• 0

L 172 Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

(Meddelelsespligt ved længerevarende midlertidigt ophold i lande uden for EU/EØS og Schweiz samt mulighed for øget kontrol med udbetaling af social pension).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 24-03-2010

Fremsat den 24. marts 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) (omtryk)

20091_l172_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 24. marts 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om rets-sikkerhed og administration på det sociale område

(Meddelelsespligt ved længerevarende midlertidigt ophold i lande udenfor EU/EØS og Schweiz samt mulighed for øget kontrol med udbetaling af social pension)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 2. oktober 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 1510 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:

1. Efter § 41 indsættes:

»§ 41 a. Personer, der modtager folkepension eller førtidspension og har fast bopæl i Danmark, skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/ØES og Schweiz.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal før afrejsen give kommunalbestyrelsen meddelelse om afrejsedato og forventet dato for hjemkomst.

Stk. 3. Hvis et midlertidigt ophold uden for de lande, der er nævnt i stk. 1, mod forventning ved afrejsen eller senere forventes at få eller får en varighed af mere end 2 måneder, meddeles afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt til kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om datoen for hjemkomst umiddelbart efter hjemkomsten.

Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 1, som opholder sig i et land uden for EU/EØS og Schweiz i mere end 2 måneder, og som under udlandsopholdet har eller får udenlandske indtægter, skal give kommunalbestyrelsen oplysning herom, og under udlandsopholdet hver måned oplyse kommunalbestyrelsen om indtægtens størrelse.«

§ 2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 2. oktober 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1510 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:

1. Efter § 41 indsættes:

»§ 41 a. Personer, der modtager førtidspension og har fast bopæl i Danmark, skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/ØES eller Schweiz

Stk. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal før afrejsen give kommunalbestyrelsen meddelelse om afrejsedato og forventet dato for hjemkomst.

Stk. 3. Hvis et midlertidigt ophold uden for de lande, der er nævnt i stk. 1, mod forventning ved afrejsen eller senere forventes at få eller får en varighed af mere end 2 måneder, meddeles afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt til kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om datoen for hjemkomst umiddelbart efter hjemkomsten.

Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 1, som opholder sig i et land uden for EU/EØS og Schweiz i mere end 2 måneder, og som under udlandsopholdet har eller får udenlandske indtægter, skal give kommunalbestyrelsen oplysning herom, og under udlandsopholdet hver måned oplyse kommunalbestyrelsen om indtægtens størrelse.«

§ 3

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 10. december 2009, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 1 i lov nr. 316 af 28. april 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 11 a, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra borgeren forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om økonomiske forhold, som kommunen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse med udbetaling af social pension.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.


2. I § 11 c, stk. 1, ændres »§ 11 a, stk. 1 og 3« til: »§ 11 a, stk. 1 og 5«

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2010.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
 
1. Indledning
2. Lovforslagets elementer
2.1. Meddelelsespligt
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Kommunernes administration af social pension
2.1.1.2. Pensionistens generelle oplysningspligt
2.1.1.3. Konsekvenser hvis borgeren ikke overholder sin oplysningspligt
2.1.1.4. Fast bopæl i Danmark er en betingelse for at få pension
2.1.1.5. Særlige regler for pension ved fast bopæl i udlandet
2.1.1.6. Indtægter og formeforholds indflydelse på pensionen
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslagets indhold
2.1.3.1. Ophold af mere end 2 måneders varighed
2.1.3.2. Rejser til lande, hvor der ikke gælder en meddelelsespligt
2.1.3.3. Besked om afrejsedato og forventet hjemkomst forud for afrejsen
2.1.3.4. Besked om afrejsedato og forventet hjemkomst under rejsen
2.1.3.5. Besked om hjemkomst
2.1.3.6. Besked om udenlandske indtægter
2.1.3.7. Konsekvenser af tilsidesættelse af meddelelsespligten m.v..
2.1.3.8. Meddelelsespligt for personer med fast bopæl i EU/EØS og Schweiz
2.2. Øgede muligheder for at indhente oplysninger om indkomst- og formueforhold uden samtykke i pensionssager
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Indkomst- og formueforholds betydning for pensionen
2.2.1.2. Muligheder for at indhente oplysninger med samtykke
2.2.1.3. Mulighed for at indhente økonomiske oplysninger fra andre myndigheder og a-kasser
2.2.1.4. Mulighed for at indhente oplysninger fra eIndkomstregistret
2.2.1.5. Fravigelse af samtykkekravet i visse typer af sociale sager
2.2.1.6. Supplerende regler om fravigelse af samtykkekravet i forhold til andre ydelser
2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.2.4. Persondataloven
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
 


1. Indledning


Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af »Udlændingeaftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti« som er en del af aftalen om finansloven for 2010.


Følgende fremgår af aftalen: »Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at styrke indsatsen mod socialt bedrageri. Enhver form for socialt bedrageri er uacceptabel. « Det fremgår blandt andet af aftalen, at der indføres en ordning om meddelelsespligt for alle modtagere af social pension (førtids- og folkepensionister) med fast bopæl i Danmark, som rejser til lande uden for EU i længere sammenhængende perioder på fx over to måneder. Det fremgår endvidere, at der indføres mulighed for at udføre stikprøvekontrol i sager om social pension. Stikprøvekontrol vil give mulighed for at udtage sager til undersøgelse uden konkret mistanke om misbrug af sociale ydelser og uden samtykke fra pensionisten.


Med forslaget foreslås indført en ordning om meddelelsespligt for alle modtagere af social pension (folke- og førtidspension) med fast bopæl i Danmark, som tager et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/EØS og Schweiz. Samtidig får disse pensionister pligt til hver måned at indgive oplysninger om indtægter fra udlandet.


Forslaget om at indføre en meddelelsespligt giver kommunerne grundlag for at vurdere, hvorvidt pensionisten fortsat kan anses for at have fast bopæl i Danmark. Kommunen får samtidig en anledning til at informere pensionisten om betingelserne for udbetaling af social pension, herunder om pensionslovens regler om fast bopæl i Danmark, og om hvilken betydning et længerevarende udlandsophold kan have for retten til pensionen. Kommunen får herudover en anledning til at minde pensionisten om, at pensionisten har pligt til at oplyse om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen.


Med forslaget foreslås endvidere indført mulighed for at kommunerne uden samtykke og uden, at der foreligger en konkret mistanke om misbrug, kan indhente oplysninger om indkomst- og formueforhold fra arbejdsgivere og pengeinstitutter i sager om social pension, der udtages til stikprøvekontrol. Forslaget vil give kommunerne bedre muligheder for at undersøge, om de indkomst- og formueoplysninger, der ligger til grund for pensionsberegningen og udbetalingen af en række tillæg, er korrekte.


Forslaget vil samlet set give kommunerne bedre mulighed for at forhindre misbrug af sociale ydelser og understøtte en korrekt administration af reglerne.


2. Lovforslagets elementer


2.1. Meddelelsespligt


2.1.1. Gældende ret


2.1.1.1. Kommunernes administration af social pension


Reglerne om folkepension og om førtidspension, der trådte i kraft den 1. januar 2003 (ny ordning) fremgår af lov om social pension. Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. indeholder reglerne om førtidspension, som er tilkendt efter de regler, der var gældende indtil den 1. januar 2003 (gammel ordning).


