L 194 Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love.

(Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og afbureaukratisering m.v.).

Af: Undervisningsminister Tina Nedergaard (V)

Udvalg: Uddannelsesudvalget

Samling: 2009-10

Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 26-03-2010

Fremsat den 26. marts 2010 af Undervisningsministeren (Tina Nedergaard)

20091_l194_som_fremsat.pdf
Html-version

Læg i dokumentkurv

Fremsat den 26. marts 2010 af Undervisningsministeren (Tina Nedergaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love

(Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. og afbureaukratisering mv.)

§ 1

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 673 af 1. juli 2009, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.«

2. § 1, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

3. Kapitel 1 a ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 1 a

Pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.

§ 2 a. 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. § 2 c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter 1. pkt.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den unge på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at overholde pligten efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter inddragelse af forældremyndighedens indehaver fritage den unge herfor.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at 15-17-årige unge overholder pligten efter stk. 1, og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at 15-17-årige unge følger deres uddannelsesplan. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt 15-17-årige unge overholder pligten efter stk. 1.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17-årige unge, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, gives nødvendige tilbud om særlige forløb, som kan afdække og udvikle den unges interesser og kompetencer, og som kan føre til, at den unge bliver uddannelsesparat, jf. § 2 g. I de særlige forløb kan indgå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som udbydes af kommunens jobcenter.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet og om, hvilke aktiviteter der kan indgå i uddannelsesplanen. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om de tilbud, der er nævnt i stk. 4, 1. pkt.

§ 2 b. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til befordring til unge, der deltager i særlige forløb, jf. § 2 a, stk. 4.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud.

Kapitel 1 b

Uddannelsesplan

§ 2 c. Elever skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for elevens videre uddannelse. Elevens uddannelsesplan skal indeholde:

1) Elevens mål for uddannelse efter grundskolen.

2) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der fører frem til, at eleven bliver uddannelsesparat.

3) Ungdommens Uddannelsesvejlednings eller skolens vurdering efter § 2 g af, om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

4) Forældremyndighedsindehaverens eventuelle bemærkninger.

Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af uddannelsesplanen for den videre uddannelse fra 9. klasse endvidere fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse.

Stk. 3. For elever på skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledning, har Ungdommens Uddannelsesvejledning ansvaret for, at der udarbejdes uddannelsesplaner. For elever på øvrige skoler har elevens skole ansvaret.

Stk. 4. Elevens uddannelsesplan underskrives af eleven og forældremyndighedens indehaver, samt den der efter stk. 3 har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen.

Stk. 5. Indtil eleven fylder 18 år, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning løbende revidere uddannelsesplanen, når det er påkrævet. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver. For elever, der går i en grundskole eller 10. klasse, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, er skolen ansvarlig for at revidere uddannelsesplanen.

Stk. 6. Hvis eleven søger om optagelse i ungdomsuddannelse eller 10. klasse, anvendes elevens uddannelsesplan som elevens ansøgning om optagelse. Hvis eleven søger en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller 10. klasse, sender Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den, der efter stk. 3 har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen, elevens uddannelsesplan til den først prioriterede institution, jf. dog § 2 g, stk. 2. I andre end de i 2. pkt. nævnte tilfælde sendes uddannelsesplanen til den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesplanens form og indhold samt om frister mv.

§ 2 d. For elever i folkeskolen udarbejdes uddannelsesplanen efter § 2 c med udgangspunkt i elevens elev- og uddannelsesplan, jf. folkeskolelovens § 13 b, stk. 2.

Stk. 2. Uddannelsesplanen skal i 10. klasse anvendes i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannelsesvalg og indeholde elevens ønsker om aflæggelse af prøver i 10. klasse samt brobygningsforløb, jf. kapitel 2 a.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesplanen i 10. klasse.

§ 2 e. Elever skal ved udgangen af 10. klasse have revideret deres uddannelsesplan, jf. § 2 c, stk. 5.

§ 2 f. For 15-17-årige, der ikke går i skole eller i en kompetencegivende uddannelse, og som ikke har en uddannelsesplan, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning en uddannelsesplan. § 2 c finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 1 c

Vurdering af uddannelsesparathed

§ 2 g. Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, i hvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (uddannelsesparathed), jf. dog stk. 2 og 5.

Stk. 2. Hvis elevens skole efter § 2 c, stk. 3, har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen, vurderer skolen elevens uddannelsesparathed, jf. stk. 1. Hvis elevens ønske er at fortsætte i en kompetencegivende ungdomsuddannelse, hvortil elevens forudsætninger efter skolens vurdering ikke er tilstrækkelige, foretages der en ny vurdering af elevens uddannelsesparathed af Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret.

Stk. 3. Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at eleven har behov for personlig støtte for at blive uddannelsesparat, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleven den nødvendige personlige støtte, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 4. Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at en elev ikke er uddannelsesparat, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den pågældende uddannelse, foretager en ny vurdering af elevens uddannelsesparathed. Ungdomsuddannelsesinstitutionen foretager vurderingen efter anmodning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering af elevens uddannelsesparathed træder i stedet for den vurdering, som Ungdommens Uddannelsesvejledning har foretaget.

Stk. 5. En elev, der har indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser eller er optaget på en uddannelsesinstitution, anses for uddannelsesparat, og der foretages ingen vurdering af elevens uddannelsesparathed.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vurderingen af elevers uddannelsesparathed.«

4. I § 3, stk. 1 og 5, ændres »kapitel 1 a« til: »kapitel 1 b«.

5. I § 3, stk. 2, ændres »6.-9.« til: »7.-9.«

6. I § 3 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen efter stk. 1-4.«

7. I § 4, stk. 1, ændres »6.« til: »7.«

8. I § 4 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen efter denne bestemmelse.«

9. I § 5, stk. 1, indsættes efter »opfyldes«: », herunder at den enkelte introduceres til ungdomsuddannelserne og forberedes på valg af ungdomsuddannelse. Tilrettelæggelsen sker i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens indehaver og den unge«.

10. I § 5, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal tilrettelægge en særlig vejledningsindsats for elever, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i folkeskolens 9. og 10. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, tilrettelægges en særlig indsats ved overgangen til ungdomsuddannelserne, herunder at der etableres en mentorordning for denne målgruppe.«

11. I § 5, stk. 4, ændres »stk. 2, nr. 5« til: »stk. 3«.

12. I § 5 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om mentorordningen og om den særlige indsats ved overgangen til ungdomsuddannelserne, jf. stk. 2-4.«

13. I § 6, stk. 1, udgår »individuel«.

14. § 7 ophæves.

15. I § 9 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke gives til en selvejende institution eller en privat virksomhed.«

16. § 10 affattes således:

»§ 10. Kommunalbestyrelsen fastlægger lokale mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder, metoder til kvalitetsudvikling samt resultatmåling og dokumentation af sådan måling.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål og rammer for vejledningen nævnt i stk. 1 samt resultaterne af vejledningsindsatsen på kommunens hjemmeside på internettet.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om resultatmål for vejledningen samt om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen.«

17. I § 10 a, stk. 5, ændres »§ 2 a,« til »§ 2 c,«.

18. § 10 b, stk. 1, affattes således:

»Elever i 8. klasse kan ved introduktionskurser til flere ungdomsuddannelser forberedes på valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.«

19. I § 10 b, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »på«: »højst«.

20. § 10 d affattes således:

»§ 10 d. Elever i 10. klasse skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse i forløb af mindst 2 dages varighed. Brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv kan omfatte brobygning til en almen gymnasial uddannelse og skal samlet udgøre 1 uge svarende til 21 timer og være afviklet inden den 1. marts i skoleåret.

Stk. 2. Elever i folkeskolens 10. klasse skal tilbydes yderligere brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik efter 1. pkt. kan have en varighed af højst fem uger, hvoraf brobygning til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre en uge. For 10. klasse-forløb af 20 uger eller mindre kan den nævnte brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter 1. pkt. dog højst vare fire uger.

Stk. 3. Andre skoleformer, der udbyder 10. klasse, kan tilbyde deres elever brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse efter stk. 2.«

21. Kapitel 3 a og 3 b ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 3 a

Samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalg og uddannelsesinstitutionerne

Samarbejde om fastholdelse af elever og studerende i uddannelse

§ 12 a. Uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område, der udbyder ungdomsuddannelse, almen voksenuddannelse eller videregående uddannelse, tilrettelægger indsatsen for at fastholde elever, kursister under 25 år og studerende i uddannelse i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. § 9, og de regionale vejledningscentre (Studievalg), jf. § 11, stk. 2.

§ 12 b. Videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område skal opfordre studerende til at søge vejledning hos de regionale vejledningscentre (Studievalg) eller den pågældende uddannelsesinstitution, hvis en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse.

Underretning om optagelse, afbrydelse, gennemførelse mv.

§ 12 c. Når en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører et skole- eller uddannelsesforløb, skal uddannelsesinstitutionen underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret. Underretning gives tillige, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for, at den unge afbryder et skole- eller uddannelsesforløb.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning efter stk. 1.

Underretning om udbytte af undervisning

§ 12 d. Uddannelsesinstitutioner, som udbyder ungdomsuddannelser, skal underrette grundskolerne, udbydere af 10. klasse-undervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning om de unges generelle forudsætninger for at få udbytte af undervisningen. Underretningen skal ske på møder arrangeret af Ungdommens Uddannelsesvejledning for repræsentanter fra alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, grundskoler og udbydere af 10. klasse-undervisning i det i § 9, stk. 1, nævnte område.

Stk. 2. Møderne efter stk. 1 skal medvirke til, at grundskolerne, udbyderne af 10. klasse-undervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning får bedre muligheder for at vurdere, om deres indsats over for tidligere elever har været hensigtsmæssig, såvel fagligt som vejledningsmæssigt, i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse. Endvidere skal møderne medvirke til, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan tilpasse deres indslusningsaktiviteter, således at de unges over-gang til ungdomsuddannelserne foregår bedst muligt for den enkelte unge.«

22. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. I tilknytning til den nationale virtuelle vejledningsportal, jf. § 13, etablerer undervisningsministeren en national vejledningsenhed, der tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer til vejledningssøgende og andre, som ønsker information om uddannelse og erhverv.«

23. Efter § 15 b indsættes:

»Kapitel 4 b

Indberetning og videregivelse af oplysninger

§ 15 c. Til brug for forvaltningen af den uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede lovgivning, herunder ved udarbejdelse af statistik, skal uddannelsesinstitutioner, kommunalbestyrelsen og andre myndigheder, der beskæftiger sig med uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold, elektronisk indberette oplysninger på individniveau om unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status til et fælles datagrundlag i Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan indhente oplysninger om beskæftigelsesforhold fra indkomstregistreret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.

§ 15 d. Det fælles datagrundlag må kun omfatte oplysninger på individniveau om unge op til 30 år af betydning for tilrettelæggelse af og opfølgning på indsatsen efter den uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede lovgivning over for de unge.

Stk. 2. Oplysningerne i det fælles datagrundlag anvendes til udarbejdelse af og opfølgning på uddannelsesplanen, jf. kapitel 1 b, herunder til kontrol af, om den unge overholder pligten efter § 2 a, stk. 1, indsatsen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. § 3, stk. 3, samt til beskæftigelsesforanstaltninger i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Oplysningerne i det fælles datagrundlag anvendes til udarbejdelse af aktuelle landsdækkende og kommunalt fordelte statistikker.

§ 15 e. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke myndigheder, der skal indberette oplysninger. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der er omfattet af dette kapitel, samt om deres videregivelse.«

§ 2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 a, 1. pkt., ændres »skal« til: »kan«.

2. I § 9, stk. 3, indsættes efter »eleverne i«: »8. og«.

3. I § 19 d, stk. 7, ændres to steder »378« til: »399«.

§ 3

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1173 af 10. december 2008, § 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1218 af 14. december 2009, § 1 i lov nr. 1527 af 27. december 2009 og § 6 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Adgang i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forudsætter dog, at eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., jf. dog stk. 4.«

2. I § 5, stk. 4, indsættes efter »i stk. 1,«: »1. pkt.,«.

3. § 30 affattes således:

»§ 30. For at fastholde eleverne i uddannelse yder skolen eleverne vejledning og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne samt formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.«

Stk. 2. Skolen skal samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om at fastholde eleverne i uddannelse. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.«

§ 4

I lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 24. juli 2008, som ændret ved § 1 i lov nr. 1526 af 27. december 2009 og § 1 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, udgår », medmindre den hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve«.

2. I § 6, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning efter kap. 1 c i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. har vurderet, at ansøgeren ikke har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre den søgte uddannelse, og ansøgningen opretholdes, træffer institutionen med den søgte uddannelse afgørelse om optagelse.«

3. Overskriften før § 18 affattes således:

»Fastholdelse af elever i uddannelse«

4. § 18, stk. 1, affattes således:

»For at fastholde elever i uddannelse skal skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelses-vejledning yde bistand til de elever, der har behov herfor.«

5. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

6. I § 18, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »individuel rådgivning og vejledning« til: »fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1«.

§ 5

I lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 27. august 2008, som ændret ved § 3 i lov nr. 289 af 15. april 2009, § 2 i lov nr. 1526 af 27. december 2009 og § 2 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, udgår », medmindre den hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve«.

2. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

3. Overskriften før § 17 affattes således:

»Fastholdelse af elever i uddannelse«

4. § 17, stk. 1, affattes således:

»For at fastholde elever i uddannelse skal skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelses-vejledning yde bistand til de elever, der har behov herfor.«

5. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

6. I § 17, stk. 2, som bliver stk. 3, ændres »individuel rådgivning og vejledning« til: »fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1«.

§ 6

I lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 8. maj 2007, som ændret ved § 36 i lov nr. 311 af 30. april 2008, § 21 i lov nr. 475 af 17. juni 2008, og § 3 i lov nr. 1526 af 27. december 2009 og § 3 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, udgår », medmindre den hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve«.

2. I § 6, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

3. § 14, stk. 1, affattes således:

»For at fastholde kursister i uddannelse skal kurset i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning yde bistand til de kursister, der har behov herfor.«

4. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kurset skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

5. I § 14, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«, og »rådgivning og vejledning« til: »fastholdelsesarbejdet«.

§ 7

I lov nr. 311 af 30. april 2008 om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), som ændret ved § 5 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændring:

1. Kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Fastholdelse af kursister i uddannelse

§ 12. For at fastholde kursister i uddannelse skal institutionen yde bistand til de kursister, der har behov herfor. For unge under 25 år ydes bistand efter 1. pkt. i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Stk. 2. Institutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.«

§ 8

I lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som ændret ved § 1 i lov nr. 537 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 590 af 26. juni 2009 og § 8 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 6 ændres »vejledning« til: »fastholdelse i uddannelse«.

2. § 24 affattes således:

»§ 24. For at fastholde studerende i uddannelse skal skolen i samarbejde med de regionale vejledningscentre (Studievalg) yde bistand til de studerende, der har behov herfor.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.«

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kap. 1 a-1 c, § 5, stk. 2-3 og 5, og § 7 i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 10, 12 og 14, og § 5, stk. 1 og 4, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1 og 2, træder i kraft den 31. december 2010.

Stk. 3. For unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, og som den 31. december 2010 er i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, jf. § 2 a, stk. 1, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, skal der ikke udarbejdes en ny uddannelsesplan, hvis den unge fortsætter med aktiviteten efter 31. december 2010. Hvis den unge ikke fortsætter med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet eller afbryder uddannelsen, beskæftigelsen eller den anden aktivitet før det fyldte 18. år, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning sørge for, at der udarbejdes en ny uddannelsesplan for den unge.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

1.2. Baggrund

1.3. Lovforberedelse

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Alle 15-17-årige skal udarbejde og følge deres uddannelsesplan og kommunerne skal følge op herpå

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Vurdering af den unges uddannelsesparathed

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Øget vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

2.4. Etablering af øvrige kommunale tilbud for 15-17-årige, der ikke er uddannelsesparate

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser

2.4.3. Den foreslåede ordning

2.5. Bortfald af krav om vejledning fra 6. klasse

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Lempelse af krav om deltagelse i introduktionskurser og brobygning

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Undervisningsministeriets overvejelser

2.6.3. Den foreslåede ordning

2.7. Etablering og øget anvendelse af e-vejledning

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser

2.7.3. Den foreslåede ordning

2.8. Udvikling og drift af system til løbende samkøring af data

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Undervisningsministeriets overvejelser

2.8.3. Den foreslåede ordning

2.9. Uddannelsesinstitutionerne skal have en strategi for fastholdelse af elever og studerende i uddannelse

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Undervisningsministeriets overvejelser

2.9.3. Den foreslåede ordning

2.10. Justering af hidtidige globaliseringsinitiativer vedr. "Tidlig indsats overfor unge med risiko for ikke at påbegynde en uddannelse"

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Undervisningsministeriets overvejelser

2.10.3. Den foreslåede ordning

2.11. Befordringstilskud til unge 15-17-årige med uddannelsesplan

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Undervisningsministeriets overvejelser

2.11.3. Den foreslåede ordning

2.12. Evaluering

2.13. Regeringens forenklingspakke

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

3.1. Alle 15-17-årige skal følge uddannelsesplanen, og kommunerne skal følge op herpå

3.2. Øget vejledningsindsats i forbindelse med vurdering af den unges uddannelsesparathed

3.3. Øget vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne

3.4. Etablering af øvrige kommunale tilbud for 15-17-årige

3.5. Afledt uddannelsesaktivitet mv. i eksisterende tilbud i stat og kommuner, som ikke kan finansieres af globaliseringspuljen

3.6. Bortfald af krav om vejledning fra 6. klasse og målretning af vejledningen i 7. klasse

3.7. Lempelse af krav om deltagelse i introkurser og brobygning

3.8. Etablering og øget anvendelse af e-vejledning

3.9. Øget målretning af vejledning

3.10. Udvikling og drift af system til løbende samkøring af data

3.11. Uddannelsesinstitutionerne skal have en strategi for fastholdelse af elever og studerende i uddannelse

3.12. Videreførte globaliseringsinitiativer

3.13. Befordringspulje

3.14. Evaluering

3.15. Udgifter til forslag vedr. 10. klasse

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Miljømæssige konsekvenser

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Lovforslagets forhold til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslagets hovedpunkter er følgende:

- Alle 15-17-årige skal følge deres uddannelsesplan.

