L 163 Forslag til lov om ændring af lov om hunde og dyreværnsloven.

(Forbud mod besiddelse m.v. af visse hunde, båndpligt, aflivning af hunde, der skambider, midlertidig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre m.v.).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 01-06-2010

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 1. juni 2010 (omtryk)

20091_l163_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 1. juni 2010

1. Ændringsforslag

Der er stillet 19 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 7, 10, 13 og 19. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 4, 11, 12, 16 og 17. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5, 9 og 18. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 3, 8, 14 og 15. Christian H. Hansen (UFG) har stillet ændringsforslag nr. 6.


2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. marts 2010 og var til 1. behandling den 15. april 2010. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.


Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.


Høring

Lovforslaget bygger på betænkning om farlige hunde. Justitsministeren sendte den 20. januar 2010 betænkningen til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 240. Betænkningen har været sendt i høring, og den 17. marts 2010 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.


Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:


Alpha Hundeadfærdscenter,


Amerikansk Staffordshire Terrier i Dansk Terrier Klub,


Helge Andersen,


Michael Brix,


Ove P. Edill,


Bettina Frederiksen,


Danmarks civile Hundeførerforening,


Dansk Boerboel Klub,


Dansk Kennel Klub,


Dansk Kennel Klubs Fællesklub for Hyrde- og Kvæghunde,


Dansk Terrier Klub,


Den Danske Dyrlægeforening,


Dyreværnet,


Lars Grevang,


Gruppen bevar muskelhunden under ansvar,


Marianne Kabakci,


Birgitte Nielsen,


Dan Simonsen og


Erik Westengaard.


Justitsministeren har over for udvalget kommenteret henvendelserne.


Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:


Amerikansk Staffordshire Terrier i Dansk Terrier Klub,


Dansk Kennel Klub,


Dansk Kennel Klubs Fællesklub for Hyrde- og Kvæghunde,


Den Danske Dyrlægeforening,


Dyreværnet,


Gruppen bevar muskelhunden under ansvar,


Birgitte Nielsen og


Erik Westengaard.


Høringer

Udvalget holdt den 25. maj 2010 en høring om lovforslaget. Programmet for høringen fremgår af bilag 40 på lovforslaget.


Spørgsmål

Udvalget har stillet 91 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 1-90. Spørgsmål 91 forventes besvaret inden 2. behandling.


5 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.


3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2, 7, 10, 13 og 19 stillede ændringsforslag.


Et andet mindretal i udvalget (S) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 2, 5, 7, 9, 10, 13, 14 og 19 stillede ændringsforslag.


Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ser lovforslagets elementer om, at der indføres en pligt for politiet til - uden nærmere hundesagkyndig undersøgelse - at træffe afgørelse om aflivning af en hund, der ved et overfald skambider et menneske eller en anden hund, som en klar styrkelse af gældende praksis.


Samtidig ser S det som en klar forbedring for borgerne, at forslaget indeholder en bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der i kommunen eller nærmere opregnede områder af kommunen skal gælde en pligt til i byer og områder med bymæssig bebyggelse altid at føre en hund i bånd på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel. S ser kravet om, at båndet skal være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren, som en nødvendig præcisering.


For S har det været et stort ønske, at lovforslaget indeholder et forslag om nedsættelse af mærknings- og registreringsalderen for hunde, således at hunde skal være mærket og registreret i Dansk Hunderegister inden de er 8 uger gamle, og ikke - som i dag - først, når de er 4 måneder gamle. Dette mener S også vil løse en række problemstillinger om ulovligt importerede hundehvalpe.


Lovforslagets ændringer af hundeloven af mere teknisk karakter kan S også støtte.


S støtter, at farlige hunde ikke bør være lovlige, dog finder vi at de hunde, som regeringens hundeudvalg har anbefalet placeret på forbudslisten med den begrundelse, at der kan opstå problemer i fremtiden, i stedet bør placeres på en særlig observationsliste med mulighed for, at ministeren bemyndiges til at beslutte påbud om båndpligt og/eller mundkurv.


Desuden finder S, at observationslisten bør omfatte yderligere hunderacer som eksempelvis staffordshire bull terrier og rottweiler. Hvilke hunde observationslisten skal omfatte, bør efter S' holdning afgøres af et særligt udvalg, der nedsættes af ministeren, og som løbende monitorerer de rapporteringer, der modtages fra politiet, således at nye hunderacer kan komme på listen og andre kan tages af på baggrund af et nærmere skøn. I forbindelse med evaluering af loven skal observationslisten gennemgås for at afgøre, om der er hunde på listen, der skal på forbudslisten i forbindelse med en lovrevision.


Et tredje mindretal i udvalget (SF og RV) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de under nr. 1-3, 5, 7, 10, 13-15, 18 og 19 stillede ændringsforslag.


Socialistisk Folkepartis og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget er optaget af, at der kommer en løsning på problemet med farlige hunde i Danmark. For der er et problem med hunde, som skambider både mennesker og andre dyr, herunder andre hunde.


Den offentlige debat om muskel- og kamphunde og vedvarende politisk pres fra bl.a. SF og RV førte til, at justitsministeriet nedsatte et hundeudvalg bestående af fageksperter, der skulle overveje, hvad man kunne gøre ved problemet med farlige hunde. I det oprindelige kommissorium stod der intet om forbud mod bestemte racer, idet det var en opgave, der politisk blev pålagt udvalget senere. SF og RV beklager, at hundeudvalget ikke fik lov at komme med sine egne anbefalinger i forhold til farlige hunde, men blev tvunget til at lave en forbudsmodel og udpege racer, der skulle forbydes.


Da betænkning nr. 1514 fra 2009 om farlige hunde kom, stod det imidlertid klart, at det af regeringen nedsatte hundeudvalg ikke kunne bakke op om forbudsmodellen, som skulle omfatte 13 hunderacer.


SF og RV har i debatten om muskel- og kamphunde hele tiden sagt, at hvis hundeudvalget kom frem til, at et forbud mod bestemte racer var løsningen på problemet med farlige hunde, ville SF og RV bakke op. Det er imidlertid ikke hundeudvalgets konklusion, og vi mener, det er vigtigt, at vi giver plads til sagkundskaben, hvorfor vi ikke kan bakke forbudsdelen i lovforslaget op. Forbudsdelen har da også medført massiv kritik fra både medlemmer af hundeudvalget, høringsparterne og et utal af deputationer i Folketingets Retsudvalg.


SF og RV finder, at det skal kunne dokumenteres, at et forbud vil være virksomt i kampen mod hundeangreb. Dette er på ingen måde dokumenteret i forslaget, tværtimod viser erfaringerne fra andre lande, at et forbud ikke har virket, men derimod har ført til import af farligere hunde, og flere steder går man nu den anden vej og ophæver forbuddet eller laver andre stramninger i den generelle hundelov. Også i Danmark har vi et forbud mod to hunderacer, pit bull og tosa, og trods dette har vi set voksende problemer med farlige hunde. Dermed er der ingen grund til at tro, at et problem med farlige hunde kan løses gennem et racespecifikt forbud, og det er nærliggende at tænke, at det primært vil ramme de gode hundeejere, der naturligt nok vil respektere et forbud, mens de »dårlige« ikke respekterer de gældende regler og heller ikke vil respektere et forbud. I yderste konsekvens vil sidstnævnte gruppe mennesker anskaffe sig en rottweiler eller en anden hund, der er farlig i den forkerte mands hænder.


