Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 156:

Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne udgifterne til ikkevestlige udlændinge og efterkommere.

Af Lars Boje Mathiesen (BP).

(Fremsættelse 28.02.2025).

Ønsker forslagsstilleren, hr. Lars Boje Mathiesen fra Borgernes Parti, at begrunde forslaget? Det gør han. Værsgo.

Danmark står i en situation, hvor der er bred politisk enighed om at opruste forsvaret. Der skal findes finansiering til det, og i Borgernes Parti mener vi, det er dybt forfejlet, at man i landet med verdens højeste skattetryk overhovedet kan have den frækhed at bede folk om at aflevere flere penge. Der er også nogle partier, der taler om at bruge det økonomiske råderum, men der skal man lige huske, at det jo er penge, som borgerne ude i fremtiden slet ikke burde aflevere til politikerne, så reelt set er det bare at øge det offentlige forbrug at bruge råderummet.

Det er derfor, vi i Borgernes Parti har fremsat det her forslag, som vi skal behandle i dag, for at få Folketingets opbakning til, at regeringen skal fremlægge en plan for at få gjort op med de massive, milliardstore nettoudgifter, som vi har til ikkevestlig indvandring, hovedsagelig fra MENAPT-landene. De 24 mia. kr. i nettoudgifter til indvandring fra MENAPT-landene eller de 27 mia. kr. til ikkevestlig indvandring – som er fra det seneste 2019-tal, som det fremgår i 2023 – indregner en lang række udgifter, men der er også rigtig mange udgifter i det her tal, som ikke er medregnet, og derfor ville det egentlige tal, som man kan opnå i besparelse ved at lave de ændringer, sandsynligvis være langt højere.

Nogle ændringer, som man vil kunne lave med lovgivning, vil kunne have en hurtig virkning og frigøre milliarder med det samme, og andre ændringer, som vi kunne lave på det her område, vil tage år, inden de vil slå fuldt igennem finansieringsmæssigt, men det samme gælder jo de udgifter, som der er til forsvaret. Der er der jo nogle udgifter, der skal findes finansiering af med det samme, og så er der jo også en implementeringsfase i forsvaret. Derfor er formålet med beslutningsforslaget, at vi herinde skal tage ansvar for at finde pengene i det eksisterende budget i det offentlige og ikke bede danskerne om at betale mere.

Jeg ser frem til debatten og håber, den kan blive nuanceret, for vi anerkender, at der ikke findes én lovgivning, man kan dreje på, og som fuldstændig løser det her. Det er en lang række lovgivningstiltag, der skal til, men vi skal i Folketinget tage ansvar for at sige, at så kigger vi på de love, som det er nødvendigt at kigge på. Nogle af midlerne kan vi finde med det samme, og nogle steder vil det tage måske endda en generation eller to, før vi finder pengene, men det passer fint med en implementering i forsvaret, som man også har sagt ikke skal ske på et år og med det samme. Så ja, vi glæder os til debatten.

Tak for begrundelsen. Der er ikke muligheder for at få korte bemærkninger i denne omgang.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Jeg tror, det er det første beslutningsforslag fra Borgernes Parti, hvis ikke jeg tager meget fejl. Og også velkommen her i arenaen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er det ministerium, som en fjerdedel af alle beslutningsforslag i Folketingssalen er stilet til, så man er jo kommet til rette sted, hvis man gerne vil fremsætte beslutningsforslag, og jeg glæder mig også til debatten med Folketinget her.

Forslagsstilleren pålægger regeringen inden kalenderårets udgang at fremlægge en konkret plan for, hvordan regeringen vil sikre, at der ikke fremover er en udgift til ikkevestlige indvandrere og efterkommere. Beslutningsforslaget er bl.a. fremsat med henblik på, at pengene i stedet skal bruges til at finansiere forsvarsudgifter. Jeg vil gerne starte med at sige, at regeringen sådan set støtter begge intentioner, altså at vi skal nedbringe udgifterne til ikkevestlige indvandrere, og at vi skal have et stærkt forsvar. Der bliver refereret til Finansministeriets analyse fra 2023, der kiggede på indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser mellem 2014 og 2019. Det, vi har set, er jo, at der har været en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet i den periode. Man kan sige, at pilen peger i den rigtige retning. Jeg tror, at hvis man fremskriver det yderligere, i hvert fald ud fra det, jeg ved om beskæftigelsesfrekvensen for en gruppe af indvandrere med ikkevestlig baggrund, vil det være et yderligere bidrag. Det er ikke, fordi jeg synes, det er noget, der sådan decideret er værd at fejre, fordi for mig er det helt naturligt, at man skal bidrage til det danske samfund, hvis man bor her og har boet har igennem længere tid.