- De unges uddannelsesparathed skal vurderes.

- Etablering af tilbud for 15-17-årige.

- Omprioritering og afbureaukratisering af vejledningsindsatsen.

- Etablering og øget anvendelse af e-vejledning.

- Strategi for fastholdelse af elever og studerende.

- Videreførelse og justering af hidtidige globaliseringsinitiativer.

- Udvikling og drift af system til samkøring af data.

Derudover forbedres digitaliseringen. Kommunerne får større frihed til lokalt at tilrettelægge indsatsen og målrette den mod de unge med størst behov, hvilket beskrives nærmere nedenfor.

Parterne bag aftalen "Flere unge i uddannelse og job" af den 5. november 2009 er enige om, at der skal gennemføres en afbureaukratisering af vejledningsindsatsen, som fjerner proces- og indholdskrav til kommunerne, dog sådan, at kommunerne gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) fortsat skal give nødvendig vejledning. Samlet set vil de foreslåede initiativer medvirke til at frigøre ressourcer i kommunerne, der kan anvendes til en styrket og mere målrettet indsats for de 15-17-årige. Samtidig indhentes oplysninger om kommunernes indsats over for de unge, så det bliver muligt at opstille klare resultatmål for den kommunale indsats.

1.2. Baggrund

Regeringen har gennem de seneste år iværksat en lang række initiativer på uddannelses- og beskæftigelsesområdet med henblik på at øge uddannelsesniveauet, undgå ungdomsarbejdsløshed samt sikre et stort udbud af veluddannet arbejdskraft. Det er fortsat en betydelig udfordring at sikre, at alle unge er i uddannelse eller beskæftigelse.

Unge uden en uddannelse rammes i højere grad af ledighed end unge med en uddannelse. Ikke blot er de oftere ledige, de er det også i længere tid ad gangen end unge med en uddannelse. Risikoen for ledighed er markant højere for en ufaglært end for en, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Mange unge har fortsat ikke en uddannelse ud over folkeskole- eller gymnasieniveau. Mere end 9 ud af 10 af de unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Jo længere tid en person er på kontanthjælp, jo sværere er det at få fodfæste igen på arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt med en tidlig indsats at spore de unge ind på værdien af at få en uddannelse frem for at være på kontanthjælp.

Med dette lovforslag foreslås en række initiativer, der skal styrke indsatsen, så flere unge kommer i job og uddannelse, og på længere sigt resulterer det i en bedre uddannet arbejdsstyrke.

1.3. Lovforberedelse

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik den 5. november 2009 en aftale "Flere unge i uddannelse og job", som bl.a. omfatter de nedenfor nævnte initiativer på vejledningsområdet. Dette lovforslag udmønter de dele af aftalen, der omhandler vejledningsområdet.

I juni 2006 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) "Aftale om fremtidens velstand, velfærd og investeringer i fremtiden" (Velfærdsaftalen) med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Med den omfattende aftale blev der etableret en globaliseringspulje på over 40 mia. kr. i perioden 2007-2012, som skal medvirke til at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund.

I november 2006 blev der indgået en aftale mellem partierne bag Velfærdsaftalen om globaliseringspuljens udmøntning indenfor områderne forskning og udvikling, innovation og iværksætteri, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt voksen- og efteruddannelse. Blandt initiativerne, der blev aftalt på ungdomsuddannelsesområdet var: En tidlig og differentieret indsats, mentorordning for udsatte unge og udvidelse af den opsøgende vejledning til at omfatte alle unge under 25 år. Disse initiativer blev evalueret i foråret 2009, og resultater heraf indgår i aftalen "Flere unge i uddannelse og job".

Den 5. november 2008 blev partierne bag Velfærdsaftalen enige om, hvordan uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007 skulle anvendes. På baggrund af rapporten "Uddannelses- og Erhvervsvejledning i Uddannelsessektoren" af december 2008, som blev udarbejdet af Rambøll Management for Finansministeriet og Undervisningsministeriet enedes aftalepartierne også om, at regeringen skulle komme med et oplæg, der indebærer en målretning og omprioritering af ressourcerne til gennemførelses- og overgangsvejledningen. Det blev aftalt, at oplægget kunne vedrøre den konkrete prioritering på de enkelte uddannelsesområder og på tværs af uddannelsesområderne samt vejledningens organisering. Dette oplæg er en del af regeringens udspil til aftalen "Flere unge i uddannelse og job".

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance aftalte som en del af aftalen om finansloven for 2008 at iværksætte et afbureaukratiseringsprogram. Som et resultat af afbureaukratiseringsprogrammet har regeringen i oktober 2009 fremlagt en omfattende afbureaukratiseringsplan, "Mere tid til velfærd", der er regeringens plan for mindre bureaukrati i kommuner og regioner. Planen omfatter en række konkrete forenklingsinitiativer, herunder følgende fem initiativer der vedrører Ungdommens Uddannelsesvejledning: Bedre adgang til data, bedre sammenhæng i mentorordninger, mere enkel udveksling af personfølsomme oplysninger, uddannelsesplan - tilpasning til ungdomsuddannelser, og bedre overgang fra 9./10. klasse til ungdomsuddannelserne. Disse initiativer indgår tillige i aftalen "Flere unge i uddannelse og job" af den 5. november 2009.

Parallelt med dette lovforslag fremsættes tre andre lovforslag på Undervisningsministeriets område og et på Beskæftigelsesministeriets område, der indeholder følgende elementer fra aftalen om "Flere unge i uddannelse eller job" af den 5. november 2009:

- Permanentgørelse af lærlingeforsøg på produktionsskoler

- Fleksible erhvervsuddannelsesforløb

- 10. klasse på erhvervsskoler og 20/20 modellen for 10. klasse

- Aktiv indsats til unge mv.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Alle 15-17-årige skal udarbejde og følge deres uddannelsesplan og kommunerne skal følge op herpå

2.1.1. Gældende ret

Alle folkeskolelever og deres forældre udarbejder i dag en uddannelsesplan i samarbejde med skolen og UU, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv (vejledningsloven) kap 1 a (lovbekendtgørelse nr. 673 af 1. juli 2009). For så vidt angår friskoler, private grundskoler og frie kostskoler herefter benævnt frie grundskoler og efterskoler, fremgår det af folkeskolelovens § 19 g, at disse skoler, hvis de udbyder 10. klasse, skal sørge for at eleverne udarbejde en uddannelsesplan. For elever i 9. klasse på de frie grundskoler og efterskoler er det alene et krav, hvis de søger optagelse på en gymnasial uddannelse, jf. de gymnasiale optagelsesregler. Indholdet i uddannelsesplanen er i dag beskrevet nærmere i bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv kap. 5 (bekendtgørelse nr. 704 af 30. juni 2008). Ved udgangen af grundskolen munder planen enten ud i en ansøgning til en ungdomsuddannelse eller en beskrivelse til UU af, hvad den unge i stedet agter at foretage sig. Reglerne herfor findes i bekendtgørelse (nr. 988 af 3. oktober 2008) om procedurer for ansøgning til og koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, procedure om tilmelding til 10. klasse og om meddelelse til Ungdommens Uddannelsesvejledning (procedurebekendtgørelsen).

I dag har unge ikke pligt til at være i uddannelse eller beskæftigelse, efter at de har opfyldt undervisningspligten, og kommunen har ingen pligt til at stille relevante tilbud til rådighed for unge. Kommunalbestyrelsen har i dag pligt til at sikre, at der gives vejledning til alle unge under 25 år i kommunen, der ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, jf. vejledningslovens § 3, stk. 3.

2.1.2. Undervisningsministeriet overvejelser

Overordnet set er det forældrene og den unge selv, der bærer ansvaret for, at den unge kommer videre efter grundskolen.

De fleste unge påbegynder og gennemfører den ungdomsuddannelse, som fremgår af den eksisterende uddannelsesplan. Der er dog ca. 5 pct. af de unge, der ikke anfører et uddannelsesønske i deres uddannelsesplan ved slutningen af grundskolen eller 10. klasse, og der er endvidere en del unge, som ikke påbegynder den ønskede uddannelse eller hurtigt falder fra uddannelsen.

I aftalen "Flere unge i uddannelse og job" af den 5. november 2009, jf. afsnit A1, foreslås det, at alle unge 15-17-årige skal udarbejde en uddannelsesplan. Desuden foreslås, at den unge får pligt til at overholde uddannelsesplanen, samtidig med at uddannelsesplanen skal udgøre et mere operationelt udgangspunkt for dialogen med de unge og deres forældre.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det skal fremover være et krav, at der også arbejdes med uddannelsesplan for alle elever ved afslutningen af 9. og 10. klasse på frie grundskoler og efterskoler, hvilket i vidt omfang allerede gøres frivilligt i dag, jf. forslag til § 2 c, stk. 3, sidste pkt. Ansøgningsskema og uddannelsesplan slås sammen og benævnes fremover uddannelsesplan.

Det foreslås, at indholdet i uddannelsesplanen smidiggøres, så den indeholder aktiviteter rettet mod, at 15-17-årige før eller siden gennemfører en ungdomsuddannelse eller opnår fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Planen kan indeholde en meget bred vifte af uddannelser, beskæftigelse og andre aktiviteter. Aktiviteterne skal være aftalt mellem den unge, forældrene og kommunen og fremgår af uddannelsesplanen.

Følgende elementer kan indgå i uddannelsesplanen:

- Grundskole og 10. klasse eller på anden måde efterlevelse af undervisningspligten

- Erhvervsuddannelser

- Erhvervsgrunduddannelse

- Uddannelse for unge med særligt behov

- Gymnasiale uddannelser

- Produktionsskoler

- Formelt godkendte forsøgsuddannelser

- Private uddannelser, der for over 18-årige er godkendt til SU

- Højskole eller ungdomshøjskoleophold

- 11. klasses ophold på efterskoler og husholdnings- eller håndarbejdsskoler

- Sprogskoler

- Ordinær beskæftigelse i et omfang som efter en konkret vurdering er rimeligt i forhold til den unges situation

- Job med uddannelsesperspektiv

- Tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

- Forpraktik og trainee-aftaler

- 80/20-aftaler (integrationsstillinger) efter aftalen mellem Personalestyrelsen og de faglige organisationer, hvor der arbejdes 80 pct. af tiden og modtages undervisning, f.eks. i sprog i de resterende 20 pct.

- Alternative beskæftigelsesforløb, der efter en konkret drøftelse er aftalt mellem den unge, forældrene og kommunen i uddannelsesplanen

- Forberedende og udviklende aktiviteter kan indgå i uddannelsesplanen. Aktiviteterne skal forstås meget bredt som f.eks. uddannelsesophold og au pair i udlandet, frivilligt arbejde, særlige talentudviklingsforløb, herunder elitesport, musik mv. eller alternative undervisningsforløb, der efter en konkret drøftelse er aftalt mellem den unge, forældrene og kommunen i uddannelsesplanen.

De 15-17-årige har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet i overensstemmelse med deres uddannelsesplan, jf. forslaget til § 2 a, stk.1, dog således, at kommunen kan fritage unge for denne pligt efter drøftelse med den unges forældre, jf. forslaget til § 2 a, stk. 2.

Kommunerne får pligt til at føre tilsyn med om de 15-17-årige følger deres uddannelsesplan. Til støtte herfor stiller Undervisningsministeriet oplysninger om de unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status til rådighed for kommunerne, jf. forslagets § 1, nr. 23. Hvis uddannelsesplanen efter grundskolen ikke overholdes, får kommunen pligt til at drøfte med den unge og forældrene, hvordan man kan justere uddannelsesplanen, så den unge igen kommer i gang med en aktivitet.

Kommunerne får endvidere pligt til inden for et givent tidsrum at stille relevante tilbud til rådighed for de 15-17-årige. Til brug herfor får kommunerne en række nye redskaber og indsatsmuligheder, f.eks. virksomhedspraktik, kommunale tilbud for 15-17-årige, der ikke er uddannelsesparate, og bedre mentorordninger, men kommunerne kan også trække på eksisterende tilbud som f.eks. produktionsskoler, erhvervsgrunduddannelse, ungdomsskoler. Endvidere har jobcentrene efter en konkret vurdering mulighed for at give uddannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud, herunder mentorstøtte i henhold til lovgivningen på beskæftigelsesministeriets område. Disse muligheder er nærmere beskrevet i bemærkningernes afsnit 2.3.-2.4.

2.2. Vurdering af den unges uddannelsesparathed

2.2.1. Gældende ret

Det følger af de gymnasiale optagelsesregler jf. f.eks. § 6, stk. 1, i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 24. juli 2008, at den hidtidige skole eller UU skal indstille en ansøger til optagelsesprøve, hvis det er vurderet, at ansøgeren ikke har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre uddannelsen. Hvis ansøgningen opretholdes for disse elever, træffer en institution med uddannelsen afgørelse om optagelse, eventuelt på grundlag af en optagelsesprøve. Der gælder tilsvarende bestemmelser for de øvrige gymnasiale uddannelser.

Alle unge, der har opfyldt undervisningspligten har ret til optagelse på en erhvervsuddannelse. Her er således ikke krav om en vurdering af uddannelsesparatheden.

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser

I dag er der et betydeligt frafald i perioden fra den 15. marts, hvor unge vælger ungdomsuddannelse, til de unge er forankret i ungdomsuddannelsen nogle måneder efter uddannelsesstart. Problemet gør sig særligt gældende i forhold til erhvervsuddannelserne. Endvidere er der fortsat et betydeligt frafald fra uddannelserne forårsaget af, at de unge ikke har ikke har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre uddannelserne.

I aftalen "Flere unge i uddannelse og job" af den 5. november 2009, jf. afsnit A1, foreslås det at lade uddannelsesparathedsvurderingen omfatte alle unge, der søger en ungdomsuddannelse direkte fra grundskolen eller 10. klasse.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Når den unge søger om optagelse på en ungdomsuddannelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, skal kommunalbestyrelsen gennem skoler og UU vurdere, om den unge besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den unge ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse, vurderes det i forbindelse med uddannelsesplanen, om den unge har behov for andre tilbud, inden ungdomsuddannelsen kan påbegyndes, jf. forslaget til § 2 c.

Reglen er en udvidelse af, det, der gælder i dag, hvor kun ansøgere til de gymnasiale uddannelser vurderes for uddannelsesparathed. Fremover vil ansøgere til samtlige ungdomsuddannelser være omfattet.

Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal desuden foretage en vurdering af, om en elev kan optages, hvis forældrene trods Ungdommens Uddannelsesvejlednings vurdering fastholder, at den unge skal søge optagelse på uddannelsen. Der brydes ikke med princippet om, at alle har ret til optagelse på en erhvervsuddannelse, men hvis den unge af såvel ungdomsuddannelsesinstitutionen som UU vurderes ikke umiddelbart at være uddannelsesparat, kan optagelse på uddannelsen udsættes, indtil den unge har erhvervet de nødvendige kompetencer. Lovforslaget berører dog ikke elever, der har en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

Undervisningsministeriet skønner, at den forventede fordeling af en årgang unge, som vil være uddannelsesparate med og uden støtteforanstaltninger, vil være som følger:

Ca. 70 pct. af de unge forventes at være fuldt ud uddannelsesparate, og vil kunne klare sig med kollektiv information og it-understøttede informations- og vejledningsredskaber.

Ca. 10 pct. af de unge forventes at være uddannelsesparate med lidt støtte, og vil kunne klare sig selv med faglig hjælp fra uddannelsesinstitutionen.

Ca. 10 pct. af de unge forventes at kunne begynde en ungdomsuddannelse med målrettet personlig støtte, og har ret til støtte i overgangen f.eks. i form af en mentor. Kommunen bevilger mentor og evt. anden socialpædagogisk støtte. Uddannelsesinstitutionen sørger for den eventuelle faglige støtte.

Ca. 10 pct. af de unge forventes endnu ikke at være uddannelsesparate. De har krav på at få et relevant tilbud, der kan kvalificere vedkommende til en ungdomsuddannelse. Der kan være tale om produktionsskoleophold, højskole, job med uddannelsesperspektiv eller andre former for kvalificering - se nedenfor.

Andelene må forventes at variere fra kommune til kommune.

For elever i 9. og 10. klasse på skoler, hvor UU giver vejledning, vil proceduren efter forslaget være følgende:

Ved enighed mellem den unge og forældremyndighedsindehaveren på den ene side og kommunen samt skolen på den anden side om, at den unge er uddannelsesparat, udarbejdes en uddannelsesplan, der underskrives af den unge, forældremyndighedsindehaveren og af Ungdommens Uddannelsesvejledning på kommunens vegne, og uddannelsesplanen sendes som elevens ansøgning til den først prioriterede ungdomsuddannelsesinstitution. Ungdommens Uddannelsesvejledning kan i den forbindelse bevilge personlig støtte til eleven og eventuelt indstille, at eleven bevilges faglig hjælp på den givne ungdomsuddannelsesinstitution.

Er der på den anden side enighed blandt parterne om, at den unge ikke er uddannelsesparat, aftales det, hvilke alternative foranstaltninger der skal sættes i værk, og uddannelsesplanen underskrives, jf. forslaget til § 2 c, stk. 4.

Hvis det er UU's vurdering, at eleven ikke er uddannelsesparat, og eleven og dennes forældre er uenige i denne vurdering, foretager en institution, der udbyder den pågældende ungdomsuddannelse, en fornyet vurdering. Er ungdomsuddannelsesinstitutionen enig med forældrene, optages eleven på uddannelsen. Hvis derimod både UU og ungdomsuddannelsesinstitutionen vurderer, at den unge ikke er parat til at begynde på en ungdomsuddannelse, skal UU tilbyde den unge forberedende og udviklende aktiviteter, som kan kvalificere den unge til optagelse på en ungdomsuddannelse.

Med hensyn til erhvervsuddannelser, er der således tale om en udsættelse af optagelsen på erhvervsuddannelsen, og optagelsen udskydes, mens den unge kvalificerer sig. Med hensyn til de gymnasiale uddannelser sker ingen ændring i forhold til i dag, og her vil eleven således ikke få retskrav på optagelse i forlængelse af 9. eller 10. klasse. Hvis eleven senere søger optagelse på en gymnasial uddannelse, sker optagelse efter gældende regler.

