Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 201:

Forslag til lov om ændring af lov om social service og barnets lov. (Ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse og indførelse af et ensartet og forenklet udmålingssystem for kompensationsydelse til børn, unge og voksne).

Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen).

(Fremsættelse 22.04.2025).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF.

Lovforslaget, vi behandler i dag, er en del af opfølgningen på den politiske aftale om en ny model for kompensationsydelser, tidligt kendt som merudgiftsydelsen. Det er meget nørdet, så man skal spidse tungen, hvis man skal følge med i det her. Det handler om at indføre et mere ensartet og forenklet udmålingssystem. Intentionen er at skabe større gennemsigtighed og retfærdighed i systemet, men samtidig også gøre det mere tilgængeligt og forståeligt for både borgere og sagsbehandlere. Det er en aftale, SF er med i.

Det er helt afgørende for os, at borgere med nedsat funktionsevne og deres familier får mulighed for at leve et liv så tæt på det almindelige som muligt med færrest mulige barrierer, og at de kan blive kompenseret for deres handicap. Det er en SF-mærkesag, at vi mindsker forskellen mellem borgere med og uden handicap samt skaber lige muligheder for alle i det her liv. Det kan betyde mange forskellige ting.

Det kan betyde, at man har brug for nogle særlige hjælpemidler i sit hjem. Det kan være, man har brug for en handicapbil, eller at man har brug for specialsyet tøj. Det kan være, man bruger mere el og varme på grund af ens handicap. Der kan være så mange forskellige ekstraudgifter, man kan stå med, fordi man lever med et handicap, og det er i virkeligheden dét, den her aftale skal dække ind.

For os i SF er det afgørende, at omlægningen ikke bare gennemføres administrativt, men at den også gør en reel forskel for familierne ude i deres liv. Det er dét, vi har forsøgt med den her aftale, og jeg mener også, at vi er kommet et godt stykke. Det er ikke nemt at lave et simpelt system for mange forskellige mennesker i meget forskellige livssituationer og med forskellige handicap.

Grundprisen for aftalen er den samme som den økonomiramme, der er for hele området, så det har medført nogle begrænsninger i forhold til yderligere forenklinger, som f.eks. kunne være at fjerne en beløbsgrænse, altså den nedre afgrænsning for at få økonomisk støtte.

I SF er vi også bekymrede over, at praksis i kommunerne har betydet, at der er forsvundet 250 mio kr. i færre bevillinger af merudgifter ude i kommunerne. Det virker jo mærkeligt, i en tid hvor der er flere, der lever med et handicap. Den udvikling må ikke fortsætte, og denne nye model må ikke betyde forringede muligheder for at blive kompenseret for de udgifter, handicappet giver.

Formålet med aftalen om en ny kompensationsydelse er udelukkende at gøre det nemmere for borgere og sagsbehandlere. Alt for mange afgørelser om merudgifter ender i dag i Ankestyrelsen, da ordningen er svær for både kommuner og borgere. Eksempelvis skal en sagsbehandler undersøge, hvad et par almindelige bukser koster. Vurderer man så, hvad det koster i H&M – eller hvad det koster i Bilka? Og hvordan skal man finde ud af, hvad de almindelige niveauer ellers er, eksempelvis for vand og varme? Det er alt, alt for bøvlet, så det prøver vi på at se om vi kan gøre noget ved.

Vi kommer også til at følge udviklingen i den her aftale tæt for at se, om vi når i mål med vores ambitioner med aftalen. Når det så er sagt, deler vi også en del af de bekymringer, som flere organisationer har udtrykt i høringssvarene. Mange ønsker et enkelt, mere fleksibelt system, uden at borgernes muligheder for kompensation forringes. Det ønske forstår vi, og vi har forsøgt at få så meget med som overhovedet muligt i aftalen.

Vi er i SF også glade for at afbureaukratisere lige præcis dér, hvor det giver mening. På det her område har der været et stort ønske fra alle parter om at skabe et mere enkelt system. Det mener jeg også vi til dels lykkes med med den lov, vi behandler i dag.