Der er stadig et markant potentiale, altså, der er meget at hente, hvis vi får flere i arbejde. Det er noget, som jeg som udlændinge- og integrationsminister selvfølgelig er meget opmærksom på. Samtidig vil jeg sige, at vejen dertil jo er at føre en stram, en ansvarlig og en konsekvent udlændingepolitik, hvor der er styr på antallet af flygtninge, der kommer til Danmark. Det er afgørende, at vi har styr på tilstrømningen, så vi har mulighed for rent faktisk at integrere de folk, som vælger at komme hertil. Jeg vil gerne fremhæve, at vi i 2024 havde et historisk lavt antal asylansøgere og et historisk lavt antal personer, der fik asyl, ligesom vi havde et historisk lavt antal afviste asylansøgere, som endnu ikke havde forladt Danmark. Det er en udvikling, som er forbedret markant hen over de sidste 5 års tid, og det synes jeg er et skridt i den rigtige retning.

Men dermed også sagt, at man skal stille krav til dem, der kommer hertil. Det er vigtigt, at vi gør en aktiv indsats for at integrere udlændinge, flygtninge, indvandrere på arbejdsmarkedet, og det skal selvfølgelig være baseret på ret og pligt. Man har nogle rettigheder, når man er i det danske samfund, men man har også nogle pligter. Det er jo af den årsag, at vi har indført 37 timers arbejdspligt for en række af de indvandrerkvinder, som endnu ikke er kommet i arbejde. Det er jo noget af det, der peger i retning af at forbedre økonomien i forhold til ikkevestlige indvandrere i Danmark.

Så vil jeg sige bare sådan generelt, at det er svært for os at støtte beslutningsforslaget. Det er sådan set ikke, fordi vi ikke kan se, at det er en god idé, men jeg mangler måske en anvisning på, hvordan det skal foregå. For hvis man ser på ikkevestlige indvandrere eller for så vidt MENAPT-indvandring, ville den, kan man sige, rationelle måde at nedbringe omkostningerne til nul jo være at hente en masse arbejdstagere hertil fra de lande. Det er der jo en række borgerlige partier der mener at man skal gøre; det mener Danmarksdemokraterne, det mener Liberal Alliance, det mener Konservative. Og det ville på et tidspunkt, hvis man fik nok til landet, gøre, at det ville gå i nul, fordi de jo betaler skat af den arbejdsindtægt, de har. Det tror jeg så bare ikke er det rigtige at gøre; altså, jeg tror ikke, vi løser problemerne. Jeg tror, der også er en masse kulturelle problemer forbundet med arbejdstagere, som gør, at det er noget, man skal være varsom med.

Men hvis man sagde, at alle ikkevestlige indvandrere havde lov til at komme til Danmark på meget lempelige vilkår, ville det i princippet være sådan, at den samlede gruppe af ikkevestlige indvandrere selvfølgelig ville forbedre deres økonomi, fordi dem, der kom hertil, var i arbejde. Det tror jeg er en svær vej at gå, og jeg er i hvert fald ikke interesseret i det. Så er der den anden vej, som ikke er nemmere, men som har andre udfordringer, og som ville være at diskriminere imellem folk ud fra, hvad for et land de kommer fra, i forhold til hvad for nogle ydelser de har lov at få; det kunne være sundhedsydelser, det kunne være overførselsindkomster eller andre ting. Der tror jeg også, vi skal være påpasselige. Man kan sige: Hvorfor skal man have lov til at få en bestemt ydelse, hvis man kommer fra USA, som man ikke kan få, hvis man kommer fra Sydkorea? USA er et vestligt land, Sydkorea er et ikkevestligt land. Det kan være svært at finde en juridisk begrundelse for, hvorfor vi siger til én gruppe, at de godt må få en ydelse, men til en anden gruppe, at de ikke må få en ydelse. Og det tror jeg bare er en svær vej frem.

Jeg har tænkt over intentionen med forslaget. Den kan jeg sådan set tilslutte mig. Men jeg savner måske, at forslagsstilleren, for nu er der jo mulighed for både at stille spørgsmål her fra salen, men også at komme herop til sidst, giver nogle bud på, hvad den konkrete vej videre herfra er. Det synes jeg ikke fremgår helt tydeligt. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Lad os starte med lige at parkere den lidt søgte argumentation, det er jo heller ikke Borgernes Partis politik, at vi skal have mange fra MENAPT-landene herop for at få arbejde. Det er jo ikke noget, som er Borgernes Partis politik overhovedet, så lad os bare parkere den.

