse Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. § 32, stk. 2. Uhævede feriepenge i FerieKonto tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, hvoraf staten har et afledt krav, jf. §§ 36 og 42.

2.4.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at såfremt renterne fra arbejdsgivernes indbetalinger til FerieKonto samt renterne af de for sent indbetalte feriegodtgørelsesbeløb til FerieKonto ikke kan dække udgifterne til administrationen af FerieKonto, skal de uhævede feriepenge hos FerieKonto dække den resterende del af omkostningerne. Dette forslag sikrer, at der er tilstrækkelige midler til at dække udgifterne til administrationen af FerieKonto. Forslaget skal ses i sammenhæng med det nuværende generelt lave renteniveau.

Desuden foreslås det, at ATP ud over at yde teknisk administrativ bistand i forbindelse med administrationen af FerieKonto også kan yde finansiel rådgivning til direktøren for Pensionsstyrelsen.

Forslaget giver sikkerhed for, at der til enhver tid er midler til at betale ATP for administrationen af FerieKonto. Pensionsstyrelsen varetager administrationen af FerieKonto med teknisk administrativ bistand fra ATP. Pensionsstyrelsen kan have behov for rådgivning om, hvordan FerieKontos midler placeres bedst muligt, fx på bankkonti eller i sikre obligationer, således at der opnås den bedst mulige forrentning uden at gå på kompromis med sikkerheden. ATP's rådgivning vil ske på et omkostningsdækket grundlag, dvs. uden avance eller moms. Det er ATP, der selv afgør, om ATP vil give den ønskede rådgivning.

I forvejen yder ATP finansiel bistand til ordningerne: Supplerende arbejdsmarkedspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og ATP på omkostningsdækket grundlag, dvs. uden avance eller moms.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 14 og 15.

2.5. Ophævelse af reglerne om forældelse mellem lønmodtager og arbejdsgiver

2.5.1. Gældende regler

Efter ferieloven gælder der to regelsæt om forældelse af feriepenge. Det ene regelsæt fremgår af § 35, stk. 1, hvoraf det fremgår, at retten til feriepenge, der ikke er anerkendt eller indbetalt, forældes, hvis lønmodtageren ikke rejser kravet over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter ferieårets udløb. Hvis arbejdsgiveren ikke efterkommer kravet, forældes kravet desuden, medmindre lønmodtageren senest den 30. november efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, ved fagretlig behandling, ved politianmeldelse eller ved, at lønmodtageren retter henvendelse til Pensionsstyrelsen.

Den anden forældelsesregel fremgår af § 41, stk. 2, 2. pkt., og vedrører feriepenge, der enten er indbetalt eller anerkendt af arbejdsgiveren. Feriepengene forældes her 3 år efter, at ferieåret er udløbet. Den 3-årige forældelse blev indsat i ferieloven ved lovændringen i 2003. Før gjaldt der en 5-årig forældelse på linje med forældelsesloven. Grunden hertil var, at i de få sager, hvor lønmodtageren senere end 3 år efter ferieårets udløb anmodede om at få feriepengene udbetalt, var det ofte svært at få sagen tilstrækkeligt belyst.

Det har været forudsat, at ferielovens forældelsesregler udtømmende har gjort op med forældelseslovens regler.

2.5.2. Lovforslagets indhold

Forældelsesreglen mellem lønmodtager og arbejdsgiver foreslås ophævet, således at det alene er ferielovens 3-årige forældelsesregel, der finder anvendelse. Forslaget vil gøre det lettere for lønmodtageren at få sine uhævede feriepenge udbetalt, da lønmodtageren ikke længere skal dokumentere, at kravet rettidigt er gjort gældende og eventuelt forfulgt overfor arbejdsgiveren. Dette kan fx være tilfældet, hvor lønmodtageren finder ud af, at lønmodtageren har krav på feriepenge af flere lønandele, end arbejdsgiveren har beregnet feriepenge af flere år tilbage. Forslaget betyder således, at feriepenge først forældes 3 år efter ferieårets udløb. Samtidig betyder det, at arbejdsgiveren ikke i samme omfang kan beholde lønmodtagerens feriepenge, da lønmodtageren har længere tid til at gøre sit krav gældende.

Forslaget er udtømmende og gør fortsat op med mulighederne for at afbryde forældelsesfristen. Reglerne i forældelsesloven finder derfor ikke anvendelse.

Der henvises til denne lovs § 1, nr. 25 og 28.

2.6. Afvisning af visse typer af sager

2.6.1. Gældende ret

Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. § 44, stk. 1. Modtager Pensionsstyrelsen en sag, hvor Pensionsstyrelsen skal træffe afgørelse i en tvist mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver, har Pensionsstyrelsen ikke hjemmel til at afvise sagen, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst.

2.6.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Pensionsstyrelsen kan afvise at træffe afgørelse i tvister, som ikke er egnet til administrativ sagsbehandling.

Formålet er at forhindre, at Pensionsstyrelsen skal træffe afgørelse i sager, som ikke er egnet til skriftlig sagsbehandling.

I sager, hvor feriepengekravet er en del af en større sag, der kører ved domstolene, men hvor feriedelen tages ud til selvstændig behandling i Pensionsstyrelsen, foreslås det, at hele sagen behandles ved domstolene. Det kan fx være tilfældet, hvor lønmodtageren ved domstolene har anlagt en sag om uberettiget opsigelse. Lønmodtageren har samtidig også et krav på feriepenge mod arbejdsgiveren. I disse tilfælde er selve hovedspørgsmålet den uberettigede opsigelse, mens feriepengespørgsmålet alene udgør en mindre del af det samlede krav. Der kan også være tale om, at lønmodtageren har anlagt en sag om manglende betaling af løn og manglende ansættelseskontrakt ved domstolene. Her vil feriepengekravet være en følge af den manglende lønudbetaling, og det vil være naturligt at behandle kravene samlet ved domstolene.

I sager, hvor behandlingen af sagen kræver egentlig bevisførelse, eller i sager, som er ressourcekrævende, anses det for mere hensigtsmæssigt, at sådanne sager behandles ved domstolene. Pensionsstyrelsen har således ikke mulighed for at foretage egentlig vidneafhøring, men kan alene lægge objektivt konstaterbare forhold i sagen til grund. Pensionsstyrelsen har desuden svært ved at vurdere og træffe betryggende afgørelser i sager, hvor ferieloven kun er en mindre del af retsgrundlaget. Dette kan fx være sager, hvor der er tvivl, om der er sket virksomhedsoverdragelse efter virksomhedsoverdragelsesloven eller ej. Det kan her være svært at afgøre, hvilken virksomhed lønmodtageren skal rette sit utvivlsomme feriepengekrav mod. Det kan også være sager, hvor der er indgået en aftale, som er til genstand for stor fortolkningstvivl, og hvor parterne har forskellige opfattelser af aftalen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det i en vis udstrækning er muligt at lave aftaler efter ferieloven.

I sager, som er genstand for forligsforhandlinger, vil det være mere naturligt, at parterne selv forsøger at nå frem til en fælles forståelse.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 32 til § 44, stk. 2.

2.7. Overførsel af ferie

2.7.1. Gældende ret

En lønmodtager, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, har efter gældende regler ikke mulighed for at aftale overførsel af optjent ferie udover 20 dage med arbejdsgiveren, medmindre det udtrykkeligt fremgår af overenskomsten, jf. § 19, stk. 1. En lønmodtager, som ikke er omfattet af en overenskomst, har derimod umiddelbart ret til at aftale overførsel af ferie med sin arbejdsgiver, jf. § 19, stk. 5.

En lønmodtager og en arbejdsgiver skal inden ferieårets udløb skriftligt aftale, at ferie udover 20 dage kan overføres fra et ferieår til det efterfølgende ferieår, jf. § 19, stk. 2. Såfremt der er optjent feriegodtgørelse, skal arbejdsgiveren desuden give den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, besked om overførslen inden ferieårets udløb, jf. § 19, stk. 3.

2.7.2. Lovforslagets indhold

Det vil skabe større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, at alle lønmodtagere, overenskomstansatte som ikke-overenskomstansatte, får ret til at aftale overførsel af ferie. Dette gælder dog ikke, hvis lønmodtageren er omfattet af en overenskomst, som afskærer denne mulighed.

Det foreslås, at en arbejdsgiver og en lønmodtager kan indgå aftale om overførsel af ferie, hvor det drejer sig om optjent ferie udover 20 dage, medmindre denne mulighed er afskåret ved kollektiv overenskomst.

Desuden foreslås det, at lønmodtagere og arbejdsgivere kan indgå aftale om overførsel af ferie udover 20 dage fra et ferieår til det efterfølgende ferieår frem til den 30. september efter ferieårets udløb. Således forlænges fristen fra den 30. april til den 30. september. Fristen for meddelelse om overførslen af ferien til den, der skal udbetale feriepengene, forlænges ligeledes til den 30. september efter ferieårets udløb.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 4-6.

2.8. Ændring af forfaldstidspunktet for betaling af feriegodtgørelse

2.8.1. Gældende regler

En lønmodtager, der får løn under ferie, og som fratræder, får feriegodtgørelse for det løbende optjeningsår og for den del af de tidligere optjeningsår, som lønmodtageren ikke har holdt ferie for endnu, jf. § 23, stk. 6, 1. pkt. Feriegodtgørelsen forfalder til betaling senest den 1. i måneden efter fratrædelsestidspunktet, jf. § 23, stk. 6, sidste pkt.

Det følger af § 24, sidste pkt., at lønmodtagere, der ikke får løn under ferie, får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret. Feriegodtgørelsen forfalder til betaling den 1. i måneden efter kvartalets udløb. Reglerne gælder kun for indbetalinger til FerieKonto.

Det følger af lov nr. 702 af 25. juni 2010 om lov om ændring af lov om ferie, lov om et indkomstregister og lov om et indberetningssystem for oplysninger om løn m.v., at direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om, at oplysninger om ferie kan indberettes til indkomstregisteret. I lov om et indkomstregister er der indsat en angivelse af, at der skal ske indberetning til indkomstregisteret af oplysninger, som direktøren for Pensionsstyrelsen bestemmer, skal indberettes til indkomstregisteret. Som følge af denne lov forventes det, at arbejdsgivernes indberetningspligt til FerieKonto ophæves, og at indberetningen af ferie til FerieKonto i stedet for skal ske via indkomstregisteret fra optjeningsåret 2012. De indbyggede frister for indberetninger i indkomstregisteret bevirker, at fristerne for arbejdsgivernes indbetaling af feriepenge til FerieKonto vil blive forsinket med ca. 20-30 dage i forhold til i dag.

Som følge af, at ferie skal indberettes til indkomstregisteret, vil reglerne om forfaldstidspunktet for indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto skulle ændres.