Noget af det, der har været væsentligt for SF, er, at vi med aftalen har mindsket risikoen for underkompensation væsentligt, både i forhold til hvad for nogle ydelser, man kan blive kompenseret for, men i virkeligheden også i forhold til hvor beløbsgrænsen er. Det har været rigtig vigtigt for os. Derudover har det også været vigtigt for os at skabe en fleksibilitet og hurtighed i systemet, så man ikke sidder og skal dokumentere sine udgifter igen og igen. Derfor mener vi også, at vi med den her aftale er nået til et sted, hvor vi synes det faktisk ser virkelig fint og fornuftigt ud.

Så på baggrund af de bemærkninger vil vi i SF følge implementeringen nøje. Vi vil selvfølgelig også følge det udviklingsspor, vi har i vores aftale med hinanden. Vi skal se, hvordan udviklingen kommer til at ske. Vi ser frem til det kommende samarbejde, både med aftaleparterne, men absolut og ikke mindst også med parterne i regi af Sammen om Handicap. Vi stemmer for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste, og det er hr. Christian Friis Bach fra Venstre.

Tak for det. Det forslag, vi behandler her, er et lille, men vigtigt skridt i retning af et mere tilgængeligt, gennemskueligt og enkelt system for borgere, der har brug for en ekstra håndsrækning. Vi ændrer merudgiften og kalder den kompensationsydelsen. Det kan siges at være en lille ting, men det afspejler jo, at vi gerne vil give borgere en kompensation for ekstraudgifter, som de skal afholde i deres dagligdag som følge af en funktionsnedsættelse.

Hermed rydder vi op i en række bureaukratisk processer. Vi sikrer et enkelt system med nogle faste grænser, og dermed fjerner vi en masse bureaukrati fra både kommuner og borgere. Det system, som i dag ofte er uoverskueligt og skaber store udfordringer, bliver forhåbentlig meget mere enkelt og tilgængeligt. Det er et skridt i den rigtige retning i arbejdet med at skabe enklere regler og en gennemskuelige proces for både kommuner og for borgere. Af den grund stemmer Venstre for forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Dette lovforslag er en udmøntning af handicapaftalen og økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra 2024, hvori det foreslås, at der udarbejdes en ny model for merudgiftsydelsen. Merudgiftsydelsen er en kompensationsordning, som borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne får til at dække de merudgifter, der er som følge af funktionsnedsættelsen, f.eks. til medicin og transport.

Forslaget skal forenkle merudgiftsydelsens udmålingssystem, og det sker først og fremmest ved at ændre ordet merudgiftsydelse til kompensationsydelse. Det sker for at gøre betegnelsen mere retvisende, fordi formålet med ydelsen netop er at kompensere modtageren for nogle udgifter. Derudover er hensigten med det foreslåede mere enkelhed, gennemsigtighed og forudsigelighed i tildeling af kompensationsydelse og en ensartet udmåling; den er i dag forskellig.

Det gøres ved at udbetale et fast standardbeløb på 1.105 kr. om måneden. Borgere, som kan dokumentere at have større udgifter på over 2.000 kr. om måneden kan få en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigede udgifter. Det foreslås også, at minimumsgrænsen for, hvornår man kan modtage kompensation, gøres ens for alle grupper og fastsættes til 555 kr. om måneden fra de nuværende 445 kr. for børn og 630 kr. for voksne.

Det kan give god mening at se på en anden model, da den nuværende model er forbundet med en stor mængde bøvl og papirnusseri. Vi kan alle have en klar interesse i at nedbringe bureaukratiet i den offentlige sektor, men vi mener i Danmarksdemokraterne ikke, at regeringen har ramt rigtigt med den model, der fremgår af lovforslaget.

