L 112 Forslag til lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love.

(Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2009-10
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 27-01-2010

Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen)

20091_l112_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

(Harmonisering af beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta og nedsættelse af beskatningen af kapitalindkomst m.v.)

§ 1

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.


2. I § 6 udgår »7,«.

3. §§ 7 og 9 ophæves.

4. I § 10, stk. 1, udgår »uanset reglerne i § 9«.

5. I § 10, stk. 5, ændres »Reglerne i § 9« til: »Lovens almindelige regler«.

6. §§ 14-16 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 14. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23, overstiger 2.000 kr.

Stk. 2. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikke-fradragsberettigede tab efter 1. og 2. pkt. på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.

§ 15. Fradrag for tab efter § 14, stk. 1, på fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked, er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen med angivelse af fordringens identitet, antallet eller pålydende værdi, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.

Stk. 2. Betingelserne i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10 B eller § 11 H. Betingelserne i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.

Stk. 3. For fordringer erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelserne i stk. 1 for opfyldt, hvis den tabsgivende fordring indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis den tabsgivende fordring indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af fordringer ved indtræden af skattepligt her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder. For fordringer, der indgår i en beholdningsoversigt, jf. § 38 A, anses betingelserne i stk. 1 ligeledes for opfyldt.

Stk. 4. For fordringer, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelserne i stk. 1 for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et reguleret marked. Betingelserne i 1. pkt. anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om besiddelsen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, eller uanset tidsfristen i 1. pkt. har modtaget oplysninger om besiddelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10 A eller oplysning efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 7. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

7. I § 18 ændres »16 og 17« til: »14 og 17«.

8. I § 19, stk. 1, udgår »stk. 2 og 3 og «.

9. § 19, stk. 2-5, ophæves.

10. § 22, stk. 1, 5. og 6. pkt. ophæves, og i stedet indsættes:

»Reglen i 1. pkt. gælder ikke lån ydet af et selskab, en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS, hvis lånet enten er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller er ydet på grundlag af et lånetilbud afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet.«

11. I § 22, stk. 2 og 3, ændres »§ 7, stk. 3, og § 19, stk. 4« til: »stk. 1, 5. pkt.«.

12. § 23, 2. pkt. ophæves, og i stedet indsættes:

»1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 14 overstiger 2.000 kr. Gæld i danske kroner anses som gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i fremmed valuta betragtes som gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner.«

13. § 25, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.


14. I § 25, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 7« til: »stk. 5«, »stk. 10-12« til: »stk. 8-10« og »stk. 9« til: »stk. 7«.

15. I § 25, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«, »stk. 7« til: »stk. 5« og »stk. 9-12« til: »stk. 7-10«.

16. § 25, stk. 6, der bliver stk. 5, ophæves.

Stk. 7-12 bliver herefter stk. 5-10.


17. I § 25, stk. 7, der bliver stk. 5, ændres »stk. 9« til: »stk. 7«.

18. I § 25, stk. 8, der bliver stk. 6, ændres »4 og 7« til: »3 og 5«.

19. I § 25, stk. 10, der bliver stk. 8, ændres » og 4-6« til: », 3 og 4«, tre steder »stk. 12« til: »stk. 10« og tre steder »stk. 9« til: »stk. 7«.

20. I § 25, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«, tre steder »stk. 9« til: »stk. 7« og tre steder »stk. 12« til: »stk. 10«.

21. I § 25, stk.12, der bliver stk. 10, ændres »stk. 10« til: »stk. 8«.

22. § 26, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.


23. I § 26 indsættes efter stk. 4, som bliver stk. 2, som nye stykker:

»Stk. 3. Skattepligtige omfattet af §§ 2 eller 13 skal ved afståelse af fordringer, som er registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, eller fordringer udstedt på samme vilkår af samme udsteder, anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse fordringer. Tilsvarende anvendes for gæld omfattet af § 19, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder, den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse gældsforhold.

Stk. 4. Hvis en skattepligtig omfattet af § 12, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 13, ejer fordringer, som er registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, eller er udstedt på samme vilkår af samme udsteder, anses de først erhvervede fordringer for de først afståede. Tilsvarende anses den gæld, der er optaget først, for først indfriet, hvis gælden er optaget på samme vilkår hos samme långiver.«

24. § 26, stk. 5, ophæves.

25. I § 26 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 16, 3.-5. pkt.« til: »§ 14, stk. 2«.

26. § 26 A, stk. 3, ophæves.

27. I § 27, stk. 3, § 30, stk. 1, nr. 3, og § 30, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 7, stk. 3, og § 19, stk. 4« til: »§ 22, stk. 1, 5. pkt.«.

28. I § 29, stk. 1, § 31, stk. 1, og § 31 A, stk. 1, udgår », jf. § 9,«.

29. I § 29, stk. 3, 2. pkt., udgår »eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller «.

30. § 33, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

31. § 34, stk. 2-4, ophæves.

32. Efter § 34 indsættes:

»§ 34 A. Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, skifter skattemæssig status, således at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, uden at foreningen eller selskabet opløses, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 7, tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter.

Stk. 2. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 8, tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter.

Stk. 3. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller en kontoførende forening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 9, tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter.«

33. §§ 37 og 38 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 37. For skattepligtige omfattet af § 12 betragtes gevinst og tab på fordringer og kontrakter omfattet af denne lov som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring eller kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt., stk. 2-7 og §§ 38-38 B med ophør af skattepligt.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der på tidspunktet for skattepligtens ophør har en beholdning af fordringer og kontrakter med en samlet kursværdi på 100.000 kr. eller mere.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 af gevinst på fordringer og kontrakter i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C. Betingelserne i 1. pkt. gælder ikke for personer, der efter § 38 B har fået nedsat handelsværdien af fordringer og kontrakter, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgik på den i § 38 A, stk. 1 nævnte beholdningsoversigt.

Stk. 4. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 25-26 A og §§ 32-34 A, dog således at værdien ved realisationen træder i stedet for afståelsessummen. Hvis den skattepligtige anvender lagerprincippet, og værdien ved udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten ophører, er lavere end værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret, træder værdien ved indkomstårets udløb i stedet for værdien ved realisationen (skattepligtsophøret) ved opgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1. Hvis den skattepligtige anvender lagerprincippet, og fordringen eller kontrakten afstås efter skattepligtsophøret, men inden udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten ophører, til et beløb, der er lavere end værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret, træder afståelsessummen i stedet for værdien ved realisationen (skattepligtsophøret) ved opgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1. For køberetter til aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige gevinst efter stk. 1, jf. stk. 6, som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet for efter reglen i 1. pkt.

Stk. 5. Der beregnes skat af den samlede nettogevinst opgjort efter stk. 4, der anses for realiseret efter stk. 1. Der gives henstand med betaling af den beregnede skat efter reglerne i § 38 og § 38 A, i det omfang gevinst og tab ved skattepligtsophøret skal opgøres efter realisationsprincippet.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5, jf. § 29, finder tilsvarende anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset at de pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, stk. 4 eller 5.

§ 38. Personer kan få henstand med betaling af den beregnede skat, jf. § 37, stk. 5 og 6, når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, eller at personen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet hjemmehørende uden for Danmark, jf. § 37, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytning m.v. indgives selvangivelse til told- og skatteforvaltningen. Der skal indgives en beholdningsoversigt, jf. § 38 A, stk. 1, sammen med selvangivelsen. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelsen efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse og beholdningsoversigt være indgivet inden denne frist.

Stk. 3. Sker personens fraflytning m.v. til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001, er henstand efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed.

Stk. 4. Indgives selvangivelse og beholdningsoversigt, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder retten til henstand, og skatten anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt.

Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og beholdningsoversigt som nævnt i stk. 2, jf. stk. 4.

§ 38 A. Ved henstand efter § 38 skal der udarbejdes en beholdningsoversigt over de fordringer og kontrakter med opgørelse efter realisationsprincippet, som personen er ejer af på fraflytningstidspunktet. Fordringer og kontrakter, hvor den beregnede skat, jf. § 37, stk. 5 og 6, er betalt, skal dog ikke medtages i beholdningsoversigten. Endvidere etableres der en henstandssaldo, der udgøres af den beregnede skat (henstandsbeløbet). Henstandsbeløbet forfalder til betaling efter reglerne i stk. 2-7.

Stk. 2. Ved afståelse af fordringer, der indgår på beholdningsoversigten, foretages der en opgørelse af gevinst eller tab. Opgørelsen sker pr. afstået fordring og foretages på grundlag af fordringens anskaffelsessum og afståelsessummen. Ved fordringens anskaffelsessum forstås den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 37, stk. 4, idet tab dog højst kan opgøres til forskellen mellem fordringens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Ved afståelse anses de først erhvervede fordringer for de først afståede. Ved afståelse med gevinst finder reglen i stk. 3 anvendelse, og ved afståelse med tab finder reglen i stk. 4 anvendelse. 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten.

Stk. 3. Der beregnes skat af den opgjorte gevinst efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt i udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt.

Stk. 4. Der beregnes en negativ skatteværdi af det opgjorte tab på grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a. Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi. Kan der efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, opgøres et tab, som personen har fradrag for i det pågældende land, beregnes der en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi forfalder til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt.

Stk. 5. Ved nedskrivning af henstandssaldoen efter stk. 3 og 4 kan saldoen ikke nedskrives til mindre end 0 kr.

Stk. 6. Personens død sidestilles med en afståelse af alle de fordringer og kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten. Reglerne i stk. 2-4 og 7-9 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Når alle de fordringer, der indgår på beholdningsoversigten, er afstået, bortfalder den eventuelt resterende henstandssaldo. Henstandssaldoen bortfalder dog ikke, hvis personen har uudnyttede realiserede tab, som kan fremføres til fradrag i senere indkomstår.

Stk. 8. Der skal indgives selvangivelse for hvert indkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo. Selvangivelsesfristen er den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Udløber selvangivelsesfristen en fredag eller en lørdag, kan selvangivelse rettidigt foretages den følgende søndag. Indgives selvangivelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse.

Stk. 9. Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 3, 4, 6 og 8 er den 1. oktober i året efter indkomståret henholdsvis dødsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige indbetalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

§ 38 B. Får personen på ny skattemæssigt hjemsted i Danmark, finder reglen i § 36 anvendelse for fordringer og kontrakter, der indgik på beholdningsoversigten, og som personen fortsat ejer. Er der på dette tidspunkt fortsat en henstandssaldo, skal der dog ske en nedsættelse af handelsværdien for de fordringer og kontrakter, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgår på beholdningsoversigten. Handelsværdien nedsættes med det laveste af følgende beløb:

1) Det resterende skattebeløb, der indgår på henstandssaldoen på tilflytningstidspunktet, omregnet til indkomstgrundlag baseret på reglerne i personskattelovens § 8 a.

2) Den samlede nettogevinst på de fordringer og kontrakter, som personen ejer på tilflytningstidspunktet, opgjort på grundlag af handelsværdien på tilflytningstidspunktet og den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 37, stk. 4.



Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 2, nævnte samlede nettogevinst opgøres ved, at der for hver fordring og kontrakt, som fortsat indgår på beholdningsoversigten, foretages en opgørelse af gevinst eller tab, idet opgjorte tab fragår i opgjorte gevinster. Hvis nettoopgørelsen efter 1. pkt. fører til en samlet gevinst på 0 kr. eller et samlet nettotab, skal der ikke ske en regulering af handelsværdien.

Stk. 3. Det beløb, som handelsværdien efter stk. 1 og 2 skal nedsættes med, fradrages forholdsmæssigt på de pågældende fordringer og kontrakter på grundlag af deres handelsværdi.

Stk. 4. Når der er foretaget en regulering af handelsværdien efter stk. 1-3, bortfalder den resterende henstandssaldo.«

34. I § 41, stk. 11 og 12, ændres »§ 25, stk. 4« til: »§ 25, stk. 5«.

35. I § 41, stk. 14, 15, 16 og 17, og § 42, stk. 11, 13 og 15, ændres »§ 26, stk. 1 og 4« til: »§ 26, stk. 1 og 2«.

36. I § 42, stk. 12, indsættes efter »midler, jf. § 15,« og »§ 15, stk. 2,«: » jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009,«.

§ 2

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1388 af 21. december 2009, foretages følgende ændring:

1. § 40, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.


§ 3

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 362 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 1388 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »har valgt beskatning efter § 21, stk. 1« til: »er omfattet af § 21«.

2. I § 7 udgår », 41«.

3. I § 14, stk. 1, udgår »og § 22, stk. 2,«.

4. § 14, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. For aktier, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktien inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et reguleret marked. Betingelsen i 1. pkt. anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om besiddelsen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, eller uanset tidsfristen i 1. pkt. har modtaget oplysninger om besiddelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 1 og 2, eller oplysning efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 7. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

5. I § 17, stk. 4, ændres »og 17 A og § 21, stk. 2, og §§« til: », 17 A,«.

6. I § 17 A, stk. 5, udgår »§ 21, stk. 2, og §§«.

7. § 19, stk. 2, nr. 2, 5. og 6. pkt. affattes således:

»Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.«

8. § 21 affattes således:

»§ 21. Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9.

Stk. 2. En udloddende investeringsforening er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 og investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i foreningens administrationsbygning.

Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 4. Hvis investeringsforeningens anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, anses foreningen for at have skiftet skattemæssig status til en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 22 finder anvendelse. Stk. 5. Investeringsforeningen skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsforeningen overholder betingelserne for at være udloddende forening. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsforeningen offentliggøre dette.«

9. Overskriften til § 22 affattes således:

»Investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger

Personer«

10. § 22 affattes således:

»§ 22. Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er obligationsbaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For investeringsforeningsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked, finder reglen i § 14 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. En udloddende investeringsforening er obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 og investeringsforeningsbeviser omfattet af nærværende bestemmelse. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i foreningens administrationsbygning.

Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 4. Hvis investeringsforeningens anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, anses foreningen for at have skiftet skattemæssig status til en udloddende aktiebaseret investeringsforening, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 21 finder anvendelse.

Stk. 5. Investeringsforeningen skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsforeningen overholder betingelserne for at være udloddende forening. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsforeningen offentliggøre dette.

Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder reglerne i §§ 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 17, 17 A og 19 nævnte tilfælde.«

11. § 33 affattes således:

»§ 33. Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status, uden at foreningen eller selskabet opløses, skal medlemmernes andele af foreningen eller selskabet anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, jf. dog § 23, stk. 8. Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskabet eller foreningen efter det tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når et selskab omfattet af selskabsskattelovens øvrige skattepligtsbestemmelser skifter skattemæssig status til et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.

Stk. 3. Hvis en udloddende obligationsbaseret investeringsforening skifter skattemæssig status til en udloddende aktiebaseret investeringsforening, skal medlemmernes andele af foreningen ikke anses for afstået og anskaffet igen.

Stk. 4. Hvis en udloddende investeringsforening, der foretager udlodning efter ligningslovens § 16 C, stk. 13, ophører med at være omfattet af denne bestemmelse, anses dette for et skift af skattemæssig status, jf. stk. 1.

Stk. 5. Handelsværdien af investeringsforeningsbeviser som nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny status betales af indkomsten i sidste år med gammel status. I udloddende investeringsforeninger som nævnt i stk. 1 udgør fradrag for udlodningen dog altid mindst minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C.

Stk. 6. I det første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, omfattes af § 19, jf. stk. 2, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning foretaget efter statusskifte, i det omfang den vedrører tiden før statusskiftet. På tilsvarende måde nedsættes anskaffelsessummen af andele, når et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status. Ved statusskifte fra udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, til investeringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med minimumsudlodningen.

Stk. 7. Aktier, der tilhører en forening, der skifter skattemæssig status efter stk. 1, således at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som statusskiftet har virkning fra.

Stk. 8. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller et investeringsselskab, jf. § 19, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.

Stk. 9. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og overgår til beskatning som medlemmer af en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller en kontoførende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier.«

12. I § 36, stk. 3, ændres »og 17-19, § 21, stk. 2, og §« til: », 17-19 og«.

13. § 36, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 22 finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 22. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 21, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 21.«

14. I § 38, stk. 5, 2. pkt, udgår »samlede«.

15. I § 38, stk. 5, 2. pkt, ændres »når« til: »i det omfang«.

16. I § 39, stk. 1, og § 39 A, stk. 1, 4. pkt., udgår »samlede«.

17. Overskriften før § 41 ophæves

18. § 41 ophæves.

§ 4

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 906 af 12. september 2008 og § 4 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 29, stk. 3, 1. pkt., udgår », § 21, stk. 2,«.

2. § 51 affattes således:

»§ 51. I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, i tilfælde, hvor der efter kursgevinstlovens § 38 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter kursgevinstlovens § 37, og i tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med betaling af skatter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kan den efterlevende ægtefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.«

3. § 65 affattes således:

»§ 65. I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, i tilfælde, hvor der efter kursgevinstlovens § 38 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter kursgevinstlovens § 37, og i tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med betaling af skatter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kan den efterlevende ægtefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.«

§ 5

I lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008 og § 7 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved § 6 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 1, affattes således:

»Indskuddet skal foretages kontant på en særlig indlånskonto, der forrentes med en forud for renteperioden fastsat procentdel af indeståendet. Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto sker på særskilte konti. Det skal ske i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for Unionen eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed. Kontoen skal betegnes etableringskonto eller iværksætterkonto og skal bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og personnummer.«

2. § 14 affattes således:

»§ 14. Renter i forbindelse med en etableringskonto eller iværksætterkonto beskattes i det omfang, det følger af skattelovgivningens almindelige regler. Renter påvirker ikke størrelsen af et foretaget indskud. Renter, der ikke indskydes på ny efter de almindelige regler herfor, medregnes ikke til etableringskontoens eller iværksætterkontoens indestående, og de kan hæves i overensstemmelse med de af pengeinstituttet fastsatte regler.«

§ 6

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 6 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, § 7 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, § 3 i lov nr. 532 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 906 af 12. september 2008 og § 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved § 7 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 26 B affattes således:

»§ 26 B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m.«

2. Efter § 26 B indsættes:

»§ 27. Reglerne i §§ 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver og passiver mellem ægtefæller, der efter reglerne i § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktiver og passiver, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«

3. § 33 C, stk. 1, 8. pkt., affattes således:

»Stk. 2-11 og 13 gælder heller ikke for fortjeneste på gæld, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i kursgevinstlovens § 23.«


4. I § 65, stk. 1, 4. pkt., og stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 16 C, stk. 2 eller 14« til: »§ 16 C, stk. 2 eller 13«.

5. I § 73 E, stk. 1, ændres », afskrivningslovens § 40 D eller kursgevinstlovens § 37« til: »eller afskrivningslovens § 40 D«.

6. I § 73 E, stk. 2, 3. pkt., udgår »og ved hel eller delvis indfrielse af gælden«.

7. I § 73 E, stk. 2, 4. pkt., udgår »kursgevinstlovens § 37, stk. 5, eller« og », indfrielsen«.

8. I § 73 E, stk. 4, 1. pkt., udgår », gælden indfries«.

9. I § 73 E, stk. 6, 3. pkt., udgår »kursgevinstlovens § 37, stk. 5, og«.

§ 7

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.176 af 11. marts 2009, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 392 af 25. maj 2009 og § 12 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1279 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 A, stk. 2, nr. 2, ændres »der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1« til: »der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21«.

2. I § 16 A, stk. 2, nr. 2 og 3, ændres »14« til: »13«.

3. I § 16 A, stk. 5, ændres to steder »stk. 4, 1.-5. pkt.« til: »stk. 4, 1.-4. pkt.«

4. I § 16 C, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. stk. 15« til: »jf. stk. 14«.

5. § 16 C, stk. 3, nr. 3, affattes således:

»3) Gevinst på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, i det omfang gevinsten ikke er omfattet af nr. 10. Gevinsten opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4.«

6. § 16 C, stk. 3, nr. 4, affattes således:

»4) Gevinst på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6.«

7. § 16 C, stk. 3, nr. 8, affattes således:

»8) Gevinst på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22.«

8. § 16 C, stk. 3, nr. 10, affattes således:

»10) Gevinst på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.«

9. § 16 C, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, fradrages tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, bortset fra tab omfattet af stk. 3, nr. 10, og tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010 og som på erhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, som bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009.«

10. § 16 C, stk. 4, 3. pkt., ophæves.

11. § 16 C, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Fradraget efter 1 pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter

1) stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter stk. 4, 1. og 2. pkt.,

2) stk. 3, nr. 6, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.,

3) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 4. pkt. og

4) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 5. pkt.«



12. § 16 C, stk. 7, ophæves.

Stk. 8-15 bliver herefter stk. 7-14.


13. I § 16 C, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 8 og 9« til: »stk. 7 og 8«.

14. I § 16 C, stk. 12, der bliver stk. 11, ændres »stk. 11« til: »stk. 10«.

15. I § 16 C, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres »stk. 12« til »stk. 11«.

§ 8

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og § 7 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 2, og § 7, stk. 3, udgår », 7«.

§ 9

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 459 af 12. juni 2009 og § 13 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved lov nr. 1389 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 5, udgår », § 21, stk. 2,«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 18, ændres »stk. 14« til: »stk. 13«.

3. I § 7 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. For personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger bundfradraget i stk. 2.

Stk. 4. Der beregnes tillige skat af personens positive nettokapitalindkomst, der overstiger bundfradraget i stk. 1. Skatten beregnes med 15 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 3 med tillæg af den del af den positive nettokapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet i stk. 1. Skatten beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget i stk. 2. Forskellen mellem skatten efter 2. og 3. pkt. og skatten efter stk. 3 udgør skatten af personens positive nettokapitalindkomst, jf. dog § 19, stk. 2.«

Stk. 3-11 bliver herefter stk. 5-13.


4. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 5-10« til: »stk. 7-12«.

5. I § 7, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres to steder »stk. 5« til: »stk. 7«.

6. § 7, stk. 7, der bliver stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Forskellen mellem skatten efter stk. 8 og skatten efter stk. 7 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, jf. dog § 19, stk. 2.«

7. I § 7, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres »stk. 7« til: »stk. 9«.

8. I § 7, stk. 10, der bliver stk. 12, ændres to steder »stk. 5« til: »stk. 7«.

9. I § 19, stk. 1, ændres »efter § 7« til: »ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7,«.

10. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 49,5 for indkomståret 2010, 47,5 pct. for indkomståret 2011, 45,5 pct. for indkomståret 2012, 43,5 pct. for indkomståret 2013 og 42,0 pct. for indkomståret 2014 og senere indkomstår, beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4, 8 og 9, blev nedsat med de overskydende procenter.«

§ 10

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26. oktober 2009, som ændret ved § 10 i lov nr. 1273 af. 16. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

2. I § 5, stk. 9, indsættes som 2. pkt.:

»Stk. 1, 2 og 4-8 finder ikke anvendelse for tilfælde omfattet af § 5 F.«


3. I § 5 C, stk. 1, ændres »5 A og B« til: »5 A, 5 B og 5 F«.

4. § 5 F affattes således:

»§ 5 F. Overgangen får først virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt m.m. fra udløbet af det pågældende indkomstår i følgende situationer:

1) Hvis et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 overgår til at være en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19.

2) Hvis en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, overgår til at være omfattet af en anden bestemmelse i § 1, eller til at være et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19.

3) Hvis en udloddende aktiebaseret investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 21, overgår til at være en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 22.

4) Hvis et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19, overgår til at være en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C.

5) Hvis et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19, overgår til at være omfattet af § 1.



Stk. 2. Overgangen som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 3, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.

Stk. 3. Ved overgang som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, anses aktiver og passiver for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for overgangen.

Stk. 4. Ved overgang som nævnt i stk. 1 finder § 5, stk. 3, anvendelse.

Stk. 5. Ved overgang fra en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 22, til en udloddende aktiebaseret investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 21, får overgangen først virkning for foreningen fra udløbet det pågældende indkomstår. Foreningens aktiver og passiver anses for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.

Stk. 6. Ved overgang som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 9, anses aktierne for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.«

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 5 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved § 10 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 D ændres fem steder »§ 25, stk. 9« til: »§ 25, stk. 7,« to steder »§ 25, stk. 10« til: »§ 25, stk. 8« og »§ 25, stk. 12« til: »25, stk. 10«.

2. I § 9, stk. 1, og § 14, stk. 2, ændres »§ 10 B, stk. 1-3« til: »§ 10 B, stk. 1 og 2«.

3. § 10 A, stk. 1, affattes således:

»De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal mindst en gang årligt indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om beløbsstørrelsen af den enkelte ejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter vedrørende obligationer i det forudgående kalenderår og oplysning om obligationernes identitet. Desuden skal der indberettes de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6, samt oplysning om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af

1) obligationernes identitet,

2) kursværdi ved kalenderårets udløb og

3) arten og antallet eller pålydende værdi af obligationerne i beholdningen ved kalenderårets udløb.«



4. § 10 B, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de indberetningspligtige efter stk. 2 indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af obligationer, herunder konvertible obligationer, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsforeningsbeviser. Indberetningspligten omfatter endvidere hævninger i kontoførende investeringsforeninger og indfrielser af obligationer. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af oplysninger om

1) identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af værdipapirerne samt anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet og anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet samt

2) tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening samt den del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den enkelte hævning.



Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der er indberetningspligtige efter stk. 1. Indberetningspligten vedrørende erhvervelser og afståelser kan pålægges erhververen, overdrageren eller den, der formidler overdragelsen. Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer kan pålægges den, som har haft modtaget de indfriede obligationer i depot til forvaltning, eller den, der indløser obligationerne.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.


5. I § 10 B, stk. 5, som bliver stk. 4, ændres »Stk. 1, 3 og 4« til: »Stk. 1-3«.

§ 12

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007 som ændret senest ved § 19 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 1,stk. 2, 1. pkt., udgår »indeksobligationer, «.

Indenrigs- og Socialministeriet

§ 13

I lov nr. 498 af 6. juli 2006 om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, ændres »§ 19,« til: »§ 19, stk. 1,«.

§ 14

I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 21. oktober 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 59, stk. 2, ændres » , dog mindst svarende til mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7« til: »en rente beregnet i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 15

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 20. august 2009, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:

1. § 213, 2. pkt., affattes således:

»Hvis henlæggelsen vil overstige en forrentning af sparekassereserven, der svarer til renten beregnet efter stk. 2 fastsatte rente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat, henlægges dog alene et beløb svarende til denne forrentning.«

2. I § 213 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Renten, der finder anvendelse efter stk. 1, beregnes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 3. Renten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der optages til handel på Nasdaq OMX Copenhagen A/S, bortset fra konverterbare obligationer, hvor kursen er over pari samt indeksregulerede obligationer. Renten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints.

Stk. 3. Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 2, 3. pkt., i 10 på hinanden følgende børsdage i perioden fra 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen af en ordinær beregningsperiode efter stk. 2, mere end 2 procentpoints højere eller mere end 1 procentpoint lavere end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets rente efter stk. 2, 2. pkt., beregnes renten efter stk. 2, 4. pkt., på grundlag af et simpelt gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 2, 2. pkt. Den således beregnede rente er gældende for perioden fra den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af renten efter 1. og 2. pkt. får tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest forudgående ændring af mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.«

3. I § 221, 2. pkt., ændres »den af skatteministeren fastsatte mindsterente« til: »renten beregnet i henhold til § 213, stk. 2,«.

§ 16

I lov om et skibsfinansieringsinstitut jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 10. december 2007, som ændret ved § 12 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 9, stk. 2, ændres »den af skatteministeren fastsatte mindsterente« til: »renten beregnet i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

§ 17

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009, som ændret ved § 9 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:

1. I § 103 ændres »den af skatteministeren fastsatte mindsterente« til: »renten beregnet i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.

§ 18

Stk. 1. §§ 15-17 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

§ 19

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1-5, kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, § 1, nr. 7-11, kursgevinstlovens § 23, 3. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 12, § 1, nr. 13-22 og 24-31, § 6, nr. 3, og §§ 8 og 12 har virkning for fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der erhverves henholdsvis påtages den 27. januar 2010 eller senere. De hidtil gældende regler i kursgevinstlovens §§ 15 og 16 ophæves med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere.

Stk. 3. Kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 6, kursgevinstlovens § 23, 2. pkt., som affattet ved lovens § 1, nr. 12, §§ 9 og 13 har virkning fra indkomståret 2010. Den skattepligtige kan dog for indkomståret 2010 vælge at opgøre gevinst og tab efter de hidtil gældende regler i kursgevinstlovens §§ 16 og 23. Opgøres gevinst og tab efter 2. pkt., medregnes gevinst og tab på fordringer i danske kroner ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden hensyntagen til reglen i kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6.

Stk. 4. Kursgevinstlovens § 15 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6 har virkning for fordringer, der erhverves den 1. januar 2011 eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 23, har virkning for opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, hvor afståelsen henholdsvis frigørelsen eller indfrielsen sker fra den 27. januar 2010. Hvis en skattepligtig omfattet af § 26, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 23, den 26. januar 2010 ejer obligationer registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, jf. den hidtil gældende § 26, stk. 2, i kursgevinstloven, eller fordringer i fremmed valuta, som er udstedt på samme vilkår og af samme udsteder, jf. den hidtil gældende § 26, stk. 3, i kursgevinstloven, anses fordringerne for erhvervet den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige fordringer inden for hver fondskode henholdsvis fordringer udstedt på samme vilkår af samme udsteder. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for for gæld.

Stk. 6. § 1, nr. 31 og 32 og § 3, nr. 11 har virkning fra den 1. januar 2011.

Stk. 7. § 1, nr. 33 og § 6, nr. 5-9, har virkning fra den 1. juli 2010.

Stk. 8. § 3, nr. 4, har virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere.

Stk. 9. § 3, nr. 8-10, har virkning for investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, der afstås den 1. januar 2011 eller senere.

Stk. 10. Etablerings- og iværksætterkontolovens § 4, stk. 1, og § 14 som affattet ved § 5, nr. 1 og 2, har virkning fra den 27. januar 2010. Fordringer erhvervet før den 27. januar 2010 kan fortsat anbringes i et særskilt depot af obligationer optaget til handel på et reguleret marked. For fordringer omfattet af 2. pkt. gælder etablerings- og iværksætterkontolovens § 4, stk. 1, og § 14 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006 som ændret senest ved lov nr. 1278 af 16. december 2009.

Stk. 11. § 7, nr. 5-11, har virkning for udlodninger fra investeringsforeninger, der foretages i investeringsforeningens indkomstår 2011 og senere.

Stk. 12. § 7, nr. 12 har virkning fra den 1. januar 2011.

Stk. 13. § 10 har virkning fra den 27. januar 2010.

Stk. 14. § 11, nr. 2, 4 og 5, har virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2011.

Stk. 15. § 11, nr. 3, har virkning for indberetninger vedrørende kalenderåret 2010. Indberetning vedrørende indfrielse af obligationer for kalenderåret 2010 skal dog fortsat ske efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009.

Stk. 17. For personer, hvis skattepligt er ophørt eller hvis skattemæssige hjemsted er flyttet før den 1. juli 2010, og som efter den hidtil gældende kildeskattelovens § 73 E har eller vil få henstand med den skat, der blev beregnet efter den hidtil gældende kursgevinstlovens § 37 ved skattepligtens ophør henholdsvis flytning af det skattemæssige hjemsted, forfalder henstandsbeløbet til betaling, når aktiverne afstås, gælden indfries, eller den skattepligtige dør. Der skal indgives en meddelelse til told- og skatteforvaltningen om afståelsen eller indfrielsen senest den 1. juli i året efter afståelses- eller indfrielsesåret henholdsvis dødsåret. Indgives meddelelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og skatten anses for forfalden. Fristen for betaling af forfaldne beløb er den 1. oktober i året efter afståelses- eller indfrielsesåret henholdsvis dødsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Betales henstandsbeløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Bemærkninger til lovforslaget

  
Almindelige bemærkninger
  
1.
Indledning
2.
Lovforslagets formål og baggrund
3.
Lovforslagets enkelte elementer
3.1.
Ophævelse af skattefritagelsen for personer for gevinst på blåstemplede fordringer og indførelse af fradrag for tab
3.1.1.
Gældende ret
3.1.2.
Forslagets formål og baggrund
3.1.3.
Forslagets indhold
3.2.
Nedsættelse af den maksimale skattesats for positiv nettokapitalindkomst
3.2.1.
Gældende ret
3.2.2.
Forslagets formål og baggrund
3.2.3.
Forslagets indhold
3.3.
Ophævelse af fradragsbegrænsningsreglerne for tab på gæld for selskaber og næringsdrivende ved finansiering
3.3.1.
Gældende ret
3.3.2.
Forslagets formål og baggrund
3.3.3.
Forslagets indhold
3.4.
Opgørelse af gevinst og tab for personer efter FIFO-princippet
3.4.1.
Gældende ret
3.4.2.
Forslagets formål og baggrund
3.4.3.
Forslagets indhold
3.5.
Fradrag for tab på fordringer optaget til handel betinges af oplysning om erhvervelsen
3.5.1.
Gældende ret
3.5.2.
Forslagets formål og baggrund
3.5.3.
Forslagets indhold
3.6.
Lagerbeskatning af gevinst på strukturerede fordringer
3.6.1.
Gældende ret
3.6.2.
Forslagets formål og baggrund
3.6.3.
Forslagets indhold
3.7.
Investeringsforeninger
3.7.1.
Gældende ret
3.7.2.
Forslagets formål og baggrund
3.7.3.
Forslagets indhold
3.8.
Ændret fraflytterbeskatning
3.8.1.
Gældende regler
3.8.2.
Forslagets formål og baggrund
3.8.3.
Forslagets indhold
3.9.
Indberetning og automatisk beregning af gevinst og tab på fordringer
3.9.1.
Gældende ret
3.9.2.
Forslagets formål og baggrund
3.9.3.
Forslagets indhold
3.10.
Succession i gevinster på fordringer ved generationsskifte
3.10.1.
Gældende ret
3.10.2.
Forslagets formål og baggrund
3.10.3.
Forslagets indhold
3.11.
Etablerings- og iværksætterkontoloven
3.11.1.
Gældende ret
3.11.2.
Forslagets formål og baggrund
3.11.3.
Forslagets indhold
3.12.
Indeksobligationer i virksomhedsordningen
3.12.1.
Gældende ret
3.12.2.
Forslagets formål og baggrund
3.12.3.
Forslagets indhold
3.13.
Justering af reglerne om kommunernes medfinansiering af nedslaget som følge af det skrå skatteloft
3.13.1.
Gældende ret
3.13.2.
Forslagets formål og baggrund
3.13.3.
Lovforslaget
3.14.
Ikrafttrædelse
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4.1.
Ophævelse af skattefritagelsen for gevinst på blåstemplede fordringer og indførelse af fradrag for tab
4.2.
Nedsættelse af den maksimale beskatning af kapitalindkomst
4.3.
Udbredelse og forhøjelse af den eksisterende bagatelgrænse
4.4.
Skatteudgifter
4.5.
Finanslovseffekt
4.6.
Effekten for kommunerne
  


1. Indledning


Lovforslaget udmønter regeringens (Venstre og Det Konservative Folkeparti) aftale med Dansk Folkeparti om ændring af beskatningen af personers gevinst og tab på fordringer.


De nye regler indføres for at sikre overholdelsen af EU-retten. Regeringen har således modtaget en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, hvori det anføres, at forskelsbehandlingen af fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta potentielt er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed.


Da merprovenuet fra ophævelsen af mindsterentereglen endvidere tilbageføres via kompenserende skattenedsættelser, er ændringerne af beskatningen ikke i strid med skattestoppet.


De foreslåede ændringer betyder, at skattefriheden for gevinst på fordringer, der opfylder mindsterentereglen (blåstemplede), ophæves, og der indføres generel skattepligt af gevinster og fradrag for tab uanset forrentning og uanset i hvilken valuta, fordringen er udstedt.


Skattepligten vil ikke omfatte privates eksisterende beholdning af blåstemplede fordringer, der fortsat beskattes efter de hidtil gældende regler. Dermed beskyttes privates eksisterende dispositioner, idet investorer, der har handlet i tillid til gældende regler, ikke rammes.


Merprovenuet fra ophævelsen af mindsterenten anvendes på nedsættelse af den maksimale skattesats for kapitalindkomst. Satsen nedsættes gradvist over de næste 5 år fra 51,5 til 42 pct. Det betyder, at den højeste beskatning af det samlede afkast fra en fordring, der i dag er blåstemplet, fastholdes på omtrent samme niveau.


Endvidere anvendes merprovenuet på at udbrede den bagatelgrænse, der allerede i dag gælder gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta til også at gælde fordringer i danske kroner. Samtidig hæves grænsen til 2.000 kr. Herved sikres, at den obligationsejer, der ikke nyder godt af satsnedsættelsen, typisk ikke berøres af ophævelsen af skattefriheden for blåstemplede obligationer.


Med det samlede tiltag vil den højeste beskatning af kapitalindkomst stort set svare til beskatningen af aktieindkomst på øverste progressionstrin. Dermed indebærer forslaget en mere ensartet beskatning af renteindtægter, kapitalgevinster og aktieafkast. Det sikrer, at det i højere grad bliver de underliggende økonomiske forhold og i mindre grad de skattemæssige forhold, der betinger valg af formueplacering.


Forslaget ligger i naturlig forlængelse af satsnedsættelserne i Forårspakke 2.0, og følger endvidere Skattekommissionens anbefaling om, at der på længere sigt tages yderligere skridt i retning af en nedbringelse af skattesatserne på positiv kapitalindkomst, så asymmetrien mellem positiv og negativ kapitalindkomst nedbringes, samt at der tages yderligere skridt i retning af en mere ensartet beskatning af alle former for formueafkast.


Det foreslås undtagelsesvis, at forslaget skal have virkning fra datoen for lovforslagets fremsættelse, således at ophævelsen af mindsterentereglen får virkning for fordringer erhvervet på fremsættelsesdagen eller senere. Et virkningstidspunkt, der ligger efter tidspunktet for offentliggørelsen af ændringerne, ville tilskynde til ekstraordinære opkøb af i dag blåstemplede fordringer, og medføre et betydeligt provenutab for det offentlige.


2. Lovforslagets formål og baggrund


Formålet med lovforslaget er at harmonisere reglerne for beskatning af personers gevinst og tab på fordringer erhvervet for frie midler og dermed bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten. Beskatningen afhænger i dag af, om der er tale om fordringer i danske kroner eller fremmed valuta, og for så vidt angår fordringer i danske kroner, om mindsterenten er opfyldt.


Harmoniseringen sker ved at ophæve skattefriheden for personers gevinst på fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterenten (blåstemplede fordringer) og indføre adgang til fradrag for tab på fordringer i danske kroner svarende til de gældende regler for beskatning af fordringer i fremmed valuta. Herved opnås en ensartet beskatning af personers gevinst og tab på fordringer uanset (kupon)forrentning og uanset, om der er tale om fordringer i danske kroner eller fremmed valuta.


Med indførelse af generel beskatning af kursgevinster på alle fordringer vil kursgevinster på i dag blåstemplede papirer gå fra at være skattefri til at blive beskattet med op til 51,5 pct. (ekskl. kirkeskat).


Den reale beskatning af afkastet fra en blåstemplet fordring skønnes dermed at stige fra op til 64 pct. til op til 81 pct. - det er godt 6 pct. point mere end før Forårspakke 2.0.Når I år med renter og inflation som (forventet) for 2010, bliver det reale afkast beskattet med over 100 pct. på øverste progressionstrin, jf. tabellen nedenfor. Så høje skattesatser vil uundgåeligt tilskynde til skattetænkning og porteføljeomlægninger.


 
Nominelle og reale skattesatser ved forskellige renteantagelser
Pct.
Nu
Efter isoleret
ophævelse af
mindsterenten
Efter samlet
tiltag
Effektiv nominel skattesats
41,2
51,5
42,0
Effektiv real beskatning med renter som 2010
102,1
127,6
104,0
Effektiv real beskatning på sigt
64,4
80,5
65,7
Note: Den nominelle rente udgør 3,4 pct. og inflationen 2 pct. svarende til budgetteringsforudsætninger for 2010. På sigt forudsættes renten at udgøre 5,75 pct. og inflationen 2 pct. svarende til Skattekommissionens forudsætninger. Den reale beskatning udregnes som forholdet mellem den betalte skat (skattesatsen gange den nominelle rente) og den egentlige forrentning (realrenten).
    


For at forhindre dette uholdbare pres mod privat opsparing i obligationer anvendes en del af merprovenuet på gradvist at nedsætte den maksimale beskatning af kapitalindkomst fra i dag 51,5 pct. til 42 pct. fra 2014 og frem. Det betyder, at den højeste beskatning af det samlede afkast fra en i dag blåstemplet fordring fastholdes omtrent på det nuværende niveau.


Det vil samtidig modvirke, at ophævelsen af mindsterentereglen fører til en nedadgående tilpasning af kursværdien på blåstemplede fordringer svarende til den nuværende skattefritagelse af kursgevinsterne.


Dermed sikres, at tilliden til den danske realkreditobligation opretholdes. Det bidrager til stabilitet på de finansielle markeder og tryghed for boligejerne.


Yderligere berøres den obligationsejer, der ikke nyder godt af satsnedsættelsen, typisk ikke af tiltaget. Det sikres ved at Samtidig udbredes den eksisterende bagatelgrænse for gevinster og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta til også at gælde danske papirer, og beløbet øges til 2.000 kr.


Den provenuneutrale omlægning medfører en mere ensartet beskatning, jf. nedenfor.


 
Effektive nominelle skatter på øverste progressionstrin før og efter
Pct.
Før tiltag
Efter tiltag
 
(Efter Forårspakke 2.0)
 
Samlet afkast fra blåstemplet fordring
41,2
42
Renteindtægter
51,5
42
Beskatning af aktieindkomst
42
42
Note: Det forudsættes, at den skattefrie kursgevinst på blåstemplede fordringer udgør 20 pct. af det samlede afkast Effekten af realisationsbeskatningen af aktieavancer er ikke medregnet. Endvidere er skatteprocenterne angivet eksklusiv eventuel kirkeskat.
 


I dag beskattes bankindeståender med en sats, der nærmest reducerer formuens reale værdi, mens visse kursgevinster er skattefri. Med ændringen af beskatningen vil den højeste effektive marginale beskatning stort set svare til beskatningen af aktieindkomst. Renteindtægter, kapitalgevinster og aktieafkast vil for fremtiden blive beskattet ens. Det styrker skattesystemets legitimitet og formindsker skattetænkning.


Samtidig forbedres bankernes muligheder for at tiltrække indskud. Tiltaget vil modvirke det indlånsunderskud, der under finanskrisen har fået bankerne til at være tilbageholdende med udlån. Skattefritagelsen for blåstemplede kursgevinster virker som en ekstrastraf på at placere fri opsparing i banker frem for i blå obligationer eller aktier. Ophævelsen af skattefritagelsen og reduktionen af højeste sats på positiv kapitalafkast fjerner merbeskatningen.