2.8.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte forfaldsdatoen for indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto.

Det endelige arbejde omkring indberetning af ferie til indkomstregistret er ikke endeligt afklaret på nuværende tidspunkt, og det er derfor ikke muligt at fastsætte et nyt forfaldstidspunkt i loven. På den baggrund foreslås det, at forfaldstidspunktet vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

Arbejdsgivernes indberetningspligt til FerieKonto er endnu ikke ophævet, og arbejdsgiverne skal således indberette ferie til FerieKonto, indtil direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om, at oplysninger om ferie skal indberettes til indkomstregisteret. Da det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. maj 2011, det vil sige på et tidspunkt, hvor arbejdsgiverne fortsat skal indberette ferie til FerieKonto, vil der med hjemmel i den foreslåede bestemmelse blive fastsat regler for forfaldstidspunktet, som svarer til de regler, der findes i dag. Det betyder, at forfaldstidspunktet fortsat skal være den 1. i måneden efter henholdsvis fratrædelsestidspunktet og kvartalets udløb. Når reglerne om indberetning af feriepenge til indkomstregistret træder i kraft, vil forfaldstidspunktet i bekendtgørelsen blive ændret, så det passer til de indbyggede frister for indberetninger i indkomstregistret.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 8 og 16.

2.9. Optjening af feriegodtgørelse og ferietillæg omkring årsskiftet

2.9.1. Gældende regler

Efter gældende regler optjener en lønmodtager ret til betalt ferie i et kalenderår, jf. § 7, stk. 1. Optjeningen sker i forhold til ansættelsestidspunktet. En arbejdsgiver skal således henføre optjeningen til det år, hvor lønmodtageren er ansat og udfører arbejdet, uanset hvornår lønnen rent faktisk udbetales. Feriepengene for en lønmodtager, som har en indtjeningsperiode, som går ind over et årsskifte, skal have feriepenge, som vedrører arbejdet i december henført til december, og arbejdet, der er udført i januar, henført til januar.

2.9.2. Lovforslagets indhold

Som en administrativ lettelse for arbejdsgiverne forslås det, at den sidste lønperiode i året skal henføres til det nye år. Arbejdsgiveren slipper således for at skulle henføre en del af feriepengene til det gamle år og den anden del til det nye år.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 9.

2.10. Renter ved for sen afregning af uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond

2.10.1. Gældende ret

En arbejdsgiver eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, skal afregne uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2 og 3. Ferieloven fastsætter imidlertid ikke en betalingsfrist for indbetalingen af disse beløb, og derfor er der ikke hjemmel til at kræve betaling af renter ved manglende eller for sen indbetaling.

2.10.2. Lovforslagets indhold

Det er nødvendigt i højere grad at sikre, at arbejdsgiveren eller den, der i medfør af § 31 administrerer feriegodtgørelsen, afregner de uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde rettidigt. Arbejdsgiveren skal således ikke kunne tjene på, at lønmodtageren ikke holder sin ferie, og derfor er det vigtigt, at de uhævede feriepenge afregnes indenfor en fastsat frist.

Det foreslås, at der skal ske afregning af de uhævede feriepenge senest den 15. november efter ferieårets udløb til Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde, hvilket svarer til de gældende administrativt fastsatte regler. Det foreslås samtidig, at arbejdsgiveren bliver pålagt at betale renter ved manglende eller for sen indbetaling af de uhævede feriepenge. Renterne tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde. Forslaget har således et præventivt sigte. Direktøren for Pensionsstyrelsen træffer endelig administrativ afgørelse i tvister om betaling af renter.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 26 til § 36, stk. 4.

2.11. Renter ved for sen afregning af statsandelen til statskassen

2.11.1. Gældende ret

Efter gældende regler skal de private feriefonde afregne statskassens andel af de uhævede feriepenge inden for en af Pensionsstyrelsen fastsat frist.

Hvert 3. år fastsætter Pensionsstyrelsen, hvor stor en del af de uhævede feriepenge, der tilfalder statskassen, jf. § 42, stk. 1. Fastsættelsen sker på baggrund af en satsundersøgelse, som giver en indikation af, hvor stor en del af de uhævede feriepenge, der kan henføres til personer, som i stedet for at hæve deres feriepenge har fået arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, børnepasningsorlovsydelse m.v. Den sidste satsundersøgelse for optjeningsårene 2008-2010 medførte, at 30 procent af de uhævede feriepenge skal tilfalde statskassen.

2.11.2. Lovforslagets indhold

Det er nødvendigt i højere grad at sikre, at de private feriefonde indbetaler statskassens andel rettidigt.

Det foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at de private feriefonde skal betale morarenter ved manglende eller for sen indbetaling af statskassens andel.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 29.

2.12. Udvidelse af Arbejdsmarkedets Feriefonds og de private feriefondes kompetence

2.12.1. Gældende ret

Uhævede feriepenge tilfalder som udgangspunkt Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde og statskassen efter ferieårets udløb, jf. § 36, stk. 2 og 3.

Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af feriepenge fra Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde. Dette sker, hvis lønmodtageren enten har holdt ferien i ferieåret, hvis lønmodtageren har haft en feriehindring i ferieåret, eller hvis lønmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for at få feriepengene udbetalt.

Det følger af praksis, at arbejdsgiveren kan anmode om at få tilbageført feriepengene, hvis arbejdsgiveren ved en fejl har indbetalt et beløb til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond. Dette sker ved, at arbejdsgiveren erklærer, at indbetalingen er sket ved en fejl. Fonden skal herefter anmode om at få statsandelen af de uhævede feriepenge tilbageført fra statskassen.

2.12.2. Lovforslagets indhold

Som en forenkling foreslås det, at Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde får kompetence til at udbetale feriepengene, hvis ferien er holdt. Det er en forudsætning, at feriepengene er afregnet til fonden. Pensionsstyrelsen skal derfor ikke længere godkende udbetalingen, før fonden kan udbetale feriepengene til lønmodtageren. Feriefondene kan således selv behandle sådanne sager, uden at Pensionsstyrelsen først skal godkende udbetalingen. Lønmodtageren vil herved hurtigere få behandlet sin sag og herved hurtigere få udbetalt sine feriepenge. Ved tvister mellem en lønmodtager og en fond om udbetalingen skal sagen indbringes for Pensionsstyrelsen, som herefter træffer afgørelse.

Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde får samtidig direkte hjemmel til at tilbageføre fejlindbetalte beløb til en arbejdsgiver. Ved tvister mellem arbejdsgiveren og fonden om udbetalingen, skal sagen indbringes for Pensionsstyrelsen.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 32 til § 44, stk. 8.

2.13. Fravigelse af kravet om morarenter ved for sen indbetaling til FerieKonto

2.13.1. Gældende ret

Det følger af § 28, stk. 2, at en arbejdsgiver, der ikke rettidigt indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, skal betale 1,5 pct. i morarenter pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen. Der er i loven ikke mulighed for at fravige rentekravet. I praksis fraviger FerieKonto dog kravet, hvis en virksomhed fx er ophørt, og det er formålsløst at forfølge kravet. Tilsvarende fraviges kravet, hvis arbejdsgiveren af undskyldelige årsager ikke rettidigt kan gøre feriepengekravet op.

2.13.2. Lovforslagets indhold

Det forslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen i loven får bemyndigelse til i særlige tilfælde at fravige kravet om morarenter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11.

2.14. Ophævelse af reglen om udbetaling af 3.000 kr.

2.14.1. Gældende ret

Efter de gældende regler har lønmodtageren to muligheder for at søge om udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb for ferie, som er holdt i et ansættelsesforhold.

Lønmodtageren kan for det første få feriepengene udbetalt i op til 3 år efter ferieårets udløb, jf. § 34, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie. Der gælder ikke en beløbsgrænse efter denne regel.

Den anden mulighed følger af lovens § 34 b, stk. 1, hvorefter lønmodtageren efter ferieårets udløb kan søge om at få beløb under 3.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag udbetalt ved på en blanket at erklære, at ferien er holdt i et ansættelsesforhold.

2.14.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve § 34 b, stk. 1, da bestemmelsen er overflødig, idet muligheden for at få feriepenge for afholdt ferie udbetalt efter ferieårets udløb allerede følger af § 34 i bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie.

Ændringsforslaget er et bidrag til den samlede forenkling af reglerne om udbetaling af uhævede feriepenge efter ferieårets udløb efter ferielovens kap. 5 a.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 18.

2.15. Inddragelse af en privat feriefonds formue i tilfælde af, at der ikke kan føres et betryggende tilsyn med feriefondenes midler

2.15.1. Gældende ret

Private feriefonde er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår tilsynet med fondene. Baggrunden for, at fondsmyndigheden i medfør af § 1 i lov om fonde og visse foreninger har tilladt, at Pensionsstyrelsen fører tilsyn med feriefondene er, at Pensionsstyrelsen har ansvaret for ferieloven og administrationen heraf og derfor bedre er i stand til at sikre, at midler, der stammer fra forældede og uhævede feriepenge, anvendes til ferieformål. Derimod er det Civilstyrelsen som fondsmyndighed, der skal godkende oprettelsen af en fond og dennes vedtægter. Pensionsstyrelsen fører bl.a. tilsyn med, at de forældede og uhævede feriepenge, der ikke tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, men private feriefonde, kun bruges til ferieformål for de begunstigede i feriefondenes vedtægter.

I nogle situationer har det vist sig overordentligt vanskeligt eller umuligt at få fondens bestyrelse til at indsende relevant materiale, således at der kan føres betryggende tilsyn med anvendelsen af fondens midler i overensstemmelse med formålet. I disse tilfælde er praksis at fratage fondene muligheden for at modtage yderligere midler. Pensionsstyrelsen har efter gældende regler ikke mulighed for at fratage fonden allerede afregnede feriepenge.

2.15.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Pensionsstyrelsen undtagelsesvist kan inddrage en privat feriefonds midler. Udover, at bestemmelsen har et præventivt formål, skal bestemmelsen også beskytte de midler, som ellers skulle have tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond, mod uberettiget eller ulovlig anvendelse i strid med det af Pensionsstyrelsen godkendte formål.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32 til § 44, stk. 10.

2.16. Afgørelser truffet i fondssager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed

2.16.1. Gældende ret

De afgørelser, som Pensionsstyrelsen træffer som tilsynsmyndighed med private feriefonde, kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 44, stk. 7. Civilstyrelsens afgørelser som tilsynsmyndighed med fonde kan imidlertid ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det har ikke været hensigten, at ferieloven skulle give de private feriefonde m.v. en bedre retsstilling end den, der følger af fondsloven.

