Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 202:

Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger m.v. (Indførelse af beløbsgrænse på 10 pct. for alternative tilbud og almene plejeboliger ved benyttelse af ret til frit valg for personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne).

Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).

(Fremsættelse 22.04.2025).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Morten Klessen, Socialdemokratiet.

Kære formand, kære kollegaer. Så nåede vi til L 202, forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger m.v. Der lægges med dette forslag op til at indføre en beløbsgrænse på 10 pct. for frit valg af botilbud for borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Konkret betyder det, at en borger kun kan vælge et andet tilbud, hvis kommunen har visiteret til et alternativt tilbud og det ikke bliver mere end 10 pct. dyrere. Derudover oprettes der en kontrolenhed i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som får mulighed for at føre tilsyn med prisfastsættelsen, når kommunen har afvist et frit valg af hensyn til økonomien.

I Socialdemokratiet er vi selvfølgelig glade for det her lovforslag. Det er et nødvendigt og balanceret forslag, som sørger for at håndtere alvorlige økonomiske udfordringer på socialområdet uden at gå på kompromis med borgerens retssikkerhed og grundlæggende valgfrihed. For der skal være et frit valg, men det skal også være rimeligt. Vi ser i dag en tendens til, at nogle kommuner bliver meget presset økonomisk af dyre alternativer. Det skaber både ulighed for borgerne og på tværs af kommunegrænser. Det betyder i praksis, at nogle borgere får et mere omfattende tilbud, ikke fordi behovet er større, men fordi man vælger at flytte til en anden kommune, hvor prisen og dermed regningen bliver højere. Det bliver for dyrt for hjemkommunen, og det er ikke ret og rimeligt

Som Socialdemokrater står vi vagt om et stærkt velfærdssamfund, hvor der skal ydes efter behov og ikke efter pengepung eller bopæl. Vi ønsker, at fællesskabet skal kunne løfte de borgere, der har allermest brug for støtte, men det kræver, at vi bruger vores penge bedst muligt, og at systemet er økonomisk bæredygtigt. Det kræver, at vi som samfund i højere grad giver kommunerne mulighed for at holde styr på udgifterne og prioritere, hvordan de fælles midler kan bruges bedst

Vi kan være trygge ved det her lovforslag, da det er en del af et bredere politisk grundlag for en bæredygtig udvikling på handicapområdet og bygger videre på aftaler med KL, der hviler på en bred politisk opbakning. Samtidig sikrer det, at borgerens ønsker og rettigheder fortsat respekteres, og at prissætningen på tilbud fremover kan underlægges en konkret kontrol. Vi ved, at ændringer på handicapområdet kan vække bekymring, og det forstår vi, men med det her forslag handler det ikke om at fratage nogen værdighed eller ret til hjælp. Tværtimod handler det om at sikre, at vores system fremover kan give en håndsrækning til de borgere, der ikke har andre muligheder.

Med det sagt vil jeg gerne på vegne af Socialdemokratiet udtrykke vores fulde opbakning og støtte til dette lovforslag.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra Rosa Lund, Enhedslisten.

Nej, jeg beklager. Det var til det sidste lovforslag, hvor jeg lige akkurat nåede at trykke mig ind, men så sagde formanden, at der ikke var flere korte bemærkninger. Jeg prøvede at få kontakt med formanden, men det lykkedes ikke, og jeg synes, at det ville være unfair at stille den nuværende ordfører et spørgsmål, der handler om det lovforslag, vi lige har behandlet.

Så kan jeg forstå, at fru Rosa Lund ikke ønsker ordet. Så skulle jeg også opleve det – fantastisk. Den næste korte bemærkning er til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Jeg studsede lige over, at ordføreren sagde, at det her jo rigtigt nok kommer af en aftale med KL, men så blev der sagt, at det var en aftale med KL med – og jeg citerer – »bred politisk opbakning«. Det vil jeg gerne have at ordføreren uddyber lidt, for jeg tænker ikke umiddelbart, at der er bred politisk opbakning til den aftale, der blev indgået med KL, som jo netop lød på 0 pct.

Ordføreren.

Det er korrekt, at det var sådan. Oprindelig lød aftalen på 0 pct., men det blev så forhandlet frem til at blive 10 pct. Så det kan jeg give ordføreren ret i.

Spørgeren.