SF og RV finder, at hvis et forbud skal have en effekt, må der en effektiv håndhævelse til. For at sikre denne, har udvalget peget på omvendt bevisbyrde, hvor det nu bliver pålagt hundeejeren at bevise, at dennes hund ikke er en af de forbudte racer. Set i lyset af, at kun ca. 200.000 af de 600.000 danske hunde har en stamtavle, vil dette volde visse vanskeligheder og stille hundeejere af blandingshunde med en urimelig bevisbyrde. Lægger man dertil, at det ikke er strafbart at bisidde en forbudt hund er der intet til hinder for, at en hundeejer med en hund af den forbudte slags igen og igen kan anskaffe sig en farlig hund ganske omkostningsfrit.


SF og RV mener, at forbudsloven vil være svær for politiet at håndhæve, da det stort set er umuligt at identificere særligt blandingshundes ophav. Derudover mener SF og RV heller ikke, at loven lægger op til en særlig indsats fra politiets side, idet det konstateres, at det er i tilfælde, hvor der afvikles anden politiforretning, at politiet skal gribe ind, hvis det bliver opmærksom på en hund. Der bliver altså ingen særlige kontroller eller razziaer, og det er dermed endnu mere tvivlsomt, om loven kan komme til at fungere.


Endelig mener SF og RV ikke, at udvælgelsen af de 13 racer hviler på et sagligt og fagligt grundlag. Hundeudvalget havde intet statistisk materiale at udvælge de 13 racer på. De havde ingen sikre statistikker, som viste, at lige netop de 13 racer var farlige. De havde ikke engang en undersøgelse, som viste, at det lige var de 13 racer, som danskerne var bange for og frygtede at møde i gadebilledet. Udvælgelsen er altså sket på et meget tyndt grundlag, og den ene af racerne, hyrdehunden tornjakken, er oven i købet slet ikke forbudt i nogen andre lande.


SF og RV havde gerne medvirket til at finde en anden løsning, som dels kan håndhæves og dels vil gøre noget effektivt ved problemerne med farlige hunde, men desværre har der ikke været den fornødne politiske vilje. Idet vi mener, at stramningerne i hundeloven er fornuftige, men ikke kan støtte et forbud mod 13 racer af de nævnte grunde, vil vi undlade at stemme for forslaget.


SF stillede allerede i folketingssamlingen 2008-09 et beslutningsforslag B 111, hvor snorepligt, straksaflivning, central registerdatabase, hundekørekort, mærkning i 8 ugers alderen og en forhøjelse af bøderne for overtrædelse af hundeloven var centrale elementer. Næsten alle disse krav er blevet elementer i L163 og vi bakker naturligvis disse stramninger op. Dertil kommer et forslag om hundekørekort, som dog ikke er omfattet af L163. SF finder, at problemerne med farlige hunde i høj grad skyldes miljø og dermed ejeren. SF finder derfor, at et hundekørekort vil være virksomt og nemt kontrollerbart i forhold til at løse problemerne med farlige hunde, og vi noterer os, at DCH og professor Peter Sandøe under høringen støttede indførelsen af et sådant.


Et fjerde mindretal i udvalget (DF) vil redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet stemmer for de under nr. 2, 4, 7, 10, 12, 16, 17 og 19 stillede ændringsforslag.


Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter, at farlige hunde ikke bør være lovlige i Danmark. DF så dog gerne en anden model end den, som ministeren har foreslået i lovforslaget. DF mener, at der i stedet bør oprettes en positivliste, som indeholder alle de hunderacer, som er lovlige i Danmark. En sådan positivliste vil forhindre personer med en forkert hensigt i at importere hunde, som er farlige, og som her i landet er ukendte. DF mener, at det stadig skal være muligt at importere nye hunderacer til Danmark, men at disse nye hunderacer skal igennem en godkendelsesprocedure, inden import sker. DF har stillet ændringsforslag om at indføre en positivliste. Her lægges der op til en overgangsordning, som er identisk med den, som ministeren foreslår i det fremsatte lovforslag L 163.


DF mener, det er nødvendigt med tiltag over for farlige hunde, idet det er Dansk Folkepartis holdning, at der er nogle hunde, som er farligere end andre og udgør en risiko for borgernes sikkerhed og tryghed. DF mener, at det er nødvendigt med tiltag, som vil nedbringe antallet af farlige hunde i Danmark, ligesom DF støtter fornuftige tiltag, som vil hindre at børn og voksne samt hunde og andre dyr skambides.


DF glæder sig over, at justitsministeren er gået med til at oprette en observationsliste, hvorpå bl.a. racen bull mastiff skal stå. DF mener, at det løbende skal være muligt at tilføje nye hunderacer til denne observationsliste.


DF har ved 1. behandlingen af lovforslaget været skeptisk over for den dokumentation, som en hundeejer skal fremvise for hundens herkomst, den såkaldte omvendte bevisbyrde. DF har i udvalgsbehandlingen stillet spørgsmål til justitsministeren om dette. Ministeren svarer, at det først og fremmest er politiet, som skal vurdere dokumentationen fra hundeejeren. DF har tillid til, at politiet kan håndtere dette. Endvidere bider DF mærke i svar på spørgsmål nr. 16, at administrative afgørelser vil kunne indbringes for domstolene, hvorfor både en administrativ afgørelse om aflivning og en administrativ afgørelse om ægtheden af et bevis kan indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63.


Det er vigtigt for DF, at alle borgere nemt skal kunne indhente vejledningen til hundeloven, således at bl.a. hundeejerne ved, hvilke regler der gælder for netop deres hund.


DF så gerne, at alle kommuner sikrede sig, at kommunalt ansatte dagplejere og plejefamilier, som passer og plejer andres børn i den ansattes eget hjem, ikke har farlige hunde i hjemmet. DF har under udvalgsbehandlingen stillet spørgsmål om dette til ministeren, som svarer, at det er op til kommunalbestyrelserne at sikre, at børn ikke passes steder, hvor det er uforsvarligt for dem at være.


DF mener, at politiets indsats er vigtig for at sikre, at loven bliver overholdt og at antallet af farlige hunde hermed nedbringes. DF har noteret sig, at det er indskrevet i lovforslaget, at politiet skal tage denne nyregulering alvorligt. DF forventer, at justitsministeren som den øverste ansvarlige sikrer, at formålet med loven og selve loven også bliver opretholdt i praksis af politiet.


DF mener, det er glædeligt, at hunde som udfører en vigtig samfundsmæssig eller lignende opgave, f.eks. politi-, fører- og servicehunde bliver fritaget fra kravet om snorpligt, jf. svar på spørgsmål nr. 47.


DF er meget opmærksom på, at dyr, herunder hunde, ulovligt importeres til Danmark fra udlandet. Særligt i Østeuropa findes der bl.a. hundefabrikker, hvor dyrenes velfærd ikke tilgodeses og hvor hvalpene oftest tages fra moderen før de i Danmark lovpligtige 8 uger. DF ønsker et stop for al ulovlig import af hunde og andre dyr til Danmark. DF foreslår bl.a. at genindføre grænsekontrollen og forhøje bøderne for den ulovlige import. Desværre har et flertal i Folketinget endnu ikke været lydhør over for vores ideer, men DF vil fortsætte med at sætte dette på dagsordnen.


