Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 159:

Forslag til folketingsbeslutning om at indføre grundvandsparker.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2025).

Jeg kan se, at ordføreren for forslagsstillerne ønsker at give en begrundelse for forslaget. Værsgo.

Tak. Enhedslisten foreslår, at Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at udpege grundvandsparker, der dækker et areal på 200.000 ha, og fremsætte et lovforslag, der sikrer beskyttelse af områderne mod yderligere forurening fra pesticider og andre miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Jeg har taget et citat med, og det starter sådan her: »Vores grundvand og vores rene drikkevand er truet. Derfor foreslår vi en fredning for et område på størrelse med cirka fire gange Falster«. Det er ikke mine ord. Det er sådan set statsministerens ord den 28. oktober 2022 til Politiken, da Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet sammen foreslog at oprette 200.000 ha grundvandsparker efter valget, hvis vi tilsammen fik flertal i Folketinget.

Med dette beslutningsforslag giver vi Socialdemokratiet mulighed for at leve op til sit valgløfte. Det er jo sådan set et godt tilbud. Vi synes, at der er nogle indsatser, man bør lave. Vi bør have et nationalt forbud mod at anvende pesticider på de her 200.000 ha. Der bør være et nationalt forbud mod deponering af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter på de her arealer. Der bør være en national plan for oprensning af forurenede grunde, som kan true vores drikkevand.

Det her sprøjteforbud er jo kommet lidt videre. Lige før påske blev der lavet en aftale, der justerede lidt på landbrugsstøtten, og der fik vi så præciseret, at økologiske landmænd, som har deres drift inden for de her grundvandsdannende områder, kan få økologitilskud, hvis det også er defineret, at det skal være sprøjtefrit. Så vi er kommet et lille skridt videre. Nu er det op til Socialdemokratiet, at vi kommer et langt skridt videre.

Det var således begrundelsen for forslaget.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er miljøministeren.

Tak for det. Lad mig lige komme med et par indledende bemærkninger her. Som det jo også er fremhævet i beslutningsforslaget, er vores øverste grundvand fremtidens drikkevand. Det ved vi. Det er afgørende, at vi får beskyttet den ressource og også får beskyttet den bedre end i dag. Derfor er det for mig at se en bunden opgave at beskytte fremtidens drikkevand, og derfor må jeg også sige, at jeg er enig i intentionen bag forslaget om udpegning og oprettelse af grundvandsparker.

At vi har sammenhængende områder, hvor vi beskytter grundvand, samtænker beskyttelsen med andre indsatser, så vi får mere natur, bedre biodiversitet og økologi, er der for mig at se kun plusser ved. Det er præcis derfor, at det også indgår i »Aftale om et grønt Danmark«, altså den aftale, som bygger videre på den grønne trepart, at der senest i 2027 skal tages konkret stilling til, hvordan der sikres en samlet beskyttelse af de sårbare grundvandsdannende områder, hvor der kan etableres grundvandsparker.

Hvorfor er det så ikke allerede sket i går, eller hvorfor sker det så ikke allerede i dag?Det er jo, fordi det skal gøres ordentligt. Det kræver, at vi har et solidt fagligt grundlag ud fra landkortet, i forhold til hvor vi skal udpege de her grundvandsparker, og hvordan vi skal beskytte de her jordlag. Det har vi en metode til, og den er vi i fuld gang med at udrulle. Metoden er udviklet i 2023, og vi er i gang med at kortlægge hele Danmark – hele Danmark bliver kortlagt: Hvor har vi de grundvandsdannende områder? Hvor er det, vi skal have ekstra beskyttelse? Den seneste status på det vigtige arbejde, jeg kan give til Folketinget, er, at vi forventer at være færdige ved udgangen af 2026 med den kortlægning. Så ved vi, hvor det er, vi skal beskytte.

Det går altså fremad område for område. For nylig blev to nye områder kortlagt, og den kortlægning er færdig, og det har vi offentliggjort. Det var Mølleåen – det er som bekendt nord for København; det er 7.000 ha jord nord for København – og så er det Jammerbugt, der dækker 4.500 ha, og det er jo i Nordjylland, Jammerbugt ligger. Status er nu, at der er en forventning fra Miljøstyrelsens side om, at der på landsplan vil blive kortlagt ca. 195.000 ha landbrugsjord. Så det passer meget godt med de ca. 200.000. Det er forventningen nu her, efter at man har arbejdet med det her i noget tid. Det betyder så også, at de lokale grønne treparter kan tage disse kortlægninger og de allerede kortlagte områder på Fyn – det var det, vi startede med, og nu er vi så videre i andre dele af landet –med i de prioriteringer og indsatser og samtænke det med drikkevandsbeskyttelse og kvælstofindsatser.

Med den nye ordning for privat skovrejsning, og det er jo også i den grønne trepart, er der bedre muligheder for netop drikkevandsbeskyttelse. Derudover, og det blev også fremhævet af hr. Søren Egge Rasmussen, kan der nu gives økologistøtte for arealer med sprøjteforbud. Det er jeg også meget stor tilhænger af. Det giver et meget stærkere incitament til at bruge økologi i forbindelse med drikkevandsbeskyttelse, og det mener jeg også er meget, meget positivt.

Vi må jo så også sige, at beskyttelsen er gået for langsomt. Det er også beskrevet i forslaget her, at hvis det udelukkende er frivillighed, det her handler om, så går det for langsomt. Vi må også konstatere, at det sker meget sjældent, at vores kommuner skrider til deciderede påbud. Derfor er vi, i takt med at vi får de her kort lavet, også nødt til at analysere det for at finde ud af, hvor det er, vi har de her grundvandsdannende områder under jorden. Det er jo mange, mange meter under jorden, vi har vores fremtidige drikkevand. Så er vi i gang med at analysere, hvordan vi får beskyttet de her områder, og hvilke lovændringer det eventuelt vil kræve. Den analyse har vi inviteret vandforsyningerne, lodsejerne, kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening til at bidrage aktivt til, i forhold til hvad det er, der skal til, i takt med at vi får kortene ind og vi får analyseret, hvad det er for nogle jordforhold, og hvad det er for en trussel, der vil være mod fremtidens drikkevand.

Jeg er glad for, at forslagsstillerne fremhæver, at man skal tage ved lære af erfaringerne fra de boringsnære beskyttelsesområder, altså det, som forkortes BNBO. Der var jo en indsats, der blev lanceret af en tidligere regering, og som alene var baseret på frivillige aftaler. Der har historien jo med al tydelighed vist, at vi ikke kan basere så vigtige indsatser alene på frivillige aftaler, og at det ikke kan være vejen frem. Det har vi lært af BNBO-sagen, hvor vi jo så har måttet skride til lovgivning. Så den lovgivning er jo indført, men vi må, når det handler om det her område, som er fremtidens drikkevand, lære af det.

Så for at opsummere er jeg enig i forslagsstillernes intention, altså at der skal gøres mere for at beskytte vores drikkevand. Det er også grunden til, at Miljøstyrelsen er i gang med den her faglige kortlægning af områderne, og når vi har den kortlægning, kan vi så gennemføre beskyttelsen. Så ved vi, hvor det er, vi skal gennemføre beskyttelsen, og der sker her ikke forsinkelser. Så mens kortlægningen sker, er vi altså sammen med de gode kræfter, jeg nævnte tidligere, bl.a. Naturfredningsforeningen, i fuld gang med at analysere muligheder for, hvordan reguleringen til en beskyttelse af områderne skal se ud. Hvordan går det så med det arbejde? Ja, det her analysearbejde forventer vi er færdigt i løbet af i år, og så har vi jo, mens man så færdiggør kortet, noget tid, og så har vi med partierne, der er med til aftalen om implementeringen af den grønne trepart, aftalt, at vi senest i 2027 træffer beslutning om beskyttelsen af de sårbare grundvanddannende områder, hvor fremtidens drikkevand dannes, så det kan blive beskyttet en gang for alle.

Så det er jo den proces, vi har sat i gang, altså en kortlægning af området, forbedringer af økologiforordningen og en analyse af, hvad der skal til for at sikre, at vi kommer helt i mål. Men det er ikke sådan, at der ventes. Hver eneste gang der er et nyt område, som vi får kortlagt, så bliver det lagt ind i de lokale grønne treparter, så de kan tage det med i deres planlægning af omdannelsen af jordene de steder, hvor de har ansvaret. Men på den her baggrund vil regeringen afvise selve beslutningsforslaget. For vi har selv gang i den her proces, og man skal ud i det samme, som er målet, nemlig at beskytte fremtidens drikkevand.

Der er en række korte bemærkninger, først fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det er da rent miljønøl, regeringen så vil lave. Når nu man laver den her kortlægning, kunne man jo bare få det til at virke med det samme. Ministeren siger, at i den grønne trepart skal man senest i 2027 forholde sig aktivt til det. Men helt ærligt: Man kunne da lave et lovforslag, sende det i høring og engagere dem, man alligevel vil have en dialog med. De kunne lave gode høringssvar. Så kunne vi vedtage et lovforslag i år, som kunne være gældende efter nytår, og så kunne man have en model, hvor det, hver gang der kom sådan en ny gennemgang og kortlægning, var et område, som var omfattet af loven. Der er da ingen grund til at lave miljønøl på den her måde og ligesom skulle have hele danmarkskortet. Det, som vi står over for, er jo, at nogle lokale vandværker skal frem til at finde løsninger lokalt, og det behøver de altså ikke at vente i flere år for. Så kan miljøministeren ikke se, at det er miljønøl, som regeringen foretager her i stedet for at redde vores drikkevand hurtigt?