Selv om vi er med i en aftale og man har forhandlet sig frem til noget andet end 0 pct., behøves der stadig væk ikke at være en bred politisk opbakning for at lave en beløbsgrænse. Det er jo noget, regeringen har fundet på. At Venstre, som kalder sig et liberalt parti, kan være med på det, kan egentlig undre mig meget. Men nu er det jo Socialdemokratiets ordfører, der er på talerstolen, og derfor kommer det ikke bag på mig, at ordføreren i hvert fald nu synes, det er en rigtig god aftale. Men jeg tænker, at de eneste, der klapper i hænderne, er KL.

Ordføreren.

Jeg synes da også godt, at vi kan klappe af aftalen. Jeg synes, det er en ganske udmærket aftale, som har en udmærket vægtning i forhold til borgerens rettigheder til at få et andet tilbud og muligheden for at få et andet tilbud, i modsætning til hvis det havde været 0 pct.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Morten Klessen, Socialdemokratiet. Næste ordfører er hr. Christian Friis Bach, Venstre. Velkommen.

Mange tak for det. På lige fod med de andre to forslag er det her jo et forslag, der skal sikre en god og meningsfuld styring på socialområdet og af de sociale tilbud, som vi giver til vores borgere. En anden fællesnævner er, at det skal sikre, at vi bruger ressourcerne rigtigt, nemlig der, hvor de skaber mest gavn for den enkelte borger, og at vi også – og det tør vi godt stå ved i Venstre – nedbringer udgifterne der, hvor vi kan.

Det er vigtigt, at borgere, der lever med en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, har adgang til et godt tilbud, og det er en anden grund til, at det giver mening at prioritere midlerne, for så rækker de jo længere og kan føre til bedre tilbud til flere. Der har udviklet sig den praksis, at man kunne få godkendt tilbud, der var op til 25 pct. dyrere, og det har gjort det svært for kommunerne at styre udgifterne og prioritere indsatsen. Jeg tror sådan set heller ikke, at det har givet de bedst mulige tilbud til flest mulige borgere. Nu nedsætter vi den grænse til 10 pct. for det frie valg i forhold til det, borgeren er visiteret til. Et alternativt tilbud må være op til 10 pct. dyrere.

Det er vigtigt, at vi bevarer det frie valg. Det er vigtigt for os i Venstre. Det er vigtigt, at vi fortsat sikrer gode muligheder for private tilbud, og det er vigtigt, at der er gennemsigtighed i økonomien, også i de offentlige tilbud. Derfor er vi rigtig glade for og har arbejdet for i Venstre, at vi får den her kontrolenhed, som skal kontrollere takstfastsættelsen, for at sikre, at der er lige konkurrence, og at borgeren samtidig stadig har den her ret til at vælge et andet tilbud. Så det er et godt forslag med bedre kontrol og stadig væk frit valg og gennemsigtighed i udgifter.

Vi stemmer for lovforslaget i Venstre. Og jeg skal hilse fra Rosa Lund fra Moderaterne, og sige, at de også stemmer for lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Det er ikke, fordi jeg som sådan skal blande mig, men jeg tror, hr. Christian Friis Bach mener fru Rosa Eriksen fra Moderaterne. (Christian Friis Bach (V): Fru Rosa Eriksen fra Moderaterne! Jeg er træt i dag. Jeg skal hilse fra fru Rosa Eriksen fra Moderaterne og sige, at hun og de stemmer for forslaget. Tak, formand.) Vi får det hele opklaret. Det er godt. Så er der en kort bemærkning fra fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Jeg studser jo over, at ordføreren siger, at det er vigtigt at bevare det frie valg, når Venstre jo var med til gerne at ville indføre en beløbsgrænse på 0 pct. Altså, havde det ikke været for Liberal Alliance her, så havde vi jo ikke ligget på 10 pct., som det her lovforslag i dag er på; så havde vi ligget på 0 pct. Det var det, Venstre og regeringen lagde op til, dvs. de facto en afskaffelse af det frie valg.

Så hvordan hænger det sammen med, at ordføreren siger, at det er vigtigt at bevare det frie valg?

Ordføreren.

Vi havde gerne set en beløbsgrænse på 0 pct., samtidig med at vi sikrede et fuldt og sammenligneligt grundlag for de tilbud, der er i det offentlige og i det private. Det er jo derfor, vi har lagt så stor vægt på netop at få den her kontrolenhed, så vi kan få gennemsigtighed også i økonomien bag de offentlige tilbud og i takstfastsættelsen, som der sker for de offentlige tilbud, og dermed sikre en lige konkurrence.