Ansvaret for at administrere reglerne efter disse to pensionslove varetages af kommunalbestyrelsen i kommunerne. Heri ligger også en forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at sørge for, at pension altid udbetales på grundlag af de betingelser, der er fastsat i lovgivningen og til at gennemføre den fornødne kontrol, der kan sikre dette.


Kommunernes muligheder for at udbetale pension på et korrekt grundlag afhænger herudover af, om pensionisten opfylder sin oplysningspligt overfor kommunen og kommunernes kontrolmuligheder i øvrigt.


2.1.1.2. Pensionistens generelle oplysningspligt


Efter § 41 i de gældende sociale pensionslove skal pensionisten i overensstemmelse med § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen.


Efter retssikkerhedslovens § 12, stk. 1, nr. 3, skal kommunen give borgeren skriftlig besked om, hvilke konkrete typer af ændringer, der kan have betydning for pensionen.


I forhold til social pension vil borgeren typisk få skriftligt besked om, at oplysningspligten blandt andet gælder situationer, hvor der sker ændringer i pensionistens indtægts- og formueforhold, og hvis pensionisten opgiver sin faste bopæl i Danmark.


Efter de gældende regler har pensionisten ikke pligt til at oplyse kommunen om alle midlertidige udlandsophold, da udlandsophold af midlertidigt karakter kun i visse situationer vil medføre ændringer i pensionen.


2.1.1.3. Konsekvenser hvis borgeren ikke overholder sin oplysningspligt


Hvis en pensionist mod bedre vidende har tilsidesat sin oplysningspligt, kan der være grundlag for at kræve tilbagebetaling af den del af pensionen, der er udbetalt med urette, jf. § 42 i lov om social pension og § 42 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.


Det forudsættes i praksis, at det beløb, som er blevet udbetalt for meget i pension, kun kan kræves tilbage, hvis borgeren har været i »ond tro«, dvs. at pensionisten vidste eller burde vide, at de manglende oplysninger ville have betydning for retten til eller størrelsen af pensionen. Ved vurderingen af, om borgeren har været i god eller ond tro, indgår den vejledning om oplysningspligten, som kommunen har givet.


Hvis borgeren ikke overholder sin oplysningspligt kan borgeren herudover eventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 264 d eller § 12 b i lov om retssikkerheds og administration på det sociale område (groft uagtsomt bedrageri).


2.1.1.4. Fast bopæl i Danmark er en betingelse for at få pension


Efter de gældende regler i § 3 i lov om social pension og § 3 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. skal pensionisten som udgangspunkt have fast bopæl her i riget for at få udbetalt folke- eller førtidspension.


Folke- og førtidspensionister anses efter praksis for at have fast bopæl her i riget under pensionistens midlertidige ophold i udlandet, hvis pensionisten har bevaret en reel faktisk bopæl her i landet. Som midlertidigt ophold i udlandet anses i almindelighed ophold af indtil 1 års varighed. Gentagne udlandsophold anses normalt kun for midlertidige, hvis de ikke strækker sig over mere end 3-4 måneder pr. gang, og de samlede udlandsophold ikke strækker sig ud over 6 måneder i løbet af 1 år.


2.1.1.5. Særlige regler for pension ved fast bopæl i udlandet


Hvis pensionisten ikke opfylder kravet om fast bopæl i Danmark, skal sagen behandles efter de særlige regler, der gælder for pensionisters ret til at tage hele eller dele af folke- og førtidspension med til udlandet. Reglerne herom fremgår af de sociale pensionslove og overenskomster, som Danmark har indgået med andre stater. Endelig regulerer EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger retten til social pension.


Hvis en pensionist får fast bopæl i et land, der er omfattet af EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger, kan pensionisten som udgangspunkt få udbetalt den fulde pension som hidtil.


EF-forordningerne finder anvendelse inden for EU/EØS og Schweiz.


EU-landene er: Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.


EØS-landene omfatter Island, Liechtenstein og Norge.


Grønland og Færøerne er ikke omfattet af EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger. Hvis en pensionist opgiver sin faste bopæl i Danmark og tager fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, standses udbetalingen af den danske sociale pension, og den pågældende kan søge om social pension efter de regler, der gælder for henholdsvis Færøerne og Grønland.


2.1.1.6. Indtægter og formueforholds indflydelse på pensionen


Efter de gældende regler beregnes folke- og førtidspensionen på grund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers supplerende indkomster over et vist niveau. Der er særlige regler for nedsættelse af pensionens enkelte bestanddele. Der henvises til de gældende regler i §§ 15 og 21 a og kapitel 4 og 4 a i lov om social pension og § 22 og kapitel 4 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.


Det har ikke betydning om indtægterne er erhvervet i Danmark eller i udlandet, da udenlandske indtægter indgår i indtægtsgrundlaget på samme vilkår som indkomst erhvervet i Danmark. Folke- og førtidspensionister kan derfor have indkomst fra udlandet, som påvirker størrelsen af pensionen.


2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser


Det har vist sig, at nogle modtagere af social pension, som har oplyst at have fast bopæl i Danmark, ikke har været opmærksomme på betingelserne for at få udbetalt pensionen ved længerevarende ophold i udlandet, og derfor ikke har givet kommunen oplysninger om længerevarende udlandsrejser. Herudover har der været pensionister, der ikke har været opmærksomme på, at der skal gives meddelelse om udenlandske indtægter til kommunen.


Den generelle oplysningspligt efter de to pensionslove og retssikkerhedsloven omfatter ikke alle tilfælde, hvor en pensionist rejser midlertidigt til udlandet, da enkeltstående midlertidige udlandsrejser for pensionister typisk ikke vil medføre ændringer i pensionen. Det gør det vanskeligt for pensionisterne at gennemskue, hvornår den generelle pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om relevante forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, indtræder ved rejser til udlandet.


I de tilfælde, hvor pensionisten ikke af egen drift giver kommunen oplysninger om længerevarende udlandsophold, er det desuden vanskeligt for kommunerne at have viden om og kunne tage stilling til, om pensionisten fortsat skal have udbetalt pension efter de regler, der gælder for borgere med fast bopæl i Danmark.


Ved efterfølgende tilbagebetalingssager, hvor kommunerne skal undersøge om betingelserne for at kræve tilbagebetaling af for meget udbetalt pension er opfyldt, kan kommunerne endvidere have vanskeligt ved at dokumentere omfanget af pensionistens ophold i udlandet.


Pensionistens manglende kendskab til betingelserne for at modtage pension ved udlandsophold kan herudover føre til, at pensionister uforvarende opholder sig for lang tid i udlandet til, at pensionen fortsat kan udbetales ud fra den forudsætning, at pensionisten har fast bopæl her i landet.


2.1.3. Lovforslagets indhold


Det foreslås, at den generelle oplysningspligt i pensionslovene og den generelle oplysningspligt i retssikkerhedsloven, der gælder for alle modtagere af ydelser efter den sociale- og beskæftigelsesmæssige lovgivning, bliver suppleret af en betingelse om, at pensionister med fast bopæl her i landet skal give meddelelse til kommunalbestyrelsen om længerevarende ophold i lande, hvor EF-forordningerne om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke finder anvendelse.


Det foreslås endvidere, at den generelle oplysningspligt skærpes, for så vidt angår udenlandske indtægter ved, at pensionisterne under udlandsopholdet månedligt skal give oplysninger om udenlandske indtægter.