Hensigten er, at SKAT - på sigt - skal kunne foretage automatisk beregning af gevinst og tab på fordringer på grundlag af indberetninger fra fondshandlere og depotførere, således at kursgevinsterne kan fortrykkes på årsopgørelsen. Det forudsætter dog som udgangspunkt, at der er tale om fordringer, der deponeres i Danmark og handles gennem danske fondshandlere og depotføres i Danmark. Det foreslås på denne baggrund at udvide indberetningspligterne vedrørende fordringer. På kortere sigt vil det sætte SKAT i stand til at yde en bedre service overfor obligationsejerne og føre til bedre mulighed for, at SKAT kan føre kontrol med, at gevinster og tab på fordringer kommer til beskatning henholdsvis fradrag.


Hovedelementerne i lovforslaget er:


- Ophævelse af skattefritagelsen for gevinst på blåstemplede fordringer og indførelse af fradrag for tab på fordringer i danske kroner.

- Ændring af bagatelgrænsen for beskatningen af fordringer og gæld.

- Nedsættelse af den maksimale skattesats for positiv nettokapitalindkomst.



Forslaget har endvidere en række afledte virkninger på følgende områder:


- Ophævelse af fradragsbegrænsningsregler for selskabers tab på gæld.

- Opgørelse af gevinst og tab efter FIFO-princippet.

- Fradrag for tab på fordringer optaget til handel betinges af oplysning om erhvervelsen.

- Lagerbeskatning af gevinst på strukturerede fordringer i fremmed valuta.

- Investeringsforeninger - beskatning af beviser, minimumsudlodning og overgangsregler.

- Ændret fraflytterbeskatning.

- Indberetning og automatisk beregning af gevinst og tab på fordringer.

- Succession i gevinster på fordringer ved generationsskifte.

- Etablerings- og iværksætterkonti.

- Indekserede fordringer i virksomhedsordningen.

- Kommunernes medfinansiering af nedslaget som følge af de skrå skatteloft.



3. Lovforslagets enkelte elementer


3.1. Ophævelse af skattefritagelsen for personer for gevinst på blåstemplede fordringer og indførelse af fradrag for tab


3.1.1. Gældende ret


Fysiske personer er i dag ikke skattepligtige af gevinst på fordringer i danske kroner, hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten (blåstemplede fordringer), jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2.


Mindsterenten fastsættes med udgangspunkt i renteniveauet i en periode op til den 1. juli og 1. januar hvert år, jf. nærmere kursgevinstlovens § 38. Mindsterenten for perioden 1. januar - 30. juni 2010 er 2 pct.


Ved at fastsætte en minimum kuponrente på nyudstedte fordringer forhindres, at der kan udstedes papirer til kurser langt under pari, hvor afkastet fremkommer som forudberegnelige skattefrie kursgevinster og ikke som renteindtægter. Kursgevinster på blåstemplede fordringer er således skattefri, men den skattefri kursgevinst er samtidig begrænset i kraft af kravet om en mindsterente.


Gevinst på fordringer, der ikke opfylder mindsterenten (sortstemplede fordringer), er skattepligtig, mens tab ikke kan fradrages, jf. kursgevinstlovens §§ 14, stk. 2, 1. pkt., og 14, stk. 1. Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta er skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget, hvis årets nettogevinst eller -tab sammenlagt med gevinst og tab på gæld i fremmed valuta overstiger 1.000 kr., jf. kursgevinstlovens § 16, 2. pkt.


Hovedreglen om, at gevinst på fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterenten, ikke beskattes, er fraveget i relation til hovedaktionærer m.v. og for fordringer erhvervet for lånte midler. Tilsvarende gælder en række undtagelser fra hovedreglen om, at tab på fordringer i fremmed valuta er fradragsberettiget. Der henvises til skemaet nedenfor for en nærmere gennemgang af reglerne.


Mindsterentereglen gælder kun ved private investorers placering af frie midler, idet pensionsopsparing beskattes løbende efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.


   
Gældende regler for beskatning af personers gevinst og tab på fordringer -skematisk oversigt
Danske kroner
Fremmed valuta
Blåstemplede fordringer
Sortstemplede fordringer
 
Hovedreglen: Gevinst beskattes ikke, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten. Tab kan ikke fradrages, jf. KGL § 14, stk. 2, 2. pkt., og § 14, stk. 1.
Undtagelse: Gevinst beskattes, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, eller debitor er en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og kreditor er nærtstående til debitor, jf. KGL § 14, stk. 2, 4. pkt.
Undtagelse: Gevinst beskattes, hvis fordringen er erhvervet for lånte midler, jf. KGL § 15.
Gevinst beskattes, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. Tab kan ikke fradrages, jf. KGL § 14, stk. 1.
Hovedreglen: Gevinst beskattes, og tab kan fradrages, hvis årets nettogevinst/tab overstiger 1000 kr., jf. KGL § 16, 1. og 2. pkt.
Undtagelse: Tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling kan ikke fradrages, jf. KGL § 16, 3. pkt.
Undtagelse: Tab på fordringer til et selskab kan ikke fradrages, hvis kreditor har/har haft bestemmende indflydelse i selskabet. Tilsvarende gælder fordringer på ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, jf. KGL § 16, 4. pkt.
Undtagelse: Tab kan ikke fradrages, hvis renteindtægter eller gevinst af fordringen som følge af en DBO ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. KGL § 18.
   


3.1.2. Forslagets formål og baggrund


Regeringen har den 29. oktober 2009 modtaget en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, hvori det anføres, at den eksisterende forskelsbehandling af fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta potentielt er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, jf. art. 63 TEUF (tidligere art. 56 TEF) og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen.


Principielt kan forskelsbehandlingen fjernes enten ved 1) at udbrede mindsterentereglen til fordringer i fremmed valuta eller ved, 2) at mindsterentereglen ophæves, og der indføres beskatning af gevinst og tab på personers fordringer i danske kroner svarende til de eksisterende regler for fordringer i fremmed valuta. Dvs., at gevinst vil være skattepligtig, mens tab kan fradrages.


Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at udbrede mindsterentereglen til at omfatte fordringer i fremmed valuta, da dette vil favorisere udenlandske papirer. Det skyldes, at de største skattefrie gevinster vil opstå på papirer fra lande med store renteudsving. En udbredelse af mindsterenten vil endvidere medføre et provenutab, der vurderes at ville udgøre ¼ mia. kr. årligt vedrørende den del af den private formue, der allerede i dag er placeret i fremmedmøntede papirer. En udbredelse af mindsterentereglen vil endvidere øge privates tilskyndelse til investering i fremmedmøntede papirer, hvorfor provenutabet formentlig ville blive væsentligt større.


Dette taler for i stedet at ophæve mindsterentereglen og indføre generel beskatning af privates gevinst og tab på fordringer. Hermed vil gevinst være skattepligtig og tab fradragsberettiget uanset forrentningen af fordringen og uanset, i hvilken valuta fordringen er udstedt. Der vil således ikke længere være forskel i beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta.


3.1.3. Forslagets indhold


Det foreslås, at skattefriheden ophæves for blåstemplede fordringer, dvs. fordringer, der forrentes med en rente, der er lig med eller højere end mindsterenten på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig forpligtelsen, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 2. pkt., jf. § 38 (mindsterentereglen).


Samtidig foreslås, at der gives fradrag for tab på fordringer i danske kroner. Adgangen til fradrag gælder såvel de fordringer, hvor gevinst i dag er skattefri (blåstemplede fordringer) som fordringer, der i dag er skattepligtige, fordi mindsterentereglen, jf. § 14, stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt (sortstemplede fordringer). Adgangen til fradrag for tab bliver herved den samme for fordringer i danske kroner, som den der i dag gælder for tab på fordringer i fremmed valuta.


Forslaget indebærer, at den forskellige beskatning, der i dag gælder for henholdsvis blåstemplede og sortstemplede fordringer i danske kroner og fordringer i fremmed valuta, ophæves, idet gevinst og tab på fordringer generelt bliver skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget uanset forrentningen af fordringen og uanset, om fordringen er udstedt i danske kroner eller fremmed valuta.


Ifølge forslaget indtræder skattepligten henholdsvis adgangen til fradrag dog alene, hvis årets nettogevinst/-tab sammenlagt med gevinst og tab på gæld i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 23, overstiger 2.000 kr. Hermed videreføres den bagatelgrænse, der i dag gælder gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, idet den samtidig dels udbredes til også at gælde fordringer i danske kroner, dels hæves til 2.000 kr. Herved sikres, at den obligationsejer, der ikke nyder godt af satsnedsættelsen, typisk ikke berøres af tiltaget.


Ophævelsen af mindsterentereglen betyder, at en række særregler, herunder værnsregler, kan ophæves. Det gælder fradragsbegrænsningsreglerne for selskabers tab på gæld i kursgevinstlovens § 7 og de tilsvarende regler for næringsdrivende ved finansiering, jf. kursgevinstlovens § 19, stk. 2-5, jf. nedenfor under pkt. 3.3. Tilsvarende gælder særreglen i § 15 om beskatning af gevinst på fordringer erhvervet for lånte midler og § 16 om gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta. Beskatning af denne type fordringer omfattes efter forslaget af den generelle regel om skattepligt henholdsvis fradrag for gevinst og tab på fordringer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 1).


Det foreslås dog, at værnsreglen i kursgevinstlovens § 16, stk. 1, 4.-6. pkt., hvorefter tab på fordringer i fremmed valuta på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft bestemmende indflydelse, eller tab på fordringer på den skattepligtiges nærtstående ikke kan fradrages, videreføres og udvides til at gælde alle fordringer omfattet af den foreslåede § 14, stk. 1.


3.2. Nedsættelse af den maksimale skattesats for positiv nettokapitalindkomst


3.2.1. Gældende ret


Ved beregning af de personlige indkomstskatter medregnes en persons positive og negative nettokapitalindkomstbeløb i forskelligt omfang til beskatningsgrundlagene.


I den skattepligtige indkomst, der danner grundlag for kommune- og kirkeskatten, der i en gennemsnitskommune udgør ca. 25,6 pct., samt for sundhedsbidraget til staten på 8 pct. medregnes positive og negative nettokapitalindkomstbeløb fuldt ud.


I beskatningsgrundlagene for bundskatten og topskatten indgår alene positiv nettokapitalindkomst, mens der ikke gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst. I denne forbindelse opgøres en persons kapitalindkomst som et samlet nettobeløb af positive indkomstbeløb (renteindtægter m.v.) og negative fradragsbeløb (renteudgifter m.v.). Er renteindtægterne m.v. større end renteudgifterne m.v., er kapitalindkomsten positiv, mens kapitalindkomsten er negativ, hvis renteudgifterne er større end renteindtægterne. Der er i disse to situationer tale om, at en person har henholdsvis positiv nettokapitalindkomst eller negativ nettokapitalindkomst.


For ægtefæller gælder, at det ved beregningen af bund- og topskatten er ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst, der tages i betragtning. Der sker således udligning af eventuel positiv og negativ nettokapitalindkomst mellem ægtefæller før beregningen af bund- og topskatten, så der kun sker beskatning af positiv nettokapitalindkomst i det omfang, ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst er positiv.


Beskatningsgrundlaget for bundskatten på 3,67 pct. består af den personlige indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst - efter evt. ægtefælleudligning.


I grundlaget for topskatten medregnes alene den del af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 40.000 kr. (2010) for ugifte og et dobbelt bundfradrag for ægtepar.


Endelig indgår eventuelle fradragne indskud til kapitalpensionsopsparing i topskattegrundlaget. Dette beløb, der er fradraget ved opgørelsen af den personlige indkomst, lægges til igen, før topskatten beregnes, idet kapitalpensionsindskud alene kan fradrages ved beregningen af sundhedsbidrag, bundskat, og kommuneskat.


Beskatningsgrundlaget for topskatten består således af den personlige indkomst med tillæg af eventuelle indskud til kapitalpensionsopsparing plus positiv nettokapitalindkomst, der overstiger de nævnte bundfradrag.


Topskatten beregnes herefter med 15 pct. af den del af beskatningsgrundlaget, der overstiger et bundfradrag på 389.900 kr. (2010). Ved beregning af topskat kan der ikke overføres et eventuelt uudnyttet bundfradrag mellem ægtefæller.


For ægtefæller gælder dog særlige regler for beregningen af topskat af positiv nettokapitalindkomst. For det første opgøres kapitalindkomsten for ægtefællerne under ét, og kun hvis ægtefællerne tilsammen har positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 80.000 kr. (2010), beregnes der topskat af beløbet. For det andet beregnes topskatten af det eventuelle positive beløb over 80.000 kr. på toppen af den personlige indkomst med tillæg af eventuelle fradragne indskud til kapitalpensionsopsparing hos den af ægtefællerne, der har den største personlige indkomst med tillæg af eventuelle fradragne indskud til kapitalpensionsopsparing. Den beregnede topskat af kapitalindkomsten fordeles herefter mellem ægtefællerne i forhold til deres andel af den samlede positive nettokapitalindkomst over bundgrænsen. Det er en betingelse for anvendelse af denne beregningsregel, at ægtefællerne har været samlevende i hele indkomståret.


For personer, der ikke betaler topskat, udgør den marginale beskatning af positiv nettokapitalindkomst summen af kommuneskat, sundhedsbidrag og bundskat svarende til ca. 36,6 pct. ekskl. kirkeskat og ca. 37,3 pct. inkl. kirkeskat i en gennemsnitskommune i 2010. Som følge af variationen i de kommunale skatter spreder de angivne procenter sig i 2010 mellem 34,47 pct. og 39,47 pct. ekskl. kirkeskat og mellem 34,91 pct. og 40,65 pct. inkl. kirkeskat fra kommunen med den laveste til kommunen med den højeste skatteprocent.


Skal der tillige betales topskat af den positive nettokapitalindkomst udgør den samlede marginale beskatning af positiv nettokapitalindkomst 51,5 pct. ekskl. kirkeskat og ca. 52,2 pct. inkl. kirkeskat i en gennemsnitskommune. Med kommunevariation spreder marginalprocenterne ekskl. kirkeskat i 2010 sig mellem 49,47 pct. og 51,5 pct. (skatteloftet) og inkl. kirkeskat mellem 49,91 pct. og 53,0 pct. (skatteloft plus landets højeste kirkeskatteprocent).


I de angivne skatteprocenter inkl. topskat er der taget hensyn til effekten af det skrå skatteloft. Topskatten udgør som udgangspunkt 15 pct., men for personer, der bor i kommuner, der er omfattet af det skrå skatteloft, sker der en reduktion af topskattesatsen.


Det skrå skatteloft indebærer, at der i de kommuner, hvor summen af de statslige skatteprocenter (15 pct. topskat, 3,67 pct. bundskat og 8 pct. sundhedsbidrag) og den kommunale skatteprocent udgør mere end 51,5 pct., sker en nedsættelse af satsen ved beregning af topskatten med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 51,5 pct.


Indkomstskatter, der ikke betales af alle skatteydere, medregnes ikke under skatteloftet. Dvs. at kirkeskat, som kun betales af medlemmer af Folkekirken, skal betales ud over de 51,5 pct. Det samme gælder for arbejdsmarkedsbidraget, der alene betales af personer med erhvervsindkomst.


I 2010 vil topskattesatsen for alle skatteydere med topskattegrundlag over 389.900 kr. blive reduceret i kommuner, hvor den kommunale skatteprocent udgør 24,9 pct. eller derover. Det drejer sig om 72 ud af landets 98 kommuner.


3.2.2. Forslagets formål og baggrund


Da ændringen af beskatningen sker for at sikre overholdelse af EU-retten, er ændringerne i overensstemmelse med skattestoppet - så længe provenuet ubeskåret anvendes på skattelettelser.


Ophævelsen af mindsterenten skærper beskatningen af personer, der ejer fordringer erhvervet for frie midler. Det taler for at anvende provenuet på lempelser, der kompenserer disse - dvs. på en reduktion af beskatningen af kapitalindkomst.


I 2007 ejede 258.000 personer enten direkte eller via en ægtefælle blåstemplede obligationer. Hertil skal så lægges antallet, der alene ejer blåstemplede obligationer via en investeringsforening.


Analysen viser, at 39 pct. af disse havde negativ nettokapitalindkomst samt, at forøgelsen og udbredelsen af bagatelgrænsen sikrer, at den typiske obligationsejer indenfor denne gruppe ikke berøres af forslaget. Såfremt personer med negativ nettokapitalindkomst har investeret væsentlige midler i obligationer med væsentlige skattefri kursgevinster, er den skattefri kursgevinst i princippet blevet lånefinansieret. Dermed er der historisk skabt en gevinst, der alene er drevet af skattesystemet. Det vurderes at være en fordel, hvis denne form for aktivitet hindres fremadrettet.


Det taler for, at de kompenserende skattelettelser målrettes personer med positiv nettokapitalindkomst. Skatteydere på øverste progressionstrin rammes forholdsvist hårdt af en isoleret ophævelse af mindsterenten. Det skønnes, at knap en tredjedel af denne gruppe i dag betaler topskat af deres positive nettokapitalindkomst. Til gengæld ejer de over halvdelen af den samlede beholdning.


Topskatteyderne ligger således inde med særdeles store beholdninger. Analysen viser, at de skatteydere, der også efter Forårspakke 2.0 betaler topskat af deres positive nettokapitalindkomst, har beholdninger, der er fem gange så store, som beholdningerne for personer, der ikke betalte topskat af deres positive nettokapitalindkomst før Forårspakke 2.0. Endvidere vil forhøjelsen og udbredelsen af den eksisterende bagatelgrænse typisk friholde den obligationsejer, der heller ikke før Forårspakke 2.0 betalte topskat af positiv nettokapitalindkomst.


I relation til udformningen af de kompenserende lettelser skal endvidere tages i betragtning, at ca. 10 pct. af det umiddelbare provenu påtænkes anvendt på lempelige overgangsregler for nuværende investorer.


Det forhold, at nuværende investorers eksisterende dispositioner friholdes, samt at skatteydere på øverste progressionstrin rammes relativt hårdt, taler for at målrette de kompenserende skattelettelser de negative effekter af en isoleret ophævelse af mindsterenten. Hvis skatteydere på øverste progressionstrin ikke kompenseres, vil en ophævelse af mindsterenten lede til, at beskatningen af det reelle afkast stiger fra i dag 64 pct. til op imod 81 pct. I år med renter og inflation som (forventet) for 2010 bliver afkastet direkte negativt, idet den reale skattesats overstiger 100 pct., jf. nedenfor.


 
Nominelle og reale skattesatser ved forskellige renteantagelser
Pct.
Nu
Efter isoleret
ophævelse af
mindsterenten
Efter samlet
tiltag
Effektiv nominel skattesats
41,2
51,5
42,0
Effektiv real beskatning med renter som 2010
102,1
127,6
104,0
Effektiv real beskatning på sigt
64,4
80,5
65,7
Note: Den nominelle rente udgør 3,4 pct. og inflationen 2 pct. svarende til budgetteringsforudsætninger for 2010. På sigt forudsættes renten at udgøre 5,75 pct. og inflationen 2 pct. svarende til Skattekommissionens forudsætninger.
 


Skatteydere på øverste progressionstrin, der har obligationer for frie midler, har gennemsnitligt placeret 1,3 mio. kr. i obligationer. Det må forventes, at deres porteføljesammensætning er meget følsom overfor en sådan skærpelse af beskatningen. Kompenseres de ikke, reduceres tilskyndelsen til opsparing, og formuen forskydes i retning af lavere beskattet pensionsopsparing, aktier og ejerboliger.


Derfor vurderes det at være hensigtsmæssigt at anvende en del af merprovenuet på at nedsætte den maksimale beskatning af positiv nettokapitalindkomst fra i dag 51,5 pct. til fremover 42 pct. Med dette skærpes den nominelle beskatning af fremtidige investeringer i blåstemplede fordringer på øverste progressionstrin gennemsnitligt set kun marginalt. Samtidig indebærer forslaget en mere ensartet beskatning af renteindtægter, kapitalgevinster og aktieafkast, idet den maksimale beskatning af kapitalindkomst vil svare til beskatningen af aktieindkomst på øverste progressiontrin, når der ses bort fra kirkeskatten.


Hensynet til opsparingen taler ligeledes for at målrette skattelettelserne mod øverste progressionstrin. Allerede i dag forventes skatten at overstige hele det reelle afkast fra en blåstemplet obligation i 2010 for en skatteyder på øverste progressionstrin. Når afkastet fra opsparing beskattes så højt, at det reelle afkast i perioder bliver direkte negativt, reduceres den indenlandske opsparing. Det går ud over den indenlandske formue og det fremtidige velstandsniveau.


Samtidig vurderes det at være den mest effektive måde, hvorpå et eventuelt afledt kurstab kan imødegås. Dette fordi skatteydere på øverste progressionstrin har den største betydning for prisen/kursen på de obligationer, der er særligt følsomme overfor ophævelsen af mindsterentereglen (2 pct. kuponerne).


Endelig begrænser indfasningen af reduktionen over fem år det kortstigtede offentlige mindreprovenu.


3.2.3. Forslagets indhold


Med lovforslaget sker der en udvidelse af kapitalindkomstgrundlaget til også at omfatte kursgevinster og kurstab på fordringer m.v. Positiv og negativ nettokapitalindkomst vil derfor fremover komme til at omfatte nettobeløbet af på den ene side renteindtægter og kursgevinster m.v. og på den anden side renteudgifter og kurstab m.v.


Som følge af udvidelsen af kapitalindkomstgrundlaget foreslås det at sænke beskatningen af positiv nettokapitalindkomst, så den samlede kommunale og statslige indkomstskat herpå fra og med 2014 højst kan udgøre 42,0 pct. mod 51,5 pct. efter gældende regler. For medlemmer af Folkekirken vil den højeste beskatning af positiv nettokapitalindkomst dog komme til at udgøre 42,0 pct. plus kirkeskat.


Beskatningen foreslås gradvist sænket fra 2010 til 2014, således at den højeste beskatning af positiv nettokapitalindkomst ekskl. kirkeskat sænkes til 49,5 pct. i 2010, til 47,5 pct. i 2011, til 45,5 pct. i 2012, til 43,5 pct. i 2013 og til 42,0 pct. fra og med 2014.


Nedsættelsen af beskatningen foreslås udformet som et nedslag i den beregnede topskat af positiv nettokapitalindkomst efter de samme principper, der i dag gælder for nedslaget i topskatten i henhold til det skrå skatteloft. Der foreslås således en særskilt topskatteberegning af positiv nettokapitalindkomst og et særskilt skatteloft, der medfører et nedslag i den beregnede topskat heraf, såfremt den samlede skatteprocent overstiger de ovenfor angivne procenter.


Med denne udformning af beskatningen bliver der reelt tale om, at den højeste skatteprocent for positiv nettokapitalindkomst bliver uden kommunevariation. Kun i én kommune vil den samlede kommunale og statslige skatteprocent inkl. topskat og ekskl. kirkeskat i 2010 ligge under 49,5 pct., nemlig på 49,47 pct. Fra og med 2011 vil der blive tale om nedslag i topskatten af positiv nettokapitalindkomst for samtlige topskatteydere.


For anden indkomst end positive nettokapitalindkomst er det skrå skatteloft fortsat 51,5 pct.


3.3. Ophævelse af fradragsbegrænsningsreglerne for tab på gæld for selskaber og næringsdrivende ved finansiering


3.3.1. Gældende ret


Gevinst og tab på selskabers gæld medregnes som hovedregel til den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 6. Adgangen til fradrag for tab på gæld er dog begrænset i visse tilfælde, hvor den modsvarende gevinst på fordringen ville være skattefri for kreditor, hvis kreditor er en person.


Ifølge kursgevinstlovens § 7, stk. 1, kan selskabers tab på gæld ikke fradrages, hvis der er tale om indeksreguleret gæld i danske kroner, hvor den pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten, jf. § 38. Tab kan dog fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.


Tab på gæld kan endvidere ikke fradrages, hvis gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs, hvis der er tale om gæld i danske kroner, og den pålydende rente er lig med eller højere end mindsterenten, jf. § 38, jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 2. Fradragsbegrænsningen gælder ikke for tab på lån og tab på obligationer eller værdipapirer, som udstedes til finansiering af lån optaget henholdsvis ydet med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS, jf. § 7, stk. 3 og 4.


For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blok­emission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter emissionen, jf. § 7, stk. 4, 2. pkt. For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen, jf. § 7, stk. 4, 3. pkt.


Tilsvarende regler gælder for næringsdrivende ved finansiering, jf. kursgevinstlovens § 19, stk. 2-5.


3.3.2. Forslagets formål og baggrund


Begrundelsen for begrænsningerne i selskabers og næringsdrivendes adgang til fradrag for tab på gæld efter kursgevinstlovens §§ 7 og 19, stk. 2-5, er, at fuld fradragsret på selskabssiden kan medføre asymmetri i beskatningen. Det vil være tilfældet, hvis kreditor er en person, og mindsterenten er opfyldt, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Gevinst på fordringssiden vil dermed være skattefri, mens debitorselskabet ville kunne opnå fradrag for tabet.


Med indførelsen af beskatning af personers gevinst på blåstemplede fordringer bortfalder imidlertid begrundelsen for fradragsbegrænsningen i relation til selskabers tab på gæld.


3.3.3. Forslagets indhold


Det foreslås, at begrænsningerne i selskabers og næringsdrivendes adgang til fradrag for tab på gæld i kursgevinstlovens §§ 7 og 19, stk. 2-5, ophæves som konsekvens af forslaget om ophævelsen af skattefritagelsen for blåstemplede fordringer.


Hermed opnås symmetri i beskatning af henholdsvis debitor og kreditor, idet debitorselskabet opnår fuld fradragsret, mens kreditor er skattepligtig af gevinst på fordringen.


Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 og 9 (forslaget om ophævelse af kursgevinstlovens § 7 og 9).


3.4. Opgørelse af gevinst og tab for personer efter FIFO-princippet


3.4.1. Gældende ret


Gevinst og tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 1. For obligationer, som er registreret i en værdipapircentral, anvendes den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme fondskode, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 2. Tilsvarende finder gennemsnitsmetoden anvendelse for fordringer og gæld i fremmed valuta, som er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet på forskellige tidspunkter, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 3.


3.4.2. Forslagets formål og baggrund


Ophævelsen af mindsterentereglen og indførelsen af generel skattepligt på fordringer uanset forrentning og uanset i hvilken valuta fordringen er udstedt, betyder, at personer skal opgøre gevinst og tab på enhver obligationsinvestering i modsætning til i dag, hvor private fortrinsvist har investeret i obligationer omfattet af mindsterentereglen (blåstemplede), og dermed ikke har skullet opgøre gevinst og tab på investeringen.


En opgørelse af gevinst og tab efter et princip om, at de først erhvervede fordringer anses for de først afståede (FIFO-princippet) vil erfaringsmæssigt af de fleste investorer blive anset for det mest enkle opgørelsesprincip. Samtidig minimerer FIFO-princippet den udskydelse af beskatningen, som er en konsekvens af beskatning ved realisation.


Det taler samlet set for, at FIFO-princippet skal gælde ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer for personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering.


3.4.3. Forslagets indhold


Det foreslås, at personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. kursgevinstlovens § 13, skal opgøre gevinst og tab på fordringer efter et FIFO-princip. Det vil sige, at skattepligtige, der ejer fordringer, der er registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, eller er udstedt på samme vilkår af samme udsteder, ved opgørelsen af gevinst og tab anses at have afstået de først erhvervede fordringer først.


FIFO-princippet gælder ifølge forslaget såvel fordringer, hvor gevinsten i dag ikke er skattepligtig på grund af mindsterentereglen som fordringer, der i dag allerede er undergivet beskatning, dvs. fordringer, der ikke opfylder mindsterenten (sortstemplede), eller fordringer i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 16, hvor gevinst og tab i dag skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. de gældende bestemmelser i kursgevinstlovens § 26, stk. 2 og 3.


Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23 (forslaget til kursgevinstlovens § 26, stk. 3 og 4) og lovforslaget § 19, stk. 5.


3.5. Fradrag for tab på fordringer optaget til handel betinges af oplysning om erhvervelsen


3.5.1. Gældende ret


Efter de gældende regler kan tab på fordringer i danske kroner som udgangspunkt ikke fradrages. Derimod kan tab på fordringer i fremmed valuta fradrages. Der gælder dog for fordringer og gæld i fremmed valuta en bagatelgrænse, hvorefter gevinst og tab alene beskattes henholdsvis fradrages, hvis årets samlede nettogevinst eller -tab på fordringer og gæld i fremmed valuta overstiger 1.000 kr. Det er ingen betingelse for fradrag for tab, at SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen af fordringerne.


3.5.2. Forslagets formål og baggrund


SKAT offentliggjorde i 2009 rapporten »Borgernes efterlevelse af skattereglerne«. Rapporten baserer sig på en gennemgang vedrørende indkomståret 2006 af et større antal tilfældigt udvalgte skatteydere.


Undersøgelsen viser, at der er en klar tendens til, at de områder, hvor fejlprocenten er størst, er de områder, hvor graden af SKATs information fra tredjepart er mindst. Hovedparten af skattegabet for borgerne skyldes dermed fejl og misforståelser i forhold til skattereglerne. Undersøgelsen viser dermed, at skattegabet kan reduceres ved at øge SKATs informationer fra tredjepart.


Ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og forskellige andre love (Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning) - L 201, folketingsåret 2008/09, blev indberetningerne om aktier og investeringsforeningsbeviser udvidet. Udvidelsen skal give mulighed for automatisk beregning af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser.


Ved handel gennem udenlandske fondshandlere og andre handler, som ikke sker gennem danske fondshandlere, kan SKAT ikke modtage indberetninger fra fondshandlerne. Desuden er det ikke muligt at pålægge fondshandlere indberetningspligt, hvis denne er udenlandsk, eller hvis handlen ikke foregår gennem en fondshandler. Dermed kan en korrekt beskatning af gevinster og tab på sådanne papirer ikke sikres gennem indførelse af automatisk beregning på grundlag af pligtmæssige indberetninger fra fondshandlerne.


Derfor blev der samtidig indført regler om, at muligheden for at opnå fradrag for tab på aktier og investeringsforeningsbeviser optaget til handel på regulerede markeder er betinget af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for købsåret har modtaget oplysninger om erhvervelsen. Reglen begrænser mulighederne for, at den skattepligtige kan spekulere i kun at selvangive tab men undlade at oplyse om eventuelle gevinster.


Dette lovforslags udvidelse af skattepligten af gevinster på fordringer og mulighederne for fradrag for tab bevirker, at det som for aktierne bør overvejes at skabe bedre mulighed for at sikre, at gevinst og tab beskattes korrekt. Dette kan som for aktierne sikres gennem en udvidelse af indberetningspligterne (se herom i pkt. 3.9.) og ved at betinge fradragsretten for tab på fordringer optaget til handel på regulerede markeder af, at SKAT har fået oplysning om erhvervelsen af fordringerne.


Fradraget bør alene gøres betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringerne, når der er tale om fordringer optaget til handel på regulerede markeder. Dels er det for sådanne fordringer, der er bedst mulighed for spekulation ved køb og salg - herunder at realisere et tab, når kurserne er lave, genkøbe fordringen og senere opnå en gevinst. Dels vil sådanne fordringer ofte blive handlet gennem indberetningspligtige fondshandlere, hvorved SKAT gennem indberetningerne fra disse får oplysninger om erhvervelserne.


3.5.3. Forslagets indhold


Det foreslås - med samme begrundelse som for aktierne i L 201, folketingsåret 2008/09 - at der indføres en tilsvarende regel om, at fradrag for tab på fordringer optaget til handel på regulerede markeder betinges af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen. Det vil sige såvel for fordringer i danske kroner, hvor der med lovforslaget forslås indført mulighed for at fradrage tab, som for fordringer i udenlandsk valuta, hvor der allerede efter gældende regler er tabsfradrag.


Regulerede markeder er defineret i § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Der er med denne bestemmelse tale om en gennemførelse af den definition af et reguleret marked, der fremgår af artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet.


I de foreslåede regler defineres regulerede markeder i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 14, i MiFID-direktivet. Betegnelsen »regulerede markeder« tilsigter endvidere i skattelovgivningen at dække regulerede markeder i Danmark, regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, samt endelig tilsvarende markeder i andre lande.


For handler gennem danske fondshandlere kan oplysningen om købet komme fra fondshandleren. I andre tilfælde kan oplysningerne komme fra skatteyderen selv - eller eventuelt fra en udenlandsk fondshandler, hvis denne efter aftale med skatteyderen indberetter oplysningerne. Sådanne aftaler kan indgås efter skattekontrollovens § 11 H.


For fordringer købt via en udenlandsk fondshandler, som indgår i et udenlandsk depot, hvor der ikke indgås aftale med den udenlandske fondshandler, må den skattepligtige selv afgive oplysningerne til SKAT.


Ved at betinge fradraget for tab på fordringer optaget til handel på et reguleret marked af, at SKAT modtager oplysning om erhvervelsen inden for en kortere frist, sikres det, at der sker oplysning om erhvervelsen på et så tidligt tidspunkt, at den skattepligtige ikke umiddelbart ved, om der er tale om en god investering eller ej.


For fordringer, hvor der via en dansk eller udenlandsk fondshandler sker indberetning om erhvervelsen, er betingelsen for tabsfradrag opfyldt via denne indberetning. For fordringer, hvor der ikke automatisk sker indberetning, skal den skattepligtige selv oplyse SKAT om erhvervelsen af fordringen. Dette foreslås at skulle ske inden for fristen for at selvangive for købsåret.


3.6. Lagerbeskatning af gevinst på strukturerede fordringer


3.6.1. Gældende ret


Gevinst og tab på finansielle kontrakter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i kursgevinstlovens kapitel 6 og 7, jf. kursgevinstlovens § 29, stk. 1. Gevinst og tab skal som udgangspunkt opgøres selvstændigt uafhængigt af det underliggende aktiv, og beskatningen sker efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33, medmindre SKAT har givet tilladelse til beskatning efter realisationsprincippet.


Reglerne for beskatning af finansielle kontrakter gælder også for gevinst og tab på fordringer, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt. Det gælder dog ikke gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta, der beskattes efter kursgevinstlovens § 16. Sådanne strukturerede fordringer i fremmed valuta beskattes således i dag ved realisation og ikke efter lagerprincippet.


3.6.2. Forslagets formål og baggrund


Indførelsen af beskatning og fradrag for tab på fordringer i danske kroner indebærer, at fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta undergives samme skattemæssige behandling. Der ses ikke at være grund til at opretholde en forskellig skattemæssig behandling af strukturerede fordringer, jf. kursgevinstlovens § 29, i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta.


3.6.3. Forslagets indhold


Det foreslås, at undtagelsen for strukturerede fordringer i fremmed valuta fra beskatning efter reglerne for finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens kapitel 6, ophæves.


Forslaget indebærer, at gevinst og tab på strukturerede fordringer i fremmed valuta - tilsvarende strukturerede fordringer i danske kroner - skal opgøres efter lagerprincippet, jf. kursgevinstlovens § 33. Dvs., at gevinst og tab på kontrakten skal opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse i modsætning til i dag, hvor beskatningen af sådanne fordringer sker ved realisation.


Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 29 (forslaget til kursgevinstlovens § 29, stk. 1).


3.7. Investeringsforeninger


3.7.1. Gældende ret


Investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. For personer sondres der mellem udloddende aktiebaserede investeringsforeninger (aktieavancebeskatningslovens § 21) og andre udloddende investeringsforeninger (aktieavancebeskatningslovens § 22).


Udloddende aktiebaserede investeringsforeninger er foreninger, der udelukkende anbringer aktivmassen i:


- foreningens administrationsbygning og aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22 og konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer, og

- andre aktiver inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.



Med hensyn til 25 pct. grænsen, så måles den over en periode på 5 dage. Grænsen på de 25 pct. skal således være overskredet i mere end 5 på hinanden følgende bankdage, før denne betingelse ikke længere anses for opfyldt.


Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver ikke opfylder ovennævnte krav, anses foreningen for omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 22 om andre udloddende investeringsforeninger. Investeringsforeningen anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22 fra og med det år, hvor anbringelsesgrænserne er overskredet og i 4 år efter dette år.


For personer behandles investeringsforeningsbeviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger efter de regler, der gælder for aktier i øvrigt. Dog under den forudsætning, at investeringsforeningen aktivt har valgt, at disse regler skal finde anvendelse på gevinst og tab på beviser i foreningen.


Personer skal medregne gevinst og tab på beviser i disse aktiebaserede udloddende investeringsforeninger ved opgørelsen af aktieindkomsten. Er beviset optaget til handel på et reguleret marked er tabet dog kildeartsbegrænset. Det vil sige, at tabet alene kan fradrages i udbytter og gevinster vedrørende aktier m.v., der er optaget til handel på et reguleret marked.


Andre udloddende investeringsforeninger er foreninger, der ikke opfylder kravet til at være aktiebaserede, herunder aktiebaserede investeringsforeninger, der ikke har valgt, at deres beviser skal være omfattet af de almindelige regler for aktier.


Personer skal medregne gevinst på beviser i andre udloddende investeringsforeninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet gevinsten er kapitalindkomst. Der er alene fradrag for tab på beviser i investeringsforeninger, der udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta. Hvor der er fradrag for tab, medregnes dette ved opgørelsen af kapitalindkomsten.


Udloddende investeringsforeninger er skattefri. I stedet beskattes foreningens indkomst hos medlemmerne. En udloddende investeringsforening skal hvert år opgøre en minimumsudlodning. Minimumsudlodningen udgør summen af årets indtægter og visse nettobeløb med fradrag for nærmere fastsatte tab, jf. ligningslovens § 16 C. Reglerne er udformet ud fra et transparensprincip baseret på de regler, der gælder ved personers direkte investering i de pågældende værdipapirer. Der er dog ikke fuldstændig identitet, idet reglerne for den direkte investering har en udformning, som indebærer, at transparensprincippet i praksis ikke kan gennemføres konsekvent.


Investeringsforeningen skal medregne årets indtægter, dvs. renter, gevinster og udbytter i minimumsudlodningen. Med hensyn til fradrag for tab, så indebærer reglerne, at der i forhold til aktier og finansielle kontrakter opgøres et nettobeløb (nettogevinst), idet personers tab herpå ved en direkte investering som altovervejende hovedregel er kildeartsbegrænset. For aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 er der fuldt fradrag for tab opgjort under lagerbeskatning ved opgørelse af minimumsudlodningen, idet personer ligeledes lagerbeskattes af disse aktier og dermed har fradrag for tab. For beviser i udloddende investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22 og for fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterenten, kan tab ikke fragå ved opgørelse af minimumsudlodningen, idet personer ikke har fradrag for tab.


Transparensprincippet gælder også i forhold til beskatningen af medlemmet af minimumsudlodningen. Alt efter indholdet af minimumsudlodningen skal den således opdeles i de elementer, der er aktieindkomst, f.eks. udbytter og aktiegevinster, elementer, der er kapitalindkomst, f.eks. renter og de elementer, der er skattefri, dvs. gevinster på fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet. Medlemmet beskattes dermed af afkastet af sin andel af foreningens værdipapirer, som om vedkommende havde foretaget en direkte investering i disse værdipapirer.


Det er ikke et krav, at minimumsudlodningen udloddes de facto. Medlemmerne beskattes dog af minimumsudlodningen, uanset om den faktisk udloddes eller ej.


3.7.2. Forslagets formål og baggrund


En af konsekvenserne af ophævelsen af mindsterenten og indførelsen af generel beskatning af gevinst og tab på personers fordringer - købt for frie midler - er, at personer fremover vil have fradrag for tab på fordringer i danske kroner. I sammenhæng hermed gennemføres tillige en ændring af satserne for beskatning af kapitalindkomst, således at den højeste sats bliver nedsat til 42 pct. Den laveste sats (ved positiv kapitalindkomst) bliver ca. 37 pct. Satserne for aktieindkomst er 42 pct. for indkomst over progressionsgrænsen og 27 pct. (fra 2012) for indkomst under grænsen.


Det er opfattelsen, at den ændrede beskatning bør have afledte konsekvenser for reglerne om tabsfradrag på investeringsforeningsbeviser i den kategori af investeringsforeninger, der hører under andre udloddende investeringsforeninger. Dette henset til, at begrundelsen for, at personer ikke har fradrag for tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger, der investerer i danske obligationer, bortfalder med ophævelsen af mindsterentesystemet.


Indførelse af et generelt tabsfradrag for tab på beviser i andre udloddende investeringsforeninger vil være for vidtgående. Dette skyldes, at denne kategori af investeringsforeninger også omfatter investeringsforeninger med en blandet portefølje af aktier og obligationer. Med et tabsfradrag vil det blive muligt ved at investere i aktier via en investeringsforening at komme uden om det kildeartsbegrænsede tabsfradrag, der gælder i forhold til beviser i aktiebaserede udloddende investeringsforeninger og ved direkte investering i aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.


Det gældende regelsæt for den skattemæssige behandling af gevinst og tab på beviser i udloddende investeringsforeninger, er udformet på basis af, at en beskatning som kapitalindkomst typisk vil være hårdere end en beskatning som aktieindkomst, idet forskellen i tabsfradrag også gør beskatning som aktieindkomst mere fordelagtig.


Med den foreslåede ændring med hensyn til satsen for kapitalindkomst vil billedet blive knapt så entydigt. For den »store« investor vil det reelt være uden betydning, om en gevinst beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst. Er der fuldt tabsfradrag ved kapitalindkomst, men kun kildeartsbegrænset tabsfradrag ved aktieindkomst, er konsekvensen for denne gruppe af investorer, at den hårdeste beskatning ikke længere ligger på kapitalindkomsten, men derimod på aktieindkomsten. For den »lille« investor vil beskatning på gevinstsiden i udgangspunktet fortsat være lavere ved aktieindkomst - 10 procentpoint - end ved kapitalindkomst. Har investor anden negativ kapitalindkomst udvandes forskellen dog. For denne investor er det dermed ikke helt entydigt, hvad der er mest fordelagtigt.


Henset til dette skift i de forudsætninger, der ligger bag den nuværende udformning af reglerne for beskatning af personer gevinst og tab på beviser i udloddende investeringsforeninger, er det vurderingen, at der bør ske en gennemgribende ændring af reglerne. De bør i stedet udformes, så det afgørende bliver, hvad investeringsforeningen hovedsageligt investerer i.


Med hensyn til beskatningen af afkast fra udloddende investeringsforeninger er det opfattelsen, at det nuværende transparensprincip bør bevares. Reglerne vedr. minimumsudlodningen fra udloddende investeringsforeninger skal derfor ændres under hensyn til de foreslåede ændringer i reglerne for den skattemæssige behandling af personers gevinst og tab på fordringer.


3.7.3. Forslagets indhold


Det forslås at ændre aktieavancebeskatningslovens regler for den skattemæssige behandling af personers gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger. Efter forslaget ændres reglerne således, at der sondres mellem udloddende aktiebaserede investeringsforeninger og udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger.


Udloddende aktiebaserede investeringsforeninger foreslås defineret som investeringsforeninger, hvor 50 pct. eller mere af aktivmassen anbringes i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven (bortset fra § 19-aktier og beviser i obligationsbaserede foreninger). Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i foreningens administrationsbygning. Vurderingen af, om grænsen er overholdt, skal ske på grundlag af et gennemsnit opgjort over året.


Ved værdipapirer m.v. forstås navnlig: Aktier, investeringsbeviser, obligationer, andre pengefordringer (herunder pengeinstitutindeståender og kontanter) og rettigheder over disse samt finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstloven og rettigheder over disse.