Ministeren.

Nej, det er netop ikke nøl. Det er jo netop, at det forslag, som ganske rigtigt blev læst op i begrundelsen for forslaget her, er et forslag, der blev fremsat i valgkampen for netop at sige, at vi vurderede, at der ville være ca. 200.000 ha af fremtidens drikkevandsressourcer, som skulle beskyttes ekstraordinært. Det har vi jo så sat i gang, og det er det arbejde, jeg nu har redegjort for, og det er vi i fuld gang med at få kortlagt: Hvor er det, de områder er? Og hver gang vi får det kortlagt, bliver de offentliggjort.

Det er jo ikke kun pesticider, som er en af de ting, der nævnes her, men der nævnes også i forslaget, at det også kan være de problemer, de omfattende problemer, vi har med giftig jord, altså forurenet jord, som bliver udlagt steder, hvor fremtidens drikkevand kan dannes dybt under de jordlag, der er under dér. Og der kan også være andre elementer. Og alt skal vi jo tage højde for, når vi så laver den konkrete, blivende beskyttelse af fremtidens drikkevand.

Spørgeren.

Det er utroligt. Altså, når man nu kender problemet, hvorfor så ikke løse det hurtigst muligt? Det er jo den mulighed, man har. Lige så snart man har den kortlægning for et bestemt geografisk område, kunne man rykke videre og sige: Det her lovforslag, som vi vedtager engang i efteråret, er altså gældende, hver gang der kommer et nyt kortområde ind.

Det her efterlader Socialdemokratiet et sted, hvor man ikke kan stole på, hvad Socialdemokratiet siger i en valgkamp. Det bliver godt nok spændende at se, hvad Socialdemokratiet kommer og lover omkring pension, og hvad der så sker efter et valg. Kan ministeren ikke se, at det her virkelig er ved at udvikle sig til en dårlig sag, en dårlig miljøsag, for Socialdemokratiet?

Ministeren.

Nej, det er tværtimod det modsatte, der sker. I valgkampen sagde vi: Vi er nødt til at beskytte fremtidens drikkevand bedre, for vi har jo bl.a. sprøjtning på jordene oven over fremtidens drikkevandsressourcer. Og hvad satte vi i gang efter valget? Vi satte gang i en kortlægning af præcis den her jord: Hvor er det, vi har fremtidens drikkevandsressourcer liggende? Samtidig med det analyserer vi sammen med bl.a. Naturfredningsforeningen og lodsejerne m.fl., hvad det er, der skal til, bl.a. af lovændringer, for at sikre, at vi får beskyttet dem, når vi har kortlagt, hvor fremtidens drikkevandsressourcer er. Så det er den måde, vi går til det på. Vi skal vide, hvor vandet er, før vi kan beskytte det.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Der er jo ingen tvivl om, at vi skal passe på vores drikkevand, men det er bare lige, så danskerne derude ikke tror, at vi ikke har rent drikkevand. Er det ikke bare faktuelt sådan, at GEUS i 2020 var fremme at sige, at vi kvantitativt har rigeligt med drikkevand? Der er ikke sådan en brændende platform til noget som helst her.

Jeg hører godt, at man kører på, at nu skal 195.000 ha mere tages ud af landbruget. Men er virkeligheden ikke, at selv hvis der intet skete, kunne danskerne sætte sig ned med ro i sindet og sige, at der er rigeligt drikkevand, også langt ud i fremtiden? Det er ikke for at sige, at vi ikke skal passe på det, for det er en anden diskussion, for selvfølgelig skal vi det, og kan vi gøre noget, skal vi også gøre det.

Men det bliver bare lagt ud, som om der ingen vand er i vandhanen om ganske få måneder, hvis ikke man følger Enhedslistens indstilling nu. Vil ministeren ikke bare bekræfte, at GEUS i 2020 siger, at der kvantitativt er meget store lagre af helt rent drikkevand, så vi langt ud i fremtiden har vi rigeligt med rent drikkevand i Danmark?

Ministeren.

Det er korrekt, at vi har rent drikkevand i Danmark, og vi måler det jo intensivt, og når der viser sig at være nogle værdier, hvor der er problemer, så bliver det meldt ud og kommer i radioavisen, og det er en stor nyhed, selv når det er små vandværker, og så gør man en kæmpe indsats for at få det håndteret.

Forslaget her handler jo ikke om her og nu-situationen. Det handler jo om fremtidens drikkevand, og der skal altså også handling til. Alternativet er jo, at hvis ikke vi beskytter fremtidens drikkevand, skal vi begynde at rense op, og det er voldsomt meget dyrere end at forebygge. Derfor er det klogt at have gang i den her kortlægning og klogt også at følge den kortlægning op, når den er der, med konkrete tiltag, der beskytter mod nitrat, mod forurenet jord, mod sprøjtemidler oppe på jorden oven over fremtidens drikkevandsressourcer.

Spørgeren.

Det sagde vi også. Vi skal ikke svine miljøet til, men ministeren bliver nødt til at svare på, hvornår vi løber tør for drikkevand, hvis man ikke rørte en finger. Det ville jeg jo gerne have svar på, hvis man så ved, at det er fremtiden, for ellers kan fremtiden være i år to tusind syv hundrede et eller andet, eller det kan være i 2026. Der er en kæmpe forskel.

Så kan jeg forstå, at i forhold til de 195.000 ha bliver landbruget kastet under bussen en gang til, men kunne man måske ikke tænke lidt klogt og sige: Når nu vi i forvejen har taget 300.000 ha, hvor vi vil plante skov, kunne man ikke plante den skov dér, hvor man har tænkt sig at få sit drikkevand fra i fremtiden?

Ministeren.

Det er netop derfor, at vi i den politiske aftale – så det er jo næsten korrekt – har 250.000 ha skov, der skal plantes, og noget af det bliver for at minimere kvælstofudledningerne til vores fjorde og vandløb, men en del af det bliver også drikkevandsskov, som vi kalder det – altså skov, der plantes for at beskytte drikkevandsressourcerne nedenunder. Tilskudsordningen bliver revideret i 2027, når vi har kortlagt det, så vi kan få det ind som et reelt parameter, at man kan få støtte til at opføre skov de steder, hvor vi har kortlagt drikkevandsressourcerne neden under jorden.

Dermed tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken. Den første er fru Gunvor Wibroe fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Kære formand, kære kollegaer. Jeg står her i dag som afløser for vores miljøordfører, som desværre er forhindret i at være her.

Drikkevandet er en af vores dyrebare ressourcer. Det er noget, vi som samfund har et fælles ansvar for at passe på. Det handler ikke bare om i dag, det handler om, at vores børn og børnebørn også skal kunne tappe rent drikkevand, når det bliver deres tid. Desværre finder vi alt for mange rester af sprøjtegifte, pesticider, i grundvandet. Det gælder også steder, hvor vi faktisk henter drikkevand op. Det er en alvorlig situation, og derfor er det både relevant og et vigtigt beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat i dag.

I 2022 gik vi i Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre til valg på, at vi sammen ville beskytte op til 200.000 ha jord for at sikre rent drikkevand, først ved at kortlægge de områder, hvor behovet er størst, og derefter indføre sprøjteforbud. Det løfte står vi ved. Og det er præcis det, vi er i gang med. Kortlægningen af en af de sårbare grundvandsdannende områder er sat i gang, og den ventes færdig i 2026. Først derefter ved vi med sikkerhed, hvor det giver bedst mening at placere egentlige grundvandsparker. Det skal ske på et solidt fagligt grundlag og ikke gennem forhastede beslutninger.

Men vi sidder i dag ikke bare på hænderne, mens vi kortlægger. Regeringen har allerede markante initiativer i gang. Fra marts 2025 skal kommunerne udstede påbud om sprøjteforbud i boringsnære beskyttelsesområder. Vi går dermed fra frivillighed til reelle forbud der, hvor drikkevandet er mest sårbart. Vi har afsat 110 mio. kr. til oprensning af PFAS i drikkevandet, og vi har etableret en ny drikkevandsfond med 370 mio. kr., som skal styrke beskyttelsen af grundvandet i hele Danmark.

Endelig er der med den grønne trepart aftalt, at vi på baggrund af den færdige kortlægning senest i 2027 skal beslutte, hvordan vi beskytter de mest sårbare områder, herunder hvordan grundvandsparker konkret kan blive en del af løsningen.

Socialdemokratiet deler ambitionen om rent drikkevand og en styrket grundvandsbeskyttelse, men vi mener, at beskyttelsen skal bygges på det faglige grundlag, vi allerede har sat i gang, og med blik for, hvordan vi samtænker natur, klima og rent vand i de løsninger, vi vælger. Af den grund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget i dag, men vi takker Enhedslisten for at holde fokus på en af vores vigtigste naturressourcer, og vi fortsætter arbejdet for at sikre rent drikkevand i generationer frem. Tak for ordet.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Nu hørte jeg godt, at det var en vikartale, men når nu ordføreren har en fortid på Frederiksberg som magistratsmedlem, går jeg ud fra, at man er vidende om de problemer, som HOFOR Vand haft med at skaffe rent vand til det storkøbenhavnske område. De har skullet ud i at forsøge at lave aftaler nord for København for at sikre drikkevand til borgerne i det storkøbenhavnske område. Jeg noterer mig, at der er en række borgmestre, der synes, at det her skal gå hurtigt; f.eks. har Middelfarts socialdemokratiske borgmester været ude at sige, at der sådan set er nok viden til at gå videre. Vi er jo færdige med kortlægningen på Fyn. Så vi er egentlig i en situation, hvor man politisk godt kunne tage skridtet videre.

