L 68 Forslag til lov om ændring af lov om anmeldelse af fødsler og dødsfald.

(Anmeldelsespligt ved fødsler og dødsfald).

Af: Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V)
Udvalg: Kirkeudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 03-02-2010

Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 3. februar 2010

20091_l68_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 3. februar 2010

1. Ændringsforslag

Kirkeministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. november 2009 og var til 1. behandling den 27. november 2009. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kirkeudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.


Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og den 11. november 2009 sendte kirkeministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en intern skriftlig henvendelse fra Ole Ryhl Olsson, Kildebrønde Sogn, som kirkeministeren har kommenteret.


Deputationer

Endvidere har Ole Ryhl Olsson, Kildebrønde Sogn, mundtligt over for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til kirkeministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.


Socialdemokratiets medlemmer af udvalget kan stemme for forslaget, idet vi forventer, at ikke mindst de praktiske forhold omkring selve digitaliseringen og samspillet mellem it-systemer, som bl.a. Sundhedsstyrelsen har påpeget, bliver løst i god tid før lovens ikrafttræden.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af kirkeministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

 »01. I § 5, stk. 1, ændres »§§ 1 og 2« til: »§ 1, § 2, stk. 1, 2. pkt., og § 2, stk. 2 og 3,«.«



[Ændring af persongruppe, som kan ifalde strafansvar]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget ændres den persongruppe, som vil være omfattet af et strafansvar, såfremt anmeldelse ikke foretages.


I henhold til den nuværende lov er alle de personer, som har pligt til at foretage anmeldelse af fødsel eller dødsfald, omfattet af en straffebestemmelse.


Justitsministeriet gjorde umiddelbart inden fremsættelsen af lovforslaget opmærksom på, at lægerne, i henhold til den nye lov, ville være omfattet af straffebestemmelsen. Ved en nærmere gennemgang er det besluttet, at sundhedspersonerne i henhold til den nye lov (jordemødre og læger) skal være undtaget straffebestemmelsen. Baggrunden herfor er den, at anmeldelserne i henhold til den nye lov sker, ved at det er systemer, der kommunikerer med hinanden, der sørger for, at anmeldelserne indberettes til CPR. I henhold til fødselsanmeldelsen ved at relevante dele af jordemoderens indrapportering til fødselsjournalen overføres til CPR, og i henhold til dødsanmeldelsen ved at lægens indrapportering af oplysningerne til dødsattesten i Sundhedsstyrelsens indberetningssystem (SEI) ligeledes overføres elektronisk til CPR.


Det betyder, at anmeldelse af fødsel og dødsfald fremover registreres som følge af handlinger, som sundhedspersonalet foretager i sundhedsvæsenets systemer.


Sundhedspersoner er omfattet af autorisationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1350 af 17. december 2008, som fastsætter sanktionsbestemmelser for overtrædelse af administrative forskrifter. Der er derfor ikke behov for særlige sanktionsbestemmelser i medfør af denne lov.


Flemming Damgaard Larsen V Britta Schall Holberg V fmd. Jens Kirk V Per Bisgaard V Jesper Langballe DF Søren Krarup DF Rasmus  Jarlov KF Per Ørum Jørgensen KF Simon Emil Ammitzbøll LA Karen J. Klint S Sophie Hæstorp Andersen S Benny Engelbrecht S Leif Lahn Jensen S Pernille Vigsø Bagge SF nfmd. Anne Baastrup SF Bente Dahl RV Johanne Schmidt-Nielsen EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 68


Bilagsnr.


Titel


1
Høringssvar og høringsnotat, fra kirkeministeren
2
Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Henvendelse af 15/12-09 fra Ole Ryhl Olsson
4
1. udkast til betænkning
5
Ændringsforslag, fra kirkeministeren
6
2. udkast til betænkning


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 68


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til den interne henvendelse af 15/12-09 fra Ole Ryhl Olsson, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om der i lov om anmeldelse om fødsler og dødsfald er tilstrækkelig hjemmel til, at disse sjældne tilfælde kan håndteres rent administrativt, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om der i tilfælde af »vielse på dødslejet« kan opstå en situation, hvor den elektroniske dødsattest »overhaler« selve vielsesattesten, hvorfor vedkommende registreres som ugift, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om den elektroniske registrering yderligere vil vanskeliggøre det for den efterladte at få adgang til egne midler på den fælles konto, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om der er indgået en forståelse/aftale med Danske Regioner om, at problemer med manglende udfyldelse af side 1 vil være løst inden lovens ikrafttrædelse, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om de anførte forhold omkring vagtlægers manglende elektroniske indberetning er aftalt løst med Danske Regioner inden lovens ikrafttræden, til kirkeministeren, og ministerens svar herpå