Dansk Handicaporganisationer skriver ligefrem i deres høringssvar, at de på det kraftigste opfordrer til, at forslaget bliver trukket tilbage. De er stærkt kritiske over for den foreslåede model, som de mener vil betyde, at mange ryger ud af målgruppen i forhold til at kunne få dækket deres merudgifter. DH anfører også, at mange vil blive betydeligt underkompenseret for deres merudgifter, ligesom der bliver lagt et større dokumentationskrav over på borgerne. Så når regeringen kalder lovforslaget en forenkling, kommer det an på øjnene, der ser.

Med forslaget vil borgerne opleve større dokumentationskrav, når de skal berettiges til kompensation for deres udgifter til nødvendige ting i deres hverdag. Det synes vi ikke er rimeligt, da der er tale om sårbare borgere med funktionsnedsættelser. Derudover vil den ensartede minimumsgrænse i forslaget her medføre, at mange borgere, som lige nu er berettiget til kompensation, vil falde fra, fordi deres udgifter vil ligge under den ensartede minimumsgrænse.

Det vil medføre, at en større gruppe borgere i fremtiden vil blive underkompenseret. Forslaget skaber ikke den automatiske model, som vi håbede på, og det løser ikke de problemer, der er med lange sagsbehandlingstider. Danmarksdemokraterne kan på den baggrund ikke støtte lovforslaget. Jeg skal hilse fra Alternativet og sige, at de heller ikke kan støtte lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Danmarksdemokraterne. Næste ordfører er fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak, formand. En god kollega sagde til mig lige inden min tale her, at folk derude bare skulle vide, hvor gode kollegaer vi i virkeligheden er, når man ikke kan se os på kameraerne. Det er også derfor, at Socialdemokratiet lige er lidt senere på talerstolen. Det er altså, fordi vores gode kollega fra SF skulle videre til forhandlinger, og på den måde kan vi hjælpe hinanden.

Lovforslaget her er, som de andre ordførere også har beskrevet, en udmøntning af aftalen fra 2025 om en ny model for kompensationsydelse – jeg synes, det var nemmere at bruge det gamle ord merudgiftsydelse – som blev indgået imellem regeringen, SF, Liberal Alliance, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Det forslag rummer en lang række forenklinger og et udmålingssystem, hvor merudgiften er i serviceloven og barnets lov.

Helt konkret er formålet med lovforslaget, at vi bidrager til et langt mere enkelt og gennemskueligt system i forhold til kompensationsydelsen. Samtidig øger man borgernes retssikkerhed, så borgerne ved, hvad det er, de har krav på, og så vores personale ude i kommunerne også kan give den enkelte, hvad den enkelte har krav på.

Vi har set alt for mange tidskrævende og tunge sagsgange, både for borgere, men også for medarbejderne ude i kommunerne. Det skal vi gøre op med, og vi skal også skabe mere gennemsigtighed. Det har været en klar opgave for regeringen at sætte sig for at sikre, at midlerne både økonomisk og medmenneskeligt bliver brugt fornuftigt og direkte sammen med borgerne. Det gør vi med den her omlægning, og det er en naturlig konsekvens, at man samtidig også får justeret kommunernes udgifter til administration.

Helt konkret kan vi se, at gruppe 1 er dem, der kan sandsynliggøre, at deres kompensationsberettigede udgifter ligger i et interval mellem omkring knap 7.000 til 24.000 kr. per år. Det ligger der en væsentlig lettelse i. Den anden gruppe er gruppe 2, hvor det er betydeligt mere, og de skal så dokumentere, hvad det er, de har, fordi det også er et større beløb. Alligevel er det sådan, at vi med det her lovforslag kommer til at forenkle tingene for den gruppe, der ikke allerede har de typer udgifter, som medregnes i regnestykket.

Det har været rigtig vigtigt for regeringen og også for Socialdemokratiet, at vi prøver at kigge på de afbureaukratiseringsmuligheder, vi har, samtidig med at vi også højner den direkte konkrete aktivitet for borgerne, sådan så man rent faktisk får, hvad det er, man har brug for. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet. Næste ordfører er fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Vi har, som flere af mine kollegaer også har redegjort for, forsøgt med det her lovforslag at lave et mere enkelt bud på merudgiftsydelsen, som altså nu er omdøbt til kompensationsydelsen.