Ordføreren siger, at der skal være en vis grundighed i det her, men der er jo sådan set geografiske områder, hvor vi godt kunne gå videre nu – og det har ministeren så lige afvist. Kan ordføreren ikke se, at vi egentlig på et godt grundlag kunne gå videre nu i nogle bestemte geografiske områder for at sikre vores drikkevand?

Ordføreren.

Ordføreren er rigtig, rigtig glad for det fokus, Enhedslisten har på rent drikkevand, og vi står også på mål for det forslag, vi lavede sammen med Enhedslisten før valget, omkring det her med 200.000 ha areal, der bliver særlig beskyttet. Det står vi på mål for.

Men vi har jo netop også sat gang i en kortlægning af, hvor der er mest behov for det. Og i stedet for at kortslutte den proces, afventer vi, at den kortlægning er færdig, og det skulle den jo efter min forståelse gerne være i 2026.

Spørgeren.

Hvis man nu havde identificeret, hvor det er, der er størst risiko for trafikuheld i Frederiksberg Kommune, kunne man så ikke sætte indsatsen i gang, inden man var færdig med at undersøge hele Bornholm. Det er jo det, som den her sag ligesom er en parallel til. Hvorfor ikke gå videre, lige så snart man har viden? Det er derfor, jeg har en utålmodighed. Det er godt, at Socialdemokratiet vedkender sig valgløftet, men det skulle gerne være sådan, at vi er færdige med opgaven ret snart. Der synes jeg, at man spilder nogle muligheder ved ikke at gå videre med de områder, man har undersøgt.

Ordføreren.

Jeg synes, det er rigtig godt og vigtigt, at Enhedslisten presser på. Vi står selvfølgelig på mål for den aftale og det forslag, vi lavede sammen med Enhedslisten, SF og Radikale Venstre før valget i 2022. Det her er jo noget, der skal udrulles nationalt, så derfor duer det ikke bare at tage regionale områder som Fyn, og jeg tror, der blev nævnt Bornholm. Vi skal have kigget på hele Danmark. Hvor er de sårbare områder? Og hvor giver det mest mening at etablere de her grundvandsparker? Det afventer vi. Det er jo ikke sådan, at vi kigger ud i 10 år. Altså, det skulle gerne være færdigt i 2026, og så kan vi kigge på i 2027, hvor det giver bedst mening.

Dermed tak til Socialdemokratiets ordfører. Så går vi videre til Venstre og hr. Christian Friis Bach.

Mange tak for det. Jeg står her også som afløser for hr. Erling Bonnesen, men det er et emne, jeg tillægger stor betydning både politisk og også personligt. Jeg vil straks starte med prale af, at jeg på min egen ejendom både har sløjfet en boring og derudover har sikret, at alle 48 ha er sprøjtefrie af hensyn til grundvandsforsyningen til København. Det er tinglyst på ejendommen, og det er jo godt for fremtidens drikkevandsbrugere, at de forhåbentlig kan få noget godt og rent drikkevand fra det område og den slugt, som jeg bor i.

Alle naboerne er heldigvis også gået med på den ordning, selv om vi ikke fik skattefritagelse for den kompensation, som vi fik, da vi gjorde det. Det siger jeg blot for at illustrere, at der jo heldigvis er masser af landmænd og kommuner derude, der samarbejder fint om det her med udgangspunkt i de regler, der allerede er, både for netop at sløjfe boringer og for at sikre, at det, der foregår rundt om de boringer, som der er, og som skal sikre det rene drikkevand, er sprøjtefrit.

Regeringen har jo også taget en række initiativer for at sikre, at det her bliver endnu bedre i fremtiden. Der skal nemlig identificeres områder, hvor fremtidens drikkevand dannes, og hvor der så er behov for en mere målrettet beskyttelsesindsats. Derfor er det her jo ikke et dårligt forslag, og i Venstre deler vi intentionen i forslaget. Vi skal sikre en god beskyttelse af vores drikkevand.

Men hvis man vælger bare lige sådan at udpege og beskytte 200.000 ha i år, uden at man har tilvejebragt et tilstrækkeligt fagligt grundlag, så bliver det jo ikke de rigtige områder, så bliver det ikke den rigtige indsats, hverken for grundvandet eller i virkeligheden for de berørte lodsejere. Der skal være et solidt fagligt grundlag. Og det bliver der med aftalen om et grønt Danmark, for så skal regeringen senest i 2027 beslutte, hvordan de sårbare grundvandsdannende områder kan beskyttes på baggrund af den kortlægning, der finder sted. Den kortlægning er endnu ikke tilstrækkelig.

Der bliver også en tværministeriel analyse, der vurderer indsatsen og de fremtidige reguleringer, så beslutningerne kan hvile på et solidt grundlag. Det arbejde har vi tiltro til. Der er jo ikke lang tid til 2027, hr. Søren Egge Rasmussen, og derfor opfordrer vi til, at vi arbejder sammen for at få det til at lykkes i stedet for at gøre noget forhastet inden udgangen af i år. Og med de ord kan Venstre ikke støtte det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Der er en kommentar fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jo, jo, men det der grundige arbejde er jo færdigt på Fyn, og nu hører vi så, at Jammerbugt og Møllenåen er kommet med. Der var jo en mulighed for, at man ligesom havde et lovforslag, der tog det med, der er undersøgt, så man indførte de her restriktioner løbende. Sådan en lovgivning kan jeg sagtens forestille mig. Det er nogle gange lidt, som om lovgivningen skal være på en sådan måde, at Danmark er fuldstændig ensrettet, men når man nu løbende får mere viden, hvorfor så ikke have en lov, der ligesom sikrer, at når den viden så kommer, ruller man de her grundvandsparker ud og fortsætter med den lokale planlængning?

Kan ordføreren ikke se, at man faktisk godt kunne lave det her hurtigere end det, som regeringen nøler med?

Ordføreren.

Jeg synes da, vi sammen skal glæde os over, at kortlægningen går hurtigt frem og der bliver identificeret områder, hvor det kan være relevant, og vi inden 2027 – og det er ikke lang tid, hr. Søren Egge Rasmussen – skal se på, hvordan det så kan implementeres i praksis. Det synes jeg da kun er en glædelig nyhed.

Men jeg noterer mig jo igen, at det ikke er det, beslutningsforslaget handler om, som bare siger, at vi inden udgangen af i år – bang – skal tage 200.000 ha, som så skal være udpeget. Det er jo derfor, vi stemmer imod det her beslutningsforslag.

Spørgeren.

Nej, beslutningsforslaget pålægger regeringen at komme med et lovforslag. Så vil det selvfølgelig være et godt lovforslag, man så kommer med, og som er til at forstå for alle kommuner, når det er sådan, at man er færdig med kortlægningen. Jeg noterer mig f.eks., at der er en socialdemokratisk borgmester i Middelfart, som er utålmodig, og som siger, at der sådan set er grundlag nok for at komme videre.

Nu er det jo en frivillig ting, om man i de lokale grønne treparter vil redde drikkevandet eller ej, og det var egentlig en opgave til lobbyisternes grønne trepart, at man også skulle redde vores drikkevand. Det lykkedes ikke, så vi har en uløst opgave. Kan ordføreren ikke se, at det her halter?

Ordføreren.

Der er jo allerede gode muligheder for, at en kommune, som gerne vil gøre noget, kan gå ind og gøre det i et samarbejde med de lodsejere, som jeg også beskrev med mine egne erfaringer, og rigtig mange steder fungerer det faktisk udmærket. Så det er jo ikke, fordi man rundtomkring i kommunerne og drikkevandsselskaberne bare sidder på hænderne og ikke gør noget, men der sker en hel del for at løse det her problem.

Så der er altså et større arbejde i gang, og hr. Søren Egge Rasmussen også har lige beskrevet, hvordan det heldigvis allerede tilvejebringer nogle konkrete resultater, og jeg er sikker på, at der bliver handlet på dem. Der vil frem til 2027 blive udpeget områder, hvor drikkevandet skal beskyttes yderligere, det har jeg tiltro til, og det håber jeg også at hr. Søren Egge Rasmussen vil bakke op om.

Dermed tak til Venstre. Næste ordfører på talerstolen er hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Man skal jo altid prøve at finde noget positivt i et beslutningsforslag, og det positive er, at man vil passe på grundvandet. Det tror jeg vi alle herinde er enige om. Men som danmarksdemokrat bliver jeg også bare nødt til at sige, at jeg også læste om de her 200.000 ekstra ha, der skulle tages ud. Dem kan jeg så lægge oven i de 300.000 ha, der skal lægges ud til skov og solceller. Pladsmæssigt bliver der nok kun plads i Jylland. Så skal vi også huske at få ringet til nogle og få bygget et meget stort rør, sådan at vi kan få rent vand ind til byzonerne.

Den brændende platform ser jeg ikke, bliver jeg nødt til at sige til ordføreren. Jeg kan ikke se, at det er så akut, men jeg er faktisk enig med Enhedslistens ordfører i, at når vi bliver vidende om, at der er områder, hvor der kan findes drikkevand, så skal vi da løbende forholde os til, om det her drikkevand bliver forgiftet på en eller anden måde. Det er vel det, som i normal forstand altid bare vil være miljøpolitik. Vi skal ikke forgifte jorden, og finder vi ud af, at der er noget, der forgifter den, så skal vi gøre det bedre.