Når vi i Borgernes Parti ikke fremlægger en færdig plan for det her, er det, fordi vi anerkender, at det er komplekst, og vi anerkender, at det kræver ændringer i en lang række lovgivning, og det kræver et planlægningsarbejde, hvor det skal være tværministerielt, og hvor ministerierne bliver nødt til at byde ind med, hvad det er for nogle lovgivninger, som de mener de kan dreje på, som vil kunne hjælpe til at reducere især udgifterne på de her ting. Der er jo en lang række elementer, som ikke bliver regnet med i det her, f.eks. øgede udgifter til socialrådgivere og produktivitetstab grundet indvandrere fra MENAPT-landene. Og jeg kunne også godt tænke mig at forbedre vores muligheder for at måle på de her ting, for jeg er enig i, at man sagtens kan dreje på de her tal, men vi bliver nødt til at skabe en plan, så danskerne derude kan se, at her laver vi altså forbedringer, og de forbedringer bliver brugt til forbedringer, f.eks. i forsvaret, så de kan se en gevinst ved det, vi gør.

Ministeren.

Først vil jeg sige tak for, at man siger klart, at det ikke handler om at åbne sluserne. Når jeg nævner det i min indledning, er det jo, fordi der er en række partier i den borgerlige blok, som mener, det er det rigtige at gøre. Bl.a. har Danmarksdemokraternes ordfører sagt herinde i salen, at det er lige meget, om en arbejdstager kommer fra Norge eller fra Somalia, bare de kommer for at arbejde. Jeg får nu klar besked fra Borgernes Parti, som jeg hører det, om, at det ikke er den holdning, man sidder med.

Så vil jeg sige, at det er komplekst. Men derfor er det jo også svært for os at stemme for et forslag, der siger, at vi inden nytår på en eller anden måde skal have taget hånd om det her. Alene i den argumentation, der kommer fra hr. Lars Boje Mathiesen, siger man jo skiftevis MENAPT og ikkevestlige. Som jeg læser beslutningsforslaget, er det samlet set ikkevestlige. Eksempelvis i forhold til førtidspension er der nogle grupper af ikkevestlige, f.eks. fra Libanon, hvor der er en meget høj andel på førtidspension. Det er åbenlyst et problem, som vi skal gøre noget ved, men løsningen jo ikke være, at man så siger, at så skal alle, der har en førtidspension, miste den eller få den revurderet, for så rammer man også en masse almindelige borgere, som har ret til førtidspension.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej nej, absolut ikke. Og der kunne ministeriet jo spille ind med, at løsningen var en remigration af mennesker på det område, som vi ved har en tendens til at ville gå ind og få førtidspension på sigt. For så kan vi jo lave en fremskrivning om, at vi ved, de vil trække på de kasser til offentlige ydelser, og derfor er det vigtigt, at det er nogle af de mennesker, vi tager fat i og sørger for, at der sker en remigration. Vi skal ikke have mange hertil. Nej, men vi bliver også nødt til at sige, at der er nogen, hvor vi siger tak for besøget, og at de skal rejse hjem igen. Det er jo også en måde at mindske de her udgifter på. En anden udgave er at gå ind og kigge på, hvad det er for nogle grupper, der trækker mest på politiet og domstolene. Der har vi ret tydelige tal på folk fra Palæstina og Libanon og Somalia, og hvis vi mindsker andelen af de mennesker, som er i Danmark, kommer det til at have en positiv effekt på den samlede økonomi.

Ministeren.

Jamen det tror jeg bestemt er rigtigt. Der også flere udgifter ud over det. Der er også konsekvenserne for de ofre af den dominansvold, som man oplever mange steder, desværre. De skal jo også sygemeldes mange af dem og igennem forløb, hvor de skal have psykologhjælp og alle mulige andre ting. Det ville man selvfølgelig også spare, så jeg er enig i, at det er mere komplekst end bare det, vi lige kan læse i forhold til førtidspension og andre ting. Remigration er jo et begreb, som bliver brugt i mange sammenhænge. Det, vi forsøger at gøre, er at repatriere folk og sige til syriske borgere f.eks., som i høj grad er uden for arbejdsmarkedet: I får nogle penge med hjem, hvis I rejser hjem og starter et nyt liv i Syrien. Det har nogen succes, men det vender ikke de store tal.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren. Vi kan gå i gang med ordførerrækken. Først er det Socialdemokratiets ordfører, hr. Frederik Vad. Værsgo.

Tak for det, formand. Hr. Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti har fremsat et beslutningsforslag, der skal fjerne alle nettoudgifter til ikkevestlige indvandrere og pålægge regeringen at lave en plan for at afvikle det.

Jeg vil gerne starte med at sige, at for Socialdemokratiet er det virkelig afgørende, at nettoudgifterne til ikkevestlige indvandrere bliver mindsket i den grad. Vi ved fra de tal, som ministeren også var inde på, og som hr. Lars Boje Mathiesen også var inde på i sin præsentation af beslutningsforslaget, at vi har set et fald i udgifterne til ikkevestlige indvandrere, men det er også rigtigt, som både ministeren og ordføreren var inde på, at det fald kan man ikke bare sige er udtryk for, at udgifterne generelt rasler ned, for der er en række ting i den måde, vi opgør det på, som ikke er inkluderet i det tal; det er fuldstændig rigtigt.

