Fremsat den 12. november 2009 af
kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech)
Forslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om
anmeldelse af fødsler og dødsfald
(Anmeldelsespligt ved fødsler og
dødsfald)
§ 1
I lov nr. 225 af 31. maj 1968 om anmeldelse af
fødsler og dødsfald som ændret ved
§ 12 i lov nr. 279 af 26. maj 1976 og lov nr. 235 af 2.
april 1997, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1 ændres
»folkekirkens ministerialbøger« til: »Den
elektroniske Kirkebog og CPR«.
2. § 2 affattes således:
Ȥ 2. Anmeldelse af
fødsel skal foretages af en jordemoder, der har medvirket
ved fødslen. Såfremt en jordemoder ikke har medvirket,
påhviler anmeldelsespligten den eller dem, der har
forældremyndigheden.
Stk. 2. Findes der
ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1, der er i stand til at
foretage anmeldelsen, skal denne foretages af tilstedeværende
personer over 18 år, der hører til den fødendes
husstand, eller hos hvem den pågældende har ophold.
Stk. 3. Har
fødslen fundet sted om bord på et skib eller i et
luftfartøj, skal anmeldelsen foretages af skibets eller
luftfartøjets fører eller dennes stedfortræder,
såfremt ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1 og 2 er
til stede eller er i stand til at foretage anmeldelsen.
Stk. 4. Den
læge, der udfærdiger dødsattesten, skal anmelde
dødsfaldet gennem sundhedsvæsenets it-systemer.
3. I
§ 3 ændres
»ministerialbogsføreren« til:
»folkekirkens personregisterfører«.
§ 2
Loven træder i kraft
den 1. oktober 2010.
§ 3
Loven gælder ikke for
de sønderjyske landsdele, Færøerne og
Grønland.«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og
hovedindhold
Formålet med lovforslaget er at forenkle borgernes og
myndighedernes opgaver i forbindelse med anmeldelse af
fødsler og dødsfald.
Med lovforslaget ændres ikke på det forhold, at
ansvaret for personregistreringen påhviler folkekirken
1). Ligeledes vil
ansvarsfordelingen i forbindelse med navngivningen være som
hidtil.
Som en mindre del af lovændringen foreslås
terminologien i forhold til enkelte udtryk i loven ført
ajour, således at folkekirkens ministerialbøger
erstattes af Den elektroniske Kirkebog og CPR og
ministerialbogsfører erstattes af folkekirkens
personregisterfører.
I 1968 skete den civile personregistrering via papirbaserede
ministerialbøger, men med indførelsen af den
elektroniske registreringsløsning i 2002/2003 registreres
oplysninger af civil karakter i CPR, og dermed ikke i folkekirkens
elektroniske kirkebog. Her registreres kun oplysninger
vedrørende kirkelige handlinger for medlemmer af
folkekirken.
På personregistreringsområdet har der siden 2004
været overvejelser vedrørende udvikling af
elektroniske selvbetjeningsløsninger som et alternativ til
personligt fremmøde eller fremsendelse af dokumenter med
almindelig post. Kirkeministeriet har i perioden været i
løbende dialog med Finansministeriet om områder i
personregistreringen, der med fordel kan effektiviseres, bl.a. ved
digitalisering.
Disse overvejelser er bl.a. mundet ud i, at det siden 1. maj
2007 har været muligt for borgerne at indsende deres digitalt
signerede anmeldelser via internettet på
www.personregistrering.dk.
Den nuværende løsning giver mulighed for at
fødselsanmelde, afgive omsorgs- og ansvarserklæring,
navngive, ændre navn, bestille attester, samt se, hvilke
oplysninger der er registreret om borgeren selv i Den elektroniske
Kirkebog og CPR.
Erfaringer med den digitalt baserede personregistrering og den
rivende udvikling, der har været med hensyn til befolkningens
anvendelse af internettet, har imidlertid gjort det interessant at
se på en yderligere digitalisering af
personregistreringen.
Begrundelsen for at fortsætte digitaliseringen er dels
et ønske om at forenkle og effektivisere arbejdsgangene til
gavn for borgere, myndigheder og personregisterførere og
dels at leve op til regeringens overordnede planer om et digitalt
Danmark, som er udmøntet i digitaliseringsstrategien
»Mod bedre digital service, øget effektivisering og
stærkere samarbejde« (Regeringen, KL og Danske
Regioner, 2007).