Med det havde vi sådan set gerne stået bag den aftale, der blev lavet med KL om 0 pct. Vi er godt tilfredse med, at det er endt på 10; det giver lidt fleksibilitet der, hvor det er svært måske at sammenligne udgifter mellem kommunale, offentlige og private tilbud en til en. Så det giver da lidt ekstra fleksibilitet, og den aftale kan vi stå ved, men vi havde også bakket op om den oprindelige aftale på 0 pct.

Spørgeren.

En 0-procentsgrænse havde været at gøre op med det frie valg, fordi man netop ikke kan sammenligne private og offentlige tilbud, fordi den gennemsigtighed, som ordføreren efterspørger, jo netop ikke er til stede, før vi har lavet den nye takstmodel.

Det er jo derfor, det her også kun er midlertidigt frem til da. Det er jo først der, den ryger ned på 0 pct., og det er jo kun, under forudsætning af at vi får skabt den gennemsigtighed både i økonomi og kvalitet.

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig rigtigt. Når vi får fastsat taksterne, kommer vi på 0 pct. Det er Liberal Alliance jo også gået med til. Så vi kan jo godt skabe fri konkurrence, uden at man med det samme lægger en bestemt procentgrænse ind. 10 pct. er jo trukket lidt ud af den blå luft.

Det vigtige for os er gennemsigtighed. Vi har arbejdet for at få kontrolenheden etableret og har fundet god opbakning hos vores regeringspartnere i at gøre det, og så sikrer vi en gennemskuelig konkurrence, og dermed fastholder vi det frie valg. Det er vi trygge ved. Derfor er vi glade for det her lovforslag.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Christian Friis Bach, Venstre. Den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Med det her lovforslag ønsker regeringen at indføre en beløbsgrænse på 10 pct. ved borgeres såkaldte frie valg i forbindelse med valg af længerevarende botilbud. Det betyder med andre ord, at når en borger visiteres til et botilbud, vil kommunen anvise et botilbud, og så kan man som borger pege på et andet, lignende tilbud og vælge det i stedet. Her vil regeringen så begrænse det frie valg, ved at borgeren kun må vælge tilsvarende botilbud, som ikke koster mere end 10 pct. mere end det, kommunen har anvist.

Lovforslaget er en udmøntning af økonomiaftalen for 2024 mellem regeringen og KL, hvor parterne blev enige om at udarbejde en formaliseret beløbsgrænse på 0 pct. I en aftale om udmøntning af tre initiativer fra handicaprammeaftalen ændres denne beløbsgrænse dog til 10 pct. Beløbsgrænsen skal gælde fra den 1. juli 2025 til udgangen af 2027, hvor en ny takstmodel skal træde i kraft. Samtidig vil man med lovforslaget oprette en kontrolenhed i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som skal kontrollere taksten for de kommunale socialtilbud i tilfælde, hvor borgeren har fået nægtet at bruge sit frie valg til at vælge et tilsvarende privat tilbud.

Dansk Erhverv og Selveje Danmark kritiserer i høringssvar lovforslaget, idet de henviser til, at lovforslaget er en væsentlig indskrænkning af borgernes frie valg, da der i dag ikke er økonomisk gennemsigtighed og sammenlignelige takster på tværs af offentlige og ikkeoffentlige tilbud. De påpeger endvidere, at det i dag ikke er muligt at sammenligne taksterne mellem offentlige og ikkeoffentlige leverandører af botilbud og dermed lave en korrekt vurdering af, om et tilbud faktisk er dyrere. Danske Handicaporganisationer rejser samme kritik i deres høringssvar.

Vi er i Danmarksdemokraterne enige i den rejste kritik fra bl.a. Dansk Erhverv, Selveje Danmark og Danske Handicaporganisationer. Det er bemærkelsesværdigt, ja, faktisk absurd, at regeringen ønsker at begrænse borgernes mulighed for at vælge botilbud, når der i forvejen ikke er reelt frit valg. Der mangler fuldstændig gennemsigtighed i taksterne. Borgere og myndigheder har ikke et rimeligt grundlag at træffe beslutninger på. I stedet for at styrke valgfriheden fjerner man den uden at rette op på de strukturelle problemer. Så kan det godt være, at regeringen mener, at der kommer en ny takstmodel, som løser det hele, men hvordan ved vi reelt, om den gør det. Hvorfor lade det gå ud over borgerne, indtil den nye og forhåbentlig bedre takstmodel er på plads? Det er urimeligt.