Derfor er det, der er vigtigt for Socialdemokratiet, at føre en politik, der sørger for, at flest mulige mennesker i arbejde, at vi har en arbejdspligt, der gør, at særlig indvandrerkvinder slipper for at blive tvunget af deres mænd til ikke at arbejde, men skal ud af køkkenerne, at vi har styr på, hvor mange der kommer til landets grænser, at vi fastholder den situation, vi er i dag, hvor flere rejser ud end ind, hvis man kigger på flygtningekontoen, hvor antallet af familiesammenførte til flygtninge falder, hvor vi fastholder den hjemrejsepolitik, som den tidligere minister Mattias Tesfaye gennemførte med hjemrejseloven, og Hjemrejsestyrelsen har skabt den mest effektive hjemrejsepolitik i Vesteuropa, at vi fastholder det, at vi holder fast i at have et asyltal, der tælles i hundreder og ikke tælles i tusinder, og at vi sørger for at få gang i nogle straksudsendelse, sådan at nogle af de udlændinge, der er dømt for milde domme i gåseøjne, som betyder, at der er nogle hjemlande, der gerne vil tage imod dem, fordi det ikke er voldsomt grove forbrydelser, så kan blive sendt ud, sådan at vores udgifter til fængselsophold for kriminelle udlændinge bliver så lave som muligt, fordi vi får straksudsendt flere.

Det er det, Socialdemokratiet mener er den operationelle, substantielle måde at gøre det, som Borgernes Parti og hr. Lars Boje Mathiesen i dag foreslår at vi skal lægge en plan frem for inden for indeværende år. Det er at holde fast i den politik, det er at udbygge den politik, og det er – det her er måske det væsentligste – at sørge for, at det lykkes statsministeren at få styrket den brede koalition, der nu er blevet skabt i EU for at lukke de ydre grænser, for at lave et modtagecenter i et tredjeland og se på, om man kan etablere et udrejsecenter ligeså. Vi startede jo i Socialdemokratiet med at være en paria i de største del af Det Europæiske Fællesskab, da vi foreslog »Retfærdig og realistisk«-udspillet i 2018. Nu står vi i en situation, hvor et flertal af EU-landene deltager i de formøder, som statsministeren er vært for forud for rådsmøderne, som handler om at få løst det her problem med migration.

Så vi er meget åbne i Socialdemokratiet for at få nedbragt udgifterne til ikkevestlige indvandrere, gerne hurtigere og gerne mere effektivt. Til gengæld er vi så også glade for, at vi faktisk lykkes med at føre en politik, der gradvis sørger for, at udgifterne til den her gruppe bliver mindre og mindre. Den politik vil vi fastholde. Så på baggrund af det vil jeg sige, at vi ikke kan støtte Borgernes Partis beslutningsforslag, men vil holde fast i at føre en politik, der gradvis nedbringer udgifterne til specielt folk fra Mellemøsten og Nordafrika. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

En af de ting, som rigtig mange danskere derude har svært ved at forstå, er, at der bliver talt om en krigsskat, der bliver talt om øgede skatter og der bliver talt om tilbagerulning af skattelettelser, som gavner den almene borger derude. Der bliver også talt om at bruge hele det økonomiske råderum, som jo er skatter, folk skal til at betale. Og så ser de de her udgifter til ikkevestlige folk eller folk fra MENAPT-landene. De ser ikke, at det bliver taget alvorligt.

Er Socialdemokratiet enig i, at det ville være en fordel, hvis folk derude kunne se, og hvis det kunne monitoreres konkret, hvad de her udgifter gik til, så man kunne se, at de penge rent faktisk blev brugt til noget fornuftigt, f.eks. at kunne styrke vores danske forsvar, så vi kan forsvare os?

Ordføreren.

Den del, der handler om at få et større overblik over, hvad der egentlig er af udgifter, er jeg sådan set totalt enig med hr. Lars Boje Mathiesen i. Det vil jeg sådan set også gerne have.

Jeg er helt enig i, at vi har kæmpe, kæmpe store udgifter. Vi er heller ikke færdige med at løse det her. Altså, der er masser af steder, hvor vi ikke er lykkedes med at nedbringe udgifterne til ikkevestlige indvandrere. Et eksempel er førtidspensioner. Det er jo kommet frem her på det sidste – jeg tror faktisk, at det var på et spørgsmål fra hr. Hans Andersen fra Venstre – at der er kæmpestore forskelle ude i kommunerne på, hvor mange indvandrere man giver førtidspension. I forhold til nogle grupper, specielt dem på 50 år og opefter, hvis man kigger på irakere og libanesere, er det frygteligt, hvor mange penge vi bruger på det.