2.16.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at afgørelser truffet af direktøren for Pensionsstyrelsen som tilsynsmyndighed med private feriefonde, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34.

2.17. Andre justeringer og forenklinger

Det foreslås, at en arbejdsgiver, som anvender FerieKonto, men som ikke er forpligtet til det, skal følge reglerne for indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto. Såfremt reglerne ikke følges, skal det være muligt at pålægge arbejdsgiveren morarenter ved for sen indbetaling af feriegodtgørelse og straf for mere systematiske overtrædelser af FerieKonto systemet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.

Som led i en regelforenkling indebærer forslaget, at bestemmelsen om, at kollektive overenskomster, der fraviger reglerne om indbetaling til FerieKonto, skal sendes til direktøren for Pensionsstyrelsen, ophæves, fordi den er overflødig som følge af, at bestemmelsen ikke følges, og at den ikke kan håndhæves. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.

For at sikre en lettere adgang for lønmodtageren til at få sine uhævede feriepenge udbetalt, når beløbet er tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, indebærer forslaget, at alene direktøren for Pensionsstyrelsen har kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager har haft en feriehindring i ferieåret, selvom lønmodtageren er omfattet af en overenskomst, som indeholder regler om feriehindringer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32 til § 44, stk. 5.

Direktøren for Pensionsstyrelsen får med forslaget bemyndigelse til at træffe afgørelse om optjening af ferie, selvom arbejdsgiveren og lønmodtageren aftaler, at lønmodtageren har optjent et færre antal dage end efter ferieloven med et højere beløb pr. dag. Det kan få den betydning, at lønmodtageren skal afholde et mindre antal feriedage for at få udbetalt en offentlig ydelse. Direktøren for Pensionsstyrelsen får bemyndigelse til at træffe afgørelse, uanset om lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst. Dette skal ses i sammenhæng med, at lønmodtageren ved at få nedskrevet antallet af feriedage kan få offentlige ydelser fra et tidligere tidspunkt og dermed opnå dobbeltforsørgelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32 til § 44, stk. 4.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De fysiske feriebeviser i FerieKonto forventes fra 2011 at blive erstattet af digital selvbetjening. Som følge heraf skal ledige, som har fået udstedt et feriebevis af FerieKonto, ikke længere have en kommune eller en arbejdsløshedskasse til at skrive under på, at der ikke udbetales offentlige ydelser i ferieperioden. Dette vil betyde en administrativ lettelse for arbejdsløshedskasserne og kommunerne, da de ikke længere skal attestere feriebeviserne fra FerieKonto. Som erstatning for denne kontrol foreslås det, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne via en elektronisk adgang til FerieKontos oplysninger har pligt til at kontrollere, om lønmodtageren samtidig med udbetaling af offentlige ydelser har modtaget feriepenge. Det vurderes, at kontrollen med, om en lønmodtager har fået udbetalt feriepenge i forbindelse med udbetaling af offentlige ydelser, ikke vil føre til meromkostninger for arbejdsløshedskasserne og kommunale og statslige myndigheder.

Forslaget om, at direktøren for Pensionsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte forfaldsdatoen for feriegodtgørelse, forventes at føre til, at forfaldsdatoen vil blive rykket til et senere tidspunkt i måneden efter lønmodtagerens fratræden eller i måneden efter kvartalets udløb. Den senere forfaldsdato for indbetaling af feriegodtgørelse bevirker et rentetab på 20-30 rentedage for FerieKonto. Det vurderes med betydelig usikkerhed og ud fra det gældende renteniveau, at det vil betyde et årligt rentetab på ca. 6 mio. kr. for statskassen, da staten har krav på FerieKontos renteafkast på op til 200 mio. kr., efter at driftsomkostningerne af FerieKonto er betalt.

Forslaget om, at såfremt FerieKontos renter ikke dækker udgifterne til administrationen af FerieKonto, så skal resten af administrationsudgifterne dækkes af de uhævede feriepenge, kan medføre et tab for statskassen, da staten har et afledt krav på de uhævede feriepenge.

3.1. Offentlige arbejdsgivere

Forslaget om at give Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde mulighed for at føre kontrol med arbejdsgivernes indbetaling af uhævede feriepenge vil i beskedent omfang øge den administrative og økonomiske byrde for de offentlige arbejdsgivere. Det skyldes, at arbejdsgiverne i fornødent omfang skal tilvejebringe dokumentation for korrekt afregning af de uhævede feriepenge.

Forslaget om ændring af fritstillingsreglerne således, at en lønmodtagers ferie som udgangspunkt kun kan anses for afholdt, hvis lønmodtageren har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af varslingsfristerne, skønnes at medføre øgede omkostninger for arbejdsgiverne svarende til ca. 3 mio. kr. årligt.

Forslaget om, at direktøren for Pensionsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte forfaldsdatoen for feriegodtgørelse, forventes at føre til, at forfaldsdatoen vil blive rykket til et senere tidspunkt i måneden efter lønmodtagerens fratræden eller i måneden efter kvartalets udløb. Når ændringen er gennemført i bekendtgørelsesform, forventes de offentlige arbejdsgivere at kunne beholde de endnu ikke afregnede feriepenge i virksomheden i en lidt længere periode, svarende til ca. 2 mio. kr.

3.2. Pensionsstyrelsen

Forslaget forventes ikke at medføre nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for Pensionsstyrelsen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

4.1. Private arbejdsgivere

Forslaget om at give Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde mulighed for at føre kontrol med arbejdsgivernes indbetaling af uhævede feriepenge, vil i beskedent omfang øge den administrative og økonomiske byrde for de private arbejdsgivere. Det skyldes, at arbejdsgiverne i fornødent omfang skal tilvejebringe revisorerklæringer eller anden dokumentation for korrekt afregning af uhævede feriepenge.

Forslaget om ændring i fritstillingsreglerne således, at en lønmodtagers ferie kun kan anses for afholdt, hvis lønmodtageren har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af varslingsfristerne, skønnes at medføre øgede omkostninger for arbejdsgiverne svarende til ca. 6 mio. kr. årligt.

Forslaget om at direktøren for Pensionsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte forfaldsdatoen for feriegodtgørelse, forventes at føre til, at forfaldsdatoen vil blive rykket til et senere tidspunkt i måneden efter lønmodtagerens fratræden eller i måneden efter kvartalets udløb. Når ændringen er gennemført i bekendtgørelsesform, forventes arbejdsgiverne at kunne beholde de endnu ikke afregnede feriepenge i virksomheden i en lidt længere periode. Dermed opnår arbejdsgiverne en gevinst svarende til FerieKontos tab på ca. 4 mio. kr. årligt.

4.2. Arbejdsmarkedets Feriefond, de private feriefonde

Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde vil få en administrativ byrde som følge af forslaget om kontrol med arbejdsgivernes indbetaling af uhævede feriepenge. Denne byrde vil dog kunne opvejes af en øget tilførsel af uhævede feriepenge.

Som følge af forslaget, om at arbejdsgivere kan pålægges renter ved manglende eller for sen indbetaling af de uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond, sikres fondene i højere grad indtægten fra de uhævede feriepenge til tiden og en lille renteindtægt.

Forslaget om, at direktøren for Pensionsstyrelsen får hjemmel til at fastsætte forfaldsdatoen for feriegodtgørelse, forventes at føre til, at forfaldsdatoen vil blive rykket til et senere tidspunkt i måneden efter lønmodtagerens fratræden eller i måneden efter kvartalets udløb. Den senere forfaldsdato for indbetaling af feriegodtgørelse bevirker et rentetab på 20-30 rentedage for FerieKonto. I tilfælde af et højt renteniveau, hvor renterne er større end driftsomkostningerne og de 200 mio. kr., der tilfalder statskassen, vil Arbejdsmarkedets Feriefond lide et tab på ca. 6 mio. kr. årligt.

Forslaget om, at såfremt FerieKontos renter ikke dækker driftsomkostningerne af FerieKonto, skal den resterende del af omkostninger dækkes af de uhævede feriepenge, kan medføre et tab for Arbejdsmarkedets Feriefond.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget indeholder flere regelforenklinger, herunder forenkling af reglerne om udbetaling af uhævede feriepenge efter ferieårets udløb, ophævelse af den korte forældelse af feriepenge mellem arbejdsgiver og lønmodtager samt lettere adgang til udbetaling af feriepenge, der er overført til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond.

Disse forenklinger medfører administrative lettelser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Kristelig Fagforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, KL, Danske Regioner, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kooperationen, Frie Funktionærer, Business Danmark, Producentforeningen, Datatilsynet, Civilstyrelsen, Parasollen, FerieKonto, Arbejdsmarkedets Feriefond, ATP, Beskæftigelsesrådets ydelsesudvalg, AK-Samvirke, Arbejdsløshedskassen for selvstændige og Personalestyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af de foreslåede ændringer til § 44 om direktøren for Pensionsstyrelsens kompetence til at træffe afgørelse i bestemte situationer. Der henvises til § 1, nr. 32.

Til nr. 2 og 3

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger til afsnit 2.2, kan samspillet mellem ferielovens og funktionærlovens regler i praksis betyde, at en fritstillet lønmodtager, som i fritstillingsperioden er påbegyndt nyt arbejde, kan anses for at holde ferie, selvom lønmodtageren har tiltrådt et nyt arbejde. Lønmodtageren mister således retten til ferien, hvis den nye arbejdsgiver ikke tillader, at lønmodtageren holder ferie i den periode, hvor lønmodtageren kan anses for at holde ferien.

Det foreslås derfor, at § 16, stk. 2, formuleres således, at en lønmodtager, der er fritstillet, alene kan anses for at have afholdt sin ferie, hvis lønmodtageren har haft en arbejdsfri periode svarende til feriens længde efter udløbet af varslingsfristerne.

Har lønmodtageren ikke haft en arbejdsfri periode i fritstillingsperioden efter udløbet af varslingsfristerne, kan arbejdsgiveren ikke anse ferien for holdt, og arbejdsgiveren skal, når lønmodtageren fratræder, afregne ikke afholdt ferie.

Eksempel 1:

En lønmodtager bliver fritstillet den 1. maj med endelig fratræden den 31. december 2010. Lønmodtageren får nyt arbejde den 1. august 2010. Lønmodtagerens øvrige ferie kan anses for afholdt, da varslingsfristen på en måned og de 2 ugers øvrig ferie kan ligge indenfor den arbejdsfri periode på 3 måneder. Derimod kan lønmodtagerens hovedferie ikke anses for afholdt, da denne ikke kan holdes efter udløbet af varslingsperioden på de 3 måneder. Dette skyldes, at lønmodtageren tiltræder nyt arbejde fra den 1. august, hvor det ikke er muligt at holde ferie.