Derfor stemmer vi i Danmarksdemokraterne imod lovforslaget. Jeg kan hilse fra både Alternativet og Enhedslisten og sige, at de to partier også stemmer imod lovforslaget. Tak for ordet.

Tak, og der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er hr. Karsten Filsø, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Jeg står her som afløser for vores ordfører, Charlotte Broman Mølbæk. Alle taler om frihed, også partierne bag rammeaftalen Sammen om Handicap, men det gælder altså ikke borgere, der er ramt af et fysisk eller kognitivt handicap og har brug for et botilbud. Lige så snart det koster blot 10 pct. mere end de kommunale tilbud, stopper valgfriheden, og med tiden skal det endda heller ikke kunne koste bare 1 kr. mere. Det er for ringe. Personlig valgfrihed, i forhold til hvor man kan bo, må også gælde for mennesker, for borgere, der har brug for et botilbud.

I 2021 lavede Institut for Menneskerettigheder en undersøgelse af boligvalg og retten til et selvstændigt liv for mennesker med handicap. Undersøgelsen beskriver borgernes præferencer i forbindelse med valget af bolig, når det handler om de fysiske rammer, og hvor man gerne vil bosætte sig. I undersøgelsen svarede 56 pct. af de adspurgte 230 kommunale medarbejdere, at en borger har afslået tilbud om en botilbudsplads inden for de sidste 12 måneder. For 47 pct. skyldes det, at borgeren ønsker plads på et specifikt tilbud, og den næsthyppigste årsag med 45 pct. handler om, at borgeren gerne vil bo tæt på sit netværk. Disse to personlige og egentlig meget forståelige ønsker tror jeg ikke ændrer sig, når mulighederne indskrænker sig. Ser vi på nogle af de årsager, som borgerne angiver, handler det bl.a. om, at borgeren ønsker en bopæl tættere på sit eget netværk eller en aktivitet i nærheden, som borgeren gerne vil benytte. En af årsagerne kan også handle om, at det specifikke botilbud og dets målgruppe og fysiske rammer ikke matcher borgerens ønske. Det mener SF at vi skal respektere.

Dette lovforslag kommer på baggrund af de økonomiske udfordringer, kommunerne har, med Tranæsrapportens anbefalinger i ryggen. Men i SF mener vi ikke, at det er den rette vej til at løse det problem. Hvorfor er det borgerne, der skal betale med livskvalitet og personlig frihed, når kommunerne har været underfinansieret i alt for mange år? Hvorfor starter vi ikke med at sætte en stopper for profit på de kommercielle botilbud, der tømmer kasserne? Eller burde vi ikke først udarbejde den specialeplan, vi længe har snakket om her på Christiansborg, så vi sikrer, at den faglige kvalitet er høj på botilbuddene, samt at priserne passer hertil?

Her kan vi godt se perspektivet i en form for takstmodel, som aftalepartierne vil indføre efter 2027, når solnedgangsklausulen udløber. Men det skal ske på et stærkt socialfagligt grundlag med den specialiserede viden som grundpille. Hvis vi kun følger økonomiske grænser, får vi ikke løst problemet, og kommunerne vil fortsat have meget svært ved at kunne levere den hjælp, som nogle af de mest belastede mennesker har brug for. Og det medfører jo bare, at det bliver dyrere i sidste ende.

Med denne beløbsgrænse vil man også styrke kommunernes incitament til at visitere til en billig pris, og vi frygter, at det bliver for billigt. Selvfølgelig skal vi passe på de offentlige kroner og ikke betale overpriser, men der må i et velfærdssamfund som Danmark være plads til også at leve et liv på egne vilkår, også selv om man lever med et handicap. Det har vi allerede sagt, da vi tilsluttede os FN's handicapkonvention tilbage i 1990'erne, og det må vi holde fast i nu i de løsninger, der er brug for at vi skal finde på det sociale område.

SF vil ikke være med til at forringe vilkårene eller fjerne valgmulighederne helt for borgerne, der i forvejen har meget pressede vilkår på dette område. Derfor stemmer SF nej til lovforslaget. Og jeg skal hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at det også gælder dem. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Karsten Filsø, SF. Næste ordfører er fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak. Vi skal vide, hvad vi bruger pengene på, for socialområdet bliver dyrere og dyrere for kommunerne, som i forvejen råber op om en presset økonomi og budgetter, der ikke hænger sammen. Kommunernes udgifter til socialområdet er samlet steget med næsten 6 mia. kr. siden 2018, og udviklingen ser kun ud til at fortsætte. Men selv om vi bruger flere penge, oplever borgerne ikke bedre velfærd. Når de stigende udgifter ikke skyldes en politisk beslutning om at øge de sociale ydelsers kvalitet eller omfang og den statslige finansiering ikke følger med, står kommunerne med et stort problem.