Efter forslaget skal personer medregne gevinst og tab på beviser i udloddende aktiebaserede investeringsforeninger ved opgørelse af aktieindkomsten, idet tab på beviser, der er optaget til handel på et reguleret marked, dog vil være kildeartsbegrænset.


Udloddende obligationsbaserede foreninger foreslås defineret som investeringsforeninger, hvor mindre end 50 pct. af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 og investeringsforeningsbeviser omfattet af nærværende bestemmelse. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i foreningens administrationsbygning. Vurderingen af, om grænsen er overholdt, skal også her ske på grundlag af et gennemsnit opgjort over året.


Efter forslaget skal personer medregne gevinst og tab på beviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger ved opgørelse af kapitalindkomsten.


Sammenhængen mellem den gældende sondring og den foreslåede sondring kan illustreres således:


  
Før
Efter
Aktiebaseret
Aktiebaseret
Blandet
Aktiebaseret (hvis 50+ pct. aktier)
 
Obligationsbaseret (hvis mindre end 50 pct. aktier)
Danske obligationsbaseret
Obligationsbaseret
Fremmed obligationsbaseret
Obligationsbaseret
  


Hvis en udloddende aktiebaseret forening anbringer mindre end 50 pct. i aktier m.v., skifter den status til en udloddende obligationsbaseret investeringsforening. Statusskiftet sker med virkning for det efterfølgende indkomstår.


For personer, der har beviser i en sådan forening, anses disse for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på dette tidspunkt. Det vil sige, at der sker en afståelsesbeskatning. Begrundelsen er, at det herved sikres, at et urealiseret tab på beviset ikke konverteres fra et kildeartsbegrænset tabsfradrag til et fuldt tabsfradrag.


Hvis en udloddende obligationsbaseret forening anbringer 50 pct. eller mindre i obligationer m.v., skifter den status til udloddende aktiebaseret investeringsforening. Statusskiftet sker med virkning for det efterfølgende år.


For personer, der har beviser i en sådan forening, anses disse ikke for afstået. Det vil sige ingen afståelsesbeskatning. Begrundelsen er, at ovennævnte værnshensyn ikke gør det nødvendigt at statuere afståelsesbeskatning, i og med at der sker et skift fra fuldt tabsfradrag til kildeartsbegrænset tabsfradrag.


I tilknytning til de foreslåede regler for statusskift for udloddende investeringsforeninger foreslås det at gennemskrive og tydeliggøre de bestemmelser, der bl.a. vedrører overgang til og fra udloddende investeringsforeninger og til og fra beskatning som investeringsselskab.


Det foreslås i denne forbindelse at ændre reglerne, således at overgang til beskatning som investeringsselskab først får virkning fra det efterfølgende indkomstår i stedet for som efter de gældende regler, hvor en ændring af status kan få virkning tilbage i tid fra begyndelsen af indkomståret. For så vidt angår overgang fra akkumulerende investeringsforening til udloddende investeringsforening foreslås det, at overgangen udløser ophørsbeskatning, således at der sker en opgørelse ved overgangen.


Det foreslås endvidere at ændre ligningslovens regler for opgørelse af årets minimumsudlodning i lyset af den foreslåede ophævelse af mindsterenten og indførelsen af generel beskatning af gevinst og tab på personers fordringer.


Efter forslaget skal der sondres mellem fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet, alt efter om investeringsforeningen har erhvervet fordringen før eller efter den 27. januar 2010. For fordringer, der er erhvervet før, videreføres de gældende regler med hensyn til medregning af gevinst og tab ved opgørelse af minimumsudlodningen og med hensyn til beskatning hos medlemmet. Det vil sige fortsat skattefrihed for den del af minimumsudlodningen, der hidrører fra gevinst på disse fordringer. For fordringer, der erhverves efter den 27. januar 2010, indføres der en regel om, at tab på sådanne fordringer fragår i den opgjorte minimumsudlodning, og at den del af minimumsudlodningen, der hidrører fra gevinst på disse fordringer, er kapitalindkomst.


For fordringer i danske kroner, der ikke opfylder mindsterentekravet, sondres der ligeledes mellem fordringer, som investeringsforeningen har erhvervet fordringen før eller efter den 27. januar 2010. For fordringer, der er erhvervet før, videreføres de gældende regler både med hensyn til opgørelse af minimumsudlodningen, dvs. gevinst indgår og ingen fradrag for tab, og med hensyn til beskatning hos medlemmet, dvs. kapitalindkomstbeskatning af den del af minimumsudlodningen, der hidrører fra gevinst på disse fordringer. For fordringer, der erhverves efter, indføres der den yderligere regel, at tab på sådanne fordringer fragår i den opgjorte minimumsudlodning.


Derudover foreslås det, at tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger fradrages i den opgjorte minimumsudlodning. Dette gælder uanset, hvornår investeringsforeningen har erhvervet beviset, og dermed også for beviser, der er erhvervet på et tidspunkt, hvor reglerne var udformet således, at et tab på det pågældende bevis ikke kunne fragå i minimumsudlodningen.


3.8. Ændret fraflytterbeskatning


3.8.1. Gældende regler


Ved personers ophør af skattepligt her til landet betragtes fordringer, gæld og finansielle kontrakter, som personen ejer på fraflytningstidspunktet, for afstået. Når personen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette med ophør af skattepligt.


Reglerne om fraflytterbeskatning omfatter fordringer, gæld og kontrakter, hvor gevinst ved en afståelse eller indfrielse medfører en avancebeskatning. Da gevinst på blåstemplede fordringer - dvs. fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet - er skattefri, er disse fordringer således ikke undergivet fraflytterbeskatning. I forhold til personers gæld er det reelt kun i forhold til gæld i fremmed valuta, at der kan blive tale om fraflytterbeskatning. De øvrige situationer, hvor personer kan blive beskattet af gevinst på gæld, er ikke relevante i forhold til en fraflyttersituation, jf. at det drejer sig gevinst ved eftergivelse af gæld, gevinst ved ekstraordinær indfrielse af kontantlån og gevinst på overkurslån, hvor beskatningen indtræder allerede på stiftelsestidspunktet.


Det er en betingelse for indtræden af fraflytterbeskatning, at personen har været skattepligtig til Danmark af gevinst på fordringer, gæld og finansielle kontrakter i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de sidste 10 år.


Er betingelserne for fraflytterbeskatning opfyldt, opgøres gevinst og tab efter kursgevinstlovens almindelige regler, idet værdien på fraflytningstidspunktet træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Hvis personen anvender lagerprincippet er der i visse situationer adgang til at anvende værdien ved indkomstårets udløb eller afståelses- eller indfrielsessummen i stedet for værdien ved skattepligtsophøret. Endvidere kan det for aktiekøberetter omfattet af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, alternativt vælges at opgøre avancen som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret. Der beregnes en skat af den således opgjorte nettogevinst.


Hvis der ved en senere afståelse eller indfrielse af fordringerne m.v. med gevinst, betales udenlandsk skat af gevinsten, kan den betalte udenlandske skat fradrages i den beregnede fraflytterskat, i det omfang den betalte udenlandske skat vedrører en gevinst, der er beskattet i Danmark. Er den beregnede danske fraflytterskat betalt, og nedsættes denne som følge af betalt udenlandsk skat, tilbagebetales for meget betalt skat med en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.


I stedet for at betale den beregnede fraflytterskat kan personen få en rentefri henstand med betalingen, forudsat at gevinst eller tab ved fraflytningen skal opgøres efter realisationsprincippet. Henstand er betinget af, at der ved fraflytningen indgives selvangivelse. Ved fraflytning til et land uden for Norden og EU, er det endvidere en betingelse, at der stilles sikkerhed for den beregnede skat (henstandsbeløbet). Henstandsbeløbet forfalder til betaling ved afståelse eller indfrielse af fordringerne m.v. og ved personens død. Betales et forfaldent henstandsbeløb ikke rettidigt, skal der betales en rente regnet fra forfaldstidspunktet.


Ved en senere afståelse eller indfrielse af fordringerne m.v. og ved personens død er der adgang til omberegning. Det kan således vælges, at gevinsten eller tabet opgøres på grundlag af afståelses- eller indfrielsessummen henholdsvis værdien på dette tidspunkt i stedet for værdien m.m. på fraflytningstidspunktet. Adgangen til omberegning er betinget af, at gevinst eller tab ved fraflytningen er opgjort efter realisationsprincippet. Endvidere er adgangen til omberegning betinget af, at der indgives selvangivelse.


Skat, der er betalt i udlandet af gevinst ved afståelse eller indfrielse af fordringerne m.v., kan fradrages i den beregnede fraflytterskat, i det omfang den betalte skat vedrører en gevinst, der er beskattet i Danmark.


Er den beregnede danske fraflytterskat betalt, og nedsættes denne som følge af omberegningen eller betalt udenlandsk skat, tilbagebetales for meget betalt skat med en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.


Flytter personen tilbage til Danmark, bortfalder fraflytterbeskatningen for de fordringer m.v., som personen ejer ved tilbageflytningen, forudsat at gevinst ved fraflytningen er opgjort efter realisationsprincippet. Ved senere afståelse eller indfrielse opgøres gevinst eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum. Er den beregnede danske fraflytterskat betalt, og bortfalder denne som følge af tilbageflytningen, tilbagebetales den for meget betalte skat med en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet.


3.8.2 Forslagets formål og baggrund


Ved lov nr. 906 af 12. september 2008 blev der gennemført en gennemgribende omlægning af reglerne om fraflytterbeskatning af aktier. Før omlægningen var reglerne for fraflytterbeskatning af aktier og reglerne for fraflytterbeskatning af fordringer, gæld og finansielle kontrakter ens. Med omlægningen af fraflytterbeskatningsreglerne for aktier blev adgangen til omberegning afskaffet, der blev indført nye principper for forfald af henstandsbeløb, og der sker ikke længere bortfald af en fraflytterbeskatning, hvis personen flytter tilbage til Danmark.


Fraflytterbeskatningsreglerne for henholdsvis aktier og fordringer m.v. bør være ens. De hensyn, der ligger bag reglerne, er de samme, hvad enten der er tale om aktier eller fordringer m.v. Der er ikke grundlag for at have et lempeligere regelsæt for fordringer m.v. end det, der gælder for aktier. Fraflytterbeskatningsreglerne for fordringer m.v. har hidtil spillet en mindre rolle sammenlignet med fraflytterbeskatningsreglerne for aktier. Med forslaget om at ophæve skattefriheden for personers gevinst på fordringer i danske kroner, der opfylder mindsterenten, må det imidlertid forventes, at reglerne om fraflytterbeskatning af fordringer m.v. fremover vil få en større betydning. Dette taler for at gennemføre omlægningen af fraflytterbeskatningsreglerne i tilknytning hertil.


3.8.3 Forslagets indhold


Der forslås en ændring af reglerne for fraflytterbeskatning, således at de med mindre justeringer kommer til at svare til de gældende regler om fraflytterbeskatning for aktier.


Reglerne foreslås således udformet på en sådan måde, at den beregnede skat af gevinst optjent under skattepligt til Danmark i princippet bliver endelig. Der vil dog i et vist omfang kunne tages højde for efterfølgende tab. Ved en flytning tilbage til Danmark får de i behold værende fordringer m.v. i overensstemmelse med den almindelige hovedregel tillagt en ny anskaffelsessum i form af handelsværdien på tilflytningstidspunktet.


Det vil sige, at reglen om ret til omberegning ved en efterfølgende afståelse i udlandet foreslås ophævet. Endvidere foreslås en ophævelse af reglen om, at en indtrådt fraflytterbeskatning bortfalder ved en flytning tilbage til Danmark. I stedet opretholdes fraflytterbeskatningen og den almindelige regel om indgangsværdier, jf. kursgevinstlovens § 36, finder anvendelse.


Ændringerne betyder, at det ikke længere vil være relevant med regulering af skatteansættelsen for fraflytningsåret, og der kan ikke blive tale om tilbagebetaling af betalt fraflytterskat. I konsekvens heraf videreføres reglerne om en skattefri rentegodtgørelse på 6 pct. årligt ikke.


I dag omfatter fraflytterbeskatningsreglerne fordringer, gæld og finansielle kontrakter, hvor gevinst er skattepligtig. I forhold til gæld er det dog reelt kun gæld i fremmed valuta, der er relevant i forhold til en fraflytterbeskatning og det drejer sig primært om valutakursgevinster. Det er umiddelbart vurderingen, at der trods alt er tale om et begrænset område. Hertil kommer, at det forhold, at et hvert afdrag på gælden er en delvis indfrielse, harmonerer dårligt med indretningen af det foreslåede nye system for betaling af fraflytterskatten ved henstand - se nedenfor. Det foreslås derfor, at personers gæld fremover ikke skal være undergivet fraflytterbeskatning.


Der foreslås ikke ændringer i reglerne for opgørelse af gevinst og tab, der anses for realiseret ved skattepligtens ophør, og i reglerne for beregning af fraflytterskatten.


De gældende kriterier for, hvornår der indtræder fraflytterbeskatning, videreføres, idet der dog foreslås indført en yderligere betingelse. Det foreslås således, at personens beholdning af fordringer og finansielle kontrakter på tidspunktet for skattepligtens ophør skal have en kursværdi på mindst 100.000 kr., før der vil indtræde en fraflytterbeskatning. Betingelsen foreslås primært indsat af administrative hensyn.


Personen kan vælge at betale fraflytterskatten, men udgangspunktet vil være, at der gives henstand med betalingen. Som efter gældende regler kan der dog ikke opnås henstand med betaling af skatten for fordringer og finansielle kontrakter, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Dette uanset om opgørelse efter lagerprincippet er lovbestemt eller skyldes, at personen har valgt eller fået tilladelse til at opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet.


For personer, der vælger at betale den beregnede skat på fraflytningstidspunktet, eller skal betale den beregnede skat, fordi opgørelsen er sket efter lagerprincippet, betyder det foreslåede regelsæt, at den betalte fraflytterskat bliver endelig. Den gældende regel om credit for skat betalt i udlandet ved en afståelse eller indfrielse dér videreføres ikke.


For personer, der har fået henstand, foreslås en justering af reglerne. Samtidig foreslås reglerne om henstand flyttet fra kildeskatteloven til kursgevinstloven. Reglen om, hvilke personer der kan få henstand, og betingelserne herfor, herunder hvornår der skal stilles sikkerhed, videreføres uændret. Derimod foreslås en ny regulering af selve henstanden, og hvornår henstandsbeløbet forfalder til betaling.


Efter forslaget skal personer, der får henstand, udarbejde en beholdningsoversigt. Det vil sige, at der skal udarbejdes en oversigt over de fordringer og finansielle kontrakter, som personen ejer på fraflytningstidspunktet. Oversigten skal indeholde alle de fordringer og finansielle kontrakter, hvor personen skal opgøre gevinst og tab efter realisationsprincippet. Det er ikke kun fordringer og finansielle kontrakter, hvor der konkret er beregnet en fraflytterskat, der skal indgå. Også fordringer og finansielle kontrakter med tab skal medtages. Derimod skal fordringer og finansielle kontrakter, hvor fraflytterskatten er betalt, ikke indgå.


Ved fraflytningen etableres der en henstandssaldo, som SKAT styrer. Begyndelsessaldoen er den beregnede skat, dvs. henstandsbeløbet.


Henstandsbeløbet forfalder i takt med afståelser og indfrielser til lav beskatning. Henstandssaldoen nedsættes i takt med, at de forfaldne beløb betales. Ved afståelser og indfrielser med tab vil der ligeledes ske en nedsættelse af henstandssaldoen. Endelig forfalder henstandsbeløbet (den resterende henstandssaldo) ved personens død, idet situationen sidestilles med en afståelse af alle fordringer og finansielle kontrakter.


Henstandssaldoen og reguleringen heraf kører i et lukket system. Den påvirkes således ikke af efterfølgende erhvervelser af fordringer og finansielle kontrakter. De fordringer og finansielle kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten, bevarer dermed den anskaffelsessum, som de havde på fraflytningstidspunktet. FIFO-princippet finder anvendelse.


Ved afståelse eller indfrielse med gevinst af fordringer og finansielle kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten, og som beskattes lavere end de ville have været under dansk skattepligt, forfalder så stor en del af henstandsbeløbet, som svarer til forskellen mellem en beregnet dansk skat og de faktisk betalte skatter.


Ved afståelse eller indfrielse med tab på fordringer og finansielle kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten, godskrives personen dette tab. Da henstandsbeløbet er et skattebeløb, sker godskrivningen ved, at der beregnes en skatteværdi af tabet baseret på danske regler - dette gælder både opgørelsen af tabet og satser for beregning af værdien, idet tabet dog maksimalt kan opgøres til forskellen mellem afståelses- eller indfrielsessummen og værdien på fraflytningstidspunktet. Et beløb svarende til den beregnede skatteværdi fragår henstandssaldoen. Hvis personen har fradrag i udlandet for det efter udenlandske regler opgjorte tab, skal skatteværdien af tabet beregnes og et beløb svarende til den opgjorte skatteværdi forfalder til betaling. Ved betaling nedskrives henstandssaldoen med det betalte beløb.


Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer og finansielle kontrakter medregnes under danske regler til kapitalindkomsten. Det foreslås dog, at i de situationer, hvor der skal opgøres et forfaldent henstandsbeløb på basis af forskellen mellem en beregnet dansk skat og den faktisk betalte skat, så skal beregningen ske på grundlag af reglerne for beregning af skat af aktieindkomst. Det ses ikke påkrævet med en fuldstændig nøjagtighed, og det er enklere at beregne det danske sammenligningsgrundlag ved anvendelse af reglerne om skat af aktieindkomst.


Når alle de fordringer og finansielle kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten, er afstået eller indfriet, ophører henstandssaldoen. Dette gælder også, hvor der stadig er en saldo, dvs. hele henstandsbeløbet er endnu ikke betalt. Det er dog en forudsætning, at personen ikke har realiserede tab, der kan fremføres til fradrag efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af.


Det er et krav, at personen indgiver en selvangivelse hvert år også for år, hvor der ikke er sket afståelse eller indfrielse. Kravet beror på, at SKAT dermed får et redskab til at følge med i, om der er indtrådt begivenheder, som udløser forfald af henstandsbeløb. Opfyldes kravet om indgivelse af selvangivelse ikke, anses hele det (resterende) henstandsbeløb for forfaldent.


Ved en tilbageflytning til Danmark skal indgangsværdien (handelsværdien på tilbageflytningstidspunktet) for de i behold værende fordringer og finansielle kontrakter nedsættes, hvis der på dette tidspunkt fortsat er en henstandssaldo. Indgangsværdien nedsættes med det laveste beløb af: Det resterende henstandsbeløb omregnet til indkomstgrundlag efter danske regler og den samlede nettogevinst på fordringer og finansielle kontrakter ejet på tilflytningstidspunktet, opgjort på grundlag af handelsværdien på tilflytningstidspunktet og den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen ved fraflytningen.


3.9. Indberetning og automatisk beregning af gevinst og tab på fordringer


3.9.1. Gældende ret


Efter skattekontrollovens § 10 A skal pengeinstitutter m.fl. indberette om bl.a. beholdningen ultimo året af obligationer og om årets indfrielser af obligationer.


Der er fastsat nærmere regler om indberetningerne i kapitel 19 i bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven. Det fremgår heraf, at indberetningspligten omfatter danske og udenlandske obligationer, der er massegældsbreve. Endvidere omfatter bestemmelsen medarbejderobligationer, uanset om de er massegældsbreve eller ej. Indberetningspligten omfatter herunder obligationer udstedt uden en pålydende rente. Den omfatter dog ikke præmieobligationer.


Indberetningen om beholdningen og indfrielser omfatter obligationernes identitet, kursværdi ved kalenderårets udløb, hvis obligationerne er registreret i en værdipapircentral eller er optaget til handel på et reguleret marked, og størrelsen af årets indfrielsesbeløb. Indfrielsesbeløb indberettes dog kun, for så vidt angår obligationer med udenlandsk status og obligationer udstedt uden pålydende rente eller med en rente under mindsterenten.


Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt depot- eller kontoføreren. Hvis papiret ikke er deponeret eller kontoført her i landet, men indløses af et pengeinstitut eller anden indløser, påhviler indberetningspligten denne indløser.


Efter skattekontrollovens § 10 B kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning om overdragelse af bl.a. obligationer. Denne hjemmel er udnyttet ved kapitel 20 i bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven.


Indberetningerne vedrørende overdragelse af obligationer, bortset fra konvertible obligationer, omfatter for valutariske indlændinge alene vedhængende renter. Ved valutariske indlændinge forstås personer, som har fast bopæl i Danmark. Ved vedhængende renter forstås renter, som er påløbet efter sidste termin. Det vil sige renter, som på handelstidspunktet er påløbet, men ikke betalt. Der sker således, for så vidt angår de valutariske indlændinge ikke indberetning af antal/pålydende værdi, overdragelsessum m.v. Indberetningspligten omfatter samme obligationer som indberetningerne om beholdningen ultimo året. For valutariske udlændinge indberettes om selve salgene, men ikke om køb.


Som udgangspunkt påhviler indberetningspligten professionelle handlere og formidlere. Er der i en handel ikke inddraget en sådan professionel, påhviler indberetningspligten erhververen. Hvis handlen er indgået mellem en indlænding og en udlænding, påhviler indberetningspligten dog indlændingen.


3.9.2. Forslagets formål og baggrund


Ved lovforslaget foreslås det at udvide skattepligten af gevinst og tab på fordringer. Gevinster og tab på fordringer, som erhverves efter lovforslagets virkningstidspunkt, og som efter de hidtil gældende regler ville have været skattefri, bliver således skattepligtige. Dette betyder, at obligationsejere, som efter de hidtil gældende regler ikke har skullet selvangive gevinst og tab på fordringer, efter forslaget skal selvangive sådanne. Desuden foreslås det, at fradragsret for tab på fordringer optaget til handel på regulerede markeder skal være betinget af, at SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen af fordringerne.


Der er i denne forbindelse en væsentlig risiko for, at dette - uden hjælp til obligationsejerne - vil føre til mange fejl ved skatteansættelserne for obligationsejerne. Dels vil der være nogle obligationsejere, som ikke er opmærksomme på, at de skal selvangive noget. Dels vil andre obligationsejere have problemer med at opgøre gevinster og tab korrekt. Endelig er der en risiko for, at obligationsejere vil gå glip af en fradragsret for eventuelle tab som følge af, at de ikke er opmærksomme på at oplyse SKAT om erhvervelsen af fordringerne.


Med henblik på at hjælpe obligationsejerne mest muligt samt at sikre korrekt beskatning af gevinster og korrekt fradrag for tab, bør de indberetninger, SKAT modtager om obligationer, udvides. I første række er formålet hermed, at SKATs service overfor obligationsejerne forbedres. En udvidelse af indberetningerne vil desuden kunne sikre, at SKAT fra fondshandlere får oplysninger om erhvervelsen af obligationerne. Dermed kan fradragsretten for eventuelle tab på fordringerobligationer optaget til handel på regulerede markeder sikres. I anden række er det hensigten, at oplysningerne med tiden vil kunne anvendes til automatisk beregning af gevinster og tab på obligationer på grundlag af indberetninger til SKAT om køb, salg og beholdninger. De beregnede gevinster og tab vil i en sådan ordning kunne fortykkes på årsopgørelsen for personer, der modtager en fortrykt årsopgørelse.


Det bemærkes, at indberetningspligterne på aktieområdet er udvidet ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 (L 201, folketingsåret 2008/09). Det er naturligt, at udvidelsen af skattepligten af gevinster og tab på obligationer følges op med samme grad af servicering af obligationsejerne som aktionærerne.


Indberetningerne om obligationer er i dag ikke omfattende.


Dels er der ikke i dag indberetningspligt vedrørende køb af obligationer. Salg af obligationer indberettes for valutariske indlændinge ikke med oplysninger om identiteten af obligationerne, arten af obligationer, herunder om de er optaget til handel på regulerede markeder, antal/pålydende værdi og anskaffelses-/afståelsessum. For valutariske udlændinge indberettes salgene dog.


Dels indeholder de nuværende indberetninger om obligationsbeholdninger ikke oplysninger om obligationernes art, herunder om de er optaget til handel på regulerede markeder, og deres antal/pålydende værdi.


Sådanne oplysninger er nødvendige for, at SKAT kan yde en målrettet service overfor obligationsejerne, for at fradragsretten for eventuelle tab på obligationer optaget til handel på regulerede markeder kan sikres ved indberetning fra fondshandlere og for, at SKAT med tiden kan få mulighed for at beregne og fortrykke gevinster og tab på obligationer.


Det bemærkes, at selv om der etableres mulighed for, at SKAT kan opgøre gevinster og tab på obligationer automatisk og fortrykke disse, er det ikke for alle obligationsejere, der vil kunne ske fortryk.


Fortryk kræver, at skatteyderen modtager en fortrykt årsopgørelse. Det får f.eks. selvstændigt erhvervsdrivende ikke. Indberetningerne vil desuden ikke kunne sætte SKAT i stand til automatisk at beregne og fortrykke gevinst og tab i alle situationer. Dette gælder f.eks. ved depotføring eller handler i udlandet eller ved depotføring i fællesdepoter.


Af hensyn til de indberetningspligtiges mulighed for at indrette sig på de nye indberetningspligter vil en udvidelse af indberetningspligterne ikke kunne gennemføres på det foreslåede virkningstidspunkt for ændringerne af reglerne om beskatning af fordringer. Det vil sige lovforslagets fremsættelse. Ændringerne af indberetningspligterne kan derfor først få virkning for indberetningen af beholdningen ved udgangen af 2010 og senere kalenderår og for indberetning af køb, salg og indfrielser i 2011 og senere kalenderår.


For obligationer købt før 1. januar 2011, vil det herefter være en forudsætning for automatisk beregning ved salg eller indfrielse, at ejeren giver nærmere oplysninger om købet til SKAT. Dette gælder også for obligationer, som er anskaffet forud for dette lovforslags fremsættelse, og som er i fremmed valuta eller i dag er sortstemplede.


Der er dermed et behov for, at obligationsejerne gives mulighed for at supplere SKATs oplysninger om obligationerne. Ved etableringen af et eventuelt system til automatisk beregning af gevinst og tab på obligationer vil der dermed skulle etableres en facilitet, der gør dette muligt.


I de situationer, hvor gevinst og tab ikke kan beregnes/fortrykkes, vil de indberettede oplysninger kunne anvendes til en målrettet servicering af obligationsejerne.


Det er usikkert, hvor hurtigt et beregningssystem for obligationer kan være udviklet og dermed kan sættes i drift. Det er således formentlig ikke muligt, at systemet vil kunne være færdigt til at beregne gevinster og tab for 2011, hvor de nye indberetninger om køb og salg af obligationer kan få virkning.


Dog vil det være hensigtsmæssigt, at de indberetninger, som skal understøtte beregningen, påbegyndes ved udgangen af 2010, for så vidt angår de nye indberetninger af beholdninger og for 2011, for så vidt angår indberetningerne vedrørende køb, salg og indfrielser. Dels vil de indberettede oplysninger som nævnt kunne anvendes til anden målrettet servicering af obligationsejerne end automatisk beregning og fortryk. Dels vil oplysningerne kunne sikre obligationsejeren fradragsret for eventuelle tab på obligationer optaget til handel på regulerede markeder. Endelig vil de indberettede oplysninger kunne indgå i beregningssystemet, når dette er udviklet.


Med en ikrafttrædelse af reglerne om indberetning af køb, salg og indfrielser af obligationer allerede i 2011 kan det således sikres, at gevinster og tab på obligationer købt i 2011 eller senere kan beregnes uden oplysninger fra obligationsejerne, hvis beholdningerne samt køb og salg indberettes til SKAT, og obligationerne først sælges eller indfries i et år, for hvilket beregningssystemet vil kunne foretage automatiske beregninger.


3.9.3. Forslagets indhold


Det foreslås at udvide indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 1, om obligationsbeholdninger med oplysninger om arten af de pågældende obligationer og deres antal/pålydende værdi. Denne ændring foreslås at få virkning fra og med indberetningerne vedrørende kalenderåret 2010.


Det foreslås endvidere at indføre indberetningspligt vedrørende køb og salg af obligationer, uanset om ejeren er valutarisk indlænding eller udlænding. Indberetningen efter forslaget omfatter oplysninger om identiteten af papirerne, antal/pålydende værdi, arten af papirer, handelstidspunktet og anskaffelses- henholdsvis afståelsessummen. Indberetningen skal ske årligt efter reglerne i skattekontrollovens § 9 A. Denne ændring foreslås at få virkning fra og med indberetningen vedrørende kalenderåret 2011.


Samtidig foreslås det, at indberetning vedrørende indfrielser af obligationer overføres fra reglerne om indberetning af beholdninger til reglerne om indberetninger om køb og salg. Dette skyldes, at indfrielser efter kursgevinstloven sidestilles med afståelser, og at det derfor er hensigtsmæssigt, at der indberettes samme oplysninger om indfrielser som om afståelser. Indberetningspligten vedrørende indfrielserne foreslås efter regler fastsat af skatteministeren at kunne pålægges depotføreren eller indløseren. Dette svarer til de gældende regler. Det er i denne forbindelse hensigten at ændre bekendtgørelse nr. 1198 af 9. december 2009 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så indberetningspligten vedrørende indfrielser udvides fra at omfatte obligationer i fremmed valuta og sortstemplede obligationer til at omfatte alle obligationer, som i øvrigt er omfattet af indberetningsreglerne.


For kalenderåret 2010 foreslås det, at indfrielser indberettes efter de hidtil gældende regler, og fra og med kalenderåret 2011 foreslås det, at de indberettes efter de nye regler om indberetning af køb, salg og indfrielser.


3.10. Succession i gevinster på fordringer ved generationsskifte


3.10.1. Gældende ret


Efter kildeskattelovens § 33 C kan parterne ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed til børn, børnebørn m.fl. eller til visse medarbejdere under visse betingelser aftale, at der skal ske succession i skattemæssig henseende ved overdragelse af aktiver og passiver som led i virksomhedsoverdragelsen. Succession efter denne regel omfatter alene gevinster. Successionen indebærer, at gevinster ikke beskattes hos overdrageren. Til gengæld indtræder erhververen i overdragerens skattemæssige stilling. Det vil bl.a. sige, at erhververen skal anvende samme anskaffelsessum og -tidspunkt som overdrageren. Erhververen overtager således skattebyrden fra overdrageren.


For så vidt angår gevinster omfattet af kursgevinstloven (gevinster på fordringer, gæld og finansielle kontrakter) kan der alene succederes, hvis


- der er tale om gevinst på fordringer, og overdrageren driver næring med køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering,

- der er tale om gevinst på fordringer i fremmed valuta, eller

- der er tale om gevinst på gæld i fremmed valuta.



3.10.2. Forslagets formål og baggrund


Den gældende regel om succession, for så vidt angår fordringer og gæld, hænger sammen med reglerne i kursgevinstloven om beskatning af gevinster på fordringer og gæld, hvor der efter de gældende regler er beskatning af gevinst på fordringer i næringsbeholdninger og på fordringer og gæld i fremmed valuta.


Som følge af ophævelsen af mindsterentereglen og indførelsen af generel skattepligt af gevinst på fordringer bør successionsadgangen udvides til at omfatte alle fordringer.


3.10.3. Forslagets indhold


Det foreslås at udvide successionsadgangen efter kildeskattelovens § 33 C til at omfatte alle gevinster på fordringer. Det foreslås dog, at fordringer, som vil kunne sælges skattefrit efter overgangsreglerne, fortsat også holdes udenfor successionsadgangen.


3.11. Etablerings- og iværksætterkontoloven


3.11.1. Gældende ret


Efter de gældende regler i etablerings- og iværksætterkontolovens § 4, kan indskud på etablerings- og iværksætterkonto placeres på to forskellige måder. Indskud kan dels placeres kontant på en særlig indlånskonto, der forrentes med en forud for renteperioden fastsat procentdel af indeståendet, dels placeres i et særskilt depot af blåstemplede obligationer optaget til handel på et reguleret marked. Indskud kan ikke anbringes i obligationer, der kan konverteres til aktier m.v.


3.11.2. Forslagets formål og baggrund


Reglerne om placering af indskud på etableringskonto i et særskilt depot af blåstemplede obligationer optaget til handel på et reguleret marked blev indført ved lov nr. 446 af 10. juni 1997. Reglerne blev indført med det formål at sikre den kommende iværksætter mulighed for en bedre forrentning i opsparingsfasen, inden etablering finder sted. Da kursgevinster og -tab regulerer værdien af opsparingen i depotet, blev der ved indførelsen af reglerne lagt vægt på, at der var tale om en enkel ordning. Det var mest enkelt, at kursgevinst og -tab i almindelighed var indkomstopgørelsen uvedkommende. Derfor blev placeringsreglerne begrænset til blåstemplede obligationer optaget til handel på et reguleret marked, idet kursgevinst og -tab på sådanne fordringer efter de gældende regler er indkomstopgørelsen uvedkommende. Ved indførsel af fuld fradragsret for indskud på iværksætterkonto kom tilsvarende regler til at gælde for disse.


Med den foreslåede indførelse af beskatning af personers gevinst på blåstemplede fordringer bortfalder forudsætningen om en enkel ordning.


3.11.3. Forslagets indhold


Det foreslås at ophæve adgangen til at placere etablerings- og iværksætterkontoindskud i blåstemplede obligationer optaget til handel på et reguleret marked.


Herved bibeholdes en enkel ordning for placeringen af indskud på etablerings- og iværksætterkonto. Da kontohavere kan have placeret etablerings- og iværksætterkontoindskud i blåstemplede obligationer optaget til handel på et reguleret marked i tillid til de gældende regler, foreslås en overgangsordning, således at indskud placeret i obligationer erhvervet før den 27. januar 2010 fortsat kan placeres heri. Det vil sige, at en kontohaver kan bibeholde sit obligationsdepot efter den 27. januar 2010 og overføre midler til kontantdepotet, når det findes hensigtsmæssigt. Efter den 27. januar 2010 vil kontohaveren imidlertid ikke kunne overføre midler fra sit kontantdepot til sit obligationsdepot.


Skatteministeren fremsætter i foråret 2010 et forslag til ændring af etablerings- og iværksætterkontoloven, der udmønter globaliseringsaftalens midler for 2010-2012 til forbedrede vilkår for innovation og iværksætteri. I forbindelse med dette lovforslag vil der blive overvejet regler for, hvordan det sikres, at etableringskontomidler fortsat kan placeres i obligationer.


3.12. Indeksobligationer i virksomhedsordningen


3.12.1. Gældende ret


Efter de gældende regler i virksomhedsskatteloven, jf. § 1, stk. 2, 1. pkt., kan aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver.


Derimod kan konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., når aktier og investeringsforeningsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.


I dag gælder en særlig mindsterente for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, jf. kursgevinstlovens § 38, stk. 3. Mindsterentereglen for indeksregulerede obligationer indebærer, at såvel indeksopskrivningen som en eventuel kursgevinst er skattefri, hvis mindsterenten er opfyldt.


3.12.2. Forslagets formål og baggrund


Som konsekvens af ophævelsen af mindsterentereglen for fordringer generelt, jf. kursgevinstlovens § 38, stk. 1 og 2, og de foreslåede ændringer af kursgevinstlovens § 14, foreslås det ligeledes, at skattefriheden for indeksregulerede obligationer ophæves. Herved vil der ikke skattemæssigt være forskel på indekserede fordringer og andre fordringer, idet forslaget indebærer, at såvel indeksopskrivningen som en eventuel kursgevinst bliver undergivet beskatning.


Det taler for, at indekserede fordringer også i relation til virksomhedsordningen behandles på samme måde som andre fordringer, således at forbuddet mod, at indekserede obligationer kan indgå i virksomhedsordningen, ophæves.


3.12.3. Forslagets indhold


Det foreslås, at forbuddet mod, at indekserede obligationer kan indgå i virksomhedsordningen, ophæves, således at indekserede obligationer i relation til virksomhedsordningen behandles på samme måde som andre fordringer.


Forslaget indebærer, at indekserede obligationer kan indgå i virksomhedsordningen, hvis fordringen ikke er uforrentet, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 1. pkt., eller beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2, 2. pkt.


3.13. Justering af reglerne om kommunernes medfinansiering af nedslaget som følge af det skrå skatteloft


3.13.1. Gældende ret


Siden 1994 har kommunerne haft et økonomisk medansvar for de indtægtstab, de indirekte påfører staten, ved at kommuneskatteforhøjelser medfører et statsligt provenutab på topskatten via det skrå skatteloft.


I forbindelse med kommunalreformen og finansieringsreformen i 2007 blev medfinansieringsordningen »nulstillet«.


Af lov nr. 498 af 6. juli 2006 om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft fremgår, at kommunerne afregner et beløb til staten, som svarer til den andel af nedslaget som følge af det skrå skatteloft, der skyldes, at kommunen siden 2007 har sat skatten op.


Beløbet opgøres ved at gange kommunens skønnede indkomstgrundlag for topskatten med den mindste af følgende to størrelser:


- Det antal procentpoint, hvormed den kommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger den kommunale udskrivningsprocent for 2007.

- Det antal procentpoint, hvormed den kommunale udskrivningsprocent for det pågældende år overstiger den størrelse, den kommunale udskrivningsprocent højst kan have for det pågældende indkomstår, uden at skatteloftet finder anvendelse.



I 2008 og 2009 har kommunerne afregnet hhv. 155,4 mio. kr. og 111,5 mio. kr. til staten, jf. finanslovens § 15.91.19. For 2010 skønnes kommunernes medfinansiering at udgøre ca. 152 mio. kr.


3.13.2. Forslagets formål og baggrund


Det er ikke hensigten, at den kommunale medfinansiering af skatteloftsnedslaget skal udvides til også at omfatte det nu foreslåede særlige nedslag i den beregnede topskat af positiv nettokapitalindkomst.


3.13.3. Lovforslaget


Det foreslås derfor, at den kommunale medfinansiering af det skrå skatteloft ligesom i dag alene kommer til at omfatte en andel af skatteloftsnedslaget, der gives i henhold til personskattelovens skatteloft på 51,5 pct.


Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 13 (forslaget til ændring af lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft).


3.14. Ikrafttrædelse


Det foreslås, at de ændrede regler vedrørende beskatning af fordringer, gæld og finansielle kontrakter tillægges virkning for fordringer, gæld og finansielle kontrakter erhvervet henholdsvis påtaget den 27. januar 2010 eller senere. Eksisterende beholdninger af fordringer og finansielle kontrakter samt allerede optaget gæld berøres således ikke af de foreslåede regler.


Det indebærer først og fremmest, at investorer, der inden dagen for fremsættelsen af lovforslaget har erhvervet blåstemplede obligationer med en forventning om, at kursgevinsten ville være skattefri, ikke rammes af ændringen af reglerne.


Omvendt indtræder de lempelser, der følger af forslaget, også først med virkning for fordringer, og gæld, der erhverves fra dagen for fremsættelsen af lovforslaget. Dermed vil der eksempelvis først kunne opnås fradrag for tab på fordringer i danske kroner for fordringer, erhvervet den 27. januar 2010 eller senere.


Nedsættelsen af den højeste beskatning af positiv kapitalindkomst, jf. lovforslagets § 9, foreslås tillagt virkning fra indkomståret 2010, idet lempelserne indfases gradvis over 5 år, således at beskatningen i 2014 udgør 42 pct. Ligeledes foreslås det, at udbredelsen af den eksisterende bagatelgrænse for fordringer og gæld i fremmed valuta til også at gælde fordringer i danske kroner samt forhøjelsen af bagatelgrænsen fra 1.000 kr. til 2.000 kr. tillægges virkning fra indkomståret 2010.


Reglen om, at tabsfradraget gøres betinget af, at SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen af fordringerne, foreslås alene at gælde for fordringer erhvervet efter den 1. januar 2011. Dette hænger sammen med, at det er fra kalenderåret 2011 de nye indberetningsregler om handler med obligationer foreslås at have virkning, jf. pkt. 3.9. I det omfang købene indberettes efter disse regler, vil SKAT således få de oplysninger om købene, som kan sikre muligheden for fradrag for eventuelle tab.


For så vidt angår ikrafttrædelsen af de foreslåede regler om ændring af indberetningspligterne vedrørende obligationer, henvises til pkt. 3.9.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 19.


4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige


Indførelse af generel beskatning af gevinster og tab på fordringer medfører et merprovenu. Da der er tale om en EU-sag, er den omfattet af skattestoppets undtagelser, så længe provenuet ubeskåret anvendes på skattelettelser.


Ophævelsen af mindsterenten skærper beskatningen af personer, der ejer obligationer erhvervet for frie midler. Det taler for at anvende provenuet på lempelser, der kompenserer disse. Således anvendes en del af merprovenuet på at nedsætte den maksimale højeste skattesats for kapitalindkomst fra i dag 51,5 pct. til 42 pct. fra 2014. Yderligere berøres den obligationsejer, der ikke betalte topskat af positiv nettokapitalindkomst før Forårspakke 2.0., typisk ikke af tiltaget. Det sker ved at udbrede den eksisterende bagatelgrænse for gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta til også at gælde fordringer i danske kroner og øge beløbet til 2.000 kr.


Samlet set er forslaget fuldt finansieret på sigt. Den varige virkning skønnes at udgøre ca. 40 mio. kr. målt efter tilbageløb fra indirekte afgifter, jf. nedenfor.


 
Provenuvirkninger af lovforslaget
Mio. kr. 2010-niveau
Varig
virkning
Indkomstår
Fuldt
indfaset
  
2010
2011
2012
2013
2014
 
Merprovenu i alt
50
-40
-60
-150
-230
-290
130
Heraf
       
- Provenu fra ophævelsen af mindsterente
530
20
80
160
200
250
600
- Nedsættelse af den maksimale skattesats
-440
-40
-100
-220
-330
-430
-460
- Udvidelse og forøgelse af bagatelgrænsen
-30
-20
-50
-90
-100
-110
-10
Provenuvirkning på andre konti
-10
10
20
40
60
70
-30
Provenu efter tilbageløb
40
-30
-50
-110
-170
-220
100
        


De 40 mio. kr. dækker over et merprovenu på ca. 50 mio. kr. i umiddelbar virkning. Hertil skal så fradrages ca. 10 mio. kr. som følge af, at skærpelsen reducerer det private forbrug og dermed det offentliges indtægter fra moms og afgifter.


Da der ikke foreligger oplysninger om omfanget af hidtil ubeskattede kursgevinster, er provenuvirkningen generelt set behæftet med stor usikkerhed. I beregningerne forudsættes kursgevinsternes andel af den effektive forrentning gennemsnitligt at udgøre 20 pct. - det svarer til Skattekommissionens forudsætninger, jf. også nedenfor. Udgør kursgevinsternes andel af den effektive forrentning i stedet 18 pct., vil forslaget være provenuneutralt. De 40 mio. kr. vurderes derfor at falde indefor den usikkerhed, der generelt set er forbundet med forslaget, hvorfor . Med baggrund heri vurderes den varige virkning af forslaget stort set vurderes at være provenuneutralt.