Forskellige scenarier for vurdering af uddannelsesparathed:

UU/skole vurdering	Den unge/forældre vurdering	Ungdomsuddannelsesinstitutions vurdering	Optagelse
Eleven er uddannelsesparat	Eleven er uddannelsesparat	Ingen vurdering	Ja
Eleven er ikke uddannelsesparat	Eleven er uddannelsesparat	Eleven er uddannelsesparat	Ja
Eleven er ikke uddannelsesparat	Eleven er uddannelsesparat	Eleven er ikke uddannelsesparat	Udsættes (erhvervsuddannelse) Retskrav bortfalder (gymnasial uddannelse)
Eleven er ikke uddannelsesparat	Eleven er ikke uddannelsesparat	Ingen vurdering	Udsættes (erhvervsuddannelse) Retskrav bortfalder (gymnasial uddannelse)

På en række frie grundskoler og efterskoler vejledes eleverne ikke af UU.

Det foreslås, at også de elever, der ikke vejledes af UU, skal have en uddannelsesplan fra 9. klasse, jf. forslaget til § 2 c, stk. 1.

Det foreslås herudover, at frie grundskoler og efterskoler fremover også skal forestå vurderingen af uddannelsesparathed for alle elever, der ikke vejledes af UU, og som søger optagelse på en ungdomsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Hvis skolen vurderer, at eleven er uddannelsesparat, sendes uddannelsesplanen til ungdomsuddannelsen med kopi til UU i elevens bopælskommune.

Hvis skolen vurderer, at eleven ikke er uddannelsesparat til den pågældende ungdomsuddannelse eller ikke er uddannelsesparat uden en eller anden form for støtte, eller hvis eleven ønsker andre aktiviteter i forlængelse af skolen, skal uddannelsesplanen sendes til UU i elevens bopælskommune. UU i bopælskommunen forestår herefter vurdering af uddannelsesparatheden og den deraf følgende udarbejdelse af uddannelsesplanen i samarbejde med eleven og forældremyndighedsindehaveren.

Som følge af initiativet om vurdering af uddannelsesparathed og ændringen af uddannelsesplanen afsættes midler til en tilpasning af det fælles tilmeldings- og optagelsessystem www.optagelse.dk mv.

2.3. Øget vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne

2.3.1. Gældende ret

I dag sendes uddannelsesplanen til den ungdomsuddannelsesinstitution eller udbyder af 10. klasse, som eleven søger optagelse på i forlængelse af 9. eller 10. klasse, jf. vejledningsloven § 2 b, stk. 1. Der stilles i dag ikke krav til UU og ungdomsuddannelsesinstitutionerne om vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne, dvs. i perioden efter ansøgningen til ungdomsuddannelsen er afleveret frem til påbegyndelsen af denne. Kommunalbestyrelsen skal dog sørge for, at elever i 9. klasse, der skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelserne får bistand fra en mentor, jf. vejledningsloven § 5, stk. 2, nr. 5.

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser

Frafaldsrisikoen i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse er høj i perioden fra ansøgningstidspunktet og indtil 1. januar det følgende år. Knap 20 pct. af de unge påbegynder ikke den uddannelse, de havde prioriteret på ansøgningstidspunktet og halvdelen af disse unge får aldrig påbegyndt en uddannelse.

Af aftalen "Flere unge i uddannelse og job" af den 5. november 2009, jf. bilag 1 afsnit A3, fremgår det, at kommunen skal følge de udsatte unge i overgangen fra den 15. marts og ind i ungdomsuddannelserne, således at uhensigtsmæssige omvalg og hurtige frafald undgås. Samtidig skal hurtigt tages fat i unge, som er faldet fra en uddannelse eller anden aftalt aktivitet eller viser tegn på at ville gøre det.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Ungdommens Uddannelsesvejledning tager udgangspunkt i den foretagne vurdering af den unges uddannelsesparathed og følger de unge, der vurderes at være i risiko for ikke påbegynde den valgte uddannelse efter sommerferien, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal ligeledes være opmærksomme på at følge den enkelte risikotruede unge tæt, indtil den unge reelt er forankret i ungdomsuddannelsen. Der kan afholdes arrangementer, f.eks. overdragelsesmøder med den unge, dennes forældre, kommunen og uddannelsesinstitutionen, og tages initiativer, hvor der holdes løbende kontakt.

Samtidig skal Ungdommens Uddannelsesvejledning hurtigt tage fat i unge, som er faldet fra en uddannelse eller anden aftalt aktivitet eller viser tegn på at ville gøre det. Der tages en drøftelse om alternative uddannelses- eller beskæftigelsesaktiviteter eller lignende med den unge og forældrene med henblik på at foretage en justering af det hidtil aftalte i uddannelsesplanen. Der henvises til bemærkningernes afsnit 2.4. for så vidt angår elever, der har brug for særlige kompetenceafklarende forløb eller forløb, der kan iværksættes hurtigt med henblik på en afklaring af den unges realistiske muligheder.

For at understøtte indsatsen i overgangen skal der etableres tættere samarbejdsrelationer mellem kommunerne og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Kommunerne skal sikre, at der sker en sikker overleveringsforretning mellem kommune og uddannelsesinstitution, når en udsat ung påbegynder eller afbryder en ungdomsuddannelse, herunder med afholdelse af konference mellem kommunen (Ungdommens Uddannelsesvejledning og evt. sagsbehandler), uddannelsesinstitutionen, den unge og dennes forældre.

2.4. Etablering af øvrige kommunale tilbud for 15-17-årige, der ikke er uddannelsesparate

2.4.1. Gældende ret

Kommunen har gennem UU i dag ansvaret for vejledningen af de 15-17-årige, der ikke er i gang med en kompetencegivende uddannelse eller er fast forankret i et job, jf. vejledningsloven § 3, stk. 3.

Kommunen har i dag ikke pligt til at etablere kommunale tilbud for 15-17-årige, der ikke er uddannelses-parate.

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser

Der er en gruppe unge, der ikke umiddelbart er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse, jf. de almindelige bemærkninger 2.1.2. og 2.2.2. Som støtte for pligten til de unge om at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet skal der være tilbud til rådighed for de 15-17-årige, der ikke er uddannelsesparate. Hensigten med tilbuddene er at støtte den unge til en afklaring af sine realistiske muligheder med henblik på, at den unge påbegynder en ungdomsuddannelse.

I aftalen "Flere unge i uddannelse og job", jf. afsnit A4, er det aftalt, at kommunerne i tillæg til de eksisterende tilbud til de 15-17-årige, kan tilbyde nogle unge særlige forløb eller lignende, hvor den unges interesser og kompetencer afdækkes, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 2 a, stk. 4).

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der skabes en pligt for kommunerne til at stille særlige tilbud til rådighed for de unge, der fører frem til, at de bliver uddannelsesparate. Med disse nye aktiviteter eller udvidelse af bestående aktiviteter er der skabt en vifte af muligheder for, at alle unge kan aktiveres. Disse initiativer har til hensigt at hjælpe de ikke-uddannelsesparate og de mest udsatte med vejledning og initiativer, der kan støtte den unge og dennes forældre i en afklaring af den unges realistiske muligheder. Kommunen skal f.eks. kunne yde tilskud til nedsættelse af en elevs elevbetaling, jf. § 29 a i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 11. september 2009, købe forløb på en erhvervsskole, en produktionsskole eller et voksenuddannelsescenter, og eftersom kommunen skal have mulighed for at få den unge i gang med meget kort varsel, vil det ofte også være nødvendigt for kommunen selv at besidde en kapacitet, der sætter den i stand til med få dages varsel at sætte den unge i gang med f.eks. et afklaringsforløb, som kommunen selv har etableret. Endvidere har jobcentrene efter en konkret vurdering mulighed for at give uddannelses- og beskæftigelsesrettede tilbud, herunder mentorstøtte i henhold til lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets område.

2.5. Bortfald af krav om vejledning fra 6. klasse

2.5.1. Gældende ret

Der er i dag et krav om, at vejledningen påbegyndes i 6. klasse, jf. vejledningsloven § 3, stk. 2.

2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser

Initiativet skal ses i sammenhæng med justeringen af det hidtidige globaliseringsinitiativ, jf. afsnit 4.5.1. i evaluering af "Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen" af den 2. november 2006, og lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.10. om justering af hidtidige globaliseringsinitiativer vedr. "Tidlig indsats overfor unge med risiko for ikke at påbegynde en uddannelse". Udover vejledning i 6. klasse omfatter initiativet om tidlig og differentieret vejledning obligatoriske introduktionskurser i 8. klasse, samt muligheden for brobygningsforløb i 9. klasse for stadig uafklarede elever.

Evalueringen af det hidtidige globaliseringsinitiativ om tidlig og differentieret vejledning er overvejende positiv, men det vurderes, at det er for tidligt generelt at begynde vejledningen i 6. klasse. Det fremføres blandt andet i evalueringen, at det kan overvejes, om vejledningen med fordel kan fokuseres på færre og senere klassetrin, hvor elevernes grad af afklaring og parathed til at modtage vejledning er større. Således kan indsatsen udmøntes mere koncentreret uden unødig spredning på et meget stort antal elever over for mange klassetrin.

Af aftalen "Flere unge i uddannelse og job" af den 5. november 2009, jf. afsnit B1, fremgår det derfor, at kravet om, at vejledningen skal påbegyndes i 6. klasse ophæves.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Bortfald af krav om vejledning fra 6. klasse muliggør en frigørelse af en del af de ressourcer, kommunerne hidtil har anvendt til en særskilt vejledningsindsats allerede fra 6. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr. 4-8.

Det skal understreges, at vejledningen i de lavere klasser dermed ikke foreslås fuldstændigt ophævet. Der kan stadig være behov for særligt målrettede indsatser over for helt unge elever med særlige behov for vej-ledning. Ydermere er folkeskolens obligatoriske undervisningsemne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering stadig et obligatorisk emne i 6. klasse, så der vil fortsat på klassetrinnet blive arbejdet med emner, der knytter an til uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold.

Det foreslås endvidere, at den individuelle vejledning i 7. klasse målrettes de unge, der vurderes at have særlige vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.

2.6. Lempelse af krav om deltagelse i introduktionskurser og brobygning

2.6.1. Gældende ret

Der er i dag et krav om, at alle elever i 8. klasse skal deltage i introduktionskurser i 5 dage, samt at to ugers obligatorisk brobygning indgår i 10. klasse, når 10. klasse planlægges som forløb af mere end 20 uger, jf. vejledningsloven §§ 10 b, stk. 1 og 2, og 10 d, stk. 1.

2.6.2. Undervisningsministeriets overvejelser

Initiativet skal ses i sammenhæng med justeringen af det hidtidige globaliseringsinitiativ, jf. afsnit 4.5.1. i evaluering af "Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen" af den 2. november 2006. Der henvises desuden til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.10. Evalueringen af det hidtidige globaliseringsinitiativ om tidlig og differentieret vejledning peger på, at introduktionskurserne i 8. klasse og de to uger obligatorisk brobygning i 10. klasse er nyttige redskaber i forhold til at afklare den unges uddannelsesvalg. Bestemmelserne i gældende ret om introduktionskurser og brobygning i 10. klasse indeholder imidlertid ikke meget fleksibilitet, og der kan derfor opstå praktiske problemer, når de skal koordineres og afvikles.

Af aftalen "Flere unge i uddannelse og job" af den 5. november 2009, jf. afsnit B2, fremgår det derfor, at kravet om, at alle elever i 8. klasse skal deltage i introduktionskurser i 5 dage, lempes og gøres til en frivillig mulighed for kommunen, jf. lovforslagets § 1, nr. 18-19. Desuden foreslås kravet om to ugers obligatorisk brobygning i 10. klasse lempet fra to til én uge, således at den ene uge bliver frivillig. Der stilles fortsat krav om, at brobygning til erhvervs- eller erhvervsgymnasial uddannelse skal indgå som et element i brobygningsforløbet, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

2.6.3. Den foreslåede ordning

Lovforslagets § 1, nr. 18-20, om at lempe krav om deltagelse i introduktionskurser og brobygning er udarbejdet på baggrund af ovenstående aftale. Med de mere lempelige bestemmelser om introduktionskurser og brobygning, er der lagt op til at give de enkelte UU'er, skoler og institutioner et større råderum til at tilrettelægge undervisningen og vejledningen. Kommunernes og skolernes mulighed for at tilbyde deres elever brobygning og introduktionskurser forringes således ikke med forslaget, idet der fortsat er statslig finansiering af de enkelte forløb. Som konsekvens af, at introduktionskurserne i 8. klasse gøres til en frivillig ordning og for at understøtte størst mulig fleksibilitet i valget af muligheder for at forberede eleverne på fortsat uddannelse, foreslås det at genetablere muligheden for at komme i erhvervspraktik i 8. klasse, hvilket har været efterspurgt, jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Der kan med forslaget fremover afvikles erhvervspraktik i både 8. og 9. klasse, hvilket giver kommunerne øget frihed i tilrettelæggelsen af undervisningen.

2.7. Etablering og øget anvendelse af e-vejledning

2.7.1. Gældende ret

Der er i dag en national virtuel vejledningsportal, www.uddannelsesguiden.dk, hvor alle kan få information om uddannelse og erhverv, jf. vejledningsloven § 13, stk. 1. Der er i dag ikke et nationalt tilbud om personlig vejledning via digitale medier.

2.7.2. Undervisningsministeriets overvejelser

E-vejledningen er en mulighed for gennem en bred vifte af virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer, f.eks. online chat, telefon, webcam, sms og e-mail at få personlig vejledning. Formålet med e-vejledningen er at give de ressourcestærke og valgparate unge og deres forældre en let adgang til uafhængig information og vejledning om uddannelse og beskæftigelse og dermed motivere til selvhjælp. Derved frigives ressourcer i den øvrige vejledning, som dermed kan koncentrere indsatsen om de unge, der har vanskeligt ved at vælge, påbegynde og gennemføre en uddannelse. E-vejledningen skal være er åben for alle, der ønsker information om uddannelse og erhverv.

E-vejledningen skal desuden kunne visitere og henvise til andre vejledningsinstanser for yderligere vejledning. E-vejledningen kan f.eks. få en central rolle som guide til vejledningsportalen, formidler af vejledningsfaglige informationer, videnscenterfunktion mv.

I sammenhæng med afbureaukratiseringen og den styrkede målretning af vejledningsindsatsen og for at aflaste UU, fremgår det af aftalen "Flere unge i uddannelse og job" af den 5. november 2009, jf. afsnit B3, at der etableres en e-vejledning i tilknytning til portalen ug.dk (Uddannelsesguiden), jf. lovforslagets § 1, nr. 22.

2.7.3. Den foreslåede ordning

Lovforslagets § 1, nr. 22, om at etablere en e-vejledning i tilknytning til portalen ug.dk (Uddannelsesguiden) er udarbejdet på baggrund af ovenstående aftale. E-vejledningen er en mulighed for personlig vejledning, der tilbydes gennem en bred vifte af virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer, f.eks. online chat, telefon, webcam, sms og e-mail. Den vil således gøre flere unge og deres forældre selvhjulpne og dermed aflaste UU-vejlederne. Der skal fortsat gives kollektiv vejledning af såvel Ungdommens Uddannelsesvejledning som Studievalg til alle i deres respektive målgrupper.

E-vejledningen vil blive bemandet med uddannede vejledere, og såvel Ungdommens Uddannelsesvej-ledning som Studievalg vil blive involveret i leveringen af e-vejledning. E-vejledningen vil være tilgængelig for alle, også personer med handicaps.

2.8. Udvikling og drift af system til løbende samkøring af data

2.8.1. Gældende ret

Der er i dag ikke et fælles system til løbende samkøring af data.

2.8.2. Undervisningsministeriets overvejelser

De 15-17-årige har i dag kontakt til en række institutioner og myndigheder, blandt andet UU, jobcentret, uddannelsesstedet og forskellige andre kommunale forvaltninger. Imidlertid har de enkelte myndigheder og institutioner ikke et samlet overblik over den unges situation, hvilket gør det vanskeligt at tilbyde en målrettet indsats. Det er vigtigt, at kommunerne får de nødvendige informationer om de 15-17-åriges uddannelse og beskæftigelse, så de efter behov kan sætte hurtigt og aktivt ind over for de unge. Behovet for adgang til oplysninger gælder også personer over 18 år for såvel UU'erne som jobcentrene.

Det er i aftalen "Flere unge i uddannelse og job" af 5. november 2009, jf. afsnit B4, aftalt, at der etableres muligheder for bedre dataudveksling på tværs af myndigheder og institutioner.

2.8.3. Den foreslåede ordning

Lovforslagets § 1, nr. 23, om at etablere mulighed for bedre dataudveksling på tværs af myndigheder og institutioner er udarbejdet på baggrund af ovenstående aftale.

Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet i fællesskab etablerer et datagrundlag, der sammenholder oplysninger fra forskellige offentlige registre om uddannelses- og beskæftigelsesstatus samt deltagelse i aktive tilbud. Det foreslås derfor, at der skabes hjemmel til at indsamle og udveksle data om beskæftigelse, anden aktivitet, forsørgelsesgrundlag og uddannelse for unge op til de bliver 30 år. Data skal kunne benyttes af kommunerne i indsatsen over for de unge, herunder til kommunens tilsyn med om de unge følger deres uddannelsesplan, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (ny § 2 a, stk. 3), samt til statslig understøttelse af og opfølgning på den kommunale indsats. Ligeledes foreslås, at der indhentes oplysninger om kommunernes indsats over for de unge, så det bliver muligt at opstille klare resultatmål for den kommunale indsats.

Det fælles datagrundlag vil endvidere give mulighed for at skabe et mere aktuelt statistisk grundlag for at følge 95 pct. målsætningen.

Det er aftalt, at KL i samarbejde med Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet udarbejder en vejledning om persondatalovens anvendelse i vejledningssystemet.