Den skærpede meddelelsespligt for pensionister ved udlandsrejer vil give kommunerne en anledning til at sikre, at pensionister inden en rejse til udlandet er bekendt med betingelserne for udbetaling af social pension, herunder reglerne om midlertidigt ophold i udlandet. Forslaget vil medvirke til, at pensionisterne får kendskab til betingelserne om midlertidigt ophold i udlandet, og således ikke uforvarende opholder sig så lang tid i udlandet, at de ikke længere kan anses for at have fast bopæl i Danmark.


Den skærpede oplysningspligt vedrørende udenlandske indtægter vil betyde, at kommunerne får bedre forudsætninger for at administrere pensionen korrekt og bedre kan dokumentere, at borgeren har været i ond tro ved en eventuel tilbagebetalingssag, hvor der ikke er oplyst om udenlandske indtægter.


Den foreslåede nye meddelelsespligt giver herudover kommunerne anledning til at indskærpe pensionistens generelle oplysningspligt.


2.1.3.1. Ophold af mere end 2 måneders varighed


Det foreslås i lovforslaget, at meddelelsespligten for pensionister omfatter personer med fast bopæl i Danmark, der modtager social pension, og som tager midlertidigt ophold i udlandet i en periode af mere end 2 måneders varighed.


2.1.3.2. Rejser til lande, hvor der ikke gælder en meddelelsespligt


Det foreslås endvidere i lovforslaget, at meddelelse ikke skal gives ved ophold i lande, hvor (EF) forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse, dvs. i lande inden for EU/EØS og Schweiz, da ophold i lande, der er omfattet af disse forordninger, som udgangspunkt ikke vil have betydning for udbetalingen af pensionen.


Grønland og Færøerne er ikke omfattet af EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger. Efter forslaget skal der derfor gives meddelelse til kommunalbestyrelsen, hvis pensionisten tager længerevarende ophold i Grønland eller på Færøerne. Dette vil sikre, at pensionister, der rejser til Grønland og Færøerne, også er opmærksomme på pensionslovenes regler om udbetaling af pension under udlandsophold, og at de ikke uventet får standset udbetalingen af pensionen ved gentagne længerevarende rejser.


2.1.3.3. Besked om afrejsedato og forventet hjemkomst forud for afrejsen


Det foreslås, at pensionisten før afrejsen skal give kommunen meddelelse om afrejsedato og forventet dato for hjemkomst.


2.1.3.4 Besked om afrejsedato og forventet hjemkomst under rejsen


I de tilfælde, hvor pensionisten oprindeligt forventede at rejse i en periode af mindre end 2 måneders varighed, men under udlandsopholdet får en forventning om, at rejsen vil strække over en periode på mere end 2 måneder, foreslås det, at pensionisten skal give meddelelse til kommunen om afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt. Det foreslås desuden, at pensionisten hurtigst muligt skal give meddelelse til kommunen om afrejsedato og forventet hjemkomst, hvis pensionistens ophold rent faktisk strækker sig over 2 måneder, uden at pensionisten har haft en forventning om dette.


2.1.3.5. Besked om hjemkomst


Det foreslås i lovforslaget, at pensionisten skal give kommunen besked om dato for hjemkomst umiddelbart efter hjemkomsten. Det vil sikre, at kommunen bliver bekendt med opholdets faktiske varighed.


2.1.3.6. Besked om udenlandske indtægter


Det foreslås endvidere i lovforslaget, at personer, der opholder sig i udlandet i mere end 2 måneder i lande uden for EU/ØES og Schweiz, og som har eller får udenlandske indtægter, hver måned skal oplyse kommunalbestyrelsen om indtægtens størrelse. Dette gælder uanset om der er sket forandringer i indtægtens størrelse.


2.1.3.7. Konsekvenser af tilsidesættelse af meddelelsespligten m.v.


Der foreslås ikke knyttet særlige sanktioner til en eventuel manglende overholdelse af forslaget til den nye meddelelsespligt ved udlandsophold og til den skærpede oplysningspligt om udenlandske indtægter. Men en manglende overholdelse af meddelelsespligten og oplysningspligten kan dog sammenholdt med øvrige oplysninger i sagen bestyrke en konkret formodning om, at en ydelse er blevet udbetalt på et uberettiget grundlag, ligesom den manglende overholdelse af oplysningspligten kan indgå som et argument ved kommunens vurdering af, om pensionisten har været i ond tro. Disse forhold kan få betydning ved dokumentationen i sager om tilbagebetaling af pension.


Manglende overholdelse af oplysningspligten kan ikke i sig selv begrunde, at kommunen påbegynder en tilbagebetalingssag, men kan give kommunen anledning til at kontakte borgeren for at få de relevante oplysninger om udlandsophold og udenlandske indtægter, der er omfattet af meddelelsespligten og den skærpede oplysningspligt om udenlandske indtægter.


Pensionistens generelle oplysningspligt om forhold, der forventes at medføre ændringer af pensionen, gælder ved siden af forslaget om de supplerende regler om meddelelsespligt og til at oplyse om udenlandske indtægter.


2.1.3.8. Meddelelsespligt for personer med fast bopæl i EU/EØS og Schweiz


Direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter de sociale pensionslove vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit II, kapitel 3, i forordning 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Fra 1. maj 2010 finder Forordning (EF) nr. 883/04 af 29. april 2004 anvendelse. (EØF) nr. 1408/71 forbliver i kraft og anvendes i forhold til det enkelte EØS-land og Schweiz, så længe det enkelte EØS-land eller Schweiz ikke har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/04.


Det foreslås, at forslaget om meddelelsespligt og om en særskilt oplysningspligt om indtægter under længerevarende udlandsophold finder tilsvarende anvendelse for modtagere af folke- eller førtidspension, som har fast bopæl i et land, hvor EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse. Disse personer skal således efter forslaget tilsvarende give meddelelse til Pensionsstyrelsen om et ophold af mere end 2 måneders varighed i lande, hvor EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke finder anvendelse. Herved får Pensionsstyrelsen ligesom kommunerne bedre redskaber til at sikre, at betingelserne for udbetaling af pensionen fortsat er opfyldt.


Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om varetagelse af Pensionsstyrelsens administration af pensionsreglerne. For at skabe klarhed om retstilstanden for pensionister med fast bopæl uden for Danmark vil der administrativt blive fastsat regler om meddelelsespligt for personer bosat i lande, hvor EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse.


2.2. Øgede muligheder for at indhente oplysninger om indkomst- og formueforhold uden samtykke i pensionssager


2.2.1. Gældende ret


2.2.1.1. Indkomst- og formueforholds betydning for pensionen


Social pension reguleres på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag. Indtægtsgrundlaget opgøres på forskellige måder


Herudover er retten til helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse afhængig af, om pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever har en formue over et fastsat niveau. Der henvises til afsnit 2.1.1.6. i de almindelige bemærkninger.


2.2.1.2. Muligheder for at indhente oplysninger med samtykke


Kommunernes muligheder for at indhente oplysninger i pensionssager, herunder til brug for kontrol, fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).


Efter § 11 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven kan myndigheden efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.


Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.


2.2.1.3. Mulighed for at indhente økonomiske oplysninger fra myndigheder og a-kasser


Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, kan myndigheden til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol uden samtykke kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der søger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser.


Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer.


Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp.


Oplysningerne kan indhentes selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.


2.2.1.4. Mulighed for at indhente oplysninger fra eIndkomstregistret


Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 3, kan myndigheden få terminaladgang til de nødvendige oplysninger, der er nævnt i § 11 a, stk. 1 og 2, i indkomstregistret (eIndkomstregistret), jf. § 7 i lov om et indkomstregister. eIndkomstregistret indeholder blandt andet oplysninger om flere af de indkomsttyper, der indgår i den personlige indkomst, som den er defineret i skattelovgivningen, samt oplysninger om lønperiode og løntimer.


I det omfang oplysninger, der er nævnt i § 11 a, stk. 1 og stk. 2, findes i eIndkomstregistret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra.


2.2.1.5. Fravigelse af samtykkekravet i visse typer af sociale sager


Efter § 11 c, jf. § 11 a, kan kommunen indhente oplysninger uden samtykke efter § 11 a i sager om blandt andet frakendelse af pension, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 3, og § 11 c, stk. 1, nr. 4, i sager om tilbagebetaling af sociale ydelser. Det betyder, at kommunen i de nævnte sager - uden borgerens samtykke - kan indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, hvis det er nødvendigt for at behandle sagen.


Det er en forudsætning for at kommunen kan indhente oplysninger i sager om tilbagebetaling af sociale ydelser efter § 11 c, stk. 4, at der foreligger en konkret mistanke om, at ydelsen er modtaget med urette, som fx kan være opstået ved, at kommunen har sammenkørt oplysninger efter den gældende § 11 a, stk. 2.


2.2.1.6. Supplerende regler om fravigelse af samtykkekravet i forhold til andre ydelser


I sager om udbetaling af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven kan kommunerne ud over de kontrolmuligheder, der er beskrevet i § 11 a og § 11 c i retssikkerhedsloven, indhente en række nærmere definerede oplysninger uden borgerens samtykke til brug for generel kontrol, herunder stikprøvekontrol, jf. § 68 b i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.


Kommunerne kan således efter § 68 b, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, uden borgerens samtykke kræve oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter med henblik på at kontrollere om, der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetalingen.


Herudover kan kommunen efter § 68 b, stk. 3, uden samtykke fra borgeren, kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser både til brug for kontrol af enkeltsager og til brug for generel kontrol, herunder ved registersamkøring. Tilsvarende muligheder for at indehente oplysninger til brug for kontrol uden borgerens samtykke findes i forhold til fleksydelse, jf. lov om fleksydelse.


2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser


Retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, giver ikke kommunerne mulighed for at indhente oplysninger uden borgerens samtykke om økonomiske forhold fra andre end offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser til brug for stikprøvekontrol, fx ikke fra de private, der er nævnt i § 11 a, stk. 1 (arbejdsgivere og pengeinstitutter m.v.).


Kommunerne skal efter den gældende § 11 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven - i det omfang det er muligt - anvende oplysningerne fra eIndkomstregistret som erstatning for papirdokumentation til at dokumentere oplysninger om indkomstforhold. Det er ikke i alle tilfælde, at registret giver et tilstrækkeligt oplysnings- og dokumentationsgrundlag for indkomstoplysninger, der indgår i beregningen af den personlige indkomst og dermed i grundlaget for beregningen af pensionen. Registret indeholder fx ikke oplysninger om udbetaling af engangsløb, som ikke vedrører en bestemt periode. Det kan derfor i pensionssager, der udtages til stikprøvekontrol, være relevant at indhente oplysninger om indkomstforhold fra arbejdsgivere uden samtykke fra borgeren. eIndkomstregistret indeholder heller ikke oplysninger om udenlandske indtægter, og det kan derfor være relevant at indhente oplysninger herom fra pengeinstitutter.


§ 11 c, nr. 4, i retssikkerhedsloven sammenholdt med § 11 a, stk. 1, giver kommunerne mulighed for at indhente oplysninger om økonomiske forhold og andre typer af oplysninger fra myndigheder og en række private, der er nævnt i § 11 a, stk. 1, hvis der foreligger en konkret mistanke om misbrug af sociale ydelser. Ved stikprøvekontrol foreligger denne mistanke ikke på forhånd og indhentning af oplysninger til brug for stikprøvekontrol fra pengeinstitutter og arbejdsgivere i pensionssager uden samtykke efter § 11 c, nr. 4, er derfor ikke mulig.


I forhold til en række andre kontante ydelser, fx kontanthjælp, integrationsydelse og fleksydelse, suppleres retssikkerhedslovens bestemmelser om indhentning af oplysninger af særlige regler. I forhold til disse ydelser, kan kommunerne således uden samtykke fra borgerne indhente oplysninger fra private, fx oplysninger om lønforhold hos arbejdsgivere og oplysninger om pensionsforhold hos pengeinstitutter til brug for kontrol, uden at der foreligger en konkret mistanke om, at ydelsen er udbetalt med urette.


Da der har vist sig at være sager, hvor mulighederne for at indhente oplysninger til brug for kontrol af indkomst- og formueforhold i pensionssager er utilstrækkelige, foreslås det at forbedre kommunernes muligheder for at indhente oplysninger om økonomiske forhold uden samtykke fra borgeren til brug for stikprøvekontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse med udbetalingen af pensionen.


2.2.3. Lovforslagets indhold


Det foreslås, at kommunerne i sager om social pension, der udtages til stikprøvekontrol med henblik på at undersøge om der er sket misbrug i forbindelse med udbetaling af pensionen, kan indhente oplysninger uden borgerens samtykke fra pengeinstitutter og arbejdsgivere med henblik på kontrol af indkomst- og formueforhold.


Det betyder, at kommunerne uden samtykke fra borgeren får mulighed for at indhente oplysninger om økonomiske forhold med henblik på at kontrollere indkomst- og formueforhold i disse sager, uden at der på forhånd foreligger en konkret mistanke om misbrug af sociale ydelser.


Forslaget indebærer, at kommunerne til brug for stikprøvekontrol i pensionssager - uden pensionistens samtykke - kan indhente nødvendige enkeltstående oplysninger om dispositioner på borgerens konti fra pengeinstitutter eller oplysninger fra arbejdsgivere om lønindkomster, der ikke fremgår i eIndkomstregistret.


Forslaget til den nye bestemmelse vil supplere de øvrige muligheder for at indhente oplysninger efter retssikkerhedslovens § 11 a og § 11 c.


Efter forslaget får kommunerne ikke uden samtykke fra borgeren adgang til at indhente oplysninger i sager, der udtages til stikprøvekontrol om andre typer af oplysninger end indkomst- og formueforhold, fx om helbredsforhold, arbejdsevne m.v. Det foreslås, at disse oplysninger fortsat fremover fortsat alene vil kunne indhentes uden samtykke i pensionssager, i overensstemmelse med § 11 c i retssikkerhedsloven, dvs. hvis der foreligger konkrete oplysninger om, at der er grundlag for at påbegynde en tilbagebetalingssag, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, eller der er grundlag for at påbegynde en sag om frakendelse af pension, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 3.


2.2.4. Persondataloven


Forslaget til den nye bestemmelse om at give kommunerne mulighed for at indhente økonomiske oplysninger fra pengeinstitutter og arbejdsgivere uden samtykke fra borgeren til brug for stikprøvekontrol vurderes at være i overensstemmelse med persondatalovens krav om proportionalitet. Proportionalitetsprincippet betyder, at det skal overvejes, om det ønskede formål kan nås med mindre indgribende midler.