I 2007-08 har Kirkeministeriet analyseret hele
personregistreringsområdet med henblik på at udarbejde
en plan for, hvordan personregistreringen samlet set kan
effektiviseres. Analysen indeholder forslag til ændringer i
regler, arbejdsprocesser og it-systemer, som lægger op til,
at myndighederne - hvor det er muligt - kommunikerer digitalt og
anvender det fælles CPR-system.
Målsætningen er at erstatte manuelle
arbejdsrutiner med digitale processer, herunder at indføre
selvbetjening, hvor det er muligt.
Tilbud til borgerne om selv at foretage deres registrering via
www.personregistrering.dk eller www.borger.dk, og til andre
myndigheder om at kommunikere elektronisk med Den elektroniske
Kirkebog og CPR fra deres egne systemer indgår derfor i de
nærmeste års udviklingsplaner.
Udviklingsplanerne omfatter en omlægning af
fødselsanmeldelsen, således at der i hele landet kun
modtages indrapportering digitalt fra sygehusenes
jordemødre. Det giver forældre en lettelse.
Desuden omfatter udviklingsplanerne en omlægning af
dødsanmeldelsen, således at de nuværende
arbejdsgange, baseret på papirblanketten »Anmeldelse af
dødsfald og anmodning om begravelse eller
ligbrænding«, opdeles i en registrering af
dødsfaldet i CPR henholdsvis en ekspedition af en aftale om
tid og sted og af en aftale om, hvorvidt der skal være
borgerlig eller kirkelig begravelse, samt om der skal ske
jordfæstelse eller ligbrænding.
Endvidere omfatter udviklingsplanerne en automatisk behandling
af borgernes digitale anmeldelser og ansøgninger, når
disse omhandler forhold, der maskinelt kan godkendes, og hvor
manuel sagsbehandling ikke i sig selv er værdiskabende. For
eksempel kan det maskinelle regelsæt indrettes således,
at navngivning med et navn, der står på
Familiestyrelsens liste over godkendte fornavne kan resultere i, at
navngivningen umiddelbart falder på plads i Den elektroniske
Kirkebog og CPR.
Endelig omfatter udviklingsplanerne en indførelse af et
enklere attestsystem hvor attester primært udstedes i de
særlige tilfælde, hvor de skal anvendes i udlandet. Men
derimod ikke til brug for offentlige myndigheders behandling af en
ansøgning om pas eller udstedelse af kørekort m.m.,
hvor den offentlige myndighed - ved opslag i CPR - selv kan
verificere de afgivne oplysninger.
2. Gældende ret
De gældende regler er fastsat i lov nr. 225 af 31. maj
1968 om anmeldelse af fødsler og dødsfald. I
medfør af lovens § 4 og § 5,
stk. 2, er udstedt bekendtgørelse nr. 392 af 26. april
2007 om anmeldelse af fødsler og dødsfald.
For de sønderjyske landsdele er de gældende
regler fastsat i lov nr. 258 af 28. juni 1920 om indførelse
af dansk personret, familieret og arveret i de sønderjyske
landsdele samt i bekendtgørelse nr. 572 af 22. november 1977
om anmeldelse af fødsel, navn og dødsfald i de
sønderjyske landsdele.
Hvis et barn er født på et sygehus,
fødeklinik eller lignende, udtager jordemoderen efter
fødslen barnets personnummer fra CPR. Herefter
udfærdiger jordemoderen en institutionsanmeldelse af
fødslen, som sendes til personregisterføreren i
moderens bopælssogn, eller bopælskommune for så
vidt angår de sønderjyske landsdele.
Herudover har forældrene, eller moderen hvis barnet er
født udenfor ægteskab, en selvstændig pligt til
at foretage anmeldelse af fødslen til folkekirkens
personregisterfører i bopælssognet. Dette gælder
dog ikke i de sønderjyske landsdele, hvor forældrene,
eller moderen hvis barnet er født udenfor ægteskab,
kun har pligt til at anmelde fødslen, hvis dette ikke
gøres af en jordemoder.
Uden for Sønderjylland sker der således en
dobbelt anmeldelse, idet både forældre og sygehuse
indberetter de fødsler, der finder sted på et sygehus
til personregisterføreren.
Ved dødsfald skal afdødes samlevende
ægtefælle, børn over 18 år, eller
forældre, i nævnte rækkefølge, anmelde
dødsfaldet til begravelsesmyndigheden i afdødes
bopælssogn.