2.9. Uddannelsesinstitutionerne skal have en strategi for fastholdelse af elever og studerende i uddannelse

2.9.1. Gældende ret

Vejledningen skal i dag bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte. Desuden skal vejledningen understøtte elevens eller den studerendes evne til at træffe de valg, som indgår i den enkeltes uddannelse, jf. vejledningsloven § 1, stk. 4. Uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område skal fastsætte retningslinjer for vejledningen på institutionen.

2.9.2. Undervisningsministeriets overvejelser

Nogle af uddannelsesinstitutionerne på Undervisningsministeriets område, herunder især de almene gymnasier har ikke den nødvendige fleksibilitet, når de skal prioritere, hvilke fastholdelsesredskaber, de vil anvende, fordi ressourcerne til gennemførelsesvejledningen er bundet i de centrale arbejdstidsaftaler. Det er derfor ikke muligt at anvende ressourcen til specialistfunktioner indenfor andre faggrupper.

2.9.3. Den foreslåede ordning

I aftalen "Flere unge i uddannelse og job" af den 5. november 2009, jf. afsnit C1, er det aftalt, at stille institutionerne friere i deres indsats for at fastholde elever og studerende i uddannelse ved at afskaffe begrebet gennemførelsesvejledning i lovgivningen med de dertil hørende krav.

Forslaget om at afskaffe begrebet gennemførelsesvejledning i lovgivningen med de dertil hørende krav er udarbejdet på baggrund af ovenstående aftale. Det foreslås desuden, at gennemførelsesvejledning som begreb afløses af en institutionsforpligtigelse til at fastholde elever og studerende i uddannelse. Ændringerne giver uddannelsesinstitutionerne mulighed for at fokusere fastholdelsesarbejdet på de elever, der er frafaldstruede og derfor kræver en særlig indsats, ligesom institutionerne kan anvende de personalekategorier, de finder mest hensigtsmæssigt. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og nr. 21, § 4, nr. 2-4, § 5, nr. 2-4, § 6, nr. 2-3, § 7, nr. 1-2 og § 8, nr. 1. Institutionerne bevarer således deres ansvar for at understøtte elever og studerende i at gennemføre deres uddannelse, men stilles friere i deres valg af metoder. Dermed bliver det muligt for den enkelte institution i højere grad at tilpasse indsats og ressourcer til vilkårene på den enkelte skole, således at der fremover kan anvendes socialrådgivere, psykologer, socialpædagoger og mentorer, der ikke allerede er tilknyttet institutionen. De enkelte institutioner forpligtes til at udarbejde principper for procedurer ved omvalg og afbrydelse af uddannelse. De forpligtes endvidere til at samarbejde med UU og Studievalg om elever, der er i risiko for at falde fra uddannelsen.

Med målsætningen om at frigøre institutionerne fra en række krav til vejledningen, f.eks. krav om bestemt uddannelse til de medarbejdere, der skal varetage opgaven, samt etableringen af e-vejledningen er det muligt at undgå en del af den overlappende vejledningsindsats, der i dag foregår på institutionerne, og som reelt er UU's og Studievalgs ansvar.

Det er ikke hensigten med forslaget at fremme brugen af uuddannet personale. Det er derimod et væsentligt element i forslaget at bringe flere fagligheder i spil i forhold til fastholdelsesarbejdet. Det forudsættes derfor, at personalegrupper, der anvendes i fastholdelsesarbejdet, har en relevant uddannelsesbaggrund, herunder psykologer, socialrådgivere etc.

2.10. Justering af hidtidige globaliseringsinitiativer vedr. "Tidlig indsats overfor unge med risiko for ikke at påbegynde en uddannelse"

2.10.1. Gældende ret

De hidtidige globaliseringsinitiativer angående en tidlig indsats i "Aftale om fremtidens velstand, velfærd og investeringer i fremtiden", jf. afsnit 4.5.1.-4.5.3, omfatter tidlig og differentieret vejledning, mentorordning for særligt udsatte og systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen. For så vidt angår tidlig og differentieret vejledning henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger 2.5. og 2.6.

Elever i 9. klasse, der skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelserne, har i dag mulighed for at få bistand fra en mentor, der kan støtte eleven i udviklingen af personlige og faglige kompetencer, jf. vejledningsloven § 5, stk. 2, nr. 5.

Vejledningen skal gives til unge under 25 år med bopæl eller længerevarende ophold i kommunen, der ikke er i gang med eller ikke har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, efter at de har forladt grundskolen eller 10. klasse, jf. vejledningsloven § 3, stk. 3.

2.10.2. Undervisningsministeriets overvejelser

Evalueringen af det hidtidige globaliseringsinitiativ med en mentorordning fra 9. klasse, jf. "Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen" af den 2. november 2006, afsnit 4.5.2., er positiv, men det anføres, at det er en mangel, at mentorordningen alene er knyttet til elever i 9. klasse, og at der bør skabes bedre samordning af de forskellige mentorordninger, der eksisterer på det kommunale område. Det foreslås i aftalen "Flere unge i uddannelse og job" af 5. november 2009, jf. afsnit E2, at den nuværende mentorordning udstrækkes til at gælde alle ungdomsuddannelser og ikke blot erhvervsuddannelserne. Det foreslås desuden, at mentorordningen omfatter både 9. og 10. klasse. Ungdommens Uddannelsesvejlednings og jobcentrenes mentorordninger sammentænkes, så der ikke er uhensigtsmæssige overlap.

2.10.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af ovenstående aftale foreslås det i lovforslaget, at den nuværende mentorordning bliver udstrakt til at gælde alle ungdomsuddannelser og desuden omfatte elever i både 9. og 10. klasse, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

2.11. Befordringstilskud til unge 15-17-årige med uddannelsesplan

2.11.1. Gældende ret

Der kan i dag ydes befordringstilskud til unge i ordinære ungdomsuddannelser, ligesom elever er berettiget til befordringsstøtte til brobygningsforløb, jf. vejledningsloven § 10 f, stk. 2.

2.11.2. Undervisningsministeriets overvejelser

I forbindelse med aftalen om "Flere unge i uddannelse og job" introduceres nye værktøjer for kommunerne, herunder nye tilbud, som kan indgå i de unges uddannelsesplaner. Der kan i begrænset omfang være behov for, at den enkelte unge får tilskud til dækning af befordringsudgifter til uddannelsesaktiviteter, som i dag ikke er dækket af gældende ordninger for tilskud til eller dækning af udgifter til befordring.

Det er i aftalen om "Flere unge i uddannelse og job" af den 5. november 2009, jf. afsnit H1, aftalt, at afsætte en pulje med henblik på, at der kan ydes tilskud til befordring i de tilfælde, hvor dette ikke er muligt i dag, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (§ 2 b).

2.11.3. Den foreslåede ordning

På baggrund af ovenstående aftale foreslås det at afsætte en pulje med henblik på, at der kan ydes tilskud til befordring i de tilfælde, hvor dette ikke er muligt i dag, hvilket gør sig gældende i forhold til de nye kommunale tilbud til 15-17-årige, jf. forslaget til ny § 2 b og lovforslagets almindelige bemærkninger 2.4.

2.12. Evaluering

Med henblik på at tilvejebringe et grundlag, der reelt viser effekten af de enkelte initiativer i aftalen om "Flere unge i uddannelse og job", foreslås det, jf. afsnit F1, at der allerede i etableringsfasen i 2010 igangsættes et evalueringsarbejde baseret på løbende dataopsamling mv., der følger de enkelte initiativers implementering og forankring i praksis. Alle initiativerne i aftalen om "Flere unge i uddannelse og job" vil blive evalueret, herunder også brugen af introduktionskurser i 8. klasse og e-vejledningen. Evalueringen munder ud i en samlet evaluering ultimo 2012, idet der dog allerede ultimo 2011 vil blive indsamlet dokumentation for uddannelsesinstitutionernes retningslinjer for fastholdelsesarbejdet.

2.13. Regeringens forenklingspakke

Elementer af forslagene om udvikling og drift af system til løbende samkøring af data, videreførte globaliseringsinitiativer for så vidt angår mentorer, øget vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne samt en pligt for alle 15-17-årige til at følge uddannelsesplanen, indgår i regeringens afbureaukratiseringsplan, "Mere tid til velfærd". Regeringens plan for mindre bureaukrati på det kommunale og regionale område er udmøntet som delelementer i "Aftale om flere unge i uddannelse og job" af 5. november 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Disse forslag indgår samtidig som et element i regeringens opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

De økonomiske og administrative konsekvenser for de dele af aftalen om "Flere unge i uddannelse eller job", som indgår i dette lovforslag, fremgår nedenfor, jf. tabel 1.

Det bemærkes, at en væsentlig del af indsatsen skal gennemføres i kommunerne. Den konkrete model for kommunernes opfølgning og indsats i forbindelse med initiativerne skal aftales endeligt med KL, blandt andet med henblik på at udforme en så hensigtsmæssig og lidt administrativt bebyrdende model for kommunerne som muligt.

Den samlede indsats for 15-17-årige evalueres løbende og munder ud i en samlet evaluering ultimo 2012.

Tabel 1
Flere 15-17-årige i uddannelse og job (Undervisningsministeriet/vejledningsloven)
	Statslige udgifter			Kommunale udgifter			Udgifter i alt
Mio. kr., 2010-priser	2010	2011	2012	2010	2011	2012	2010	2011	2012
3.1. Alle 15-17-årige skal følge uddannelsesplanen, og kommunerne skal følge op herpå	0	0	0	0	10	10	0	10	10
3.2. Øget vejledningsindsats i forbindelse med vurdering af den unges uddannelses-parathed	2	3	3	3	11	11	5	14	14
3.2. Ændringer i optagelse.dk	6	1	1	0	0	0	6	1	1
3.3. Øget vejledning i over-gangen til ungdomsuddannelserne	0	0	0	0	15	15	0	15	15
3.4. Etablering af øvrige kommunale tilbud for 15-17-årige	0	0	0	0	39	79	0	39	79
3.5. Afledt uddannelses-aktivitet mv., som ikke kan finansieres af globaliseringspuljen.	0	66	113	0	10	38	0	75	151
3.6. Bortfald af krav om vejledning fra 6. klasse og målretning af vejledningen i 7. klasse	0	0	0	- 19	- 45	- 45	- 19	- 45	- 45
3.7. Lempelse af krav om deltagelse i introkurser og brobygning	- 8	- 33	- 33	0	0	0	- 8	- 33	- 33
3.8. Etablering og øget anvendelse af e-vejledning	13	19	17	0	0	0	13	19	17
3.9. Øget målretning af vejledning	0	0	0	0	- 18	- 35	0	- 18	- 35
3.10. Udvikling og drift af system til løbende samkøring af data	11	1	1	0	0	0	11	1	1
3.11. Målretning af institutionernes indsats for frafaldstruede	0	0	- 35	0	0	0	0	0	- 35
3.12. Videreførte globaliseringsinitiativer	0	0	0	50	52	52	50	52	52
3.13. Befordringspulje	0	0	0	1	2	2	1	2	2
3.14. Evaluering	1	1	3	0	0	0	1	1	3
3.15. Udgifter til forslag vedr. 10. klasse	0	0	0	0	6	12	0	6	12
Merudgifter i alt	25	57	70	35	83	139	60	140	209

Note: På grund af afrundinger er ikke alle summer korrekte.

3.1. Alle 15-17-årige skal følge uddannelsesplanen, og kommunerne skal følge op herpå

Der afsættes 10 mio. kr. årligt fra 2011 til kommunernes opfølgning på 15-17-åriges uddannelsesplan.

3.2. Øget vejledningsindsats i forbindelse med vurdering af den unges uddannelsesparathed

Der er ca. 100.000 unge, der årligt forlader 9. og 10. klasse for at søge optagelse på en ungdomsuddannelse, en 10. klasse eller en anden aktivitet. Forslaget indebærer, at der afsættes 6 mio. kr. fra 2011 til kommunerne til de øgede opgaver i forbindelse med vurderingen af uddannelsesparathed for elever, hvor kommunen ikke tidligere har skullet gøre dette. Desuden afsættes 5 mio. kr. årligt (fuldt indfaset) til kommunerne til den øgede koordinationsopgave med såvel ungdomsuddannelsesinstitutioner som grundskoler.

Der afsættes 3 mio. (fuldt indfaset) kr. til ungdomsuddannelserne primært erhvervsuddannelserne til koordination med kommunerne om denne opgave.

Som følge af de ovennævnte foreslåede ændringer skal der foretages ændringer i optagelse.dk. Hertil er afsat 6 mio. kr. til udvikling i 2010 og herefter 1. mio. kr. til drift i de følgende år.

3.3. Øget vejledning i overgangen til ungdomsuddannelserne

I dag stilles ingen særlige krav til UU´s vejledning fra valgtidspunktet den 15. marts og indtil den unge går i gang med ungdomsuddannelsen i august. Fremover vil UU skulle følge de unge, som har stor risiko for ikke at påbegynde den valgte uddannelse, i overgangen til ungdomsuddannelse og indtil de unge er forankret i uddannelsen, jf. afsnit 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Den kommunale merudgift hertil skønnes til i alt 15 mio. kr. årligt fra 2011.

3.4.-3.5. Etablering af øvrige kommunale tilbud for 15-17-årige og afledt uddannelsesaktivitet mv., som ikke kan finansieres af globaliseringspuljen

Det antages, at der på landsplan vil være behov for at oprette, hvad der svarer til 870 nye kommunale helårspladser. Grundet karakteren af disse afklaringsforløb o.l., antages det endvidere, at det i snit vil kunne gøres til samme takst som undervisningen af en årselev på en produktionsskole. På denne baggrund er prisen pr. plads beregnet til 90.360 kr. svarende til prisen pr. årselev på en produktionsskole.

Der regnes med halv effekt i 2011 pga. implementeringstidspunkt. Der er videre afsat en aktivitetsreserve på 75 mio. kr. i 2011 stigende til 151 mio. kr. i 2012 til statslige og kommunale merudgifter forbundet med øget aktivitet i eksisterende uddannelsestilbud, som f. eks. efterskoler, produktionsskoler mv.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3.6. Bortfald af krav om vejledning fra 6. klasse og målretning af vejledningen i 7. klasse

Med bortfaldet af kravet om vejledning fra 6. klasse og målretningen af vejledningen i 7. klasse, jf. afsnit 2.5. i lovforslagets almindelige bemærkninger, antages det, at vejledningsressourcer svarende til 19 mio. kr. i 2010 og herefter 45 mio. kr. årligt kan frigøres fra vejledningen til unge uden særlige behov i 6. og 7. klasse.

3.7. Lempelse af krav om deltagelse i introkurser og brobygning

På finansloven budgetteres med en årlig statslig udgift til introduktionskurser på ca. 100 mio. kr. Det vurderes, at aktiviteten falder med 25 pct. som følge af forslaget, hvilket betyder et fald i udgifterne på ca. 25 mio. kr. årligt. Faldet i aktivitet skyldes, at færre elever deltager i introduktionskurser, og at den enkelte elev kommer i introduktionskursus, men i færre dage end under den nuværende ordning, jf. afsnit 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

På finansloven budgetteres desuden med en årlig statslig udgift til brobygning på ca. 190 mio. kr. Det vurderes, at den obligatoriske brobygning udgør to tredjedele af brobygningen, og at denne del af aktiviteten falder med ca. 25 pct. som følge af forslaget. Dette medfører et fald i udgifterne på 8 mio. kr. i 2010 og 33 mio. kr. årligt fra 2011.

3.8. Etablering og øget anvendelse af e-vejledning

En andel af de frigjorte ressourcer i lovforslaget forudsættes at medgå til etableringen og driften af e-vejledningscentret, jf. afsnit 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Der skønnes at være engangsudgifter forbundet med konceptudvikling, lokaler, licenser, computere, tlf., internet, medarbejdere i udviklingsfasen mv. for i alt 13 mio. kr. i 2010. Herudover ventes engangsudgifter til markedsføring over for elever og forældre på i alt 2 mio. kr. i 2011. Samlet anslås på den baggrund årlige driftsudgifter på ca. 17 mio. kr. fra og med 2011.

3.9. Øget målretning af vejledning

Det fremgår af Rambøll Management Consultings analyse af uddannelses- og erhvervsvejledning i uddannelsessektoren fra 2008, at UU-centrene i 2010 vil anvende ca. 247 mio. kr. til individuel vejledning målrettet gruppen af unge uden særlige behov for vejledning.

Den øgede målretning af vejledningen forudsættes at frigøre ressourcer i Ungdommens Uddannelsesvejledning på 18 mio. kr. i 2011 og 35 mio. kr. i 2012. Det forudsættes således, at målretningen af vejledningen for unge uden særligt behov i 10. klasse kan frigøre 5 mio. kr. årligt i 2011, svarende til en besparelse på under 10 pct. af ressourceforbruget til vejledning i 10. klasse. Herudover skønnes, at vejledningsindsatsen over for unge uden særlige vejledningsbehov i henholdsvis 9. klasse og uden for skolen kan reduceres med 30 mio. kr., svarende til godt 20 pct. af vejledningsressourcer til 8.-9. klasse samt unge uden for skolen. Derved vil der stadig være ressourcer til rådighed til almindelig vejledning af unge uden særlige behov.

3.10. Udvikling og drift af system til løbende samkøring af data

Det vurderes, at forslaget vil give kommunerne bedre redskaber til vejledningsindsatsen, jf. afsnit 2.8. i de almindelige bemærkninger. For så vidt angår Undervisningsministeriets del vurderes det, at forslaget ikke vil have økonomiske konsekvenser for kommunerne.

På Undervisningsministeriets område afsættes 11 mio. kr. i 2010 og 1 mio. kr. i årene herefter.

Forslaget om udvikling og drift af system til løbende samkøring af data (bedre adgang til data og mere enkel udveksling af personfølsomme oplysninger) skønnes i 2011 og de efterfølgende år årligt at frigøre 3 mio. kr. i kommunerne. Forslaget indgår som et element i regeringens forenklingspakke til opfyldelse af flerårsaftalen fra 2008 med KL om frigørelse af ressourcer til borgernær service i kommunerne i 2009-2013. Drøftelserne med KL om udmøntning af flerårsaftalen vil ske i forbindelse med de årlige drøftelser om kommunernes økonomi.