Det, jeg ikke hører fra nogen, er, at virkeligheden jo er, at der, hvor der er mindst rent drikkevand, er under de store byzoner. Men jeg hører til gengæld ministeren sige, at landbruget endnu en gang skal holde for. De må ikke sprøjte på næsten 200.000 ha nu. Men igen ved vi, at der, hvor vi altid døjer med vandet – det ved alle, der har siddet i et byråd – er under byzonerne, hvor det rigtig kniber med at få rent vand. Så det er jo lidt bredere end som så. Man skal vel også sørge for, at byzonerne så kan levere vand til sig selv. Det er vel et godt initiativ, som Enhedslisten ellers altid går ind for, altså lokalt forbrug. Så rent vand under København kræver vel, at københavnerne sørger for, at de ikke forurener der, hvor de får deres vand fra.

Virkeligheden er, at der ikke nu er noget, der tyder på, at vi løber tør for rent drikkevand. Derfor er der ingen grund til at gøre noget fuldstændig forhastet, som man har gjort på så mange andre områder. Jeg kan igen nævne grøn trepart, landbrugets CO2-afgift og plantning af skov i store dele af Jylland. Jeg kan ligefrem forestille mig, hvor glade Enhedslisten vil være – næsten lige så glade, som jeg så Enhedslistens ordfører være i morges, da han jublede over, hvor dyrt kød måtte være, fordi man ideologisk mener, at man ikke skal spise kød. Når nu nordjyderne har plantet al skoven og resten er udlagt til grundvandsparker, kan vi få lov til at stå ude på stranden og kigge ind på det område, hvor vi engang godt måtte være. Der må vi for øvrigt heller ikke bygge, for det er inden for fredningslinjen. Så kan vi stå der med halm i træskoene og se bisonokseflokke komme løbende forbi.

For det, som det her handler om for Enhedslistens ordfører, er landbruget. Landbruget skal igen holde for, som de så tit har holdt for før. Men man skal også rose den socialdemokratiske minister, for han gik da ikke i panik den her gang, da Enhedslisten kom med noget tåbeligt. Jeg følte ikke den der panikstemning brede sig hos ministeren, for han er heldigvis fri for Enhedslistens klamme hånd og idé om, at det er dem, der skal styre, hvad danskerne må og ikke må. For det er det, som det her kommer til at handle om. Der er ingen panik. Der er ingen hastværk. Der er masser af rent vand både til den her generation og til den næste generation og sikkert også til generationen efter.

Betyder det så, at Danmarksdemokraterne går ind for, at vi skal hælde gift direkte ned der, hvor vi får drikkevandet fra? Nej, naturligvis ikke. Det er der ingen partier herinde der ønsker. Men vi er heldigvis nogle partier, der også går ind for, at man ikke skal gøre det fuldstændig umuligt at bo uden for byerne. Man skal ikke gøre det fuldstændig umuligt at drive landbrug, bare fordi dem, som tidligere kunne få panikken til at brede sig hos en socialdemokratisk minister, ønsker det.

Så jeg vil sige til ordføreren, at intentionen om, at vi skal have rent drikkevand, siger vi et stort ja til. Det går alle partier ind for og især Danmarksdemokraterne. Jeg vil så også sige, at der, hvor jeg kommer fra, har vi rigtig meget rent drikkevand. Det har man også i Jammerbugt, så jeg vil da give en cadeau til, at man har fået kortlagt det nu. Der er mange store problemstillinger i forhold til fremtiden. De fleste handler nok om, at vores store byzoner ikke har rent drikkevand. Det skal vi sikre os at de har. Vi skal sikre, at der kommer rent drikkevand til vores store bykerner, for der skal folk også have lov at bo.

Men når ordførerens parti bruger det som et angreb og foreslår, at der er yderligere 200.000 ha i Danmark, hvor man ikke må drive landbrug, så kender man dem igen. Det er jo det, det går ud på. Det har ikke ret meget med vand at gøre. Det har ikke ret meget med noget andet at gøre, heller ikke med CO2-afgift eller noget. Men hvis man kan komme til at kvæle landbruget i Danmark, vil man det. Det her er det nyeste skud på stammen. Rent drikkevand går alle ind for. I Danmarksdemokraterne går vi så også ind for landbrug, og jeg kan faktisk også godt lide at købe kød, som jeg har råd til. Det skal vi også arbejde på. Det kommer vi til, lige så snart vi får en blå regering. Så får danskerne både råd til at købe kød og smør, og de får rent vand ud af hanen. Det kan nemlig alt sammen godt lade sig gøre. Vi er et både-og-parti, ikke et enten-eller-parti. Tak for ordet.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Enhedslisten går ind for at omstille vores landbrug. Det er jo bl.a. derfor, at vi i en aftale lige op til påske var med til at sikre nogle bedre vilkår for økologisk landbrug. Og det var endnu en af de der aftaler, som Danmarksdemokraterne ikke var med i, og det er jo ret sigende, at Danmarksdemokraterne er helt uden for indflydelse. Så kan man godt stå og sige alt muligt retorisk. Vi har nu en situation, hvor der hvert eneste år bliver fundet sprøjtegifte fra landbruget i flere og flere af de aktive drikkevandsboringer. I 2024 blev der fundet sprøjtegiftrester i 55,7 pct. af de aktive boringer. Der er rigtig mange vandværker, som er nødt til at blande vand fra flere boringer for at komme ned under grænseværdierne. Så står ordføreren og siger, at der ikke er nogen brændende platform. Kan ordføreren ikke se, at vi faktisk har et problem, som allerede er der, og at der findes sprøjtegiftnedbrydningsstoffer i vores drikkevand?

Ordføreren.

Men hvor kommer det rene vand, man blander med, fra? Det kommer jo fra under markerne, for virkeligheden er jo den, at de boringer, man blander fra, er dem inde i byen. Det ved jeg, for jeg har siddet som formand for teknik- og miljøudvalget . Det er jo dem, man bliver nødt til at blande op. Uanset hvor meget historie man gerne vil fortælle danskerne, er det altså mange år siden, at der har været roemarker eller majsmarker lige uden for vinduerne her, men det er de vandboringer, der findes herinde, der er de forurenede, ordfører. Det bliver jeg nødt til at sige.

Så lad nu være med at sige, at nu er det lige pludselig et landbrugsproblem. Problemet er, at byerne bliver nødt til at få vand udefra for at få blandet vandet fra deres boringer op. Men hvordan står det til med Københavns boringer? Er der overhovedet en eneste boring herinde, der er ren? Nej, det er der ikke. Så jeg siger, det er både-og. Vi skal ikke forurene noget grundvand. Det skal vi ikke. Men bare rolig, bliver jeg nødt til at sige til danskerne. I forhold til den der apokalyptiske tilgang om, at alt er ved at dø, som Enhedslisten altid bruger, når de vil have deres vilje, i forhold til at danskerne skal til at spise springbønner og majs, vil jeg sige, at sådan er det ikke. Ministeren kommer også på, så jeg spørger da bare ministeren, hvornår vi løber tør for vand, hvis ikke vi gør noget ved det. Så får vi det bare sort på hvidt: Der er vand i masser af år, masser af rent drikkevand. Så der er ingen panik. Det er der selvfølgelig for Enhedslisten.

Spørgeren.

Det kan godt være, at ordføreren ikke er grebet af panik, men hvis nu man forholder sig til fakta, kan man se, at der er omkring 80 pct. af det øverste grundvand, som nu er forurenet, og i 40 pct. af prøverne er forekomsten af sprøjtegiftrester højere end grænseværdien. Det er jo altså det vand, som bliver til vores drikkevand om ganske få år, og det er så noget, som ordføreren står og negligerer. Vi har faktisk et alvorligt problem, og vi er jo i en situation, hvor der er masser af bysamfund, der henter deres vand uden for bygrænsen. De henter også deres fødevarer uden for bygrænsen. Det er der vel ikke noget unaturligt i. Det er den virkelighed, vi står i, og det negligerer ordføreren bare.

Ordføreren.

Nej, men der er bare lige den der lille problemstilling med de der data, som ordføreren kommer med, at hvis nu man tester en vandboring, og den viser sig at være helt i orden, så tester man den søreme ikke næste år. Så man leder efter håret i suppen, og så finder man naturligvis mange hår i suppen. Kan ordføreren fortælle mig, hvornår man sidst har testet samtlige boringer i Danmark på en gang og ligesom fået det generelle tal? Nu er der fundet noget i 50 pct. Ja, det er der, for virkeligheden er jo i forhold til de her skrækscenarier, at hver gang man finder en ren boring, tester man den nemlig ikke igen, og så gør man jo det, at man skævvrider data. Man kan jo altid skævvride data og så gøre som Enhedslisten og bagefter sige, at der ikke er noget rent drikkevand. Fakta er – vi får det bare fra ministeren – at der er masser af rent drikkevand i Danmark. Det betyder ikke, at vi skal forurene det, men man skal lade være med at bilde danskerne ind, at der ikke er rent drikkevand til både dem og deres børn.

Tak til Danmarksdemokraterne. Så er det Socialistisk Folkepartis hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak. Vi står i en situation, hvor vi helt bogstaveligt er ved at ødelægge vores mest basale livsgrundlag, nemlig det rene drikkevand. Når man finder rester af pesticider i over halvdelen af landets drikkevandsboringer, som i 40 pct. af tilfældene overstiger grænseværdierne, så er det ikke bare et tegn på et lille problem. Det er et tegn på et systemsvigt. Det er et svigt, der kalder på handling, ikke om 10 år, ikke i næste regeringsperiode, men nu. SF støtter forslaget om at oprette grundvandsparker, som bygger på samme idé og indhold som det udspil, vi selv præsenterede i 2021. For det her handler ikke kun om teknik og tal. Det handler om fremtidens børn, der fortjener at vokse op i et land, hvor det mest basale, vandet i hanen, ikke er forurenet med skadelig kemi.