For at ferien ikke kan anses for afholdt, skal lønmodtageren overfor arbejdsgiveren dokumentere, at lønmodtageren ikke har en arbejdsfri periode hos en ny arbejdsgiver. Dette kan ske ved fx fremvisning af lønsedler eller erklæring fra den nye arbejdsgiver.

I praksis vil der kunne opstå situationer, hvor det først er muligt efter fritstillingsperiodens udløb at konstatere, om der reelt har været en arbejdsfri periode i fritstillingsperioden. Det er i overensstemmelse med reglerne om afregning af feriepenge, at arbejdsgiveren venter med at afregne eventuelle feriepenge, til lønmodtageren er endeligt fratrådt.

En lønmodtager, som har flere arbejdsgivere, kan være i den situation, at lønmodtageren er fritstillet hos én arbejdsgiver, men fortsat arbejder hos en anden arbejdsgiver. Ferieloven er ikke til hinder for, at en lønmodtager holder ferie fra den ene arbejdsgiver og fortsat arbejder for den anden arbejdsgiver, forudsat at lønmodtageren ikke påtager sig mere arbejde hos den arbejdsgiver, der ikke holdes ferie fra.

Som følge heraf er forslaget ikke til hinder for, at ferien kan anses som afholdt, hvis lønmodtageren i fritstillingsperioden arbejder i samme omfang hos den eller de arbejdsgivere, som lønmodtageren ikke er fritstillet fra.

Eksempel 2:

En lønmodtager er ansat hos arbejdsgiver 1, hvor denne arbejder 37 timer om ugen. Lønmodtageren er samtidig ansat hos arbejdsgiver 2, hvor denne arbejder 15 timer om ugen. Lønmodtageren fritstilles af arbejdsgiver 1 med en fritstillingsperiode på 6 måneder. Lønmodtageren påtager sig herefter arbejde på fuld tid hos arbejdsgiver 2 i de første 3 måneder af fritstillingsperioden. Herefter arbejder lønmodtageren 15 timer om ugen hos arbejdsgiver 2 i resten af fritstillingsperioden. Arbejdsgiver 1 kan herefter anse al ferien for holdt, da lønmodtageren efter varslingsperioden på de 3 måneder ikke arbejder mere hos arbejdsgiver 2 end før fritstillingen. Havde lønmodtageren fortsat med at arbejde 37 timer efter de 3 måneder, ville arbejdsgiver 1 ikke kunne anse ferien for afholdt, da lønmodtageren har påtaget sig mere arbejde hos arbejdsgiver 2 end før fritstillingen.

Det foreslås dog i § 16, stk. 3, at kravet om en arbejdsfri periode skal undtages i situationer, hvor arbejdsgiveren ikke har ret til at modregne i lønmodtagerens løn fra en ny arbejdsgiver.

Samtidig foreslås det at undtage situationer, hvor arbejdsgiveren er insolvent og ophørt inden opsigelsesperiodens udløb. Insolvens skal således forstås i overensstemmelse med anvendelsesområdet for lov om Lønmodtagerens Garantifond.

Det foreslås også, at bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. skal kunne fraviges ved kollektiv overenskomst, såfremt det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen er fraveget. Overenskomstens parter får således mulighed for selv at forhandle en ordning, som de finder bedst overensstemmende med brancheforholdene.

Til nr. 4

Det følger af § 19, stk. 1, at en lønmodtager, som er omfattet af en kollektiv overenskomst, ikke har mulighed for at aftale overførsel af optjent ferie udover 20 dage med arbejdsgiveren, medmindre det udtrykkeligt fremgår af overenskomsten. En lønmodtager, som ikke er omfattet af en overenskomst, har derimod umiddelbart ret til at aftale overførsel af ferie med sin arbejdsgiver, jf. § 19, stk. 5.

Forslaget medfører, at en arbejdsgiver og en lønmodtager kan indgå aftale om overførsel af optjent ferie udover 20 dage, medmindre denne mulighed er afskåret ved en kollektiv overenskomst, som lønmodtageren er omfattet af. Der henvises til afsnit 2.7. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af § 19, stk. 2 og 3, at en lønmodtager og en arbejdsgiver inden ferieårets udløb skriftligt skal aftale, at ferie udover 20 dage kan overføres fra et ferieår til det efterfølgende ferieår. Såfremt der er optjent feriegodtgørelse, skal arbejdsgiveren desuden give den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, besked om overførslen inden ferieårets udløb.

Fristen for at afregne uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond blev med lov nr. 1200 af 27. december 2003 rykket til den 30. september. Der er således ikke nogen grund til at have en frist vedrørende overførsel af ferie allerede den 30. april.

På den baggrund foreslås det, at lønmodtagere og arbejdsgivere kan indgå aftale om overførsel af ferie udover 20 dage fra et ferieår til det efterfølgende ferieår frem til den 30. september efter ferieårets udløb. Fristen for meddelelse om overførslen af ferien til den, der skal udbetale feriepengene, forlænges ligeledes til den 30. september.

Til nr. 6

§ 19, stk. 5, foreslås ophævet som en konsekvens af ændringen i § 19, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.

Til nr. 7

Det foreslås, at § 16, stk. 2, 2. pkt. og § 16, stk. 3, nr. 1, skal kunne fraviges ved kollektiv overenskomst. Overenskomstens parter får således mulighed for selv at forhandle en ordning, som de finder bedst overensstemmende med brancheforholdende.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 2 og 3.

Til nr. 8

Det følger af §§ 23, stk. 6 og 24, at forfaldstidspunktet for feriegodtgørelse er henholdsvis den 1. i måneden efter fratrædelsestidspunktet for lønmodtagere, der under ansættelsen har fået løn under ferie, og den 1. i måneden efter kvartalets udløb for lønmodtagere, der får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret.

Det foreslås, at forfaldstidspunktet ikke længere skal fremgå af ferieloven. Derimod skal forfaldstidspunktet fastsættes i bekendtgørelsesform. Der henvises til § 1, nr. 16.

Til nr. 9

Det følger af lovens § 7, at ret til betalt ferie optjenes i et kalenderår. Feriepengene for en lønmodtager, som har en indtjeningsperiode, der går ind over et årsskifte, skal have feriepenge, som vedrører arbejde, der er udført i december, henført til december, og arbejdet, der er udført i januar, henført til januar.

Det forslås, at feriegodtgørelse og ferietillæg, som ved­rør­er en lønperiode hen over et årsskifte, anses for optjent i det nye år. Det betyder, at optjeningen for en lønmodtager, som har en lønperiode hen over et årsskifte, og som får udbetalt feriepengene i det nye år, skal henføres til det nye år. Forslaget er en tilpasning af ferielovens regler om optjening af feriepenge ved et årsskifte til mange arbejdsgiveres praksis i den forbindelse.

Til nr. 10

Det følger af lovens § 28, stk. 1, at feriegodtgørelse indbetales til FerieKonto, medmindre arbejdsgiveren er omfattet af en overenskomst, som giver mulighed for at anvende egen feriekortordning. Arbejdsgivere, som ikke er forpligtede til at indbetale feriegodtgørelsen til FerieKonto, kan dog i praksis vælge at indbetale til FerieKonto.

Ved for sen indbetaling af feriegodtgørelsen, skal arbejdsgiveren betale morarenter med 1,5 pct. af beløbet pr. påbegyndt måned, jf. § 28, stk. 2.

En arbejdsgiver, som overtræder feriebekendtgørelsens regler om indberetning og indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto, kan straffes med bøde, jf. § 37, stk. 1, i feriebekendtgørelsen.

Efter langvarig administrativ praksis med støtte i retspraksis har der ikke været sondret mellem arbejdsgivere, der indbetaler, fordi det er en pligt, og arbejdsgivere, der indbetaler frivilligt. Det skyldes, at det ikke er muligt at skelne mellem disse arbejdsgivere. Som følge af Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse af 21. maj 2008, er der imidlertid tvivl om, hvorvidt FerieKonto kan pålægge en arbejdsgiver, som ikke er forpligtet til at anvende FerieKonto, at betale morarenter ved forsinket betaling.

Det foreslås derfor, at der bliver klar hjemmel til at pålægge alle arbejdsgivere, der indbetaler til FerieKonto, at følge reglerne om indbetaling til FerieKonto og dermed også at betale morarenter ved forsinket betaling.

Det står arbejdsgivere, der af denne grund ikke længere ønsker at benytte FerieKontos service, og som ikke er forpligtet dertil, som hidtil frit for at undlade at indberette og indbetale feriepenge til FerieKonto.

Til nr. 11

Det følger af § 28, stk. 2, at en arbejdsgiver, der ikke rettidigt indbetaler feriegodtgørelse til FerieKonto, skal betale 1,5 pct. i morarenter pr. påbegyndt måned regnet fra forfaldsdagen.

Det forslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen får bemyndigelse til i særlige tilfælde at fravige kravet om morarenter. Det kan være tilfældet, når der er tale om særligt undskyldelige omstændigheder fra arbejdsgivers side, fx at arbejdsgiver har været omfattet af en ferieoverenskomst, men skal overgå til indbetaling til FerieKonto. Det kan også være tilfældet, hvor inddrivelse af kravet er uformålstjenligt, fx i tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke har mulighed for at opgøre kravet på et tidligere tidspunkt, eller når arbejdsgiver er ophørt.

Til nr. 12

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 26 om ophævelse af § 36, stk. 1.

Til nr. 13

Med ændringen af ferieloven i 2001 ved lov nr. 396 af 31. maj 2000 skulle Pensionsstyrelsen ikke længere godkende ferieoverenskomster, som fraviger kravet om indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto. Man opretholdt dog bestemmelsen om, at et eksemplar af den kollektive overenskomst skulle indsendes til Pensionsstyrelsen. Formålet var ifølge forarbejderne, at det af hensyn til FerieKontos administration var nødvendigt, at der blev givet meddelelse om, at en arbejdsgiver ikke længere indgik i FerieKonto-systemet, således at FerieKonto kunne ajourføre sit system og ikke længere skulle sende opkrævninger ud til en frameldt arbejdsgiver.

Det har vist sig, at bestemmelsen ikke bruges, og at den ikke kan håndhæves.

Det foreslås derfor, at den ophæves. Fremover vil en ajourføring af FerieKontos register over arbejdsgivere, der ikke skal have tilsendt opkrævninger, komme til at hvile på, at arbejdsgiverforeningerne fortsat i egen interesse sørger for at holde FerieKonto ajour, så deres medlemmer ikke modtager unødige opkrævninger.

Til nr. 14

Det følger af lovens § 32, at FerieKonto administreres af Pensionsstyrelsen med teknisk administrativ bistand fra ATP.