Problemet er, at vi ikke ved, hvad der konkret skaber udgiftspresset på socialområdet, da vi ikke har nok viden om selv de mest simple økonomiske spørgsmål. Vi kender ikke omfanget af eller prisen på de forskellige typer afgørelser, der træffes. Vi ved ikke, hvad højere lønudgifter eller inflation betyder for de stigende udgifter, og takstudviklingen er ikke transparent eller rimelig for private aktører. Hvis vi skal tage livtag med de løbende udgifter, bør vi sikre viden om, hvad vi bruger pengene på og hvorfor. Det indebærer, at vi skal have større gennemsigtighed i kommunernes økonomi og et bedre datagrundlag herfor.

En ny og gennemsigtig takstmodel ligger som et punkt i rammeaftalen på handicapområdet, og der er allerede arbejdsgrupper i gang i Sammen om Handicap, som ser på, hvordan denne bedst laves. Men midt i det har vi så splinten, brodden eller tornen i form af beløbsgrænsen. Borgere kan nemlig i dag vælge et alternativt tilbud til det, kommunen foreslår, som er op til 25 pct. dyrere, hvis altså Ankestyrelsen finder, at kvaliteten lever op til borgerens behov, og det er jo netop, fordi man ikke kan sammenligne taksterne i dag eller indholdet af taksterne.

Regeringen panikker nu, fordi de sammen med KL hverken har styr på kvalitet eller løbende udgifter, og ønsker derfor en midlertidig beløbsgrænse indført på 0 pct., hvilket har været fuldstændig uacceptabelt for Liberal Alliance, da det de facto ville afskaffe det frie valg. Det er i dag fuldstændig umuligt at sammenligne tilbud på tværs af ejerform primært på grund af den manglende gennemsigtighed i de offentlige tilbud, og derfor er det jo bydende nødvendigt at sikre et økonomisk rum til at kunne vælge et alternativt tilbud uden at gå på kompromis med kvaliteten af den hjælp, man er visiteret til.

Vi er landet i midten på 10 pct. Det er 10 pct. højere, end regeringspartierne kunne tænke sig, og det var derfor også en hård forhandling, men for LA er det her kernepolitik, og vi kunne under ingen omstændigheder gå lavere end de 10 pct. Det er vigtigt at understrege, at dette kun gælder frem til, at der er skabt en ny og gennemsigtig takstberegning, som forudsætter gennemsigtighed i både pris og kvalitet på tværs af ejerforhold. Lykkes det ikke at lave den, annulleres beløbsgrænsen på 10 pct., og vi går tilbage til den nuværende lovgivning. Lykkes det at nå til enighed, og indføres takstmodellen, sænkes beløbsgrænsen til 0 pct., da det jo så er muligt at sammenligne på tværs og man derfor som på alle andre områder skal kunne vælge frit inden for det, man er visiteret til. Pengene kommer altså til at følge borgeren.

Desuden oprettes en kontrolenhed i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som i konkrete tilfælde kan kontrollere takstfastsættelsen for kommunale tilbud, hvor borgerens ønske om at bruge det frie valg er blevet afvist på grund af en overskridelse af beløbsgrænsen. Dertil er der iværksat en vejledningsindsats, som skal bidrage til en retvisende taksering, frem til den nye takstmodel er færdig.

Liberal Alliance har haft det meget svært med den her del af rammeaftalen, men mener trods alt, at 10 pct. er bedre end 0 pct., og derfor bliver vi i aftalen og stemmer for.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. L 202 drejer sig i høj grad om at få kridtet banen op, både i forhold til prisen på de tilbud, borgerne kan vælge, men jo egentlig også det grundlag, hvorpå der skal ske en sund og god konkurrence mellem tilbud. Med L 202 vil borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne have ret til frit at vælge et botilbud eller et botilbudslignende tilbud i en anden kommune, hvis ikke det er mere end 10 pct. dyrere end det tilbud, kommunen har visiteret til.