DF finder det total uacceptabelt, når mennesker arrangerer eller lader deres hunde deltage i hundekampe. DF ser derfor positivt på, at bødestraffen for dette skærpes. Dog ønsker DF, at personer, der arrangerer eller lader deres hunde deltage i hundekampe og som dømmes for dette, automatisk skal miste retten til at have med hunde at gøre igen. DF ønsker et dyrepoliti, der meget effektivt kan sætte ind over for hundekampe og anden kriminalitet på området.


DF er positivt overfor, at lovforslaget indeholder en nyregulering af dyreværnsloven, som betyder, at personer, der har mishandlet dyr og som endnu ikke er dømt, midlertidigt kan få frakendt retten til at have med dyr at gøre. DF har tidligere stillet forslag herom i Folketinget, hvor det blev afvist. Derfor er vi i DF glade for, at regeringen alligevel vil lovgive om dette, da det vil forhindre dyremishandlere i at fortsætte med at mishandle dyr, indtil dommen er faldet.


Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de under nr. 1, 3, 5, 6, 8, 9, 14, 15, 17 og 18 stillede ændringsforslag og vil stemme hverken for eller imod de under nr. 2, 7, 10, 13, 14 og 19 stillede ændringsforslag.


Et sjette mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-3, 5-15 og 17-19 stillede ændringsforslag.


Et syvende mindretal i udvalget (Christian H. Hansen (UFG)) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1-3, 6-8, 10-12, 14, 15 og 17 stillede ændringsforslag.


Det er Christian H. Hansens (UFG) opfattelse, at problemet med farlige hunde bør betragtes som et socialt problem og ikke et problem, der knytter sig til bestemte racer. Allerede i dag aflives hunde på grund af adfærdsproblemer, og mange hundesagkyndige er enige om, at langt de fleste af disse aflivninger skyldes fejlkommunikation mellem hund og ejer. Christian H. Hansen mener, at forbuddet mod de 13 racer er besluttet på baggrund af tilfældigheder, og under høringen i Folketinget 25. maj 2010 kunne ingen pege på en faglig begrundelse for indførelse af et raceforbud.


Der findes ikke et »aggressions-gen« hos bestemte racer. Der kan til gengæld findes store forskelle på de enkelte blodlinjer inden for alle racer eller blandinger. Undersøgelser på Hannovers Veterinære Universitet afviser patologisk aggression hos racer, der populært har været betragtet som generelt mere aggressive end andre racer. Det enkelte hundeindivid kan derimod gennem ukvalificeret opdræt, opfostring, prægning, opdragelse og håndtering udvikle sig til en farlig hund. Der er altså ikke tale om farlige racer, men om uansvarlige ejere og opdrættere.


Ud over dette vil lovforslaget få katastrofale følger for blandingsracer. Det er i øjeblikket umuligt entydigt at bestemme muskelhundeblandinger ved hjælp af DNA-tests. Lovforslaget vil således betyde, at ca. 2500 blandingshunde, som årligt sidder på danske dyreinternater og afventer et nyt hjem, og hvis eneste forbrydelse er, at de er blevet født, vil blive aflivet. Christian H. Hansen er af den opfattelse, at der i stedet burde indføres en form for hundekørekort, som skal sikre alle nye hundeejere en basal viden om hundehold, herunder hvilke sociale forhold den enkelte race kræver. Et sådant hundekørekort skal naturligvis udarbejdes i samarbejde med sagkyndige på området. Det er i øvrigt efter Christian H. Hansens mening forkert at indføre love, som savner fagligt belæg. I dette tilfælde drejer det sig endda om en lovgivning, der er ved at blive ophævet i en række af de lande, vi plejer at sammenligne os med. I eksempelvis England overvejes det nu at fjerne et tilsvarende raceforbud, da det ikke har nedbragt antallet af bid-episoder. I 2008 valgte Holland at fjerne forbuddet med den begrundelse, at i de 15 år, loven havde eksisteret, var antallet af bid-episoder ikke nedbragt.


Christian H. Hansen kan under henvisning til ovenstående begrundelser ikke støtte forslaget.


Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.


En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.


4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF, RV, LA og Christian H. Hansen (UGF)):

1) I undertitlen ændres »Forbud mod besiddelse m.v. af visse hunde, båndpligt« til: »Båndpligt«.

[Konsekvensændring]

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget (med undtagelse af EL):

2) Som fodnote til titlen indsættes:

»1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.«

[Fodnote om notifikation]

Til § 1

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF, RV, LA og Christian H. Hansen (UFG)):

3) Nr. 3 udgår.

[Forbuddet mod besiddelse m.v. af visse hunde udgår]

Af et mindretal (DF):

4) Nr. 3 affattes således:

»3. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Justitsministeren fastsætter regler om, hvilke hunde der lovligt kan besiddes, avles og indføres i Danmark.


§ 1 b. Hunde, der holdes eller indføres i strid med regler fastsat i medfør af § 1 a, aflives ved politiets foranstaltning.


Stk. 2. Er der tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de racer eller krydsninger, som er omfattet af regler fastsat i medfør af § 1 a, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type.

Stk. 3. Hvis besidderen ikke straks kan fremlægge tilstrækkelig dokumentation, jf. stk. 2, træffer politiet foranstaltninger med henblik på midlertidigt at fjerne hunden fra besidderen.

Stk. 4. Har besidderen ikke inden for en frist, som politiet fastsætter, fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at hunden tilhører en af de racer eller typer, som er omfattet af regler fastsat i medfør af § 1 a, anses hunden for at være holdt i strid med disse regler.«

[Forbuddet mod besiddelse m.v. af visse hunde erstattes af en bemyndigelse til at udarbejde en positivliste]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og LA):

5) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Det påhviler hundens ledsager at sørge for, at den ikke forurener fortov, gangsti, butiksindgang eller husfacader mod gaden, og at den ikke på gader eller i offentlige anlæg forurener eller volder skade på beplantningen.«

[Ansvar for at fjerne hundes efterladenskaber]

Af et mindretal (Christian H. Hansen (UFG)), tiltrådt af et mindretal (EL og LA):

6) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 6, stk. 2, nr. 3, udgår »skal være forsynet med forsvarlig, lukket mundkurv, eller begge dele,«.

[Kravet om mundkurv udgår]

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget (med undtagelse af EL):

7) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 6 a, stk. 1 og 2, ændres »§ 6, stk. 2, nr. 2,« til: »§ 6, stk. 2, nr. 4,«.«

[Teknisk ændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF, RV, LA og Christian H. Hansen (UFG)):

8) I den under nr. 10 foreslåede ændring af § 6 b, stk. 1, og § 6 c, stk. 1, udgår »§ 1 b, stk. 1, eller«.

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S, RV, EL og LA):

9) I den under nr. 14 foreslåede ændring til § 12, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 3 eller 4,«: »§ 3 a, stk. 1,«.