Det foreslås, at ATP ud over at yde teknisk administrativ bistand i forbindelse med administrationen af FerieKonto også kan yde finansiel rådgivning til direktøren for Pensionsstyrelsen på et omkostningsdækket grundlag.

Med dette forslag kan direktøren for Pensionsstyrelsen få finansiel rådgivning hos ATP om placering af arbejdsgivernes indbetalinger til FerieKonto med det formål, at de indbetalte midler kan forrentes bedst og sikrest muligt. Der henvises til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Det følger af lovens § 32, stk. 2, at udgifterne til administrationen af FerieKonto forlods dækkes af renterne fra arbejdsgivernes indbetalinger til FerieKonto samt af renterne af de for sent indbetalte feriegodtgørelsesbeløb. Af de resterende renter tilfalder op til 200 mio. kr. statskassen, og såfremt der herefter måtte være renter, tilfalder disse Arbejdsmarkedets Feriefond. Uhævede feriepenge i FerieKonto tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, hvoraf staten har et afledt krav.

I det omfang renterne af FerieKonto ikke kan dække udgifterne til administrationen af FerieKonto, foreslås det, at de uhævede feriepenge fra FerieKonto skal dække den resterende del af udgifterne til administrationen. De resterende uhævede feriepenge vil fortsat tilfalde Arbejdsmarkedets Feriefond. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Det følger af lovens §§ 23, stk. 6 og 24, at forfaldstidspunktet for feriegodtgørelse er henholdsvis den 1. i måneden efter fratrædelsestidspunktet for lønmodtagere, der under ansættelsen har fået løn under ferie, og den 1. i måneden efter kvartalets udløb for lønmodtagere, der får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret.

Af §§ 14, stk. 2, og 16, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie fremgår det, at for beløb, som efter § 23, stk. 5 og 6, § 24 og § 25 forfalder til betaling den 1. i måneden efter henholdsvis kvartalets udløb eller fratrædelsestidspunktet, er den sidste rettidige betalingsdag den 10. i måneden.

Hvis fx en funktionær er fratrådt med udgangen af januar måned er forfaldsdatoen den 1. februar. Sidste rettidige betalingsdag er den 10. februar.

Det følger af lov nr. 702 af 25. juni 2010 om lov om ændring af lov om ferie, mv., at arbejdsgiverens indberetningspligt til FerieKonto ophæves fra optjeningsåret 2012, og at indberetningen af ferie til FerieKonto i stedet for skal ske via indkomstregistret. FerieKonto kan herefter indhente de relevante oplysninger fra indkomstregistret.

De indbyggede frister for indberetninger i indkomstregistret bevirker, at fristerne for arbejdsgivernes indbetaling af feriepenge ændres. Hvis en lønmodtager fx er fratrådt med udgangen af januar måned, har arbejdsgiveren mulighed for at indberette til indkomstregisteret frem til den 10. i den efterfølgende måned. Først når indberetningen er sket til indkomstregistret, kan der dannes et kendt krav på feriepenge, det vil sige en beregnet opkrævning til arbejdsgiveren. Arbejdsgivernes indbetaling af feriepenge til FerieKonto forsinkes hermed med ca. 20-30 dage i forhold til gældende regler.

Det foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen i § 33, stk. 2, får hjemmel til at fastsætte de nærmere regler om forfaldsdatoen for indbetaling af feriegodtgørelse. Det forventes, at forfaldsdatoen vil blive ca. 20-30 dage senere end efter de gældende regler, da arbejdsgiverne fra 2012 skal indberette til indkomstregisteret.

Eksempel 1:

Lønmodtagere, der ikke får løn under ferie, får feriegodtgørelse med 12,5 pct. af lønnen i optjeningsåret. I henhold til den gældende § 24 forfalder feriegodtgørelsen til betaling den 1. i måneden efter kvartalets udløb. Forfaldsdatoerne er efter gældende regler: den 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Forfaldsdatoerne forventes fremover at være den 1. februar, 1. maj, 1. august og 1. november.

Eksempel 2:

En funktionær, som får ferie med løn, fratræder den 31. maj. I henhold til den gældende § 23, stk. 6, forfalder feriegodtgørelsen til betaling den 1. juni med sidste rettidige betaling den 10. juni. Forfaldsdatoen forventes fremover at være den 1. juli.

Sidste rettidige betalingsdag fastsættes også i en bekendtgørelse.

At forfaldsdatoen bliver ca. 20 - 30 dage senere kan få betydning for de funktionærer, der fratræder umiddelbart før afholdelse af deres ferie. I forhold til eksempel 2 kan lønmodtageren have planlagt at holde ferie fra den 15. juni. Feriepengene vil ikke være forfaldet til betaling på tidspunktet for feriens begyndelse, og lønmodtageren vil som følge heraf ikke have feriegodtgørelse til rådighed ved feriens begyndelse.

Hvis det viser sig at blive et betydeligt problem for lønmodtagerne at få adgang til deres feriegodtgørelse ved feriens begyndelse, kan denne problemstilling løses ved, at direktøren for Pensionsstyrelsen indenfor den allerede gældende § 33, stk. 3, fastsætter regler om, at arbejdsgiveren efter fratræden, men før sidste rettidige betalingsdag skal udbetale løn under ferie.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at ændringerne i ferieloven skal træde i kraft den 1. maj 2011. Det betyder, at forfaldstidspunktet ikke vil fremgå af ferieloven fra ikrafttrædelsestidspunktet. I perioden fra ikrafttrædelsestidspunktet til overgangen til indberetning af ferie til indkomstregistret, forventes det, at der i bekendtgørelsesform vil blive fastsat regler om, at forfaldstidspunktet for feriegodtgørelse fortsat vil være den 1. i måneden efter fratrædelsestidspunktet for de lønmodtagere, der får løn under ferie. Det er ikke nødvendigt at fastsætte forfaldstidspunkt for feriegodtgørelse for de lønmodtagere, der ikke får ferie med løn, da forfaldstidspunkt for disse betalinger allerede fremgår af den gældende bekendtgørelse om ferie. Det vil sige den 1. i måneden efter kvartalets udløb.

Til nr. 17

Det følger af lovens § 33, stk. 3, at direktøren for Pensionsstyrelsen fastsætter regler om udbetaling af feriegodtgørelse i forbindelse med, at ferien holdes. Det følger af forarbejderne til lov nr. 396 af 31. maj 2000 til § 33, at denne bestemmelse giver direktøren for Pensionsstyrelsen hjemmel til at fastsætte de nærmere regler om FerieKontos udbetaling af feriegodtgørelse til lønmodtageren, når ferien holdes.

Direktøren for Pensionsstyrelsen kan således ifølge forarbejderne fastsætte regler om udbetaling af feriepenge fra FerieKonto, men har ikke beføjelse til at fastsætte regler om udbetaling af feriepenge fra en feriekortordning omfattet af § 31, stk. 1. Det vil sige feriekortordninger, som er baseret på en kollektiv overenskomst, der regulerer, hvordan feriegodtgørelsen skal håndteres, når det ikke sker via FerieKonto-systemet. Som oftest beholder arbejdsgiveren feriegodtgørelsen i virksomheden, indtil lønmodtageren holder ferie.

En lønmodtager, der optjener feriegodtgørelse, får udbetalt feriegodtgørelsen af arbejdsgiveren, når ferien holdes. Ved årets udgang får lønmodtageren et feriekort.

Når en lønmodtager fratræder, udsteder arbejdsgiveren ligeledes et feriekort til lønmodtageren.

Modtager en lønmodtager offentlige ydelser på ferietidspunktet, skal feriekortet attesteres af en arbejdsløshedskasse, hvis lønmodtageren modtager en ydelse fra en a-kasse, eller en kommune, hvis lønmodtageren modtager en ydelse fra kommunen. Tilsvarende skal kommunen i andre situationer attestere feriekortet, medmindre vedkommende er lønmodtager, selvstændig eller værnepligtig. Disse regler fremgår af § 1 nr. 1, i bekendtgørelse nr. 156 af 25. februar 2009 om ændring af bekendtgørelse om ferie.

Det foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om udbetaling af feriepenge fra en feriekortordning.

Hjemlen forventes at blive anvendt til at fastsætte regler, om at en aftale i en kollektiv overenskomst om ophævelse af en arbejdsløshedskasses eller en kommunes attestation af en ledig lønmodtagerens feriekort kun kan indgås, hvis der er betryggende sikkerhed for, at lønmodtageren ikke modtager offentlige ydelser i ferieperioden. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.

Til nr. 18

Efter de gældende regler har lønmodtageren to muligheder for at søge om udbetaling af feriepenge efter ferieårets udløb for ferie, som er holdt i et ansættelsesforhold.

Lønmodtageren kan for det første få feriepengene udbetalt i op til 3 år efter ferieårets udløb, jf. § 34, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie. Der gælder ikke en beløbsgrænse efter denne regel.

Den anden mulighed følger af lovens § 34 b, stk. 1, hvorefter lønmodtageren efter ferieårets udløb kan søge om at få beløb under 3.000 kr. efter skat og arbejdsmarkedsbidrag udbetalt ved på en blanket at erklære, at ferien er holdt i et ansættelsesforhold.

Det foreslås at ophæve § 34 b, stk. 1, da bestemmelsen er overflødig, idet muligheden for at få feriepenge for afholdt ferie udbetalt efter ferieårets udløb allerede følger af § 34 i bekendtgørelse nr. 1285 af 14. december 2004 om ferie.

Ændringsforslaget er et bidrag til den samlede forenkling af reglerne om udbetaling af uhævede feriepenge efter ferieårets udløb efter ferielovens kap. 5 a.

Til nr. 19

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse af § 34 b, stk. 1.

Til nr. 20 og 21

Efter gældende regler udbetaler arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, uhævede feriepenge ved ferieårets udløb efter anmodning fra lønmodtageren, hvis ferien er holdt, hvis ferien er optjent i et ophørt ansættelsesforhold, eller hvis ferien stammer fra den 5. ferieuge, jf. § 34 b, stk. 2 og 3.

Af bekendtgørelsen samt forarbejderne til lov nr. 1200 af 27. december 2003 om ferie fremgår det, at der ikke kan ske udbetaling af feriepenge, der stammer fra et ophørt ansættelsesforhold samtidig med, at der udbetales feriepenge, som er optjent ud over 4 uger.

Dette foreslås ændret, således at det fremover vil fremgå af loven, at en lønmodtager både kan få udbetalt beløb, der vedrører et ophørt ansættelsesforhold og beløb, som stammer fra den 5. ferieuge.

Til nr. 22, 23 og 24

De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af den foreslåede ophævelse af § 34 b, stk. 1.