Personregisterføreren registrerer herefter
dødsfaldet. I Sønderjylland videresender
begravelsesmyndigheden dødsanmeldelsen til kommunens
personregister, der så foretager registreringen af
dødsfaldet.
Samtidig med dødsanmeldelsen skal de
pårørende afgive en anmodning om begravelse eller
ligbrænding.
3. Lovforslagets indhold
3.1 Fødsler
Der finder ca. 63.000 fødsler sted i Danmark om
året. Heraf finder ca. 60.000 sted på et sygehus eller
hospital.
I alle tilfælde hvor fødsler sker på
sygehus - bortset fra fødsler i de sønderjyske
landsdele - sker der med den nuværende retstilstand
således en dobbelt anmeldelse.
Der er ingen væsentlig forskel på oplysningerne i
jordemoderens anmeldelse og forældrenes anmeldelse, og
folkekirkens personregisterfører har derfor ikke noget behov
for at få anmeldelsen fra flere sider.
Jordemødrene har også nu anmeldelsespligt,
når de medvirker ved hjemmefødsler. Denne kan
gøres elektronisk, så en skelnen mellem
hjemmefødsler og fødsler på sygehus er derfor
unødvendig. Der skal blot skelnes mellem fødsler,
hvor en jordemoder medvirker og dem, hvor ingen jordemoder
medvirker.
Det er på baggrund heraf unødvendigt at
opretholde en selvstændig pligt for forældrene, eller
moderen hvis barnet er født udenfor ægteskab, til at
anmelde deres barns fødsel til folkekirkens
personregisterfører, når der samtidig foretages
anmeldelse fra jordemoderens side. Derfor foreslås denne
pligt afskaffet, mens den skal bibeholdes i de tilfælde, hvor
der ikke foretages anmeldelse fra anden side.
En vedtagelse vil betyde en lettelse for forældrene, og
samtidig vil reglerne for, hvem der skal foretage anmeldelse af
fødsler, blive ens for hele landet.
Det foreslås derfor at afskaffe forældrenes, eller
moderens hvis barnet er født udenfor ægteskab, pligt
til at foretage fødselsanmeldelse, hvis barnet er
født på et sygehus.
I lovforslaget lægges der endvidere op til, at udtrykket
forældre og moderen erstattes af
forældremyndighedsindehaveren eller, hvis der er fælles
forældremyndighed, forældremyndighedsindehaverne,
hvilke er mere præcise udtryk for, hvem ansvaret kan
påhvile.
Der er allerede nu mulighed for elektronisk
fødselsanmeldelse til CPR for sygehusene. Kirkeministeriet
har udviklet en webservice i samarbejde med Region Syddanmark, og
systemet afprøves på flere sygehuse i regionen. Hvis
alle regionerne implementerer den funktionalitet, der
understøtter, at jordemoderen kan indgive sin anmeldelse
elektronisk, forenkles jordemoderens opgaver med hensyn til
anmeldelsen, der i så fald overføres elektronisk til
CPR. Herudover kan regionernes implementering indrettes
således, at der samtidig sendes en »elektronisk
kopi« til den kommunale sundhedspleje.
Med lovforslaget ændres ikke på forældrenes
pligt til at navngive barnet. Navngivning skal som hidtil ske inden
6 måneder og kan foretages via nettet, ved personlig
henvendelse eller skriftligt.
Lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald
indeholder en hjemmelsbestemmelse i § 4, hvorefter de
nærmere regler om afgivelse af anmeldelser fastsættes
af kirkeministeren.
Det er målsætningen, at alle anmeldelserne bliver
elektroniske. Da der kan være forskel på, hvor langt de
enkelte regioner er med hensyn til digitaliseringen, vil den nye
bekendtgørelse tage højde for, at regionernes
overgang til elektronisk fødselsanmeldelse kan ske i den
takt, regionerne er parate til.
3.2. Dødsfald
Det har ingen selvstændig værdi, at anmeldelsen af
dødsfaldet foretages af en borger. Tværtimod vil
anmeldelsen lige så vel kunne foretages af den læge,
der udfærdiger dødsattesten.
Den nuværende attest, der udskrives på baggrund af
registrering i det af Sundhedsstyrelsen udviklede system, kan
ændres til en elektronisk registrering af dødsfaldet i
CPR.