Jeg vil nævne tre grunde til, at vi mener, at det her forslag er nødvendigt. For det første må 40 års fejlslagen indsats få konsekvenser. Man har forhandlet sig frem til frivillige aftaler, lavet flotte planer og givet landbruget alverdens undskyldninger for ikke at gøre noget. Resultatet er flere pesticidfund end nogen sinde. For det andet kan man sige, at nogen måske vil kalde det dyrt, men regnestykket er simpelt. Det koster i snit 130 kr. om året pr. husstand, mens en fremtidig rensning enten er teknisk umulig eller ekstremt dyr. Så det her er ikke et spørgsmål om, om vi har råd, det er et spørgsmål om, om vi har råd til at lade være. Det har vi ikke. For det tredje handler grundvandsparker ikke kun om at forbyde noget. De handler også om at skabe noget; skabe økologisk landbrug, skov, natur, biodiversitet og lokale fritidsområder. Det er den slags investeringer, som vi kan være stolte af, når vi engang skal forklare vores børnebørn, hvad vi gjorde, da vi stod over for at miste det rene drikkevand.

Det er jo ikke, fordi vi ikke ved, hvad problemerne er. Vandværkerne ved det, kommunerne ved det, og regionerne har ryddet op for milliarder, men mangler en samlet plan. Og mens de gør deres, fortsætter man med at hælde overskudsjord fra byggeprojekter ud over sårbare grundvandsområder, fordi det er billigere end at gøre det ordentligt. Det er ikke bare uansvarligt, det er en falliterklæring. Vi må have modet til at sige: Nu stopper det. Der skal være områder i Danmark, hvor vi prioriterer fremtidens drikkevand over kortsigtet profit. Der er heller ikke mangel på løfter. Faktisk stod statsministeren selv foran et vandværk før sidste valg og lovede, at nu ville man beskytte drikkevandet på den her måde, flankeret af en masse partier, der rent faktisk mente det. Men efter valget blev det hele parkeret i et pilotprojekt på Fyn og en ny kortlægning af indvendingsområderne – som om vi ikke allerede ved, hvor problemet er. Det er ikke handlekraft, det er syltekrukke.

SF støtter derfor det her forslag, som vi også selv har præsenteret tidligere. Tak for ordet.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det er jo egentlig bare en sætning, som ordføreren siger. Jeg er faktisk enig i, at vi naturligvis skal beskytte drikkevandsboringer, når vi finder pesticider i dem. Men ordføreren kom vist til at sige, at der blev fundet pesticidrester i 55 pct. af alle drikkevandsboringer i Danmark. Så vidt jeg er orienteret, er der omkring 300.000 boringer i Danmark, og de 55 pct. blev fundet i 2.000, man havde testet. Hvis du nu bliver testet og du er ren, så bliver du ikke testet igen, ved jeg. Er der så ikke en chance for, at data er sådan lidt forskruede, og man skal passe på med at sige, at der er forurening i 50 pct. af drikkevandsboringerne? Det er den der frygt, jeg er bange for at man kører op, altså at danskerne simpelt hen tror, at der ikke er nok vand. Det er ikke det der med, at man skal gøre noget ved de 55 pct., man finder, for naturligvis skal man det.

Ordføreren.

Ordføreren har ret i, at man finder det i over halvdelen af de drikkevandsboringer, der bliver testet, og det er det, der er det faktuelle i den her sag. Det er ganske alvorligt, vil jeg så også bare lige sige. Det synes jeg at man skal tage meget seriøst. Men det er klart, at det er det, det tal dækker over.

Dermed tak til Socialistisk Folkeparti. Vi går videre i ordførerrækken til fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Mange tak. Det er ikke særlig tit, at jeg bevæger mig ud i diskussioner på klimaområdet, og derfor bliver jeg også, som det er med alle de her fagnørdede områder, en lille smule nervøs, når en kollega spørger: Du er ordfører på punktet lige før dette – kan du lige hjælpe lidt med det her? Så er I i hvert fald advaret.

Som der allerede er blevet sagt, er vi selvfølgelig alle sammen enige om, at vi skal have et godt og rent drikkevand. Som jeg er blevet orienteret, er der også et igangværende arbejde med det i vores trepart, som Liberal Alliance er med i, og vi bakker også op om det arbejde, vi gør der.

Det her forslag fra Enhedslisten er, så vidt jeg kan se, ikke finansieret, og derudover indeholder det også nogle nationale forbud, som vi i Liberal Alliance ikke bakker op om. Derfor støtter vi ikke forslaget.

Tak til Liberal Alliance. Så går vi videre til Moderaterne, hr. Henrik Frandsen.

Tak for ordet, formand, og jeg kører lige talerstolen en lille smule op.

Beskyttelsen af vores rene drikkevand er en sindssyg vigtig opgave. Det er en bunden opgave at sikre, at også kommende generationer har adgang til rent grundvand, så vi deler jo i Moderaterne intentionerne bag beslutningsforslaget. Men vi mener også, at det er helt afgørende, at de beslutninger, vi træffer, hviler på et solidt fagligt grundlag, for vi skylder både naturen og befolkningen at ramme rigtigt og ikke kun få skudt i en fart eller skyde hurtigt. Netop derfor er vi jo også allerede i gang.

Ministeriet har igangsat en landsdækkende kortlægning af de sårbare grundvandsdannende områder, som skal danne det faglige fundament for en målrettet indsats. Det arbejde forventes færdigt i 2026, og det giver os det nødvendige overblik til at prioritere, hvor behov for beskyttelse er størst. Denne kortlægning er nødvendig for, at vi præcist og effektivt kan udpege de arealer, der har et reelt behov for beskyttelse.

Derudover er en tværministeriel analyse sat i gang, som skal vurdere reguleringsmulighederne og evaluere de eksisterende indsatser. Det betyder, at vi allerede arbejder hen imod netop det mål, som forslagsstillerne ønsker. Men vi gør det på en måde, så det er fagligt forankret og langsigtet bæredygtigt, og at det er de rigtige arealer, vi får taget ud i første hug.

Vi forstår ønsket om at handle hurtigt. Vi deler også ønsket om at handle hurtigt. Det er ikke sikkert, vi helt forstår det samme ved at handle hurtigt, men i min verden er »hurtigt« jo hurtigst muligt, når det er fagligt funderet. Vi mener ikke, det er ansvarligt at binde os til at udpege 200.000 ha allerede nu – det er faktisk et stort areal – uden at det bliver udpeget på et fagligt grundlag. Vi risikerer at føre en forkert prioritering, hvor vi beskytter de forkerte områder og samtidig svigter dem og de områder, hvor behovet er størst.

På den baggrund må vi sige, at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget i dets nuværende form – ikke fordi vi er uenige i målet, for målet er vi meget enige i, men fordi vi allerede er i gang med at nå målet, og det er vigtigt, at det sker på den rigtige måde. Vi fastholder vores fulde opbakning til arbejdet med at beskytte Danmarks grundvand. Så Moderaterne kan ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Det er lidt om den her frygt, som jeg synes Enhedslisten har, når de gør det op, som om alt rent grundvand i Danmark forsvinder i morgen. Det er den ene ting. Vil Moderaterne ikke bare sige, at det er en del af det her faktuelle, vi bliver nødt til at have fortalt danskerne, så man ikke er bange for, at der ikke er rent vand? Det er en del af det faktuelle.

Med hensyn til det andet vil jeg faktisk godt komme Enhedslisten lidt i møde – og for den sags skyld også SF – for når vi laver en test og man tester 2.000 boringer og på den gode side af 1.000 af dem er forurenede, mangler jeg faktisk også lidt handling fra regeringen i forhold til sådan helt akut at gå ind og sige: Okay, her er der rent faktisk noget; her skal vi have gjort noget. For det, man gør nu, er, at man typisk bare blander det med rent vand ude fra landbruget af. Det er jo det, man gør.

Men kommer der nogle tiltag i de områder? Når man ser de her boringer, kommer der så nogle tiltag til at hjælpe det nærområde? Drikkevandet bliver jo rent igen, når der kommer nyt vand til. Det vil sige, at hvis du har en forurenet boring nu, kan det godt være, den ikke skal bruges nu, men hvis man gjorde noget lige præcis i det område, i BNBO'en for den drikkevandsboring, kunne det jo være, man kunne gøre noget, sådan at vi kontinuerligt fik udskiftet dårlige boringer med boringer med rent vand. Kommer der noget fra regeringen om det?

Ordføreren.

Hele øvelsen i dels den opgave, som beslutningsforslaget jo italesætter, dels det arbejde, der er i gang med grundvandet i Danmark, er jo netop at undgå, at alt det rene grundvand skal forsvinde. Alt det rene grundvand er ikke væk i dag, på ingen måde, men det gælder jo netop at sikre os, at det grundvand, vi har af god kvalitet i dag, også bliver bevaret.

Så vil jeg sige, at når først man kan måle i en drikkevandsboring, at der er pesticidrester, kemikalierester i den, så er det altså for sent. Så er skaden ligesom sket, og så er det ikke et spørgsmål om, at man skal vente nogle uger og så satse på, at grundvandet nu er blevet rent igen. Så er skaden sket. Så det, det gælder om her, er at få identificeret de rigtige områder, og det arbejde er i gang, og det er et meget, meget vigtigt arbejde, og når det er sket, skal vi iværksætte de indsatser, der skal til, og så kan vi beskytte de grundvandsmagasiner til de fremtidige generationer.