Så jeg er totalt enig med hr. Lars Boje Mathiesen. Vi er ikke i mål endnu, og der er rigtig mange borgere derude, der ikke fatter, hvor deres penge forsvinder hen. Jeg er enig i, at det skal vi gøre bedre, end vi gør i dag. Det er så også det, vi arbejder for i regeringen. Det går måske ikke altid så hurtigt, som jeg kunne ønske, og som andre kunne ønske, men jeg synes faktisk, at vi arbejder i den retning.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Vi ved jo ikke, om tallene reelt set bakker op omkring det. Og det er jo det, vi gerne vil have en plan for, så regeringen også lægger hånden på kogepladen og sætter et mål om, at det her skal man opnå, og så vi siger til danskerne, at vi gerne vil tage ansvar for som et Folketing, at vi når derhen. Det er den forpligtelse, vi gerne ser at Folketinget siger til de danske vælgere derude, så man siger: Vi beder ikke jer om at tage flere penge op af lommen, før vi får styr på butikken på det her, for vi tror på, at vi kan få styr på butikken, og vi tror på, at vi kan finde pengene her, og så sætter vi os ned og laver en plan for at finde pengene, og så eksekverer vi den.

Ordføreren.

Men der er bare nuancer til det, hr. Lars Boje Mathiesen siger, for selv om alt ikke er talt med i forhold til de penge, som vi i dag ved at det koster med ikkevestlig indvandring, kan vi jo se, at der er sket et fald på 18 mia. kr. i forhold til de ting, vi tæller med – i forhold til offentlig forsørgelse og i forhold til en lang række udgifter. Derfor går det i den rigtige retning.

Jeg er helt enig med hr. Lars Boje Mathiesen. Jeg synes også nogle gange, at det er svært at forklare folk i Slagelse, i Korsør eller i Skælskør, hvordan det kan være, at det koster kassen at købe smør, og at vi skal spare på pædagoger, og at vi samtidig giver førtidspension til raske indvandrere fra Libanon. Det skal vi stoppe. Hvis ikke vi stopper det, reagerer vælgerne. Derfor har vi en forpligtelse til at gøre noget ved det, og det arbejder vi så også på i regeringen at gøre noget ved.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Hans Andersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg må være ærlig og sige, at jeg undrede mig lidt, da jeg læste det her beslutningsforslag. Jeg undrede mig ikke over intentionen; vi i Venstre er helt enige i, at det er et problem, at den ikkevestlige indvandring samlet set fortsat er en så stor udgift for de offentlige finanser. Min undren består mere i, hvad man faktisk peger på af løsninger med det her beslutningsforslag.

Med forslaget ønsker man at pålægge, og jeg citerer nu fra beslutningsforslaget, »regeringen inden kalenderårets udgang at fremlægge en konkret plan for, hvordan regeringen vil sikre, at der ikke fremover er en nettoudgift til ikkevestlige indvandrere og efterkommere, så pengene i stedet kan bruges til at finansiere øgede forsvarsudgifter.«

Når jeg læser beslutningsforslaget, peger man ikke på en eneste konkret løsning. Det er der heller ikke i forslagets bemærkninger. Forslagsstillerne ønsker at pålægge regeringen at gøre noget, et eller andet, kan man sige. Forslagsstillerne peger på det reelle problem, men nøjes med at pålægge regeringen at finde en løsning uden selv at komme med et eneste bud på, hvordan det skal ske. Det er det, jeg gerne vil anholde.

Den ikkevestlige indvandring er forbundet med udfordringer, og det har også økonomiske konsekvenser. For mange indvandrere og flygtninge står stadig uden for det arbejdende fællesskab, og det er også derfor, at det har været Venstres politik i årtier, at der skal være styr på tilstrømningen til Danmark. Sidste år blev det meddelt, at der var et historisk lavt antal asylopholdstilladelser. Det handler om, at vi skal møde indvandrere og flygtninge med konsekvente krav. Integrationen starter med et individuelt ansvar. Det handler om, at man vælger Danmark til, man lærer det danske sprog, man tager de danske værdier og normer til sig og man bliver en aktiv del af fællesskabet i Danmark. Når man kommer til Danmark, skal man forsørge sig selv, og kan man arbejde, ja, så skal man arbejde.

Derfor er det også afgørende for Venstre, at der er lave offentlige ydelser til arbejdsløse indvandrere og flygtninge. Med lave ydelser sikrer vi, at Danmark ikke er en attraktiv asyldestination. Vi sikrer også, at der er en tydelig økonomisk gevinst ved at komme i arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse. Vi har altid været optaget af, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Vi har også fået gennemført en arbejdspligt for borgere i kontanthjælpssystemet, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet. For det går simpelt hen ikke, at dem, der kan bidrage, ikke gør det. Enten finder man selv et arbejde, eller også bliver man sat i et nyttejob. Udebliver man fra det, skal man trækkes i ydelse.