Formålet med forslaget er at give kommunerne adgang til at indhente oplysninger om økonomiske forhold til brug for stikprøvekontrol i sager med henblik på at undersøge, om pensionisten overholder sin oplysningspligt vedrørende indtægts- og formueforhold. En adgang til at indhente oplysninger - uden samtykke og uden en konkret mistanke om bedrageri - til brug for stikprøvekontrol er mulig efter den gældende retssikkerhedslovs § 11 a, stk 2, for så vidt angår indhentning af oplysninger om økonomiske forhold fra andre myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder via eIndkomstregistret jf. den gældende § 11 a, stk. 3.


Lovforslaget udvider alene adgangen til at indhente oplysninger om økonomiske forhold til en række begrænsede og nødvendige oplysninger fra pengeinstitutter og fra arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol, der ikke kan indhentes efter de gældende regler. Det synes uhensigtsmæssigt at kommunerne forinden de nødvendige supplerende oplysninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter indhentes til brug for stikprøvekontrol, forinden skal forsøge at indhente samtykke fra borgeren, da dette efter de gældende regler ikke er et krav i forhold til indhentelse af andre oplysninger om økonomiske forhold fra andre myndigheder og arbejdsløshedskasser til brug for efterfølgende kontrol efter § 11 a, stk. 2.


Det er ligeledes uhensigtsmæssigt, at kommunen skal bede borgeren om at indhente oplysningerne selv, idet borgere, der ikke har overholdt deres oplysningspligt, ikke altid kan forventes at ville give kommunen de fornødne og relevante oplysninger.


Der er i forbindelse med vurderingen af kravet om proportionalitet taget i betragtning, at oplysninger om formue- og indkomstforhold betragtes som almindelige ikke-følsomme oplysninger jf. persondatalovens § 6.


Det er ligeledes indgået i vurderingen, at både kommuner og arbejdsløshedskasser i dag har hjemmel til at indhente bestemte oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter, arbejdsgivere m.v.. til brug for kontrol i forhold til en række andre kontante ydelser - uden samtykke fra borgeren og uden at der foreligger en konkret mistanke om misbrug af sociale ydelser.


Lovforslaget tager herudover højde for, at kommunerne til brug for stikprøvekontrol alene kan indhente oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere, som i forvejen ikke kan indhentes fra andre eksisterende systemer, fx fra eIndkomstregistret. Dette sikrer, at det kun er helt nødvendige oplysninger, der kan indhentes uden samtykke fra borgeren til brug for stikprøvekontrol efter forslaget til den nye bestemmelse.


Efter Datatilsynets praksis, som bygger på en flertalstilkendegivelse fra Folketingets Retsudvalg i betænkningen over lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige myndigheders registre (Folketingstidende 1990-91 2. samling, tillæg B 751), er det en forudsætning, at myndigheder i forbindelse med sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt retsgrundlag at arbejde på. Dette sikres i forslaget til § 11 a, stk. 3, ved eksplicit at nævne, hvilken typer af oplysninger, der kan indhentes uden samtykke, fra hvem og til hvilke formål. Det præciseres herudover, at indsamlingen af oplysningerne kan ske ved at sammenstille oplysningerne med andre relevante økonomiske oplysninger i kommunens sag med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse med udbetaling af pensionen.


Det er herudover et krav, at kommunernes administration af bestemmelsen om at indhente oplysninger uden forudgående samtykke fra borgeren vil skulle ske inden for rammerne af persondataloven.  Det vil blandt andet sige, at kommunerne skal overholde persondatalovens § 5, stk. 2. Efter denne bestemmelse må senere behandling af oplysninger ikke må være uforenelig med de formål, som oplysninger er indsamlet til.


Kommunen kan herudover kun indhente oplysninger, der er relevante og tilstrækkelige og de oplysninger, der indhentes må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens 5, stk. 3.


Kommunerne skal herudover iagttage persondatalovens § 29, når der i forbindelse med stikprøvekontrol indhentes oplysninger. Efter § 29 har den dataansvarlige - i dette tilfælde kommunerne eller dennes repræsentant - oplysningspligt over for den registrerede, når oplysningen ikke er indsamlet hos den registrerede. Oplysningspligten indtræder senest, når videregivelsen af oplysningerne har fundet sted, og skal indeholde en række specificerede oplysninger, jf. persondatalovens § 29, stk. 1-3. Det betyder blandt andet, at kommunen skal give borgere, der bliver undergivet stikprøvekontrol, besked om, at der uden samtykke er behandlet dataoplysninger, hvilke typer af oplysninger det drejer sig om, og oplysninger om reglerne i persondataloven om indsigt og berigtigelse af oplysninger.


Det forudsættes herudover i lovforslaget, at pensionister i forbindelse med ansøgning om pension gøres bekendt med den nye mulighed for at indhente oplysninger uden samtykke fra pensionisten til brug for stikprøvekontrol. Der er således taget højde for, at kontrol så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden. For så vidt angår personer, der allerede modtager social pension skal disse også gøres bekendt med den nye mulighed for kontrol uden samtykke ved førstkommende lejlighed. Det forudsættes endvidere, at kommunerne kun lader kontrolordningen tage sigte på fremtidige forhold og ikke anvender bestemmelsen til at kontrollere økonomiske forhold, der er afgivet før lovforslagets ikrafttræden. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 4.


Lovforslagets del om at indføre mulighed for at indhente supplerende oplysninger fra pengeinstitutter og arbejdsgivere uden borgerens samtykke vurderes samlet set at være proportionalt og af væsentlig betydning for at sikre en effektiv kontrol med, om der sker misbrug i forbindelse med udbetaling af social pension.


Kommunerne skal anmelde sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 43-44, og skal indhente tilsynets udtalelse inden behandlingen iværksættes, jf. § 45, stk. 1, nr. 4. Dette vil også være tilfældet før kommunerne kan anvende de nye muligheder for kontrol, der foreslås indført med dette lovforslag.


Efter persondatalovens § 8, stk. 3, må forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område - dvs. i dette tilfælde kommunerne - kun videregive oplysninger om blandt andet væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold, jf. persondatalovens § 8, stk. l, og om helbredsmæssige forhold jf. 7, stk. 1, i persondataloven, under visse betingelser. En oplysning om, at en person modtager førtidspension er omfattet af denne bestemmelse, da oplysningen indirekte kan give oplysninger om de forhold, der er nævnt i § 8, stk. 3. Det er nødvendigt, at kommunerne i sager, der udtages til stikprøvekontrol oplyser pengeinstituttet eller arbejdsgiveren om, på hvilket lovgrundlag oplysningerne til brug for stikprøvekontrollen kan indhentes uden samtykke fra borgeren. Herved videregives oplysninger til arbejdsgiveren eller pengeinstituttet om, at vedkommende borger modtager enten folkepension eller førtidspension.


Lovforslaget vurderes således at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, idet kommunerne med henvisning til den nye kontrolbestemmelse i forslaget til § 11 a, stk. 3, i retssikkerhedsloven, vil kunne forlange at få nødvendige oplysninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter uden i øvrigt at skulle foretage en vurdering af om betingelserne i § 8, stk. 3, i persondataloven er opfyldt.