[Indførelse af bødestraf for overtrædelse af reglen om hundes efterladenskaber]

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget (med undtagelse af EL):

10) I det under nr. 14 foreslåede § 12, stk. 1, nr. 1, udgår »eller 7«.

[Teknisk ændring]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (LA og Christian H. Hansen (UFG)):

11) I det under nr. 14 foreslåede § 12, stk. 4 og 5, ændres »§ 12 a, stk. 1« til: »§ 12 a, stk. 1 eller 2«.

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (LA og Christian H. Hansen (UFG)):

12) Nr. 16 og 17 affattes således:

»16. § 12 a, stk. 1, affattes således:

»Retten til at beskæftige sig personligt med hunde kan ved dom for et strafbart forhold frakendes for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum, hvis den pågældende


1) har anvendt en hund til angreb på eller som trussel mod mennesker eller dyr,

2) har undladt at holde sin hund tilbage, da vedkommende bemærkede, at hunden overfaldt mennesker eller dyr, eller

3) i gentagne tilfælde er straffet for overtrædelse af § 3, stk. 1, 1.-3. pkt., § 3, stk. 4, § 6, stk. 1, bestemmelser fastsat af kommunalbestyrelsen i medfør af § 3, stk. 2, eller pålæg udstedt i medfør af § 6, stk. 2, nr. 1-3, eller stk. 3, jf. § 12, stk. 1.«



17. I § 12 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Den, der ved dom findes skyldig i, som ejer eller besidder at have ladet en hund deltage i en hundekamp, eller i at have afholdt hundekampe, frakendes retten til at beskæftige sig personligt med hunde for bestandig.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.«


[Automatisk frakendelse af retten til at beskæftige sig personligt med dyr ved dom for overtrædelse af forbuddet mod hundekampe]

Til § 2

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, SF, KF, RV og LA):

13) Nr. 4 udgår.

[Bestemmelsen om den eksterritoriale gyldighed af reglerne om transport af dyr udgår]

Til § 3

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF, RV, LA og Christian H. Hansen (UFG)):

14) Stk. 2 udgår.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.


[Ophævelsen af bekendtgørelse nr. 748 af 14. november 1991 om forbud mod hold af særlig farlige hunde udgår]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (SF, RV, LA og Christian H. Hansen (UFG)):

15) Stk. 4-6, der bliver stk. 3-5, udgår.

[Konsekvensændring]

Principalt:

Af et mindretal (DF):

16) Stk. 4-6 udgår.

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 4]

Subsidiært:

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)):

17) Stk. 5 ophæves, og i stedet indsættes:

 »Stk. 5. Politidirektøren kan meddele dispensation fra kravet om mundkurv, jf. stk. 4, hvis

1) hunden er ældre end 8 år,

2) hunden ikke tidligere har forvoldt skade mod mennesker eller hunde, og

3) hunden ikke udviser tegn på aggressiv adfærd.



Stk. 6. Hunde omfattet af en dispensation efter stk. 5 skal på gader, veje, stier, pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, være forsynet med næsegrime.

Stk. 7. Dispensation efter stk. 5 tilbagekaldes, hvis hunden forvolder skade på mennesker eller hunde, eller hvis stk. 6 overtrædes.

Stk. 8. Med bøde straffes den, der overtræder stk. 4 og 6.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 9.


[Adgang til at dispensere fra kravet om mundkurv i udfasningsperioden]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV, EL, LA og Christian H. Hansen (UFG)):

18) Efter stk. 5 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 6. Politidirektøren kan meddele dispensation fra kravet om mundkurv, jf. stk. 4, hvis besidderen dokumenterer, at en mentaltest af hunden har påvist, at hunden ikke udviser aggressivitet.«

Stk. 5-6 bliver herefter stk. 6-7.


[Adgang til at dispensere fra kravet om mundkurv i udfasningsperioden]

Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget (med undtagelse af EL):

19) I stk. 6 ændres »§ 1, nr. 2,« til: »§ 1, nr. 3,«.

[Teknisk ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af lovforslagets undertitel er en konsekvens af, at forbuddet mod besiddelse m.v. af visse hunde udgår.


Til nr. 2

Ændringen skyldes, at fodnoten ved en fejl ikke var medtaget i det oprindelige lovforslag. Ved fodnoten oplyses, at loven som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.


Der henvises i øvrigt til pkt. 15 i lovforslagets almindelige bemærkninger.


Til nr. 3

Ifølge den foreslåede ændring udgår forbuddet mod besiddelse, avl og erhvervsmæssig indførsel af hunderacerne pitbull terrier, tosa inu, amerikansk staffordshire terrier, fila brasileiro, dogo argentino, amerikansk bulldog, boerboel, kangal, centralasiatisk ovtcharka, kaukasisk ovtcharka, sydrussisk ovtcharka, tornjak og sarplaninac samt krydsninger, hvori de nævnte hunde indgår.


Som konsekvens heraf udgår bestemmelsen om, at hunde, der holdes eller indføres i strid med forbuddet, aflives ved politiets foranstaltning.


I den forbindelse udgår også bestemmelsen om, at politiet kan stille krav om, at besidderen skal dokumentere en hunds race eller type.


Til nr. 4

Ifølge den foreslåede ændring udgår forbuddet mod besiddelse, avl og erhvervsmæssig indførsel af 13 nærmere angivne hunderacer samt krydsninger, hvori disse hunderacer indgår. I stedet indsættes en bestemmelse, hvorefter justitsministeren fastsætter regler om, hvilke hunde der lovligt kan besiddes, avles og indføres i Danmark.


Med hjemmel i den foreslåede bestemmelse udarbejder justitsministeren en liste over hunderacer og krydsninger, som lovligt kan besiddes, avles og indføres i Danmark - en såkaldt positivliste. Det forudsættes, at de hunderacer, der allerede efter gældende regler er forbudt i Danmark, ikke kan optages på positivlisten. Tilsvarende gælder for de øvrige hunderacer, der er omfattet af det foreslåede forbud i det af justitsministeren fremsatte lovforslag L 163 og for hunderacen staffordshire bull terrier.


Justitsministeren fastsætter i den forbindelse bl.a. regler om, at avl i Danmark af nye hunderacer, der ikke er på positivlisten, kan ske efter forudgående tilladelse fra Justitsministeriet.


Positivlisten opdateres løbende med nye hunderacer, hvis det på baggrund af en vurdering af den pågældende race må lægges til grund, at det fremover bør være tilladt at besidde denne race i Danmark.


Hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de racer eller krydsninger, som er på positivlisten, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type. Hvis besidderen ikke inden for den frist, som politiet fastsætter, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at hunden tilhører en af de racer eller krydsninger, som er på positivlisten, anses hunden for at være holdt ulovligt. Konsekvensen heraf er, at hunden skal aflives ved politiets foranstaltning.


Til nr. 5

Ifølge den foreslåede ændring pålægges ledsageren af en hund at sørge for, at hundens efterladenskaber fjernes fra visse nærmere angivne offentligt tilgængelige områder.


Til nr. 6

Den foreslåede ændring indebærer, at det fremover ikke vil være muligt for politiet at give pålæg om, at en hund skal være forsynet med mundkurv.


Til nr. 7

Ændringen er af teknisk karakter og en konsekvens af, at det gældende § 6, stk. 2, nr. 2, efter lovforslaget bliver § 6, stk. 2, nr. 4.