Spørgeren.

[Lydudfald]. Det var én stor cirkelslutning, og der kom ikke et svar. 1) Om påstanden om grundvand: Hvor længe har vi rent grundvand? Vil Moderaternes ordfører ikke bare fortælle os, hvor længe vi ville have rent grundvand, hvis ikke vi gjorde noget som helst? 2) Hører jeg regeringen sige, at der overhovedet ikke må kunne måles forurening i det vand, som bliver kategoriseret som rent grundvand? Det er jo påstanden fra Moderaterne. For lige så snart, der kan måles noget, er det jo sundhedsskadeligt, kan jeg forstå. Så det, jeg hører regeringspartierne sige nu, er: Hvis du kan måle noget som helst i vandet, så er det forurenet, og så kan det ikke bruges til drikkevand. Det er jo påstanden – og så at vi lige pludselig løber tør for rent vand. Så vil man ikke bare fra et regeringsparti svare på de to ting?

Ordføreren.

Jeg vil bare sige, at i Moderaterne er vi altså ikke klar til at gå ind i sådan en konkurrence om at se, hvor længe vi har rent grundvand nok, hvis ikke vi gør noget. Det mener jeg simpelt hen ikke vi kan byde de kommende generationer. Rent grundvand er ikke noget vi bare lige sådan kan genskabe ved at sige, og hvis vi holder op med at tilføre kemikalier i morgen, er grundvandet rent igen om 2 år. Det er altså rigtig mange år, hvor man tager det ud af drift. Så det er vi ikke klar til. Derfor kan jeg heller ikke svare på, hvor længe vi har rent grundvand nok, hvis ikke vi gør noget, for det tankeeksperiment vil jeg slet ikke ind i.

Det er ikke nok, at det bare kan måles hver gang – nogle steder er det det, der er grænseværdien – men andre steder er der er fastsat andre grænseværdier.

Dermed tak til Moderaterne. Vi går til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Jeg kører lige pulten lidt ned igen – vi har lidt højdeforskelle her i Folketinget.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for at fremsætte dette beslutningsforslag, som vi i Radikale Venstre selvfølgelig støtter. Vi var jo også med til at præsentere det her som et forslag i sidste valgkamp, og derfor ser vi naturligvis også fortsat gerne, at det her bliver gennemført. Vi har faktisk også selv arbejdet ret meget videre med det efter valgkampen i 2022 og været ude med et mere uddybende forslag til, hvordan vi kan få etableret de her grundvandsparker og få taget 200.000 ha jord ud, så vi rent faktisk kan komme i mål med det her.

Vi ser med stor bekymring på den forurening, vi lige nu kan se i vores grundvand, og de konsekvenser, den forurening vil have i mange år fremadrettet. Jeg er faktisk meget enig i det, Moderaternes ordfører sagde lige før, om, at det tager så mange år for grundvandet at blive klar til at blive drikkevand for os, og derfor kan vi altså heller ikke bare gamble med fortsat at acceptere, at der bliver forurenet på så store områder, som vi ved er nogle af de største drikkevandsdepoter, vi kommer til at have i vores samfund, også langt ude i fremtiden. Jeg synes derfor, det er helt på sin plads at se på, hvor hurtigt vi kan få taget nogle af de her arealer ud. Vores vandværker har allerede i dag enormt stor viden om, hvilke arealer der er højrisikoarealer, og hvilke arealer, der meget hurtigt kunne tages ud.

Jeg er selvfølgelig glad for, at vi i Radikale Venstre er med i den grønne trepart, hvor vi arbejder for, at vi kan komme i mål med de her ting, men jeg synes også, at lidt hurtigere handling på det her kunne være helt inde for skiven; det er noget, vi i Radikale Venstre naturligvis gerne så.

Hvis ikke vi får gjort noget, kommer det fremadrettet til at blive meget, meget dyrere at skulle rense vandet. Det er simpelt hen god forretning at sikre, at vores drikkevand ikke bliver forurenet til at starte med, i stedet for skulle til at rense det bagefter. Og når vi har kigget på det, har vi i hvert fald kunnet se, at det faktisk er en rimelig god besparelse, vi samlet set kan opnå, hvis vi gør en indsats i dag i stedet for bare at skyde problemet til den næste generation.

Så synes vi også, det er vigtigt, at man ser forslaget her i samspil med rigtig meget andet, nemlig muligheden for at understøtte økologisk landbrug, opsætning af vedvarende energi, natur, sammenhængende store naturområder, som kan komme os alle sammen, vores dyr og vores natur til gode, og muligheden for at drive skov. Vi ser faktisk rigtig mange muligheder i det her. Vi ser det ikke som noget, der bare en dårlig forretning, eller noget, der kun tjener det stadig meget gode formål, det er at beskytte vores drikkevand; vi ser det faktisk som en fremragende mulighed for at kunne udvikle vores land i en retning, hvor vi passer bedre på både vores natur og vores drikkevand.

Så Radikale Venstre støtter forslaget og kommer naturligvis til at arbejde videre for det her, både når der som her fremsættes forslag i Folketingssalen, men også i forbindelse med den grønne trepart.

Tak for ordet.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ordføreren for en god tale. For ordføreren er jo faktisk en af de første, som begynder at blande det rigtigt sammen og sige, at det ikke behøver at være 200.000 ha ekstra, man tager ud, men at man kan kombinere det med nogle af de der 300.000 ha, man i forbindelse med den grønne trepart allerede har sagt der skal ud, og så er man jo kommet et stykke ad vejen. Så er det ikke 500.000 ha af danskernes jord, som skal væk. Så er det de 300.000.

Men der kommer en påstand fra ordføreren, som bare ikke er korrekt, altså det der med, at det tager meget, meget lang tid med at lave grundvand. For det er jo bare faktuelt forkert. Nogle steder tager det flere tusinde år at lave grundvandet, og andre steder er det jo ganske få år gammelt vand, som kommer ud i hanen. Så er det jo bare, jeg spørger, om man måske ikke også kunne begynde at kræve det i forhold til nogle af de steder, hvor man nu bliver nødt til at have grundvandet udefra, og at man i de boringsnære områder inde i byerne begynder at analysere det for at se, hvad det er, der går galt med boringerne inde i byerne, siden man ikke kan få vand fra Aalborg eller Aarhus midtby. For det kunne man i gamle dage. For da fik man jo vandet meget lokalt, og nu skal man længere og længere ud, og jeg tror også, ministeren forklarede mig, at meget af vandet i København kommer fra Køge. Men man kunne jo også sørge for, at vandet under byerne var rent. Har ordføreren hørt noget fra regeringen, som er en hjælp i forhold til det?

Ordføreren.

Jeg vil meget nødig udlægge præcis, hvad regeringen har sagt på det område. Men jeg synes da på ingen måde, det er en uvæsentlig diskussion, nemlig også at sørge for, hvordan vi sikrer rent drikkevand til vores største byer, og om der også er nogle andre ting, der forurener. Vi taler jo her ikke kun om pesticider fra landbruget, vi gerne vil undgå, vi taler f.eks. også om dumpet jord, vi ikke ønsker skal ligge og forurene ned, og vi taler også om spildevandsforurening og den slags.

Så jeg tror jo sådan genelt, det handler om, at de store depoter af drikkevand, vi har nede i grundvandet, ønsker vi at beskytte mod forurening, så vi rent faktisk også sikrer, at vi kan give den næste generation muligheden for, at de, når de tænder for hanen, får rent vand ud af den.

Spørgeren.

Ja, og det lyder jo godt. Jeg deler bekymringen for, at vi forurener vores grundvand, og det skal vi ikke, men jeg er også lidt bekymret for, om ministeren nogle gange bare snakker for at holde sig varm. For vi har jo lige haft sagerne med den her jord, der er blevet kørt rundt, på trods af at vi ved, at der har været løsningsforslag inde for at få styr på, hvordan man kører forurenet jord rundt i Danmark, og der har også lige været partier, der har lavet en aftale om terrænnært grundvand. Der kunne man jo så tænke sig, at det er grundvand, man fjerner. Der er ikke på ét tidspunkt blevet nævnt, at det skulle føres tilbage i vandhanerne.

Så der er jo nogle ting, man kan gøre, der er nogle præmisser, man kan sætte ind, når man putter offentlige penge i det. Men tusind tak til ordføreren. Jeg tror ikke, ordføreren og Danmarksdemokraterne er så langt fra hinanden. Der er måske detaljer, men det er til at finde en løsning.

Ordføreren.

Jeg hører faktisk heldigvis mange partier her i Folketingssalen være dybt bekymrede omkring forureningen af vores grundvand og vores drikkevand. Men der er nok lidt forskel på, hvor hurtigt vi gerne vil have tingene i gang, og jeg kan i hvert fald godt blive bekymret, hvis Danmarksdemokraterne synes, at det her ikke er et stort problem. For så er jeg bekymret for, om man rent faktisk er villig til at sætte turbo på det og få taget den jord ud, som vi i dag godt ved vi kan tage ud.

Dermed tak til ordføreren for Radikale Venstre. Vi skal til Det Konservative Folkeparti: hr. Rasmus Jarlov.

Jeg kan berette, at der er masser af nyt vand på vej ned i grundvandet udenfor.