Med lovforslaget oprettes der en enhed i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som i konkrete tilfælde kan kontrollere takstfastsættelsen for kommunale tilbud på socialområdet, hvor borgeren har ønsket at gøre brug af sin ret til frit at vælge et tilsvarende privat tilbud og det ønske så afvises. Det er jo enormt vigtigt, at vi bevæger os ud på den her rejse mod gennemsigtighed og klarhed. Jeg bilder mig ikke ind, at det bliver en kort en af slagsen, men vi skal trods alt ud på den, for det er vigtigt, at vi når hen til et punkt, hvor forskellige tilbud, offentlige som private, konkurrerer fornuftigt med hinanden. For borgerne skal have et valg, og aktører skal ikke kunne vinde over hinanden på baggrund af ufuldstændige oplysninger eller alt muligt andet fikumdik, som jeg ikke lige kan gennemskue hvad skulle være, men man hører rigtig meget om det.

Så Det Konservative Folkeparti kan støtte dette lovforslag, og vi ser frem til at se det gennemført.

Tak. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Velkommen.

Tak for det. Som socialliberal er det vigtigt for mig, at man, når man skal finde et sted, hvor man skal bo, så også har chancen for at mærke, om det er et sted, man gerne vil være, og at man har et valg. Derfor betyder det frie valg på det her område meget for os, og vi er store tilhængere af selveje, og derfor har det også været fuldstændig afgørende for mig, ligesom Liberal Alliances ordfører lige har sagt, at vi skulle lave en aftale, som ikke ad bagvejen kom til at lukke nogle af de fine tilbud, vi har i Danmark.

Vi ønsker i Radikale Venstre, at der skal være fuld gennemsigtighed, så man faktisk kan sammenligne. Der er det vigtigt for mig at sige, at når vi siger fuld gennemsigtighed, er det jo selvfølgelig i forhold til pris, men det er jo også fuld gennemsigtighed, i forhold til at det faktisk er sammenligneligt på kvaliteten og på indholdet af, hvad man tæller med, sådan at det faktisk giver mening at sammenligne, hvad tingene koster. Der er jo ikke noget, der giver os grund til at tro, at de private er dyrere end de offentlige, så når vi har hele den her diskussion om en beløbsgrænse, er det jo, fordi vi i dag har så dårlig gennemsigtighed og har nogle ting, vi ikke tæller med i det offentlige, så hvis ikke der var en beløbsgrænse, havde man ikke en chance for at vælge et privat tilbud.

Nu kunne vi diskutere før, da vi havde lovforslaget om socialtilsynet, om jeg nu som radikal var helt tilfreds nok med de aftryk, vi havde sat der. Jeg kan sige, jeg har lagt den største forhandlingskapital her. Derfor har jeg det ligesom Liberal Alliance, i forhold til at det var fuldstændig afgørende for os i Radikale Venstre, at vi skulle rykke os fra en beløbsgrænse på 0 og til at lande på de her 10 pct., for det er så vigtigt at holde fast i de gode private tilbud, der er. Det lykkedes vi med, og jeg har det stadig sådan, at jeg egentlig synes, det er mærkeligt, at det overhovedet kom så langt. Én ting er, at Socialdemokratiet i mange år har været interesseret i at ville have mere kommunalt, men at Venstre og Moderaterne lavede en aftale om 0 pct., som jo på den måde ville være med til at fjerne muligheden for at vælge nogle af de fine private tilbud, kan jeg stadig væk ikke forstå. Derfor er jeg meget glad for det samarbejde, jeg har haft med Konservative og Liberal Alliance, om at sikre, at vi kom på de 10 pct.

Med til det hører jo også, at det er jo så er vigtigt, at hvis man gerne vil have et privat tilbud og kommunen kommer og siger, at deres er billigere, så derfor kan man ikke vælge det tilbud, så skal man kunne få tjekket gennemsigtigheden så hurtigt, at man jo ikke først flytter ind i det kommunale tilbud, fordi det skal man, og så får man et halvt år senere et brev om, at man i øvrigt havde ret, så man kunne godt have valgt det andet, men på et tidspunkt, hvor det jo er for sent. Derfor betyder det jo så meget, at vi får lavet en kontrolmekanisme, som fungerer med det samme, men at vi jo på sigt kommer derhen, hvor vi har den fulde gennemsigtighed fra begyndelsen.

Så det er bare for at understrege her til sidst, at Radikale Venstres politik er, at vi vil have den fulde gennemsigtighed, både i forhold til pris, i forhold til kvalitet og i forhold til indhold. Stod det til os, skulle man have gjort det fra starten. Vi så gerne, at det var gået endnu hurtigere med at lave hele specialeplanen, og vi gad også godt, at vi i virkeligheden havde endnu flere diskussioner om det, som jo er det største problem, når vi diskuterer, hvad grunden er til, at priserne stiger, nemlig at vi jo mangler steder, og der jo derfor også sker et pres på prisen, når man mangler. Den del ville jeg ønske regeringen var startet med i stedet for at komme med loftet.