Det foreslås derfor, at dødsattesten, som
lægen i forvejen udskriver via et edb-system, fremtidigt
overføres fra dette system til CPR, hvorved
dødsfaldet bliver registreret.
For de involverede myndigheder vil omlægningen af
dødsanmeldelsen betyde, at de nuværende sammenfaldende
arbejdsgange, baseret på papirblanketten »Anmeldelse af
dødsfald og anmodning om begravelse eller
ligbrænding«, opdeles i en registrering af
dødsfaldet i CPR henholdsvis i en ekspedition af aftale om
tid og sted, om der skal være borgerlig eller kirkelig
begravelse, samt om der skal ske jordfæstelse eller
ligbrænding.
Endelig vil vedtagelsen af lovforslaget lette borgerne for den
forpligtelse, der ligger i at skulle foretage en
dødsanmeldelse, idet denne forpligtelse overgår til
den læge, der udfærdiger dødsattesten.
Lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald
indeholder en hjemmelsbestemmelse i § 4, hvorefter de
nærmere regler om afgivelse af anmeldelser fastsættes
af kirkeministeren.
Hvis lovforslaget vedtages, vil kirkeministeren udstede en
bekendtgørelse, der gør det muligt at basere
dødsanmeldelsen på overførsel af oplysninger
fra det system, Sundhedsstyrelsen har udviklet til brug for
lægernes udskrivning af dødsattest og registreringer i
dødsårssagsregistret.
Sundhedsstyrelsen stiller således et indberetningssystem
til rådighed for den elektroniske indberetning af
dødsattester, Sundhedsstyrelsens Elektroniske
Indberetningssystem (SEI). Såfremt sygehusenes systemer
opfylder Sundhedsstyrelsens normer for dødsattestens indhold
og kan kommunikere elektronisk med Sundhedsstyrelsens modtagesystem
for de elektroniske dødsattester, kan indberetning ske via
alternative systemer.
Sundhedsstyrelsens system vurderes velegnet til også at
håndtere elektronisk indberetning af dødsfald til CPR,
og en anvendelse vil i høj grad medføre forenklede og
effektiviserede arbejdsgange hos de berørte
myndigheder.
En digital indberetning af dødsfaldet direkte fra
lægens side vil bl.a. betyde, at dødsfaldet vil blive
registreret i CPR langt hurtigere end i dag, hvor der i gennemsnit
går 4,5 dage, inden personregisterføreren har de
nødvendige papirbaserede oplysninger til at foretage
indberetningen.
3.3. Særligt vedrørende
Sønderjylland
Det foreslås, at loven ikke gælder for de
sønderjyske landsdele, selvom retstilstanden, for så
vidt angår fødselsanmeldelser, med lovforslaget
gøres ens for hele landet. Det skyldes, at der allerede et
fuldt udbygget regelsæt, der regulerer de sønderjyske
forhold.
Den ændrede dødsanmeldelse tænkes for
Sønderjyllands vedkommende i stedet gennemført ved at
ændre § 8 i bekendtgørelse nr. 572 af 22.
november 1977 om anmeldelse af fødsel, navn og
dødsfald i de sønderjyske landsdele. Bestemmelsen
regulerer, hvem der skal foretage dødsanmeldelse i de
sønderjyske landsdele. Det bemærkes i den forbindelse,
at Kirkeministeriet er ressortmyndighed i forhold til
regelfastsættelse for de sønderjyske landsdele, efter
at området ved kgl. resolution af 6. marts 2006 er
overført fra justitsministeren til kirkeministeren.
3.4. Øvrige forhold
Lovforslaget indebærer desuden ikke ændringer i de
gældende regler om anmodning om begravelse eller
ligbrænding, jf. bestemmelserne herom i lov om begravelse og
ligbrænding som senest bekendtgjort ved
lovbekendtgørelse nr. 586 af 19. juni 2008.
Hidtil har det i forbindelse med registreringen i CPR
været påset af personregisterføreren, at
habilitetsreglerne for den attestudstedende læge ikke var
overtrådt. Med det fremlagte lovforslag vil der fremover ikke
længere være en kontrolinstans til dette. Det vurderes,
at dette er uproblematisk, både fordi lægen - som
hidtil - ved sin underskrift på dødsanmeldelsen
erklærer, at der ikke foreligger tilknytningsforhold som
omhandlet i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 320 af
27. marts 2007 om lægers adgang til at konstatere
dødens indtræden, foretage ligsyn, udstede
dødsattest og foretage obduktion.
4. Forslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes at få en mindre positiv
økonomisk konsekvens for det offentlige, idet de
papirbaserede og manuelle registreringer bortfalder.
I forbindelse med fødselsanmeldelser er lovforslagets
administrative konsekvenser, at regionerne fremtidigt kan fremsende
jordemoderanmeldelsen digitalt. For kommunerne vil der være
den fordel, at de kommunale sundhedsplejesystemer samtidigt kan
modtage underretning om fødsler.
For registreringen af dødsfald består den
administrative konsekvens i, at lægens dødsattest, der
allerede nu udskrives fra et it-system, fremtidigt overføres
fra dette system til CPR.
Lovforslaget har dermed ikke økonomiske konsekvenser
for regionerne.
5. Forslagets økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Forslagets administrative
konsekvenser for borgerne
Administrativt vil der være tale om lettelser for
borgerne, idet forældrenes pligt til at foretage
selvstændig fødselsanmeldelse afskaffes i de
tilfælde, hvor der tillige sker jordemoderanmeldelse.
Samtidig gives de pårørende bedre tid til omtanke
og opgaver i forbindelse med dødsfaldet, idet
dødsanmeldelsen ikke længere skal foretages af
borgeren indenfor en to dages frist, men af den læge, der
udfærdiger dødsattesten.
7. De miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
Samtlige biskopper, Den danske Præsteforening, Danmarks
Provsteforening, Danmarks Kordegneforening, KL, Danske Regioner,
Sundhedsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Jordemoderforeningen samt
Landsforeningen af Menighedsråd.
| | | |
10. Sammenfattende
skema |
| |
Vurdering af
konsekvenser af lovforslaget |
| | Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Samlet set en mindre
rationaliseringsgevinst ved øget digitalisering. | Ingen |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Forenkling og effektivisering af
sagsgange. Automatisk underretning om fødsler til
kommunernes sundhedsplejesystemer | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgere | Borgere fritages for at skulle anmelde
fødsler og dødsfald. | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter |
| | | |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1. (Lov om anmeldelse af fødsler og
dødsfald § 1)
»Folkekirkens ministerialbøger« er et
forældet udtryk, idet personregistreringen siden 2002/2003
ikke længere sker i ministerialbøgerne, men
elektronisk i Den elektroniske Kirkebog og CPR.
Med den foreslåede ændring bliver terminologien
korrekt.
Til nr. 2. (Lov om anmeldelse af fødsler og
dødsfald § 2)
Med den foreslåede ændring af stk. 1,
bortfalder pligten for forældrene til at foretage anmeldelse
af fødsel, når en jordemoder har medvirket. Da
jordemoderanmeldelsen samtidig skal være hovedreglen, er
denne flyttet op først i bestemmelsen.
I de tilfælde, hvor ingen jordemoder medvirker,
består forældrenes pligt til at anmelde fødslen
fortsat. I bestemmelsen anvendes udtrykket
forældremyndighedsindehaveren eller, hvis der er fælles
forældremyndighed, forældremyndighedsindehaverne.
Stk. 2, reguleres anmeldelsen af de fødsler, hvor
ingen jordemoder har medvirket, og hvor hverken barnets mor eller
far er i stand til at foretage fødselsanmeldelse - for
eksempel fordi de er afgået ved døden. Det
fastlægges, hvem der i så fald skal foretage
fødselsanmeldelsen.
Stk. 3 regulerer, hvem der har pligt til at anmelde en
fødsel i de få særlige tilfælde, hvor et
barn fødes om bord på et skib eller i et
luftfartøj på vej til landet.
Med den foreslåede ændring af stk. 4
bortfalder den selvstændige pligt for pårørende
til afdøde til at foretage anmeldelse af dødsfaldet.
I stedet indføres der pligt for den læge, der
udfærdiger dødsattesten, til også at anmelde
dødsfaldet. Dette gælder, uanset hvor
dødsfaldet sker.
Til nr. 3. (Lov om anmeldelse af fødsler og
dødsfald § 3)
»Ministerialbogsføreren« er et
forældet udtryk, idet den civile registrering siden 2002/2003
ikke længere sker i ministerialbøgerne, men
elektronisk i Den elektroniske Kirkebog og CPR. I stedet
foreslås udtrykket »folkekirkens
personregisterfører« anvendt.