Til nr. 8

Ændringen er en konsekvens af, at forbuddet mod besiddelse og avl af visse hunde udgår.


Til nr. 9

Ændringen indebærer, at overtrædelse af reglen om, at ledsageren skal fjerne en hunds efterladenskaber, jf. nr. 1, straffes med bøde.


Til nr. 10

Ændringen indebærer, at overtrædelser af det foreslåede § 6, stk. 7, i hundeloven ikke strafbelægges. Overtrædelse af den gældende hundelovs § 6, stk. 6, straffes med bøde, jf. hundelovens § 12, stk. 1, nr. 1. Efter den gældende § 6, stk. 6, skal besidderen, når en hund overflyttes til en anden politikreds, underrette politiet i denne kreds om meddelte pålæg om snor eller mundkurv. Efter nyaffattelsen af § 6, stk. 6, som bliver stk. 7, følger det, at et pålæg fremover skal følge hunden ved overdragelse eller salg til en anden, og meddelelsespligten udgår. Da den foreslåede § 6, stk. 7, således ikke foreskriver en handlepligt og dermed ikke efter sit indhold kan overtrædes, bør den ikke være strafbelagt.


Til nr. 11

Ændringen er en konsekvens af, at der i lovens § 12 a, stk. 2, indsættes en bestemmelse om automatisk frakendelse af retten til at beskæftige sig personligt med hunde.


Til nr. 12

Ændringen indebærer, at en person, der ved dom findes skyldig i at have ladet sin hund deltage i hundekamp, eller i at have afholdt hundekampe, automatisk frakendes retten til at beskæftige sig personligt med hunde for bestandig.


Til nr. 13

Ændringen indebærer, at den foreslåede bestemmelse i dyreværnslovens § 30 a, hvorefter regler om transport af dyr udstedt i medfør af dyreværnsloven også finder anvendelse på handlinger foretaget i udlandet, udgår.


Ændringen er en konsekvens af, at Kommissionen den 25. maj 2010 er fremkommet med en udførlig udtalelse om den foreslåede § 30 a i henhold til artikel 9, stk. 2, i informationsproceduredirektivet (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998, som ændret ved direktiv 98/48/EF).


Det følger af informationsproceduredirektivets artikel 9, stk. 2, at afgivelsen af en udførlig udtalelse indebærer, at vedtagelsen af den tekniske forskrift, som udtalelsen vedrører, skal udsættes indtil 6 måneder fra datoen for notifikationen. Den foreslåede bestemmelse i dyreværnslovens § 30 a vil således tidligst kunne vedtages den 25. august 2010.


Til nr. 14

Ændringen, der er en konsekvens af, at forbuddet mod besiddelse og avl af visse hunde udgår, indebærer, at bekendtgørelse nr. 748 af 14. november 1991 om forbud mod hold af særlig farlige hunde, som indeholder et forbud mod racerne pitbull terrier og tosa inu, opretholdes.


Til nr. 15

Som konsekvens af, at forbuddet mod besiddelse og avl af visse hunde udgår, udgår også den foreslåede overgangsordning for personer, der ved lovforslagets fremsættelse besad eller havde etableret selvstændig virksomhed med opdræt af hunde, der ville være omfattet af forbuddet.


Til nr. 16

Som konsekvens af, at forbuddet mod besiddelse og avl af visse hunde udgår af lovforslaget, udgår også den foreslåede overgangsordning for personer, der ved lovforslagets fremsættelse besad eller havde etableret selvstændig virksomhed med opdræt af hunde, der ville være omfattet af forbuddet.


Justitsministeren kan i forbindelse med fastsættelsen af regler i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 1 a fastsætte overgangsregler.


Til nr. 17

Ifølge de foreslåede bestemmelser kan politidirektøren efter en konkret vurdering meddele dispensation fra overgangsordningens krav om, at hunde omfattet af forbuddet mod besiddelse m.v. af visse hunderacer og krydsninger heraf, skal være forsynet med forsvarlig, lukket mundkurv.


Dispensationen kan kun meddeles, når hunden er ældre end 8 år, ikke tidligere har forvoldt skade mod mennesker eller hunde, og ikke udviser tegn på aggressiv adfærd. Det vil være besidderen, der skal dokumentere, at betingelserne er opfyldt.


Ifølge bestemmelsen skal hunde, der meddeles dispensation til, forsynes med næsegrime, når de færdes på gader, veje, stier, pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel.


Hvis hunden forvolder skade på mennesker eller hunde eller på anden måde udviser tegn på aggressiv adfærd, eller hvis kravet om næsegrime overtrædes, skal dispensationen tilbagekaldes.


Overtrædelse af kravet om næsegrime kan straffes med bøde.


Til nr. 18

Ifølge de foreslåede bestemmelser kan politidirektøren efter en konkret vurdering meddele dispensation fra overgangsordningens krav om, at hunde omfattet af forbuddet mod besiddelse m.v. af visse hunderacer og krydsninger heraf, skal være forsynet med forsvarlig, lukket mundkurv.


Dispensationen kan kun meddeles, hvis besidderen kan fremlægge en mentaltest af hunden, der dokumenterer, at hunden ikke er aggressiv.


Til nr. 19

Ændringen er af teknisk karakter.


Kim Andersen V Kristian Pihl Lorentzen V Karsten Nonbo V Peter Skaarup DF fmd. Marlene Harpsøe DF Pia Adelsteen DF Tom Behnke KF Christian H. Hansen UFG Simon Emil Ammitzbøll LA Karen Hækkerup S Maja Panduro S Mogens Jensen S Julie Skovsby S Anne Baastrup SF nfmd. Karina Lorentzen Dehnhardt SF Lone Dybkjær RV Line Barfod EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Liberal Alliance (LA)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
Enhedslisten (EL)
4
   


 

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 163


Bilagsnr.