3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige


Lovforslaget medfører i et mindre omfang øgede administrative belastninger for det offentlige som følge af kommunernes og Pensionsstyrelsens pligt til at modtage meddelelser fra pensionister, der rejser til lande uden for EU/EØS og Schweiz. Derimod vurderes kommunernes pligt til at oplyse pensionisterne om de nye regler, jf. afsnit 2.2.4. i de almindelige bemærkerninger, ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne. Kommunerne kan fx oplyse personer, der allerede modtager pension om de nye regler via pensionsmeddelelsen.


Lovforslaget giver samtidig kommunerne mulighed for i højere grad at sikre, at udbetaling af pension sker på et korrekt grundlag. Kommunerne kan fx fremover, uden samtykke fra borgeren, indhente oplysninger om indkomst- og formueforhold i sager, der er udtrukket til stikprøvekontrol, uden at der på forhånd foreligger en konkret mistanke. Lovforslaget medfører således en mindre administrativ lettelse som følge af færre behandlinger af sager om forkert udbetalt pension. Herudover må lovforslaget anses for at have en forebyggende effekt i forhold til fejludbetalinger og misbrug, da både pensionisterne og kommunerne får bedre muligheder for at overholde lovgivningen. Lovforslaget medfører desuden en mindre administrativ lettelse i kommunernes arbejde med at foretage stikprøvekontrol, som følge af det afskaffede krav om samtykke.


Samlet set vurderes lovforslaget ikke at medføre væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.


Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.


4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet


Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering vurderer, at forslaget ikke har betydende administrative konsekvenser for erhvervslivet.


5. Administrative konsekvenser for borgerne


Lovforslaget medfører øgede administrative konsekvenser for de pensionister, der midlertidigt rejser til lande uden for EU, EØS eller Schweiz i en længerevarende periode, idet de vil skulle give kommunen en række oplysninger. De administrative konsekvenser vurderes dog at være begrænsede.


6. Miljømæssige konsekvenser


Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.


7. Forholdet til EU-retten


Forslaget om at indføre en meddelelsespligt tager højde for de EU-retlige regler og omfatter ikke pensionistens midlertidige rejser til lande inden for EU/EØS og til Schweiz. Forslaget om at indføre en meddelelsespligt er derfor i overensstemmelse med EU-retten.


Pensionsstyrelsen vurderer, at lovforslaget ligger inden for rammerne af EF-direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandlingen af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.


8. Hørte myndigheder og organisationer


Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.. :


Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Finanstilsynet, Finansrådet, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Socialchefforeningen, KL, Kommunernes Revision og Rigsrevisionen.


   
Sammenfattende skema over lovforslagets konsekvenser
 
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
udgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget vurderes ikke at medføre væsentlige administrative lettelser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen af betydning.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser vurderes for borgerne af betydning.
Forholdet til EU-retten
Forslaget om at indføre en meddelelsespligt tager højde for de EU-retlige regler og omfatter ikke pensionistens midlertidige rejser til lande inden for EU/EØS og til Schweiz. Forslaget om at indføre en meddelelsespligt er derfor i overensstemmelse med EU-retten.
Forslaget om at give kommunerne mulighed for uden samtykke fra pensionisten at indhente oplysninger i pensionssager, der udtages til stikprøvekontrol, skal vurderes i forhold til EF-direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandlingen af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
   


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1


Til nr. 1


Forslaget til affattelsen af § 41 a, stk. 1, om meddelelsespligt betyder, at folkepensionister og førtidspensionister skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om ophold af mere end 2 måneders varighed i lande, der ikke er omfattet af EF -forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger, dvs. lande uden for EU/EØS og Schweiz. Der henvises til afsnit 2.1.1.5 og 2.1.3.2 i de almindelige bemærkninger.


Efter forslaget til affattelsen af § 41 a, stk. 2, indebærer meddelelsespligten, at pensionisten før afrejsen skal give kommunen meddelelse om afrejsedato og forventet dato for hjemkomsten. "Før afrejse" betyder, at pensionisten skal give meddelelse om udlandsopholdet, inden pensionisten forlader Danmark.


Efter forslaget til affattelsen af § 41 a, stk. 3, skal pensionisten, hvis opholdet mod forventning ved afrejsen eller senere forventes at få en varighed ud over 2 måneder, meddele dato for afrejse og dato for forventet hjemkomst hurtigst muligt efter at pensionistens forventning til opholdets varighed er ændret. Hvis pensionisten på intet tidspunkt har forventet, at opholdets varighed skulle strække sig ud over 2 måneder, men pensionisten faktisk opholder sig i udlandet i mere end 2 måneder, skal pensionisten ligeledes meddele afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt til kommunen. Pensionisten vil i disse tilfælde altid skulle give kommunen meddelelse senest 2 måneder efter afrejsen.


Efter forslaget til affattelsen af § 41 a, stk. 4, skal pensionister, der er omfattet af stk. 1, give kommunalbestyrelsen meddelelse om den faktiske hjemkomstdato umiddelbart efter hjemkomsten. Dette gælder uanset om pensionisten oprindeligt har givet meddelelse efter § 41 a, stk. 2, eller stk. 3.


Efter forslaget til affattelsen af § 41 a, stk. 5, foreslås, at personer, der er omfattet af stk. 1, og som opholder sig et land uden for EU/EØS eller Schweiz, og som under udlandsopholdet har eller får udenlandske indtægter, hver måned skal oplyse kommunalbestyrelsen om størrelsen af eventuelle udenlandske indtægter. Pensionisten skal oplyse om alle udenlandske indtægter, dvs. både indtægter, der indtjenes i forbindelse med udlandsophold og øvrige indtægter fra udlandet. Meddelelsespligten om udenlandske indtægter gælder uanset om de udenlandske indtægters størrelse er uforandret.


Henvisningen til at pensionisten "hver måned" skal oplyse om indtægten, betyder at pensionisten en gang månedligt skal oplyse om forrige måneds indtægter.


Der stilles ingen formkrav til meddelelsen efter § 41 a, stk. 1-5. Meddelelse kan således ske både skriftligt og mundtligt, og kan afgives fx pr. e-mail eller telefonisk. Oplysningerne vil være omfattet af notatpligten i offentliglovens § 6, og kommunen skal således notere de oplysninger, som pensionisten giver meddelelses om efter forslaget til § 41 a. De noterede oplysninger vil kunne indgå i kommunens vurdering af, om der er grundlag for at træffe afgørelse om, at borgeren har fast bopæl i udlandet - både i forbindelse med den enkelte udlandsrejse eller efter at borgeren har foretaget gentagne midlertidige udlandsrejser til lande uden for EU/EØS og Schweiz. Oplysningerne fra pensionisten vil også kunne bruges efterfølgende i en eventuel sag om tilbagebetaling, hvor sagens faktiske omstændigheder om midlertidige udlandsophold vil skulle klarlægges. Manglende overholdelse af oplysningspligten eller divergerende oplysninger fra pensionisten vedr. de forhold, der skal gives meddelelse om, kan desuden indgå i kommunens vurdering af, om borgeren har været i ond tro med hensyn til at modtage pension på et uberettiget grundlag i en eventuel tilbagebetalingssag. Der henvises til afsnit 2.1.3.7. i de almindelige bemærkninger.