På kort og mellemlangt sigt indebærer forslaget en vis underfinansiering. Det skyldes, at at privates eksisterende beholdning af blåstemplede fordringer beskattes efter gældende regler.skattepligten ikke omfatter privates eksisterende beholdning af blåstemplede fordringer, der beskattes efter de hidtil gældende regler. Dermed beskyttes privates eksisterende dispositioner, idet investorer, der har handlet i tillid til gældende regler, ikke rammes. De nye regler har således alene virkning for fordringer, der erhverves efter offentliggørelsen af forslaget. Det leder til, at privates samlede beholdning af obligationer kun gradvist overgår på nye regler, hvorfor merprovenuet fra ophævelsen af skattefritagelsen er større på længere sigt. Endvidere vil bagatelgrænsen særligt på kort sigt reducere merprovenuet fra ophævelsen af skattefritagelsen for gevinster omfattet af mindsterentereglen. For at reducere det kortsigtede mindreprovenu indfases reduktionen af den maksimale beskatning af kapitalindkomst derfor gradvist over fem år. Som allerede angivet, er der stor usikkerhed forbundet med vurderingen af provenuvirkningerne de enkelte år.


Nedenfor gives en uddybende provenuvurdering af de enkelte elementer.


4.1. Ophævelse af skattefritagelsen for gevinst på blåstemplede fordringer og indførelse af fradrag for tab


Ophævelsen af skattefritagelsen for gevinst på blåstemplede fordringer og indførelse af fradrag for tab (ophævelsen af mindsterentereglen) medfører et merprovenu. Det skyldes, at fordringer typisk stiftes med en forventet kursgevinst.


Mindsterentereglerne skønnes at berøre afkastet af en samlet formuebeholdning på godt 160 mia. kr. i 2010. Skønnet er foretaget på baggrund af oplysninger om indberetningen af personers beholdning af investeringsforeningsbeviser til SKAT - købt for frie midler - samt et skøn for privates direkte obligationsinvesteringer ligeledes købt for frie midler. Skønnet for privates direkte investeringer baserer sig på oplysninger om husholdningernes (lønmodtageres og personligt privat ejede virksomheders) beholdning af fastforrentede obligationer udstedt i danske kroner samt en antagelse om, at 10 pct. af denne beholdning stammer fra private individuelle depoter vedrørende pensionsordninger. Husholdningernes beholdning af unoterede fordringer - herunder pantebreve - indgår således ikke i skønnet. Der er derfor tale om et underkantsskøn.


TiltagetForslaget skønnes at lede til et varigt merprovenu på godt 0,5 mia. kr. årligt. Provenuvurderingen er foretaget givet forventningerne til det fremtidige renteniveau (Økonomisk redegørelse december 09 samt regeringens 2015-fremskrivning) og nedsættelsen af den maksimale beskatning af kapitalindkomst til 42 pct., jf. nedenfor.


Den effektive gennemsnitlige beskatning af fremtidige skattepligtige kursgevinster fastlægges endvidere på baggrund af fordelingen af privates direkte investeringer i obligationer i 2007.


Provenuberegningen forudsætter endvidere, at den skattefrie kursgevinst gennemsnitligt udgør 20 pct. af det samlede afkast. Det svarer til Skattekommissionens vurdering. Skattekommissionens vurdering er baseret på fordelingen af privates direkte investeringer i obligationer i 2008 med hensyn til kuponrente og løbetid. Estimatet svarer endvidere til det gennemsnitlige niveau fra 2001 til 2008 for den skattefrie kursgevinsts andel af den såkaldte minimumsudlodning i en række obligationsbaserede investeringsforeninger, der retter sig mod privates frie midler.


Merprovenuet fra ophævelsen af skattefritagelsen for gevinster og tab på fordringer omfattet af mindsterentereglen er endvidere opgjort under hensyn til at indførsel af skattepligt for kursgevinster (og fradrag for tab) som konsekvens har, at der må indføres inklusive indførelse af fradrag for handelsomkostninger. Dette sikrer, at alene investors nettogevinst beskattes, og ligger på line med reglerne for beskatning af aktieavancer, beskatning af pensionsafkast og kursgevinster, der ikke er omfattet af mindsterentereglen. Skønnet for handelsomkostningerne baseres på oplysninger fra Værdipapircentralen.


Ligeledes er provenuet opgjort indklusive den foreslåede overgangsordning for den eksisterende beholdning. Skønnet for handelsomkostningerne baseres på oplysninger fra Værdipapircentralen. Der medfører, at den eksisterende beholdning først overgår på nye regler, efter at papierne er blevet handlet. Ved udregning af overgangsordningens provenumæssige konsekvenser forudsættes private at holde den eksisterende beholdning til udløb. Det reducerer det kortsigtede merprovenu. Vurderingen af løbetiden for den eksisterende beholdning baserer sig på løbetiden for privates beholdning sommeren 2008 og implicerer, at 70 pct. af den eksisterende beholdning er udløbet og erstattet af papirer, der beskattes efter beholdningen overgår på nye regler i løbet af 9 år.


Den generelle skattepligt for kursgevinster indføres efter FIFO-princippet for fordringer inden for samme fondskode eller udstedt på samme vilkår, det vil blandt andet sige samme kuponrente, løbetid og udløbsår, jf. pkt. 3.4. Dermed fremrykkes beskatningen af afkastet fra privates direkte og indirekte investeringer i ikke-blåstemplede obligationer, dvs. sorte og fremmedmøntede obligationer, der i dag beskattes efter den såkaldte gennemsnitsmetode. Det skyldes, at gennemsnitsmetoden generelt set i dag anvendes ved opgørelse af kursgevinster for disse papirer, og at denne metode generelt set vil lede til en højere anskaffelsessum end FIFO-princippet.


På baggrund af oplysninger fra Nationalbanken samt indberetninger fra SKAT anslås privates beholdning af sådanne papirer erhvervet for frie midler maksimalt at udgøre 17 mia. kr. Forrentes papirerne med 5,75 pct. - svarende til det forventede renteniveau, bliver det effektive afkast fra disse papirer knap 1 mia. kr. Overgangen til FIFO vurderes potentielt at kunne øge nutidsværdien af de skattepligtige kursgevinster med godt 4 pct. for 20-årige stående obligationer. Det forudsætter dog, at der igennem en længere periode (10 år) investeres i samme obligationsserie samt, at obligationer derefter løbende realiseres. Således vil effekten i langt de fleste tilfælde være væsentligt mindre - snarere 1 pct. af det samlede afkast, hvormed den skattepligtige indkomst maksimalt stiger med 10 mio. kr. Med en gennemsnitlig marginal skat på knap 40 pct. bliver den varige effekt knap 54 mio. kr. På denne baggrund skønnes effekten af overgangen til FIFO-princippet at ligge indenfor den usikkerhed, der er i øvrigt forbundet med beregningerne, hvorfor effekten ikke eksplicit indgår i den samlede provenuvurdering.


Skattefriheden for kursgevinster på blåstemplede fordringer har hidtil medført en række særregler, der nu kan ophæves.


Selskaber har i dag ikke mulighed for at fradrag tab på visse typer af gæld, hvor den modstående kreditor kan være skattefri af den modstående gevinst. Med ophævelsen af mindsterentereglen og skattefriheden for kursgevinster kan fradragsbegrænsningsreglerne for selskabers tab på gæld ophæves, idet den modsvarende gevinst på fordringen under alle omstændigheder beskattes, jf. pkt. 3.3. Tiltaget vurderes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, idet fradragsbegrænsningen i det væsentligste vurderes at have afholdt selskaberne fra at optage denne form for lån.


Generelt set giver skattelovgivningen mulighed for at overdrage aktiver i en personligt ejet virksomhed, hvorpå gevinster er skattepligtige, til børn eller medarbejdere m.v., uden at det udløser beskatning af eventuelle urealiserede gevinster (succession). Derfor foreslås successionsreglerne udvidet til at omfatte den generelle skattepligt for alle fordringer, jf. pkt. 3.10. De fordringer, som private har erhvervet for frie midler, har generelt forholdsvis kort løbetid. Det begrænser effekten af adgangen til succession, idet gevinsten under alle omstændigheder realiseres og falder til beskatning ved udløb af fordringen. Endvidere ændres situationen ikke i forhold til i dag, hvor overdragelsen af blåstemplede fordringer heller ikke udløser skat, fordi kursgevinsten ikke er skattepligtig. Dermed vurderes effekten af dette at være indeholdt i den generelle usikkerhed, der er forbundet med forslaget.


Harmoniseringen af reglerne for fordringer i fremmed valuta og danske kroner har som afledt konsekvens, at gevinster og tab på strukturerede produkter i fremmed valuta fremover lagerbeskattes, jf. pkt. 3.6. Det vil alt andet lige fremrykke beskatningen og dermed lede til et offentligt merprovenu. Der foreligger ikke skøn for privates beholdning af strukturerede produkter i fremmed valuta for frie midler. Tiltaget skønnes imidlertid maksimalt at give anledning til et merprovenu på i størrelsesordnen 65 mio. kr. varigt, hvorfor det falder indenfor den usikkerhed, som provenuskønnet generelt set er forbundet med.


Under de nuværende regler kan de såkaldte indeksobligationer ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre de er omfattet af reglerne for finansielle kontrakter og dermed lagerbeskattes. Med nærværende forslag forsvinder begrebet i skattemæssig forstand. Det forslås på denne baggrund at tillade, at indeksobligationer indgår i virksomhedsordningen - det svarer til reglerne for lavt forrentede obligationer, jf. pkt. 3.12. Den fordel, der kan opnås ved at have en indekseret fordring i virksomhedsordningen, beror alene på muligheden for at udskyde realisationen af en given kursgevinst samt størrelsen af denne i forhold til det generelle renteniveau. Da der allerede i dag er mulighed for at have lavt forrentede obligationer i virksomhedsordningen med en deraf følgende relativ stor kursgevinst, vurderes forslaget ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.


Indførelsen af et generelt tabsfradrag på fordringer har som afledt konsekvens, at der også indføres fradrag for tab på investeringsforeningsbeviser i alle ikke-aktiebaserede foreninger, dvs. i udloddende obligationsbaserede og blandede foreninger. Samtidig ændres kategoriseringen af investeringsforeninger, jf. pkt. 3.7. I dag beskattes gevinster på blandede investeringsbeviser som kapitalindkomst. Fremover vil en del af disse gevinster i stedet blive beskattet som aktieindkomst.


Ændringerne vedrørende den del af husholdningernes investeringer, der i dag er investeret i obligationsbaserede foreninger, er indeholdt i provenuvurderingen.


Derimod indgår effekten af indførelse af et tabsfradrag på den del af de blandede investeringsforeningsbeviser, der ikke dækker over indirekte investeringer i blåstemplede obligationer, ikke i provenuskønnet. Husholdningerne har imidlertid alene investeret ca. 0,6 mia. kr. i såkaldt blandede investeringsforeninger for frie midler. Heraf dækker ca. 12 pct. gennemsnitligt over investeringer i aktier, 39 pct. dækker over obligationer, mens 37 pct. dækker over investeringer i andre investeringsforeninger, jf. oplysninger fra National Banken. På trods af den aktuelle situation med store urealiserede aktietab, skønnes tiltaget på baggrund heraf maksimalt at lede til et umiddelbart kortsigtet provenutab på 8 mio. kr. Den varige effekt af indførelse af tabsfradrag er ligeledes meget begrænset, og falder indenfor den generelle usikkerhed ved provenuvurderingen.


Endvidere skønnes den ændrede kategorisering af investeringsforeningerne at trække i modsat retning og lede til et minimalt merprovenu. Af hensyn til, at private investorer ikke skal kunne opnå et ikke-kildeartsbegrænset tabsfradrag på aktieinvesteringer via investeringsforeninger, skal gevinster og tab på beviser fra investeringsforeninger, der hovedsagligt investerer i aktier, fremover beskattes som aktieindkomst. Omvendt taler forskellen mellem den laveste beskatning af positiv nettokapitalindkomst (gennemsnitligt 37,3 pct.), der overstiger den lavste beskatning af aktieindkomst (27 pct.) for, at beskatte gevinster og tab på beviser i investeringsforeninger, der hovedsagligt investerer i obligationer, som kapitalindkomst.


På baggrund af disse to hensyn udformes reglerne, så det afgørende bliver, hvad investeringsforeningen hovedsagligt investerer i. Aktiebaserede investeringsforeninger defineres som investeringsforeninger, hvor 50 pct. eller mere af aktivmassen anbringes i aktier m.v. (bortset fra § 19-aktier og beviser i obligationsbaserede foreninger). Gevinster og tab på beviser fra aktiebaserede investeringsforeninger beskattes som aktieindkomst, og tabet er kildeartsbegrænset. Obligationsbaserede foreninger defineres som foreninger, hvor mindre end 50 pct. af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 og investeringsforeningsbeviser omfattet af nærværende bestemmelse. Gevinst og tab på beviser i obligationsbaserede foreninger beskattes som kapitalindkomst med fuldt tabsfradrag.


Endvidere skønnes den ændrede kategorisering af investeringsforeningerne at trække i modsat retning og lede til et minimalt merprovenu. II det omfang den ændrede kategorisering leder til, at gevinster på investeringsforeningsbeviset går fra i dag at blive beskattet som kapitalindkomst til fremover at blive beskattet som aktieindkomst, skyldes det, at investeringsforeningsbeviset primært dækker over aktieinvesteringer. I dag er investeringer i aktier via blandede investeringsforeninger alene en fordel for personer, der har negativ nettokapitalindkomst og samtidig har aktieindkomst over progressionsgrænsen. Derfor må det forventes, at det netop er denne type af investorer, der har investeret i aktier via sådanne foreninger. For sådanne investorer vil den ændrede kategorisering indebære en skærpelse og dermed medføre et merprovenu. Det er ikke muligt at vurdere, hvor stor en andel af de blandede foreninger, der vil blive berørt af dette. Det vurderes dog at være en meget begrænset andel. Merprovenuet vurderes således også at være meget begrænset.


4.2. Nedsættelse af den maksimale beskatning af kapitalindkomst


Den maksimale beskatning af kapitalindkomst (det skrå skatteloft for kapitalindkomst) nedsættes til 42 pct. fra indkomståret 2010 til 2014 Satsen bliver således herefter 49,5 pct. i 2010, 47,5 pct. i 2011, 45,5 pct. i 2012, 43,5 pct. i 2013 og 42 pct. fra 2014, jf. også pkt. 3.2.


Reduktionen af den maksimale beskatning af kapitalindkomst indebærer et umiddelbart mindreprovenu på ca. 40 mio. kr. i 2010 stigende til ca. 430 mio. kr. i 2014 - målt i 2010-niveau. Ved udregningen af den fremadrettede provenuvirkning tages højde for, at grundlaget for den positive nettokapitalindkomst målt i procent af BNP forventes at stige frem mod 2016. Det skyldes, at renten forventes at stige fra 3,4 pct. i 2010 til 5,75 pct. på sigt svarende til regeringens 2015-fremskrivning.


Forventningerne om et stigende renteniveau medfører, at den varige virkning af skattelettelserne udgør omtrent det dobbelte af den umiddelbare virkning - målt i forhold til 2010 grundlaget. Det modsvares af, at den varige virkning af merprovenuet fra ophævelsen af mindsterenten også baseres på et renteniveau på 5,75 pct. p.a. Tilsvarende er resultaterne ikke følsomme over for ændrede forudsætninger om den fremtidige udvikling i formuesammensætning og -niveau, idet der overvejende blot vil være tale om skalering af både lempelser og stramninger i den foreslåede provenuneutrale omlægning.


4.3. Udbredelse og forhøjelse af den eksisterende bagatelgrænse


For at kompensere obligationsejere med små beholdninger udbredes den eksisterende bagatelgrænse for kursgevinster/-tab på fordringer og gæld i fremmed valuta til også at gælde fordringer i danske kroner, og grænsen forhøjes fra 1.000 kr. til 2.000 kr. Det skal understreges, at der er tale om en bagatel- og ikke en bundgrænse. Overstiger den samlede nettogevinst/-tab bagatelgrænsen, er hele nettobeløbet skattepligtigt.


Bagatelgrænsen vil reducere den umiddelbare provenuvirkning af ophævelsen af mindsterenten, idet en mindre del af de fremtidige skattepligtige kursgevinster vil komme til beskatning. Ud fra oplysninger om privates typiske og gennemsnitlige beholdninger af direkte investeringer i obligationer i 2007 samt givet overgangsordningen for den eksisterende beholdning, vurderes bagatelgrænsen at reducere de skattepligtige kursgevinster i 2010 med 100 pct. af det ellers skattepligtige grundlag. På sigt forudsættes bagatelgrænsens betydning reduceret i takt med den generelle vækst i BNP, idet den ikke indekseres. På denne baggrund vurderes den varige virkning af bagatelgrænsen at være 30 mio. kr.


4.4. Skatteudgifter


Lovforslaget indebærer ændringer i skatteudgifterne i forbindelse med beskatningen af kapitalindkomst. Normen for beskatningen af kapitalindkomst har siden 1996 været de generelt gældende bestemmelser i det danske skattesystem med en separat beskatning af person- og kapitalindkomst, jf. Skatteudgifter i Danmark, oktober 1996. Derfor medfører ændringerne i satserne for positiv kapitalindkomst ikke ændrede skatteudgifter eller overbeskatning.


For kapitalgevinster har normen været, at gevinster skulle inddrages fuldt ud i den generelle kapitalbeskatning. Lovforslaget indebærer, at en større andel af de - hidtil - skattefrie kursgevinster kommer til beskatning, idet den andel, der ikke falder ind under bagatelgrænsen, fremover vil blive beskattet. Effekten af dette vurderes samlet set at være en reduktion af skatteudgifterne på ca. 0,5 mia. kr. Beløbet dækker over effekten af ophævelsen af mindsterentereglen, der langt overstiger effekten af udvidelsen og forøgelsen af bagatelgrænsen, jf. nedenfor.


Ophævelsen af mindsterenten og indførelse af generel beskatning af tab og gevinst på fordringer medfører, således at skatteudgiften i forbindelse med fritagelsen for beskatning af forventede kursgevinster reduceres med i alt 530 mio. kr. Heri er medregnet effekten af overgangsordningen for privates eksisterende beholdning af blåstemplede fordringer for frie midler.


Samtidig udbredes og forøges en eksisterende bagatelgrænse til også at gælde kursgevinster og tab på danske obligationer. Med udvidelsen og forhøjelsen af bagatelgrænsen udgør denne skatteudgift nu godt 30 mio. kr. målt på den varige virkning.


4.5. Finanslovseffekt


I finansåret 2010 skønnes forslaget som umiddelbar virkning at medføre et provenutab i størrelsesordenen 10 mio. kr. vedrørende personer, der får ændret deres forskudsregistrering i 2010. De resterende ca. 30 mio. kr. vedrørende indkomståret 2010 vil fremkomme i finansåret 2011 sammen med provenutabet på ca. 60 mio. kr. vedrørende indkomståret 2011, således at der i finansåret 2011 samlet bliver tale om et provenutab på ca. 90 mio. kr. før virkningen af tilbageløb.


4.6. Effekten for kommunerne


For indkomståret 2010 skønnes lovforslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser for kommunerne. I 2011 vil forslaget medføre et årligt merprovenu for kommunerne på op mod 20 mio. kr. Dette beløb vil være stigende fremadrettet.


Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.


4.7. De fordelingsmæssige konsekvenser af forslaget


Der foreligger ikke datagrundlag for hidtil ikke beskattede kursgevinster. Det datasæt, der normalt anvendes ved vurderingen af fordelingseffekter (den såkaldte lovmodel), indeholder derfor heller ikke registreringer af hidtil skattefrie kursgevinster, ligesom datasættet heller ikke indeholder oplysninger om obligationsbeholdninger. Dermed kan lovmodellen ikke umiddelbart anvendes ved evalueringen af de fordelingsmæssige effekter af det samlede lovforslag.


Af denne grund fokuseres nedenfor alene på en række typeeksempler. Typeeksemplerne er konstrueret med udgangspunkt i SKATs oplysninger om personers beholdninger af obligationer investeret for frie midler. Obligationerne kan i princippet være sortstemplede eller fremmedmøntede. Den skattemæssige særbehandling af hidtil blåstemplede obligationer tilsiger imidlertid, at husholdningerne stort set ikke ikke burde investerer i sortstemplede obligationer. Endvidere viser tal fra Danmarks Statistik, at private kun i meget ringe grad har investeret direkte i fremmedmøntede obligationer. Investeringer i fremmedmøntede obligationer foretages derimod hovedsagligt via investeringsforeninger. På denne baggrund kan effekterne af ophævelsen af mindsterenten illustreres med udgangspunkt i de ovennævnte oplysninger fra SKAT.


Inddelingen af obligationsejerne på hhv. topskatteydere og ikke-topskatteydere nedenfor er foretaget på baggrund af »topskattegrænsen« i 2011 - tilbageregnet til hhv. 2006, 07 og 08 med udviklingen i lønstigningstakten for en funktionær i perioden. Endvidere er der taget hensyn til det nye bundfradrag i topskattebeskatningen af positiv nettokapitalindkomst på 40.000 kr. (80.000 kr. for ægtepar), som indføres med Forårspakke 2.0.


Obligationsindehavere med positiv nettokapitalindkomst, der i daginden Forårspakke 2.0, betalter laveste skattesats


Obligationsejere med lave indkomster har gennemsnitligt en anslået årlig kursgevinst på 1.995 kr. Dette beløb ligger indenfor den foreslåede bagatelgrænse på 2.000 kr., hvorfor kursgevinsten også efter det samlede tiltag vil være skattefri.


Gennemsnittet er præget af nogle enkelte store beholdninger, og den typiske obligationsejer indenfor gruppen af obligationsejere, der ikke betalte topskat af kapitalindkomst inden Forårspakke 2.0, har således væsentlig lavere gevinster. For den typiske skatteyder vil der dermed være god plads under bagatelgrænsen på 2.000 kr.


Gevinster på den eksisterende beholdning er under alle omstændigheder skattefri.


Obligationsindehavere, der i dag har negativ nettokapitalindkomst


Obligationsejere med negativ nettokapitalindkomst har gennemsnitligt en kursgevinst på godt 1.000 kr. pr. person - hvorfor de typisk også kompenseres af bagatelgrænsen.


Obligationsindehavere, der fremover betaler topskat af kuponrenterne


Topskatteyderne har langt de største beholdninger og rammes derfor umiddelbart forholdsvis hårdt af ophævelsen af mindsterenten. En person, der også efter Forårspakke 2.0. betaler topskat af positiv nettokapitalindkomst, har således gennemsnitlig en kursgevinst på knap 8.700 kr.


Dette beløb ligger over bagatelgrænsen på 2.000 kr., hvorfor hele den skattefri kursgevinst beskattes. Ved en topskattesats på 42 pct. giver dette anledning til en skattestigning på godt 3.600 kr.


Skatteyderen kompenseres imidlertid næsten fuldt ud af satsnedsættelsen fra 51,5 til 42 pct. på kuponrenterne. Den gennemsnitlige skat på renter og kursgevinster under ét er i dag på dette niveau og ændres derfor stort set ikke.


Obligationsindehavere, der løftes ud af topskatten med Forårspakke 2.0


Med Forårspakke 2.0. indføres et bundfradrag på 40.000 kr. (80.000 kr. for ægtepar) for indregning af positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget. Dermed løftes en række personer ud af topskatten af deres positive nettokapitalin dkomst.


Gruppen af obligationsejere, der løftes ud af topskatten, har i gennemsnit en kursgevinst på godt 3.600 kr. Da den overstiger bagatelgrænsen, beskattes hele beløbet.


Gruppen vil ikke betale topskat af deres positive nettokapitalindkomst efter Forårspakke 2.0 og får dermed ikke andel i den kompenserende satsnedsættelse.


Til gengæld har gruppen gennemsnitligt opnået en kraftig reduktion af beskatningen af kuponrenterne som led i Forårspakke 2.0. Er beskatningen af renterne blevet nedsat fra 59,7 pct. til 37,3 pct., er der opnået en gennemsnitlig skattelettelse på knap 1.800 900 kr. pr. person.


5. Administrative konsekvenser for det offentlige


De administrative engangsomkostninger for det offentlige skønnes til ca. 52 mio. kr., jf. nedenstående tabel.


  
Systemændringer mv.
46,9 - 56,1 mio. kr.
Information om reglerne
1 mio. kr.
I alt
47,9 - 57,1
  


Ud over udgifter til engangsomkostninger skønnes der at være årlige driftsomkostninger på ca. 3,0 mio. kr.


6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet


Erhvervsdrivende i virksomhedsordningen, som placerer deres overskudslikviditet i blåstemplede obligationer, vil fremover få øget deres skattegrundlag som følge af bortfaldet af de skattefrie kursgevinster. Omvendt vil erhvervsdrivende, som betaler topskat af positiv nettokapitalindkomst, få reduceret beskatningen af det beregnede kapitalafkast fra virksomhedsordningen som følge af nedsættelsen af det skrå skatteloft for kapitalindkomst.


7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet


Forslaget indebærer en udvidelse af indberetningspligterne for den finansielle sektor. Der sker med forslaget en udvidelse af de oplysninger, som skal indberettes om obligationsbeholdninger ultimo året og ved indfrielser, og der indføres indberetningspligt vedrørende køb og salg af fordringer. Da der er tale om professionelle aktører med en høj grad af digitalisering, forventes dette hovedsageligt at udmønte sig i nogle omstillingsomkostninger. De løbende byrder må forventes at blive mindre.


Selvstændigt erhvervsdrivende berøres også af forslaget om ophævelse af mindsterenten, idet de skal selvangive gevinster og tab på fordringer, som efter de hidtil gældende regler er skattefri efter mindsterentereglen. De foreslåede udvidelser af indberetningerne vedrørende fordringer fra depotførere og fondshandlere vil dog også i relation til de selvstændigt erhvervsdrivende kunne øge SKATs muligheder for servicering. Der henvises i denne forbindelse til pkt. 8 om de administrative konsekvenser for borgerne. Det bemærkes dog, at selvstændigt erhvervsdrivende ikke modtager en fortrykt årsopgørelse. Dermed vil de ikke kunne få fortrykt gevinster og tab på årsopgørelsen.


Forslaget vil ved fremsættelsen blive sendt i høring i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR).


8. Administrative konsekvenser for borgerne


Umiddelbart fører lovforslaget til, at byrderne for obligationsejerne øges, idet de skal selvangive gevinster og tab på fordringer, som efter de hidtil gældende regler er skattefri efter mindsterentereglen. Dette søges dog imødegået i første række med øget service fra SKATs side.


Der sigtes endvidere mod at etablere et system til automatisk beregning og fortryk af gevinster og tab på obligationer, der vil reducere de administrative byrder for borgerne.


For sortstemplede fordringer og fordringer i fremmed valuta vil et sådant beregningssystem indebære en administrativ lettelse for borgerne. I dag skal obligationsejeren selv opgøre gevinster på sortstemplede obligationer samt gevinster og tab på fordringer i fremmed valuta. Disse gevinster og tab skal herefter selvangives. I det omfang SKAT har de nødvendige oplysninger til beregning og kan fortrykke gevinst og tab på sådanne fordringer, vil obligationsejerens ikke længere skulle beregne og selvangive sådanne gevinster og tab.


For blåstemplede obligationer vil beregningssystemet føre til, at byrderne ved selvangivelse som følge af indførelse af skattepligt og fradragsret stort set kan elimineres i forbindelse med de obligationer, som SKAT vil være i stand til at beregne gevinster og tab på og fortrykke disse gevinster og tab. Beregningssystemet vil således ofte sikre, at gevinst og tab beregnes automatisk, og at de obligationsejere, som modtager en fortrykt årsopgørelse, vil få fortrykt gevinster og tab på denne. Obligationsejeren skal dog være opmærksom på, om SKAT har alle de relevante oplysninger og eventuelt supplere SKATs oplysninger. Desuden vil der være tilfælde, hvor vedkommende selv skal foretage beregningen. Men det er også tanken, at dette vil blive understøttet af SKAT.


Endelig vil SKATs muligheder for servicering af alle obligationsejerne blive forbedret for de obligationsejere, SKAT ikke automatisk kan beregne eller fortrykke gevinst og tab for. Herunder vil serviceringen kunne gøres mere målrettet.


Et sådant beregningssystem vil dog først kunne være udviklet for senere år end det år, hvor lovforslaget træder i kraft. Også for fordringer erhvervet før, at beregningssystemet er sat i drift, vil beregningssystemet dog kunne reducere byrderne for obligationsejerne. For fordringer erhvervet fra og med kalenderåret 2011, og som sælges eller indfries i år, for hvilke beregningssystemet kan beregne gevinst og tab, vil de oplysninger, som er indberettet efter de foreslåede nye indberetningsregler, kunne bruges til at beregne gevinster og tab. For tidligere erhvervede fordringer vil den skattepligtige bl.a. via TastSelv på SKATs hjemmeside kunne oplyse om erhvervelserne. SKAT vil herefter ved senere salg eller indfrielser kunne foretage automatiske beregninger, hvis SKAT modtager indberetning om salgene eller indfrielserne.


Efter forslaget skal obligationsejerne, for at sikre sig fradragsret for eventuelle tab, sikre sig, at SKAT har oplysninger om erhvervelserne. De foreslåede indberetninger om køb af fordringer vil dog reducere de administrative byrder forbundet med dette, idet købsoplysninger indberettet af fondshandlerne efter forslaget kan sikre fradragsretten. Obligationsejerne skal således blot holde øje med, om købsoplysningerne indberettes og oplyse om eventuelle erhvervelser, som ikke indberettes.


9. Miljømæssige konsekvenser


Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.


10. Forholdet til EU-retten


I dag beskattes personers gevinst og tab på fordringer i danske kroner ikke, hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta er derimod skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget, hvis årets nettogevinster overstiger 1.000 kr., jf. kursgevinstlovens § 16.


Regeringen har den 29. oktober 2009 modtaget en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen, hvori det anføres, at den eksisterende forskelsbehandling af fordringer i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta potentielt er i strid med reglerne om kapitalens fri bevægelighed, jf. art. 63 TEUF (tidligere art. 56 TEF) og de tilsvarende bestemmelser i EØS-aftalen.


Med de foreslåede ændringer af beskatningen af obligationer m.v. sikres overholdelsen af EU-retten. Efter forslaget vil gevinst være skattepligtig og tab fradragsberettiget uanset forrentningen af fordringen og uanset, i hvilken valuta fordringen er udstedt i, hvis årets nettogevinst/-tab overstiger 2.000 kr. Der vil dermed ikke længere være forskel i beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta.


11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.


Lovforslaget har ikke været sendt i ekstern høring. Lovforslaget sendes i høring i forbindelse med fremsættelsen.


 
12. Sammenfattende skema
   
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
På sigt skønnes merprovenuet fra ophævelsen af mindsterenten at overstige udgifterne til de kompenserende skattelettelser. Lovforslaget indebærer således et varigt merprovenu på ca. 40 mio. kr. efter tilbageløb.
Lovforslaget skønnes at medføre et samlet mindre provenu på ca. 40 mio. kr. og ca. 60 mio. kr. før tilbageløb for hhv. indkomstårene 2010 og 2011. I finansåret 2010 skønnes provenutabet at udgøre ca. 10 mio. kr. og i 2011 ca. 90 mio. kr.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen.
De administrative engangsomkostninger for det offentlige skønnes til ca. 52 mio. kr. Ud over udgifter til engangsomkostninger skønnes der at være årlige driftsomkostninger på ca. 3 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervsdrivende i virksomhedsordningen, som betaler topskat af positiv nettokapitalindkomst, vil opnå en skattelettelse som følge af nedsættelsen af den maksimale beskatning af kapitalindkomst.
Erhvervsdrivende i virksomhedsordningen, som placerer deres overskudslikviditet i blåstemplede obligationer, vil fremover få øget deres skattegrundlag som følge af bortfaldet af de skattefrie kursgevinster.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Den finansielle sektor påføres nye byrder i form af øgede indberetninger af obligationer. Selvstændigt erhvervsdrivende påvirkes på samme måde som andre borgere, jf. nedenfor, idet der dog ikke vil ske fortryk af gevinster og tab på årsopgørelsen.
Administrative konsekvenser for borgerne
De udvidede indberetninger om obligationer sikrer, at SKAT bedre kan servicere borgerne, herunder gennem beregning og fortryk af gevinst og tab på obligationer, så borgerne slipper for det.
Borgerne skal for at få fradrag for eventuelle tab sikre sig, at SKAT får oplysninger om erhvervelsen af fordringer, som ikke indberettes af andre. Endvidere skal gevinster og tab på fordringer, som hidtil har været skattefri, beregnes og selvangives, hvis de ikke kan fortrykkes af SKAT.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Med de foreslåede ændringer sikres overholdelsen af EU-retten, idet der ikke længere vil være forskel i beskatningen af fordringer i danske kroner og fremmed valuta.
  


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser


Til § 1

Til nr. 1


Det foreslås, at § 1, stk. 2, der definerer fordringer og gæld i henholdsvis danske kroner og fremmed valuta, ophæves. For så vidt angår gæld videreføres bestemmelsen i kursgevinstlovens § 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.


Til nr. 2, 4, 5 og 28


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3 (ophævelse af kursgevinstlovens §§ 7 og 9).


Til nr. 3


Det foreslås, at fradragsbegrænsningsreglerne i § 7 ophæves som følge af ophævelsen af skattefriheden for fordringer, der opfylder mindsterentereglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget til kursgevinstlovens § 14).


Bestemmelsen om begrænsning af adgangen til fradrag for tab på gæld med indeksering af hovedstol eller restgæld på lån, jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 1, skal hindre, at et selskab kan opnå fradrag på tab på gæld i tilfælde, hvor den modsvarende gevinst på fordringen (i de tilfælde hvor kreditor er en person) som følge af mindsterentereglen ikke er skattepligtig. Reglen er således begrundet i hensynet til en symmetrisk beskatning af henholdsvis låntager og fordringshaver. Dette gælder ligeledes den tilsvarende bestemmelse om tab på gæld, der skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt, jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 2.


Med indførelsen af generel skattepligt for personers gevinst på fordringer bortfalder begrundelsen for at afskære adgangen til fradrag for det modsvarende tab på gælden.


Det foreslås endvidere, at § 7, stk. 3 og 4, ophæves som en konsekvens af ophævelsen af § 7, stk. 2. Bestemmelserne udgør undtagelser til fradragsbegrænsningsreglen i stk. 2, for så vidt angår fradrag for tab på lån og obligationer eller værdipapirer udstedt til finansiering af lån optaget med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.


Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.3.


Til nr. 6


Det foreslås, jf. stk. 1, at mindsterentereglen ophæves, og at der for personer indføres skattepligt af gevinst og adgang til fradrag for tab på fordringer, uanset forrentningen af fordringen og uanset, om der er tale om en fordring i danske kroner eller fremmed valuta.


Endvidere forslås, at skattepligten henholdsvis adgangen til fradrag for tab alene gælder, hvis nettogevinsten eller -tabet sammenlagt med nettogevinster og -tab på gæld i fremmed valuta, jf. § 23, overstiger 2.000 kr.


Forslaget indebærer, at den bagatelgrænse på 1.000 kr., der i dag gælder for fordringer og gæld i fremmed valuta, udbredes til at omfatte fordringer i danske kroner samtidig med, at beløbsgrænsen forhøjes i forhold til i dag.


Tab, der ikke kan fradrages, fordi told- og skatteforvaltningen ikke har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen, jf. de regler, der foreslås indsat i kursgevinstlovens § 15 medregnes ikke under bagatelgrænsen.


Kursgevinstlovens § 17 vedrørende tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift i virksomheden, videreføres, således at sådanne tab i samme omfang som i dag kan fradrages efter statsskattelovens § 6 a.


Adgangen til fradrag for tab på en fordring gælder ikke, hvis renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen ikke er skattepligtig som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 (forslaget om ændring af kursgevinstlovens § 18).


Forslaget til stk. 2, svarer til den gældende § 16, stk. 1, 4.-6. pkt., vedrørende begrænsning i adgangen til fradrag for tab på fordringer i fremmed valuta. Ifølge den gældende bestemmelse kan tab på fordringer i fremmed valuta på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft bestemmende indflydelse, eller tab på fordringer på nærtstående, ikke fradrages.


Forslaget indebærer, at denne undtagelse til adgangen til fradrag for tab videreføres, således at bestemmelsen kommer til også at gælde de tilfælde, hvor der med dette lovforslag indføres adgang til fradrag for tab på fordringer, dvs. også fordringer i danske kroner (sorte og blå), hvor der hidtil ikke har været adgang til fradrag for tab.


Som konsekvens af ophævelsen af mindsterentereglen foreslås endvidere, at § 14, stk. 3, ophæves.


Bestemmelsen har i dag betydning for, om gevinst på fordringen er skattepligtig eller skattefri, idet mindsterentekravet skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor debitor påtager sig forpligtelsen.


En debitors overtagelse af en forpligtelse anses således ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, når fordringens overgang kan gennemføres uden særlig godkendelse fra kreditor. Endvidere anses overtagelse af lån ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, hvis lånet har sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS, og lånet er ydet af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.


Med ophævelsen af skattefritagelsen for blåstemplede fordringer er spørgsmålet ikke, om gevinst på fordringen er skattepligtig eller ej, men hvornår en eventuel gevinst eller et fradrag for tab skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Dette beror herefter på de almindelige principper i § 25 i kursgevinstloven om opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.


Der er endvidere tale om ophævelse af særbestemmelser om beskatning af gevinst og fradrag for tab på fordringer, henholdsvis for fordringer erhvervet for lånte midler, jf. den gældende § 15 i kursgevinstloven, og for fordringer i fremmed valuta, jf. den gældende § 16 i kursgevinstloven.


Denne type fordringer vil efter forslaget være omfattet af den generelle bestemmelse om skattepligt for personers gevinst på fordringer, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 1.


For så vidt angår den gældende § 16, stk. 1, 3. pkt., hvorefter tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke kan fradrages, hvis kravet er i fremmed valuta, forslås bestemmelsen ophævet. Begrundelsen for at afskære fradrag for tab var, at der dermed er ligestilling mellem regreskrav i danske kroner, hvor der efter gældende regler ikke er adgang til fradrag, og regreskrav i fremmed valuta. Med indførelse af fradrag for tab på fordringer i danske kroner, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 1, bortfalder denne forskel og dermed også begrundelsen for bestemmelsen.


For så vidt angår den gældende § 16, stk. 1, 4.-6. pkt., hvorefter adgangen til fradrag begrænses for fordringer på nærtstående mv., foreslås denne bestemmelse videreført og udbredt til også at gælde tilfælde, hvor der med dette lovforslag foreslås indført adgang til fradrag for tab. Der henvises til forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 2 og bemærkningerne hertil.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.


Det foreslås herudover, jf. forslaget til § 15, at personers adgang til fradrag for tab på fordringer optaget til handel på et reguleret marked betinges af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede justeringer af reglerne om indberetning af obligationer, jf. lovforslagets § 11, og indførelsen af fradragsretten for tab på fordringer i danske kroner.


Det forslås i den nye § 15, stk. 1, at fradragsadgangen for tab på fordringer, optaget til handel på et reguleret marked, betinges af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. De oplysninger, der skal indgives om erhvervelsen, er oplysninger om identiteten af fordringerne, den pålydende værdi, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Hvis der er tale om fordringer i fremmed valuta, oplyses den pålydende værdi i den pågældende valuta. Anskaffelsessummen kan oplyses i form af særskilt oplysning om kursværdien og handelsomkostningerne eller som nettobeløbet.


Det foreslås i den nye § 15, stk. 2, udtrykkeligt at angive, at betingelsen for fradrag for tab anses for opfyldt, hvor reglerne om indberetnings- og oplysningspligt er overholdt, og dette uanset om tidsfristen - inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted - ikke er overholdt.


Betingelsen anses således for opfyldt, hvor fondshandleren efter reglen i skattekontrollovens § 10 B har foretaget indberetning om erhvervelsen, eller der er indgået en aftale med en udenlandsk fondshandler efter skattekontrollovens § 11 H, og den udenlandske fondshandler har indberettet om erhvervelsen. Der henvises til lovforslagets § 11, nr. 4, om ændring af skattekontrollovens § 10 B, hvor der indføres indberetningspligt vedrørende køb af fordringer. Disse indberetninger omfatter oplysninger om identiteten af fordringerne, antal eller pålydende værdi af fordringerne, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum. Indberetningspligten kan alene pålægges danske fondshandlere m.v., men efter skattekontrollovens § 11 H kan den skattepligtige indgå en aftale med en udenlandsk fondshandler om, at denne indberetter efter bl.a. skattekontrollovens § 10 B. Ved erhvervelser, hvor der ikke foretages indberetning af fondshandlere eller andre (f.eks. erhvervelser gennem udenlandske fondshandlere, hvor en aftale efter skattekontrollovens § 11 H ikke er indgået), må skatteyderen selv afgive oplysningerne om erhvervelsen til SKAT.


Ved køb af fordringer gennem danske fondshandlere vil fondshandleren efter forslaget skulle indberette om købet. Hvis fondshandleren ved en fejl ikke foretager indberetning om et køb, eller der er fejl i indberetningen, vil den skattepligtige kunne gå til den fondshandler, fordringerne er købt gennem, og få denne til at foretage den manglende indberetning eller at rette indberetningen. Den pågældende fondshandlers mulighed for at supplere eller rette indberetningerne med virkning for fradragsretten er alene tidsmæssigt begrænset af genoptagelsesfristerne for det indkomstår, hvori fordringen sælges. For at indberetningen af et køb eller en rettelse af en købsindberetning skal kunne få betydning for fradragsretten i det år, den pågældende fordringen sælges, skal indberetningen eller rettelsen således være modtaget af SKAT inden udløbet af fristerne for genoptagelse af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår.


Fondshandlerens mulighed for at supplere og rette indberetninger om køb, som er foretaget gennem den pågældende fondshandler, eksisterer således også efter udløbet af selvangivelsesfristen for købsåret. Muligheden eksisterer også efter, at SKATs systemer til modtagelse af elektronisk indberetning af supplement og rettelser til SKAT for det pågældende år lukkes ned. Efter nedlukningen af de elektroniske systemer vil indberetningen dog skulle ske manuelt. Bliver den skattepligtige eller fondshandleren først opmærksom på den manglende indberetning eller en fejl i en indberetning på et tidspunkt, hvor fondshandleren ikke længere er i besiddelse af oplysningerne om handlen, men er kunden i besiddelse af købsnotaen, vil fondshandleren kunne basere en supplerende indberetning eller en indberetning af en rettelse på denne købsnota.


Hvor de indberetninger, der er foretaget på vegne af den skattepligtige af den ene eller anden årsag, eksempelvis fondshandlerens konkurs, ikke længere kan suppleres eller rettes via indberetteren, vil indberetningen ligeledes efterfølgende kunne suppleres eller rettes, såfremt den skattepligtige kan påvise, at de foretagne indberetninger er ukorrekte.


Hvor handlen er indgået gennem en udenlandsk fondshandler, og der er indgået aftale med en fondshandler om indberetning, gælder de samme muligheder for at supplere og rette indberetninger om køb.