Titel


1
Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2
Henvendelse af 18/3-10 fra Ina Olsen m.fl.
3
Henvendelse af 17/3-10 fra Michael Brix
4
Henvendelse af 23/3-10 fra Gruppen bevar muskelhunden under ansvar
5
Henvendelse fra justitsministeren om møde om lovforslaget den 8. april 2010
6
Henvendelse af 17/3-10 fra Marianne Kabakci
7
Henvendelse af 23/3-10 fra Dan Simonsen
8
Henvendelse af 5/4-10 fra Amerikansk Staffordshire Terrier i Dansk Terrier Klub
9
Henvendelse af 31/3-10 fra Dansk Kennel Klub
10
Henvendelse af 7/4-10 fra Dyreværnet
11
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
12
Henvendelse af 13/4-10 fra Birgitte Nielsen
13
Henvendelse af 6/4-10 fra Dansk Terrier Klub
14
Henvendelse af 16/4-10 fra Den Danske Dyrlægeforening
15
Henvendelse af 12/4-10 fra Erik Westengaard
16
Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
17
Henvendelse af 20/4-10 fra Dyreværnet
18
Henvendelse af 20/4-10 fra Dansk Kennel Klubs Fællesklub for Hyrde- og Kvæghunde
19
Henvendelse af 20/4-10 fra Den Danske Dyrlægeforening
20
Henvendelse af 20/4-10 fra Gruppen bevar muskelhunden under ansvar
21
Henvendelse af 21/4-10 fra Dansk Terrier Klub
22
Henvendelse af 21/4-10 fra Alpha Hundeadfærdscenter
23
Materiale modtaget af Birgitte Nielsen ved foretræde den 22. april 2010
24
Anonymiseret henvendelse af 20/4-10
25
Anonymiseret henvendelse af 30/4-10
26
Henvendelse af 1/5-10 fra Helge Andersen
27
Materiale modtaget af Dansk Kennel Klub ved foretræde den 29. april 2010
28
1. udkast til betænkning
29
Henvendelse af 30/4-10 fra Birgitte Nielsen
30
Oplæg til eventuel høring om L 163
31
Henvendelse af 5/5-10 fra Dyreværnet
32
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
33
Henvendelse af 6/5-10 fra Dansk Terrier Klub
34
Henvendelse af 6/5-10 fra Danmarks civile Hundeførerforening
35
Henvendelse af 5/5-10 fra Michael Brix
36
Programudkast for udvalgets høring om L 163
37
Ændringsforslag fra justitsministeren
38
Materiale modtaget af Dansk Terrier Klubs racegruppe for Amerikansk Staffordshire Terrier ved foretræde den 22. april 2010
39
Henvendelse af 19/5-10 fra Lars Grevang
40
Program for udvalgets høring om L 163
41
Artikel vedr. afskaffelse af raceforbud
42
Oplæg fra udvalgets høring om L 163
43
Henvendelse af 25/5-10 fra Alpha Hundeadfærdscenter
44
Ændringsforslag fra justitsministeren
45
2. udkast til betænkning
46
3. udkast til betænkning
47
Revideret tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
48
Henvendelse af 30/5-10 fra Ove P. Edill
49
Henvendelse af 30/5-10 fra Bettina Frederiksen
50
Notat om lovforslag under behandling i England, der bl.a. erstatter tidligere indførte raceforbud
51
4. udkast til betænkning
52
5. udkast til betænkning
53
Henvendelse af 1/6-10 fra Dansk Boerboel Klub
  


Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 163


Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-10 fra Michael Brix, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om kommentar til henvendelse af 23/3-10 fra Gruppen bevar muskelhunden under ansvar, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om kommentar til henvendelse af 17/3-10 fra Marianne Kabakci, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om kommentar til henvendelse af 23/3-10 fra Dan Simonsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/4-10 fra Amerikansk Staffordshire Terrier i Dansk Terrier Klub, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om kommentar til henvendelse af 31/3-10 fra Dansk Kennel Klub, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-10 fra Dyreværnet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om kommentar til henvendelse af 13/4-10 fra Birgitte Nielsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-10 fra Dansk Terrier Klub, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der indebærer, at forbuddet mod besiddelse af visse hunde udgår, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om kommentar til henvendelse af 20/4-10 fra Dyreværnet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/4-10 fra Dansk Terrier Klub, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvilke konkrete beviser en hundeejer skal have for at bevise, at vedkommendes hund ikke er af en forbudt race, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om, hvordan man vil sikre sig imod urigtige beviser, f.eks. en falsk eller urigtig stamtavle, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvem der skal vurdere bevisets gyldighed og rigtighed, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om bevisets gyldighed og rigtighed kan afprøves ved domstolene, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvilken vejledning ministeren vil give landets hundeejere i korrekt bevisførelse for en hunds raceforhold, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvilke forholdsregler nuværende ejere af de kommende forbudte racer skal tage, og hvordan forventer ministeren at kommunikere dette ud til alle, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om ministeren vil stille krav om sterilisation og kastration af de forbudte hunderacer, og hvis ikke bedes ministeren begrunde dette, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om ministeren kan bekræfte, at politiets fremgangsmetode i forhold til aflivning af en hund efter lovforslaget er forskellig, alt efter om det er en hund/et menneske eller en kat/kanin/hest som hunden bider, og vil ministeren opridse disse forskelle, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om eksempler på, hvornår hunde ifølge nyreguleringen kan aflives, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om ministeren vil medvirke til at ændre loven, således at en person, der arrangerer eller lader sin hund deltage i hundekampe, ved dom automatisk mister retten til at have hund igen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om, hvordan ministeren er kommet frem til niveauet af de bøder, som ministeren vil forhøje, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm. om justitsministeren via socialministeren vil medvirke til et nationalt forbud for offentligt ansatte som f.eks. dagplejere, der passer andres børn i eget hjem, mod at have de forbudte hunde i hjemmet, idet disse hunde udgør en trussel for de børn, som de passer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om redegørelse for status i Odsherred Kommune om at forbyde dagplejere at have kamphunde i samme hjem, hvori dagplejeren passer børn, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at politiet arbejder for, at loven bliver opretholdt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at stoppe import af forbudte hunde, hvor hunde importeres til Danmark under falsk racenavne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om avlere af de forbudte hunderacer kan omgå forbuddet ved at sælge de pågældende racer under andre racenavne og med falske stamtavler, inden forbuddet træder i kraft, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om kravet om, at ens forbudte hund skal have mundkurv på og i snor, kan omgås ved, at man i overgangsperioden ikke behøver at bevise, at ens hund ikke er af en af de forbudte racer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om ministeren er enig i, at »red nose« og »blue nose« er andre navne for pitt bull terrieren, og hvad vil ministeren gøre for at stoppe den pågældende omgåelse af forbuddet mod pitt bull terrieren, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om ministeren mener, at det på sigt, når området er kommet under kontrol, er muligt at føre ordentlig statistik for bidskader m.m., til justitsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om kommentar til artiklen »Politikere vil aflive hvalpe«, der blev bragt i Ekstra Bladet den 23. marts 2010, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
33
Spm. om, hvad ministeren mener et dyreinternat skal gøre, hvis de får indleveret en hund, som ligner en forbudt race, men som internatet ikke kan bevise identiteten og racen på, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
34
Spm. om ministeren vil medvirke til at udarbejde en positivliste, hvoraf alle tilladte hunderacer i Danmark fremgår, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
35
Spm. om hvordan ministeren vil hindre, at nye farlige hunderacer - som ikke er kendt i Danmark - tages til Danmark fra udlandet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
36
Spm. om ministeren vil medvirke til at oprette en observationsliste for hunderacer, der bør være under observation for farlighed, temperament, bidskhed m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå
37
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre sig imod at forbuddet mod pitt bull terrier og amerikansk staffordshire terrier omgås ved, at hundeejere af disse racer har hundene under racen staffordshire bull terrier, som ikke forbydes med dette lovforslag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
38
Spm. om, hvorfor ministeren ikke vil forbyde staffordshire bull terrieren, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
39
Spm. om ministeren ikke frygter, at de forkerte typer netop vil gå efter at anskaffe en race som staffordshire bull terrier, idet den ligner pitt bull terrieren og den amerikanske staffordshire terrier meget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
40
Spm. om ministeren kan bekræfte, at staffordshire bull terrieren er blevet brugt som kamphund, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
41
Spm. om den såkaldte irish staffordshire bull terrier er en selvstændig race, eller er der i virkeligheden tale om et andet navn for staffordshire bull terrieren eller den amerikanske staffordshire terrier, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
42
Spm. om, at hvis den såkaldte irish staffordshire bull terrier er et andet racenavn for den amerikanske staffordshire terrier, hvorledes vil ministeren da stoppe import, avl m.v. af irish staffordshire bull terrieren, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
43
Spm. om ministeren kan bekræfte, at irish staffordshire bull terrier er blevet brugt som kamphund, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
44
Spm. om ministeren vil udarbejde en liste over alle hunderacer, som har været avlet og opdrættet til kamp samt antallet heraf, som er registreret i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
45
Spm. om ministeren ikke er bange for, at vejledningslisten over hunderacer, som er tilladte, men som ligner de forbudte racer, vil kunne blive brugt som en vejledning til de forkerte typer i, hvilke hunderacer de gerne må eje og som med lethed kunne gøres farlige for omgivelserne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
46
Spm. om hunde af racen pitt bull terrier og tosa vil indgå i den nye overgangsordning, eller vil der fortsat være krav om, at disse racer aflives, idet disse racer i forvejen er forbudte, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
47
Spm. om ministeren kan bekræfte, at hunde, som har et samfundsmæssigt eller lignende formål som f.eks. tjeneste- og førerhunde, vil blive undtaget fra linepligten i de områder, som kommunalbestyrelserne ellers udpeger som snorpligtige områder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
48
Spm. om ministeren har sikret sig, at politiet har øget sin andel af chipscannere for kontrol af øremærkning hos hunde, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
49
Spm. om ministeren vil medvirke til, at alle hundeejere, som led i registrering af hunde i Dansk Hunderegister, får tilsendt en folder om korrekt pasning af hunden, herunder motion, kost, pelspleje m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå
50
Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at alle hunde i Danmark efter loven bliver forsikret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
51
Spm. om udenlandske chauffører, som f.eks. kører svin fra Danmark til Polen for at blive slagtet, kan blive straffet efter dansk straffemyndighed, eller gælder dette kun for danske statsborgere, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
52
Spm. om, hvor mange danske statsborgere, der beskæftiger sig ved dyretransport uden for Danmarks grænser, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
53
Spm. om kommentar til henvendelse af 21/4-10 fra Alpha Hundeadfærdscenter, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
54
Spm. om, hvilke faglige grunde der er til at forbyde netop de 13 nævnte hunderacer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
55
Spm. om fremsendelse af det materiale, der lå til grund for udvælgelsen af de 13 hunderacer, der forbydes, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
56
Spm. om redegørelse for muligheden/risikoen for veksling mellem lovlige og ulovlige hunderacer og redegøre for, hvorledes dette problem skal håndteres bl.a. henset til, at visse hunde går under flere betegnelser, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
57
Spm. om ministeren har haft kontakt til Holland og den tyske delstat, som har ophævet et forbud mod visse hunderacer, og hørt om erfaringer med forbuddet og baggrunden for ophævelse heraf, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
58
Spm. om, hvad internaterne skal gøre efter den 1. juli 2010 med de blandingshunde, som de modtager, og som de tidligere har videreformidlet til nye hjem, idet det ofte ikke er muligt at udelukke, at disse hunde er blandinger af de hunde, der forbydes med lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
59
Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt på L 163 - bilag 24, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
60
Spm. om kommentar til henvendelse omdelt på L 163 - bilag 25, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
61
Spm. om kommentar til henvendelse af 1/5-10 fra Helge Andersen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
62
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der stemmer overens med det tidligere ansvar i de lokale politivedtægter, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
63
Spm. om, hvad der præcis menes, når det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at »politiet fremover i en række sammenhænge skal have væsentligt øget fokus på sager om farlige hunde«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
64
Spm. om det er korrekt, at det kræver omkring 1000 DNA-tests for at fastslå en hunderace. Endvidere bedes ministeren oplyse, hvad en DNA-test af hunde kan bruges til, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
65
Spm. om det er korrekt, at hunderacen tornjak ikke er forbudt i andre lande og, om en redegørelse for, hvorfor denne hunderace skal forbydes i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
66
Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-10 fra Birgitte Nielsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
67
Spm. om, hvor mange af de allerede forbudte to pitbull typer der siden forbuddet er fanget og aflivet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
68
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/5-10 fra Dyreværnet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
69
Spm. om, hvilke krav ministeren vil stille til mundkurvens udformning, nu hvor nogle mundkurve ikke fjerner muligheden for at hunden kan bide, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
70
Spm. om redegørelse for, hvordan opgaven med farlige hunde skal løses af politiet og at oplyse, om det er korrekt opfattet, at det kun er i forbindelse med politiforretninger, der skal gøres noget konkret, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
71
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/5-10 fra Dansk Terrier Klub, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
72
Spm. om kommentar til henvendelse af 6/5-10 fra Danmarks civile Hundeførerforening, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
73
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/5-10 fra Michael Brix, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
74
Spm. om redegørelse for, hvorvidt hver af de 13 racer er forbudt i andre lande og i bekræftende fald i hvilke lande, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
75
Spm. om, hvilke retningslinjer der er gældende for dyrlægers behandling af hunde, som ikke er ID-mærket og dermed ikke lovpligtigt registreret i Dansk Hunderegister, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
76
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/5-10 fra Lars Grevang, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
77
Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag med bemærkninger, der indebærer, at forbuddet mod visse hunderacer udgår og erstattes af en bemyndigelse, der pålægger justitsministeren at oprette en positivliste, der indeholder alle hunderacer, som er tilladte i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
78
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, som vil få den betydning, at personer - der arrangerer eller lader deres hunde deltage i hundekampe og som dømmes for dette - automatisk ved dom mister retten til at have med hunde at gøre igen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
79
Spm. om kommentar til artiklen »Familiehund forbydes« fra www.udeoghjemme.dk fra den 3. marts 2010, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
80
Spm. om bekræftelse af opgivelsen af forbuddene og oplyse årsagen hertil, jf. L 163 - bilag 41, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
81
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, der indebærer, at der ikke kan gives påbud om, at hunde skal bære mundkurv, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
82
Spm. om kommentar til forslaget, som blev nævnt under høringen om L 163 af vicekommissær Ivan Michael Jensen om central registrering i POLNET, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
83
Spm. om ministeren vil tage initiativ til en mere smidig forkyndelse af påbud efter hundeloven, f.eks. i form af forkyndelse ved brev, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
84
Spm. om ministeren vil tage initiativ til, at når hvalpe chipmærkes, suppleres hvalpens chip med oplysninger om forældrenes chipnumre, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
85
Spm. om ministeren vil medvirke til, at fristerne for effektuering af påbud forkortes, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
86
Spm. om, i hvilken form vejledningen om hundeloven vil blive udarbejdet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
87
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag med bemærkninger, der betyder, at de hunde, som med lovforslaget forbydes og pålægges at gå med mundkurv i overgangsperioden, kan fritages fra kravet om mundkurv, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
88
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at der kan dispenseres fra kravet om mundkurv i overgangsfasen, hvis en mentaltest af hunden viser, at hunden ikke er aggressiv, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
89
Spm. om, at ministeren bedes bekræfte, at episoden omtalt i L 163 bilag - 49 ikke omhandler staffordshire bull terrier, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
90
Spm. om kommentar til notat omdelt på L 163 - bilag 50, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
91
Spm. om kommentar til henvendelse af 1/6-10 fra Dansk Boerboel Klub, til justitsministeren
  


Bilag 2

5 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå


Spørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget:


Spørgsmål 13:

Hvilke konkrete beviser skal en hundeejer have for at bevise, at vedkommendes hund ikke er af en forbudt race?