Med den foreslåede ændring bliver terminologien
korrekt.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
oktober 2010.
Til § 3
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens
territoriale gyldighed.
Det er foreslået, at loven ikke skal gælde for de
sønderjyske landsdele. Selvom retstilstanden, for så
vidt angår fødselsanmeldelser, med lovforslaget
gøres ens for hele landet, findes der allerede et fuldt
udbygget regelsæt, der regulerer de sønderjyske
forhold, og det vurderes ikke nødvendigt at erstatte disse
regler med nye.
Den ændrede dødsanmeldelse tænkes for
Sønderjyllands vedkommende i stedet gennemført ved at
ændre § 8 i bekendtgørelse nr. 572 af 22.
november 1977 om anmeldelse af fødsel, navn og
dødsfald i de sønderjyske landsdele. Bestemmelsen
regulerer, hvem der skal foretage dødsanmeldelse i de
sønderjyske landsdele. Det bemærkes i den forbindelse,
at Kirkeministeriet er ressortmyndighed i forhold til
regelfastsættelse for de sønderjyske landsdele, efter
at området ved kgl. resolution af 6. marts 2006 er
overført fra justitsministeren til kirkeministeren.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 |
| | | |
| | | I lov nr. 225 af 31. maj 1968 om
anmeldelse af fødsler og dødsfald som ændret
ved § 12 i lov nr. 279 af 26. maj 1976 og lov nr. 235 af
2. april 1997, foretages følgende ændringer: |
| | | |
§ 1.
Fødsler og dødsfald, der finder sted her i landet
eller om bord i skibe eller luftfartøjer, hvis første
ankomststed derefter er en dansk havn eller lufthavn, skal anmeldes
til folkekirkens ministerialbøger. | | 1. I § 1 ændres
»folkekirkens ministerialbøger« til: »Den
elektroniske Kirkebog og CPR«. |
| | | |
| | | 2.§ 2 affattes således: |
§ 2.
Anmeldelse af fødsel skal foretages af barnets
forældre, for barn uden for ægteskab af moderen.
Anmeldelse skal tillige foretages af en jordemoder, der har
medvirket ved fødslen. Stk. 2.
Anmeldelse af dødsfald skal foretages af afdødes
ægtefælle, hvis samlivet bestod, og ellers af hans
børn over 18 år eller af hans forældre i den
nævnte rækkefølge. Stk. 3.
Findes der ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1-2, der er i
stand til at foretage anmeldelsen, skal denne foretages af
tilstedeværende personer over 18 år, der hører
til den fødendes eller afdødes husstand, eller hos
hvem den pågældende har ophold. Stk. 4.
Har fødslen eller dødsfaldet fundet sted om bord i et
skib eller et luftfartøj, skal anmeldelsen foretages af
skibets eller luftfartøjets fører eller hans
stedfortræder, såfremt ingen anmeldelsespligtig efter
stk. 1-3 er til stede eller er i stand til at foretage
anmeldelsen. | | Ȥ 2. Anmeldelse af
fødsel skal foretages af en jordemoder, der har medvirket
ved fødslen. Såfremt en jordemoder ikke har medvirket,
påhviler anmeldelsespligten den eller dem, der har
forældremyndigheden. Stk. 2.
Findes der ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1, der er i
stand til at foretage anmeldelsen, skal denne foretages af
tilstedeværende personer over 18 år, der hører
til den fødendes husstand, eller hos hvem den
pågældende har ophold. Stk. 3.
Har fødslen fundet sted om bord på et skib eller i et
luftfartøj, skal anmeldelsen foretages af skibets eller
luftfartøjets fører eller dennes stedfortræder,
såfremt ingen anmeldelsespligtig efter stk. 1 og 2 er
til stede eller er i stand til at foretage anmeldelsen. Stk. 4.
Den læge, der udfærdiger dødsattesten, skal
anmelde dødsfaldet gennem sundhedsvæsenets
it-systemer. |
| | | |
§ 3.
Er en anmeldelse ufyldestgørende, kan
ministerialbogsføreren pålægge den
anmeldelsespligtige at afgive personlig forklaring til ham. | | 3. I § 3 ændres
»ministerialbogsføreren« til:
»folkekirkens personregisterfører«. |
Officielle noter
1) Dog varetages opgaven i
Sønderjylland af kommunerne.