Er fordringen anskaffet, uden at en indberetningspligtig fondshandler er inddraget, skal den skattepligtige selv oplyse SKAT om anskaffelsen, hvis vedkommende vil sikre sig fradragsret for eventuelle tab. Det er tilfældet ved køb via en udenlandsk fondshandler, hvor en aftale efter skattekontrollovens § 11 H ikke er indgået, eller hvis fordringen er anskaffet uden inddragelse af en fondshandler (f.eks. ved arv eller gave). Oplysningerne om anskaffelsen skal i disse tilfælde være modtaget af SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori fordringen er erhvervet. Betingelsen for fradragsret vil være opfyldt, hvor ejeren eller depot- eller kontoføreren (depot eller konto i udlandet), har foretaget indberetning om de deponerede eller kontoførte fordringer efter reglerne i skattekontrollovens § 11 B, stk. 6 og 7. Den skattepligtige kan ikke senere oplyse om yderligere fordringer eller rette antallet af oplyste fordringer.


De oplysninger om erhvervelse, der tilgår SKAT, undergives ikke ligning forud for, at der skal beregnes gevinst eller tab på fordringerne. Oplysningen om anskaffelsessummen er således ikke bindende ved en senere beregning af gevinst eller tab på fordringer og kan derfor godt rettes efterfølgende.


Det foreslås i § 15, stk. 3, at indsætte særlige regler for personer, som bliver skattepligtige her til landet. De har ikke haft anledning til at sikre, at SKAT har oplysninger om de fordringer, de har erhvervet, før de blev skattepligtige til Danmark af fordringerne. For fordringer deponeret eller kontoført i udlandet, skal disse efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, indsende en oversigt over de papirer, som er indlagt i depotet eller på kontoen ved indtræden i skattepligt her til landet. Det foreslås, at betingelsen for fradrag er opfyldt for de fordringer, som fremgår af denne oversigt. For tilbageværende fordringer på en eventuel beholdningsoversigt, jf. kursgevinstlovens § 38 A (se lovforslagets § 1, nr. 33), i forbindelse med den skattepligtiges tilbageflytning her til landet er yderligere oplysninger ikke nødvendige.


Hvis en fordring i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked, foreslås det, at fradragsretten betinges af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori fordringen optages til handel på et reguleret marked, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4.


Hvis SKAT har modtaget oplysninger om fordringen ved beholdningsindberetninger efter skattekontrollovens § 10 A (obligationer i danske depoter) eller efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6 eller 7, (fordringer i udenlandske depoter) foreslås det, at betingelsen skal anses for opfyldt. For så vidt angår indberetningerne fra danske eller udenlandske depotførere foreslås dette at skulle gælde, uanset at indberetningen af obligationen først sker efter udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et reguleret marked. Depotførerne har således i relation til fordringer, som er optaget til handel på regulerede markeder i løbet af den skattepligtiges ejertid, samme muligheder for at sikre fradragsretten for eventuelle tab ved supplerende indberetninger eller rettelse af allerede foretagne indberetninger som fondshandlerne har i relation til indberetningerne om køb af fordringer. Der henvises i denne forbindelse til det ovenfor anførte om supplerende indberetninger og indberetning af rettelser fra fondshandlere.


Som i relation til fondshandlernes indberetninger foreslås det, at indberetningerne ligeledes vil kunne suppleres eller rettes, hvis de indberetninger, der er foretaget på vegne af den skattepligtige af den ene eller anden årsag, eksempelvis fondshandlerens konkurs, ikke længere kan suppleres eller rettes via indberetteren, og den skattepligtige kan påvise, at de foretagne indberetninger er ukorrekte.


Er oplysningerne om fordringen ikke givet til SKAT ved indberetninger fra depotførerne, skal den skattepligtige efter forslaget oplyse SKAT om erhvervelsen, hvis fradragsretten for eventuelle tab skal sikres. Dette skal ske inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori fordringen optages til handel på et reguleret marked.


Til nr. 7


Der er tale om en konsekvensændring som følge af indførelsen af generel adgang til fradrag for tab på fordringer for personer, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, (forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 1, og ophævelsen af § 16).


Til nr. 8


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9 (forslaget om ophævelse af kursgevinstlovens § 19, stk. 2 og 3).


Til nr. 9


Det foreslås, at fradragsbegrænsningsreglerne i § 19, stk. 2 og 3, ophæves som følge af ophævelsen af skattefriheden for fordringer, der opfylder mindsterentereglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 2).


Bestemmelsen om begrænsning af adgangen til fradrag for tab på gæld ved indeksering af hovedstol eller restgæld på lån, samt tab på gæld ved indfrielse til en forud fastsat overkurs, jf. kursgevinstlovens § 19, stk. 2 og 3, svarer til § 7, stk. 1 og 2, vedrørende selskaber, der tilsvarende foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne hertil.


Det foreslås endvidere, at § 19, stk. 4 og 5, ophæves som en konsekvens af ophævelsen af § 19, stk. 3. Bestemmelserne udgør undtagelser til fradragsbegrænsningsreglen i stk. 3, for så vidt angår fradrag for tab på lån og obligationer eller værdipapirer udstedt til finansiering af lån optaget med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.3.


Til nr. 10


Der er for det første tale om en ændring afledt af forslaget om ophævelse af §§ 7, stk. 3, og 19, stk. 4. Med forslaget overføres afgrænsningen af de såkaldte SDO-lån, der hidtil har været placeret i §§ 7, stk. 3, og 19, stk. 4, til § 22.


Det foreslås for det andet, at undtagelsen til overkursreglen, jf. § 22, stk. 1, 6. pkt., der omfatter SDO-lån finansieret med fordringer, der opfylder mindsterenten, ophæves som følge af ophævelsen af mindsterentereglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget til kursgevinstlovens § 14).


Reglen om beskatning af overkurs på lån gælder i dag ikke, hvis kreditor driver næringsvirksomhed ved finansiering, og fordringen ydet med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS (SDO-lån) ved debitors påtagelse af forpligtelsen er forrentet med mindsterenten, jf. § 22, stk. 1, 6. pkt.


Bestemmelsen indebærer, at den skattefri gevinst, der kan opnås på et lån udstedt til overkurs, begrænses, da en forrentning af lånet svarende til mindsterenten - altså tæt på markedsrenten - vil betyde, at kursen vil være tæt på pari.


Reglen supplerer den såkaldte pariregel i bestemmelsens 5. pkt., hvorefter overkursreglen ligeledes ikke gælder, hvis fordringen (obligationslånet) er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet.


Med ophævelsen af mindsterentereglen vil der ikke fremover blive fastsat en mindsterente, og det foreslås på denne baggrund, at bestemmelsen ophæves. Undtagelse fra beskatning af overkurs på lån efter § 22, stk. 1, 1. pkt., gælder herefter alene, hvis parireglen, jf. § 22, stk. 1, 5. pkt., er opfyldt.


Til nr. 11


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 10 (forslaget til § 22, stk. 1, 5. pkt.).


Til nr. 12


Det foreslås, at den bagatelgrænse, der i dag gælder for fordringer og gæld i fremmed valuta, udbredes til også at gælde for fordringer i danske kroner. Samtidig forhøjes bagatelgrænsen fra 1.000 til 2.000 kr.


Det indebærer i relation til gæld i fremmed valuta, at skattepligt og fradragsret først indtræder, hvis årets samlede nettogevinst henholdsvis nettotab for fordringer omfattet af forslaget til kursgevinstlovens § 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, samt gæld i fremmed valuta overstiger 2.000 kr.


Der er endvidere tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om ophævelse af kursgevinstlovens § 1, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Forslaget indebærer, at § 1, stk. 2, videreføres i denne bestemmelse for så vidt angår gæld.


Til nr. 13 og 16


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3 og 9 (forslaget om ophævelse af kursgevinstlovens §§ 7 og 19, stk. 2-5).


Til nr. 14, 15, 17-21


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 13 og 16 (forslaget om ophævelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 3 og 6).


Til nr. 22 og 23


Det foreslås, jf. forslaget til § 26, stk. 3, at de eksisterende regler, hvorefter gennemsnitsmetoden skal anvendes for obligationer registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode og for fordringer og gæld i fremmed valuta udstedt på samme vilkår af samme udsteder, videreføres, for så vidt angår selskaber, jf. kursgevinstlovens § 2 og personer og dødsboer, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. kursgevinstlovens § 13 og 19.


Samtidig foreslås det, at reglerne for obligationer, der i dag findes i § 26, stk. 2, og reglerne for fordringer og gæld i fremmed valuta, der i dag findes i § 26, stk. 3, slås sammen, således at sondringen mellem danske kroner og fremmed valuta udgår af reglerne. Det indebærer, at gennemsnitsmetoden også skal anvendes for fordringer i danske kroner, der ikke er registreret i en værdipapircentral under samme fondskode, og gæld i danske kroner, hvis fordringen eller gælden er udstedt på samme vilkår og af samme udsteder.


For personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. kursgevinstlovens § 13, foreslås det, jf. forslaget til § 26, stk. 4, at gevinst og tab på fordringer skal opgøres efter FIFO-princippet. Det vil sige, at skattepligtige, der ejer obligationer registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, ved opgørelsen af gevinst og tab, anses for at have afstået de først erhvervede obligationer først.


For de omfattede personer og dødsboer, der ejer obligationer registreret i en værdipapircentral, der opfylder de gældende regler om mindsterenten (blåstemplede) og dermed er skattefri af gevinst på obligationer erhvervet inden den 27. januar 2010, jf. lovforslagets § 19, stk. 2, betyder FIFO-princippet, at den skattefri beholdning skal anses for afstået inden en eventuel beholdning af obligationer inden for samme fondskode erhvervet efter den 27. januar 2010.


Ændringen af opgørelsesprincip foreslås tillagt virkning for opgørelsen af gevinst og tab, hvor afståelsen sker den 27. januar 2010 eller senere.


For personer og dødsboer, der i dag ejer obligationer, der ikke opfylder mindsterenten (sortstemplede), eller fordringer i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 16, hvor gevinst og tab i dag skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. de gældende bestemmelser i kursgevinstlovens § 26, stk. 2 og 3, indebærer forslaget, at de fremover skal anvende FIFO-princippet. I den forbindelse anses de pågældende obligationer for erhvervet den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse obligationer, jf. lovforslagets § 19, stk. 3, 2. pkt.


Obligationerne indgår med andre ord under FIFO-princippet med den gennemsnitlige anskaffelsessum, der hidtil har skullet anvendes. Erhverver den skattepligtige senere obligationer inden for samme fondskode, skal der således ikke beregnes en samlet gennemsnitlig anskaffelsessum, hvor de nye obligationer indgår.


Til nr. 24 og 30


Det foreslås, at kursgevinstlovens § 26, stk. 5 og kursgevinstlovens § 33, stk. 1, 3. pkt., ophæves, idet reglerne reelt er overflødige.


I kursgevinstlovens § 36 er angivet anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum for fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der er ejet ved flytning til Danmark. Denne bestemmelse finder anvendelse ved en efterfølgende opgørelse af gevinst og tab på sådanne fordringer, gæld og finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § 26 og § 33, uanset om det fremgår udtrykkeligt af disse bestemmelser eller ej.


Tilsvarende finder kursgevinstlovens § 37 m.fl. anvendelse ved en fraflytning, uanset om det fremgår udtrykkeligt af kursgevinstlovens § 26 eller ej.


Til nr. 25


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 2, og ophævelsen af § 16).


Til nr. 26-28


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, 9 og 10 (forslaget om ophævelse af kursgevinstlovens §§ 7, stk. 2, og 19, stk. 3, og forslaget til § 22, stk. 1, 5. pkt.).


Til nr. 29


Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelsen af mindsterentereglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvormed skattepligten for fordringer i fremmed valuta, der i dag er skattepligtig i medfør af § 16, omfattes af den foreslåede § 14, stk. 1.


Forslaget indebærer, at fordringer i fremmed valuta, der reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., for så vidt udviklingen kan lægges til grund i en finansiel kontrakt tilsvarende sådanne fordringer i danske kroner behandles efter reglerne for finansielle kontrakter, jf. kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.


Det betyder blandt andet, at sådanne fordringer beskattes efter lagerprincippet, jf. § 33, i modsætning til i dag, hvor beskatning sker efter realisationsprincippet. Det vil for fordringer med længere løbetid indebære et fremrykket beskatnings- henholdsvis fradragstidspunkt i forhold til i dag.


Til nr. 31 og 32


Det foreslås, at reglerne for beskatningen af interessentskabers fordringer, gæld og finansielle kontrakter i forbindelse med overgangen til og fra at være medlem af en investeringsforening m.m. eller et investeringsselskab kobles sammen med de tilsvarende regler for beskatningen af interessentskabets aktier i aktieavancebeskatningslovens § 33.


Det foreslås videre, at reglerne herom får deres egen paragraf, da de som sådan intet har at gøre med erhvervelse og afståelse ved gave, arv eller arveforskud, jf. kursgevinstlovens § 34, stk. 1.


Forslaget medfører ingen materielle ændringer af den gældende regulering på området.


Til nr. 33


Det foreslås, at § 38, der fastlægger, hvordan mindsterenten fastsættes, ophæves som følge af ophævelsen af mindsterentereglen, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.


Endvidere foreslås en ændring af reglerne i § 37 om beskatning ved fraflytning. Reglerne om fraflytterbeskatning foreslås ændret i overensstemmelse med de principper, der gælder for fraflytterbeskatning af aktier.


Til § 37


Til stk. 1


Bestemmelsen svarer til den gældende § 37, stk. 1, i kursgevinstloven. Dog foreslås det, at bestemmelsen alene skal omfatte fordringer og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Modsat gældende regler omfattes gæld således ikke af reglerne om fraflytterbeskatning - se de almindelige bemærkninger pkt. 3.8.


Reglen omfatter gevinst og tab, der vedrører fordringer og finansielle kontrakter, som er omfattet af dansk skattepligt. Indtræden af fraflytterbeskatning kræver således, at der ved en afståelse m.v. under dansk skattepligt ville være indtrådt beskatning af en opgjort (netto-)gevinst. Dette betyder f. eks., at fordringer i danske kroner, hvor skattefriheden er videreført, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen, fortsat ikke vil blive undergivet fraflytterbeskatning. Endvidere kan nævnes, at den foreslåede regel i kursgevinstlovens § 14, stk. 1, med en bagatelgrænse på 2.000 kr., indebærer, at den samlede nettogevinst på fordringer skal overstige 2.000 kr., før en fraflytterbeskatning vil indtræde.


Til stk. 2


Det foreslås, at der indføres en yderligere betingelse for indtræden af fraflytterbeskatning af personer. Fraflytterbeskatning skal således kun indtræde, hvis personens beholdning af fordringer og finansielle kontrakter har en samlet kursværdi på mindst 100.000 kr. For ægtefæller vurderes betingelsen pr. ægtefælle. Der kan ikke ske overførsel af uudnyttede beløb under grænsen.


Den ekstra betingelse er begrundet i administrative hensyn og skal bl.a. ses i lyset af den forslåede § 38 A i kursgevinstloven om tilbagebetaling af henstandsbeløbet.


Til stk. 3


Bestemmelsen svarer til den gældende § 37, stk. 3, i kursgevinstloven. Dog foreslås det, at betingelsen vedrørende skattepligtsperioder ikke skal gælde i forhold til personer, der ved en tilbageflytning stadig ejede fraflytterbeskattede fordringer og finansielle kontrakter, og hvor indgangsværdien for disse er blevet nedsat, fordi der på tilbageflytningstidspunktet fortsat resterede en henstandssaldo.


Til stk. 4


Bestemmelsen svarer til den gældende § 37, stk. 2, i kursgevinstloven.


Til stk. 5


Bestemmelsen fastslår, at fraflytterskatten beregnes af den samlede nettogevinst. Som efter gældende regler kan der under visse betingelser opnås henstand med betaling. Henstand er som efter gældende regler betinget af, at gevinst og tab opgøres efter realisationsprincippet.


Til stk. 6


Bestemmelsen svarer til den gældende § 37, stk. 9, i kursgevinstloven.


Til § 38


Det foreslås, at reglerne om henstand med betaling af fraflytterskat på fordringer og finansielle kontrakter flyttes fra kildeskattelovens § 73 E til kursgevinstloven.


Til stk. 1


Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk. 1, for så vidt angår fordringer og finansielle kontrakter.


Til stk. 2


Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk. 2, for så vidt angår fordringer og finansielle kontrakter. Dog er der taget højde for, at der ikke længere vil være adgang til omberegning.


Endvidere foreslås det som et yderligere krav, at der med indgivelse af selvangivelsen skal indgives en beholdningsoversigt. Se bemærkningerne til § 38 A, stk. 1, om indholdet m.v. af beholdningsoversigten.


Til stk. 3


Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk. 3.


Til stk. 4


Bestemmelsen svarer til kildeskattelovens § 73 E, stk. 6, for så vidt angår fordringer og finansielle kontrakter. Der er dog taget højde for, at der ikke længere vil være adgang til omberegning.


Til stk. 5


Der foreslås indsat en udtrykkelig bestemmelse om, at SKAT kan se bort fra en overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og beholdningsoversigt.


Manglende overholdelse af fristen har som konsekvens, at der ikke kan opnås henstand. Dette er en ret alvorlig konsekvens. Derfor bør der være adgang til en fleksibel håndtering af en fristoverskridelse. SKAT foreslås på den baggrund tillagt kompetence til i en konkret situation at se bort fra en overskridelse, hvis omstændighederne taler herfor.


Til § 38 A


Der foreslås en ny regulering af de situationer, hvor der foreligger henstand.


Til stk. 1


Ved henstand skal der efter den foreslåede bestemmelse ske to ting:


Der skal for det første udarbejdes en beholdningsoversigt. Denne skal indeholde en oversigt over alle de fordringer og finansielle kontrakter, som personen ejer på fraflytningstidspunktet, og hvor gevinst og tab skal opgøres efter realisationsprincippet. Oversigten skal således ikke kun indeholde de fordringer og finansielle kontrakter, der konkret er blevet undergivet fraflytterbeskatning, men også fordringer og finansielle kontrakter med et latent tab og fordringer og finansielle kontrakter med gevinst, hvor der er modregnet tab. Derimod skal fordringer og finansielle kontrakter, hvor fraflytterskatten er betalt, ikke medtages på beholdningsoversigten. Det er f.eks. fordringer og finansielle kontrakter, hvor avanceopgørelsen er sket efter et lagerprincip, således at der ikke har kunnet opnås henstand.


Der skal for det andet etableres en henstandssaldo. Begyndelsessaldoen er den beregnede fraflytterskat, som der er opnået henstand med betaling af, dvs. henstandsbeløbet. SKAT fører regnskab med henstandssaldoen, herunder de nedskrivninger der skal foretages.


Til stk. 2


Ved afståelse af fordringer og finansielle kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten, forfalder (en del af) henstandsbeløbet. Dette svarer i princippet til de gældende regler, jf. kildeskattelovens § 73 E, stk. 4.


Det foreslås, at der ved afståelse skal ske en opgørelse af gevinst eller tab. Opgørelsen skal ske pr. afstået fordring henholdsvis pr. afstået finansielle kontrakt. Avanceopgørelsen skal ske på grundlag af den pågældende fordring eller finansielle kontrakts anskaffelsessum og afståelsessummen. Ved anskaffelsessummen forstås den anskaffelsessum, der indgik ved beregning af den samlede fraflytterskat. Resulterer avanceopgørelsen i et tab, kan der højst tages hensyn til et tab opgjort som forskellen mellem værdien på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Begrundelsen er, at personen ellers vil kunne få godskrevet samme tab to gange. Ved fraflytningen er der ved beregning af nettogevinst og skatten heraf taget højde for latente tab i form af forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien på fraflytningstidspunktet.


Påvirkningen af henstandssaldoen ved afståelse med gevinst er reguleret i stk. 3, mens påvirkningen af henstandssaldoen ved afståelse med tab er reguleret i stk. 4.


Til stk. 3


Bestemmelsen indeholder reglerne for, hvor stor en del af henstandsbeløbet der forfalder til betaling ved afståelse med gevinst.


Der beregnes en »dansk« skat af den opgjorte gevinst. Beregningen skal ske efter de regler, der gælder for beregning af skat af aktieindkomst. Dette gælder, uanset at den opgjorte gevinst, hvis den var blevet realiseret under dansk beskatning, havde været kapitalindkomst. Aktieindkomst som sammenligningsgrundlag er enklere at håndtere.


Der gives fradrag for den skat, der er betalt i udlandet. Fradraget sker efter de principper, der er angivet i ligningslovens § 33, stk. 1. Fradragsbeløbet kan således ikke overstige den beregnede »danske« skat.


Hvis den beregnede »danske« skat overstiger den skat, der er betalt i udlandet af gevinsten, forfalder en så stor del af henstandsbeløbet, som svarer til det overskydende beløb. Når personen har betalt det forfaldne beløb, nedskrives henstandssaldoen med beløbet.


Til stk. 4


Bestemmelsen indeholder reglerne for regulering af henstandssaldoen ved afståelse med tab.


Der beregnes en »dansk« skatteværdi af det opgjorte tab. Beregningen skal ske efter de regler, der gælder for beregning af skat af aktieindkomst. Dette gælder, uanset at det opgjorte tab, hvis det var blevet realiseret under dansk beskatning, havde kunnet fradrages i kapitalindkomst. Henstandssaldoen nedsættes med den beregnede skatteværdi.


Hvis personen kan fradrage tabet efter reglerne i det land, hvor vedkommende er hjemmehørende, beregnes skatteværdien heraf. Dette gælder uanset om der er fuldt tabsfradrag eller et kildeartsbegrænset tabsfradrag. Når tabet udnyttes, forfalder et beløb svarende til den udenlandske skatteværdi af tabet til betaling,. Når personen har betalt det forfaldne beløb, nedskrives henstandssaldoen med beløbet.


Til stk. 5


Ved bestemmelsen fastslås, at henstandssaldoen ikke kan blive negativ. Der skal ikke foretages nedskrivning med et større beløb end henstandsbeløbet (saldoen) ved henstandssaldoens etablering.


Til stk. 6


Ved personens død forfalder henstandsbeløbet til betaling. Dette svarer til gældende regler, jf. kildeskattelovens § 73 E, stk. 4.


Det foreslås, at situationen behandles som om dødsfaldet har udløst en afståelse af alle de fordringer og finansielle kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten. Dette har betydning for, hvor stor en del af henstandssaldoen, der skal betales. For fordringer og finansielle kontrakter med latente gevinster opgøres det forfaldne beløb efter reglerne i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 2 og 3. For fordringer og finansielle kontrakter med latente tab reguleres henstandssaldoen i overensstemmelse med reglerne i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 2 og 4. Herved opnås der fradrag for tab i form af nedskrivning af henstandssaldoen med skatteværdien heraf.


Er der efter denne regulering af henstandssaldoen fortsat en positiv saldo, finder reglen i kursgevinstlovens § 38 A, stk. 7, anvendelse.


Til stk. 7


Det foreslås, at henstandssaldoen bortfalder, når der ikke længere indgår fordringer og finansielle kontrakter på beholdningsoversigten. Hvis der efter afståelse af den sidste fordring eller finansielle kontrakt på oversigten stadig er en saldo og dermed en skyldig fraflytterskat, eftergives denne skat.


Henstandssaldoen bortfalder dog ikke, hvis personen har uudnyttede realiserede tab, som det efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, er muligt at fremføre til modregning i senere indkomstår. Dette skyldes reglen i den foreslåede § 38 A, stk. 4 i kursgevinstloven om betaling af den negative skatteværdi.


Til stk. 8


Det foreslås, at der skal indgives en selvangivelse hvert år, så længe personen har en positiv henstandssaldo. Dette vil kunne ske ved afgivelse af oplysninger digitalt på SKATs hjemmeside på internettet.


Ved afståelse af fordringer og finansielle kontrakter vil der typisk skulle ske en regulering af henstandssaldoen. Det er derfor relevant, at der indgives en selvangivelse. Bl.a. af hensyn til SKATs muligheder for at kunne administrere systemet foreslås det dog, at der også skal indgives selvangivelse for indkomstår, hvor der ikke er sket en afståelse.


Fristen for indgivelse af selvangivelse er den 1. juli i året efter indkomståret. Dette svarer til selvangivelsesfristen under dansk skattepligt, når der ikke er en fortrykt selvangivelse.


Indgives selvangivelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. SKAT kan dog se bort fra en overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse, jf. også bemærkningerne til den foreslåede § 38, stk. 5 i kursgevinstloven.


Bestemmelsen svarer delvist til de gældende regler i kildeskattelovens § 73 E, stk. 6.


Til stk. 9


Det foreslås, at fristen for betaling af beløb, der er omfattet af kursgevinstlovens § 38 A, stk. 3-4, 6 og 8, er den 1. oktober i året efter indkomståret henholdsvis dødsåret.


Betales beløbet for sent, skal der betales rente. Dette svarer til de gældende regler i kildeskattelovens § 73 E, stk. 5.


Til § 38 B


Det foreslås, at den almindelige regel om indgangsværdier ved flytning til Danmark, jf. kursgevinstlovens § 36, finder anvendelse for personer, der har været undergivet fraflytterbeskatning. Det vil sige, at for fordringer og finansielle kontrakter, der indgik i beholdningsoversigten, og som fortsat ejes ved tilbageflytningen, erstattes den oprindelige anskaffelsessum med værdien på tilbageflytningstidspunktet. Konsekvensen er, at fraflytterbeskatningen opretholdes, uanset at personen flytter tilbage til Danmark.


Hvis personen ved fraflytningen fik henstand, og der på det tidspunkt, hvor personen på ny omfattes af dansk skattepligt, fortsat er en henstandssaldo, skal indgangsværdien for de fordringer og finansielle kontrakter, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgår på beholdningsoversigten, reguleres.


Reguleringen sker ved, at handelsværdien for de pågældende fordringer og finansielle kontrakter nedsættes med den samlede nettogevinst på de fordringer og finansielle kontrakter, som personen ejer på tilflytningstidspunktet, dog således at handelsværdien maksimalt kan nedsættes med et beløb svarende til henstandssaldoen omregnet til indkomstgrundlag.


Opgørelsen af gevinst og tab skal ske på grundlag af handelsværdien på tilflytningstidspunktet og den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen af gevinst og tab på fraflytningstidspunktet.


Den samlede nettogevinst opgøres ved, at der for hver fordring og for hver finansiel kontrakt opgøres en gevinst eller et tab, idet opgjorte tab fradrages i opgjorte gevinster. Handelsværdien nedsættes kun, hvis der er en positiv nettogevinst.


Det beløb, som handelsværdien skal nedsættes med - det være sig i en samlet nettogevinst eller henstandssaldoen omregnet til indkomstgrundlag - fradrages forholdsmæssigt på de fordringer og finansielle kontrakter, som personen fortsat ejer på tilflytningstidspunktet på grundlag af fordringernes og de finansielle kontrakters handelsværdi.


Efter reguleringen af handelsværdien - dette gælder også, hvor der ikke sker en nedsættelse af handelsværdien, fordi den samlede gevinst er 0 kr., eller der er et samlet nettotab - bortfalder den resterende henstandssaldo.


Den resterende henstandssaldo bortfalder også i den situation, hvor der kun er en henstandssaldo, fordi personen har uudnyttede realiserede tab, som kan fremføres til fradrag. Ved tilflytningen skal der principielt skal en regulering efter § 38 B, stk. 1. Dette fører til en konstatering af, at der ikke er en handelsværdi at regulere, hvorfor henstandssaldoen bortfalder i kraft af § 38 B, stk. 4.


Til nr. 34, 35 og 36


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, 13, 16, 22 og 23 (forslagene om ophævelse af kursgevinstlovens §§ 15 og 25, stk. 3 og 6, og ændring af kursgevinstlovens § 26).


Til § 2

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 2.


Til § 3

Til nr. 1, 3, 5-6 og 12-13


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 3, nr. 8-10.


Til nr. 2


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 18.


Til nr. 4


Der er tale om en præcisering og udvidelse af aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 4.


Bestemmelsen handler om, hvorledes fradragsretten for aktier optaget til handel på regulerede markeder kan sikres for aktier, der på erhvervelsestidspunktet ikke var optaget til handel på et reguleret marked, men efterfølgende optages til handel på et sådant marked. Efter den gældende regel skal den skattepligtige da oplyse SKAT om erhvervelsen inden udløbet af fristen for at selvangive for det år, hvor aktien er blevet optaget til handel på et reguleret marked. Efter bemærkningerne til bestemmelsen opfyldes denne betingelse automatisk for aktier i danske depoter.


Det, at betingelsen opfyldes automatisk ved, at aktien er i et dansk depot, hænger sammen med, at depotføreren da har skullet indberette om besiddelsen af aktien efter skattekontrollovens § 10, stk. 1 og 2. Denne indberetning kan så sikre fradragsretten for et eventuelt tab ved afståelse af aktien.


Det foreslås, at denne mulighed for, at depotindberetningerne kan sikre fradragsretten, omtales direkte i lovteksten. Tilsvarende foreslås det, at også depotindberetninger efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6 eller 7, om oplysninger om udenlandske depoter kan sikre fradragsretten.


For så vidt angår indberetningerne fra danske eller udenlandske depotførere, foreslås dette at gælde, uanset at indberetningen af aktien først sker efter udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktien optages til handel på et reguleret marked.


Hvis de indberetninger, der er foretaget på vegne af den skattepligtige, af den ene eller anden årsag, eksempelvis fondshandlerens konkurs, ikke længere kan suppleres eller rettes via indberetteren, foreslås det, at den skattepligtige skal kunne påvise, at de foretagne indberetninger er ukorrekte og dermed sikre sig fradragsretten.


Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede tilsvarende bestemmelse i kursgevinstlovens § 15, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.


Til nr. 7


Som følge af vedtagelsen af lov nr. 1388 af 21. december 2009 nyaffattedes aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, 5. pkt. Det var imidlertid 6. pkt., der skulle have været nyaffattet.


Det foreslås, at rette op på fejlen således at aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, bringes i overensstemmelse med hensigten bag § 1, nr. 1, i lov nr. 1388 af 21. december 2009.


Til nr. 8-10


Der foreslås en ændring af reglerne for personers beskatning af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger.


Den gældende sondring mellem aktiebaserede og andre udloddende investeringsforeninger foreslås ændret med en ny definition af aktiebaserede investeringsforeninger. Samtidig ændres betegnelsen andre udloddende investeringsforeninger til udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger for at tydeliggøre, at der som følge af den nye definition af aktiebaserede investeringsforeninger ikke er identitet mellem den hidtidige restgruppe og den nye restgruppe.


I tilknytning til den nye sondring foreslås det samtidig, at den gældende betingelse, hvorefter investeringsforeningen kun er omfattet af reglerne for aktiebaserede investeringsforeninger, hvis foreningen positivt har valgt dette, ikke videreføres.


For medlemmer af en udloddende aktiebaseret investeringsforening skal gevinst og tab ved afståelse af beviset medregnes efter de regler, der gælder for aktier i øvrigt. Dette betyder, at gevinst og tab skal medregnes til aktieindkomsten, og at tab på beviser, der er optaget til handel på et reguleret marked, kun kan fradrages i gevinst og udbytter på aktier m.m., der er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere er fradrag for tab på beviser, der er optaget til handel på et reguleret marked, betinget af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen.


For medlemmer af en udloddende obligationsbaseret investeringsforeninger skal gevinst og tab ved afståelse af beviset medregnes ved indkomstopgørelsen som kapitalindkomst. For beviser, der er optaget til handel på et reguleret marked, er fradrag for tab betinget af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen. Denne betingelse fremgår i dag af aktieavancebeskatningslovens § 14, men foreslås overflyttet til den foreslåede § 22 i aktieavancebeskatningsloven. Samtidig indskrænkes betingelsen til kun at omfattet beviser, der er optaget til handel på et reguleret marked.


Udloddende aktiebaserede investeringsforeninger foreslås defineret som investeringsforeninger, hvor 50 pct. eller mere af aktivmassen anbringes i værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, bortset fra aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede foreninger, dvs. beviser omfattet af den foreslåede nye § 22 i aktieavancebeskatningsloven. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i foreningens administrationsbygning. Vurderingen af, om grænsen er overholdt, skal ske på grundlag af et gennemsnit opgjort over året.


Den nye definition af udloddende aktiebaserede investeringsforeninger er således bredere end den hidtidige definition. Under de gældende regler skal mindst 75 pct. af aktivmassen være placeret i aktier - bortset fra § 19-aktier og § 22-beviser - for at en investeringsforening falder ind under reglerne for udloddende aktiebaserede investeringsforeninger.


Den gældende 25 pct. grænse for anbringelse i andre aktiver end aktier ændres med den nye definition reelt til en 50 pct. grænse. I og med at grænsen skal opgøres som et gennemsnit over investeringsforenings indkomstår, er der ikke grundlag for at videreføre den stramme regulering af grænsens overholdelse, som i dag gælder i forhold til 25 pct. grænsen. De gældende regler i aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 5, 6, 8 og 10-11 videreføres derfor ikke.


Udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger foreslås defineret som investeringsforeninger, hvor mindre end 50 pct. af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i aktier m.v., bortset fra aktier omfattet af § 19 og investeringsforeningsbeviser omfattet af nærværende bestemmelse. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i foreningens administrationsbygning. Vurderingen af, om grænsen er overholdt, skal også her ske på grundlag af et gennemsnit opgjort over året.


Både i forhold til de aktiebaserede og de obligationsbaserede investeringsforeninger, skal finansielle kontrakter ved opgørelsen af, om anbringelserne overholder betingelserne for at være aktiebaseret henholdsvis obligationsbaseret, medregnes med værdien af det underliggende aktiv. Dette svarer til de gældende regler for aktiebaserede investeringsforeninger.


Hvis en aktiebaseret investeringsforening ikke overholder anbringelsesreglerne, skifter den status til en udloddende obligationsbaseret investeringsforening. Tilsvarende anses en obligationsbaseret investeringsforening, der ikke overholder anbringelsesreglerne, for at skifte status til en udloddende aktiebaseret investeringsforening. Et statusskift sker først med virkning for det efterfølgende år.


For personer, der har beviser i en aktiebaseret forening, der skifter status, anses beviserne for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på dette tidspunkt. Det vil sige, at der sker en afståelsesbeskatning. Dette følger af forslaget til nyaffattelsen af aktieavancebeskatningslovens § 33.


For personer, der har beviser i en obligationsbaseret forening, der skifter status, anses beviserne ikke for afstået og anskaffet igen. Ved et sådant statusskift bliver medlemmerne således ikke afståelsesbeskattes af deres beviser. Dette følger af forslaget til nyaffattelsen af aktieavancebeskatningslovens § 33.


Alle udloddende investeringsforeninger skal indsende oplysninger til vurdering af om anbringelsesgrænserne er overholdt. Dette svarer til gældende regler for aktiebaserede investeringsforeninger. Hvis det konstateres, at investeringsforeningen ikke har overholdt anbringelsesgrænserne - og dermed skifter status - skal den offentliggøre dette. Dette svarer ligeledes til gældende regler for aktiebaserede investeringsforeninger. Det er dog ikke fundet påkrævet ved lov at give regler for, i hvilken form offentliggørelsen skal ske. I og med at et statusskifte indebærer en ændret beskatning af beviserne, og for visse statusskifter medfører afståelsesbeskatning, skal offentliggørelsen ske på en sådan måde, at alle de relevante parter på en let tilgængelig måde kan gøre sig bekendt hermed.


Den foreslåede § 22, stk. 6 i aktieavancebeskatningsloven svarer til den gældende aktieavancebeskatningslovs § 22, stk. 3.


Til nr. 11


Der foreslås en gennemskrivning af aktieavancebeskatningslovens § 33 for at gøre den mere tilgængelig og målrettet.


Det foreslås, at aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 3, 2. pkt. udgår, da der netop i forbindelse med overgangen fra aktiebaseret til en obligationsbaseret investeringsforening er tale om et skift af skattemæssig status, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-10, hvortil der henvises.


Det foreslås videre, at aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 3, 4. pkt., udgår i overensstemmelse med lovforslagets § 10, nr. 1, hvor det foreslås, at overgangen fra en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til at være en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, fremover sidestilles med ophør af virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 10, nr. 1.


I forbindelse med gennemskrivningen foreslås det, at reguleringen af selskaber og foreningers m.v. overgang til investeringsselskab flyttes fra aktieavancebeskatningsloven til selskabsskatteloven, hvor den rettelig hører hjemme. Dvs., at stk. 5 og sidste punktum i stk. 9 udgår af bestemmelsen. Reguleringen heraf findes fremover i den foreslåede § 5 F, jf. lovforslagets § 10, nr. 4.


Det forslåedes stk. 1 svarer til den gældende § 33, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt.


Det foreslåede stk. 3 svarer til den gældende § 33, stk. 3, 3. pkt.


Det foreslåede stk. 4 svarer til den gældende § 33, stk. 3, 5. pkt.


De foreslåede stk. 2 og 5-9 svarer til den gældende § 33, stk. 2, 4 og 6-9.


Til nr. 14-16


Der er tale om præciseringer.


Til nr. 17 og 18


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 2.


Til § 4

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 8-10.


Til nr. 2 og 3


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 33.


Til § 5

Til nr. 1 og 2


Det foreslås, at adgangen til at placere etablerings- og iværksætterkontoindskud i blåstemplede obligationer optaget til handel på et reguleret marked ophæves. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.11.


Til § 6

Til nr. 1


Det foreslås, at successionsreglen i kildeskattelovens § 26 B udvides til også at omfatte passiver. Begrundelsen er, at det ved overdragelse af passiver, således at den anden ægtefælle indtræder som debitor, kan være lige så relevant at have regler om, at overdragelsen ikke udløser beskatning af gevinst og tab.


Til nr. 2


Det foreslås, at der indsættes en generel bestemmelse om, at successionsreglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og B ikke finder anvendelse ved overdragelse af aktiver og passiver mellem samlevende ægtefæller, hvor den erhvervende ægtefælle er hjemmehørende i udlandet og ved overdragelser som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse, hvor den erhvervende ægtefælle er hjemmehørende i udlandet.


Den generelle regel for overdragelser mellem samlevende ægtefæller er, at en sådan overdragelse ikke har skattemæssig betydning. Der gælder således en tvungen succession, jf. kildeskattelovens § 26 A og § 26 B.


I andre dele af skattelovgivningen er der dog indsat bestemmelser om, at reglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og B ikke finder anvendelse. Det drejer sig om aktieavancebeskatningslovens § 41, kursgevinstlovens § 37, stk. 10 og afskrivningslovens § 40, stk. 8. Bestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven gælder generelt inden for loven og dækker ikke kun overdragelser mellem at være samlevende, men også overdragelser som led i en bodeling, hvor ægtefællerne typisk ikke opfylder kravet om samlevende. Bestemmelsen i kursgevinstloven omfatter kun overdragelser mellem samlevende ægtefæller og gælder specifikt i forhold til en fraflytning. Bestemmelsen i afskrivningsloven gælder tilsvarende kun overdragelser mellem samlevende ægtefæller, og gælder kun i forhold til goodwill og andre immaterielle aktiver.


Det er ikke i forhold til alle relevante situationer, at der er indført en undtagelse fra successionsreglerne i kildeskattelovens §§ 26 A og B, og hvor der er indført undtagelser har de ikke samme ordlyd.


Ud fra den betragtning, at der bør være en ensartet regulering af sammenlignelige situationer, foreslås det, at der indsættes en generel regel i kildeskatteloven. Dermed bliver alle overdragelser af aktiver mellem samlevende ægtefæller, hvor den ægtefælle, der erhverver aktivet, er hjemmehørende i udlandet, behandlet ens. En undtagelse fra successionsreglerne kan også være relevant i forhold til passiver og i overdragelser som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse, hvor den erhvervende ægtefælle er hjemmehørende i udlandet. Derfor foreslås det, at den generelle bestemmelse også kommer til at omfatte disse situationer.


I konsekvens af den foreslåede generelle bestemmelse i kildeskattelovens § 27 foreslås særreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 41, kursgevinstlovens § 37, stk. 10, og afskrivningslovens § 40, stk. 8, ophævet.


Til nr. 3


Det foreslås - som konsekvens af ophævelsen af mindsterentereglen - at justere reglerne om succession i gevinster og tab ved overdragelse af virksomheder til nærtstående eller visse medarbejdere.


Det foreslås således, at successionsadgangen, for så vidt angår fordringer, udvides til at omfatte alle fordringer.


For så vidt angår gæld foreslås det, at successionsadgangen alene skal gælde for valutakurs-gevinster på gæld i fremmed valuta.


Der henvises i øvrigt til pkt. 3.10 i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 4


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 7, nr. 12.


Til nr. 5-9


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 33.


Til § 7

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 8.


Til nr. 2 og 4


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 7, nr. 12.


Til nr. 3


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 10.


Til nr. 5, 6 og 8


Ligningslovens § 16 C, stk. 3, angiver de indtægter og nettobeløb, som skal indgå i minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening. Udgangspunktet er transparensprincippet for personer, men der tages dog også hensyn til, at medlemmerne i en udloddende investeringsforening både kan være personer og selskaber.


De gældende regler i § 16 C, stk. 3, nr. 3, 4 og 10, omhandler henholdsvis gevinst på fordringer i fremmed valuta, gevinst på fordringer, der ikke opfylder mindsterentereglen, og gevinst og tab på fordringer, der opfylder mindsterentereglen.


Generelt medfører lovforslaget, at gevinst og tab ved direkte investering i fordringer bliver skattepligtig, henholdsvis fradragsberettiget, uanset forrentningen af fordringen, og uanset om der er tale om fordring i dansk eller udenlandsk valuta.


Som en konsekvens af de generelle ændringer i den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer ved direkte investering foreslås det at ændre reglerne i § 16 C, stk. 3, nr. 3, 4 og 10.


Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 16 C, stk. 3, nr. 3, skal minimumsudlodningen omfatte gevinst på alle fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1. Tab på fordringer foreslås omhandlet i § 16 C, stk. 4, jf. nedenfor.


Som konsekvens af forslaget om, at personer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering ved opgørelsen af gevinst og tab skal anvende FIFO-princippet for fordringer, der er registreret i en værdipapircentral med samme fondskode og fordringer i fremmed valuta udstedt på samme vilkår af samme udsteder, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 26, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 23), foreslås det, at investeringsforeninger ved beregningen af minimumsudlodningen tilsvarende skal anvende FIFO-princippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1.


Ejer investeringsforeningen fordringer registreret i en værdipapircentral med samme fondskode, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede således for de først afståede. Tilsvarende gælder fordringer i fremmed valuta udstedt på samme vilkår af samme udsteder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter.


Med den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 4, indskrænkes denne til at omhandle gevinst på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6. Begrundelsen er, at gevinst på fordringer, der ikke opfylder mindsterentekravet, omfattes af den foreslåede § 16 C, stk. 3, nr. 3, hvilket også skal ses i sammenhæng med ophævelsen af mindsterentesystemet.


Efter den gældende regel i § 16 C stk. 3, nr. 10, skal gevinst på fordringer, der opfylder mindsterentereglen, medregnes i minimumsudlodningen. Efter de hidtil gældende regler i kursgevinstloven er en person ikke skattepligtig af gevinst ved direkte investering i sådanne blåstemplede fordringer. Som en konsekvens af transparensprincippet indeholder ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 3 og stk. 5 regler, der medfører, at en person ikke er skattepligtig af den del af udlodningen fra en udloddende investeringsforeninger, der hidrører fra foreningens investering i sådanne blåstemplede fordringer.