Til nr. 25 (§ 35)

Til stk. 1

I den nugældende ferielov gælder der to regelsæt for forældelse af feriepenge. Den ene forældelsesregel handler om, at lønmodtageren mister retten til feriepenge, der ikke er anerkendt eller indbetalt, hvis lønmodtageren ikke rejser kravet over for arbejdsgiveren senest den 30. september efter ferieårets udløb, jf. § 35. Hvis arbejdsgiveren ikke efterkommer kravet, forældes kravet på feriepengene, medmindre lønmodtageren senest den 30. november efter ferieårets udløb søger kravet gennemført.

Hvis feriepengene derimod er indbetalt eller anerkendt, så forældes feriepengene 3 år efter ferieårets udløb, jf. § 41, stk. 2. 2. pkt.

Det foreslås at ophæve forældelsen mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren. Lønmodtagerens krav på feriegodtgørelse, ferie med løn og ferietillæg forældes således først efter den gældende 3 årige forældelsesregel.

Afbrydelse af forældelsen sker herefter ved, at lønmodtageren inden 3 år efter ferieårets udløb retter henvendelse til feriefonden, hvortil feriepengene er indbetalt, hvis lønmodtageren har holdt ferien i det rigtige ferieår. Reglen om, at lønmodtageren skal rette henvendelse til fonden, er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde efter § 44, stk. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 32 til § 44, stk. 8, 2. pkt., får mulighed for at udbetale feriepengene, hvis ferien er holdt uden Pensionsstyrelsens forudgående godkendelse.

Hvis lønmodtageren ikke har holdt ferien i ferieåret, skal henvendelse ske til Pensionsstyrelsen. Dette kan fx være tilfældet, hvis lønmodtageren har haft en feriehindring i ferieåret, jf. § 38, og lønmodtageren i den forbindelse kan få feriepengene udbetalt.

Hvis feriepengene ikke er indbetalt til hverken Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond, er kravet på feriepengene som udgangspunkt ikke anerkendt. Lønmodtageren skal derfor i første omgang rejse kravet overfor sin arbejdsgiver. Arbejdsgiveren skal herefter udbetale feriepengene til lønmodtageren, hvis lønmodtageren i øvrigt opfylder lovens betingelser for at få feriepengene udbetalt. Hvis betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt, skal arbejdsgiveren afregne feriepengene til enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 36.

Til stk. 2

Hvis arbejdsgiveren derimod ikke efterkommer kravet, skal lønmodtageren inden 3 år efter ferieårets udløb søge kravet gennemført på den i den foreslåede § 35, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, foreskrevne måde. Dvs. enten ved at søge kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse, ved at indgive konkursbegæring eller ved at rette skriftlig henvendelse til Pensionsstyrelsen. Hvis kravet herefter ikke efterkommes, enten fordi politiet opgiver tiltale, eller fordi Pensionsstyrelsen ikke har kompetence til at behandle sagen, eller fordi fagforeningen ikke vil forfølge kravet, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold søge kravet gennemført på anden vis. Det kan illustreres ved følgende eksempler: Opgiver politiet tiltale, kan kravet rejses ved de civile domstole. Hvis Pensionsstyrelsen ikke har kompetence til at behandle sagen, fordi forholdet er omfattet af overenskomst, kan kravet rejses i det fagretlige system. Hvis en fagforening ikke vil rejse kravet, kan kravet rejses ved de civile domstole.

Hvis feriepengene er forældede efter den foreslåede § 35, stk. 2, tilfalder feriepengene Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 36, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26.

Til nr. 26

Ophævelsen af lovens § 36, stk. 1, er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 35. Der henvises til forslagets § 1, nr. 25.

De gældende bestemmelser i § 36, stk. 2 og 3, som med forslaget bliver stk. 1 og 2, forbliver uændrede.

Det har hidtil fulgt af administrativ praksis, at uhævede feriepenge skal afregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond senest den 15. november efter ferieårets afslutning.

Det foreslås i § 36, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, at fastsætte en frist for, hvornår arbejdsgiver eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, senest skal afregne uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller til en privat feriefond. Det foreslås, at fristen sættes til den 15. november, hvilket svarer til de gældende administrativt fastsatte regler.

Det foreslås desuden i § 36, stk. 4, at Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde m.v. får mulighed for at pålægge renter ved manglende eller for sen indbetaling af de uhævede feriepenge. Renterne tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde m.v.

Til nr. 27

Forslaget er redaktionelt, da § 38 kun indeholder et stykke.

Til nr. 28

Forslaget skal ses i forlængelse af forslaget om at ophæve forældelsen af lønmodtagerens krav på feriepenge mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren. Se bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 25.

Til nr. 29

Efter gældende regler skal Arbejdsmarkedets Feriefond og de private feriefonde afregne statskassens andel af de uhævede feriepenge inden for en administrativt fastsat frist.

For at sikre, at de private feriefonde indbetaler statskassens andel, foreslås det, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om, at de private feriefonde m.v. skal betale renter til staten ved manglende eller for sen indbetaling. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.

Til nr. 30

Som følge af forslagets § 1, nr. 31, tilføjes ordene »kontrol med indbetaling af uhævede feriepenge« og »videregivelse« i overskriften til kapitel 7.

Til nr. 31

Til § 43 b

Hvis en lønmodtager ikke holder ferien i ferieåret, eller opfylder lønmodtageren ikke ferielovens regler om udbetaling af feriepenge, uden at ferien er holdt, tilfalder feriepengene Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond og statskassen, jf. den gældende § 36, stk. 2 og 3.

Arbejdsmarkedets Feriefond har efter gældende regler ikke mulighed for at kontrollere, om arbejdsgiveren afregner alle de uhævede feriepenge. For private feriefonde, der er oprettet efter den 1. januar 2005, er det en betingelse for selve oprettelsen af fonden, at arbejdsgiverne giver tilsagn om årligt at ville indsende en blanket med en revisorerklæring om korrekt og rettidig afregning af uhævede feriepenge til fonden.

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Feriefond kan pålægge op til 150 virksomheder om året at indsende en revisorerklæring eller anden dokumentation for, at virksomheden har afregnet alle uhævede feriepenge til fonden.

Såfremt virksomheden på anden vis i tilstrækkeligt omfang kan dokumentere, at feriepengene er afregnet korrekt, kan Arbejdsmarkedets Feriefond ikke kræve en revisorerklæring. I det omfang fonden skønner, at det er nødvendigt med en revisorerklæring, skal fonden betale sædvanlige omkostninger for tilvejebringelsen af erklæringen.

Det foreslås også, at de private feriefonde oprettet før 1. januar 2005 skal have tilsvarende mulighed for kontrol som feriefonde oprettet efter denne dato. Virksomheden skal således indsende samme blanket til fonden, som gælder for fonde oprettet efter 1. januar 2005. Blanketten med revisorerklæringen kan tilvejebringes i forbindelse med revisionen af fondens årsrapport.

Tilsidesættelse af at indsende revisorerklæringer eller anden form for dokumentation for korrekt afregning, til Arbejdsmarkedets Feriefond kan straffes med bøde, jf. forslaget til § 47, stk. 3.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.

Til § 43 c

Efter gældende ret er der ikke hjemmel i ferieloven til, at FerieKonto kan videregive oplysninger om feriedata til arbejdsløshedskasser og kommunale og statslige myndigheder.

FerieKonto registrerer feriegodtgørelse for knap 1 million lønmodtagere årligt. Den feriegodtgørelse, som FerieKonto ikke registrerer, udbetales fra virksomhedernes feriekortordninger. Disse feriekortordninger er ikke registreret centralt, og arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan derfor ikke indhente oplysninger om ferie i disse ordninger.

Det foreslås, at FerieKonto får hjemmel til elektronisk at stille oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til rådighed for arbejdsløshedskasserne og kommunale myndigheder til brug for kontrol med, at der ikke sker uberettiget udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp m.v.

Formålet med lovforslaget er, at arbejdsløshedskasserne og kommunerne kan føre kontrol med, at en lønmodtager ikke uretmæssigt modtager en offentlig ydelse, samtidig med at lønmodtageren holder ferie med feriepenge. Denne kontrol erstatter den kontrol, som arbejdsløshedskasserne og kommunerne udfører ved den hidtidige attestation.

Ved en omstrukturering af Beskæftigelsesministeriet i oktober 2010 er de tilsynsopgaver, der hidtil har været udført af Arbejdsdirektoratet, blevet overført til Pensionsstyrelsen. Det foreslås i den forbindelse, at Pensionsstyrelsen får elektronisk adgang til oplysninger til brug for tilsynet med arbejdsløshedskasserne, jf. forslaget i § 43 c, stk. 1.

Det forventes, at FerieKonto kan videregive oplysninger om, hvor mange feriedage og feriepenge en lønmodtager har optjent, dato for første feriedag, antallet af feriedage, nettobeløb til udbetaling, udbetalingsdato, udbetalingsårsag, ferieår, saldo på dage og beløb pr. ferieår.

Det foreslås i § 43 c, stk. 2, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 1, herunder om udveksling af oplysninger i elektronisk form. Videregivelse af oplysninger vil ske i overensstemmelse med persondatalovens regler herom. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.3. Adgangen til oplysningerne kan ske enten til brug for behandlingen af en konkret sag om udbetaling af en ydelse eller kan ske ved udbetaling af feriepenge for et større antal personer med henblik på registersamkøring som led i en generel kontrol med, om der er udbetalt en ydelse i den periode, hvor feriepengene er udbetalt. Der er ikke i forbindelse med adgangen til FerieKontos data tilsigtet nogen fravigelse af persondatalovens regler. Ved kontrolkørsler, vil samkøringen ske under hensyntagen til de særlige regler i persondatalovgivningen. Myndighederne kan få adgang til oplysninger i FerieKonto i det omfang, det efter en konkret vurdering er nødvendigt og sagligt fx at sikre mod misbrug. Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit 2.3.3.

Endvidere foreslås det i § 43 c, stk. 3, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes og kommunernes betaling for adgangen til oplysninger fra FerieKonto. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 2.3.2.

Til nr. 32 (§ 44)

Til stk. 1

Ændringerne er alene redaktionelle og indebærer ikke ændringer i den nuværende retstilstand.

Til stk. 2

Det følger af § 44, stk. 1, at direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i tvister mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager. Pensionsstyrelsen kan dog ikke behandle en sag, hvis forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst. Modtager Pensionsstyrelsen en sag, har Pensionsstyrelsen ikke hjemmel til at afvise sagen, medmindre forholdet er reguleret ved kollektiv overenskomst.

Det foreslås, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan afvise at træffe afgørelse i tvister, som ikke er egnet til administrativ sagsbehandling.

Direktøren for Pensionsstyrelsen vil i hver enkelt sag foretage en konkret vurdering.