Svar:

Ifølge hundelovens § 1 b, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type, hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører én af de racer eller krydsninger, som er omfattet af det foreslåede forbud mod besiddelse mv. af visse hunde.


Har besidderen ikke inden for en frist, som politiet fastsætter, fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at hunden ikke tilhører én af de racer eller krydsninger heraf, som er omfattet af forbuddet, vil hunden blive anset for at være holdt i strid med forbuddet, jf. 1 b, stk. 4.


Som det fremgår af pkt. 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, lægger Justitsministeriet vægt på, at forbudsordningen håndhæves på en smidig måde, således at der ikke bliver tale om en form for forfølgelse af hundeejere.


Det forudsættes i den forbindelse, at besidderens forpligtelse til at dokumentere, at hunden ikke tilhører en af de forbudte racer, først vil blive aktualiseret, hvis politiet f.eks. på baggrund af hundens udseende eller oplysninger fra besidderen eller andre har rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet. I praksis vil bestemmelsen i sådanne tilfælde indebære, at besiddere af hunde skal kunne skaffe den nødvendige dokumentation for, at deres hund ikke er omfattet af forbuddet. Forbudsordningen forudsættes derimod ikke at indebære, at politiet kan forlange en sådan dokumentation fra en besidder af en hund i tilfælde, hvor der ikke er nogen nærmere anledning til det.


Justitsministeriet finder ikke, at der i lovteksten bør stilles nærmere krav til, hvordan besidderen dokumenterer, at der ikke er tale om en forbudt hund. Besidderen kan f.eks. fremlægge en stambog eller dna-attest vedrørende hunden og dens forældre, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning.


Spørgsmål 14:

Hvordan vil man sikre sig imod urigtige beviser, f.eks. en falsk eller urigtig stamtavle?


Svar:

Det følger af hundelovens § 1 b, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 3, at politiet kan stille krav om, at besidderen dokumenterer hundes race eller type, hvis der er tvivl om, hvorvidt en hund tilhører én af de racer eller krydsninger heraf, som er omfattet af forbuddet.


Som det er redegjort for ved den samtidig besvarelse af spørgsmål nr. 13 vedrørende lovforslaget, finder Justitsministeriet ikke, at der i lovteksten bør stilles nærmere krav til, hvordan besidderen dokumenterer, at der ikke er tale om en forbudt hund. Besidderen kan f.eks. fremlægge en stambog eller dna-attest vedrørende hunden og dens forældre, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning.


Det vil i første omgang være politiet, der vurderer ægtheden af den dokumentation, som besidderen fremlægger. Politiet vil i den forbindelse f.eks. kunne kontakte den stambogsførende klub, hvis der er i tvivl om ægtheden af en fremlagt stambog. Hvis en sag bliver indbragt for domstolene, vil det være retten, som skal vurdere ægtheden af den fremlagte dokumentation.


Spørgsmål 16:

Kan bevisets gyldighed og rigtighed afprøves ved domstolene?


Svar:

Politidirektørens afgørelse om at aflive en hund, der er omfattet af det foreslåede forbud, vil kunne påklages til Rigspolitichefen, jf. hundelovens § 6 c, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 10 og 11. Afgørelsen om aflivning er en administrativ afgørelse, som vil kunne indbringes for domstolene, jf. grundlovens § 63.


Hvis en sag indbringes for domstolene, vil retten bl.a. kunne vurdere ægtheden af den dokumentation, der eventuelt er fremlagt for, at der ikke er tale om en forbudt hund.


Spørgsmål 24:

Vil justitsministeren via socialministeren medvirke til et nationalt forbud for offentligt ansatte som f.eks. dagplejere, der passer andres børn i eget hjem, mod at have de forbudte hunde i hjemmet, idet disse hunde udgør en trussel for de børn, som de passer?


Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen anmodet om en udtalelse fra Socialministeriet, der har oplyst følgende:


»Socialministeriet kan oplyse, at dagpleje reguleres i dagtilbudsloven. Det følger af lovens § 22, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal godkende private hjem og andre lokaler til brug for dagpleje, inden der kan modtages børn. Godkendelsen skal sikre gode forhold og kvalitet i tilbuddet. Af bemærkninger til bestemmelsen fremgår, at kommunalbestyrelsens godkendelse som minimum skal omfatte godkendelse af de fysiske rammer, dagplejerens personlige kvalifikationer, samt hvorvidt forholdene i det enkelte hjem er egnede til dagpleje.


Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med en godkendt dagpleje, jf. dagtilbudslovens § 5. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at forholdene i det enkelte dagplejehjem er uforsvarlige, har kommunalbestyrelsen pligt til at sørge for, at forholdene bringes i orden, eller at godkendelsen inddrages, og ansættelsesforholdet bringes til ophør.


Inden for disse rammer er det kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der fastsætter de krav, dagplejere i kommunen skal opfylde for at opnå godkendelse. Dagtilbudsloven er ikke til hinder for, at disse krav kan angå eksempelvis dagplejerens dyrehold.


Dagtilbudsloven giver således mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan gribe ind f.eks. i tilfælde, hvor hold af en bestemt hund indebærer, at forholdene i et dagplejehjem må anses for uforsvarlige.«


Justitsministeriet finder på den baggrund ikke anledning til, at der i hundeloven fastsættes et særskilt forbud mod hold af visse hunde hos offentlige ansatte, der passer andres børn i eget hjem.


Spørgsmål 47:

Kan ministeren bekræfte, at hunde som har et samfundsmæssigt eller lignende formål som f.eks. tjeneste- og førerhunde, vil blive undtaget fra linepligten i de områder, som kommunalbestyrelserne ellers udpeger som snorpligtige områder?


Svar:

Det følger af hundelovens § 3, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 4, at kommunalbestyrelsen skal kunne bestemme, at der i kommunen eller nærmere opregnede områder i kommunen skal gælde en pligt til i byer og områder med bymæssig bebyggelse altid at føre en hund i bånd på gader, veje, stier eller pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel.


Endvidere følger det af hundelovens § 3, stk. 5, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 5, at justitsministeren skal kunne fastsætte regler om, at visse hunde ikke er omfattet af kommunale beslutninger om båndpligt efter lovens § 3, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, at der efter Justitsministeriets opfattelse vil være et behov for f.eks. at kunne undtage servicehunde, førerhunde og hunde, der benyttes af politiet, hæren, ansatte på Skov- og Naturstyrelsens arealer (f.eks. vildtkonsulenter, skovfogeder, skovriddere og skovløbere), vagtselskaber og lignende, samt jagthunde, der anvendes i forbindelse med regulering eller jagt i henhold til reglerne i lov om jagt og vildtforvaltning, fra kommunale beslutninger om båndpligt, når de færdes i byer og områder med bymæssig bebyggelse, forudsat at de er ifølge med en person, der har fuldt herredømme over dem.


Der henvises i øvrigt til punkt 5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.