3.11. Målretning af institutionernes indsats for frafaldstruede

Med målsætningen om at frigøre institutionerne fra en række krav til vejledningen, jf. afsnit 2.9. i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt etableringen af e-vejledningen, er det samtidig muligt at undgå en del af den overlappende vejledningsindsats, der i dag foregår på institutionerne, og som reelt er UU og Studievalgs ansvar. Der forventes således en takstbesparelse på 35 mio. kr. fra 2012.

3.12. Videreførte globaliseringsinitiativer

De tre initiativer, jf. afsnit 2.10. i lovforslagets almindelige bemærkninger, videreføres på niveau svarende til 50 mio. kr. årligt i 2010-2012. Dermed frigøres i alt 79 mio. kr. fra globaliseringsreserven i 2010-2012, som anvendes til finansiering af øvrige initiativer i ungepakken vedrørende øget vejledningsindsats mv. Som følge af udvidelse af mentorordningen tilføres yderligere 2 mio. kr.

Ændringerne forudsættes at træde i kraft 1. august 2010. Det bemærkes, at de nuværende initiativer fra "Aftale om udmøntning af globaliseringspuljen" afsnit 4.5.1.-4.5.3. om hhv. tidlig og differentieret vejledning, mentorordning for særlig udsatte og systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen, der alle var planlagt til at ophøre ved udgangen af 2009, videreføres i 2010 og justeres, jf. ovenstående bemærkninger i august 2010.

3.13. Befordringstilskud til unge 15-17-årige med uddannelsesplan

Med de nye tilbud, der etableres med afsæt i aftalen om "Flere unge i uddannelse og job", og som kan indgå i de unges uddannelsesplan, jf. afsnit 2.11. i lovforslagets almindelige bemærkninger, må det forudses, at der vil være enkelte tilfælde, hvor gældende ordninger for tilskud og rabat på befordringsudgifter ikke vil kunne finde anvendelse. Det antages, at såfremt der afsættes en pulje på 1 mio. kr. i 2010 og 2 mio. kr. årligt i 2011 og 2012 vil alle tilbud være omfattet af muligheden for at give befordringstilskud.

3.14. Evaluering

Evalueringen af de foreslåede initiativer foreslås igangsat allerede fra implementeringsfasen. Der afsættes 1 mio. kr. årligt i 2010 og 2011 samt 3 mio. kr. i 2012.

3.15. Udgifter til forslag vedr. 10. klasse

Som følge af den øgede vejledningsindsats skønnes det, at ca. 600 unge, der ellers ikke ville komme i gang med en uddannelse, årligt vil benytte sig af muligheden for enten at tage 10. klasse på institutioner for erhvervsrettet uddannelse (300 unge) eller tage en kombineret 10. klasse og grundforløb på en erhvervsuddannelse (300 unge). Den kommunale merudgift hertil skønnes at være 15 mio. kr. i 2011 (½ effekt) og 29 mio. kr. årligt herefter. Udover den forventende meraktivitet forventes en besparelse i kommunerne på hhv. 8 mio. kr. i 2011 og 17 mio. kr. i 2012 som følge af reducerede udgifter til eksisterende 10. klasseaktivitet pga. eksisterende elever, som overgår til de nye korterevarende tilbud. Det er konkret antaget, at 20 pct. af de unge, som i dag går direkte fra 10. klasse videre i EUD, vil vælge 20/20-modellen frem over.

Den statslige merudgift forbundet med elever, der tager en erhvervsfaglig grunduddannelse, afholdes af globaliseringspuljens aktivitetsreserve og indgår derfor ikke i den ovenstående økonomioversigt.

For lovgivningen vedr. 10. klasse på institutioner for erhvervsskoler og kombinerede forløb henvises til Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse).

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Lovforslagets forhold til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

I forbindelse med fremsættelsen er lovforslaget sendt til følgende: Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Handicaporganisationer, Danske Produktionshøjskolers Lærerforening, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Efterskoleforeningen, Elevorganisationen for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøjskoleforeningen i Danmark, Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL), Foreningen af Daghøjskoler, Foreningen af Katolske skoler i Danmark (FAKS), Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Uddannelses- og Erhvervsvejledere ved Tekniske Skoler, Foreningen Danske Landbrugsskoler, Formandskabet for Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, Forstanderkredsen for Produktionsskoler, Frie Skolers Lærerforening, FTF, Fællesrådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning (FUE), Gymnasieskolernes Lærerforening, Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes forening af studievejledere, Handelsskolernes Lærerforening, Husholdnings- og håndarbejdsskolerne, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederforeningen (VUC), Lederforsamlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning, Lilleskolerne, Private Gymnasier og Studenterkurser, Produktionsskoleforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for de gymnasiale uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Større IT-Sikkerhed, Sammenslutningen af landbrugets arbejdsgiverforeninger, Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Skole og Samfund, Skolelederne, Studievalglederne, Studievejlederforeningen for gymnasiet og hf, TekniQ, Uddannelsesforbundet, Ungdomsringen, Ungdommens Udviklingscenter.


9. Sammenfattende skema
	Positive konsekvenser/mindreudgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Forslaget forventes at medføre offentlige nettomerudgifter.	Forslaget forventes at medføre offentlige nettomerudgifter på 60 mio. kr. i 2010, 140 mio. kr. i 2011 og 209 mio. kr. i 2012. De statslige nettomerudgifter forventes at udgøre 25 mio. kr. i 2010, 57 mio. kr. i 2011 og 70 mio. kr. i 2012. De kommunale nettomerudgifter forventes at udgøre 35 mio. kr. i 2010, 83 mio. kr. i 2011 og 139 mio. kr. i 2012.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner	Forslaget indebærer, at kommunerne får bedre redskaber til vejledningsindsatsen, og indebærer desuden visse regelforenklinger.	Forslaget indebærer visse administrative konsekvenser for kommunerne.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens titel foreslås ændret, fordi lovforslaget udvider lovens dækningsområde i forhold til den nugældende lov, idet der indføres pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 4)

Sidste pkt. i nugældende § 1, stk. 4, som omhandler vejledning, der skal understøtte elevers og studerendes evne til at træffe valg i deres uddannelse, foreslås ophævet som en konsekvens af, at uddannelsesinstitutionerne får ansvaret for at tilrettelægge indsatsen for at fastholde elever og studerende i den pågældende uddannelse, jf. lovforslagets §§ 3-8. Det er således op til de enkelte uddannelsesinstitutioner at tilrettelægge den samlede indsats overfor elever og studerende med henblik på, at de gennemfører deres uddannelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.9.

Til nr. 3 (§§ 2 a-2 g)

Det foreslås med § 2 a, stk. 1, at 15-17-årige får pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod at den unge gennemfører en uddannelse. Det skal fremgå af den unges uddannelsesplan, hvordan pligten skal opfyldes. Det antages, at alle unge der er omfattet af undervisningspligten efter folkeskolelovens § 34, opfylder forpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse, uanset om der foreligger en uddannelsesplan. Pligten til overholdelse af uddannelsesplanen indtræder ved det fyldte 15. år og ophører, når den unge fylder 18 år.

Dernæst foreslås det med § 2 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen efter inddragelse af forældrene kan fritage den unge for pligten til at overholde uddannelsesplanen, hvis det vurderes, at den unge permanent eller midlertidigt på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer ikke er i stand til at opfylde pligten. På grund af den unges særlige situation har kommunalbestyrelsen en særlig forpligtigelse til at inddrage forældrene. Det kan i denne sammenhæng specielt overvejes, hvorvidt den unge vil kunne opfylde pligten med et tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov. Antallet af 15-17-årige unge der forventes fritaget for pligten til at følge en uddannelsesplan anslås til ca. 3.000.

Endvidere foreslås det med § 2 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med og træffe afgørelse om, hvorvidt den unge følger sin uddannelsesplan, samt sikre, at forældremyndighedens indehaver inddrages løbende i indsatsen.

Med § 2 a, stk. 4, foreslås det, at kommunalbestyrelsen får ansvaret for, at 15-17-årige unge, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, gives tilbud om relevante forløb, som kan afdække og udvikle den unges interesser og kompetencer. Ved sådanne forløb kan den unge afprøve forskellige muligheder, udvikle og vedligeholde allerede erhvervede kompetencer samt blive motiveret for forsat uddannelse. Forløbene, der tilbydes unge, der ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, har til formål at gøre den unge uddannelsesparat. Der vil særligt være tale om unge, der ikke er vurderet som uddannelsesparate ved vurderingen i 9. eller 10. klasse og ikke er kommet i gang med en aktivitet, og unge, der er faldet fra en uddannelse.

Det foreslås med § 2 a, stk. 5, at undervisningsministeren, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3., kan fastsætte regler om, hvilke aktiviteter der kan indgå i opfyldelse af pligten til at følge uddannelsesplanen. Det foreslås endvidere, at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de kommunale tilbud om særlige forløb til unge der ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet.

Det foreslås med § 2 b, stk. 1, at kommunen får mulighed for at yde tilskud til befordring i forbindelse med de særlige forløb, som kommunen etablerer efter § 2 a, stk. 4. Der er i forvejen knyttet befordringsordninger til alle almindelige uddannelser.

Det foreslås med § 2 b, stk. 2, at kommunen selv kan fastsætte omfanget og udbetalingsmåden af befordringstilskuddet.

Det foreslås med § 2 c, stk. 1, at alle elever ved udgangen af grundskolens 9. klasse, dvs. ved ansøgningstidspunktet til ungdomsuddannelserne, skal have en uddannelsesplan. Dette gælder for alle folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler. Det fremgår videre af bestemmelsen, hvilke elementer uddannelsesplanen skal indeholde.

Det foreslås med § 2 c, stk. 2, at der, for de elever der ønsker 10. klasse, ud over det der fremgår af stk. 1, i uddannelsesplanen skal fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse.

Uddannelsesplanen er hermed omdrejningspunktet for elevens ansøgning til ungdomsuddannelser, 10. klasse eller anden aktivitet. Desuden er uddannelsesplanen udmøntningen af den aftale, der indgås mellem den unge, dennes forældre og kommunen som opfølgning på den unges pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse ellen anden aktivitet.

Det foreslås med § 2 c, stk. 3, at for elever på skoler, hvor UU forestår vejledningen, er UU ansvarlig for planens udarbejdelse sammen med den unge og forældremyndighedens indehaver. Dermed er det UU og ikke længere skolen, have ansvaret for at udarbejde og sende uddannelsesplanerne til ungdomsuddannelserne og til 10. klasse mv. Skolen skal fortsat samarbejde med UU om at fremskaffe de fornødne oplysninger f. eks. fra skolens administrative system fremskaffe de personlige oplysninger og de nødvendige karakteroplysninger. På grund af den unges særlige situation har kommunalbestyrelsen en særlig forpligtigelse til at inddrage forældrene. For elever på øvrige skoler, dvs. frie grundskoler og efterskoler, der ikke har indgået aftale med UU, har elevens skole ansvaret for planens udarbejdelse sammen med den unge og forældremyndighedens indehaver.

Det foreslås med § 2 c, stk. 4, at uddannelsesplanen underskrives af den ansvarlige institution, jf. stk. 3, den unge og forældremyndighedens indehaver.

Planen justeres med foreslåede bestemmelse i § 2 c, stk. 5, når det skønnes påkrævet, f.eks. fordi eleven ikke følger den lagte plan eller hvis eleven ønsker det. Ansvaret herfor påhviler UU eller den skole, der på tidspunktet har ansvaret for planens udarbejdelse. Kravet om løbende revision ophører når den unge fylder 18 år

Det foreslås med § 2 c, stk. 6, endvidere, at uddannelsesplanen og ansøgningsskemaet til ungdomsuddannelserne mv. slås sammen til ét dokument, der fremover benævnes som "Uddannelsesplanen". Reglerne om ansøgninger og optagelser i øvrigt ændres ikke som følge af dette lovforslag.

Den foreslåede hjemmel i § 2, stk. 7, agtes anvendt til at udstede bekendtgørelse om procedurer mv. ved ansøgning til ungdomsuddannelserne.

Det foreslås i §§ 2 d, 2 e og 2 f, at eksisterende bestemmelser om elev- og uddannelsesplaner i 8. og 9. klasse og uddannelsesplaner i 10. klasse opretholdes med de nødvendige konsekvensændringer som følger af dette lovforslags forslag til § 2 c. Det foreslås i § 2 d, stk. 2, at elever i 10. klasse i uddannelsesplanen skal fremsætte ønsker om, i hvilke fag vedkommende ønsker at aflægge prøve, og hvilke brobygningsforløb den pågældende gerne vil deltage i.

I § 2 e foreslås, at elever ved udgangen af 10. klasse skal have en uddannelsesplan, der i øvrigt følger retningslinjerne for planen i 9. klasse.

Det foreslås i § 2 g, stk. 1, at det for alle elever, der forlader grundskolen og 10. klasse, og som ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse, skal vurderes for, om de besidder de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse, forstået som enten en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx), en højere forberedelseseksamen eller en erhvervsuddannelse Vurderingen foretages af det UU eller af den skole, der har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.

Det foreslås i § 2 g, stk. 2, at hvis elevens skole har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen, er det skolen der vurderer, om eleven er uddannelsesparat. Anses eleven for at være uddannelsesparat, underskriver skolen, den unge og den unges forældrene uddannelsesplanen, og den sendes til den søgte uddannelsesinstitution. Såfremt skolen ikke anser eleven for at være uddannelsesparat, eller ikke uddannelsesparat uden særlig støtte, eller eleven ikke ønsker at påbegynde en ungdomsuddannelse sendes uddannelsesplanen til UU.

Det foreslås i § 2 g, stk. 3, at UU kan tildele eleven personlig støtte f.eks. i form af en mentor, og at eleven dermed anses for at være uddannelsesparat.

Med § 2 g, stk. 4, foreslås, at UU herefter vurderer de i stk. 1 og 2 nævnte elevers uddannelsesparathed i forhold til de gymnasiale uddannelser henholdsvis erhvervsuddannelserne. For en ung, der er uddannelsesparat, kan UU anføre, at eleven vil have udbytte af at modtage faglig støtte på ungdomsuddannelsesinstitutionen. Det vil herefter være op til den institution, der optager eleven at tage stilling til, om eleven skal tilbydes støtte, og i givet fald hvori støtten skal bestå, og i hvilket omfang den skal tilbydes.

Hvis UU vurderer, at den unge ikke er uddannelsesparat til studiekompetencegivende eller erhvervskompetencegivende uddannelser, har forældremyndighedens indehaver eller eleven, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, mulighed for at få efterprøvet vurderingen af en institution, der udbyder uddannelsen. Hvis den unge vurderes uddannelsesparat af uddannelsesinstitutionen, har den unge retskrav på optagelse i samme udstrækning, som hvis UU havde foretaget vurderingen. Hvis den unge ikke vurderes som uddannelsesparat, henvises den unge til elevens bopælskommune, der skal hjælpe den unge videre. Uddannelsesplanen revideres i overensstemmelse med resultatet af den nye vurdering.

Det foreslås i § 2 g, stk. 5, at elever med en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser og elever, der allerede er optaget på en ungdomsuddannelsesinstitution, anses for uddannelsesparate, hvorfor en vurdering fra UU ikke er unødvendig.

Det foreslås i § 2 g, stk. 6, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om bl.a. samarbejdet mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne om vurderingen af uddannelsesparatheden samt om procedure og tidsfrister mv.

Til nr. 4 (§ 3, stk. 1 og 5)

Der er tale om en redaktionel ændring, som følge af indsættelse af nyt kapitel 1 a.

Til nr. 5 (§ 3, stk. 2)

Det foreslås, at UU ikke længere skal yde vejledning til alle folkeskolens elever allerede i 6. klasse, men at pligten bevares i forhold til elever i 7. - 10. klasse. I folkeskolen undervises elever i 6. klasse fortsat i det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Der vil fortsat kunne ydes vejledning til elever på 6. klassetrin, hvis eleverne har individuelt behov for det.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.3.

Til nr. 6 (§ 3, stk. 6)

Det foreslås, at undervisningsministeren bemyndiges til at udstede en bekendtgørelse om f.eks. en nærmere fastsættelse af målgruppen for vejledning, såfremt der opstår behov for en præcisering.

Til nr. 7 (§ 4, stk. 1)

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, og indebærer, at begyndelsestidspunktet for den obligatoriske vejledning fra UU udskydes fra 6. til 7. klasse også for elever i de friskoler og private skoler, som har valgt at lade deres elever vejlede af UU.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5 samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.3.

Til nr. 8 (§ 4, stk. 4)

Hjemlen vil blive anvendt til at præcisere, at den vejledning, som ydes af Ungdommens Uddannelsesvejledning til elever i de frie grundskoler og efterskoler, der har valgt at lade deres elever vejlede af UU, følger de samme bestemmelser som gælder for folkeskolerne.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslaget § 1, nr. 3, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.1 - 2.6.

Til nr. 9 (§ 5, stk. 1)

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens almindelige pligt til at introducere elever til ungdomsuddannelserne fremhæves i forslaget til § 5, stk. 1, idet denne bestemmelse er en videreførelse af § 5, stk. 2, nr. 2, i den gældende lov, dog med den ændring, at kravet om introduktion fra 7. klasse fjernes. Afskaffelsen af kravet om introduktion fra 7. klasse er et led i målsætningen om at frigøre flere ressourcer til vejledningsindsatsen for unge med øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. En samarbejdsforpligtelse for UU i forhold til ungdomsuddannelsesinstitutionerne, forældremyndighedens indehaver og den unge indføjes i bestemmelsen.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsens pligt til at tilrettelægge en særlig indsats for udsatte elever fra 6. klasse fjernes i forslaget. Forslaget er et led i målsætningen om at frigøre flere ressourcer til vejledningsindsatsen for unge med øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.3.