Der indføres ét fast ydelsestrin for alle i målgruppen, altså både børn og voksne, med kompensationsberettigede udgifter over en minimumsgrænse på 555 kr. pr. måned. Her vil man altså få udbetalt en ydelse, som udgør et standardbeløb på 1.105 kr. Denne gruppe kaldes gruppe I . Borgerne i gruppe I skal altså kun én gang sandsynliggøre, at de har kompensationsberettigede udgifter over minimumsgrænsen på de 555 kr., hvor der i dag sker langt mere sandsynliggørelse, i særdeleshed på børneområdet. Sagerne skal ligeledes i dag alene revideres, hvis borgeren anmoder om det, eller hvis der i øvrigt sker ændringer i f.eks. borgerens livssituation, som kan medføre ændret hjælp.

De, der reelt har udgifter for under 1.105 kr., vil jo altså blive overkompenseret hver eneste måned, mens de, der har udgifter for mellem 1.105 kr. og 2.000 kr., vil blive underkompenseret, som nogle ordførere også har understreget. Men man vil jo altid ligge i det her spænd, hvor nogle bliver underkompenseret og nogle bliver overkompenseret, og vi mener altså, at vi har ramt det bedste og rigtige niveau her. Samlet set vil ordningen med gruppe I nedbringe bureaukratiet, administration og kontrol, fordi man kun skal påvise udgifterne én gang.

For at modvirke væsentlig underkompensation af borgerne med større kompensationsberettigede udgifter har vi også lavet gruppe II. Her gives nemlig mulighed for at kompensere de konkrete høje kompensationsberettigede udgifter for borgere, som kan dokumentere særligt høje kompensationsberettigede udgifter på over 2.000 kr. pr. måned. Vi mener i LA, at det er helt rimeligt, at når vi når over et vist beløb, her sat til 2.000 kr., så skal der altså kræves dokumentation for udgifterne. Derfor er gruppe II afgrænset til en udtømmende positivliste med kompensationsberettigede udgifter, der erfaringsmæssigt har væsentlig karakter.

Af initiativbeskrivelsen »Nytænkning af merudgiftsydelsen«, som er bilag 1 til aftalen, fremgår endvidere gældende for gruppe II – og jeg citerer: »For udgiftstyper, der ikke fremgår af listen, modtager borgeren et fast beløb på 500 kr. pr. md.« Det er altså også med til at nedbringe dokumentation og kontrol i gruppe II. Derudover indføres der for en del af gruppe II en såkaldt kattelem, som giver mulighed for at søge om kompensation for andre udgiftstyper, såfremt udgiften for den enkelte udgiftstype overstiger en grænse på 1.250 kr. pr. måned.

Vi er i Liberal Alliance rigtig godt tilfredse med det her lovforslag, og vi synes, der har været et rigtig godt samarbejde om at lande den her aftale, ikke alene i oppositionspartierne, men også med ministeren og regeringspartierne, som jeg vil takke for faktisk at lytte og give sig på nogle ting i den her aftale. Så vi stemmer i LA selvsagt for.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Katrine Daugaard, Liberal Alliance. Nu kigger jeg ud i salen, og den næste ordfører, jeg kan få øje på, er fru Rosa Lund, Enhedslisten. Der kommer simpelt hen lige i sidste øjeblik hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti spunsende ind fra højre. Velkommen.

Tak, formand. Jeg har jo for vane at komme ind fra højre. Men tak, formand.

Det skal være let at navigere i systemet. Det synes jeg egentlig ikke er for meget forlangt for de danskere, der har behov for hjælp for at kunne leve et liv på samme vis som dem, der ikke har behovet for hjælp. Med L 201 kommer der renere linjer i forhold til kompensationsydelsen, også kaldet merudgiftsydelsen i dag, et navn, vi jo så vil komme til at ændre. Der er for meget bureaukrati, og der er et behov for at gøre det nemmere at navigere i det for både borgere og kommuner.