Men tak for forslaget fra Enhedslisten. Som alle andre deler vi også intentionen om at passe godt på vores grundvand. Jeg deler også Enhedslistens frustration over regeringens langsommelighed på miljøområdet generelt, og jeg synes, det er venligt af Enhedslisten, at de giver Socialdemokratiet tilbuddet om at leve op til sit eget valgløfte. Det er ærgerligt, at Socialdemokratiet ikke vil tage imod det.

Vi står her i en situation, hvor vi også godt kunne tænke os, at det gik hurtigere. Men jeg må også sige, at det er lidt svært at tage ejerskab for det, når man ikke har regeringsmagten. For at sørge for, at sådan noget her bliver kørt igennem, er man nok nødt til at sidde på miljøministerposten. Derfor kan vi ikke stemme for forslaget, for vi tror simpelt hen ikke på, at vi fra Folketinget kan styre den proces. Vi er nødt til at have regeringen og embedsapparatet med til at få det implementeret.

Men det vil være en god idé at sørge for, at der sidder nogle partier i regeringen, som ikke hører til blandt de sorteste partier i Folketinget, sådan som det er nu, og sørge for, at der kommer et mere miljøvenligt flertal, som vil sørge for, at vi får gjort noget mere ved også vores grundvand.

I den forbindelse må jeg også sige, at vi fra Det Konservative Folkepartis side jo ikke synes, at det er voldsomt, at man alt i alt vil tage 500.000 ha ud til at passe på vores vand og sørge for, at vi får lidt mindre landbrug. Jeg kan forstå på Danmarksdemokraterne, at det er man meget imod – at der skal være lidt mindre landbrug i Danmark. Så vidt jeg lige kan høre, svarer det til lige godt 1 pct. af Danmarks areal. Vi er et af de mest opdyrkede lande i hele verden, og det lægger et meget, meget hårdt pres på vores natur og især på vores vandmiljø. Vi mener ikke, at det at tage 1 pct. af det areal ud og sørge for, at der kommer noget mere natur, vil være nogen ulykke. Tværtimod vil det være yderst fornuftigt, og det vil gøre Danmark til et bedre land. Så vi vil gerne sørge for, at den proces glider.

Vi vil især være optaget af, at kommunerne får nogle gode redskaber. Lige nu ved vi jo at der er lavet alt for få reservationer af arealer rundtomkring i forhold til vores drikkevandsboringer. Kommunerne skal lave frivillige aftaler. Vi er optaget af, at de har nogle gode redskaber til, at de her aftaler bliver til noget, også de steder, hvor landmændene eventuelt ikke vil være med til det. Det er jo dejligt, hvis man kan få folk til frivilligt at være med, men der skal nok også en økonomisk gulerod til, for at man får nogen til at opgive retten til at sprøjte på deres mark. Der må det offentlige og staten jo træde til og sørge for, at det her bliver til noget, frem for at det bare baserer sig udelukkende på gode hensigter. Det går for langsomt, og der skal nogle kraftigere værktøjer til, for at vi får passet bedre på vores grundvand, og for at flere arealer bliver friholdt fra sprøjtning og henlagt til naturarealer. Tak.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Hvis man ikke er så bekymret, skal man i hvert fald have fakta på plads, bliver jeg nødt til at sige til ordføreren. For det er jo ikke 1 pct., det er 10 pct. af Danmarks areal, man vil tage ud med de 500.000 ha. Der er lige godt 4 mio. ha i Danmark, så det er jo 10 pct. af Danmark.

Jeg skal bare lige høre: Står ordføreren og siger, at Konservative mener, at det er fint nok, at der bliver udtaget endnu 200.000 ha til grundvandsparker i Danmark?

Ordføreren.

Ja, vi synes, det er godt, at der bliver udtaget noget mere areal. 80 pct. af Danmarks areal er landbrug. Lige godt 50 pct. af Danmarks areal bliver brugt til at producere dyrefoder. Der er spørgsmålet bare, om det er det, vi vil bruge vores sparsomme areal til. Er det virkelig, at vi skal være verdens største producent af dyrefoder? Er det vigtigere, end at vi har nogle naturområder, og at vi har noget rent grundvand, har nogle rene åer og søer? Er det vigtigere, at vi lige får en rapsmark mere eller en majsmark mere rundtomkring?

Vi har svært ved at se det. Vi har svært ved at se, at der kommer noget godt ud af, at Danmark er så intensivt opdyrket, som det er. Så vidt jeg ved, er det kun Bangladesh og Holland, der kommer i nærheden af at være lige så intensivt opdyrket som Danmark. Det giver ikke værdi for os.

Spørgeren.

Man bliver sådan helt overrasket. Det kunne lige så godt have været Enhedslisten eller Alternativet – vi skal spise mere kål og bønner. Dyrefoder bliver brugt til at fodre dyr, som så bliver til bøffer, hvor vi i dag kan se, at de aldrig har været dyrere, og det synes Konservative er fint nok. Det er super, men er virkeligheden ikke, at de mest forurenende boringer i Danmark ligger under byzonerne? De ligger ikke under landbrugets jord, de ligger under byzonerne, hr. Rasmus Jarlov. Konservative siger, at landbruget, Udkantsdanmark, må lægge for endnu en gang; naturligvis skal vi have rent vand, men det, man vil nu fra Konservatives side, er at udtage endnu 200.000 ha fra landbrugsjorden.

Ordføreren.

Den betragtning synes jeg ikke hører til blandt de allermest begavede, altså sådan at undre sig over, at et område, hvor befolkningstætheden er tusinde gange højere, end den er andre steder i Danmark, så har en højere påvirkning af den jord, som tusinde mennesker bor på, end den jord, hvor et menneske bor. Det synes jeg måske ikke er det mest overraskende og heller ikke det mest urimelige. Så sådan at stille det op og have en forventning om, at jorden under København, hvor man bor i fem etager, skal være lige så ren som jorden ude på landet, synes jeg er rimelig underligt, det må jeg indrømme.

Hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Jamen det er interessant, at ordføreren støtter intentionerne i forslaget, men ikke tror på, at den nuværende regering er miljøbevidst nok til at kunne gennemføre det her på en ordentlig måde.

Jeg vil lige påpege, at det jo er et beslutningsforslag om, at der skal udpeges grundvandsparker, og de her 200.000 ha kan jo godt være noget, der lapper over det areal, hvor vi planlægger at skulle have mere skov. Vi har jo også en målsætning om at fordoble det økologiske areal. Det er så ca. 300.000 ha aktiv landbrugsjord, der skal omstilles fra pesticidlandbrug til økologisk landbrug, og der synes vi i Enhedslisten, at det jo da er oplagt, at de aktive landbrug, som er økologiske, kan være der, hvor der også er grundvandsparker. For der er jo en interesse i, at vi også ude på landet fortsat har et erhvervsliv. Det er vores tilgang til det. Og så er det jo en stor sag. Altså, det er ca. 8 pct. af landbrugsarealet, vi nu skal have udpeget som landbrugsarealer, hvor vi tager bedre vare på vores drikkevand.

Jeg er bekendt med, at der eksporteres drikkevand fra Roskilde Kommune til Københavns Kommune. Ser ordføreren det som noget naturligt, at man har den udveksling af varer hen over kommunegrænser?

Ordføreren.

Det synes jeg er helt fint. Jeg kan simpelt ikke forstå den betragtning, som blev fremført af Danmarksdemokraterne, om, at det sådan skulle være noget underligt, at byerne må hente vand udefra. Det synes jeg er fuldstændig naturligt. Jeg gik i øvrigt i går rundt og prøvede at danne mig et overblik over vandløbene i mit lokalområde for at være fuldstændig skarp på, hvordan vi kan sørge for, at der i det lille hjørne af Danmark, hvor jeg selv bor, ikke er nogen pesticider fra marker, gødning eller noget andet, som ryger ned i vandløbene, fordi det i sidste ende ender ude i Roskilde Fjord.

Det er jo derfor, at den der lokale viden er fuldstændig afgørende; man er simpelt hen nødt til at vide, præcis hvor vandløbene løber, hvad det er for nogle marker, og hvad det er for nogle virksomheder, der ligger bestemte steder, for at lave nogle gode planer og sørge for, at vi får et rent vandmiljø. Og derfor er den lokale styring af den indsats helt, helt afgørende. Vi skal lave nogle gode rammer herindefra og sørge for, at økonomien også er til det, og at der er noget lovhjemmel til at presse nogle ting igennem, men vi er nødt til at have styring på det lokalt.

Spørgeren.

Men når nu man skal lave den lokale styring, så er det vel nødvendigt, at man ved, hvor det er, at de der grundvandsparker er, altså så man fortsat kan prioritere, at man både har drikkevand til borgere i Roskilde Kommune, og at man, hvis der så er for meget vand, kan eksportere noget ind til København.

Hvilke instanser skal der til for ligesom at styre det her? Mener ordføreren, at det er de lokale vandværker, som har poweren til at kunne sætte sig igennem og lave de her aftaler? Eller hvad skal der til, når det lokale ligesom bliver fremhævet?

Ordføreren.

Jamen det er en ting, som jeg må indrømme at jeg gerne vil grave mig lidt dybere ned i. For vi har jo kunnet konstatere, at der nu er lavet ret få frivillige aftaler af kommunerne sammen med lokale landbrug og virksomheder. Det er i hvert fald slet ikke nok til at dække alle drikkevandsboringer; vi er slet ikke kommet langt nok.

Derfor må jeg indrømme, at jeg interesserer mig lidt for at vide, om kommunerne har kraftige nok redskaber. Altså, er der en økonomisk gulerod, som er stor nok? Vi vil helst undgå tvang, hvis vi kan det; det er klart. Vi vil helst lave det frivilligt, men omvendt skal der også ske noget, så måske er incitamenterne og redskaberne ikke gode nok.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, er næste og sidste på talerstolen.