I de sager, som kræver egentlig bevisførelse, vil vurderingen af, om der skal ske afvisning, ske på baggrund af de udsagn og dokumenter, som fremgår af sagen. Hvis det fx fremgår af sagen, at tvisten drejer sig om, hvorvidt lønmodtageren rent faktisk har holdt sin ferie, og arbejdsgiveren påstår, at ferien er holdt, og lønmodtageren påstår, at ferien ikke er holdt, kan det være vanskeligt uden vidneafhøringer at træffe en forsvarlig afgørelse. Det kan fx også fremgå af en sag, at arbejdsgiveren har solgt sin virksomhed til en udenlandsk køber uden for EU-området. I en sådan situation er det vanskeligt at afgøre på hvilket nationalt og/eller internationalt retsgrundlag, sagen skal bedømmes, og hvem der egentlig hæfter for feriepengene.

Hvor feriepengekravet kun er en del af en større helhed, vil vurderingen ske på baggrund af eventuelle stævninger og svarskrifter, som fremgår af sagen. Verserer der således i forvejen en sag mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver, vil Pensionsstyrelsen kunne afvise at behandle sagen, da det vil være naturligt, at hele mellemværendet mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren afgøres ved domstolene.

I sager, som er genstand for forhandling mellem parterne, vil vurderingen ske på baggrund af eventuelle dokumenter i sagen, hvoraf det fremgår, at parterne forsøger at nå frem til en fælles forståelse.

Til stk. 3

Pensionsstyrelsen træffer efter gældende ret afgørelse om, hvorvidt en lønmodtager, der er afskåret fra at holde sin ferie inden ferieårets udløb, kan få feriepengene udbetalt, medmindre der er tale om et forhold, der er reguleret ved kollektiv overenskomst, jf. § 44, stk. 2. Det fremgår desuden af § 4, stk. 3, at i det omfang lovens bestemmelser indgår i en kollektiv overenskomst, indebærer dette, at fortolkning og brud på disse bestemmelser skal afgøres i det fagretlige system. Pensionsstyrelsen træffer også afgørelse i tvister om morarenter, jf. § 44, stk. 3, og i tvister om forældelse og indbetaling af beløb, der er tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde, jf. § 44, stk. 4. Pensionsstyrelsen træffer desuden afgørelse om udbetaling af feriepenge efter § 34 b, stk. 4, eller beløb, der i medfør af § 36 er tilfaldet statskassen, Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. § 44, stk. 5. Endelig træffer Pensionsstyrelsen afgørelse om indbetaling af beløb efter § 37 til Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. § 44, stk. 6.

Det foreslås, at det kun er direktøren for Pensionsstyrelsen og ikke overenskomstparterne, der har afgørelseskompetencen i de nævnte situationer. Pensionsstyrelsen får desuden enekompetence til at træffe afgørelse om optjening af feriedage. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 44, stk. 4, jf. nedenfor.

Til stk. 4

Direktøren for Pensionsstyrelsen har efter gældende regler ikke en klar hjemmel til at træffe afgørelse i sager, hvor lønmodtageren og arbejdsgiveren efter aftale omgår reglerne om optjening af ferie ved at nedskrive antallet af optjente feriedage. Det skyldes, at der ikke er en tvist mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren, jf. § 44, stk. 1.

Ikke alene er der tale om en omgåelse af ferielovens regler, men det vil desuden medføre risiko for dobbeltforsørgelse, da lønmodtageren vil kunne få udbetalt offentlige ydelser på et tidligere tidspunkt.

Eksempel: Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, som har optjent 25 feriedage, aftaler med sin tidligere arbejdsgiver, at antallet af feriedage kun er 5. Den ledige melder herefter ferie i arbejdsløshedskassen og får udbetalt hele sin feriegodtgørelse ved kun at få fradrag for 5 dage.

Det foreslås derfor, at direktøren for Pensionsstyrelsen får en hjemmel i ferieloven til at træffe afgørelse om antallet af optjente feriedage, uanset om der er en tvist mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, og uanset om lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst. Overenskomstparterne skal således ikke kunne træffe afgørelser i sager, som vedrører offentlige midler.

En arbejdsløshedskasse eller en kommune vil herefter fx kunne rette henvendelse til Pensionsstyrelsen og få en afgørelse om, hvor mange dage lønmodtageren har optjent efter ferieloven.

Pensionsstyrelsen træffer også tilsvarende afgørelse, hvis Pensionsstyrelsen på anden måde får kendskab til, at en lønmodtager og en arbejdsgiver har indgået aftale om nedskrivning af feriedage. Dette kunne fx være tilfældet i forbindelse med Pensionsstyrelsens tilsyn med arbejdsløshedskasserne.

Til stk. 5

Direktøren for Pensionsstyrelsen skal efter gældende regler træffe afgørelse om udbetaling af uhævede feriepenge, når feriepengene er tilfaldet enten Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond m.v.

Hvis lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst, som indeholder regler om feriehindringer, har direktøren for Pensionsstyrelsen ikke kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt lønmodtageren har haft en feriehindring efter overenskomsten. Overenskomstens parter skal derfor først blive enige om, hvorvidt lønmodtageren har haft en feriehindring efter overenskomstens regler, før direktøren for Pensionsstyrelsen kan godkende udbetalingen.

Samtidig er det direktøren for Pensionsstyrelsen, der fastsætter regler for, hvad der er feriehindringer efter ferieloven. Reglerne kan ikke fraviges ved overenskomst. Selvom overenskomstens parter er enige om, at fx travlhed er en feriehindring efter overenskomsten, godkender direktøren for Pensionsstyrelsen ikke udbetalingen, da travlhed på arbejdspladsen ikke er en feriehindring efter ferieloven.

Det foreslås derfor, at alene direktøren for Pensionsstyrelsen har kompetencen til at træffe afgørelse om udbetaling fra Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond m.v., uanset om lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst eller ej. Ændringen medfører samtidig en mere smidig sagsbehandling for lønmodtageren.

Til stk. 6

Som følge af, at forslaget giver mulighed for at pålægge morarenter ikke alene ved for sen indbetaling af feriegodtgørelse til FerieKonto, men også ved for sen afregning til fondene og ved for sen afregning til staten, forslås det, at direktøren for Pensionsstyrelsen også kan træffe afgørelse i tvister om disse morarenter. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 26 til § 36, stk. 4, og nr. 29.

Til stk. 7 og 9.

Der er ikke foreslået indholdsmæssige ændringer i § 44, stk. 4 og 6, som med forslaget bliver stk. 7 og 9.

Til stk. 8, 1. pkt.

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget om ophævelse af § 34 b, stk. 1. Se bemærkninger til forslagets § 1, nr. 18.

Til stk. 8, 2. pkt.

Det følger af lovens § 44, stk. 5, at direktøren for Pensionsstyrelsen træffer afgørelse om udbetaling af feriepenge, der er tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond eller de private feriefonde. Dette sker, hvis lønmodtageren enten har holdt ferien i ferieåret, hvis lønmodtageren har haft en feriehindring i ferieåret, eller hvis lønmodtageren i øvrigt opfylder betingelserne for at få feriepengene udbetalt.

Det foreslås, at en lønmodtager skal henvende sig til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond for at få sine uhævede feriepenge udbetalt, hvis lønmodtageren har holdt sin ferie i ferieåret. Pensionsstyrelsen skal således ikke længere godkende, at fonden skal udbetale feriepengene. Herved får lønmodtageren lettere ved at få sine uhævede feriepenge udbetalt, når pengene først er indbetalt til fonden. Hvis lønmodtageren derimod har haft en feriehindring i ferieåret, skal Pensionsstyrelsen fortsat godkende udbetalingen. Som noget nyt gælder dette, uanset om lønmodtageren er omfattet af en overenskomst. Udbetalinger på andet grundlag skal fortsat også godkendes af Pensionsstyrelsen. Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger afsnit 2.12.

Til stk. 8, 3. pkt.

Det følger af praksis, at hvis en arbejdsgiver ved en fejl indbetaler et beløb til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, skal arbejdsgiveren anmode om at få tilbageført feriepengene ved at erklære, at pengene er blevet indbetalt ved en fejl. Fonden skal herefter anmode om at få statsandelen af de uhævede feriepenge tilbageført.

Forslaget i § 44, stk. 8, 3. pkt., giver fonden en klar hjemmel til at tilbageføre fejlafregnede feriepenge.

Til stk. 8, 4. pkt.

Bestemmelsen giver mulighed for, at lønmodtageren eller fonden kan indbringe sagen for Pensionsstyrelsen, hvis der er en tvist mellem lønmodtageren og fonden om udbetalingen af feriepengene fra fonden. Bestemmelsen giver samtidig mulighed for, at enten arbejdsgiveren eller fonden i tvister kan indbringe spørgsmål om tilbageføring af feriepenge for Pensionsstyrelsen.

Til stk. 10

Private feriefonde er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår tilsynet med fondene. Baggrunden for, at fondsmyndigheden i medfør af § 1 i lov om fonde og visse foreninger har tilladt, at Pensionsstyrelsen fører tilsyn med feriefondene er, at Pensionsstyrelsen har ansvaret for ferieloven og administrationen heraf, og derfor bedre er i stand til at sikre, at midler, der stammer fra forældede og uhævede feriepenge, anvendes til ferieformål. Derimod er det Civilstyrelsen som fondsmyndighed, der skal godkende oprettelsen af en fond og dennes vedtægter. Pensionsstyrelsen fører bl.a. tilsyn med, at de forældede og uhævede feriepenge, der ikke tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond, men private feriefonde, kun bruges til ferieformål for de begunstigede i feriefondenes vedtægter.

Grunden til, at man har valgt, at uhævede og forældede feriepenge indbetales til en fond er, at denne konstruktion bedst muligt sikrer uafhængighed mellem fx virksomheden eller kommunen, der indbetaler feriepengene til fonden, og fonden, således at fondens bestyrelse kun skal varetage fondens formål i henhold til loven og vedtægterne.

I nogle få tilfælde har det vist sig overordentligt vanskeligt eller umuligt at få fondens bestyrelse til at indsende relevant materiale, således at der kan føres betryggende tilsyn med anvendelsen af midlerne. I disse tilfælde er praksis at fratage fondene muligheden for at modtage yderligere midler.