Vi ser gode perspektiver i, at der indføres et fast ydelsestrin for alle i målgruppen med kompensationsberettigede udgifter over en minimumsgrænse på 555 kr. pr. måned, også kaldet gruppe I. For borgerne her skal alene sandsynliggøre, at de har kompensationsberettigede udgifter over den her minimumsgrænse, hvor der i dag skal ske en yderligere sandsynliggørelse, særlig på børneområdet, og det er jo alt sammen noget, der bidrager til bøvl og kompleksitet. Der giver det kun mening, at vi ændrer det og selvfølgelig også fastholder, at sagerne ligesom i dag skal revurderes, hvis borgeren anmoder om det, eller hvis der i øvrigt sker ændringer i borgerens liv, som kan medføre et ændret hjælpsbehov

Samtidig sikres det jo så, at de borgere, der kan dokumentere, at de har særligt høje kompensationsberettigede udgifter over 2.000 kr. pr. måned, også kan få hjælp. Det er jo så dem, man kalder gruppe II. Sådan modvirkes væsentlig underkompensation af borgere, der har større kompensationsberettigede udgifter.

Det er godt, at processen bliver mindre tung, for når kommunerne sparer tid, frigør det ressourcer, der kan bruges på andet godt, og borgerne får ikke mindst en bedre oplevelse, når det hele går lidt mere glat, og det er jo borgerne, vi trods alt er her for at hjælpe. Det Konservative Folkeparti kan således støtte lovforslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Frederik Bloch Münster, Det Konservative Folkeparti. Så er turen kommet til ordføreren fra Enhedslisten, fru Rosa Lund. Velkommen.

Tak, og nu med den rigtige tale til det rigtige lovforslag. Ministeren har forleden på et samråd indkaldt af Enhedslisten indrømmet ved jeg ikke om det var, men i hvert fald sagt, at reglerne for børnefamilier, hvor der er et handicap, med det her lovforslag bliver mere omsonst. Jeg forstår godt, at forsøget med det her lovforslag er en forenkling, og det er jo svært at være imod forenklinger. Her betyder forenklingen bare en forringelse for de familier, som har merudgifter ud over det bundniveau, der er fastsat i lovforslaget. En lang række organisationer, f.eks. Dansk Socialrådgiverforening og Institut for Menneskerettigheder, som jo alle sammen er folk, som jeg betragter som nogle med stor viden og indsigt, er alle sammen stærkt bekymrede for, at det her lovforslag betyder en underkompensation af mennesker med handicap.

Netop en forenkling af regler og processer for merudgifter har været et af de punkter i rammeaftalen, som handicaporganisationerne har råbt op om i mange år. Mennesker med handicap tjener i gennemsnit 12.000 kr. mindre om måneden og har netop på grund af deres handicap udgifter til en lang række ting. Det handler derfor virkelig om hverdagslivet for en lang række mennesker, der kæmper med at holde sammen på økonomien, mennnesker, som står i en situation, de ikke selv har valgt. For man vælger ikke selv, om man bliver født med et handicap, og man vælger heller ikke selv, om ens barn bliver født med et handicap. Derfor er det stærkt bekymrende, at hvor vi faktisk havde muligheden for endelig at få lavet enklere og bedre regler for at sikre en ordentlig økonomi og kompensation for mennesker med handicap, vælger man så i regi af rammeaftalen at lave en model, som faktisk forringer vilkårene, i hvert fald hvis man skal tro de mennesker, det handler om. For hvis man kigger på høringssvarene fra f.eks. Muskelsvindfonden, er de dybt bekymrede for, hvad det her kommer til at betyde for mennesker med handicap, men særlig for de familier, hvor der er et barn med handicap, hvor man jo derved så vil skulle søge mere og mere, selv om intentionen var den modsatte. Det kan jeg jo godt se, når jeg læser lovforslaget og hører på ordførertalerne fra mine kollegaer.