De foreslåede ændringer i pensionslovene om meddelelsespligt og pligt til at give oplysninger om udenlandske indtægter under ophold i udlandet, supplerer den almindelige oplysningspligt efter § 41 i lov om social pension og efter § 11, stk. 2 i retssikkerhedsloven. Der henvises til afsnit 2.1.1.2. i de almindelige bemærkninger.


Det foreslås, at for personer med fast bopæl i lande, hvor EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse, vil beskæftigelsesministeren med hjemmel i § 62, stk. 3, i lov om social pension og § 56, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsætte tilsvarende regler om meddelelsespligt. De administrativt fastsatte regler vil omfatte borgere, der har fast bopæl i lande inden for EU/EØS eller Schweiz, og som derfor får pensionen udbetalt af Pensionsstyrelsen. Reglerne vil tage højde for, at pensionisten har fast bopæl uden for Danmark, og at de udenlandske indtægter, der skal oplyses om, jf. stk. 5, er indtægter, der ikke hidrører fra bopælslandet.


Til § 2


I § 2, nr. 1, foreslås indført en meddelelsespligt for førtidspensionister på gammel ordning, dvs. pensionister, der har fået tilkendt pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Bestemmelsen er enslydende med forslaget i § 1, nr. 1, om at indføre en meddelelsespligt for folkepensionister og førtidspensionister på ny ordning, dvs. pensionister, der har fået tilkendt pension efter lov om social pension. Der henvises til bemærkningerne til § 1 i dette lovforslag.


Til § 3


Til nr. 1


Efter forslaget til den nye bestemmelse i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 3, foreslås, at kommunerne uden samtykke fra borgeren kan forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold.


Det foreslås præciseret, at der i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag, der udtages til stikprøvekontrol, vil være tale om en sammenstilling af de nye indhentede oplysninger med eksisterende oplysninger om økonomiske forhold i kommunens pensionssag.


Forslaget betyder, at kommunerne ud over de tilfælde, der er nævnt i den gældende § 11 a, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven, kan indhente oplysninger om økonomiske forhold til brug for stikprøvekontrol i sager om social pension. Kommunen kan efter forslaget - som noget nyt - i sager om social pension indhente oplysninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter uden borgerens samtykke og uden at der foreligger en konkret mistanke om misbrug eller fejludbetalinger i sager, der udtages til stikprøvekontrol.


Forslaget til bestemmelsen betyder, at pengeinstitutternes udlevering af de nødvendige oplysninger til kommunerne, vil blive betragtet som berettiget, jf. lov om finansiel virksomhed.


Kommunernes stikprøvekontrol foretages ud fra objektive og lovlige kriterier, fx cpr-nummer, alder, tilkendelsestidspunkt for pension eller pensionstype. Dette følger af princippet om ligebehandling og forbuddet mod direkte og indirekte usaglig sagsbehandling.


Bestemmelsen indebærer en forpligtelse til, at pengeinstitutter og arbejdsgivere udleverer nødvendige oplysninger om indkomst- og formueforhold, jf. henvisningen i bestemmelsen til, at kommunerne kan forlange at få oplysningerne. Dette krav svarer til forpligtelsen til at udlevere oplysninger efter den gældende § 11 a, stk. 1, dog med den undtagelse, at myndigheden efter forslaget til den nye bestemmelse i § 11 a, stk. 3, ikke kan forlange, at der foretages retsligt forhør efter retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.


Forslaget indebærer, at kommunen kan indhente oplysninger uden pensionistens samtykke, om pensionisten selv - men ikke om dennes ægtefælle eller samlever - til brug for stikprøvekontrollen. Oplysninger om en eventuel ægtefælle eller samlevers indkomst og formue kan således alene indhentes uden samtykke efter andre bestemmelser, fx retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, eller efter betingelser fastsat i anden lovgivning, fx persondataloven eller lov om finansiel virksomhed.


Forslaget til § 11, stk. 3, giver kommunerne hjemmel til at indhente oplysninger om økonomiske forhold med henblik på at undersøge indtægts- og formueforhold. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.6.


Bestemmelsen giver mulighed for at indhente nødvendige økonomiske oplysninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter, der kan belyse indkomst- og formueforhold. Det kan være oplysninger fra arbejdsgivere om personlig indkomst, der ikke indgår i eIndkomstregistret, fx udbetaling af engangsvederlag fra arbejdsgivere. Og det kan være oplysninger fra pengeinstitutter om enkeltstående dispositioner på den enkelte konto, der kan anvendes til at belyse, om pensionisten har uoplyst formue eller uoplyste indtægter, herunder indtægter fra udlandet. Der henvises til afsnit 2.2.1.4. og 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.


Forslaget til den nye bestemmelse giver ikke hjemmel til at kommunerne ved stikprøvekontrol uden samtykke kan undersøge andre forhold end pensionistens økonomiske forhold, der kan have betydning for pensionen.


Andre forhold end oplysninger om økonomiske forhold, fx oplysninger om helbred m.v. kan fortsat alene undersøges uden samtykke fra borgeren, hvis retssikkerhedsloven i øvrigt giver hjemmel til det. Det kan være i tilfælde, hvor der opstår en konkret mistanke om, at pensionisten med urette modtager ydelsen, og der derfor indledes en tilbagebetalingssag. Kommunerne kan således uden samtykke fra pensionisten undersøge andre forhold end indkomst- og formueforhold i en pensionssag i overensstemmelse med reglerne for undersøgelse af sager om frakendelse af pension, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 3, eller tilbagebetalingssager, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4.


Tilsvarende kan kommunen belyse andre forhold i sagen efter § 11 c, stk. 1, nr. 4, uden samtykke fra borgeren, hvis der opstår mistanke om, at pensionisten uberettiget modtager ydelser efter anden lovgivning end de sociale pensionslove, fx boligstøtteloven.


Kommunerne kan efter forslaget til den nye bestemmelse alene indhente oplysninger, der er "nødvendige". Dette er en understregning af, at kommunerne ved indhentning og behandling af personoplysninger efter forslaget til § 11 a, stk. 3, skal iagttage proportionalitetsprincippet i persondataloven, hvorefter de oplysninger, der indhentes skal være relevante og tilstrækkelige og ikke må omfatte mere, end der kræves for at kunne foretage den fornødne kontrol.


I forbindelse med en anmodning efter forslaget til § 11 a, stk. 3, skal kommunen ved anmodningen om udlevering af oplysninger præcisere, hvilke oplysninger kommunen har brug for, således at der kun udleveres oplysninger, der kan belyse indkomst- og formueforhold, som er helt nødvendige og relevante for den type pension og de tillæg, som den enkelte pensionist modtager.


Relevante oplysninger om indtægtsforhold, der kan indhentes fra pengeinstitutter, kan i forhold til modtagere af folkepension og førtidspension fx være løbende indsættelser på pensionistens bankkonti fra Danmark og udlandet eller indbetalinger af større engangsbeløb.


I forhold til efterfølgende kontrol af modtagere af helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse for folkepensionister, kan det være relevant at fremskaffe oplysninger om enkeltstående dispositioner på pensionisten bankkonti i månederne før og efter årsskiftet. Større beløb, der bliver hævet og indsat igen efter et stykke tid kan være et tegn på, at pensionisten bevidst forsøger at omgå betingelserne i pensionsloven om, at helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse for folkepensionister alene kan udbetales, hvis pensionisten og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers formue pr. 1. januar er under formuegrænsen, som denne er fastsat i pensionsloven.