Tak for debatten indtil nu, og tak til SF og Radikale for fuldt ud at støtte beslutningsforslaget. Jeg lyttede mig også til, at De Konservative var på vej derhen, men ikke helt støttede.

Det er altid specielt, når vi har de her debatter om beslutningsforslag, hvor man får fire ordførertaler i forskellige nuancer af grå eller forskellige nuancer af klimanøl og miljønøl. Det er nogle gange lidt trættende, at man ikke i bare lidt højere grad kunne være imødekommende over for gode forslag, som kommer fra oppositionen. Det er lidt specielt sådan at skulle høre, at nu er der endnu et forslag med gode intentioner, og man har draget konklusionen på forhånd om ikke støtte det.

Vi står i den situation, at der i 2024 var fund af sprøjtegiftrester i 55 pct. af de aktive vandboringer. Og når man så kigger på de øvrige jordlag, er det altså omkring 80 pct. af det øverste grundvand, der nu er forurenet, og i 40 pct. af prøverne er forekomsten højere end grænseværdien. Det er altså, når man måler på noget, som er i de øvre lag, og det er det vand, der bliver til vores grundvand i fremtiden. Jeg synes godt nok, der er meget snak i salen. Om det vand så er rent nok i fremtiden, ved vi jo ikke, men det er der, bekymringen ligger i høj grad. Og det er derfor, at det er vigtigt, at vi kom frem til, at vi udpeger de her grundvandsparker, så man kan komme videre med en lokal planlægning.

Jeg ser nogle kæmpe muligheder for, at der fortsat er aktive landbrug på en del af arealerne – økologiske landbrug. Vi skal jo have fordoblet det økologiske areal, og hvor er det, det bedst sker? Jamen det kunne gøre gavn, ved at det var de steder, hvor vi har interesse omkring grundvandet.

Vi har i en forhandling, vi havde lige inden påske, fået konkluderet, at man nu ikke længere er i tvivl, i forhold til at hvis man har et område, som er defineret som sprøjtefrit, kan økologerne godt få økologitilskud. Det er den tvivl, der har været indtil nu, der er blevet udraderet via en udmærket forhandling ovre ved ministeren for grøn trepart. Så jeg håber, at de rammevilkår for økologien, som vi har fået løftet, både med hensyn til økologitilskud og omlægningstilskud, og så det, at man kan få økologitilskud, hvis man har sit landbrug inden for et område, hvor der er grundvandsinteresser, kan være med til at øge det økologiske areal.

Så er det jo oplagt, at man i de her lokale treparter tager grundvandssikringen med ind i forhandlingerne, men det er jo ikke en del af den tvungne. Og det er mit indtryk ved at snakke med nogle, der sidder i de der lokale treparter, at de lidt har en stor opgave med at komme frem til at lave en skitse inden sommerferien, hvor man ligesom laver planen for, hvad der skal til, hvad det er for nogle arealer, der skal tages ud, for at vi kommer i mål med de kvælstofreduktioner, og så er der så en proces på den anden side af sommerferien, hvor man lige skal have det ud i alle kommuner til en eller anden beslutning.

Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle af de lokale trepart, der ikke lige løser en ekstra opgave, men det er virkelig en skam, for vi bør samtænke de her ting. Vi bør samtænke, hvor det er, vi placerer vores skovarealer, hvor det er, vi kan prioritere rekreative værdier tæt på nogle byer, hvor man måske også kan lave en drikkevandssikring, hvor det er, vi skal have vores natur.

Så jeg synes, at det er lidt skuffende, at regeringen ligesom vil lave hele den her gennemgang for samtlige arealer i Danmark, inden man rykker videre. For vi kunne godt lave noget, der var etapevis, og det er der, vi har lyttet til bl.a. Middelfarts borgmester, som siger, at man har data nok til at gå videre. Så kan man jo håbe, at de så i Middelfartsområdet får det prioriteret i deres lokale grønne trepart, men det har vi jo ikke nogen vished for.

Jeg synes, vi har et stort problem, og dette drejer sig jo ikke udelukkende om pesticidrester. Det drejer sig også om, at vi nu har fået afdækket, at der er flere og flere områder i Danmark, hvor man har kørt lettere forurenet jord fra bygge- og anlægsprojekter ud på landbrugsjord, og at man nogle steder har kørt langt mere jord ud, end man havde tilladelse til. Og hvad er der så i den jord? Det er jo det, som er ved at blive afdækket nu. Jeg kan godt frygte, at der nogle steder er risiko for, at der er forurenet jord, hvor det kan forurene vores grundvand.

Så er der jo registreret nogle forurenede grunde, hvor regionerne er i gang med et oprydningsarbejde, men hvor man har kendskab til langt flere forureninger, end man kan rense op på den korte bane. Så vi har altså et problem. Er det så klogt at lave den her gode planlægning? Er det klogt, vi kom frem til en indsats, sådan at vi ikke skal ud at rense vores drikkevand? Ja, det er det. Det er en billigere løsning, hvis vi kan holde fast i, at vi kan bruge urenset drikkevand i Danmark, frem for at skulle bruge rigtig mange ressourcer på at lave en renseløsning, som måske ikke engang kan gennemføres fuldt ud.

Vi kom ikke frem til i dag, at Socialdemokratiet vil leve op til sit valgløfte fra valgkampen. Det er ærgerligt. Det er ærgerligt, at der skal gå et par år mere, end der kunne gå, hvis man tog den hurtige tidsplan og gik efter at vedtage Enhedslistens beslutningsforslag.

Hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak til ordføreren. Når ordføreren er snusfornuftig deroppe, er der jo meget god mening i det, ordføreren siger, faktisk mere end dengang Konservative var deroppe og ville udtage endnu mere jord. For det, jeg hører ordføreren siger, er, at vi jo allerede er i gang med at skulle udlægge ret store dele i forhold til den grønne trepart, som ordførerens parti jo sikkert selv har indflydelse på. Kan det samtænkes, så man der, hvor man vil have jernmarker, også kan have drikkevandsressourcer? Så giver det jo mening. Og der, hvor man vil have skov, kan man også have drikkevandsressourcer. Så giver det jo mening.

Men jeg hører så også ordførerens måde retorisk lige at svinge den op på og sige, at der i over 50 pct. af de aktive drikkevandsboringer er forurening. Vil ordføreren ikke bare lige føre bevis for den påstand? Det er rigtigt, at det i forhold til de 2.000 boringer, der er testet, er 54 pct., men der er over 300.000 aktive drikkevandsboringer i Danmark. Så er det en påstand, man kan føre bevis for, eller var det bare noget, man kom til at sige, fordi man så skaber et pres på den her frygt, hvor jeg egentlig har været den eneste fortaler for, at vi måske lige skal have fakta på plads, før vi gør danskerne bange for, at de ikke kan få rent vand?

Ordføreren.

Det tal, jeg har, er sådan set, at der for hvert år bliver fundet rester af landbrugets sprøjtegifte i flere og flere af de aktive drikkevandsboringer. I 2024 var der fund i 55,7 pct. af de aktive boringer. Det er også det, som jeg har nævnt tidligere i dag, og hvis der er nogle opdaterede tal, vi skal have frem, for at Danmarksdemokraterne kan forstå alvoren i det her, så er det sådan set helt fint, hvis vi kan få rullet ud, at problemet er så stort.

Man kan jo sige, at det, når man måler det på aktive boringer, ikke siger noget om den samlede vandmængde. For der kan jo være nogle boringer, hvor man får mere vand op end andre. Så et ekstra tal, så man ligesom kunne sige, hvor mange procent af vores drikkevand der er forurenet, ville det sådan set være godt at få frem. Jeg synes, at det er et alarmerende stort tal.

Spørgeren.

Jo, man skal bare lade være med at påstå noget fra talerstolen, hvis ikke man ved det. Men det er glædeligt, og Danmarksdemokraterne vil gerne have, at vi får det rigtige tal frem, f.eks. hvor mange ud af de +300.000 boringer, der er i Danmark, der er blevet testet i 2024, og om procentsatsen så stadig væk er 54 pct. Det er da præcis lige så vigtigt at vide, som det er at vide, hvor længe man, hvis vi ikke havde gjort noget som helst i forhold til den brændende platform, så havde rent drikkevand i Danmark.

Det betyder jo ikke, at vi ikke skal gøre noget. For jeg er jo enig med Enhedslistens ordfører i, at man, når man kører forurenet jord rundt og hælder det ud på markerne, så skal vide, om der er drikkevandsboringer, der bliver ødelagt. Så der er vi enige med Enhedslisten, men man skal gøre det ud fra fakta og ikke ud fra påstande, og det føler jeg lidt at Enhedslisten ligesom med CO2-afgiften igen er i gang med.

Ordføreren.

Nu drejer det her sig ikke så meget om CO2-afgifter, men vi skal da gerne prøve at få endnu flere tal frem for, hvor skidt det står til. For det står skidt til, og det, der i høj grad sker, er jo, at man blander vand fra forskellige boringer, så man lige kan holde sig under grænseværdierne, og i nogle kommuner er det virkelig en svær opgave at holde sig under de der grænseværdier hele tiden. Jeg synes bestemt ikke, det er betryggende, og der er måske nogle mennesker, der er mere modtagelige over for gift end andre. Vi har en række sygdomme i Danmark, og hvad er årsagen til, at man har de sygdomme?

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.