I Enhedslisten mener vi, at vi skal tage høringssvarene alvorligt, og at vi både skal lytte til de mennesker, det handler om, men også de mennesker, som vi normalt betragter som nogle, der har stor viden inden for det her område, nemlig Institut for Menneskerettigheder og Dansk Socialrådgiverforening. Derfor mener vi i Enhedslisten, at man bør trække det her lovforslag tilbage og simpelt hen tage en omgang mere med handicaporganisationerne. For der, hvor Liberal Alliance mener, at man har ramt den helt rigtige balance, mener vi i Enhedslisten, at det har man i den grad ikke, og når man læser høringssvarene, kan man også se, at vi ikke er de eneste. Enhedslisten støtter ikke det her lovforslag. Tak for ordet.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Tak til fru Rosa Lund, Enhedslisten. Den næste ordfører er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Det skal være nemt for et menneske med handicap eller en pårørende at blive kompenseret for de ekstraudgifter, man har. For man skal leve livet. Man skal ikke bruge tiden på at samle boner og slås mod systemet. Det skal også være langt mindre besværligt at være socialrådgiver, sådan at man kan bruge sin faglighed og ikke føler, at man skal sidde og dykke ned i alt muligt, som tager sindssygt lang tid, og som bare burde være meget nemmere.

Derfor er jeg også glad for, at vi har haft de her forhandlinger og nu prøver at gøre systemet lidt nemmere. Jeg synes, vi er kommet et stykke. Vi ville i Radikale Venstre også gerne være gået endnu længere, men som andre ordførere har været inde på, bliver det her med, at man skal vise, at man har over et ret lille beløb, altså noget nemmere, og så får man et standardbeløb, sådan at man ikke skal til at aflevere boner for hver eneste lille ting.

Vi har i Radikale Venstre sammen med de andre oppositionspartier, Liberal Alliance, Konservative og SF, kunnet flytte på, hvor grænserne har været henne, for vi har selvfølgelig også været optaget af det, der også har været diskussionen i dag, nemlig at når man fastsætter et beløb, som alle får, så vil der jo være nogle, som bliver kompenseret mere end det, de egentlig har udgifter for, men der vil jo også være nogle, som ikke helt får kompensation for det beløb, som de egentlig har udgifter for. Der har det betydet noget for os, at det skulle være så fair, som det overhovedet kunne blive. Der synes jeg, at det udgangspunkt, der var fra regeringen, simpelt hen var for højt, og at det ville gøre, at nogle mennesker ville miste for mange penge. Derfor har vi i Radikale Venstre lagt vægt på, at grænsen skulle ligge et sted, hvor det beløb, som man kunne blive underkompenseret for, ikke blev alt for stort, sådan at det ville blive mere retfærdigt, og det fik vi igennem i forhandlingerne.

Jeg har selvfølgelig også været meget optaget af, hvad der så står på listen af de ting, som man kan blive kompenseret for. Vi er i Radikale Venstre bl.a. optaget af, at unge skal kunne komme til sport, at børn og unge skal kunne komme på sommerlejr, og at vi altså kan give dem ro i maven, i forhold til at de selvfølgelig skal blive ved med at have de penge, som de i dag får til de ting, så det ikke ad bagvejen ender med at blive en besparelse.

Noget af det, der måske har været det sværeste i forhandlingerne, har været, at regeringen var ret firkantede i forhold til det her med, at man, hvis man var i gruppe 1 og fik det her standardbeløb og der så var én enkelt ting, som man havde store udgifter til, så skulle overgå til gruppe 2 og dermed begynde at aflevere boner på alting. Der synes vi i Radikale Venstre, at det havde været mere simpelt, hvis vi kunne være endt med en model, hvor man kunne blive ved med at være i den lette gruppe og så kun have fået beløbet til den ene ting, som var den dyre, sådan at flest mulige mennesker kunne undgå at skulle aflevere boner for alting. Men det, vi så fik at vide i forhandlingerne, var, at det kommer vi til at kigge lidt mere på i den kommende proces.