Med ophævelsen af mindsterentesystemet og indførelse af beskatning af gevinst og tab på denne type fordringer, er der som udgangspunkt ikke længere grundlag for bestemmelsen. Fordringerne omfattes af den foreslåede § 16 C, stk. 3, nr. 3. For personer, som har investeret direkte i disse fordringer, indføres der en overgangsordning, således at de i forhold til fordringer erhvervet før den 27. januar 2010 fortsat omfattes af de hidtidige regler med skattefrihed for gevinst og intet tabsfradrag. Det foreslås, at samme princip skal gælde for de blåstemplede fordringer, som investeringsforeningen har erhvervet før den 27. januar 2010.


Med den foreslåede nyaffattelse af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 10, sammenholdt med den uændrede videreførelse af reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 3 og stk. 5, sikres, at den del af minimumsudlodningen, der hidrører fra gevinst på blåstemplede fordringer, som investeringsforeningen har erhvervet før den 27. januar 2010, fortsat er skattefri for personer.


Til nr. 7


Der er alene tale om en omformulering i lyset af den foreslåede nye affattelse af aktieavancebeskatningslovens § 22, jf. lovforslagets § 3, nr.10.


Til nr. 9 og 10


Efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, kan visse tab fradages i minimumsudlodningen som opgjort efter ligningslovens § 16 C, stk. 3. De tab, der på denne måde kan fradrages fuldt ud, er tab på fordringer i fremmed valuta som ophandlet i kursgevinstlovens § 16, tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, der udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta. De pågældende tab er tab, hvor personer har fuldt fradrag ved en direkte investering.


Det foreslås, at bestemmelsen justeres, således at det bagvedliggende princip videreføres. Det foreslås således, at tab på fordringer generelt kan fradrages i minimumsudlodningen, dog bortset fra tab på fordringer omfattet af overgangsreglen i ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 10 og tab på fordringer i danske kroner, som er erhvervet før den 27. januar 2010 og som på erhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mindsterentekravet. Reglen om fradrag for tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 videreføres. Endvidere bredes reglen om tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22 ud, således at den omfatter tab på alle sådanne beviser. Dette skal ses i lyset af, at der med den foreslåede nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 22, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, ved en direkte investering indføres fradrag for tab generelt.


Til nr. 11


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 10.


Til nr. 12


Bestemmelsen foreslås ophævet, da den med de foreslåede nye regler for beskatning af investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, jf. lovforslagets § 3, nr. 10, bliver indholdsløs.


Efter bestemmelsen kan personer, der har erhvervet et investeringsforeningsbevis i en pengemarkedsforening, nedsætte den førstkommende udlodning fra foreningen efter erhvervelsen med et eventuelt tab ved afståelse af beviset. Nedsættelsesadgangen er bl.a. betinget af, at investeringsforeningsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, dvs. et bevis i en udloddende ikke-aktiebaseret investeringsforening, og at tab ved afståelsen ikke kan fradrages.


Med den foreslåede ændring af reglerne for beskatning af personers beviser i udloddende investeringsforeninger, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-10, vil der fremover altid være adgang til at fradrage tab på beviser i udloddende investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22 ved indkomstopgørelsen.


Til nr. 13-15


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 7, nr. 12.


Til § 8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3 (ophævelse af kursgevinstlovens § 7).


Til § 9

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 8.


Til nr. 2


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 7, nr. 12.


Til nr. 3


For at udmønte den foreslåede lavere beskatning af positiv nettokapitalindkomst er det nødvendigt at foretage topskatteberegningen i to trin, så der dels beregnes topskat af den del af beskatningsgrundlaget, der består af personlig indkomst med tillæg af eventuelt fradragne indskud til kapitalpensionsopsparing, dels af den del af beskatningsgrundlaget der udgøres af eventuel positiv nettokapitalindkomst, der overstiger bundgrænsen for medregningen heraf.


En sådan todelt beregning af topskatten sker efter gældende regler allerede for ægtefæller, der har været gift og samlevende i hele indkomståret, jf. personskattelovens § 7, stk. 5-10.


Det foreslås, at der indføres en tilsvarende todelt beregning af topskat for ugifte personer og gifte personer, der ikke har været samlevende i hele indkomståret.


Ifølge forslaget til stk. 3 beregnes topskat af den del af beskatningsgrundlaget, der består af personlig indkomst med tillæg af eventuelt fradragne indskud til kapitalpensionsopsparing.


Ifølge stk. 4 beregnes topskat af hele beskatningsgrundlaget, der består af personlig indkomst med tillæg af eventuelt fradragne indskud til kapitalpensionsopsparing og tillagt eventuel positiv nettokapitalindkomst, der overstiger bundgrænsen for medregningen heraf.


Topskatten af positiv nettokapitalindkomst opgøres herefter som forskellen mellem de beregnede skatter efter stk. 3 og stk. 4. Ved denne differenceberegning sikres det, at der kun beregnes topskat af den del af den positive nettokapitalindkomst over bundgrænsen for medregningen heraf, der sammen med den personlige indkomst med tillæg af eventuelt kapitalpensionsindskud sammenlagt overstiger bundfradraget for topskatten.


De foreslåede beregningsregler er belyst ved eksempler nedenfor.


Efter beregningen af topskatten efter de foreslåede stk. 3 og 4 foretages en nedsættelse af skatten i henhold til det skrå skatteloft efter personskattelovens § 19, jf. også bemærkningerne til nr. 9 og 10.


Den beregnede topskat efter stk. 3 nedsættes i henhold til reglerne om det skrå skatteloft på 51,5 pct. i personskattelovens § 19, stk. 1. Beregningsteknisk sker nedsættelsen ved, at den beregnede skat efter stk. 3 deles med 15 og ganges med 15 fratrukket den beregnede nedslagsprocent efter § 19, stk. 1, ganget med 100. Dette nedslag svarer til beløbet, der gives i nedslag efter gældende regler på denne del af beskatningsgrundlaget.


Det er herefter i forbindelse med beregningen af skatteloftsreduktionen vedrørende topskatten, beregnet efter det foreslåede stk. 4, at den foreslåede nedsættelse af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst udmøntes. Den beregnede topskat efter stk. 4 nedsættes således i forhold til et nyt lavere skatteloft i henhold til det nye stk. 2 i personskattelovens § 19. Dette skatteloft foreslås gradvist sænket fra 2010 til 2014, således at det udgør 49,5 pct. i 2010, 47,5 pct. i 2011, 45,5 pct. i 2012, 43,5 pct. i 2013 og 42,0 pct. fra og med 2014, jf. bemærkningerne til nr. 9 og 10.


Beregningsteknisk sker nedsættelsen ved, at den beregnede skat efter stk. 4, deles med 15 og ganges med 15 fratrukket den beregnede nedslagsprocent opgjort efter § 19, stk. 2, ganget med 100.


De foreslåede beregningsregler for topskatten er illustreret i eksempel 1 og 2. Eksempel 1 viser beregningsgangen for en topskatteyder, hvor vedkommendes positive nettokapitalindkomst over bundgrænsen fuldt ud beskattes med topskat, idet den personlige indkomst i sig selv overstiger topskattegrænsen, mens eksempel 2 viser beregningen for en person med personlig indkomst under topskattegrænsen, hvorved den positive nettokapitalindkomst over bundgrænsen kun delvist beskattes med topskat.


 
Eksempel 1.
Beregning af topskat for en ugift skatteyder i 2010 efter gældende regler og efter forslaget
 
Indkomstoplysninger:
   
Positiv nettokapitalindkomst
90.000 kr.
  
Positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr.
50.000 kr.
  
Personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud
400.000 kr.
  
Samlet beskatningsgrundlag for topskat
450.000 kr.
  
 
Beregning af topskat efter gældende regler:
   
Beskatningsgrundlag
Bundfradrag i topskat
450.000 kr.
- 389.900 kr.
  
Topskat efter ældende regler:
15,0 pct. ÷ skatteloftsnedslag på 0,67 pct.1) = 14,33 pct. af
 
60.100 kr.
 
8.612 kr.
 
Beregning af topskat efter forslaget:
   
I.
§ 7, stk. 3.
Personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud
Bundfradrag i topskat
 
400.000 kr.
- 389.900 kr.
  
 
Topskat før skatteloftsnedslag: 15 pct. af
10.100 kr.
1.515 kr.
 
II.
§ 7, stk. 4.
Personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud og positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr.
Bundfradrag i topskat
 
 
450.000 kr.
- 389.900 kr.
  
 
Topskat før skatteloftsnedslag: 15 pct. af
60.100 kr.
9.015 kr.
 
III.
§ 7, stk. 5.
Topskat af positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr. før skatteloftsnedslag: (II. ÷ I.)
 
7.500 kr.
 
Nedsættelse af topskatten efter det skrå skatteloft i henhold til personskattelovens § 19:
   
Topskat af personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud nedsættes efter § 19, stk. 1, med 0,67 pct.enheder1):
1.515 kr. x (14,33 / 15)
1.447 kr.
Topskat af positiv nettokapitalindkomst nedsættes med 2,67 pct.enheder2):
7.500 kr. x (12,33 / 15)
6.165 kr.
Samlet topskat efter forslaget:
 
7.612 kr.
Note:
Der er i eksemplet anvendt en kommuneskatteprocent på 25,5 pct.
1)
Skatteloftet efter personskattelovens § 19, stk. 1, udgør 51,5 pct., og nedslaget i topskatteprocenten udgør den del af summen af skatteprocenterne til kommunen og staten, der samlet overstiger 51,5 pct. Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet. I eksemplet udgør nedslaget 0,67 pct. (25,5 pct.+ 8,0 pct. + 3,67 pct. + 15,0 pct. ÷ 51,5 pct. = 0,67 pct.). Topskatteprocenten udgør derfor 14,33 pct. (15,0 ÷ 0,67).
2)
Skatteloftet efter det foreslåede stk. 2 og 3 til personskattelovens § 19, udgør i 49,5 pct. i 2010, og nedslaget i topskatteprocenten for positiv nettokapitalindkomst udgør dermed 2,67 pct. (25,5 pct.+ 8,0 pct. + 3,67 pct. + 15,0 pct. ÷ 49,5 pct. = 2,67 pct.). Topskatteprocenten for positiv nettokapitalindkomst udgør således 12,33 pct. (15,0 ÷ 2,67).
 
Eksempel 2.
Beregning af topskat for en ugift skatteyder i 2010 efter gældende regler og efter forslaget
 
Indkomstoplysninger:
   
Positiv nettokapitalindkomst
200.000 kr.
  
Positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr.
160.000 kr.
  
Personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud
340.000 kr.
  
Samlet beskatningsgrundlag for topskat
500.000 kr.
  
 
Beregning af topskat efter gældende regler:
   
Beskatningsgrundlag
Bundfradrag i topskat
500.000 kr.
- 389.900 kr.
  
 
Topskat efter ældende regler:
15,0 pct. ÷ skatteloftsnedslag på 0,67 pct.1) = 14,33 pct. af
110.100 kr.
 
15.777 kr.
 
Beregning af topskat efter forslaget:
   
I.
§ 7, stk. 3.
Personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud
Bundfradrag i topskat
340.000 kr.
- 389.900 kr.
  
 
Topskat før skatteloftsnedslag: 15 pct. af
0 kr.
0 kr.
 
II.
§ 7, stk. 4.
Personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud og positiv nettokapitalindkomst
Bundfradrag i topskat
500.000 kr.
- 389.900 kr.
  
 
Topskat før skatteloftsnedslag: 15 pct. af
110.100 kr.
16.515 kr.
 
III.
§ 7, stk. 5.
Topskat af positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr. før skatteloftsnedslag: (II. ÷ I.)
 
16.515 kr.
 
Nedsættelse af topskatten efter det skrå skatteloft i henhold til personskattelovens § 19:
   
Topskat af personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud nedsættes efter § 19, stk. 1, med 0,67 pct.enheder1):
0 kr. x (14,33 / 15)
0 kr.
Topskat af positiv nettokapitalindkomst, nedsættes med 2,67 pct.enheder2):
16.515 kr. x (12,33 / 15)
13.575 kr.
Samlet topskat efter forslaget:
 
13.575 kr.
Note: Jf. noterne til eksempel 1.
 


Til nr. 4, 5, 7 og 8


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 9, nr. 3, (forslaget til personskattelovens § 7, stk. 3 og 4 om todeling af topskatteberegningen for ugifte personer og gifte personer, der ikke har været samlevende i hele indkomståret).


Til nr. 6


Der er dels tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 9, nr. 3, (forslaget til personskattelovens § 7, stk. 3 og 4) dels om en nyindsat henvisning til personskattelovens § 19, stk. 2, der præciserer, at den beregnede topskat af positiv nettokapitalindkomst for ægtefæller, der har været samlevende i hele indkomståret, skal nedsættes i henhold til det nyindsatte lavere skatteloft for positiv nettokapitalindkomst.


Beregningen af topskat for ægtepar, der har været samlevende hele indkomståret, er allerede efter gældende regler todelt for henholdsvis personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud og for ægtefællernes positive nettokapitalindkomst. Den foreslåede henvisning til personskattelovens § 19, stk. 2, medfører udover nedsættelsen af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst tillige en ændring af beregningsrækkefølgen af henholdsvis topskatten og nedslaget efter det skrå skatteloft.


Efter gældende regler anvendes der ved den todelte beregning af topskatten af personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud og af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst topskatteprocenten, efter at denne er reduceret i henhold til skatteloftet.


Dette ændres efter forslaget, således at topskatten af henholdsvis personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud og af positiv nettokapitalindkomst fremover først skal foretages med anvendelse af topskattesatsen på 15 pct. og herefter reduceres i overensstemmelse med de opgjorte nedslagsprocenter for de to indkomstkategorier, jf. bemærkningerne til nr. 9 og 10.


De beskrevne beregningsmetoder for topskat efter gældende regler og efter forslaget for et ægtepar, der har været samlevende hele indkomståret, er vist i eksempel 3.


Eksempel 3.
Beregning af topskat for et helårssamlevende ægtepar i 2010 efter gældende regler og efter forslaget
Indkomstoplysninger:
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
Positiv nettokapitalindkomst
30.000 kr.
160.000 kr.
  
Ægteparrets samlede positive nettokapitalindkomst over 80.000 kr.
0 kr.
110.000 kr.
  
Personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud
450.000 kr.
300.000 kr.
  
 
Beregning af topskat efter gældende regler:
    
I.
Topskat af personlig indkomst med tillæg af
kapitalpensionsindskud:
Beskatningsgrundlag
Bundfradrag i topskat
 
 
450.000 kr.
- 389.900 kr.
 
 
300.000 kr.
- 389.900 kr.
  
 
Topskat af personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud 15,0 pct. ÷ skatteloftsnedslag1) på 0,67 pct. = 14,33 pct. af
 
 
60.100 kr.
 
 
0 kr.
 
 
8.612 kr.
 
 
0 kr.
II.
Topskat af positiv nettokapitalindkomst:
(beregnes hos den ægtefælle, der har den
største personlige indkomst med tillæg af
kapitalpensionsindskud)
Personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud
Ægteparrets samlede positive nettokapitalindkomst over 80.000 kr.
 
 
 
450.000 kr.
 
110.000 kr.
   
 
Beskatningsgrundlag
Bundfradrag i topskat
560.000 kr.
- 389.900 kr.
   
 
Topskat beregnes af:
170.100 kr.
   
 
15,0 pct. ÷ skatteloftsnedslag1) på 0,67 pct. = 14,33 pct.
Minus topskat af personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud hos Æ 1
24.375 kr.
 
- 8.612 kr.
   
 
Topskat af ægteparrets positive nettokapitalindkomst:
15.763 kr.
   
 
Den beregnede topskat af positiv nettokapitalindkomst fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles nettokapitalindkomst over bundfradraget på 40.000 kr.
Topskat af positiv nettokapitalindkomst:
  
0 kr.
15.763 kr.
Samlet topskat efter gældende regler:
  
8.612 kr.
15.763 kr.
     
Eksempel 3. fortsat
    
 
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
Ægtefælle 1
Ægtefælle 2
Beregning af topskat efter forslaget:
    
I.
Topskat af personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud:
Beskatningsgrundlag
Bundfradrag i topskat
 
 
450.000 kr.
- 389.900 kr.
 
 
300.000 kr.
- 389.900 kr.
  
 
Topskat før skatteloftsnedslag: 15 pct. af
60.100 kr.
0 kr.
9.015 kr.
0 kr.
II.
Topskat af positiv nettokapitalindkomst:
(beregnes hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud)
Personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud
Ægteparrets samlede positive nettokapitalindkomst over 80.000 kr.
 
 
 
 
 
450.000 kr.
 
110.000 kr.
   
 
Beskatningsgrundlag
Bundfradrag i topskat
560.000 kr.
- 389.900 kr.
   
 
Topskat beregnes af:
170.100 kr.
   
 
15,0 pct. før skatteloftsnedslag
Minus topskat af personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud hos Æ 1
25.515 kr.
 
- 9.015 kr.
   
 
Topskat før skatteloftsnedslag af ægteparrets positive nettokapitalindkomst:
 
16.500 kr.
   
Nedsættelse af topskatten efter det skrå skatteloft i henhold til personskattelovens § 19:
    
 
Topskat af personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud nedsættes med 0,67 pct.enheder1):
Æ 1: 9.015 kr. x (14,33/15)
Æ 2: 0 kr. x (14,33/15)
8.612 kr.
0 kr.
 
Topskat af positiv nettokapitalindkomst nedsættes med 2,67 pct.enheder2):
16.500 kr. x (12,33/15)
= 13.563 kr.
  
 
Den beregnede topskat af positiv nettokapitalindkomst efter skatteloftsnedslag fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne efter forholdet mellem hver enkelt ægtefælles nettokapitalindkomst over bundfradraget på 40.000 kr.
Topskat af positiv nettokapitalindkomst:
  
 
 
 
 
 
 
0 kr.
 
 
 
 
 
 
13.563 kr.
Samlet topskat efter forslaget:
  
8.612 kr.
13.563 kr.
Note: Jf. noterne til eksempel 1.


Til nr. 9 og 10


Nedsættelsen af beskatningen af positiv nettokapitalindkomst foreslås udformet som et nedslag i den beregnede topskat af positiv nettokapitalindkomst efter de samme principper, der i dag gælder i henhold til det skrå skatteloft. Der foreslås derfor indført et særskilt skatteloft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst, mens det nugældende skrå skatteloft fremover alene omfatter beskatningen af personlig indkomst med tillæg af kapitalpensionsindskud.


Denne todeling af det skrå skatteloft sker for det første ved lovforslagets § 9, nr. 9, hvor det foreslås, at skatteloftet på 51,5 pct. i henhold til § 19, stk. 1, gælder ved beregningen af topskat efter § 7, stk. 3 og stk. 7, der omfatter den del af topskattegrundlaget, der består af den personlige indkomst med tillæg af eventuelle foretagne fradrag for indskud til kapitalpensionsopsparing.


For det andet indføres et lavere skatteloft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst ved lovforslagets § 9, nr. 10, der angiver, at der gives nedslag i topskatten efter personskattelovens § 19, stk. 2, ved beregningen af topskat efter § 7, stk. 4 og stk. 8-9.


Det foreslås, at den lavere beskatning af kapitalindkomst indfases gradvist fra 2010 til 2014. I lovteksten fastsættes skatteloftsprocenten således til 49,5 pct. i 2010, til 47,5 pct. i 2011, til 45,5 pct. i 2012, til 43,5 pct. i 2013, og i 2014 og følgende år udgør skatteloftet 42,0 pct.


Til § 10

Til nr. 1


Det foreslås, at overgangen fra akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, ikke længere skal være fritaget fra ophørsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 4, 2. pkt.


Eftersom den gældende fritagelse delvist er blevet overflødig med lagerbeskatningen af selskabers porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, foreslås det, at overgangen sidestilles med et ophør af virksomhed således, at der foretages et samlet opgør for alle aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.


Forslaget skal sammenholdes med det foreslåede generelle principskifte i forbindelse med overgangen til og fra en investeringsforening eller et investeringsselskab, jf. lovforslagets § 10, nr. 4.


Til nr. 2 og 3


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 10, nr. 4.


Til nr. 4


Der foreslås et generelt principskifte i forbindelse med overgangen til og fra at være en investeringsforening eller et investeringsselskab.


Det foreslås, at overgangen til og fra at være en investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C eller et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, fremover først skal have virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt fra udløbet af det indkomstår, hvor overgangen finder sted.


Formålet med forslaget er først og fremmest at gøre op med det gældende princip jf. aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 5, der medfører, at overgangen får virkning fra indkomstårets begyndelse.


Særligt i forbindelse med overgangen fra et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, bortset fra, § 1, stk. 1, nr. 6, til et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvor det ikke nødvendigvis er muligt, førend indkomstårets sidste dag, at fastslå hvorvidt betingelserne for at være omfattet af bestemmelsen er opfyldte eller ej, er overgangen uhensigtsmæssig.


Overgangen bevirker, at en fysisk aktionær, der afstår en aktie i løbet af overgangsåret, skal realisationsbeskattes på virkningstidspunktet som aktieindkomst og lagerbeskattes fra virkningstidspunktet til afståelsestidspunktet som kapitalindkomst, da beskatningen af aktionæren er koblet sammen med beskatningen af selskabet.


Eksempel:


En fysisk person erhverver den 1. april 2009 en aktie i et selskab til kurs 100. Aktien afstås den 1. august 2010 til kurs 300. Kursen ved årsskiftet er 200.


Aktionæren vil efter de gældende regler på afståelsestidspunktet blive beskattet med ((300-100) x 0,42) = 84.


Selskabet konstaterer imidlertid ved udgangen af indkomståret 2010, at det opfylder betingelserne for at være et investeringsselskab, hvorfor overgangen får virkning fra indkomstårets begyndelse:


Aktionæren bliver således faktisk beskattet med ((200-100) x 0,42 + (300-200) x 0,515) = 93,5.


Dvs. en merbeskatning på 9,5 som aktionæren på afståelsestidspunktet ikke nødvendigvis kunne have forudset.


Med forslaget vil den i eksemplet beskrevne situation ikke længere opstå, da aktionæren allerede på afståelsestidspunktet vil vide hvilke regler, der finder anvendelse i forbindelse med afståelsen.


I tilknytning til foreslaget om ændring af reglerne for personers beskatning af gevinst og tab på beviser i udloddende investeringsforeninger, jf. lovforslagets § 3, nr. 8-10, foreslås det tilsvarende, at overgang fra en udloddende aktiebaseret investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebekatningslovens § 21 til en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebekatningslovens § 22, først skal have virkning for foreningen fra udløbet af det indkomstår, hvor overgangen finder sted.


Endvidere foreslås det, at en sådan overgang skal sidestilles med ophør af investeringsforeningens virksomhed. Investeringsforeningens skattepligt ændres ikke som følge af overgangen. Når statusskiftet alligevel skal sidestilles med ophør hænger det sammen med, at investeringsforeningens afkast ikke beskattes hos foreningen selv, men hos medlemmerne, jf. ligningslovens § 16 C om minimumsudlodning. Investeringsforeningsforeningens statuskift indebærer, at medlemmerne anses for at have afstået deres beviser og anskaffet dem igen med deraf følgende afståelsesbeskatning. Som følge heraf er det nødvendigt også at gennemføre en »ophørsbeskatning« i foreningen.


Derudover foreslås, at reglerne for overgangen til og fra at være en investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C eller et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, samles og tydeliggøres i én og samme bestemmelse.


Reglerne i selskabsskattelovens § 5, stk. 1 og 2 samt 4-8, og reglerne i selskabsskattelovens § 5 C skal således ikke finde anvendelse i tilfælde omfattet af § 5 F.


Forslagets ændrede princip for overgangen til og fra at være en investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C eller et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, løser samtidig en problematik omkring selskabets eller foreningens afsluttende ansættelse.


I forbindelse med overgangen har selskabets eller foreningens ledelse en frist på 1 måned til at indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med en opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 3. Denne frist vil i tilfælde af overgangen til et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, hvor overgangen har virkning fra indkomstårets begyndelse, være sprunget 11 måneder forinden. Med den foreslåede nye overgangsbestemmelse i selskabsskattelovens § 5 F vil månedsfristen fremover være mulig at overholde.


Ved overgang fra en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebekatningslovens § 22 til en udloddende aktiebaseret investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebekatningslovens § 21, skal overgangen ligeledes først have virkning for foreningen fra udløbet af det indkomstår, hvor overgangen finder sted.


Overgangen sidestilles dog ikke med ophør. I stedet anses den nu aktiebaserede investeringsforening for at have anskaffet aktiverne og passiverne på det oprindelige anskaffelsestidspunkt til den oprindelige anskaffelsessum. Baggrunden herfor, at medlemmerne ikke afståelsesbeskattes som følge af statusskiftet.


Til § 11

Til nr. 1


Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 13 og 16 (ophævelse af kursgevinstlovens § 25, stk. 3 og 6).


Til nr. 2


Der er tale om konsekvensændringer som følge af § 11, nr. 4.


Som følge af, at stk. 1-3 i skattekontrollovens § 10 B foreslås erstattet med to stykker, skal henvisningerne i skattekontrollovens § 9, stk. 1, og § 14, stk. 2, til § 10 B, stk. 1-3, ændres til § 10 B, stk. 1-2.


Til nr. 3


Det foreslås, at indberetningspligten vedrørende beholdninger og indfrielser af obligationer udvides med nogle nye oplysninger. Det drejer sig om følgende oplysninger:


- Obligationernes art

- Obligationernes antal eller pålydende værdi



Skatteministeren kan efter skattekontrollovens § 10 A, stk. 7, fastsætte nærmere reglerne om indberetningen. Herunder er det tanken at fastsætte regler om, at oplysninger om obligationernes art bl.a. skal omfatte oplysning om, hvorvidt obligationerne er optaget til handel på regulerede markeder.


Hvis der er tale om obligationer i fremmed valuta, indberettes den pålydende værdi i denne valuta.


Samtidig foreslås det, at indberetningen af oplysninger om indfrielser af obligationer fremover ikke skal ske efter samme regler som indberetning af beholdninger. I stedet foreslås det, at de skal indberettes efter samme regler som indberetningen vedrørende køb og salg af obligationer. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 4.


Oplysningerne skal - sammen med de under nr. 4 foreslåede indberetninger om køb og salg - sætte SKAT i stand til at følge beholdningerne og dermed til at yde en målrettet service overfor obligationsejerne. Endvidere er det tanken, at oplysningerne med tiden skal kunne bruges til, at SKAT automatisk beregner gevinster og tab på obligationer. Gevinster og tab kan herefter fortrykkes på årsopgørelserne for personer, der modtager en fortrykt årsopgørelse.


Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 4


Det foreslås, at der indføres indberetningspligt vedrørende køb og salg af obligationer. I dag indberettes der alene om vedhængende handelsrenter ved overdragelser og om salg af obligationer, for så vidt angår valutariske udlændinge. Med de foreslåede ændringer skal indberetningerne om køb og salg af obligationer indeholde oplysninger om:


- Identiteten af obligationerne

- antallet eller pålydende værdi

- arten af obligationerne

- anskaffelses- eller afståelsestidspunktet

- anskaffelses- eller afståelsessummen



Det vil sige, at obligationer skal indberettes efter samme regler som investeringsforeningsbeviser, og aktier i investeringsselskaber m.v.


Skatteministeren kan efter skattekontrollovens § 10 B, stk. 1, fastsætte nærmere regler om indberetningen. Herunder er det tanken at fastsætte regler om, at oplysninger om obligationernes art bl.a. skal omfatte oplysning om, hvorvidt obligationerne er optaget til handel på regulerede markeder.


Hvis der er tale om obligationer i fremmed valuta, indberettes den pålydende værdi i denne valuta.


Samtidig foreslås det, at indberetningen af oplysninger om indfrielser af obligationer fremover ikke skal ske efter samme regler som indberetning af beholdninger. I stedet foreslås det, at de skal indberettes efter samme regler som indberetningen vedrørende køb og salg af obligationer. Dette skyldes, at indfrielser efter kursgevinstloven sidestilles med afståelser. Indberetningen skal efter forslaget omfatte de ovennævnte oplysninger, idet det ved indfrielser foreslås, at der skal indberettes om indfrielsestidspunktet og indfrielsesbeløbet i stedet for de ovennævnte oplysninger om afståelsestidspunktet og -summen.


Som følge af, at indfrielser foreslås omfattet af samme regler som indberetning om køb og salg, er det nødvendigt at præcisere reglerne om, hvem der kan pålægges indberetningspligten. For så vidt angår indfrielser foreslås det således, at indberetningspligten kan pålægges depotføreren eller den, der indløser obligationen.


Oplysningerne skal - sammen med de under lovforslagets § 11, nr. 3 foreslåede ændringer af reglerne om indberetning af beholdninger - sætte SKAT i stand til at følge beholdningerne og dermed yde en målrettet service overfor obligationsejerne. Herudover vil indberetninger om køb kunne sikre obligationsejeren fradragsret for eventuelle tab ved salg eller indfrielse af obligationer optaget til handel på regulerede markeder. Endvidere er det tanken, at oplysningerne med tiden skal kunne bruges til, at SKAT automatisk beregner gevinster og tab på obligationer. Gevinster og tab kan herefter fortrykkes på årsopgørelserne for personer, der modtager en fortrykt årsopgørelse.


Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5. og 3.9. i de almindelige bemærkninger.


Til nr. 5


Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 11, nr. 4.


Som følge af, at stk. 1-3 i skattekontrollovens § 10 B foreslås erstattet med to stykker, foreslås det, at henvisningen til stk. 1, 3 og 4, i skattekontrollovens § 10 B, stk. 5, som efter forslaget bliver stk. 4, ændres til stk. 1-3.


Til § 12

Til nr. 1


Det foreslås, at indekserede obligationer kan medtages i virksomhedsordningen, medmindre obligationen er uforrentet.


Forslaget indebærer, at reglerne for indekserede fordringer kommer til at svare til reglerne for andre fordringer.


Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 3.12.


Til § 13

Til nr. 1


Som en konsekvens af den foreslåede todeling af skatteloftsnedslaget i lovforslagets § 9, nr. 10, forslås det, at den kommunale medfinansiering af skatteloftsnedslaget også fremover alene skal beregnes i forhold til det nuværende niveau for skatteloftet på 51,5 pct. Præciseringen heraf sker ved, at henvisningen i § 2, stk. 2 i lov om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft foreslås ændret til en henvisning til personskattelovens § 19, stk. 1.


Til § 14

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelse af reglen om fastsættelse af mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, og forslaget om indsættelse af en tilsvarende regel for beregning af renten i § 213 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 15, nr. 2.


Til § 15

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelse af reglen om fastsættelse af mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.


I § 213 i lov om finansiel virksomhed henvises til den mindsterente, der fastsættes af skatteministeren, for så vidt angår beløb, der efter bestemmelsen skal henlægges. Denne henvisning foreslås ændret, idet det i lovforslagets § 15, nr. 2, foreslås, at bestemmelsen om fastsættelse af denne rente indsættes i § 213.


Til nr. 2


Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af mindsterentereglen i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bestemmelsen om fastsættelsen mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, Det foreslås, at reglerne for beregningen af renten indsættes i § 213.


Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog det foreslåede stk. 3. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Nasdaq OMX Copenhagen A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der optages til handel på Nasdaq OMX Copenhagen A/S, bortset fra konverterbare obligationer, hvor kursen er over pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints.


Det foreslåede stk. 3 indsætter kursgevinstlovens § 38, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Denne bestemmelse skal modvirke store udsving i renten fra én beregningsperiode til næste.


Med indsættelse af beregningsreglen fra kursgevinstlovens § 38 i lov om finansiel virksomhed videreføres gældende ret på det finansielle område.


Til nr. 3


Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelse af reglen om fastsættelse af mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, og forslaget om indsættelse af en tilsvarende regel for beregning af renten i § 213 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 15, nr. 2.


Til § 16

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelse af reglen om fastsættelse af mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, og forslaget om indsættelse af en tilsvarende regel for beregning af renten i § 213 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 15, nr. 2.


Til § 17

Til nr. 1


Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om ophævelse af reglen om fastsættelse af mindsterenten i kursgevinstlovens § 38, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, og forslaget om indsættelse af en tilsvarende regel for beregning af renten i § 213 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 15, nr. 2.


Til § 18

Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning. Det foreslås, at ændringerne i lov om finansiel virksomhed, lov om et skibsfinansieringsinstitut samt lov om værdipapirhandel m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at de helt eller delvist kan sættes i kraft med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.


Til § 19

Til stk. 1


Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.


Til stk. 2


Det foreslås, at de ændrede regler vedrørende beskatning af fordringer, gæld og finansielle kontrakter, jf. § 1, nr. 1-5, kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, § 1, nr. 7-11, kursgevinstlovens § 23, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, § 1, nr. 13-22 og 24-31, og §§ 6, nr. 3, 8 og 12, tillægges virkning for fordringer, gæld og finansielle kontrakter, der erhverves henholdsvis påtages den 27. januar 2010 eller senere. Eksisterende beholdninger af fordringer og finansielle kontrakter, samt allerede optaget gæld berøres således ikke af de foreslåede regler.


De hidtil gældende regler i kursgevinstlovens §§ 15 og 16 ophæves med virkning for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere.


En beholdning af blåstemplede fordringer, der er erhvervet inden den 27. januar 2010, vedbliver således med at være skattefri for kreditor i dennes ejertid. Skattepligt indtræder først i forbindelse med et efterfølgende salg for den nye erhverver.


I forhold til sortstemplede fordringer, der er erhvervet inden den 27. januar 2010, vil gevinst fortsat være skattepligtig, mens tab ikke er fradragsberettiget. Ved senere overdragelse af fordringen, dvs. for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 og senere, vil den nye kreditor have fradrag for tab på fordringen.


Hvis en fordring erhvervet før den 27. januar 2010 overdrages med succession efter kildeskatteloven eller dødsboskatteloven, succederer modtageren i overdragerens anskaffelsestidspunkt. Det indebærer, at fordringen bevarer sin status i forhold til overgangsreglerne. F.eks. vil en blåstemplet fordring, der er erhvervet før den 27. januar 2010 således fortsat være skattefri ved modtagerens senere salg eller indfrielse af fordringen.


Ophævelsen af fradragsbegræsningsreglerne for selskaber og personer, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 9, vil ligeledes først have virkning for gæld, der påtages den 27. januar 2010 eller senere. Tilsvarende vil forslaget om, at strukturerede fordringer i fremmed valuta, der i dag beskattes efter kursgevinstlovens § 16, overgår til beskatning efter regler om finansielle kontrakter, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, alene gælde for fordringer, der erhverves den 27. januar 2010 eller senere.


Det foreslås endvidere, at ændringen af kildeskattelovens § 33 C (lovforslagets § 6, nr. 3) om succession i fordringer og gæld ved overdragelse af virksomheder til nærtstående eller visse medarbejdere tillægges virkning for fordringer, som overdrageren har erhvervet eller påtaget efter den 27. januar 2010. For fordringer og gæld, der er erhvervet eller påtaget forud for denne dato, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det vil sige, at der ikke vil kunne succederes i gevinster efter kildeskattelovens § 33 C ved overdragelse af fordringer i danske kroner i forbindelse med virksomhedsoverdragelser til nærtstående eller visse medarbejdere, når fordringerne af overdrageren er erhvervet før den 27. januar 2010. Dog vil der kunne succederes, hvis overdrageren driver næring med køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Har overdrageren erhvervet fordringerne på denne dato eller senere, vil de derimod kunne være omfattet af successionsreglen.


Til stk. 3


Det foreslås, at nedsættelsen af den højeste beskatning af positiv kapitalindkomst, jf. lovforslagets § 9, tillægges virkning fra indkomståret 2010, idet lempelserne indfases gradvis over 5 år, således at beskatningen i 2014 udgør 42 pct. Ligeledes foreslås det, at udbredelsen af den eksisterende bagatelgrænse for fordringer og gæld i fremmed valuta til også at gælde fordringer i danske kroner samt forhøjelsen af bagatelgrænsen fra 1.000 kr. til 2.000 kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 16, tillægges virkning fra indkomståret 2010.


Den skattepligtige kan dog for indkomståret 2010 vælge at opgøre gevinst og tab efter de hidtil gældende regler i kursgevinstlovens §§ 16 og 23, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009. Det betyder, at et nettotab på fordringer og gæld i fremmed valuta kan fradrages, hvis tabet overstiger 1.000 kr. i modsætning til efter den bagatelgrænse, der efter forslaget forhøjes til 2.000 kr., jf. forslaget til kursgevinstlovens § 14, stk. 1, og 23, jf. lovforslagets § 1, nr. 6 og 12. Gevinst og tab på fordringer i danske kroner medregnes da ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden hensyntagen til reglen i kursgevinstlovens § 14, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 6.


Til stk. 4


Reglen om, at fradrag for tab på fordringer betinges af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen, vil alene have virkning for fordringer erhvervet den 1. januar 2011 eller senere. Tab på fordringer i fremmed valuta vil således kunne fradrages uden, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen, hvis erhvervelsen sket forud for denne dato.


Hvis en skattepligtig person, der ikke er næringsdrivende, jf. kursgevinstlovens § 13, ejer fordringer, som er registeret i en værdipapircentral med samme fondskode eller udstedt på samme vilkår af samme udsteder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede obligationer for de først afståede i relation til afgørelsen af, om fradrag for tab på fordringer optaget til handel på regulerede markeder vil være betinget af, at SKAT har fået oplysninger om erhvervelsen, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 26, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.


Til stk. 5


Det foreslås, at forslaget om, at personer og dødsboer, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. kursgevinstlovens § 13, skal opgøre gevinst og tab efter FIFO-princippet, mens gennemsnitsmetoden opretholdes for næringsdrivende og selskaber, jf. forslaget til kursgevinstlovens § 26, stk. 3 og 4 (lovforslagets § 1, nr. 23), tillægges virkning for opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, hvor afståelsen henholdsvis frigørelsen eller indfrielsen sker den 27. januar 2010 eller senere.


For de omfattede personer og dødsboer, der ejer obligationer registreret i en værdipapircentral, der opfylder de gældende regler om mindsterenten (blåstemplede), og dermed er skattefri af gevinst på obligationer erhvervet inden den 27. januar 2010, jf. lovforslagets § 19, stk. 5, betyder FIFO-princippet, at den skattefri beholdning skal anses for afstået inden en eventuel beholdning af obligationer inden for samme fondskode erhvervet efter den 27. januar 2010. Tilsvarende gælder fordringer udstedt på ens vilkår af samme udsteder.


Forslaget indebærer endvidere, at de omfattede personer og dødsboer, der i dag ejer obligationer, der ikke opfylder mindsterenten (sortstemplede), eller fordringer eller gæld i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens §§ 16 og 23, hvor gevinst og tab i dag skal opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. de gældende bestemmelser i kursgevinstlovens § 26, stk. 2 og 3, fra den 27. januar 2010 overgår til FIFO-princippet. I den forbindelse anses de pågældende fordringer for erhvervet den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse fordringer. Ligeledes anses gæld, der er stiftet på samme vilkår af samme udsteder før den 27. januar 2010 for påtaget den 26. januar 2010 til den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse gældsforhold.


Til stk. 6


Det foreslås, at gennemskrivningen m.m. af reglerne om beskatningen af medlemmernes aktier og andele m.v. i forbindelse med overgangen til og fra at være en investeringsforening eller et investeringsselskab tillægges virkning fra 1. januar 2011.


Til stk. 7


Det foreslås, at § 1, nr. 33 og § 6, nr. 5-9 om fraflytterbeskatning af fordringer og finansielle kontrakter skal have virkning fra den 1. juli 2010. Det vil sige, at de gældende regler i kursgevinstlovens § 37 ophæves fra den 1. juli 2010.


Personer, hvis skattepligt ophører eller skattemæssige hjemsted flyttes den 1. juli 2010 eller senere omfattes af det nye regelsæt for fraflytterbeskatningen. For personer, hvis skattepligt er ophørt eller skattemæssige hjemsted er flyttet før den 1. juli 2010, er konsekvensen, at adgangen til omberegning ophæves med virkning fra den 1. juli 2010. Tilsvarende vil en genindtræden af skattepligt til Danmark fra den 1. juli 2010 ikke betyde et bortfald af fraflytterbeskatningen, men at de i stedet vil være omfattet af reglen om indgangsværdier.


Til stk. 8


Det foreslås at præciseringen og udvidelsen af muligheden for, at depotindberetninger kan sikre fradragsretten for tab på aktier, der i ejertiden er optaget til handel på regulerede markeder, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 4 (lovforslagets § 3, nr. 4) får virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere. Dette svarer til virkningstidspunktet for den nugældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 4, jf. § 20, stk. 4, i lov nr. 462 af 12. juni 2009.


Til stk. 9


Det foreslås, at de nye regler for den skattemæssige behandling af personers investeringsforeningsbeviser i udloddende investeringsforeninger skal have virkning for investeringsforeningsbeviser, der afstås den 1. januar 2011 eller senere.


Til stk. 10


Det foreslås, at ophævelsen af adgangen til at placere etablerings- og iværksætterkontoindskud i blåstemplede obligationer optaget til handel på et reguleret marked, som affattet ved § 5, nr. 1 og 2, har virkning fra den 27. januar 2010.


Da kontohavere kan have placeret etablerings- og iværksætterkontoindskud i blåstemplede obligationer optaget til handel på et reguleret marked i tillid til gældende regler, foreslås det, at fordringer erhvervet før den 27. januar 2010 fortsat kan anbringes i et særskilt depot af obligationer optaget til handel på et reguleret marked. For disse fordringer gælder etablerings- og iværksætterkontolovens § 4, stk. 1, og § 14 som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006 som ændret senest ved lov nr. 1278 af 16. december 2009.


Det vil sige, at en kontohaver kan bibeholde sit obligationsdepot efter den 27. januar 2010 og overføre midler til kontantdepotet, når det findes hensigtsmæssigt. Efter den 27. januar 2010 vil kontohaveren imidlertid ikke kunne overføre midler fra sit kontantdepot til sit obligationsdepot.


Til stk. 11


Det foreslås, at ændringerne af reglerne for opgørelse af minimumsudlodningen fra udloddende investeringsforeninger skal have virkning for udlodninger, der sker i investeringsforeningens indkomst 2011 eller senere år. Udlodningerne i indkomståret 2011 er udlodning af investeringsforeningens indtjening i indkomståret 2010.


Til stk. 12


Det foreslås, at ophævelsen af ligningslovens § 16 C, stk. 7, skal have virkning fra den 1. januar 2011. Ophævelsen hænger sammen med den ændrede skattemæssige behandling af tab på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger. Sidstnævnte foreslås ligeledes gennemført med virkning fra 1. januar 2011.


Til stk. 13


Det foreslås, at det generelle principskifte for virkningen af en overgang til og fra at være en investeringsforening eller et investeringsselskab tillægges virkning fra den 27. januar 2010.


Til stk. 14


Det foreslås, at ændringerne af skattekontrollovens § 10 B og konsekvensændringerne i forbindelse med denne ændring finder anvendelse fra indberetningen vedrørende kalenderåret 2011.


Væsentligste ændring indeholdt heri er indførelsen af indberetninger om køb og salg af obligationer.