Til nr. 10 (§ 5, stk. 2 og 3)

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen efter forslaget til § 5, stk. 3, får pligt til at tilrettelægge en særlig indsats for udsatte elever ved overgangen til ungdomsuddannelserne. Den særlige indsats udmøntes bl.a. i overdragelsesmøder, som afholdes af UU med de relevante parter. Den særlige indsats fortsætter indtil den unge ikke længere anses for at være i særlige vanskeligheder i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelserne. Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsens pligt i den gældende lovs § 5, stk. 2, nr. 5, til at etablere en mentorordning udvides til at omfatte elever i folkeskolernes 9. og 10. klasse og alle ungdomsuddannelser. Forslaget til § 5, stk. 3, er et led i målretningen af ressourcer til indsatsen for 15-17-årige, jf. afsnit 3.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 11 (§ 5, stk. 4)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 12 (§ 5, stk. 5)

Undervisningsministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indsatserne, der fremgår af forslaget til lovens § 5, stk. 2-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9-11.

Til nr. 13 (§ 6, stk. 1)

Som led i målretningen af vejledningen lempes kravet til de individuelle vejledningssamtaler, således at den individuelle vejledning i højere grad vil kunne målrettes børn og unge, som uden en særlig vejledningsindsats vurderes at ville få vanskeligheder med at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Til nr. 14 (§ 7)

Forslaget bryder i et vist omfang med lovens hidtidige struktur. Den bemyndigelse til at fastsætte regler om vejledningen, der nu er § 7, stk. 1, findes efter forslaget fremover i § 3, stk. 6. Bemyndigelsen i den gældende § 7, stk. 1, til at fastsætte regler om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring afløses efter forslaget til ny § 10, stk. 3, af bemyndigelse til at fastsætte resultatmål. Underretningspligten i den gældende § 7, stk. 2, foreslås flyttet til en ny § 12 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Underretningspligt i forhold til forældrene i § 7, stk. 3, påhviler efter forslaget kommunalbestyrelsen, jf. den under lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede nye § 2 a, stk. 3. Bemyndigelsen i det nuværende § 7, stk. 4, foreslås flyttet til et nyt § 12 c, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 15 (§ 9)

Efter forslaget stilles kommunalbestyrelsen mere frit end hidtil i organisering af vejledningen ved ophævelsen af den gældende § 10. Hjemmelen i den gældende § 10, stk. 4, til at bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage opgaver som UU foreslås flyttet til et nyt stk. 2 i § 9. Kommunalbestyrelsen vil fortsat også ved udlægning af opgaven være forpligtet til at sikre opfyldelse af kravene i § 2 om, at vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser, og at vejledningen varetages af personer, der opfylder kvalifikationskravene. Kommunalbestyrelsen kan dog ikke delegere UU's kompetence til at træffe bindende forvaltningsafgørelser i konkrete enkeltsager i forhold til borgere efter denne lov til en selvejende institution, hvis den er oprettet på privatretligt grundlag, eller privat virksomhed.

Til nr. 16 (§ 10)

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 hvorefter kommunalbestyrelsen fastlægger lokale mål og rammer for vejledningen og for offentliggørelsen heraf svarer til gældende bestemmelser i § 10, stk. 2 og 3.

Bemyndigelsen til ministeren i stk. 3 svarer til gældende bestemmelse i § 7, stk. 1. Ministeren agter at fastsætte landsdækkende målsætninger til resultaterne for ungeindsatsen, som understøtter regeringens overordnede målsætninger på både beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Kommunerne måles på deres pligt til at sikre, at alle unge under 18 år efter undervisningspligtens ophør er i uddannelse eller job. Desuden måles kommunerne på deres forpligtelse om at tilbyde vejledning til alle unge under 25 år.

Målsætningerne skal tage hensyn til kommunernes forskellige forudsætninger og forskellige rammevilkår og skal således baseres på indikatorer for resultater frem for proces og midler, bl.a. de unges overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet, beskæftigelsesfrekvensen for unge samt andelen af passive unge, kunne indgå som indikatorer.

Resultatmålingerne skal bygge på eksisterende data dels fra kommunernes egne registre i UU og jobcentret, dels eksisterende data fra Danmarks Statistik og data fra det fælles datagrundlag, jf. lovforslagets § 1, nr. 23. Staten forestår indsamlingen af data, som samles til et sæt af indikatorer, der afdækker udviklingen fra forskellige vinkler i hver kommune.

Bemyndigelsen i forslaget til stk. 3 vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte tidsrammer, inden for hvilke kommunen skal reagere, når en ung 15-17-årig ikke følger sin uddannelsesplan. UU kontakter som hovedregel en ung senest 5 arbejdsdage efter, at UU er blevet bekendt med, at den unge ikke følger sin uddannelsesplan, og den unge skal som hovedregel have tilbudt en ny aktivitet i henhold til sin reviderede uddannelsesplan senest en måned herefter, dog under hensyntagen til sommerferieperioden.

Til nr. 17 (§ 10 a, stk. 5)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 18 (§ 10 b, stk. 1)

Med forslaget ændres bestemmelserne, således at der ikke stilles krav om, at elever i folkeskolens 8. klasse skal deltage i introduktionskurser. Det vil fremover være op til den enkelte kommune at tage stilling til udstrækningen af folkeskoleelevernes deltagelse i introduktionskurser, herunder om det skal være frivilligt for den enkelte elev at deltage, eller at alle klassens elever skal deltage. Den sidste sætning i stk. 1 bliver med forslaget overflødig, idet "andre skoleformer" fremover er en del af den første sætning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.3.

Til nr. 19 (§ 10 b, stk. 2)

Forslaget er en konsekvens af ændringen i stk. 1 om, at der ikke længere stilles krav om, at eleverne i folkeskolens 8. klasse skal deltage i introduktionskurser. Med en angivelse af, at introduktionskurset i 8. klasse højst varer i en unge, tydeliggøres det, at der kan afvikles introduktionskurser i et mindre antal dage end 5.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.3.

Til nr. 20 (§ 10 d)

Med forslaget til § 10 d, stk. 1, reduceres den obligatoriske brobygning i 10. klasse eller kombinationer af ulønnet praktik og brobygning fra 2 uger svarende til 42 årlige timer til 1 uge svarende til 21 årlige timer. Minimumskravet til brobygningen gælder alle 10. klasseforløb uanset længde. Minimumskravet gælder således tilsvarende for et 10. klasseforløb på 20 uger eller mindre, hvor den obligatoriske brobygning eller kombinationer af ulønnet praktik og brobygning således fortsat vil være på 1 uge svarende til 21 timer. Brobygningen skal fortsat tilrettelægges, så den er afviklet inden 1. marts i skoleåret, og den skal afvikles som forløb af mindst 2 dages varighed, bortset fra brobygning til evt. almen gymnasial uddannelse.

Med forslaget til § 10 d, stk. 2, om den frivillige brobygning fastslås, at der fortsat skal indgå forløb af brobygning til erhvervsuddannelserne (grundforløbsundervisning i en fællesindgang), eller til en erhvervsgymnasial uddannelse.

Som konsekvens af forslaget om at reducere den obligatoriske brobygning til 1 uge, foreslås det med henblik på ikke at forringe elevernes mulighed for at brobygge til de almene gymnasiale ungdomsuddannelser, at der kan indgå frivillig brobygning til disse i op til 5 dage. Med henblik på fortsat at give mulighed for at kunne deltage i alt 6 ugers brobygning hæves antallet af uger i den firvillige brobygning fra 4 til 5 uger for 10. klasseforløb på over 20 uger. For 10. klasseforløb på 20 uger eller mindre er den obligatoriske brobygning fortsat 4 uger.

Med forslaget til § 10 d, stk. 3, fastslås det, at andre skoleformer også fortsat kan tilbyde eleverne brobygning i op til samlet 6 uger.

Til nr. 21 (§§ 12 a-12 d)

Det foreslås, at uddannelsesinstitutionerne efter forslaget til § 12 a tilrettelægger deres indsats for at fastholde elever og studerende i uddannelse i et samarbejde med UU og Studievalg. Samarbejdet skal sikre, at der ydes eleven og den studerende den indsats, der anses som nødvendig for at styrke eleven og den studerende i at gennemføre sin uddannelse. Inddragelse af UU og Studievalg i institutionens fastholdelsesarbejde vil være med til at give en sammenhængende vejledningsindsats til gavn for eleven og den studerende. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at der indgås konkrete aftaler med relevante UU- og Studievalgscentre.

Forslagets § 12 b omfatter studerende, der ikke er i stand til at gennemføre en videregående uddannelse pga. af faglige, personlige eller andre årsager, og studerende, der er blevet usikre på eller har fortrudt deres uddannelsesvalg og ønsker at skifte til en anden videregående uddannelse. Uddannelsesinstitutionen opfordrer den studerende til at søge vejledning i Studievalg eller til en konkret videregående uddannelsesinstitution, hvis det skønnes relevant. Hvis den studerende ønsker at foretage uddannelsesskift internt på institutionen, tilbyder institutionen vejledning om dette.

Den foreslåede § 12 c svarer til den gældende lovs § 7, stk. 2.

Den foreslåede § 12 d er en videreførelse af den gældende lovs § 12 b med opdaterede henvisninger

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.9.3.

Til nr. 22 (§ 13 a)

Det foreslås, at vejledningsenheden etableres som en selvstændig enhed i tilknytning til internetportalen "Uddannelsesguiden.dk" (ug.dk). Brugernes adgang til vejledningen vil primært være via ug.dk, hvor et særligt rum på portalen faciliterer vejledningsenheden med en bred vifte af interaktive kommunikations- og vejledningsværktøjer. Derudover skal vejledningen også være tilgængelig via de medier, som de unge anvender til kommunikation i øvrigt fx chat-medier og andre kommunikationsmedier.

Den foreslåede vejledningsenhed vil have et tæt samarbejde med redaktionen på ug.dk med gensidig udvikling af både portalens og vejledningens informations- og vejledningstilbud. Vejledningsenheden skal desuden arbejde tæt sammen med, trække på og inddrage UU, Studievalg, uddannelsesinstitutioner, voksen- og efteruddannelsescentre mv.

Det foreslås, at vejledningsenheden udover kerneopgaven med vejledning af unge og deres forældre også skal varetage opgaver vedr. udvikling af nye vejledningsredskaber, vidensopsamling, kvalitetssikring og evaluering af centrets vejledningsindsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.

Til nr. 23 (§§ 15 c-15 e)

Det foreslås med § 15 c, stk. 1, at der skabes et fælles datagrundlag, som giver kommunale myndigheder herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning en større viden om de unge, og derfor kan danne udgangspunkt for en målrettet og individuelt tilpasset indsats. De uddannelsesinstitutioner, der udbyder de neden for under bemærkningerne til § 15 d, stk. 2 nævnte uddannelser, skal indberette uddannelsesdata for de enkelte unge til det fælles datagrundlag.

Undervisningsministeriet vil være dataansvarlig for så vidt angår sikkerheden for det samlede system, for borgernes indsigtsret til oplysningerne i systemet og for at kun nødvendige data sendes til anden myndighed. Undervisningsministeriet vil i systemets opbygning tage hensyn til anbefalingerne fra Teknologirådet om it sikkerhed og brugerbeskyttelse ("Privacy Impact Assessment"), herunder sikre at den enkelte oplyses om systemet, dets indhold og anvendelse. Dette vil f.eks. ske ved, at der i tilknytningen til uddannelsesplanen er en beskrivelse heraf. De enkelte dataleverandører vil hver især være ansvarlig for validiteten af de indsendte data.

Systemet vil blive designet, således at det teknisk (med filtre) sikres, at den enkelte myndighed kun modtager de data, der er nødvendige for behandlingen af den givne målgruppe. Videregivelsen af data vil således blive begrænset ud fra myndighedsmæssige, geografiske, tidsmæssige og funktionelle forhold i overensstemmelse med persondatalovens regler.

Det foreslås i § 15 c, stk. 2, at der indhentes oplysninger fra e-indkomstregistret om unges CPR-nr., løn og andet vederlag, løn- og ansættelsesperioden til det fælles datagrundlag med det formål at give kommunerne mulighed for at vurdere om den unge opfylder pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, jf. § 2 a, stk. 3, samt om 18-24-årige unge skal tilbydes vejledning, jf. § 3, stk. 3.

Det fælles datagrundlag vil med forslaget til § 15 d, stk. 1, indeholde oplysninger om principielt alle unge op til det fyldte 30. år. Der skal dog kun registreres oplysninger hos UU for unge op til det fyldte 25. år, og registreringen afsluttes, når den unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Den nedre grænse vil være det fyldte 15. år eller elever fra 9. klassetrin, dette forhold skal undersøges nærmere i forbindelse med implementeringen. Personoplysningerne vil omfatte cpr.nr. og bopælskommune.

Det fælles datagrundlag vil indeholde oplysninger om de uddannelsesaktiviteter, den enkelte unge deltager eller har deltaget i, f.eks. erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse, private SU-berettigende ungdomsuddannelser, alle videregående SU-berettigende uddannelser samt efter nærmere aftale politiets og forsvarets uddannelse, grundskole, 10. klasse, 11. klasse, højskole mv., se de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. Desuden vil indgå oplysninger om beskæftigelsens omfang.

Oplysningerne vil blive registreret således:

- For 15-17-årige vil datagrundlaget indeholde oplysninger om beskæftigelsesforanstaltninger i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beskæftigelsesoplysninger fra e-indkomstregistret, registreringer fra UU om de unges uddannelsesplan og aktiviteter i henhold hertil samt uddannelsesstatus og højst afsluttede uddannelse.

- For 18-24-årige vil datagrundlaget indeholde oplysninger om beskæftigelse fra e-indkomstregistret samt uddannelsesstatus og højst afsluttede uddannelse.

- For 25-29-årige vil datagrundlaget indeholde oplysninger om uddannelsesstatus og højst afsluttede uddannelse.

I medfør af § 15 d, stk. 2, vil oplysningerne i datagrundlaget om 15-17-årige samt 18-24-årige blive videregivet til Ungdommens Uddannelsesvejledning, mens Beskæftigelsesministeriet og jobcentrene kan modtage oplysninger i datagrundlaget om 15-29-årige unge om uddannelsesstatus og højst afsluttede uddannelse. Det sikres med forslaget, at Ungdommens Uddannelsesvejledning løbende får mulighed for dels at føre tilsyn med, at de 15-17-årige følger deres uddannelsesplan, dels at opdatere oplysningerne om de enkelte unge op til 25 år og dermed får et mere præcist grundlag for at tilrettelægge den opsøgende aktivitet. For de 15-17-årige skal oplysningerne desuden bruges i forbindelse med kommunens kontrol af om de unge følger deres uddannelsesplan, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (ny § 2 a, stk. 3). En oplysning om, at den unge f.eks. ikke længere er i uddannelse vil således give anledning til, at Ungdommens Uddannelsesvejledning indkalder den unge og dennes forældre til en drøftelse med henblik på en justering af uddannelsesplanen, således at pligten til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet igen kan opfyldes.

Der skabes med § 15 d, stk. 3, hjemmel til, at de opdaterede oplysninger anvendes til udarbejdelse af aktuelle landsdækkende og kommunefordelte statistikker om de unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status, køn og alder mv. Dette vil betyde, at der kan opstilles nye og mere tidstro indikatorer for udviklingen i forhold til regeringens 95 % - målsætning, som formentlig også kan bruges til en bedre styring af ressourceanvendelsen i kommunerne. Endelig vil oplysningerne blive brugt til at opstille klare resultatmål for den kommunale indsats, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.

I tilknytning hertil er det aftalt med KL, at KL i samarbejde med Undervisningsministeriet og Beskæftigelsesministeriet udarbejder en vejledning om persondatalovens anvendelse i vejlednings- og beskæftigelsessystemet.

Det foreslås i § 15 e, at undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om det fælles datagrundlag i det omfang det nødvendiggøres ved den faktiske etablering.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8.3.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 7 a)

Den foreslåede ændring af den gældende lovs § 7 a er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 5, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af den gældende lovs § 9, stk. 3, indebærer, at der åbnes for erhvervspraktik i 8. klasse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.3.

Til nr. 3

Som konsekvens af forslagets § 1, nr. 19, hvorefter det foreslås at ændre reglerne om brobygning i 10. klasse, således at der alene bliver krav om, at eleverne skal deltage i en uges obligatorisk brobygning med mulighed for op til 5 ugers frivillig brobygning mod i dag 4 uger, foreslås timetallet for den valgfri del af 10. klasse ændret fra 378 årlige timer for et helårsforløb til 399 timer.

Før der blev indført obligatorisk brobygning i 10. klasse med lovforslag L 171 og L 172 (Folketingsåret 2006/07), var timetallet for den obligatoriske del af 10. klasse 420 og for den valgfri del 420. Det vil sige, at der med dette lovforslag sker en tilbageførsel af den ene uges brobygning (21 timer) - der med forslaget overgår til at være et frivilligt element - til opgørelsen for den valgfri del af 10. klasse. Fordelingen af timer mellem obligatorisk og valgfri del vil herefter være 441 obligatoriske timer (heraf 21 timers brobygning, svarende til 1 uge) og 399 valgfri timer (heraf 1 uges brobygning, svarende til 21 timer).

Til § 3

Til nr. 1-2 (§ 5, stk. 1 og 4)

Det foreslås, at adgang til en erhvervsuddannelse for elever i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forudsætter, at eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 (ny § 2 g).

Hvis eleven ikke er i besiddelse af disse forudsætninger, skal det afklares i overensstemmelse med lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., hvordan eleven opnår disse forudsætninger gennem forberedende og udviklende aktiviteter.

Hvis eleven ikke har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse, må eleven vente med at søge optagelse til erhvervsuddannelsen, indtil eleven har gennemført de aftalte supplerende foranstaltninger. Eleven bliver således ikke forhåndsoptaget, og der tages derfor ikke på dette tidspunkt stilling til, om eleven opfylder eventuelle specifikke krav til en erhvervsuddannelse, herunder om eleven kan optages på en kvoteplads i en adgangsbegrænset uddannelse.

En elev, som har indgået uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed, kan dog søge optagelse til skoleundervisningen, uanset om eleven er vurderet uddannelsesparat.

Ansøgere, som ikke søger optagelse i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse, har adgang til en erhvervsuddannelse efter de hidtil gældende regler.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til nr. 3 (§ 30)

Med ændringerne af den nugældende § 30 får institutionerne frihed til at vælge redskaber til at fastholde elever i uddannelse, hvorved deres indsats kan tilpasses bedre til vilkårene på den enkelte institution.