Den anden ting, som jeg også tror kommer til at gøre en stor forskel, er, at vi især efter at have snakket med socialrådgiverne har gjort ret meget ud af, at vi skal videre i arbejdet med at få sat standardbeløb på, sådan at det ikke er den enkelte socialrådgiver, der skal gå ned i supermarkeder, kigge i tilbudsaviserne eller sidde og google på nettet, hvad ting koster, men at vi, selv om det er svært, og selv om der jo bare er nogle ting, der koster forskelligt, forsøger at gøre os så umage, vi overhovedet kan, for at sørge for, at der er et grundlag som socialrådgiver at stå på, sådan at man skal bruge så lidt af sin tid på at sidde og finde ud af det som overhovedet muligt. Så det er i hvert fald nogle af de ting, vi i Radikale Venstre har lagt stor vægt på i forhandlingerne.

Så vil jeg bare som andre ordførere slutte af med at sige tak for samarbejdet til både Konservative, Liberal Alliance og SF, men også til ministeren og regeringsordførerne. Det her har vi snakket om utrolig mange gange, og jeg synes, vi er endt et væsentlig bedre sted, end hvor vi startede i forhandlingerne.

Tak. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger, så vi siger tak til fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Vi er nu igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er social- og boligministeren. Velkommen.

Tak for det. Tak for en god debat om lovforslaget om omlægning af merudgiftsydelsen, som vi har til første behandling her i dag. Lovforslaget udmønter jo en aftale af 21. januar 2025 om en ny model for det, vi fremover kommer til at kalde kompensationsydelsen, og som er indgået mellem regeringen, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Det rummer et forslag om en forenkling af udmålingssystemet for merudgiftsydelsen i serviceloven og barnets lov. Formålet med lovforslaget er at bidrage til et mere enkelt og gennemskueligt system og at øge borgernes retssikkerhed. Desuden skal det rydde op i mange af de tidskrævende og tunge sagsgange for både borgere og kommuner og dermed reducere kommunernes udgifter til administration.

Dermed ikke være sagt, at lovforslaget med ét slag fjerner alt bøvlet i det nuværende system, men særlig for de borgere, der vil ligge i gruppe I, vil der ligge en væsentlig lettelse i, at så snart det er sandsynliggjort, at man har kompensationsberettigede udgifter over minimumsbeløbet, kommer det faste ydelsestrin uden videre til udbetaling. I gruppe II, hvor formålet er at minimere væsentlig underkompensation for borgere med særlig høje udgifter, letter vi ikke kompleksiteten af administrationen lige så meget, men det modsvares så til gengæld af, at der udbetales mere nøjagtig kompensation og med højere beløb. Dog skaber vi også i gruppe II mere gennemsigtighed, så borgerne ved, hvilke udgiftstyper de kan få nøjagtig kompensation for.

Derudover ensretter vi også udmålingssystemerne for børne- og voksenydelsen, som i dag er forskellige. Jeg ser det nye udmålingssystem som en klar forbedring og forenkling for såvel borgerne som for kommunerne sammenlignet med det meget komplekse og administrativt tunge og tidskrævende system, som vi har i dag. Derfor er jeg også glad for at kunne konstatere, at der her i Folketinget ser ud til at være en bred opbakning til forslaget.

Jeg ser frem til behandlingen af lovforslaget i Socialudvalget og stiller mig naturligvis til rådighed i den sammenhæng.

Tak. Der er et ønske om en kort bemærkning fra fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det lyder som en rigtig god løsning. Jeg glemte bare, da jeg var på talerstolen, at hilse fra Moderaterne og sige, at de selvfølgelig støtter op om lovforslaget. Så det vil jeg bare sige til ministeren og sekretariatet.

Ministeren.

Tak for det. Det skal jeg lade gå videre.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til social- og boligministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.