Udvalget har bl.a. bedt statsministeren og justitsministeren
redegøre for, hvorvidt ministrene mener, at det er udtryk
for politisk indblanding i domstolenes arbejde at udtale sig om den
hos domstolene og hos Radio- og TV-nævnet verserende sag mod
ROJ TV.
Endvidere har udvalget bedt ministrene redegøre for,
hvilke lovændringer ministrene konkret har tænkt sig at
foretage i forbindelse med sagen, og om statsministeren i
forbindelse med sine udtalelser om behovet for en ændring af
bestemmelserne mener, at der er behov for en lovændring, der
kan sikre ytringsfriheden i højere grad.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter
ønske fra medlem af udvalget Pernille Skipper (EL).
Samrådet bliver transmitteret live her på ft.dk og
vises desuden på Folketingets tv-kanal.
Tilmelding til samrådet er nødvendig. Se
kontaktinformation i boksen til højre på siden.