Virkningstidspunktet for denne ændring kan af hensyn til de indberetningspligtiges mulighed for at være klar til indberetningerne ikke fastsættes til virkningstidspunktet for ændringerne af reglerne om beskatning af obligationer, jf. det foreslåede stk. 2. Det foreslås derfor, at de nye indberetningspligter først får virkning fra det første kalenderår efter det tidspunkt, hvor de ændrede beskatningsregler foreslås at have virkning fra.


Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9. i de almindelige bemærkninger.


Det bemærkes, at bestemmelsen er af lempende karakter, idet mulighederne for at sikre fradragsretten udvides. Dermed kan ændringen uden videre gennemføres med tilbagevirkende gyldighed. Bestemmelsen vil dog først kunne administreres, efter at lovændringen er trådt i kraft, jf. lovforslagets § 19, stk. 1.


Til stk. 15


Det foreslås, at ændringerne af skattekontrollovens § 10 A finder anvendelse fra indberetningen vedrørende kalenderåret 2010.


Væsentligste ændring indeholdt heri er udvidelse af indberetningspligten vedrørende obligationsbeholdninger.


Forslaget indebærer, at de ændrede indberetningsregler får virkning for obligationsbeholdninger ved første årsskifte efter det tidspunkt, hvor de ændrede beskatningsregler foreslås at have virkning fra, jf. stk. 2.


Det foreslås dog, at indberetning vedrørende indfrielser af obligationer for kalenderåret 2010 fortsat skal ske efter de hidtil gældende regler. Dette skyldes, at disse indberetninger foreslås overført til samme regler, som gælder for indberetning om køb og salg. Disse regler forslås dog efter stk. 14 først at få virkning for indberetninger fra kalenderåret 2011.


Der henvises i øvrigt til pkt. 3.9 i de almindelige bemærkninger.


Til stk. 16


For personer, hvis skattepligt er ophørt, eller hvis skattemæssige hjemsted er flyttet før den 1. juli 2010, og som har henstand med betaling af fraflytterskatten, er der behov for en særlig regulering af betaling af henstandsbeløbet. De hidtidige regler om forfald af henstandsbeløb ophæves med virkning fra den 1. juli 2010, og disse personer omfattes ikke af de nye regler om forfald af henstandsbeløb.


På den baggrund foreslås det, at henstandsbeløbet svarende til gældende regler forfalder til betaling ved afståelse henholdsvis indfrielse og ved den skattepligtiges død, at der skal indgives en meddelelse til SKAT om afståelsen henholdsvis indfrielsen, og at beløbet skal forrentes, hvis det ikke betales rettidigt.


Frist for indgivelse af meddelelse er den 1. juli i året efter afståelses- eller indfrielsesåret henholdsvis dødsåret. Frist for betaling af forfaldne beløb er den 1. oktober i året efter afståelses- eller indfrielsesåret henholdsvis dødsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden.



Bilag 1

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
  
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, foretages følgende ændringer:
§ 1. - - -
  
Stk. 2. Fordringer og gæld i danske kroner betragtes efter denne lov som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes som fordringer og gæld i danske kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner.
 
1.§ 1, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 2-6.
- - -
  
   
§ 6. Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 7, 8 og 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.
 
2. I § 6 udgår »7, «.
   
§ 7. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. 1. pkt. gælder ligeledes kun, såfremt gevinst og tab på den fordring, der modsvarer gælden, ikke omfattes af § 29, stk. 3. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.
 
3.§§ 7 og 9 ophæves.
Stk. 2. Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.
  
Stk. 3. Uanset stk. 2 kan der foretages fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i
  
1) fast ejendom,
  
2) skibe eller
  
3) direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.
  
Stk. 2. Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.
  
   
Stk. 4. Uanset stk. 2 kan der foretages fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 3, nr. 1-3. For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 3, nr. 1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter emissionen. For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 3, nr. 2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.
  
   
§ 9. Realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal medregne gevinst og tab på fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovens almindelige regler, jf. dog § 7, stk. 3 og 4, og § 10.
  
   
§ 10. Realkreditinstitutter, der har tilladelse i henhold til lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal uanset reglerne i § 9 ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
 
4. I § 10, stk. 1, udgår »uanset reglerne i § 9«.
1)-6) ---
  
Stk. 5. Reglerne i § 9 finder dog anvendelse på gevinst og tab på lån som nævnt i stk. 1, der skyldes debitors misligholdelse. Gevinst og tab opgøres på tidspunktet for engagementets afslutning. Ved engagementets afslutning forstås det tidspunkt, hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra engagementskontoen til ejendomskontoen.
 
5. I § 10, stk. 5, ændres »Reglerne i § 9« til: »Lovens almindelige regler«.
   
§ 14. Tab på fordringer kan ikke fradrages, jf. dog §§ 16 og 17.
 
6.§§ 14-16 ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum. 1. pkt. finder dog anvendelse, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4. 1. pkt. finder endvidere anvendelse, hvis debitor er en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og kreditor er nærtstående til debitor. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
 
»§ 14. Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23, overstiger 2.000 kr.
Stk. 2. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. For fordringer i fremmed valuta opgøres det ikke-fradragsberettigede tab efter 1. og 2. pkt. på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse.
Stk. 3. En debitors overtagelse af en forpligtelse betragtes efter stk. 2 ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, når forpligtelsens overgang kan gennemføres uden særlig godkendelse fra kreditor. Endvidere anses overtagelse af lån ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, hvis lånet har sikkerhed i fast ejendom, skibe, direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS og lånet er ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.
  
Stk. 4. En fordring med variabel rente omfattes af stk. 2 og 3. En sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra indfrielseskursen.
  
   
§ 15. Gevinst på fordringer medregnes i det omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte midler, jf. stk. 2 og 3.
 
§ 15. Fradrag for tab efter § 14, stk. 1, på fordringer, der er optaget til handel på et reguleret marked, er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen med angivelse af fordringens identitet, antallet eller pålydende værdi, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.
Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.
 
Stk. 2. Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10 B eller § 11 H. Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.
Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter stk. 1.
 
Stk. 3. For fordringer erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelserne i stk. 1 for opfyldt, hvis den tabsgivende fordring indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis den tabsgivende fordring indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de oplysninger, der er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, om beholdningen af fordringer ved indtræden af skattepligt her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder. For fordringer, der indgår i en beholdningsoversigt, jf. § 38 A, anses betingelsen i stk. 1 ligeledes for opfyldt.
Stk. 4. For fordringer, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om erhvervelsen af fordringen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et reguleret marked. Betingelsen i 1. pkt. anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om besiddelsen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, eller uanset tidsfristen i 1. pkt. har modtaget oplysninger om besiddelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10 A eller oplysning efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 7. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
   
§ 16. Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Det ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt. opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.
  
   
§ 18. Uanset §§ 13, 16 og 17 kan tab på en fordring ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.
 
7. I § 18 ændres »16 og 17« til: »14 og 17«.
   
§ 19. Hvis personen eller dødsboet driver næringsvirksomhed ved finansiering, og gælden vedrører denne virksomhed, medregnes gevinst og tab på gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og 3 og § 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.
 
8. I § 19, stk. 1, udgår »stk. 2 og 3, og «.
Stk. 2. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.
 
9.§ 19, stk. 2-5, ophæves.
Stk. 3. Tab på gæld kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.
  
Stk. 4. Uanset stk. 3 kan der foretages fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i
  
1) fast ejendom,
  
2) skibe eller
  
3) direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS.
  
Stk. 5. Uanset stk. 3 kan der foretages fradrag for tab på obligationer eller værdipapirer, som udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed som nævnt i stk. 4, nr. 1-3. For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 4, nr. 1 og 3, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 6 måneder efter emissionen. For obligationer, der udstedes som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler, og obligationer, der udstedes som blokemission på baggrund af afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet med sikkerhed som nævnt i stk. 4, nr. 2, anses betingelsen for tabsfradrag for opfyldt, hvis obligationerne anvendes til finansiering af lån senest 4 år efter emissionen.
  
   
§ 22. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som debitor skal indfri, skal debitor medregne denne gevinst. § 25 og § 26, stk. 4, anvendes ikke. En debitors overtagelse af en gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse af en ny gæld. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som debitor skal indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og fordringen (obligationslånet) ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, og fordringen (obligationslånet) ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ved debitors påtagelse af forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter § 38, jf. § 14.
 
10.§ 22, stk. 1, 5. pkt., og 6. pkt. ophæves, og i stedet indsættes:
»Reglen i 1. pkt. gælder ikke lån er ydet af et selskab, en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller direkte hæftelse eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder eller regionale eller lokale myndigheder i et land inden for EU eller EØS, hvis lånet enten er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller er ydet på grundlag af et lånetilbud afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet.«
Stk. 2. Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skal gevinst, som ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitor realiserer ved frigørelse for gæld ifølge en sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis og lånet ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, er baseret på fastforrentede obligationer eller værdipapirer og kreditor er et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.
 
11. I § 22, stk. 2 og 3, ændres »§ 7, stk. 3, og § 19, stk. 4« til: »stk. 1, 5. pkt., nr. 1-3«.
Stk. 3. Gevinst, som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i danske kroner, medregnes, hvis lånet er ydet med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, af et selskab eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering. Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der for sælger henholdsvis køber er tale om første indfrielse inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab mv. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1, hvor personen og dennes ægtefælle på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på selskabets handlemåde. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger altid ved ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.
  
Stk. 4. ---
  
   
§ 23. Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22. 1. pkt. gælder dog alene, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 16, overstiger 1.000 kr.
 
12.§ 23, 2. pkt. ophæves og i stedet indsættes:
»1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 14 overstiger 2.000 kr. Gæld i danske kroner anses som gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i fremmed valuta betragtes som gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner.«
   
§ 25. - - -
  
Stk. 3. Skattepligtige omfattet af § 12 kan uanset stk. 8 vælge at opgøre gevinst og tab efter realisationsprincippet, for så vidt angår gæld, der er omfattet af § 19, stk. 2, § 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19, stk. 5. Valget skal træffes samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis § 19, stk. 2, § 19, stk. 3, § 19, stk. 4, og § 19, stk. 5. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
 
13.§ 25, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-12 bliver herefter stk. 3-11.
Stk. 4. Skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. 1. pkt. omfatter ikke fordringer omfattet af § 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for fordringer omfattet af stk. 7. Endvidere omfatter 1. og 2. pkt. ikke fordringer omfattet af stk. 9 og fordringer, hvor den skattepligtige efter stk. 10-12 har valgt at anvende reglerne i stk. 9. Endelig finder 2. pkt. ikke anvendelse for livsforsikringsselskaber.
 
14. I § 25, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 7« til: »stk. 5«, »stk. 10-12« til: »stk. 8-10« og »stk. 9« til: »stk. 7«.
Stk. 5. Skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af stk. 4, 1. pkt., stk. 7 eller stk. 9-12, og ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked og på gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Valget skal træffes samlet for fordringer omfattet af § 4, fordringer, der er erhvervet som vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, øvrige fordringer, gæld, der er optaget til handel på et reguleret marked, og gæld i fremmed valuta, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
 
15. I § 25, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«, »stk. 7« til: »stk. 5« og »stk. 9-12« til: »stk. 7-10«.
Stk. 6. Skattepligtige omfattet af § 2 kan uanset stk. 5 og 8 vælge at opgøre gevinst og tab efter realisationsprincippet, for så vidt angår gæld, der er omfattet af § 7, stk. 1, og § 7, stk. 2. Valget skal træffes samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis § 7, stk. 1, og § 7, stk. 2. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
 
16.§ 25, stk. 6, der bliver stk. 5, ophæves.
Stk. 7-12 bliver herefter stk. 5-10.
Stk. 7. Realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld, jf. dog stk. 9. Endvidere skal selskaber mv., der er koncernforbundet med et af de i 1. pkt. nævnte institutter, jf. lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 7 anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Institutter, der udøver virksomhed gennem samme selskab mv., anses i relation til lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 7, for at udgøre ét institut.
 
17. I § 25, stk. 7, der bliver stk. 5, ændres »stk. 9« til: »stk. 7«.
Stk. 8. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4 og 7. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
 
18. I § 25, stk. 8, der bliver stk. 6, ændres »4 og 7« til: »3 og 5«.
- - -
  
Stk. 10. I stedet for at medregne tab på udlån og garantier m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1 og 4-6 kan finansieringsselskaber, som opfylder betingelserne i stk. 12, vælge én gang for alle at anvende reglerne i stk. 9 for samtlige de udlån og garantier m.v., der vedrører aktiviteterne, som er nævnt i litra a-m i stk. 12, nr. 2. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 9 skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest den 1. december i det indkomstår, hvor reglerne ønskes anvendt første gang, idet meddelelsen skal være vedlagt en erklæring afgivet af en statsautoriseret revisor, hvorved det attesteres, at betingelsen i stk. 12, nr. 2, er opfyldt. Overskrides fristen i 3. pkt., kan reglerne i stk. 9 først anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og med det efterfølgende indkomstår.
 
19. I § 25, stk. 10, der bliver stk. 8, ændres »og 4-6« til: », 3 og 4«, tre steder »stk. 12« til: »stk. 10« og tre steder »stk. 9« til: »stk. 7«.
Stk. 11. Såfremt et selskab, efter at selskabet har valgt at anvende reglerne i stk. 6, ikke længere opfylder betingelserne i stk. 12, bortfalder adgangen til at anvende reglerne i stk. 9 én gang for alle. For så vidt angår betingelsen i stk. 12, nr. 2, indebærer en manglende overholdelse heraf i én fortløbende periode på maksimalt 3 år dog ikke, at adgangen til at anvende reglerne i stk. 9 bortfalder. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at et selskab kan anvende reglerne i stk. 9 efter udløbet af den periode, der er angivet i 2. pkt., selv om betingelsen i stk. 12, nr. 2, fortsat ikke er opfyldt. Tilladelsen kan gøres tidsbegrænset.
 
20. I § 25, stk. 11, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 7«, tre steder »stk. 9« til: »stk. 7« og tre steder »stk. 12« til: »stk. 10«.
Stk. 12. Anvendelse af reglerne i stk. 10 er betinget af, at
 
21. I § 25, stk.12, der bliver stk. 10, ændres »stk. 10« til: »stk. 8«.
1) selskabet er et aktie- eller anpartsselskab eller en herværende filial af et udenlandsk finansieringsselskab, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS,
  
2) selskabet som hovedvirksomhed erhverver kapitalinteresser eller udøver en eller flere af aktiviteterne, som er nævnt i litra a til k i følgende liste:
  
a) Udlånsvirksomhed.
  
b) Finansiel leasing.
  
c) Betalingsformidling.
  
d) Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler).
  
e) Sikkerhedsstillelse og garantier.
  
f) Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende
  
1) pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.),
  
2) valutamarkedet,
  
3) finansielle futures og options,
  
4) valuta- og renteinstrumenter og
  
5) værdipapirer.
  
g) Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed.
  
h) Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder.
  
i) Pengeformidling (money broking).
  
j) Porteføljeadministration og -rådgivning.
  
k) Opbevaring og forvaltning af værdipapirer.
  
l) Kreditoplysninger.
  
m) Boksudlejning.
  
3) selskabet anvender kalenderåret som regnskabsår og
  
4) selskabet ved udarbejdelse af årsrapporten anvender reglerne i årsregnskabslovens afsnit V, og at årsrapporten revideres af en statsautoriseret revisor.
  
   
§ 26. ---
  
Stk. 2. Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør at have erhvervet fordringen for et højere beløb.
Stk. 2. Ved afståelse af obligationer, som er registreret i en værdipapircentral, anvendes den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme fondskode.
Stk. 3. Hvis en skattepligtig ejer fordringer i fremmed valuta, som er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og erhvervet på forskellige tidspunkter, anvendes den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige fordringer. Tilsvarende gælder for gæld i fremmed valuta.
- - -
Stk. 5. Hvis fordringen eller gælden er erhvervet eller stiftet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i § 36 om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved ophør af skattepligt eller skattemæssigt hjemsted her i landet, finder reglerne i § 37 anvendelse i forbindelse med opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld efter stk. 1-4.
 
22.§ 26, stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.
23. I § 26 indsættes efter stk. 4, som bliver stk. 2, som nye stykker:
»Stk. 3. Skattepligtige omfattet af §§ 2 eller 13 skal ved afståelse af fordringer, som er registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, eller fordringer udstedt på samme vilkår af samme udsteder, anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse fordringer. Tilsvarende anvendes for gæld omfattet af § 19, udstedt på samme vilkår af samme udsteder, den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige disse gældsforhold.
Stk. 4. Hvis en skattepligtig omfattet af § 12, der ikke driver næringsvirksomhed ved finansiering, jf. § 13, ejer fordringer, som er registreret i en værdipapircentral inden for samme fondskode, eller er udstedt på samme vilkår af samme udsteder, anses de først erhvervede fordringer for de først afståede. Tilsvarende anses den gæld, der er optaget først, for først indfriet, hvis gælden er optaget på samme vilkår hos samme långiver.«
24.§ 26, stk. 5, ophæves.
   
§ 26 A. - - -
  
Stk. 2. Det ikkefradragsberettigede tab, jf. § 4, stk. 1, og § 16, 3.-5. pkt., opgøres på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum henholdsvis afståelsessummen omregnet til valutakursen på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Det herefter opgjorte tab omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta fra fordringens erhvervelse til fordringens afståelse.
 
25. I § 26 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 16, 3.-5. pkt.« til: »§ 14, stk. 2«.
Stk. 3. Ved opgørelser efter § 26, stk. 4, af det ikkefradragsberettigede tab, jf. § 7, stk. 2, og § 19, stk. 3, anvendes gældens værdi i danske kroner ved påtagelsen henholdsvis gældens værdi i danske kroner ved frigørelsen omregnet til valutakursen ved påtagelsen. Det herefter opgjorte tab omregnes med valutakursen på skæringstidspunktet, jf. skattekontrollovens § 3 C, stk. 8, 9, 11 og 13, for hvert skift i den skattemæssige regnskabsvaluta fra påtagelsen af gælden til frigørelsen.
 
26.§ 26 A, stk. 3, ophæves.
   
§ 27. - - -
  
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår udlån med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af andre selskaber end dem, der er nævnt i stk. 1, eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis selskabet, personen eller dødsboet har valgt at opgøre gevinst og tab på fordringer og gæld efter lagerprincippet.
 
27. I § 27, stk. 3, § 30, stk. 1, nr. 3, og § 30, stk. 3, 4. pkt., ændres »§ 7, stk. 3, og § 19, stk. 4« til: »§ 22, stk. 1, 5. pkt.«.
   
§ 30. § 29 anvendes ikke på
  
1)-2) - - -
  
3) kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af lån med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering
  
4)-8) - - -
  
Stk. 3. Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28. For så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning, omfatter stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrørende lån med sikkerhed som nævnt i § 7, stk. 3, og § 19, stk. 4, ydet af et selskab eller af en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2.-4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.
  
- - -
  
§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.
 
28. I § 29, stk. 1, § 31, stk. 1, og § 31 A, stk. 1, udgår », jf. § 9,«.
- - -
  
Stk. 3. Dette kapitel og kapitel 7 gælder også gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 4 og 5, hvis fordringen reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i priser og andet på værdipapirer, varer og andre aktiver m.v., når blot udviklingen er af en karakter, som kan lægges til grund i en finansiel kontrakt, jf. dog § 10. Dette kapitel og kapitel 7 gælder dog ikke, hvis eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Dette kapitel og kapitel 7 gælder heller ikke, hvis fordringen alene reguleres i forhold til udviklingen i tilsvarende officielle forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks inden for Den Europæiske Union eller dens medlemsstater. Dette kapitel og kapitel 7 gælder altid for fordringer, der ganske vist opfylder betingelserne i 2. og 3. pkt. for ikke at være omfattet, men som herudover reguleres helt eller delvis i forhold til udviklingen i et andet grundlag, jf. 1. pkt. og for fordringer, som reguleres på grundlag af valuta og prisindeks som nævnt i 2. og 3. pkt., der ikke vedrører samme område. Udstedelse i fremmed valuta sidestilles med regulering på grundlag af den pågældende valuta. Prisindeks i et land, der deltager i euroen, og euroen antages at vedrøre samme område.
 
29. I § 29, stk. 3, 2. pkt., udgår »eventuel gevinst hos personer er omfattet af § 16 eller «.
   
§ 31. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. 1. pkt. omfatter kun kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i selskaber, hvori den skattepligtige eller koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, ejer aktier, der er omfattet af definitionerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, og kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det selskab, der er udsteder eller erhverver af kontrakten. 1. pkt. gælder dog ikke selskaber mv., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17. 1. pkt. gælder endvidere ikke for livsforsikringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 3-8.
- - -
  
   
§ 31 A. Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, der har valgt realisationsbeskatning af porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet, i det omfang det fremgår af stk. 2-4.
- - -
  
   
§ 33. Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Hvis kontrakten er anskaffet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven og kildeskatteloven om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse, jf. § 36. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til markedsværdien på afviklingsdagen.
- - -
 
30.§ 33, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
   
§ 34. - - -
  
Stk. 2. I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19 eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, ændrer skattemæssig status, således at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, uden at foreningen eller selskabet opløses, anses fordringer og gæld og finansielle kontrakter for afstået og derefter anskaffet igen på ændringstidspunktet. De anses for afstået og anskaffet til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.
 
31.§ 34, stk. 2- 4, ophæves.
Stk. 3. For medlemmerne i en investeringsforening, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som derefter overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller af et investeringsselskab som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, behandles overgangen som afståelse til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen behandles overgangen som anskaffelse.
  
Stk. 4. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som afståelse af interessentskabets aktiver og passiver. For investeringsforeningen anses aktiver og passiver for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.
  
  
32. Efter § 34 indsættes:
»§ 34 A. Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, skifter skattemæssig status, således at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, uden at foreningen eller selskabet opløses, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 7, tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter.
Stk. 2. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5a, eller et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 8, tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter.
Stk. 3. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller en kontoførende forening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 9, tilsvarende anvendelse på interessentskabets fordringer, gæld og finansielle kontrakter.«
   
§ 37. Gevinst og tab på fordringer og gæld samt kontrakter omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring, gæld eller kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt.
Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 25-26 A og 32-34, dog at værdien ved realisationen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. Hvis den skattepligtige anvender lagerprincippet og værdien ved udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten ophører, er lavere end værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret, eller fordringen, gælden eller kontrakten afstås eller indfries efter skattepligtsophøret, men inden udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten ophører, til et beløb, der er lavere end værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret, træder værdien ved indkomstårets udløb henholdsvis afståelses- eller indfrielsessummen i stedet for værdien ved realisationen (skattepligtsophøret) ved opgørelse af gevinst og tab efter stk. 1. For køberetter til aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige gevinst efter stk. 1, jf. stk. 9, som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet for efter reglen i 1. pkt.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.
Stk. 4. Personer kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter beregnet efter stk. 1, forudsat at gevinst eller tab ved fraflytningen m.v. skal opgøres efter realisationsprincippet.
 
33.§§ 37 og 38 ophæves og i stedet indsættes:
«§ 37. For skattepligtige omfattet af § 12 betragtes gevinst og tab på fordringer og kontrakter omfattet af denne lov som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring eller kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død, jf. dog stk. 2 og 3. Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglen i 1. pkt. og stk. 2-7 og §§ 38-38 B med ophør af skattepligt.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der på tidspunktet for skattepligtens ophør har en beholdning af fordringer og kontrakter med en samlet kursværdi på 100.000 kr. eller mere.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 af gevinst på fordringer og kontrakter i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle, og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C. Betingelserne i 1. pkt. gælder ikke for personer, der efter § 38 B har fået nedsat handelsværdien af fordringer og kontrakter, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgik på den i § 38 A, stk. 1 nævnte beholdningsoversigt.
Stk. 4. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 25-26 A og §§ 32-34 A, dog således at værdien ved realisationen træder i stedet for afståelsessummen. Hvis den skattepligtige anvender lagerprincippet, og værdien ved udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten ophører, er lavere end værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret, træder værdien ved indkomstårets udløb i stedet for værdien ved realisationen (skattepligtsophøret) ved opgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1. Hvis den skattepligtige anvender lagerprincippet, og fordringen eller kontrakten afstås efter skattepligtsophøret, men inden udløbet af det indkomstår, hvor skattepligten ophører, til et beløb, der er lavere end værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret, træder afståelsessummen i stedet for værdien ved realisationen (skattepligtsophøret) ved opgørelsen af gevinst og tab efter stk. 1. For køberetter til aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige gevinst efter stk. 1, jf. stk. 6, som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet for efter reglen i 1. pkt.
Stk. 5. Ved afståelse eller indfrielse af fordringer, gæld og kontrakter eller ved den skattepligtiges død, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 1, kan den skattepligtige vælge for disse fordringer m.v. at opgøre gevinsten eller tabet på grundlag af afståelses- eller indfrielsessummen henholdsvis værdien på dette tidspunkt. Adgangen til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at gevinst eller tab ved fraflytningen m.v. er opgjort efter realisationsprincippet. Endvidere er adgangen til omberegning efter 1. pkt. betinget af, at der ved fraflytningen m.v. og ved den senere afståelse indgives selvangivelse til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat efter stk. 1 eller stk. 5 i det omfang, den betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med Færøerne eller med Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker beskatning ved ophør af skattepligt for fordringer, gæld eller kontrakter, der har været omfattet af skattepligt efter kildeskattelovens § 2, gives der dog ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen er hjemmehørende.
 
Stk. 5. Der beregnes skat af den samlede nettogevinst opgjort efter stk. 4, der anses for realiseret efter stk. 1. Der gives henstand med betaling af den beregnede skat efter reglerne i § 38 og § 38 A, i det omfang gevinst og tab ved skattepligtsophøret skal opgøres efter realisationsprincippet.
Stk. 6. Reglerne i stk. 1-5, jf. § 29, finder tilsvarende anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset at de pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, stk. 4 eller 5.
Stk. 7. For fordringer, gæld og kontrakter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 1, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat af gevinst på fordringer m.v., der ikke er afstået eller indfriet, forudsat at gevinst ved fraflytningen m.v. er opgjort efter realisationsprincippet. Ved senere afståelse eller indfrielse opgøres gevinst eller tab på grundlag af den oprindelige anskaffelsessum, idet gevinsten eller tabet behandles efter lovens almindelige regler.
  
Stk. 8. Nedsættes skatten efter stk. 5 eller 6 eller bortfalder pligten til at betale skat efter stk. 7, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
  
Stk. 9. Reglerne i stk. 1-8, jf. § 29, finder tilsvarende anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset om de pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, stk. 4 eller 5.
  
Stk. 10. Reglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, og § 26 B gælder ikke for overdragelse af fordringer og kontrakter omfattet af stk. 1 og aftaler omfattet af stk. 9 mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
  
   
§ 38. Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der optages til handel på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer, hvor kursen er over pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints. Mindsterenten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.
Stk. 2. Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 1, 3. pkt., i 10 på hinanden følgende børsdage i perioden fra og med 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen af en ordinær beregningsperiode efter stk. 1, mere end 2 procentpoints højere eller mere end 1 procentpoint lavere end det gennemsnit, der danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets mindsterente, beregnes mindsterenten efter stk. 1, 4. pkt., på grundlag af et simpelt gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 1, 2. pkt. Den således beregnede mindsterente er gældende for perioden fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter 1. og 2. pkt. får tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest forudgående ændring af mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.
Stk. 3. Mindsterenten er 2½ pct. for indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Ved anvendelse af § 14, stk. 2, 3. pkt., ses bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks. 1. pkt. omfatter endvidere obligationer, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af skibe, når skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået senest den 31. december 1993 med aftalt levering senest den 31. december 1996.
 
§ 38. Personer kan få henstand med betaling af den beregnede skat, jf. § 37, stk. 5 og 6, når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, eller at personen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet hjemmehørende uden for Danmark, jf. § 37, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytning m.v. indgives selvangivelse til told- og skatteforvaltningen. Der skal indgives en beholdningsoversigt, jf. § 38 A, stk. 1, sammen med selvangivelsen. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelsen efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse og beholdningsoversigt være indgivet inden denne frist.
Stk. 3. Sker personens fraflytning m.v. til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001, er henstand efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed.
Stk. 4. Indgives selvangivelse og beholdningsoversigt, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder retten til henstand, og skatten anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt.
Stk. 5. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse og beholdningsoversigt som nævnt i stk. 2, jf. stk. 4.
§ 38 A. Ved henstand efter § 38 skal der udarbejdes en beholdningsoversigt over de fordringer og kontrakter med opgørelse efter realisationsprincippet, som personen er ejer af på fraflytningstidspunktet. Fordringer og kontrakter, hvor den beregnede skat, jf. § 37, stk. 5 og 6, er betalt, skal dog ikke medtages i beholdningsoversigten. Endvidere etableres der en henstandssaldo, der udgøres af den beregnede skat (henstandsbeløbet). Henstandsbeløbet forfalder til betaling efter reglerne i stk. 2-7.
  
Stk. 2. Ved afståelse af fordringer, der indgår på beholdningsoversigten, foretages der en opgørelse af gevinst eller tab. Opgørelsen sker pr. afstået fordring og foretages på grundlag af fordringens anskaffelsessum og afståelsessummen. Ved fordringens anskaffelsessum forstås den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 37, stk. 4, idet tab dog højst kan opgøres til forskellen mellem fordringens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen. Ved afståelse anses de først erhvervede fordringer for de først afståede. Ved afståelse med gevinst finder reglen i stk. 3 anvendelse, og ved afståelse med tab finder reglen i stk. 4 anvendelse. 1.-5. pkt. finder tilsvarende anvendelse for kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten.
  
Stk. 3. Der beregnes skat af den opgjorte gevinst efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt i udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt.
Stk. 4. Der beregnes en negativ skatteværdi af det opgjorte tab på grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a. Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi. Kan der efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, opgøres et tab, som personen har fradrag for i det pågældende land, beregnes der en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi forfalder til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når det er betalt.
Stk. 5. Ved nedskrivning af henstandssaldoen efter stk. 3 og 4 kan saldoen ikke nedskrives til mindre end 0 kr.
Stk. 6. Personens død sidestilles med en afståelse af alle de fordringer og kontrakter, der indgår på beholdningsoversigten. Reglerne i stk. 2-4 og 7-9 finder tilsvarende anvendelse.
  
Stk. 7. Når alle de fordringer, der indgår på beholdningsoversigten, er afstået, bortfalder den eventuelt resterende henstandssaldo. Henstandssaldoen bortfalder dog ikke, hvis personen har uudnyttede realiserede tab, som kan fremføres til fradrag i senere indkomstår.
Stk. 8. Der skal indgives selvangivelse for hvert indkomstår, hvor der er en positiv henstandssaldo. Selvangivelsesfristen er den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Udløber selvangivelsesfristen en fredag eller en lørdag, kan selvangivelse rettidigt foretages den følgende søndag. Indgives selvangivelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af selvangivelse.
Stk. 9. Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 3, 4, 6 og 8 er den 1. oktober i året efter indkomståret henholdsvis dødsåret med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige indbetalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.
   
  
§ 38 B. Får personen på ny skattemæssigt hjemsted i Danmark, finder reglen i § 36 anvendelse for fordringer og kontrakter, der indgik på beholdningsoversigten, og som personen fortsat ejer. Er der på dette tidspunkt fortsat en henstandssaldo, skal der dog ske en nedsættelse af handelsværdien for de fordringer og kontrakter, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgår på beholdningsoversigten. Handelsværdien nedsættes med det laveste af følgende beløb:
1) Det resterende skattebeløb, der indgår på henstandssaldoen på tilflytningstidspunktet, omregnet til indkomstgrundlag baseret på reglerne i personskattelovens § 8 a.
2) Den samlede nettogevinst på de fordringer og kontrakter, som personen ejer på tilflytningstidspunktet, opgjort på grundlag af handelsværdien på tilflytningstidspunktet og den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 37, stk. 4.
Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 2, nævnte samlede nettogevinst opgøres ved, at der for hver fordring og kontrakt, som fortsat indgår på beholdningsoversigten, foretages en opgørelse af gevinst eller tab, idet opgjorte tab fragår i opgjorte gevinster. Hvis nettoopgørelsen efter 1. pkt. fører til en samlet gevinst på 0 kr. eller et samlet nettotab, skal der ikke ske en regulering af handelsværdien.
Stk. 3. Det beløb, som handelsværdien efter stk. 1 og 2 skal nedsættes med, fradrages forholdsmæssigt på de pågældende fordringer og kontrakter på grundlag af deres handelsværdi.
Stk. 4. Når der er foretaget en regulering af handelsværdien efter stk. 1-3, bortfalder den resterende henstandssaldo.«
   
§ 41. - - -
  
Stk. 11. Aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, kan uanset reglerne i § 25, stk. 4, vælge at anvende realisationsprincippet på lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske værfter på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, også anvender realisationsprincippet på de indgåede swapaftaler, jf. § 43, stk. 4.
 
34. I § 41, stk. 11 og 12, ændres »§ 25, stk. 4« til: »§ 25, stk. 5«.
Stk. 12. Selskaber mv., som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber mv., der er omfattet af § 25, stk. 4, eller § 28.
  
- - -
  
Stk. 14. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan selskaber mv., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b, dvs. udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien pr. 31. december 1997. Selskaber mv. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.
 
35. I § 41, stk. 14, 15, 16 og 17, og § 42, stk. 11, 13 og 15, ændres »§ 26, stk. 1 og 4« til: »§ 26, stk. 1 og 2«.
Stk. 15. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. december 1990, kan selskaber mv., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber mv., ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december 1990. Selskaber mv. med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1991. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét.
  
Stk. 16. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber mv., der opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985, men som ikke var omfattet af ligningslovens § 4, dvs. visse næringsskattepligtige selskaber mv., ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomstår 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.
  
Stk. 17. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber mv., der ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.
  
   
§ 42. - - -
  
Stk. 11. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan personer og dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, og dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5, ved anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997.
  
Stk. 12. Ved opgørelsen af gevinst på fordringer, der er erhvervet for lånte midler, jf. § 15, før den 16. juni 1992, kan personer og dødsboer, der ikke er næringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder § 15 dog alene anvendelse for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller senere.
 
36. I § 42, stk. 12, indsættes efter »§ 15, stk. 2,«: »jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009,«.
Stk. 13. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før den 27. december 1990, og som ikke havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien den 27. december 1990. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under ét.
  
- - -
  
Stk. 15. Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret1986 og havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.
  
   
  
§ 2
   
  
I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1388 af 21. december 2009, foretages følgende ændring:
§ 40. - - -
  
Stk. 8. Reglerne i § 26 A, stk. 2, og § 26 B i kildeskatteloven gælder ikke for overdragelse af aktiver omfattet af stk. 1 og 2 mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
- - -
 
1.§ 40, stk. 8, ophæves.
Stk. 9 bliver herefter stk. 8.
  
§ 3
   
  
I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 362 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 526 af 12. juni 2009, og senest ved § 2 i lov nr. 1388 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 2. Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3, og i tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1. Ved udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter § 21, stk. 1, finder 1. pkt. alene anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 2, for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.
- - -
 
1. I § 2, stk. 1, ændres »har valgt beskatning efter § 21, stk. 1« til: »er omfattet af § 21«.
   
§ 7. Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er angivet i § 5, §§ 12-15, kapitel 4, § 19, § 20, stk. 2, §§ 21 og 22, kapitel 6 og 7, §§ 37-39 B, 41 og 44-47.
 
2. I § 7 udgår », 41«.
   
§ 14. Fradrag efter § 13 A og § 22, stk. 2, er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.
- - -
 
3. I § 14, stk. 1, udgår »og § 22, stk. 2,«.
Stk. 4. For aktier, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den skattepligtige oplyser told- og skatteforvaltningen om erhvervelsen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktien optages til handel på et reguleret marked.
 
4.§ 14, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. For aktier, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget til handel, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktien inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor fordringen optages til handel på et reguleret marked. Betingelsen i 1. pkt. anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om besiddelsen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, eller uanset tidsfristen i 1. pkt. har modtaget oplysninger om besiddelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 1 og 2, eller efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 7. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«
   
§ 17. - - -
  
Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller 3, finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14 og 17 A og § 21, stk. 2, og §§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 og 3 finder ikke anvendelse i de i §§ 10 og 15, § 16, stk. 1, og §§ 18 og 19 nævnte tilfælde.
 
5. I § 17, stk. 4, ændres »og 17 A og § 21, stk. 2, og §§« til: », 17 A,«.
   
§ 17 A. - - -
  
Stk. 5. I tilfælde omfattet af stk. 1 finder reglerne i §§ 12-15, § 21, stk. 2, og §§ 22, 44 og 47 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i § 16, stk. 1, og §§ 17, 18 og 19 nævnte tilfælde.
 
6. I § 17 A, stk. 5, udgår »§ 21, stk. 2, og §§«.
7.§ 19, stk. 2, nr. 2, 5. og 6. pkt. affattes således:
   
§ 19. - - -
  
Stk. 2. Ved et investeringsselskab forstås:
  
1) Et investeringsinstitut i henhold til Rådets direktiv 85/611/EØF, jf. bilag 1.
  
2) Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i værdipapirer m.v. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager. Koncernforbundne deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, regnes i denne sammenhæng for én deltager.
 
7.§ 19, stk. 2, nr. 2, 5. og 6. pkt. affattes således:
»Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.«
   
§ 21. Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 3-8, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9. Det er en forudsætning, at investeringsforeningen har valgt, at gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i foreningen skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke opfyldt, finder reglerne i § 22 anvendelse.
Stk. 3. En udloddende investeringsforening er aktiebaseret, hvis foreningen udelukkende anbringer aktivmassen
1) i foreningens administrationsbygning og aktier omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19, investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22 og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, og
2) andre aktiver inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse.
Stk. 4. Ved opgørelsen af, om anbringelserne m.m. holder sig inden for 25-procents-grænsen, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.
Stk. 5. Hvis investeringsforeningens anbringelser i aktiver overtræder betingelserne i stk. 3 og overskridelsen af 25-procents-grænsen sker i mere end 5 på hinanden følgende bankdage, finder § 22 anvendelse, jf. dog stk. 6. Der ses dog bort fra overskridelser af 25-procents-grænsen inden for en periode på 1 måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen. Endvidere ses der bort fra overskridelser af 25-procents-grænsen, hvis overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. For en investeringsforening, der opløses efter reglerne i § 83 eller § 84 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og som har udsat indløsningen af andele, jf. nævnte lovs § 48, stk. 3 eller 4, ses der bort fra overskridelser af 25-procents-grænsen som følge af, at provenuet ved foreningens afståelse af aktier, administrationsbygning og finansielle kontrakter placeres i kontanter, forudsat at overskridelsen finder sted inden for perioden fra beslutningen om opløsningen og indtil den endelige opløsning.
 
8.§ 21 affattes således:
»§ 21. Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, 17 og 17 A og kapitel 6-9.
Stk. 2. En udloddende investeringsforening er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 og investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i foreningens administrationsbygning.
Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.
Stk. 4. Hvis investeringsforeningens anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, anses foreningen for at have skiftet skattemæssig status til en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 22 finder anvendelse.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsforeningen overholder betingelserne for at være udloddende forening. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsforeningen offentliggøre dette.«
Stk. 6. Hvis en forening, der er omfattet af stk. 3, erhverver aktier som nævnt i § 19, hvorved den i stk. 3, nr. 2, nævnte grænse overskrides, medfører denne erhvervelse, at § 22 først finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktierne var omfattet af § 19.
  
Stk. 7. Valget i stk. 1 af beskatning efter de for almindelige aktier gældende regler skal være truffet inden det første år, som valget gælder for. I en nystiftet forening skal valget være truffet i forbindelse med stiftelsen, hvis det skal gælde fra første år. Oplysning om valget skal indsendes til told- og skatteforvaltningen i forbindelse med indsendelse af oplysning om valget efter ligningslovens § 16 C, stk. 1, 1. pkt., inden den 31. december i det år, som valget gælder for. Valget må ikke være tidsbegrænset eller betinget af ændringer i foreningens indkomstforhold. Valget kan kun træffes med virkning for hele indkomstår.
  
Stk. 8. Foreningen skal indsende oplysninger til vurdering af, om anbringelsesgrænserne i stk. 3, jf. stk. 5, overskrides i et år, til told- og skatteforvaltningen senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om foreningen overholder betingelserne for at være udloddende forening. Såfremt anbringelsesgrænserne i stk. 3, jf. stk. 5, overskrides i et år, eller oplysningerne ikke indsendes rettidigt, skal foreningen offentliggøre dette, og gevinst ved afståelse i det år, som overskridelsen eller oplysningerne vedrører, og i 4 hele år efter det år, hvor offentliggørelse sker, omfattes af § 22. Det samme gælder, hvis valget ændres. Valget kan ikke ændres med tilbagevirkende kraft for år, for hvilke fristen for rettidig indsendelse af oplysninger er overskredet. Foreningen er omfattet af § 22 i 4 hele år efter det år, som det ændrede valg vedrører. Hvis anbringelsesgrænserne overskrides, oplysninger ikke indsendes rettidigt eller valg ændres vedrørende de år, for hvilke § 22 herefter gælder, regnes en ny periode efter 2.-4. pkt. fra det seneste år, for hvilket valg ændres, anbringelsesgrænser overskrides eller oplysninger ikke indsendes rettidigt.
  
Stk. 9. Selv om skattepligt af gevinst indtræder efter reglerne i § 22 på grund af for sen indsendelse af oplysninger efter stk. 7, beskattes gevinsten, som om foreningen var aktiebaseret i de tilfælde, hvor § 23, stk. 8, samtidig finder anvendelse.
  
Stk. 10. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om indsendelse af oplysninger til afgørelse af foreningens status efter stk. 3 og 5, herunder regler om administrationen af 25-procents-grænsen i stk. 3, nr. 2.
  
Stk. 11. Offentliggørelse som nævnt i stk. 8 sker ved meddelelse til det regulerede marked, hvor værdipapiret er optaget til handel, den værdipapircentral, hvori investeringsforeningsbeviserne er registreret som fondsaktiver, depotpengeinstituttet og andre pengeinstitutter, som efter de oplysninger, som foreningen har kendskab til, besidder beviser i foreningen enten på egne eller på en kundes vegne, samt til told- og skatteforvaltningen.
  
  
9.Overskriften til § 22 affattes således:
Investeringsforeningsbeviser i andre udloddende investeringsforeninger
 
»Investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger
Personer
 
Personer«
   
§ 22. Gevinst ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der ikke er aktiebaserede, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages tab ved afståelse af investeringsforeningsbeviser som omhandlet i stk. 1, når investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer i fremmed valuta omfattet af kursgevinstlovens § 16, jf. dog nærværende lovs § 14. Uanset 1. pkt. må investeringsforeningen anbringe en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som forestår investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning og i afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom, hvis investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/EØF.
Stk. 3. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder reglerne i §§ 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i §§ 17, 17 A og 19 nævnte tilfælde.
 