Det kan aldrig blive betragtes som relevant og nødvendigt for kommunen at få oplysninger om transaktioner fra borgernes bankkonti om pensionistens almindelige løbende forbrug eller at indhente et kontoudtog i sin helhed.


For at skabe en klar og udtrykkelig hjemmel til at sammenstille data i overensstemmelse med persondatalovens regler, foreslås det præciseret i lovforslagets § 11 c, stk. 3, 2. pkt., at bestemmelsen giver adgang til at sammenstille de oplysninger, der kan indhentes fra pengeinstitutter og arbejdsgivere, jf. 11 c, stk. 3, 1. pkt., med andre oplysninger om økonomiske forhold i den enkelte pensionssag.


Der er ikke krav om, at kommunen skal forsøge at indhente samtykke efter § 11, stk. 3, som det er tilfældet efter den gældende § 11 c, stk. 4, i sager, hvor kravet om samtykke i øvrigt kan fraviges efter § 11 c, stk. 1, fx i tilbagebetalingssager. Kommunen har dog efter persondataloven pligt til efterfølgende at gøre pensionisten bekendt med, at der er indhentet oplysninger til brug for stikprøvekontrol efter persondataloven. Der henvises til afsnit 2.2.4. i de almindelige bemærkninger.


Hvis en stikprøvekontrol giver anledning til yderligere undersøgelser, skal der i overensstemmelse med forvaltningslovens regler foretages en parthøring af borgeren, ligesom regler for indhentning af oplysninger i tilbagebetalingssager jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, og anden relevant lovgivning skal iagttages.


Kommunernes har oplysningspligt om en række forhold over for borgeren efter den gældende § 12 i retssikkerhedsloven. Efter § 12 skal myndigheden skriftligt give borgeren besked om myndighedernes adgang til at indhente oplysninger efter retssikkerhedslovens § 11 a og § 11 c og til at foretage kontrol efter § 12 a. Myndigheden skal ligeledes give borgeren besked om hvilke typer af ændringer, der har betydning for pensionen. Og endelig skal borgeren oplyses om muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 264 d eller § 12 b i retssikkerhedsloven (groft uagtsomt bedrageri), hvis borgeren ikke oplyser om relevante ændringer.


Efter den gældende § 12, nr. 1, vil myndigheden fremover også skriftligt skulle oplyse borgeren om muligheden for at kommunen kan indhente oplysninger, jf. forslaget til § 11 a, stk. 3. Dette følger allerede af selve ordlyden, der henviser til § 11 a i sin helhed.


Til nr. 2


Der er tale om en redaktionel ændring. Ved en fejl henviser den gældende § 11 c, stk. l, til § 11 a, stk. 1 og 3. Den korrekte henvisning i § 11 c, stk. 1 er til § 11 a, stk. 1 og 4. Henvisningen er ved en fejl blevet indsat ved § 2 i lov nr. 1418 af 21. december 2005.


Den korrekte henvisning i § 11 c, stk. 1, vil efter dette lovforslags gennemførelse være en henvisning til § 11 a, stk. 1 og 5.


Til § 4


Til stk. 1


Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.


Forslaget om meddelelsespligt finder anvendelse i forhold til udlandsrejser, der foretages efter denne dato.


Det forudsættes i øvrigt, at kommunerne kun lader kontrolordningen tage sigte på at undersøge oplysninger om økonomiske forhold, der er afgivet efter lovforslagets ikrafttræden.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 2. oktober 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 1510 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 41 indsættes:
»§ 41 a. Personer, der modtager folkepension eller førtidspension og har fast bopæl i Danmark, skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/ØES og Schweiz.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal før afrejsen give kommunalbestyrelsen meddelelse om afrejsedato og forventet dato for hjemkomst.
Stk. 3. Hvis et midlertidigt ophold uden for de lande, der er nævnt i stk. 1, mod forventning ved afrejsen eller senere forventes at få eller får Hvis et midlertidigt ophold uden for de lande, der er nævnt i stk. 1, mod forventning ved afrejsen eller senere forventes at få en varighed af mere end 2 måneder, meddeles afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt til kommunalbestyrelsen. en varighed af mere end 2 måneder, meddeles afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt til kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om datoen for hjemkomst umiddelbart efter hjemkomsten.
Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 1, som opholder sig i et land uden for EU/EØS og Schweiz i mere end 2 måneder, og som under udlandsopholdet har eller får udenlandske indtægter, skal give kommunalbestyrelsen oplysning herom, og under udlandsopholdet hver måned oplyse kommunalbestyrelsen om indtægtens størrelse. «
   
  
§ 2
   
  
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 2. oktober 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1510 af 27. december 2009, foretages følgende ændring:
   
  
1. Efter § 41 indsættes:
»§ 41 a. Personer, der modtager folkepension eller førtidspension og har fast bopæl i Danmark, skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om et midlertidigt ophold af mere end 2 måneders varighed i lande uden for EU/ØES og Schweiz.
Stk. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal før afrejsen give kommunalbestyrelsen meddelelse om afrejsedato og forventet dato for hjemkomst.
Stk. 3. Hvis et midlertidigt ophold uden for de lande, der er nævnt i stk. 1, mod forventning ved afrejsen eller senere forventes at få eller får en varighed af mere end 2 måneder, meddeles afrejsedato og forventet dato for hjemkomst hurtigst muligt til kommunalbestyrelsen.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 1, skal give kommunalbestyrelsen meddelelse om datoen for hjemkomst umiddelbart efter hjemkomsten.
Stk. 5. Personer, der er omfattet af stk. 1, som opholder sig i et land uden for EU/EØS og Schweiz i mere end 2 måneder, og som under udlandsopholdet har eller får udenlandske indtægter, skal give kommunalbestyrelsen oplysning herom, og under udlandsopholdet hver måned oplyse kommunalbestyrelsen om indtægtens størrelse. «
   
  
§ 3
   
  
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 10. december 2009, som ændret ved § 11 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 1 i lov nr. 316 af 28. april 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.
Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.
  
Stk. 3. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk.1 og 2 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra.
Stk. 4. Ved klage til det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen og ved behandlingen af sager i Sikringsstyrelsen kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.
 
1. I § 11 a, indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra borgeren forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om økonomiske forhold, som kommunen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse med udbetaling af social pension. «
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
   
§ 11 c. Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 3, 2)fraviges i sager om
  
   
1) særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke, samt i forbindelse med undersøgelser efter § 50 i lov om social service,
2) førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden af den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension,
3) frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
4) tilbagebetaling af sociale ydelser og
5) mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for så vidt angår følgende oplysninger om den borger, der ydes refusion for:
a) Cpr-nummer.
b) Hjemmel til udgiften.
c) Udgiftens elementer.
d) Antal af enheder.
 
2. I § 11 c, stk. 1, ændres »§ 11 a, stk. 1 og 3« til: »§ 11 a, stk. 1 og 5«
   
  
§ 4
   
  
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
   
   

2) Henvisningen bør være til § 11 a, stk. 1 og 4. Henvisningen er ved en fejl ændret til en henvisning til § 11 a, stk.1 og 3, ved § 2 i lov nr. 1418 af 21. december 2005.



Officielle noter