Kirkeudvalget har fokus på konsekvenserne for frafaldne
fra trossamfund. Personlige beretninger viser, at religiøst
frafald kan have alvorlige konsekvenser for det enkelte menneske.
Derfor ønsker udvalget med høringen at blive klogere
på forholdene for religiøst frafaldne og bl.a.
få svar på, hvad de frafaldne oplever, når de
forlader et trossamfund, hvad konsekvenserne er, og hvordan
samfundet og trossamfund understøtter de frafaldne i dag
samt hvilke tiltag, der vil kunne forbedre forholdene. Til det
formål har udvalget inviteret.
• Mustafa Sayegh, formand for foreningen
Frafalden
• Anita Johnson, direktør for RED Center
mod æresrelateret konflikter
• Søren Bo Rødegaard Henriksen,
bestyrelsesformand for foreningen Operation Trosfrihed
Se program her.
Høringen er åben for alle, men tilmelding er
nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske
senest dagen før kl. 12. Der er et begrænset antal
pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter
først til mølle-princippet.
Tilmeld dig her.
Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til
registrering i besøgsindgangen på grund af
sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en
halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage
lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at
forstyrre høringens afvikling i øvrigt.
Høringen tv-optages og vil blive vist live her på
Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes
efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises
høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.