Betænkning afgivet af
Sundhedsudvalget den 2. juni 2010
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 6. april 2010 og var til
1. behandling den 4. maj 2010. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2
møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til indenrigs-
og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret. Spørgsmålet og svaret herpå er optrykt
i bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger
Et mindretal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Et andet mindretal i udvalget (S
og Pia Christmas-Møller (UFG)) vil stemme hverken for eller
imod beslutningsforslaget.
Et tredje mindretal i udvalget
(SF, RV og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
3. Politiske bemærkninger
Venstres, Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er enige med
forslagsstillerne i, at personer, der har forsøgt
selvmord, eller som er selvmordstruede, har behov for hurtig,
intensiv og relevant behandling. Og det er partiernes klare
målsætning, at de får det. Regeringen og
satspuljepartierne har med de sidste to satspuljeaftaler afsat
betydelige midler til et markant løft af den regionale
selvmordsindsats. Der er i 2010 og fremover afsat 12 mio. kr.
årligt til de regionale centre for selvmordsforebyggelse.
Målet er, at regionerne - når alle midler er
udmøntet - kan tilbyde en landsdækkende behandling til
personer, der har forsøgt selvmord. Centrene tilføres
midler svarende til, det regionerne oprindelig havde søgt om
til en styrkelse af indsatsen.
Med udmøntningen af puljerne vil der ske en markant
udvidelse og udbygning af regionernes centre for
selvmordsforebyggelse, således at centrene kan tilbyde en
hurtig, opfølgende behandlingsindsats for personer, der har
forsøgt selvmord eller som er selvmordstruede. Det seneste
økonomiske løft fra regeringen og satspuljepartierne
vil samtidig sikre, at centrene kan yde en forebyggende og
behandlende indsats for borgere i hele regionen. Partierne
vurderer, at det er for tidligt at vurdere effekten af de afsatte
midler fra 2010 og fremover. Partierne tager desuden til
efterretning, at en garanti for behandling inden for 48 timer
ifølge Sundhedsstyrelsen formentlig kunne tilskynde nogle
sårbare unge til at forsøge selvmord, alene for at
få behandling.
Desuden noterer partierne sig, at Sundhedsstyrelsen, som noget
nyt i specialevejledningerne for psykiatri og børne- og
ungdomspsykiatri, har fastsat selvmordsforebyggelse som en
regionsfunktion med henblik på at styrke og udvide indsatsen
i relation til selvmord, hvormed der stilles særlige krav til
forebyggelse og behandling af selvmordsforsøg for
ikke-psykisk syge eller lettere psykisk syge patienter.
Partierne anbefaler, at støtte- og
behandlingsmulighederne for selvmordstruede personer bliver gjort
til genstand for en særlig drøftelse i efteråret
forud for de kommende satspuljeforhandlinger med henblik på
yderligere afklaring af bredden i de forebyggende tilbud og i
forhold til den helt akutte opfølgning og behandling efter
et selvmordsforsøg.
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Peter Madsen V
Preben Rudiengaard V fmd.
Birgitte Josefsen V Sophie Løhde V
Flemming Møller V Liselott Blixt DF
Karin Nødgaard DF Vivi Kier KF
Pia Christmas-Møller UFG nfmd.
Sophie Hæstorp Andersen S
Flemming Møller Mortensen S
Karen J. Klint S Julie Skovsby S
Karl H. Bornhøft SF Jonas Dahl SF
Lone Dybkjær RV Per Clausen EL
Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 | | Liberal Alliance (LA) | 3 |
Socialdemokratiet (S) | 45 | | Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 | | Siumut (SIU) | 1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 | | Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 | | Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Det Radikale Venstre (RV) | 9 | | Uden for folketingsgrupperne | 3 |
Enhedslisten (EL) | 4 | | (UFG) | |
Bilag 1
Oversigt over
bilag vedrørende B 199
Bilagsnr.
| Titel
|
---|
1 | 1. udkast til betænkning |
| |
Oversigt over
spørgsmål og svar vedrørende B 199
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om undersøgelser, der belyser,
i hvilket omfang de såkaldte »panodil-piger«
begår deres selvmordsforsøg med baggrund i en egentlig
psykiatrisk lidelse, til indenrigs- og sundhedsministeren, og
ministerens svar herpå |
| |
Bilag 2
Et af udvalgets
spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmålet og ministerens svar herpå er
optrykt efter ønske fra V, S, DF og KF.
Spørgsmål 1
Kan ministeren oplyse, om der findes nogle
undersøgelser, der belyser, i hvilket omfang de
såkaldte »panodil-piger« begår deres
selvmordsforsøg med baggrund i en egentlig psykiatrisk
lidelse? Hvis der ikke findes sådanne undersøgelser,
bedes ministeren oplyse, om han så vil foranledige en
kortlægning af de årsager, der får især
unge piger til at indtage en overdosis af panodiler eller anden
håndkøbsmedicin med risiko for, at det kan føre
til selvmord.
Svar
Antallet af selvmord i befolkningen har været faldende
de seneste mange år, og antallet af selvmord er fra 1980 til
2001 halveret. Det gælder imidlertid ikke for
selvmordsforsøgene blandt unge. Her er antallet
stigende.
Derfor fik det daværende Ministerium for Sundhed og
Forebyggelse i 2009 kortlagt den eksisterende viden om selvmord og
selvmordsforsøg blandt unge piger og drenge og om
årsagerne til det stigende antal
selvmordsforsøg.
Undersøgelsen kortlægger bl.a. risikofaktorer i
relation til unges selvmordsrisiko og selvskadende adfærd.
Undersøgelsen peger bl.a. på, at skilsmisse, ensomhed,
alvorlig sygdom blandt familie og venner mv. er faktorer, der kan
påvirke unges selvmordsrisiko og selvskadende
adfærd.
Undersøgelsen peger således på, at det
hyppigt er andre faktorer end egentlig psykiatrisk lidelse, der
får de unge til at forsøge selvmord eller skade sig
selv. Ifølge undersøgelsen handler de unges egne
begrundelser primært om »at ville straffe sig
selv«, »at ville have hjælp«, »vise
hvor forfærdeligt vedkommende havde det«, »bare
måtte væk« og »ville
dø«.
Herudover peges der på, at grundlaget for at fremme
unges trivsel og forebygge selvskadende adfærd er, at der er
kontakt til de unge fx fra en voksen i ungdomsklubben, en
lærer eller et voksent familiemedlem mv.
Samtidig er antallet af selvmordsforsøg med brug af
svage, smertestillende lægemidler steget blandt især
unge kvinder. En aldersgrænse på 18 år for
køb af håndkøbslægemidler vil kunne
mindske unges adgang til disse præparater. Regeringen vil
indføre en aldersgrænse på 18 år på
køb af smertestillende
håndkøbslægemidler. Lægemiddelstyrelsen
har for at understøtte en sådan aldersgrænse
gennemført en informationskampagne »Spyt ud nu«
med fokus på opbevaring og virkning af svage smertestillende
piller.