Åbent samråd med transportministeren om nedslidte og ulovlige busser
Udvalg: Transportudvalget
Mødedato: 20-05-2025
Starttidspunkt: 15.00
Sluttidspunkt: 15.00
Lokale: 2-133
Transportudvalget har kaldt transportminister Thomas Danielsen (V) i samråd om afsløringer om kørsel i nedslidte og ulovlige busser. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 20. maj 2025, kl. 15 – 16 i lokale 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministeren forholde sig til de seneste afsløringer om, at chauffører bliver presset til at køre i uforsvarligt nedslidte og ulovlige busser. Udvalget har endvidere spurgt ind til, om ministeren ud fra et færdselssikkerhedsmæssigt hensyn agter at gøre noget for at rette op på dette, som f.eks. ved oprettelse af en whistle blower-ordning, hurtigere udmøntning af puljen til grønne busser eller styrket kontrol og tilsyn med busserne.

Der henvises til artiklen ""Du skal bare køre:" Chauffører beordres til at køre videre i ulovlige busser med røde advarselslamper" bragt af TV 2 Kosmopol den 28. april 2025.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Olsen (SF).

Kontakt
Udvalgssekretær
Lea Lykke Andersen
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Per Movritsen
3337 5540
Send e-mail