Ændringerne indebærer, at det hidtidige krav om gennemførelsesvejledning ophæves.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.9.

Erhvervsskolernes forpligtelse til at stille kontaktpersoner og rådgivning til rådighed for eleverne opretholdes uændret.

Til § 4

Til nr. 1-2 (§ 6, stk. 1)

Ændringerne foreslås som konsekvens af den i § 1, nr. 3, som ny § 2 g foreslåede regel om vurdering af elevers uddannelsesparathed ved overgangen mellem grundskole eller 10. klasse og ungdomsuddannelserne, hvorefter alene Ungdommens Uddannelsesvejledning og ikke elevens skole kan vurdere, at en elev ikke er uddannelsesparat. Efter de gældende regler kan også skolen alene indstille eleven til optagelsesprøve.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til nr. 3-6 (§ 18)

Med ændringerne af den nugældende § 18 får institutionerne frihed til at vælge redskaber til at fastholde elever i uddannelse, hvorved deres indsats kan tilpasses bedre til vilkårene på den enkelte institution.

Der gælder således blandt andet ikke længere et krav om, at uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område skal tilbyde gennemførelsesvejledning med de dertil hørende krav.

Samtidig målrettes indsatsen mod elever, som på grund af risiko for frafald, har behov for at blive fastholdt i uddannelse.

Ændringerne sikrer, at elever, der er frafaldstruede, får den nødvendige bistand til at gennemføre deres uddannelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.9.

Til § 5

Til nr. 1-2 (§ 5, stk. 1)

Ændringerne foreslås som konsekvens af den i § 1, nr. 3, som ny § 2 g foreslåede nye regel om vurdering af elevers uddannelsesparathed ved overgangen mellem grundskole eller 10. klasse og ungdomsuddannelserne, hvorefter alene Ungdommens Uddannelsesvejledning og ikke elevens skole kan vurdere, at en elev ikke er uddannelsesparat. Efter de gældende regler kan også skolen alene indstille eleven til optagelsesprøve.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til nr. 3-6 (§ 17)

Med ændringerne af den nugældende § 17 får institutionerne frihed til at vælge redskaber til at fastholde elever i uddannelse, hvorved deres indsats kan tilpasses bedre til vilkårene på den enkelte institution.

Der gælder således blandt andet ikke længere et krav om, at uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område skal tilbyde gennemførelsesvejledning med de dertil hørende krav.

Samtidig målrettes indsatsen mod elever, som på grund af risiko for frafald, har behov for at blive fastholdt i uddannelse.

Ændringerne sikrer, at elever, der er frafaldstruede, får den nødvendige bistand til at gennemføre deres uddannelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.9.

Til § 6

Til nr. 1-2 (§ 6, stk. 1)

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 3, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.

Til nr. 3-5 (§ 14)

Med ændringen af den nugældende § 14 får institutionerne frihed til at vælge redskaber til at fastholde elever i uddannelse, hvorved deres indsats kan tilpasses bedre til vilkårene på den enkelte institution.

Der gælder således blandt andet ikke længere et krav om, at uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område skal tilbyde gennemførelsesvejledning med de dertil hørende krav.

Samtidig målrettes indsatsen mod elever, som på grund af risiko for frafald, har behov for at blive fastholdt i uddannelse.

Ændringerne sikrer, at elever, der er frafaldstruede, får den nødvendige bistand til at gennemføre deres uddannelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.9.

Til § 7

Til nr. 1 (§ 12)

Med ændringen af den nugældende § 12 får institutionerne frihed til at vælge redskaber til at fastholde kursister i uddannelse, hvorved deres indsats kan tilpasses bedre til vilkårene på den enkelte institution.

Der gælder således blandt andet ikke længere et krav om, at uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område skal tilbyde gennemførelsesvejledning med de dertil hørende krav.

Samtidig målrettes indsatsen mod elever, som på grund af risiko for frafald, har behov for at blive fastholdt i uddannelse.

Ændringerne sikrer, at elever, der er frafaldstruede, får den nødvendige bistand til at gennemføre deres uddannelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.9.

Til § 8

Til nr. 1-2 (§ 24)

Med ændringen af den nugældende § 24 får institutionerne frihed til at vælge redskaber til at fastholde studerende i uddannelse, hvorved deres indsats kan tilpasses bedre til vilkårene på den enkelte institution.

Der gælder således blandt andet ikke længere et krav om, at uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område skal tilbyde gennemførelsesvejledning med de dertil hørende krav.

Samtidig målrettes indsatsen mod elever, som på grund af risiko for frafald, har behov for at blive fastholdt i uddannelse.

Ændringerne sikrer, at elever, der er frafaldstruede, får den nødvendige bistand til at gennemføre deres uddannelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.9.

Til § 9

Den foreslåede øgede handlefrihed for kommuner og institutioner og tilknyttede regelændringer foreslås at få virkning fra 1. august 2010.