Vi kan jo se, at tilgangen med lave ydelser og tydelige krav om at bidrage virker, for selv om beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere stadig væk er lavere end den for danskerne i almindelighed, er den over årene gået den rigtige vej. Så er der den del med, at dem, der fravælger at bidrage til fællesskabet for i stedet at begå alvorlig kriminalitet, så ofte som muligt skal udvises.

Så intentionen bag beslutningsforslaget er god nok, men jeg vil bare i stilfærdighed sige, at jeg synes, at vi mangler forslag til at nå den intention. På den baggrund skal jeg meddele, at Venstre ikke støtter beslutningsforslaget. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Ja, det tager bogstavelig talt 10 sekunder at fremsøge og komme ind på Borgernes Partis hjemmeside, hvor man kan læse, at vi vil have massiv remigration, stop for ydelser til udlændinge, hjemsendelse konsekvent efter første dom og en lang række andre ting, som kommer til at bidrage positivt til det her. Så man får altså ingen point for dovenskab – man kan lige gå ind og se, hvad vores politik er.

Når vi bevidst ikke har skrevet det på, er det jo netop, fordi vi ønsker, at regeringen, som har administrationsretten og serveretten på det her område, skal komme med en plan for det, for at de forskellige ministerier kan spille ind på det her område og sige: Hvor kan vi spille ind for at få det her til at gå i nul? Det har vi ikke mulighed for at vide som partier. Vi sidder ikke med de beregninger, vi sidder ikke med de ting, og jeg synes også, det er rigtigt, at regeringen, som leder landet, tager ansvar for at fremlægge sådan en plan. Hvis man så vil indkalde til forhandlinger om det, dukker vi gerne op. Men planen for, hvordan man helt konkret vil komme til nul, for at man ikke skal sige til danskerne, at de skal have flere penge op af lommen, synes jeg det er rigtigt at regeringen laver. Jeg kunne godt have fortalt, hvad Borgernes Partis politik er, man så havde man bare sagt: Det er vi ikke enige i.

Ordføreren.

Jeg synes, det havde været interessant at få en drøftelse af de forskellige forslag. Så havde vi jo mulighed for at udfordre dem. Så havde vi mulighed for at drøfte dem. Det, der er forslaget her, er, at regeringen skal komme med en plan. Regeringen arbejder hver dag målrettet på at nedbringe udgifterne til flygtninge og indvandrere, som ikke bidrager positivt til samfundet. Men det, jeg havde ønsket, var jo, at vi kunne få en drøftelse af Borgernes Partis forslag. Det får vi jo ikke her med det beslutningsforslag, som ikke indeholder et eneste forslag til at løse problemet.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, for det var jo netop hensigten med beslutningsforslaget, at det ikke skulle være et beslutningskatalog, men at regeringen skulle efterspørge i ministerierne, hvilke håndtag i lovene det er, der skal ændres på. Det er sandsynligvis en palet af forskellige lovgivninger. Som jeg også sagde i min begrundelse, kan du ikke dreje på håndtaget i én lovgivning og få det her tal til at gå i nul. Du bliver nødt til at dreje på håndtagene i en lang række lovgivninger. Der synes jeg at vi skal have en plan for, hvad det er for nogle lovgivninger, og et katalog. Det er sådan, vi ofte arbejder, hvor vi beder ministerierne om at komme med forslag til, hvordan vi kommer derhen, og så tager vi en politisk drøftelse af, hvilke af forslagene vi synes er givtige at bruge, og hvilke håndtag vi synes er givtige at dreje på. Det er en ganske normal måde at arbejde på.

Ordføreren.

Så må det også glæde ordføreren, at vi er i gang. Som jeg nævnte er arbejdspligten en del af svaret, kontanthjælpsreformen, hvor vi reducerer ydelserne til arbejdsløse indvandrere og flygtninge, strammere udvisningsregler, bortfald af asyl, hvis man rejser på ferie i hjemlandet, og et udspil om negativ social kontrol. Vi har sådan set en lang række tiltag, der er på vej. Så det, jeg synes jeg er lidt ærgerlig over, er, at vi ikke får en mulighed for at drøfte, om der også er substans i borgernes partis forslag, ud over at det står på en hjemmeside.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi kan gå videre til Danmarksdemokraternes ordfører, og det er hr. Peter Skaarup. Værsgo.

Tak for det. Tak til hr. Lars Boje Mathiesen for det her forslag, vi debatterer i dag. I Danmarksdemokraterne støtter vi ambitionen om at nedbringe de her massive udgifter, der er forbundet med ikkevestlig indvandring. Det har vi ment, lige siden vi blev stiftet, og det mener vi stadig væk er en vigtig ting for Folketinget. Derfor har vi også fremsat nogle forskellige forslag til, hvad man kunne gøre, så vi får rykket ved de her udgifter, altså i nedadgående retning. Vi har bl.a. foreslået flere hjemsendelser og lavere ydelser, og så kunne vi jo godt tænke os, at regeringen gjorde det samme, som hr. Hans Andersen sagde for lidt siden, og det synes jeg jo ikke at regeringen gør hundrede procent.