10.§ 22 affattes således:
»§ 22. Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er obligationsbaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For investeringsforeningsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked, finder reglen i § 14 tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. En udloddende investeringsforening er obligationsbaseret, hvis mindre end 50 pct. af foreningens aktivmasse i løbet af foreningens indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier omfattet af § 19 og investeringsforeningsbeviser omfattet af nærværende bestemmelse. Det er endvidere en betingelse, at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v. og i foreningens administrationsbygning.
Stk. 3. Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.
Stk. 4. Hvis investeringsforeningens anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, anses foreningen for at have skiftet skattemæssig status til en udloddende aktiebaseret investeringsforening, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 21 finder anvendelse.
Stk. 5. Investeringsforeningen skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsforeningen overholder betingelserne for at være udloddende forening. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal investeringsforeningen offentliggøre dette.
Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder reglerne i §§ 12-14 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 17, 17 A og 19 nævnte tilfælde.«
   
§ 33. I tilfælde, hvor en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsselskab, jf. § 19, eller en bevisudstedende udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1 ændrer skattemæssig status, uden at foreningen eller selskabet opløses, skal medlemmernes andele af foreningen eller selskabet anses for afstået og anskaffet igen på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, til handelsværdien på dette tidspunkt. § 23, stk. 8, gælder ikke. Indløsning af samtlige medlemmer i en investeringsforening sidestilles med opløsning med heraf følgende beskatning.
 
11.§ 33 affattes således:
»§ 33. Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status, uden at foreningen eller selskabet opløses, skal medlemmernes andele af foreningen eller selskabet anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, jf. dog § 23, stk. 8. Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskabet eller foreningen efter det tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Stk. 1, 1. og 2. pkt., gælder ligeledes, når et selskab, der omfattes af en af de øvrige skattepligtsbestemmelser i selskabsskatteloven, ændrer skattemæssig status til investeringsselskab.
 
Stk. 2. Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når et selskab omfattet af selskabsskattelovens øvrige skattepligtsbestemmelser skifter skattemæssig status til et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.
Stk. 3. Ved ændring af skattemæssig status som nævnt i stk. 1 forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. i selskab eller forening efter det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, beskattes efter andre regler end indtil dette tidspunkt. Ændring af en udloddende aktiebaseret forening til en udloddende ikkeaktiebaseret forening anses dog ikke for en ændring af skattemæssig status. Ændring af en udloddende ikkeaktiebaseret forening til en udloddende aktiebaseret forening anses ikke for en ændring af skattemæssig status, medmindre ændringen skyldes en beslutning som nævnt i § 21, stk. 1. Ændring af en akkumulerende forening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, anses heller ikke for en ændring af skattemæssig status. Ændring af en forening, der foretager udlodning efter ligningslovens § 16 C, stk. 14, således at den ikke omfattes af denne bestemmelse, anses altid for en ændring af skattemæssig status.
 
Stk. 3. Hvis en udloddende obligationsbaseret investeringsforening skifter skattemæssig status til en udloddende aktiebaseret investeringsforening, skal medlemmernes andele af foreningen ikke anses for afstået og anskaffet igen.
Stk. 4. Handelsværdien af investeringsforeningsbeviser som nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny status betales af indkomsten i sidste år med gammel status. I udloddende foreninger som nævnt i stk. 1 udgør fradrag for udlodningen dog altid mindst den pligtige minimumsudlodning.
 
Stk. 4. Hvis en udloddende investeringsforening, der foretager udlodning efter ligningslovens § 16 C, stk. 13, ophører med at være omfattet af denne bestemmelse, anses dette for et skift af skattemæssig status, jf. stk. 1.
Stk. 5. Overgang som nævnt i stk. 1, 1. pkt., til et investeringsselskab eller andet selskab sker med virkning fra begyndelsen af selskabets eller foreningens indkomstår.
 
Stk. 5. Handelsværdien af investeringsforeningsbeviser som nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af udlodninger, der efter begyndelsen af første år med ny status betales af indkomsten i sidste år med gammel status. I udloddende investeringsforeninger som nævnt i stk. 1 udgør fradrag for udlodningen dog altid mindst minimumsudlodningen, jf. ligningslovens § 16 C.
Stk. 6. I det første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, er omfattet af § 19, stk. 1, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning efter statusændring, i det omfang den vedrører tiden før, jf. stk. 4. Tilsvarende nedsættelse gælder for opgørelsen af anskaffelsessummen ved statusskift til andet end investeringsselskab. Ved overgang fra udloddende investeringsforening til investeringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med minimumsudlodningen.
 
Stk. 6. I det første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, omfattes af § 19, jf. stk. 2, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning foretaget efter statusskifte, i det omfang den vedrører tiden før statusskiftet. På tilsvarende måde nedsættes anskaffelsessummen af andele, når et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status. Ved statusskifte fra udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, til investeringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med minimumsudlodningen.
Stk. 7. Aktier, der tilhører en forening, der ændrer skattemæssig status efter stk. 1, således at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen på samme tidspunkt til handelsværdien.
 
Stk. 7. Aktier, der tilhører en forening, der skifter skattemæssig status efter stk. 1, således at medlemmerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det tidspunkt, som statusskiftet har virkning fra.
Stk. 8. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende akkumulerende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller som overgår til beskatning som aktionærer i et investeringsselskab, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt. For foreningen m.v. behandles overgangen som anskaffelse.
 
Stk. 8. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller et investeringsselskab, jf. § 19, anses overgangen som afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.
Stk. 9. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og som overgår til beskatning som medlemmer af en bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier. For investeringsforeningen anses aktierne for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.
 
Stk. 9. For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, og overgår til beskatning som medlemmer af en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller en kontoførende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets aktier.«
   
§ 36. - - -
  
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker beskatning efter §§ 9, 12-14 og 17-19, § 21, stk. 2, og § 22 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende anvendelse.
- - -
 
12. I § 36, stk. 3, ændres «og 17-19, § 21, stk. 2, og §« til: », 17-19 og«.
Stk. 5. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 22 eller § 21, stk. 2, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 22 henholdsvis § 21, stk. 2. Hvis det erhvervede selskab har valgt beskatning efter § 21, stk. 1, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige har valgt beskatning efter § 21, stk. 1.
 
13.§ 36, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 22 finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 22. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 21, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 21.«
- - -
  
   
§ 38. - - -
  
Stk. 5. Der beregnes skat af den samlede nettogevinst opgjort efter stk. 4, der anses for realiseret efter stk. 1. Der gives henstand med betaling af den samlede beregnede skat efter reglerne i § 39 og § 39 A, når gevinst eller tab ved skattepligtsophøret skal opgøres efter realisationsprincippet.
 
14. I § 38, stk. 5, 2. pkt, udgår »samlede« og »når« ændres til: »i det omfang«.
15. I § 38, stk. 5, 2. pkt, ændres »når« til: »i det omfang«.
   
§ 39. Personer kan få henstand med betaling af den samlede beregnede skat, jf. § 38, stk. 5, når betalingen skyldes ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1, eller at personen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet hjemmehørende uden for Danmark, jf. § 38, stk. 1, 3. pkt.
- - -
 
16. I § 39, stk. 1, og § 39 A, stk. 1, 4. pkt., udgår »samlede«.
   
§ 39 A. Ved henstand skal der udarbejdes en beholdningsoversigt over de aktier, som personen er ejer af på fraflytningstidspunktet. Aktier, hvor den beregnede skat, jf. § 38, stk. 5, er betalt, skal dog ikke medtages i beholdningsoversigten. Ved en efterfølgende skattefri aktieombytning, fusion eller spaltning skal de aktier, der erhverves med succession, indgå på beholdningsoversigten. Endvidere etableres der en henstandssaldo, der udgøres af den samlede beregnede skat (henstandsbeløbet). Henstandsbeløbet forfalder til betaling efter reglerne i stk. 2-10.
- - -
  
   
Overdragelse mellem samlevende ægtefæller
 
17.Overskriften før § 41 ophæves.
Personer
  
   
§ 41. Reglerne i kildeskattelovens § § 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktier mellem ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis den ægtefælle, der erhverver aktierne, skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktier, hvis den ægtefælle, der erhverver aktierne, skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
 
18.§ 41 ophæves.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst eller det skattepligtige tab efter stk. 1 anses aktierne for afstået på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til aktiernes handelsværdi på dette tidspunkt.
  
  
§ 4
   
  
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 906 af 12. september 2008 og § 4 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:
§ 29. - - -
  
Stk. 3. Gevinst ved udlodning af aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 12, § 21, stk. 2, eller § 22 medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, medmindre der er tale om udlodning af aktier mv. i et selskab mv., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet mv. udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse som udlejning af fast ejendom. Uanset 1.-3. pkt. skal gevinst ved udlodning af de i 1. pkt. nævnte aktier mv. medregnes ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten, hvis udlodningen til den enkelte modtager udgør mindre end 1 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab mv., jf. i øvrigt stk. 4. Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt mindst 75 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår udgør mindst 75 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 18 anses ved bedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet mv. direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved bedømmelsen. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.
- - -
 
1. I § 29, stk. 3, 1. pkt., udgår », § 21, stk. 2,«.
   
§ 51. I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, og i tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med betaling af skatter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller kursgevinstlovens § 37, kan den efterlevende ægtefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.
 
2.§ 51 affattes således:
»§ 51. I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, i tilfælde, hvor der efter kursgevinstlovens § 38 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter kursgevinstlovens § 37, og i tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med betaling af skatter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kan den efterlevende ægtefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.«
   
§ 65. I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, og i tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med betaling af skatter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B eller kursgevinstlovens § 37, kan den efterlevende ægtefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.
 
3.§ 65 affattes således:
»§ 65. I tilfælde, hvor der efter aktieavancebeskatningslovens § 39 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter aktieavancebeskatningslovens § 38, i tilfælde, hvor der efter kursgevinstlovens § 38 er ydet henstand med betaling af skatter beregnet efter kursgevinstlovens § 37, og i tilfælde, hvor der efter kildeskattelovens § 73 E er ydet henstand med betaling af skatter efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, kan den efterlevende ægtefælle indtræde i henstandsordningen på de vilkår, der gjaldt for afdøde.«
   
  
§ 5
   
  
lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1343 af 19. december 2008 og § 7 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved § 6 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 4. Indskuddet skal foretages kontant på en særlig indlånskonto, der forrentes med en forud for renteperioden fastsat procentdel af indeståendet, eller anbringes i et særskilt depot af obligationer optaget til handel på et reguleret marked, hvis pålydende rente er højere eller lig med mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38. Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto sker på særskilte konti. Det skal ske i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed. Kontoen eller depotet skal betegnes etableringskonto eller iværksætterkonto og skal bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og personnummer. Kontantkonto og depot skal være oprettet i samme pengeinstitut. Indskud kan overføres mellem kontantkonto og depot. Indskud kan ikke anbringes i obligationer, der kan konverteres til aktier m.v.
- - -
 
1.§ 4, stk. 1, affattes således:
»Indskuddet skal foretages kontant på en særlig indlånskonto, der forrentes med en forud for renteperioden fastsat procentdel af indeståendet. Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto sker på særskilte konti. Det skal ske i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for Unionen eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed. Kontoen skal betegnes etableringskonto eller iværksætterkonto og skal bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og personnummer.«
   
§ 14. Renter, kursgevinster og kurstab i forbindelse med en etableringskonto eller iværksætterkonto beskattes i det omfang, det følger af skattelovgivningens almindelige regler. Renter, kursgevinster og kurstab påvirker ikke størrelsen af et foretaget indskud. Renter, der ikke indskydes på ny efter de almindelige regler herfor, medregnes ikke til etableringskontoens eller iværksætterkontoens indestående, og de kan hæves i overensstemmelse med de af pengeinstituttet fastsatte regler. Kursgevinster og kurstab medregnes til etableringskontoens eller iværksætterkontoens indestående
 
2.§ 14 affattes således:
»§ 14. Renter i forbindelse med en etableringskonto eller iværksætterkonto beskattes i det omfang, det følger af skattelovgivningens almindelige regler. Renter påvirker ikke størrelsen af et foretaget indskud. Renter, der ikke indskydes på ny efter de almindelige regler herfor, medregnes ikke til etableringskontoens eller iværksætterkontoens indestående, og de kan hæves i overensstemmelse med de af pengeinstituttet fastsatte regler.«
   
   
  
§ 6
   
  
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 6 i lov nr. 406 af 8. maj 2006, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006, § 7 i lob nr. 335 af 7. maj 2008, § 3 i lov nr. 532 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 906 af 12. september 2008 og § 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, og senest ved § 7 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 26 B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne anses for anskaffet af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser.
 
1. § 26 B affattes således:
»§ 26 B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26 A nævnte eller passiver til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne og passiverne anses for anskaffet henholdsvis påtaget af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser m.m.«
   
  
2. Efter § 26 B indsættes:
»§ 27. Reglerne i §§ 26 A og 26 B gælder ikke for overdragelse af aktiver og passiver mellem ægtefæller, der efter reglerne i § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Endvidere gælder reglerne om indtræden i overdragerens skattemæssige stilling ved overdragelse som led i en bodeling i forbindelse med separation og skilsmisse ikke ved overdragelse af aktiver og passiver, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«
   
§ 33 C. Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 14. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, som benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1 eller 7, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. og 4. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-11 og 14 gælder heller ikke for fortjeneste, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i § 13, stk. 1, § 16 eller § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A, uanset om de indgår i virksomheden.
 
3.§ 33 C, stk. 1, 8. pkt., affattes således:
»Stk. 2-11 og 13 gælder heller ikke for fortjeneste på gæld, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i kursgevinstlovens § 23.«
- - -
  
   
§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger mv. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h og 4, skal vedkommende selskab eller forening mv. indeholde 27 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5-8. Indeholdelse med 27 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne ikke børsnoterede aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, jf. dog ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1. Til udbytte henregnes også den del af minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 14, der ikke udloddes. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes »udbytteskat«.
 
4. I § 65, stk. 1, 4. pkt., og stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 16 C, stk. 2 eller 14« til: »§ 16 C, stk. 2 eller 13«.
- - -
  
   
Stk. 3. Reglerne i dette afsnit finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger mv., jf. stk. 1, foretaget af investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, samt investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud. Udloddende foreninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, skal mindst indeholde udbytteskat i minimumsudlodningen som nævnt i ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 14. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler herom. 1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til investeringsselskaber, som er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration. En kontoførende investeringsforening, som erhverver ret til udbytte, hvori der i medfør af stk. 4 ikke indeholdes udbytteskat, skal, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 eller 6, indeholde udbytteskat af beløbet efter reglerne i dette afsnit. I disse tilfælde forfalder udbytteskatten til betaling på tidspunktet for retserhvervelsen, og reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen i stk. 7 finder i relation til investeringsforeninger kun anvendelse for investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.
- - -
  
   
§ 73 E. Personer kan få henstand med betaling af skatter beregnet efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 B, afskrivningslovens § 40 D eller kursgevinstlovens § 37 samt skatter og arbejdsmarkedsbidrag beregnet efter ligningslovens § 28, når skatteberegningen skyldes ophør af skattepligt efter § 1, skift af skattemæssigt hjemsted efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland eller ophør af skattepligt efter § 2, stk. 1, nr. 1-3 eller nr. 7, eller § 2, stk. 2.
 
5. I § 73 E, stk. 1, ændres », afskrivningslovens § 40 D eller kursgevinstlovens § 37« til: »eller afskrivningslovens § 40 D«.
Stk. 2. Henstand efter stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytning m.v. indgives selvangivelse til told- og skatteforvaltningen. Gives der udsættelse med indgivelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 4, stk. 4, skal selvangivelse som betingelse for henstand være indgivet inden denne frist. Henstand er endvidere betinget af, at der ved senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse af købe- og tegningsretterne omfattet af ligningslovens § 28 indgives selvangivelse af det modtagne vederlag, og at der ved senere hel eller delvis afståelse af aktiverne og ved hel eller delvis indfrielse af gælden indgives selvangivelse af gevinsten eller tabet på disse. Såfremt der ikke ønskes omberegning efter kursgevinstlovens § 37, stk. 5, eller ligningslovens § 28, stk. 7, er det dog alene en betingelse, at der indgives meddelelse til told- og skatteforvaltningen om afståelsen, indfrielsen eller udnyttelsen.
- - -
 
6. I § 73 E, stk. 2, 3. pkt., udgår »og ved hel eller delvis indfrielse af gælden«.
7. I § 73 E, stk. 2, 4. pkt., udgår »kursgevinstlovens § 37, stk. 5, eller« og », indfrielsen«.
Stk. 4. Henstandsbeløbet forfalder til betaling, når aktiverne afstås, gælden indfries eller den skattepligtige dør. Ved henstand med betaling af skatter beregnet efter ligningslovens § 28 forfalder henstandsbeløbet, når købe- eller tegningsretterne afstås eller udnyttes, eller den skattepligtige dør. Henstandsbeløbet fragår i den slutskat, der indgår ved opgørelsen af restskat og overskydende skat efter §§ 60-62, jf. § 62 A.
- - -
 
8. I § 73 E, stk. 4, 1. pkt., udgår », gælden indfries«.
Stk. 6. Indgives selvangivelse eller meddelelse, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og skatten anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med renten i henhold til §7, stk. 2, I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra dette tidspunkt. Endvidere bortfalder retten til omberegning efter kursgevinstlovens § 37, stk. 5, og ligningslovens § 28, stk. 7.
- - -
 
9. I § 73 E, stk. 6, 3. pkt., udgår »kursgevinstlovens § 37, stk. 5, og«.
   
  
§ 7
   
  
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 176 af 11. marts 2009, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 392 af 25. maj 2009 og § 12 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1279 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 16 A. - - -
  
Stk. 2. Til udbytte henregnes:
  
1) - - -
  
2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra en investeringsforening, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21,stk. 1, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 14.
 
1. I § 16 A, stk. 2, nr. 2, ændres »der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1« til: »der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21«.
2. I § 16 A, stk. 2, nr. 2 og 3, ændres »14« til: »13«.
3) Den del af minimumsudlodningen efter § 16 C, stk. 2 eller 14, der ikke udloddes.
  
4) - - -
  
- - -
  
Stk. 5. Den skattefrie del af udlodningerne efter stk. 4, nr. 3, opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 1-9, nedsat efter § 16 C, stk. 4, 1.-5. pkt., stk. 5, nr. 1-3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1.-5. pkt. Uanset 1. pkt. kan den skattefrie del af udlodningerne efter stk. 4, nr. 3, ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettogevinster som nævnt i § 16 C, stk. 3, nr. 10, nedsat efter § 16 C, stk. 5, nr. 4.
- - -
 
3. I § 16 A, stk. 5, ændres to steder »stk. 4, 1.-5. pkt.« til: »stk. 4, 1.-4. pkt.«
   
§ 16 C. Ved en udloddende investeringsforening forstås en investeringsforening, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. stk. 15, og som opgør en minimumsudlodning, der beskattes i overensstemmelse med, at foreningen har valgt, at foreningens indkomst skal beskattes hos medlemmerne efter reglerne for udloddende foreninger. En udloddende investeringsforening kan dog undlade at opgøre udlodningen, hvis minimumsudlodningen er mindre end 1 pct. af investeringsbevisets pålydende. En udloddende investeringsforening kan endvidere nedrunde minimumsudlodningen til nærmeste beløb, som er fuldt ud deleligt med 0,25 pct. af investeringsbevisets pålydende. Beløb, der som følge af nedrundingen ikke skal medtages i minimumsudlodningen, fordeles forholdsmæssigt mellem de indkomstarter, hvoraf minimumsudlodningen opgøres. Beløb efter 2. og 3. pkt., der ikke skal medtages i minimumsudlodningen, overføres i stedet til minimumsudlodningen i det følgende år. Beløbene overføres til de indkomstarter, som de vedrører. En eventuel acontoudlodning opgøres altid som det faktisk udloddede beløb.
- - -
 
4. I § 16 C, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. stk. 15« til: »jf. stk. 14«.
Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgår følgende indtægter:
  
1) Indtjente renter og løbende ydelser, begge fordelt over den periode, som indtægten vedrører, samt vederlag for udlån af værdipapirer.
  
2) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter ikke er omfattet af nr. 9.
  
3) Gevinst på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16.
 
5.§ 16 C, stk. 3, nr. 3, affattes således:
»3) Gevinst på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, i det omfang gevinsten ikke er omfattet af nr. 10. Gevinsten opgøres efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4.«
4) Gevinst på fordringer, der ikke udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14, og gevinst på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6.
 
6.§ 16 C, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) Gevinst på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6.«
5) Gevinst på finansielle kontrakter som omhandlet i kursgevinstlovens §§ 29-33 fratrukket tab på finansielle kontrakter efter reglerne i kursgevinstlovens § § 31, sk. 2-4, og § 32, stk. 2 og 3.
  
6) Gevinst fratrukket tab ved afståelse af aktier m.v. Gevinst og tab opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 9, stk. 4, § 25, § 26, stk. 2-4 og 6, og § 43, stk. 3.
  
7) Gevinst på aktier opgjort efter aktieavancebeskatningslovens § 19 samt udbytter og afståelsessummer efter § 16 B vedrørende samme aktier.
  
8) Gevinst efter aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 1, ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger.
 
7.§ 16 C, stk. 3, nr. 8, affattes således:
»8) Gevinst på investeringsforeningsbeviser i udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22.«
9) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afståelsessummer efter § 16 B samt låntagers betaling til långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån, i det omfang de nævnte indtægter for skattepligtige personer ville være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 2.
  
10) Gevinst på fordringer, der udstedes med en pålydende rente, der opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.
 
8.§ 16 C, stk. 3, nr. 10, affattes således:
»10) Gevinst på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010 og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009, fratrukket tab på sådanne fordringer. Dog kan tab alene fratrækkes, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.«
Stk. 4. I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, fradrages tab på fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16 og tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19. For investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 8 gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når fordringen også er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Endvidere fradrages tab ved afståelse af beviser for indskud i investeringsforeninger, som for skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, er fradragsberettiget efter aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2. Et negativt beløb opgjort efter 1. pkt. kan fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 6. Et eventuelt overskydende beløb kan herefter fradrages i indtægter efter stk. 3, nr. 9. Et eventuelt overskydende negativt beløb kan herefter fradrages i nettobeløb efter stk. 3, nr. 10.
 
9.§ 16 C, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»I det samlede nettobeløb efter stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, fradrages tab på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, bortset fra tab omfattet af stk. 3, nr. 10, og tab på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010 og som på erhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 16. oktober 2009.«
10.§ 16 C, stk. 4, 3. pkt., ophæves.
Stk. 5. Investeringsforeningen kan ved opgørelsen af minimumsudlodningen fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke overstiger et eventuelt positivt nettobeløb opgjort efter stk. 3 og 4. Fradraget efter 1. pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter
 
11.§ 16 C, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Fradraget efter 1 pkt. fordeles forholdsmæssigt mellem positive nettobeløb opgjort efter
1) stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter stk. 4, 1.-3. pkt.,
 
1) stk. 3, nr. 1-5, 7 og 8, nedsat efter stk. 4, 1. og 2. pkt.,
2) stk. 3, nr. 6, nedsat efter stk. 4, 4. pkt.,
 
2) stk. 3, nr. 6, nedsat efter stk. 4, 3. pkt.,
3) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 5. pkt.,
 
3) stk. 3, nr. 9, nedsat efter stk. 4, 4. pkt. og
4) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 6. pkt.- - -
 
4) stk. 3, nr. 10, nedsat efter stk. 4, 5. pkt.«
   
Stk. 7. Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der har erhvervet investeringsbeviser i en pengemarkedsforening, jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger § 2, stk. 2, nr. 2, kan nedsætte den førstkommende skattepligtige udlodning efter erhvervelsen med tab ved afståelse af beviset. Nedsættelsesadgangen efter 1. pkt. er betinget af, at investeringsbeviset afstås i det samme indkomstår, hvori den førstkommende udlodning efter erhvervelsen finder sted, og at investeringsbeviset er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt tab ved afståelse af investeringsbeviset kan fradrages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.
- - -
 
12.§ 16 C, stk. 7, ophæves.
Stk. 8-15 bliver herefter stk. 7-14.
Stk. 10. Beløb efter stk. 1, 5. pkt., samt tab, der kan fremføres til indtægt henholdsvis fradrag ved opgørelse af foreningens udlodningspligt, efter at emission eller indløsning har fundet sted, sidestilles ved anvendelse af stk. 8 og 9 med foreningens indtægter og udgifter, selv om de hidrører fra tidligere år.
- - -
 
13. I § 16 C, stk. 10, der bliver stk. 9, ændres »stk. 8 og 9« til: »stk. 7 og 8«.
Stk. 12. Hvis oplysninger eller dokumentation efter stk. 11 ikke indsendes rettidigt, eller der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsudlodning m.v. og disses sammensætning til medlemmernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet, jf. skattekontrollovens § 10 A, og depositarer eller kontoførere i udlandet, jf. skattekontrollovens § 11 B, således at disse kan indsende rettidig indberetning, beskattes medlemmerne af gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med indkomståret forud for rettidig indsendelse af oplysninger efter 2. pkt. og de derefter følgende 4 indkomstår efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19.. Såfremt der mangler rettidige og korrekte oplysninger fra flere på hinanden følgende år som udloddende forening, fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens § 19. fra og med det første år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for, til og med 4 år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte oplysninger for.
 
14. I § 16 C, stk. 12, der bliver stk. 11, ændres »stk. 11« til: »stk. 10«.
Stk. 13. Gevinst og tab på investeringsbeviser i foreningen, der hidrører fra indkomstårene fra og med det år, som valget gælder for, og de derefter følgende 4 indkomstår, beskattes ligeledes efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 19., hvis foreningen vælger skattemæssig status som investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19. Et sådant valg kan ikke træffes med tilbagevirkende kraft for år, for hvilken fristen for rettidig indsendelse af oplysninger som nævnt i stk. 12 er overskredet.
- - -
 
15. I § 16 C, stk. 13, der bliver stk. 12, ændres »stk. 12« til »stk. 11«.
   
  
§ 8
   
  
I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og § 7 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændring:
   
§ 6. - - -
  
Stk. 2. Kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 finder tilsvarende anvendelse.
- - -
 
1. I § 6, stk. 2, og § 7, stk. 3, udgår », 7«.
   
§ 7. - - -
  
Stk. 3. Kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 finder tilsvarende anvendelse.
  
   
  
§ 9
   
  
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 459 af 12. juni 2009 og § 13 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 og senest ved lov nr. 1389 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 4. Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af
  
   
1) ----
  
2) ----
  
3) ----
  
3a) ------
  
4) ----
  
5) skattepligtig fortjeneste, fradragsberettigede tab og skattepligtige afståelsessummer efter aktieavancebeskatningslovens § 18, § 19, § 21, stk. 2, og § 22 eller ligningslovens § 16 B, der ikke er aktieindkomst efter § 4 a,
 
1. I § 4, stk. 1, nr. 5, udgår »,§ 21, stk. 2,«.
5a) ----
  
6) ----
  
7) -----
  
8) ----
  
9) -----
  
10) -----
  
11) ----
  
12) ----
  
13) ----
  
14) ----
  
15) ----
  
16) ----
  
17) ----
  
18) udbytte efter ligningslovens § 16 C, stk. 14.
- - -
 
2. I § 4, stk. 1, nr. 18, ændres »stk. 14« til: »stk. 13«.
   
  
3. 1. Efter § 7, stk. 2, indsættes som nye stykker:
»Stk. 3. For personer, der ikke er omfattet af stk. 7, beregnes skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger bundfradraget i stk. 2.
Stk. 4. Der beregnes tillige skat af personens positive nettokapitalindkomst, der overstiger bundfradraget i stk. 1. Skatten beregnes med 15 pct. af beregningsgrundlaget efter stk. 3 med tillæg af den del af den positive nettokapitalindkomst, der overstiger grundbeløbet i stk. 1. Skatten beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget i stk. 2. Forskellen mellem skatten efter 2. og 3. pkt. og skatten efter stk. 3 udgør skatten af personens positive nettokapitalindkomst, jf. dog § 19, stk. 2.«
Stk. 3-11 bliver herefter stk. 5-13.
§ 7. - - -
  
Stk. 4. For ægtefæller beregnes skatten efter stk. 5-10, når de er samlevende i hele indkomståret og dette udgør en periode af et helt år.- - -
 
4. I § 7, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 5-10« til: »stk. 7-12«.
Stk. 6. Der beregnes tillige skat af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst. Til dette formål beregnes skat hos den af ægtefællerne, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 5. Skatten beregnes med 15 pct. af denne ægtefælles beregningsgrundlag efter stk. 5 med tillæg af den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger det dobbelte af grundbeløbet i stk. 1. Skatten beregnes dog kun i det omfang, det samlede beløb overstiger bundfradraget i stk. 2.
 
5. I § 7, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres to steder »stk. 5« til: »stk. 7«.
Stk. 7. Forskellen mellem skatten efter stk. 6 og skatten efter stk. 5 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 5, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst.
 
6.§ 7, stk. 7, der bliver stk. 9, affattes således:
»Stk. 10. Forskellen mellem skatten efter stk. 8 og skatten efter stk. 7 for den ægtefælle, der har det højeste beregningsgrundlag efter stk. 7, udgør skatten af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, jf. dog § 19, stk. 2.«
Stk. 8. Har kun den ene ægtefælle positiv nettokapitalindkomst over grundbeløbet i stk. 1, påhviler den samlede skat af ægtefællernes nettokapitalindkomst efter stk. 7 denne ægtefælle.
 
7. I § 7, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres »stk. 7« til: »stk. 9«.
- - -
  
Stk. 10. Hvis ægtefællernes beregningsgrundlag efter stk. 5 er lige store, anses den af ægtefællerne, som har de største udgifter af den art, der fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, men ikke ved opgørelsen af personlig indkomst og kapitalindkomst, for at have det højeste beregningsgrundlag efter stk. 5.
- - -
 
8. I § 7, stk. 10, der bliver stk. 12, ændres to steder »stk. 5« til: »stk. 7«.
   
§ 19. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 51,5 pct., beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten efter § 7 blev nedsat med de overskydende procenter.
 
9. I § 19, stk. 1 ændres »efter § 7« til: »ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 3 og 7,«.
   
  
10. Efter § 19, stk. 1, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Hvis summen af skatteprocenterne efter §§ 6, 7 og 8 tillagt den skattepligtiges kommunale indkomstskatteprocent henholdsvis skatteprocenten efter § 8 c overstiger 49,5 for indkomståret 2010, 47,5 pct. for indkomståret 2011, 45,5 pct. for indkomståret 2012, 43,5 pct. for indkomståret 2013 og 42,0 pct. for indkomståret 2014 og senere indkomstår, beregnes et nedslag i statsskatten svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af skatten efter § 7, stk. 4, 8 og 9, blev nedsat med de overskydende procenter.«
   
  
§ 10
   
  
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26. oktober 2009, som ændret ved § 10 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 5. - - -
  
Stk. 4. Overgang mv., jf. stk. 1, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen mv. på tidspunktet for overgangen. Det gælder dog ikke overgang fra at være beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, til udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1.
- - -
 
1.§ 5, stk. 4, 2. pkt., ophæves.
Stk. 9. Stk. 1-8 finder ikke anvendelse ved overgang til eller ophør med beskatning efter § 3, stk. 4, eller § 3 A.
 
2. I § 5, stk. 9, indsættes som 2. pkt.:
»Stk. 1, 2 og 4-8 finder ikke anvendelse for tilfælde omfattet af § 5 F «
   
§ 5C. Hvis der uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 5 A og B, indtræder en sådan ændring for et selskab eller en forening, at beskatning fremtidig skal ske efter andre regler i § 1, bortset fra § 1, stk. 1, nr. 6, end hidtil, finder bestemmelsen i § 5 B, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
- - -
 
3. I § 5 C, stk. 1, ændres «5 A og B« til: »5 A, 5 B og 5 F«.
   
§ 5 F. Hvis et investeringsselskab overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, nr. 19, til at være skattepligtigt efter § 1, får overgangen virkning fra udgangen af et kalenderår. Skatteansættelsen finder første gang sted for det følgende kalenderår. Aktiver og gæld anses for anskaffet ved udgangen af det kalenderår, som overgangen får virkning fra, til handelsværdien på dette tidspunkt.
 
4.§ 5 F affattes således:
«§ 5 F. Overgangen får først virkning for selskabets eller foreningens m.v. skattepligt m.m. fra udløbet af det pågældende indkomstår i følgende situationer:
1) Hvis et selskab eller en forening m.v. omfattet af § 1 overgår til at være en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19.
2) Hvis en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, overgår til at være omfattet af en anden bestemmelse i § 1, eller til at være et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19.
3) Hvis en udloddende aktiebaseret investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 21, overgår til at være en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 22.
4) Hvis et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19, overgår til at være en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C.
5) Hvis et investeringsselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 19, overgår til at være omfattet af § 1.
Stk. 2. Overgangen som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2 og 3, sidestilles med ophør af virksomhed og salg til handelsværdi af de aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet eller foreningen m.v. på tidspunktet for overgangen.
Stk. 3. Ved overgang som nævnt i stk. 1, nr. 4 og 5, anses aktiver og passiver for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for overgangen.
Stk. 4. Ved overgang som nævnt i stk. 1 finder § 5, stk. 3, anvendelse.
Stk. 5. Ved overgang fra en udloddende obligationsbaseret investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 22, til en udloddende aktiebaseret investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C og aktieavancebeskatningslovens § 21, får overgangen først virkning for foreningen fra udløbet det pågældende indkomstår. Foreningens aktiver og passiver anses for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.
Stk. 6. Ved overgang som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 33, stk. 9, anses aktierne for anskaffet på det oprindelige anskaffelsestidspunkt og til den oprindelige anskaffelsessum.«
   
  
§ 11
   
  
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 404 af 8. maj 2006, § 5 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved § 10 i lov nr. 1278 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 6 D. Tilsynsmyndigheden for et institut som nævnt i kursgevinstlovens § 25, stk. 9, kontrollerer størrelsen af beløb, der er nedskrevet på udlån og hensat på garantier m.v. i instituttet. De statslige told
 
1. I § 6 D ændres fem steder »§ 25, stk. 9« til: »§ 25, stk. 7,« to steder »§ 25, stk. 10« til: »§ 25, stk. 8« og »§ 25, stk. 12« til: »25, stk. 10«.
Stk. 2. For herværende filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for EU/EØS, kan de statslige told
  
Stk. 3. For finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 10, har valgt at anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 9, kan de statslige told
  
Stk. 4. Finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 10, har valgt at anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 9, skal sammen med selskabets selvangivelse for det pågældende indkomstår indsende en erklæring afgivet af en statsautoriseret revisor, hvorved det attesteres, at de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier m.v. er foretaget i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabslovens afsnit V, herunder at selskab et har kalenderåret som regnskabsår. Endvidere skal erklæringen indeholde oplysning om, hvorvidt selskabet opfylder betingelsen i kursgevinstlovens § 25, stk. 12, nr. 2. Reglerne i § 5, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse, hvis revisorattesten ikke er indsendt rettidigt. Stk. 5. Reglerne i § 347 i lov om finansiel virksomhed, dog bortset fra reglen i § 347, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved Finanstilsynets kontrol af filialer af udenlandske kreditinstitutter, jf. stk. 2, og Erhvervs
  
   
§ 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7 F-7 H, § 7 K, §§ 8 A-8 G, § 8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 10, § 10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1-3, § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4, 5 og 8, § 11 C, stk. 3-5, og § 11 D afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt vedkommende er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pålæg af en daglig bøde.
- - -
 
2. I § 9, stk. 1, og § 14, stk. 2, ændres »§ 10 B, stk. 1-3« til: »§ 10 B, stk. 1 og 2«.
   
§ 10A. De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal mindst en gang årligt indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om beløbsstørrelsen af den enkelte ejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter vedrørende obligationer i det forudgående kalenderår og oplysning om obligationernes betegnelse. På tilsvarende måde skal der indberettes om indfrielse af obligationer. Desuden skal der indberettes de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6, og oplysning om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af
 
3.§ 10 A, stk. 1, affattes således:
»De indberetningspligtige, som er nævnt i stk. 3, skal mindst en gang årligt indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om beløbsstørrelsen af den enkelte ejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter vedrørende obligationer i det forudgående kalenderår og oplysning om obligationernes identitet. Desuden skal der indberettes de oplysninger, som er nævnt i stk. 5 og 6, samt oplysning om beholdningen af obligationer ved kalenderårets udløb med angivelse af
1) obligationernes betegnelse,
 
1) obligationernes identitet,
2) kursværdi ved kalenderårets udløb og
 
2) kursværdi ved kalenderårets udløb og
3) arten og antallet, hvis der er tale om konvertible obligationer.
- - -
 
3) arten og antallet eller pålydende værdi af obligationerne i beholdningen ved kalenderårets udløb.«
   
§ 10B. Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de indberetningspligtige efter stk. 3 indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14.
Stk. 2. Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de indberetningspligtige, jf. stk. 3, desuden indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationer samt udbyttekuponer og rentekuponer vedrørende sådanne. Indberetningspligten omfatter endvidere hævninger i kontoførende investeringsforeninger. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af oplysninger om
1) identiteten, antallet og arten af værdipapirerne samt anskaffelses- eller afståelsestidspunktet og anskaffelses- eller afståelsessummen og
2) tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening samt den del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den enkelte hævning.
Stk. 3. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der er indberetningspligtige efter stk. 1 og 2. Indberetningspligten kan pålægges erhververen, overdrageren eller den, der formidler overdragelsen.- - -
Stk. 5. Stk. 1, 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på indgåelse af aftaler om eller overdragelse af terminskontrakter, køberetter ogsalgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af aftaleparterne er en person. Tilsvarende gælder for fordringer, der efter kursgevinstlovens § 29, stk. 3, omfattes af kursgevinstlovens kapitel 6 og 7.
- - -
 
4.§ 10 B, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Efter nærmere regler fastsat af skatteministeren skal de indberetningspligtige efter stk. 2 indberette oplysninger til told- og skatteforvaltningen om erhvervelser og afståelser af obligationer, herunder konvertible obligationer, aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 og investeringsforeningsbeviser. Indberetningspligten omfatter endvidere hævninger i kontoførende investeringsforeninger og indfrielser af obligationer. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af oplysninger om
1) identiteten, antallet eller den pålydende værdi og arten af værdipapirerne samt anskaffelsestidspunktet, afståelsestidspunktet eller indfrielsestidspunktet og anskaffelsessummen, afståelsessummen eller indfrielsesbeløbet samt
2) tidspunktet for den enkelte hævning af indestående i en kontoførende investeringsforening samt den del af urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på tidspunktet for hævningen, der svarer til den enkelte hævning.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvem der er indberetningspligtige efter stk. 1. Indberetningspligten vedrørende erhvervelser og afståelser kan pålægges erhververen, overdrageren eller den, der formidler overdragelsen. Indberetningspligten vedrørende indfrielser af obligationer kan pålægges den, som har haft modtaget de indfriede obligationer i depot til forvaltning, eller den, der indløser obligationerne.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
5. I § 10 B, stk. 5, som bliver stk. 4, ændres »Stk. 1, 3 og 4« til: »Stk. 1-3«.
   
§ 14. - - -
  
Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 G, § 7 H, § 7 J, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, 2, 4 og 5, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A, § 9 B, § 10, § 10 A, stk. 1-3, § 10 B, stk. 1-3, eller § 11 straffes med bøde.
- - -
  
   
  
§ 12
  
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007 som ændret senest ved § 19 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 1. - - -
  
Stk. 2. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer, uforrentede obligationer og præmieobligationer kan ikke indgå i virksomhedsordningen, medmindre den skattepligtige driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, andele i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser m.v., når aktier og investeringsbeviser m.v. er udstedt af et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, kan dog indgå i virksomhedsordningen.
- - -
 
1. I § 1, stk. 2, 1. pkt., udgår »indeksobligationer, «.
   
  
Indenrigs- og Socialministeriet
   
  
§ 13
   
  
I lov nr. 498 af 6. juli 2006 om fordeling af skattenedslaget mellem staten og kommunerne som følge af personskattelovens skatteloft, foretages følgende ændring:
   
§ 2. - - -
  
Stk. 2. Den i stk. 1, nr. 1, anførte procent opgøres som den størrelse, den kommunale udskrivningsprocent højst kan have for det pågældende indkomstår, uden at skatteloftet, jf. personskattelovens § 19, finder anvendelse.
 
1. I § 2, stk. 2, ændres »§ 19,« til: »§ 19, stk. 1,«.
   
  
§ 14
   
  
I lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 21. oktober 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 59. - - -
  
Stk. 2. Lånene udbetales kontant og forrentes med en rente, der fastsættes af fondens bestyrelse, dog mindst svarende til mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7. Ved lånets udbetaling kan der opkræves et indskud til reservefond.
 
1. I § 59, stk. 2, ændres », dog mindst svarende til mindsterentekravet i kursgevinstlovens § 7« til: »en rente beregnet i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.
   
  
Økonomi- og Erhvervsministeriet
   
  
§ 15
   
  
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. nr. 793 af 20. august 2009, som ændret senest ved lov nr. 1273 af 16. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
§ 213. Ud over de i § 201 foreskrevne henlæggelser skal der årligt af den del af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, henlægges 10 pct. til den bundne sparekassereserve, jf. § 211. Hvis henlæggelsen vil overstige den forrentning af sparekassereserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat, henlægges dog alene et beløb svarende til denne forrentning.
 
1.§ 213, 2. pkt., affattes således:
»Hvis henlæggelsen vil overstige en forrentning af sparekassereserven, der svarer til renten beregnet efter i stk. 2 med fradrag af en forholdsmæssige andel af årets selskabsskat, henlægges dog alene et beløb svarende til denne forrentning.«
2. I § 213 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Renten der finder anvendelse efter stk. 1 beregnes for halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der optages til handel på Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer, hvor kursen er over pari samt indeksregulerede obligationer. Renten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints.«
   
  
§ 16
   
  
I lov om et skibsfinansieringsinstitut jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 10. december 2007, som ændret ved § 12 i lov nr. 516 af 12. juni 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 9. - - -
  
Stk. 2. Der skal til den bundne fondsreserve henlægges 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, medmindre Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål på anden måde tilgodeses på tilsvarende vis. Henlæggelsen kan dog ikke overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat. Uanset dette skal den bundne fondsreserve så vidt muligt retableres ved forlods overførsel af årets overskud, hvis den bundne fondsreserve i tidligere år helt eller delvis er medgået til dækning af underskud. Der kan således ikke udbetales udbytte eller udloddes ved kapitalnedsættelse, førend den bundne fondsreserve har opnået mindst den samme nominelle størrelse, som fondsreserven havde, inden den helt eller delvis medgik til dækning af underskud.
 
1. I § 9, stk. 2, ændres »den af skatteministeren fastsatte mindsterente« til: »renten beregnet i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.
   
  
§ 17
   
  
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 795 af 20. august 2009, som ændret ved § 9 i lov nr. 516 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 1273 af 16. december 2009, foretages følgende ændring:
   
§ 103. Der skal henlægges 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, til fondsreserven. Henlæggelsen kan dog ikke overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat.
 
1. I § 103 ændres »den af skatteministeren fastsatte mindsterente« til: »renten beregnet i henhold til § 213, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed«.
   
  
§ 18
   
  
Stk. 1. §§ 15-17 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.