Udvalget har bedt ministeren redegøre for sagen mod Erik
Solbakke, som i 1989 blev fundet skyldig i den såkaldte
Hafniabrand samt mordet på Annette Thomsen på
Fanø og idømt forvaring, herunder om ministeren vil
genåbne sagen på baggrund af, at der er blevet sat
spørgsmålstegn ved, om Erik Solbakke er den rette
gerningsmand bag forbrydelserne.
Derudover er ministeren blevet bedt redegøre for de regler,
der findes i lovgivningen, og hvilke anvisninger, der findes i
"Rigsadvokatens Meddelelser" vedrørende
politiafhøringer generelt samt mere specifikt for så
vidt angår mentalt handicappede personer, herunder kommentere
reglerne for forsvarermedvirken samt et evt. (nyt) krav om
videooptagelse af afhøringer.
Samrådsspm. AJ er stillet efter ønske fra Peter
Skaarup (DF).
Samrådsspm. AK er stillet efter ønske fra Preben Bang
Henriksen (V).
Pga. risikoen for coronasmitte er det desværre ikke muligt at
overvære det åbne samråd som tilhører
under selve mødet. Du har dog mulighed for at følge
samrådet direkte og forskudt via tv-transmissionen på
Folketingets hjemmeside:
https://www.ft.dk/da/aktuelt/tv-fra-folketinget