Der er sket visse stramninger, men der er jo også sket nogle lempelser af udlændingepolitikken, og det synes jeg lidt andre ordførere måske glemmer nogle gange at der faktisk er. Eksempelvis har man lempet familiesammenføringsreglerne. Man har lempet reglerne for de her folk fra Islamisk Stat, der kommer til Danmark. Man lemper på forskellige områder. Uanset om ministeren nu ser mærkelig ud i hovedet eller hvad, er det korrekt. Nogle af de ting, man har gennemført, er jo noget, der øger udgifterne. Men uanset det er der en fælles indsats, man kunne yde og styrke meget mere.

Helt konkret kom vi jo f.eks. i december måned med forslag til, hvad man kunne gøre for at give et ordentligt skub i ryggen til de mange syrere, der fortsat opholder sig i Danmark, selv om Assad er væk og der er muligheder for at vende tilbage. Vi ser jo også folk fra nogle af centrene tæt på, som nu vender tilbage til Syrien. Her sker der ikke rigtig noget fra regeringens side, overhovedet. Selv om hjemrejse- og hjemsendelsespolitikken jo burde virke, har regeringen faktisk lempet den på forskellige områder, så her kunne man også godt stramme op.

Vi håber på, at vi kan få de her udgifter ned, for det er nogle meget, meget høje milliardbeløb, der er tale om hvert år, som hr. Lars Boje Mathiesen rigtigt nok var inde på. Det er nødvendigt både af hensyn til vores velfærd, vores sammenhængskraft og vores tryghed, at man nedbringer de her udgifter, så der kan blive råd til nogle af de ting, som vi gerne vil prioritere højere end ikkevestlige indvandreres ophold i Danmark. Der kan være forskellige metoder til at gøre det her, men vi tror ikke rigtig på, at man kan gøre det uden at komme med nogle forslag til, hvordan man kan nedbringe de her udgifter.

I forslaget her siger man ligesom: Okay, vi sender bolden over til regeringen, og så gør den forhåbentlig noget for at gribe den bold. Det har vi set meget i den her regerings tid ikke er tilfældet, så vi tror sådan set ikke på, at det lykkes at få flertal – vi kan også høre, at regeringen ikke vil det – men det lykkes nok heller ikke ved bare at sige til regeringen, at nu må den rode med det. Men jeg forstår godt, hvorfor man gør det, og at man forsøger at gøre det på den her måde. Vi tror på, at vejen frem er at fremlægge konkret politik, og det tror vi også på at Borgernes Parti har og vil fremlægge i fremtiden. Så vi er positive over for forslaget. Tak for ordet.

Tak for det, og der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det, og tak for modtagelsen. Ja, det er jo præmissen, når vi har en flertalsregering, og jeg har været her længe – ikke lige så længe som ordføreren – men jeg har sjældent set en regeringen stemme for noget som helst beslutningsforslag, der bliver fremsat af et parti, og heller ikke, når Danmarksdemokraterne fremsætter det. Så det er jo en præmis for den måde, vi arbejder på herinde i folkestyret. Så kan vi mene, at det er forkert eller ej, men det bliver nok ikke ændret i den her sag.

Årsagen til og baggrunden for det her – og jeg kan berolige ordføreren med, at der kommer masser af konkret politik og beslutningsforslag fra Borgernes Parti til efteråret – er jo, at vi gerne vil have den nuværende regering til at forpligte sig på konkrete resultater og ikke bare hensigter, som man så ikke kan måle på. For mange af de her ting kan vi jo måle på, og vi vil gerne se en løbende nedgang, så danskerne derude kan se, at der rent faktisk sker en forbedring, også økonomisk.

Ordføreren.

Ja, og jeg forstår fint logikken i, at man vælger den fremgangsmåde; det er slet ikke det. Vores erfaring er bare, at det ikke kommer til at virke. Altså, vi får ikke regeringen til hverken at støtte det her forslag eller komme med nogen reelle stramninger ud over det, som Moderaterne sådan kan skubbes til, og det er jo ikke ret meget, og så lemper man så med den anden hånd. Så vi tror ikke rigtig på, det vil kunne medføre nogen ændringer hos regeringen, fordi udgifterne er så store, og de er svære at rykke ved, og der er mange undskyldninger. Så bundlinjen er i og for sig bare, at vi er positive over for at gøre det. Lad os endelig opfordre regeringen til at gøre det. Kommer det til at ske, at regeringen gør noget? Næppe.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Nej, det har ministeren jo også sagt, altså at det ikke kommer til at ske. Men jeg synes, at det er et rigtig stærkt signal at kunne sende at sige til danskerne derude, at den her regering ikke er villig til at putte hånden på kogepladen og levere resultater, som er målbare. Der synes jeg jo, og det er en opfordring her til Danmarksdemokraterne, at så skal vi andre sige til danskerne: Men det er vi, så hvis I sammensætter et nyt Folketing med en ny regering, vil der komme en regering, som er villig til at sætte hånden på kogepladen og er villig til at sige, at vi nok skal levere resultaterne, og vi er så villige til at gøre det, at I gerne må kigge os i kortene i forhold til, at vi rent faktisk leverer på det.