Forslagets regler om unges pligt til uddannelse, beskæftigelse eller lignende, om etablering af en uddannelsesplan og vurdering af uddannelsesparathed og om kommunens nye forpligtelser overfor de unge, der ikke er uddannelsesparate, og de tilknyttede regelændringer foreslås at få virkning fra 31. december 2010 og dermed fra den førstkommende overgang fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne mv.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
		§ 1 I lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 673 af 1. juli 2009, foretages følgende ændringer:
		1. Lovens titel affattes således: »Lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv.«
§ 1. (…) Stk. 2-3. (…) Stk. 4. Vejledningen skal bidrage til, at frafald fra og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt, og at den enkelte elev eller studerende fuldfører den valgte uddannelse med størst muligt fagligt og personligt udbytte. Vejledningen skal desuden understøtte elevens eller den studerendes evne til at træffe de valg, som indgår i den enkeltes uddannelse. Stk. 5-6. (…)		2. I § 1, stk. 4, udgår: »Vejledningen skal desuden understøtte elevens eller den studerendes evne til at træffe de valg, som indgår i den enkeltes uddannelse.«
Kapitel 1 a Uddannelsesplan § 2 a. Den vejledning i grundskolen, som forestås af Ungdommens Uddannelsesvejledning, skal give den enkelte elev kompetence til at udarbejde en plan for den videre uddannelse, hvoraf det fremgår, hvilke mål eleven har for uddannelse efter grundskolen eller 10. klasse. Vejledningen skal bygge på den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af planen for den videre uddannelse fra 9. klasse fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse. Uddannelsesplanen skal i 10. klasse anvendes som værktøj i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannelsesvalg og indeholde elevens overvejelser om prøveaflæggelse i 10. klasse samt brobygningsforløb, jf. kapitel 2 a. § 2 b. Uddannelsesplanen sendes af skolen til den ungdomsuddannelsesinstitution eller udbyder af 10. klasse, som eleven søger optagelse på i forlængelse af 9. eller 10. klasse. Stk. 2. Hvis eleven ikke påbegynder en 10. klasse eller en ungdomsuddannelse, sendes uddannelsesplanen til Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregisteret. Ungdommens Uddannelsesvejledning videresender den unges uddannelsesplan til uddannelsesinstitutionen, hvis den unge påbegynder en uddannelse inden det fyldte 25. år. Stk. 3. Hvis eleven skifter skole i 9. eller 10. klasse, sendes uddannelsesplanen til elevens nye skole. § 2 c. For elever i folkeskolen, jf. § 3, stk. 2, skal vejledningen føre til, at eleven udarbejder bidrag til elev- og uddannelsesplanen inden udgangen af 8. klasse, jf. folkeskolelovens § 13 b, stk. 2. Bidraget skal vedrøre elevens plan for den videre uddannelse og bygge på resultater af den løbende evaluering og den besluttede opfølgning på denne. Stk. 2. For unge omfattet af § 3, stk. 3, 1. pkt., udarbejdes en uddannelsesplan som led i vejledningen. Stk. 3. Ungdommens Uddannelsesvejledning er ansvarlig for, at elev- og uddannelsesplanen eller uddannelsesplanen for eleven eller den unge, jf. stk. 1 og 2, ajourføres og påføres oplysninger om vejledningsindsatsen over for den pågældende og begrundelse for en eventuel særlig indsats. § 2 d. Undervisningsministeren fastsætter regler om elev- og uddannelsesplanen i 8. og 9. klasse samt uddannelsesplanen i 10. klasse.		3.Kapitel 1 a ophæves, og i stedet indsættes: »Kapitel 1 a Pligt til uddannelse, beskæftigelse mv. § 2 a. 15-17-årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan, jf. § 2 c, skal indeholde en beskrivelse af, hvordan den unge opfylder pligten efter 1. pkt. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den unge på grund af handicap, sygdom eller væsentlige sociale problemer midlertidigt eller permanent ikke er i stand til at overholde pligten stk. 1, kan kommunalbestyrelsen efter inddragelse af forældremyndighedens indehaver fritage den unge herfor. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at 15-17-årige unge overholder pligten efter stk. 1, og sikre, at forældremyndighedens indehaver løbende inddrages i indsatsen for, at 15-17-årige unge følger deres uddannelsesplan. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt 15-17-årige unge overholder pligten efter stk. 1. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at 15-17-årige unge, som ikke er i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de unge gennemfører en uddannelse, gives nødvendige tilbud om særlige forløb, som kan afdække og udvikle den unges interesser og kompetencer, og som kan føre til, at den unge bliver uddannelsesparat, jf. § 2 g. I de særlige forløb kan indgå tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som udbydes af kommunens jobcenter. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet og om, hvilke aktiviteter der kan indgå i uddannelsesplanen. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om de tilbud, der er nævnt i stk. 4, 1. pkt. § 2 b. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til befordring til unge, der deltager i særlige forløb, jf. § 2 a, stk. 4. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud. Kapitel 1 b Uddannelsesplan § 2 c. Elever skal ved udgangen af grundskolens 9. klasse have en plan for elevens videre uddannelse. Elevens uddannelsesplan skal indeholde: 1) Elevens mål for uddannelse efter grundskolen. 2) Elevens ønske om ungdomsuddannelse, 10. klasse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der fører frem til, at eleven bliver uddannelsesparat. 3) Ungdommens Uddannelsesvejlednings eller skolens vurdering efter § 2 g af, om eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 4) Forældremyndighedsindehaverens eventuelle bemærkninger. Stk. 2. For elever, der vælger 10. klasse, skal det af uddannelsesplanen for den videre uddannelse fra 9. klasse fremgå, hvad eleven vil opnå med undervisningsforløbet i 10. klasse. Stk. 3. For elever på skoler, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning forestår vejledning, har Ungdommens Uddannelsesvejledning ansvaret for, at der udarbejdes uddannelsesplaner. For elever på øvrige skoler har elevens skole ansvaret. Stk. 4. Elevens uddannelsesplan underskrives af eleven og forældremyndighedens indehaver, samt den der efter stk. 3 har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen. Stk. 5. Indtil eleven fylder 18 år, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning løbende revidere uddannelsesplanen, når det er påkrævet. Revision af uddannelsesplanen skal ske i samarbejde med eleven og forældremyndighedens indehaver. For elever, der går i en grundskole eller 10. klasse, hvor Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke forestår vejledningen, er skolen ansvarlig for at revidere uddannelsesplanen. Stk. 6. Hvis eleven søger om optagelse i ungdomsuddannelse eller 10. klasse, anvendes elevens uddannelsesplan som elevens ansøgning om optagelse. Hvis eleven søger en erhvervsuddannelse, gymnasial uddannelse eller 10. klasse, sender Ungdommens Uddannelsesvejledning eller den, der efter stk. 3 har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen, elevens uddannelsesplan til den først prioriterede institution, jf. dog § 2 g, stk. 2. I andre end de i 2. pkt. nævnte tilfælde sendes uddannelsesplanen til den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret. Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesplanens form og indhold samt om frister mv. § 2 d. For elever i folkeskolen udarbejdes uddannelsesplanen efter § 2 c med udgangspunkt i elevens elev- og uddannelsesplan, jf. folkeskolelovens § 13 b, stk. 2. Stk. 2. Uddannelsesplanen skal i 10. klasse anvendes i den løbende vejledning af eleven om fremtidige uddannelsesvalg og indeholde elevens ønsker om aflæggelse af prøver i 10. klasse samt brobygningsforløb, jf. kapitel 2 a. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesplanen i 10. klasse. § 2 e. Elever skal ved udgangen af 10. klasse have revideret deres uddannelsesplan, jf. § 2 c, stk. 5. § 2 f. For 15-17-årige, der ikke går i skole eller i en kompetencegivende uddannelse, og som ikke har en uddannelsesplan, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning en uddannelsesplan. § 2 c finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 1 c Vurdering af uddannelsesparathed § 2 g. Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, i hvilket omfang elever, der forlader 9. eller 10. klasse, har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse (uddannelsesparathed), jf. dog stk. 2 og 5. Stk. 2. Hvis elevens skole efter § 2 c, stk. 3, har ansvaret for at udarbejde uddannelsesplanen, vurderer skolen elevens uddannelsesparathed, jf. stk. 1. Hvis elevens ønske er at fortsætte i en kompetencegivende ungdomsuddannelse, hvortil elevens forudsætninger efter skolens vurdering ikke er tilstrækkelige, foretages der en ny vurdering af elevens uddannelsesparathed af Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret. Stk. 3. Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at eleven har behov for personlig støtte for at blive uddannelsesparat, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleven den nødvendige personlige støtte, jf. § 5, stk. 3. Stk. 4. Vurderer Ungdommens Uddannelsesvejledning, at en elev ikke er uddannelsesparat, kan forældremyndighedens indehaver eller eleven, hvis eleven ikke er undergivet forældremyndighed, forlange, at en ungdomsuddannelsesinstitution, der udbyder den pågældende uddannelse, foretager en ny vurdering af elevens uddannelsesparathed. Ungdomsuddannelsesinstitutionen foretager vurderingen efter anmodning fra Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ungdomsuddannelsesinstitutionens vurdering af elevens uddannelsesparathed træder i stedet for den vurdering, som Ungdommens Uddannelsesvejledning har foretaget. Stk. 5. En elev, der har indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser eller er optaget på en uddannelsesinstitution, anses for uddannelsesparat, og der foretages ingen vurdering af elevens uddannelsesparathed. Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vurderingen af elevers uddannelsesparathed.«
§ 3. Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelserne i kapitel 1, kapitel 1 a og dette kapitel sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.		4. I § 3, stk. 1 og 5, ændres »kapitel 1 a« til: »kapitel 1 b«.
Stk. 2. Vejledningen skal gives til elever i folkeskolens 6.-9. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse. Stk. 3-4. (…) Stk. 5. Bestemmelserne i kapitel 1, kapitel 1 a og §§ 5-10 gælder tilsvarende for den vejledning, der gives til elever i ungdomsskolernes heltidsundervisning. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at vejledningen kan gives af ungdoms-skolen.		5. I § 3, stk. 2, ændres »6.-9.« til: »7.-9.«
		6. I § 3 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen efter stk. 1-4.«
§ 4. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en friskole eller en privat grundskole, der ligger i kommunen, sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever fra og med 6. klasse eller tilsvarende. Stk. 2-3. (…)		7. I § 4, stk. 1, ændres »6.« til: »7.«
		8. I § 4 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen efter denne bestemmelse.«
§ 5. Vejledningen skal tilrettelægges som et sammenhængende forløb, der sikrer, at målene i § 1 kan opfyldes.		9. I § 5, stk. 1, indsættes efter »opfyldes«: », herunder at den enkelte introduceres til ungdomsuddannelserne og forberedes på valg af ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældremyndighedens indehaver inddrages aktivt i vejledningen og den unges uddannelsesplanlægning«.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at 1) der tilrettelægges en særlig indsats for elever fra 6. klasse, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, 2) elever fra 7. klasse introduceres til ungdomsuddannelserne og forberedes på valget af ungdomsuddannelse, 3) der i 8. klasse indgår introduktionskurser, jf. § 10 b, 4) der i 9. klasse indgår brobygning, jf. § 10 c, og at 5) elever i 9. klasse, der skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til ungdomsuddannelserne, får bistand fra en mentor, der kan støtte eleven i udviklingen af personlige og faglige kompetencer. Stk. 3. Ved vejledning af unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, og som tilbydes vejledning efter § 3, stk. 2 og 3, og § 4, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at forældremyndighedens indehaver inddrages aktivt i vejledningen og den unges uddannelsesplanlægning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.		10.§ 5, stk. 2 og 3, affattes således: »Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal tilrettelægge en særlig vejledningsindsats for elever, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der for elever i 9. og 10. klasse med bopæl i kommunen, der har en øget risiko for ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse, tilrettelægges en særlig indsats ved overgangen til ungdomsuddannelserne, herunder at der etableres en mentorordning for denne målgruppe.«
Stk. 4. Vejledningen, herunder etablering af mentorordninger, jf. stk. 2, nr. 5, og udbud af brobygning m.v., jf. kapitel 2 a, skal ske i et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kommunernes beskæftigelsesindsats og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter.		11. I § 5, stk. 4, ændres »stk. 2, nr. 5« til: »stk. 3«.
		12. I § 5 indsættes som stk. 5: »Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om mentorordningen og om den særlige indsats ved overgangen til ungdomsuddannelserne.«
§ 6. Vejledningen i henhold til § 3, stk. 2, og § 4, stk. 1 og 2, skal gives, så den enkelte elev har mulighed for at få individuel vejledning på sin skole. Vejledningen tilrettelægges i samarbejde med skolen. Stk. 2. (…)		13. I § 6, stk. 1, udgår »individuel«.
§ 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vejledningen efter dette kapitel, herunder regler om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen og om sikring af sammenhæng mellem vejledningen efter dette kapitel og anden vejledning for unge under 25 år, for uddannelsesplanen, jf. § 2 a, og for mentorordningen, jf. § 5, stk. 2, nr. 5. Stk. 2. Når en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører et skole- eller uddannelsesforløb, skal uddannelsesinstitutionen underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret. Underretning skal også gives, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for, at den unge afbryder et skole- eller uddannelsesforløb.		14.§ 7 ophæves.
§ 9. Varetagelsen af vejledningsopgaven efter dette kapitel skal ske under benævnelsen "Ungdommens Uddannelsesvejledning". Benævnelsen skal desuden indeholde en angivelse af det geografiske område, som vejledningsvirksomheden omfatter.
		15. I § 9 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under iagttagelse af kravene i stk. 1 og § 2 bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af de opgaver, der efter loven varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Bemyndigelse til at træffe forvaltningsafgørelser i enkeltsager kan dog ikke gives til en selvejende institution eller en privat virksomhed.«
§ 10. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at Ungdommens Uddannelsesvejledning har en daglig ledelse, som over for kommunalbestyrelsen er ansvarlig for vejledningen inden for de rammer og bevillinger, der fastlægges af kommunalbestyrelsen, med henblik på at opnå de mål for vejledningen, som fremgår af loven og de regler, som fastsættes i medfør af loven, eller som kommunalbestyrelsen fastsætter. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger efter forslag eller udtalelse fra ledelsen mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder, metoder til kvalitetsudvikling, resultatmåling og dokumentation af sådan måling. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål og rammer for vejledningen og kommunens resultater af vej-ledningsindsatsen på kommunens hjemmeside på internettet. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende institution eller privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver efter dette kapitel.		16.§ 10 affattes således: »§ 10. Kommunalbestyrelsen fastlægger lokale mål og rammer for vejledningen, herunder valg af vejledningsaktiviteter og -metoder, metoder til kvalitetsudvikling samt resultatmåling og dokumentation af sådan måling. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør de aktuelle mål og rammer for vejledningen nævnt i stk. 1 samt resultaterne af vejledningsindsatsen på kommunens hjemmeside på internettet. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om resultatmål for vejledningen samt om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen.«
§ 10 a. (…) Stk. 2-4. (…) Stk. 5. Elevens uddannelsesplan, jf. § 2 a, påføres oplysning om gennemført brobygning med angivelse af formål med og varighed af de enkelte forløb.		17. I § 10 a, stk. 5, ændres »jf. § 2 a,« til »jf. § 2 c,«.
§ 10 b. Elever i folkeskolens 8. klasse skal ved introduktionskurser til flere ungdomsuddannelser forberedes på valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Introduktionskurser kan desuden tilbydes elever i 8. klasse i andre skole-former.		18.§ 10 b, stk. 1, affattes således: »Elever i 8. klasse kan ved introduktionskurser til flere ungdomsuddannelser forberedes på valget af ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.«
Stk. 2. Introduktionskurser i 8. klasse har en samlet varighed på 1 uge. For elever i 8. klasse, der deltager i undervisningsforløb i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, og § 33, stk. 4 og 5, eller tilsvarende forløb i andre skoleformer i medfør af folkeskolelovens § 33, stk. 2, kan varigheden af introduktionskurserne forlænges til i alt 4 uger.		19. I § 10 b, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »på«: »højst«.
§ 10 d. Elever i 10. klasse skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges til mindst to forskellige uddannelser, hvoraf en skal være en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse. Brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv skal for et 10. klasseforløb, der har en varighed af mere end 20 uger, udgøre 2 uger svarende til 42 årlige timer og for et 10. klasseforløb, der har en varighed af 20 uger eller mindre, udgøre 1 uge svarende til 21 timer. Stk. 2. Brobygningen eller kombinationen af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv skal tilrettelægges, så mindst 1 uge er afviklet inden den 1. marts i skoleåret, og skal foregå i forløb af mindst 2 dages varighed. Stk. 3. Elever i folkeskolens 10. klasse skal desuden tilbydes brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Denne brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik kan have en varighed af højst fire uger. Stk. 4. Andre skoleformer, der udbyder 10. klasse, kan tilbyde deres elever brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Denne brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik kan have en varighed af højst 4 uger.		20.§ 10 d affattes således: »§ 10 d. Elever i 10. klasse skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Der skal brobygges til mindst en erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller en erhvervsgymnasial uddannelse i forløb af mindst 2 dages varighed. Brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv kan omfatte brobygning til en almen gymnasial uddannelse og skal samlet udgøre 1 uge svarende til 21 timer og være afviklet inden den 1. marts i skoleåret. Stk. 2. Elever i folkeskolens 10. klasse skal tilbydes yderligere brobygning til gymnasial og erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Brobygning eller kombination af brobygning og ulønnet praktik efter 1. pkt. kan have en varighed af højst fem uger, hvoraf brobygning til gymnasiale uddannelser højst kan udgøre en uge. For 10. klasse-forløb af 20 uger eller mindre kan den nævnte brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter 1. pkt. dog højst vare fire uger. Stk. 3. Andre skoleformer, der udbyder 10. klasse, kan tilbyde deres elever brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv til erhvervsrettet ungdomsuddannelse efter stk. 2.«
Kapitel 3 a Vejledning om gennemførelse af uddannelse § 12 a. Uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område, der udbyder ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, og som tilbyder eleverne og de studerende individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen, skal fastsætte retningslinjer for vejledningen på institutionen. Stk. 2. Vurderer en uddannelsesinstitution, at der er en risiko for, at en elev eller en studerende afbryder et uddannelsesforløb, skal institutionen tilbyde eleven eller den studerende en individuel vejledningssamtale. Stk. 3. Institutioner, som udbyder ungdomsuddannelse, skal tilrettelægge vejledningen på institutionerne i samarbejde med de regionale vejledningscentre (Studievalg), jf. § 11, stk. 2, jf. § 1, stk. 6. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om vejledningen efter dette kapitel, herunder regler om kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af vejledningen. Kapitel 3 b Underretning om udbytte af undervisningen § 12 b. Institutioner, som udbyder ungdomsuddannelser, skal underrette grundskolerne, udbydere af 10. klasseundervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning om de unges forudsætninger for at få udbytte af undervisningen i det første år efter optagelsen. Underretningen skal ske på møder arrangeret af Ungdommens Uddannelsesvejledning for repræsentanter fra alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, grundskoler og udbydere af 10.-klasses-undervisning i det i § 5, stk. 4, nævnte område. Stk. 2. Møderne skal medvirke til, at grundskolerne, udbyderne af 10.-klasses-undervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning får bedre muligheder for at vurdere, om deres indsats over for tidligere elever har været hensigtsmæssig, såvel fagligt som vejledningsmæssigt, i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse. Endvidere skal møderne medvirke til, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan tilpasse sine indslusningsaktiviteter, således at de unges overgang til ungdomsuddannelserne foregår bedst muligt for den enkelte unge.		21.Kapitel 3 a og 3 b ophæves, og i stedet indsættes: »Kapitel 3 a Samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalg og uddannelsesinstitutionerne Samarbejde om fastholdelse af elever og studerende i uddannelse § 12 a. Uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område, der udbyder ungdomsuddannelse, almen voksenuddannelse eller videregående uddannelse, tilrettelægger indsatsen for at fastholde elever, kursister under 25 år og studerende i uddannelse i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. § 9, og de regionale vejledningscentre (Studievalg), jf. § 11, stk. 2. § 12 b. Videregående uddannelsesinstitutioner på Undervisningsministeriets område skal opfordre studerende til at søge vejledning hos de regionale vejledningscentre (Studievalg) eller den pågældende uddannelsesinstitution, hvis en studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse. Underretning om optagelse, afbrydelse, gennemførelse mv. § 12 c. Når en ung under 25 år, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, optages på, afbryder eller gennemfører et skole- eller uddannelsesforløb, skal uddannelsesinstitutionen underrette Ungdommens Uddannelsesvejledning i den kommune, hvor den unge er tilmeldt folkeregisteret. Underretning skal også gives, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at der er en overhængende risiko for, at den unge afbryder et skole- eller uddannelsesforløb. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning efter stk. 1. Underretning om udbytte af undervisning § 12 d. Uddannelsesinstitutioner, som udbyder ungdomsuddannelser, skal underrette grundskolerne, udbydere af 10. klasse-undervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning om de unges generelle forudsætninger for at få udbytte af undervisningen. Underretningen skal ske på møder arrangeret af Ungdommens Uddannelsesvejledning for repræsentanter fra alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, grundskoler og udbydere af 10. klasse- undervisning i det i § 9, stk. 1, nævnte område. Stk. 2. Møderne efter stk. 1 skal medvirke til, at grundskolerne, udbyderne af 10. klasse- undervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning får bedre muligheder for at vurdere, om deres indsats over for tidligere elever har været hensigtsmæssig, såvel fagligt som vejledningsmæssigt, i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse. Endvidere skal møderne medvirke til, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan tilpasse deres indslusningsaktiviteter, således at de unges overgang til ungdomsuddannelserne foregår bedst muligt for den enkelte unge.
§ 13. Undervisningsministeren sørger for, at der etableres og drives en national virtuel vejledningsportal. Vejledningsportalen skal være et internetbaseret informations- og vejledningsredskab for vejledningssøgende, institutioner, som varetager vejledningsopgaver, og andre, som ønsker information om uddannelse og erhverv. Stk. 2-3. (…)
		22. Efter § 13 indsættes: »§ 13 a. I tilknytning til den nationale virtuelle vejledningsportal, jf. § 13, etablerer undervisningsministeren en national vejledningsenhed, der tilbyder vejledning gennem virtuelle kommunikations- og vejledningsværktøjer til vejledningssøgende og andre, som ønsker information om uddannelse og erhverv.«
		23. Efter § 15 b indsættes: »Kapitel 4 b Indberetning og videregivelse af oplysninger § 15 c. Til brug for forvaltningen af den uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede lovgivning, herunder ved udarbejdelse af statistik, skal uddannelsesinstitutioner, kommuner og andre myndigheder, der beskæftiger sig med uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede forhold, elektronisk indberette oplysninger på individniveau om unges uddannelses- og beskæftigelsesmæssige status til et fælles datagrundlag i Undervisningsministeriet. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan indhente oplysninger om beskæftigelsesforhold fra indkomstregistreret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. § 15 d. Det fælles datagrundlag må kun omfatte oplysninger på individniveau om unge op til 30 år af betydning for tilrettelæggelse af og opfølgning på indsatsen efter den uddannelses- og arbejdsmarkedsrettede lovgivning over for de unge. Stk. 2. Oplysningerne i det fælles datagrundlag anvendes til udarbejdelse af og opfølgning på uddannelsesplanen, jf. kapitel 1 b, herunder til kontrol af, om den unge overholder pligten efter § 2 a, stk. 1, den opsøgende indsatsen fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. § 3, stk. 3, samt til beskæftigelsesforanstaltninger i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Oplysningerne i det fælles datagrundlag anvendes til udarbejdelse af aktuelle landsdækkende og kommunalt fordelte statistikker. § 15 e. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke myndigheder, der skal indberette oplysninger. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der er omfattet af dette kapitel, samt om deres videregivelse.«
		§ 2 I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 593 af 24. juni 2009, foretages følgende ændringer:
§ 7 a. I 8. klasse skal eleverne introduceres til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Elever, der i 9. klasse er uafklarede i valg af ungdomsuddannelse, skal tilbydes brobygning til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv.		1. I § 7 a, 1. pkt., ændres »skal« til: »kan«.
§ 9. (…) Stk. 2. (…) Stk. 3. Skolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner.		2. I § 9, stk. 3, indsættes efter »tilbyde eleverne i«: »8. og«.
§ 17. (…) Stk. 2-6. (…) Stk. 7. Eleverne skal tilbydes valgfrie elementer, jf. stk. 2-6, i et omfang, der mindst svarer til 378 årlige timer, når der planlægges i helårsforløb. Eleverne skal vælge elementer, der mindst svarer til 378 årlige undervisningstimer, når der planlægges i helårsforløb.		3. I § 19 d, stk. 7, ændres to steder »378« til: »399«.
		§ 3 I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1173 af 10. december 2008, § 17 i lov nr. 483 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1218 af 14. december 2009, § 1 i lov nr. 1527 af 27. december 2009 og § 6 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:
§ 5. Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven.		1. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Adgang i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forudsætter dog, at eleven har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., jf. dog stk. 4.«
Stk. 2-3. (…) Stk. 4. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som har indgået en uddannelsesaftale, har krav på at blive optaget på skole til undervisning i overensstemmelse med reglerne for den pågældende uddannelse.		2. I § 5, stk. 4, indsættes efter »i stk. 1,«: »1. pkt.,«.
§ 30. Skolen tilbyder eleverne individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne samt formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor. Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.		3.§ 30 affattes således: »§ 30. For at fastholde eleverne i uddannelse yder skolen eleverne vejledning og stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne samt formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom. Stk. 2. Skolen skal samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning om at fastholde eleverne i uddannelse. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald. Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.«
		§ 4 I lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 24. juli 2008, som ændret ved § 1 i lov nr. 1526 af 27. december 2009 og § 1 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:
§ 6. Ansøgere, der har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som opfylder de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4 til forudgående undervisning og prøver, optages i det almene gymnasium i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, medmindre den hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.		1. I § 6, stk. 1, udgår », medmindre den hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve«.
		2. I § 6, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet efter kap. 1 c i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., at ansøgeren ikke har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre uddannelsen, og ansøgningen opretholdes, træffer institutionen med den søgte uddannelse dog afgørelse om optagelse.«
Rådgivning og vejledning		3.Overskriften til § 18 affattes således: »Fastholdelse af elever i uddannelse«.
§ 18. Skolen tilbyder eleverne individuel rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen.		4.§ 18, stk. 1, affattes således: »§ 18. For at fastholde elever i uddannelse skal skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning yde bistand til de elever, der har behov herfor.«
		5. I § 18, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. (…) Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om individuel rådgivning og vejledning.		6. I § 18, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »individuel rådgivning og vejledning« til: »fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1«.
		§ 5 I lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 27. august 2008, som ændret ved § 3 i lov nr. 289 af 15. april 2009, § 2 i lov nr. 1526 af 27. december 2009, og § 2 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:
§ 5. Ansøgere, der har afsluttet 9. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen eller gennemført en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og som opfylder de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4 til forudgående undervisning og prøver, optages i hhx eller htx i direkte forlængelse af 9. eller 10. klasse, medmindre den hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.		1. I § 5, stk. 1, udgår », medmindre den hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve«.
		2. I § 5, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet efter kapitel 1 c i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., at ansøgeren ikke har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre uddannelsen, og ansøgningen opretholdes, træffer institutionen med den søgte uddannelse dog afgørelse om optagelse.«
Rådgivning og vejledning		3.Overskriften før § 17 affattes således: »Fastholdelse af elever i uddannelse«.
§ 17. Skolen tilbyder eleverne individuel rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen.		4.§ 17, stk. 1, affattes således: »§ 17. For at fastholde elever i uddannelse skal skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning yde bistand til de elever, der har behov herfor.«
		5. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om individuel rådgivning og vejledning.		6. I § 17, stk. 2, som bliver stk. 3, ændres »individuel rådgivning og vejledning« til: »fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1«.
		§ 6 I lov om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 8. maj 2007, som ændret ved § 36 i lov nr. 311 af 30. april 2008, § 21 i lov nr. 475 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 1526 af 27. december 2009 og § 3 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:
§ 6. Ansøgere, der har afsluttet 10. klasse efter bestemmelserne i lov om folkeskolen, og som opfylder de krav, der er fastsat i medfør af stk. 4 til forudgående undervisning og prøver, optages på det 2-årige hf i direkte forlængelse af 10. klasse, medmindre den hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve.		1. I § 6, stk. 1, udgår », medmindre den hidtidige skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning i tilknytning til ansøgerens uddannelsesplan har indstillet ansøgeren til optagelsesprøve«.
		2. I § 6, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.: »Hvis Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet efter kapitel 1 c i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., at ansøgeren ikke har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre den søgte uddannelse, og ansøgningen opretholdes, træffer institutionen med den søgte uddannelse afgørelse om optagelse.«
§ 14. Kurset tilbyder kursisterne individuel rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen.		3.§ 14, stk. 1, affattes således: »For at fastholde kursister i uddannelse skal kurset i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning yde bistand til de kursister, der har behov herfor.«
		4. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Kurset skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. (…) Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rådgivning og vejledning.		5. I § 14, stk. 3, som bliver stk. 4, ændres »fastsætter« til: »kan fastsætte«, og »rådgivning og vejledning« til: »fastholdelsesarbejdet«.
		§ 7 I lov nr. 311 af 30. april 2008 om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), som ændret ved § 5 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændring:
Rådgivning og vejledning § 12. Institutionen tilbyder kursisterne uddannelses- og erhvervsvejledning. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.		1.Kapitel 4 affattes således: »Fastholdelse af kursister i uddannelse § 12. For at fastholde kursister i uddannelse skal institutionen yde bistand til de kursister, der har behov herfor. For unge under 25 år ydes bistand efter 1. pkt. i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.«
		§ 8 I lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som ændret ved § 1 i lov nr. 537 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 590 af 26. juni 2009 og § 8 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, foretages følgende ændringer:
Merit, vejledning, fastsættelse af antal studiepladser, praktikpladser, forsøg m.v.		1. I overskriften til kapitel 6 ændres »vejledning« til: »fastholdelse i uddannelse«.
§ 24. Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde de studerende individuel og erhvervsrelevant vejledning om gennemførelsen af uddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.		2.§ 24 affattes således: »§ 24. For at fastholde studerende i uddannelse skal skolen i samarbejde med de regionale vejledningscentre (Studievalg) yde bistand til de studerende, der har behov herfor. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og procedurer ved omvalg eller frafald. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.«
		§ 9 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kap. 1 a-1 c, § 5, stk. 2-3 og 5, og § 7 i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 10, 12 og 14, og § 5, stk. 1 og 4, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1 og 2, træder i kraft den 31. december 2010. Stk. 3. For unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, og som den 31. december 2010 er i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, jf. § 2 a, stk. 1, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse mv., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, skal der ikke udarbejdes en ny uddannelsesplan, hvis den unge fortsætter med aktiviteten efter 31. december 2010. Hvis den unge ikke fortsætter med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet eller afbryder uddannelsen, beskæftigelsen eller den anden aktivitet før det fyldte 18. år, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning sørge for, at der udarbejdes en ny uddannelsesplan for den unge.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 194 Forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt forskellige andre love.

(Vurdering af uddannelsesparathed, pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. og afbureaukratisering m.v.).

Lovforslag som fremsat