Det foreslås, at Pensionsstyrelsen i disse tilfælde også skal kunne træffe afgørelse om, at allerede modtagne midler skal afregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond, som ville have været rette modtager af pengene, hvis der ikke var givet særlig tilladelse til, at den private fond kunne modtage de forældede og uhævede feriepenge. Udover, at bestemmelsen har et præventivt formål, skal bestemmelsen også beskytte de midler, som - hvis tilladelse ikke var givet til den private feriefond - skulle være tilfaldet Arbejdsmarkedets Feriefond, mod anvendelse i strid med det af Pensionsstyrelsen godkendte formål. Det skal bemærkes, at mindre indgribende foranstaltninger skal overvejes, før der træffes afgørelse om, at en privat feriefonds midler skal afregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond, og at indgrebet i formuen kun rent undtagelsesvist vil komme på tale. Pensionsstyrelsen vil i øvrigt skulle følge de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelserne om partshøring m.v. i forvaltningsloven, forinden der træffes afgørelse om inddragelse af en fonds formue. Pensionsstyrelsen vil i givet fald gøre fonden opmærksom på konsekvenserne af, at Pensionsstyrelsen afgørelser ikke efterleves. Reglen vil kun finde anvendelse fremadrettet dvs. for overtrædelser, der er sket efter lovens ikrafttræden. I tilfælde af, at en medarbejder før afgørelsen om, at feriefondens midler skal afregnes til Arbejdsmarkedets Feriefond har fået tilsagn om at anvende en feriefacilitet igennem den private feriefond, og dette som følge af indgrebet ikke er muligt, forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Feriefond overtager forpligtelsen til at stille feriefaciliteten til rådighed i forbindelse med, at midlerne overtages af Arbejdsmarkedets Feriefond.

Til stk. 11

Som følge af, at Pensionsstyrelsen får en udvidet kompetence, jf. forslaget til § 44, stk. 3 og 4, kan Pensionsstyrelsen også delegere denne kompetence til FerieKonto.

Til nr. 33

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af forslaget om at indsætte 3 nye stykker i § 44.

Til nr. 34

Private feriefonde er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger for så vidt angår tilsynet med fondene. Baggrunden for, at fondsmyndigheden i medfør af § 1 i lov om fonde og visse foreninger har tilladt, at Pensionsstyrelsen fører tilsyn med feriefondene er, at Pensionsstyrelsen har ansvaret for ferieloven og administrationen heraf og derfor bedre er i stand til at sikre, at midler, der stammer fra forældede og uhævede feriepenge, anvendes til ferieformål. Derimod er det Civilstyrelsen som fondsmyndighed, der skal godkende oprettelsen af en fond og dennes vedtægter. Civilstyrelsens afgørelser kan imidlertid ikke påklages til anden administrativ myndighed. Det har ikke været hensigten, at ferieloven skulle give de private feriefonde m.v. en bedre retsstilling end den, der følger af fondsloven. Hertil kommer, at det ikke er hensigtsmæssigt, at arbejdsmarkedets parter gennem Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan træffe afgørelser af fondsretlig karakter. På denne baggrund foreslås det, at afgørelser truffet af direktøren for Pensionsstyrelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Forslaget indebærer derfor, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke har kompetence til at behandle klager over direktøren for Pensionsstyrelsens afgørelser efter forslagene i § 44, stk. 10.

Til nr. 35.

Som følge af forslagets § 1, nr. 31 til § 43 b, stk. 1, kan Arbejdsmarkedets Feriefond pålægge op til 150 virksomheder at indsende revisorerklæring eller anden dokumentation for korrekt afregning af uhævet feriegodtgørelse, ferie med løn og ferietillæg. For at sikre, at arbejdsgiveren efterkommer pålægget, skal det være muligt at pålægge bødestraf. Bestemmelsen har derfor et præventivt hensyn.

Til § 2

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. administrerer arbejdsløshedskasserne reglerne om blandt andet arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, og arbejdsløshedskasserne skal i den forbindelse sørge for, at der ikke uberettiget udbetales dagpenge eller efterløn for perioder, hvor modtageren oppebærer en anden ydelse.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne kan få adgang til oplysninger fra FerieKonto om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge vedrørende egne medlemmer. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 31, til § 43 c, hvorefter der etableres hjemmel til, at FerieKonto kan stille oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til rådighed for arbejdsløshedskasserne og kommunerne til brug for kontrol med, at der ikke sker fejludbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp mv.

Arbejdsløshedskasserne får adgang til oplysningerne til brug for behandlingen af en konkret sag om udbetaling af en ydelse, fx arbejdsløshedsdagpenge. Arbejdsløshedskasserne får endvidere adgang til oplysninger om udbetaling af feriepenge for et større antal personer med henblik på registersamkøring som led i en generel kontrol med, om der er udbetalt en ydelse i den periode, hvor feriepengene er udbetalt.

Ved videregivelse af oplysninger til en arbejdsløshedskasse, kan der kun videregives oplysninger vedrørende arbejdsløshedskassens egne medlemmer.

Det foreslås, at arbejdsløshedskasserne får pligt til at anvende den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed ved adgangen til oplysningerne. Denne pligt til at anvende FerieKontos elektroniske adgang udelukker ikke, at arbejdsløshedskassen kan anmode borgeren om at oplyse om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, afholdt ferie og udbetaling af feriepenge.

Desuden foreslås det, at de oplysninger, som arbejdsløshedskasserne får adgang til, undergives tavshedspligt og omfattes af straffelovens §§ 152 og 152 c-f. Forslaget skyldes, at arbejdsløshedskasserne ikke direkte er omfattet af reglerne om tavshedspligt i forvaltningsloven og straffeloven.

Det foreslås også, at Pensionsstyrelsen får elektronisk adgang til at indhente oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, afholdt ferie og udbetaling af feriepenge til brug for tilsynet med arbejdsløshedskasserne.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 11 a)

Efter de gældende regler kan kommunerne uden indhentelse af samtykke indhente oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, hos blandt andet andre myndigheder. Dette omfatter også optjente feriepenge.

Det foreslås, at denne adgang udvides til generelt at omfatte ferieforhold. Med ferieforhold skal forstås optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge.

Til nr. 2. (§ 11 a)

Det foreslås, at ved adgangen til oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge, skal kommunerne anvende den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med nærværende lovforslags § 1, nr. 31, til 43 c, hvorefter der etableres hjemmel til, at FerieKonto kan stille oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til rådighed for arbejdsløshedskasserne og kommunerne til brug for kontrol med, at der ikke sker fejludbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp m.v.

Kommunerne får adgang til oplysningerne til brug for behandlingen af en konkret sag om udbetaling af en ydelse, fx kontanthjælp. Kommunerne får endvidere adgang til oplysninger om udbetaling af feriepenge for et større antal personer med henblik på registersamkøring som led i en generel kontrol med, om der er udbetalt en ydelse i den periode, hvor feriepengene er udbetalt.

Forslaget indebærer, at kommunerne ikke kan kræve oplysningerne videregivet fra FerieKonto på anden måde, fx på papir. Pligten til at få adgang til oplysninger fra FerieKonto om udbetaling af feriepenge m.v. via FerieKontos digitale adgang udelukker ikke, at kommunen kan anmode borgeren om at oplyse om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge.

Til nr. 3. (§ 11 a)

Efter den gældende § 11 a, stk. 4, kan kommunerne få terminaladgang til de nødvendige oplysninger, som nævnt i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1 og 2, i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne, som nævnt i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1 eller 2, findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne derfra.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 11 a, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 3, nr. 2, for at præcisere, at adgang til oplysninger om ferieforhold skal ske via den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed.

Til nr. 4 (§ 11 c)

I lovforslagets § 2, nr. 2, er det foreslået at indsætte et nyt stykke efter § 11 a, stk. 3, og som følge heraf bliver de gældende stk. 4 og 5, til stk. 5 og 6. Henvisningen i § 11 c, stk. 1, til § 11 a, stk. 5, konsekvensændres som følge heraf.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2011.

Til stk. 2

Det foreslås, at ændringen i § 16, stk. 2, først finder anvendelse på fritstillinger, som arbejdsgiveren har givet efter 1. maj 2011. En arbejdsgiver, som før dette tidspunkt har fritstillet lønmodtageren, kan derfor anse ferien for afholdt i samme omfang som efter gældende regler, da fritstillingen må anses for givet i tillid til de eksisterende regler. Til indholdet af bestemmelsen henvises til bemærkninger til § 1, nr. 2. Bestemmelsen kommer således til at gælde for feriepenge, der er optjent tidligst i 2010, og som skal anvendes i ferieåret, som begynder den 1. maj 2011 og slutter den 30. april 2012.

Til stk. 3

Det foreslås, at ændringen i § 19, stk. 1, kommer til at finde anvendelse på feriepenge, der er optjent i 2010, og som skal anvendes i 2011/2012. Aftaler om overførsel af ferie kan efter gældende regler indgås indtil ferieårets afslutning den 30. april. Med lovforslaget rykkes fristen til at indgå aftaler om overførsel af ferie til den 30. september efter ferieårets udløb, jf. § 1, nr. 5. Bestemmelsen finder således anvendelse for aftaler vedrørende optjeningsåret 2010, der indgås senest den 30. september 2012. Dette er begrundet i, at overenskomstparterne skal have mulighed for at indrette overenskomsterne til den nye retstilstand.

Til stk. 4

Det foreslås, at ændringen i § 19, stk. 2 og 3, finder anvendelse for optjeningsåret 2009 og frem. Det præciseres således, at arbejdsgiveren og lønmodtageren kan indgå aftale om overførsel, selvom ferieåret 2010/2011 teknisk set er udløbet på ikrafttrædelsestidspunktet. Reglen er en udvidelse af perioden, hvor der kan aftales overførsel af ferie. Bestemmelsen betyder således alene, at udvidelsen finder anvendelse for ferieåret, der udløber ved lovens ikrafttræden.

Til stk. 5

Det foreslås, at ophævelsen af forældelsen i den gældende § 35 mellem lønmodtager og arbejdsgiver finder anvendelse på feriepenge optjent i 2009 eller senere. Lønmodtagerens krav på feriepenge forældes herefter først efter udløbet af den 3 årige forældelse. Feriepenge til brug i ferieåret 2010/2011, som ikke er gjort gældende overfor arbejdsgiveren bliver således først forældede efter ferieårets udløb den 30. april 2014.

Feriepenge, som på ikrafttrædelsestidspunktet allerede er forældet mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren, forbliver derfor forældede.

Til stk. 6

Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Feriefonds mulighed for at kunne pålægge en virksomhed at indsende revisorerklæring finder anvendelse for uhævede feriepenge, som er optjent i 2010 til brug i ferieåret 2011/2012. Såfremt lønmodtageren ikke har holdt ferien og i øvrigt ikke kan få udbetalt feriepengene, skal feriepengene vedrørende optjeningsåret 2010 afregnes efter 30. september 2012. Først herefter vil Arbejdsmarkedets Feriefond kunne udføre deres kontrol. Tilsvarende gælder for de private feriefonde, jf. § 36, stk. 2. Arbejdsgiverne skal herefter først indsende revisorerklæring efter 30. september 2012.

Bilag 1