Som de andre ordførere sagde, har vi jo her aftalt med hinanden, at regeringen skal komme med en model for fuld gennemsigtighed, for at vi kan gå ned på 0. Det har været vigtigt for mig, at der var den balance inde i forhandlingerne og det pres på, at det skal regeringen levere, for ellers går vi tilbage til, hvordan tilstanden er i dag. Så med det er vi godt tilfredse med, hvad der er lykkedes os i de her forhandlinger. Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er social- og boligministeren. Velkommen.

Tak til ordførerne, og tak for jeres modtagelse af lovforslaget og for den debat, som vi har haft her i salen i dag. I dag behandler vi jo ikke blot et, men en række lovforslag, der alle sammen indgår i rammeaftalen på handicapområdet. Og fællesnævneren for de her lovforslag er, at de alle skal sikre en bedre styring på socialområdet og hjælpe til at få styr på og nedbringe udgifterne.

Dette skal ses i lyset af, at udgifterne til det specialiserede socialområde er steget meget markant over de senere år. Og jeg vil gerne starte med at anerkende, at der er nogle svære balancer i det her, nemlig at vi på den ene side skal sikre, at borgere, der har en funktionsnedsættelse, selvfølgelig skal kunne få den hjælp, de har brug for, samtidig med at vi på den anden side også er nødt til at se realiteterne i øjnene og dæmme op for de meget markante udgiftsstigninger, vi har set.

Lovforslaget her vedrører borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevnes ret til frit valg af et alternativt tilbud. Det kan lyde lidt teknisk, men det handler jo i bund og grund om, at når man i dag, hvis man lever med en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, bliver visiteret til et længerevarende botilbud eller en almen plejebolig, så har man selvfølgelig et frit valg. Det vil sige, at man har ret til at vælge et alternativt tilbud i en anden kommune end det tilbud, kommunen har visiteret til.

Jeg mener grundlæggende, at det er godt, at borgerne selv kan få lov til at pege på et andet tilbud end det, som kommunen har visiteret til, f.eks. hvis man ønsker at bo tættere på familiemedlemmer eller andre i sit netværk. Men jeg mener også, at vi samtidig må erkende, at kommunerne i lyset af de stigende udgifter har brug for også at kunne styre deres økonomi. Der er nemlig set eksempler på, at borgere har kunnet vælge tilbud, der er op til 25 pct. dyrere end det, kommunen oprindelig har visiteret til, og det har jo aldrig været tanken med det frie valg. For selvfølgelig skal kommunerne også have mulighed for at holde styr på udgifterne, og det frie valg skal gøre det muligt at vælge et tilsvarende tilbud.

Derfor ønsker vi jo nu at justere reglerne. Borgerne skal selvfølgelig stadig have ret til at vælge et alternativt tilbud i en anden kommune eller i egen kommune. Det ændrer vi grundlæggende ikke på, men med lovforslaget her foreslår vi, at det alternative tilbud maksimalt må være 10 pct. dyrere end det, kommunen har visiteret til. Jeg vil gerne understrege her, at kommunerne selvfølgelig fortsat skal sikre, at tilbuddet er egnet og opfylder borgerens individuelle behov. Og dermed mener jeg også, at vi med det her lovforslag rammer den rette balance mellem at sikre hensynet til den enkelte borger og hensynet til samtidig at sikre økonomisk bæredygtighed.

Vi foreslår samtidig med det her i dag at oprette en kontrolenhed, som kan kontrollere takstfastsættelsen for kommunale tilbud i de tilfælde, hvor borgerens ønske om et andet tilsvarende privat tilbud afvises, fordi det er for dyrt. Muligheden for at få kontrolenheden til at se på takstfastsættelsen er et vigtigt greb, som skal være med til at sikre borgernes mulighed for at vælge et andet tilbud, og som også skal være de private tilbuds garant for, at man også kan kigge på det, hvis det er, at der er uregelmæssigheder i form af takstfastsættelsen.

Herudover får vi udarbejdet en håndbog, som skal hjælpe offentlige og private leverandører med at beregne deres takster korrekt. Håndbogen skal adressere tvivlsspørgsmål, som kan medføre fejl i takstfastsættelsen, og derfor vil de relevante erhvervsorganisationer og Kommunernes Landsforening også blive inddraget i arbejdet i håndbogen.

Initiativerne til en kontrolenhed og en håndbog skal jo desuden, som flere ordførere også været inde på i dag, ses i sammenhæng med det aftalte arbejde om en kommende ny takstmodel, som også indgår i rammeaftalen på handicapområdet. En ny takstmodel skal sikre gennemsigtighed, i forhold til hvad indsatserne reelt koster, og sikre sammenlignelighed på tværs af tilbud. Jeg ser frem til at drøfte en ny takstmodel med aftalepartierne.

Alt i alt er jeg glad for, at vi med det her forslag giver kommunerne et konkret greb til at holde styr på udgifterne, for i sidste ende er det i alles interesse, at midlerne på socialområdet bliver brugt bedst muligt, så vi får mest mulig velfærd for pengene. Det mener jeg også er til gavn for dem, der lever med handicap i hverdagen, altså at kommunerne kan prioritere indsatser, som er forebyggende, som skaber aktiviteter, og hvor man får brugt pengene på at være der for borgerne frem for at skulle betale overpris for et tilbud.

Jeg mener, at vi med det her lovforslag skaber en fornuftig balance mellem behovet for bedre udgiftsstyring og hensynet til borgerens frie valg. Tak for ordet.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Tak. Jeg var ude at besøge en borger, som bor i et såkaldt meget dyrt enkelttilbud, og det var også et meget dyrt enkelttilbud, men til gengæld havde den her borger i årevis været i et forløb, hvor han var blevet kastet rundt fra botilbud til botilbud, fordi han havde det så dårligt i de her tilbud, at han blev meget, meget aggressiv. Og det medførte, at han begik vold og også blev sigtet og fik dom for det. Han havde øvet vold mod de ansatte, og ansatte havde i stribevis sygemeldt sig. Man kunne simpelt hen ikke finde et tilbud, der kunne håndtere ham.

Nu er han så endt i et tilbud med høj kvalitet, hvor det er gået fra, at man tidligere brugte et trecifret magtanvendelsesbeløb om året på ham – altså, lige omkring 200 magtanvendelser blev der begået på ham tidligere – til at der nu er to magtanvendelser om året. Han har det samme personale, som altså ikke er så dyrt at få udskiftet.

Er ministeren enig i, at man ikke kan kigge på pris alene, altså at man er nødt til at kigge bredere på det?

Ministeren.

Lovforslaget omhandler jo ikke kommunens forpligtelse til at visitere til det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt. Og i det her tilfælde, som det bliver beskrevet, lytter jeg mig frem til, at man ikke har fået det rigtige tilbud. Nu er man så blevet visiteret til et tilbud, hvor man bliver rummet. Og det, som lovforslaget så handler om, er, hvis borgeren nu ønskede sig et andet tilsvarende tilbud – selvfølgelig ikke i en situation, hvor man går tilbage til noget, der ikke var ordentligt og ikke rummede ens udfordringer.

Spørgeren.

Havde man i forbindelse med det her konkrete tilbud lyttet til borgeren og også lyttet til borgerens familie, som jo ikke var tilfredse med det tilbud, han havde, og gerne ville have et andet tilbud, som endte med måske at blive dyrere – måske ikke, men måske blev det dyrere – jamen så havde man jo kunnet spare for rigtig mange penge i forhold til udskiftning af personale, sygemeldt personale og også nogle rigtig grimme oplevelser for den her borger, som jo heller ikke syntes, det var rart at blive aggressiv over for sit personale.

Altså, er ministeren ikke enig i, at man ikke kan se så lukket på pris?

Det får man at vide nu. Værsgo til ministeren.

Jeg vil gerne gøre det helt klart, at man ikke skal fritvælge sig til et tilbud, hvor man er blevet visiteret dårligt fra starten. Det, man skal bruge sit frie valg til, er jo, i forbindelse med at man er i et tilbud, som kan rumme en, og hvor man er visiteret til at få den hjælp og støtte, man har, men hvor man af forskellige andre årsager ønsker at bo et andet sted.

Den situation, der beskrives her, er for mig at se en rigtig dårlig visitation, hvis ikke borgeren oprindelig kunne blive rummet. Vi skal sikre en ordentlighed og en kvalitet i tilbuddene, uanset om de er offentlige, private, selvejende eller noget helt andet. Og så skal vi respektere borgerens frie valg, men jo ikke, fordi det oprindelige tilbud var en dårlig visitation.

Så er der ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til social- og boligministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.