Ordføreren.

Ja, og der er masser af ting at gribe fat i. Det er f.eks. udlændinge, der opholder sig i Danmark og laver kriminalitet. Det, at de skal afsone i danske fængsler, er jo egentlig grotesk, og de burde hjem at afsone. Det er en konkret ting, hvor regeringen siger en hel masse, men der sker jo stort set ingenting på et område som det, og der er mange penge i det. Så ja, lad os endelig i fællesskab lægge en presballe der, så regeringen begynder at forstå, at den faktisk skal gøre noget, og at den bør gøre noget. Den er regering for hele Danmark og ikke kun for sig selv.

Så er det hr. Frederik Vad.

Tak for det. Jeg reagerede lige på det sidste, hr. Peter Skaarup sagde, om, at man bare med et fingerknips kunne sige til kriminelle udlændinge, at de skulle afsone i deres hjemland, og hr. Peter Skaarup spurgte, hvorfor regeringen ikke havde rykket på det.

Først vil jeg sige, at det er den her regering, der har lavet en aftale med Kosovo om at lave et fængsel, hvor der kan være 300 udvisningsdømte kriminelle udlændinge. Det er ikke sket før i danmarkshistorien. Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og andre politikere, der har været en del af det her, rykkede ikke på det. Det er det ene.

Det andet er, at de fly, der skal lette fra Københavns Lufthavn med de her kriminelle udlændinge, jo skal lande et sted. Så det er jo nemt nok at sige, at de bare skal afsone i hjemlandet, men hvis ikke du har aftaler med de lande om, at de skal tage imod deres egne statsborgere, kan du jo ikke få de fly til at lande noget sted.

Det er derfor, jeg synes, at det her med bare at sige, at regeringen sidder på hænderne, ikke giver nogen mening, for vi går lige til grænsen af, hvad vi kan i forhold til sende kriminelle udlændinge hjem, og vi vil gerne gå længere. Men flyene skal jo lande et sted, hr. Peter Skaarup.

Ordføreren.

Det kræver nok en stor grad af pædagogik at få hr. Frederik Vad ind på det spor, som er det mest fornuftige her.

Jeg synes jo, at alt det, vi kan se at der foregår omkring Kærshovedgård i øjeblikket, med al ønskelig tydelighed viser, at regeringen ikke gør nok for at sende de mennesker hjem. Og når man så tilmed har nogle mennesker, der opholder sig i Danmark, som godt nok måske kan komme til Kosovo, når det fængsel er færdigt om efterhånden mange år – det er jo noget, man har snakket om i lang tid, men hvornår sker det? – så kunne man da starte med at sige: Okay, vi sætter ulandsbistand og andre former for forbindelser på højkant over for nogle af de lande, der ikke tager imod deres egne borgere. På den front synes jeg ikke rigtig der sker noget, hr. Frederik Vad.

Så kunne det her måske være med til at gøre, at hr. Frederik Vad og Socialdemokratiet begyndte at sætte tommelskruerne på nogle af de lande, i stedet for at vi skal have det her store antal, som afsoner i danske fængsler, og i øvrigt også det store antal, som opholder sig på Kærshovedgård og laver rigtig meget kriminalitet og ballade, mens de skulle have opholdt sig der?

Hr. Frederik Vad.

Jeg er helt enig i, at vi skal gøre noget mere, når det gælder Kærshovedgård. Men problemet her er, hr. Peter Skaarup, at der mig bekendt jo næsten ikke findes nogen lande i verden, der vil tage imod mennesker, som ikke har afsonet deres dom. Når folk har været i fængsel, kan man godt lave hjemrejseaftaler. Men det er meget få lande – jeg tror faktisk ikke, jeg har hørt om nogen – som vil tage imod kriminelle mennesker, der ikke har afsonet deres dom.

Det er derfor, at vi, når vi for eksempel arbejder med straksudsendelse, kun kan straksudsende kriminelle, som har fået ret milde domme, altså domme på op til 12 måneder, for det er de eneste, som landene vil tage imod.

Så kan hr. Peter Skaarup ikke se, at måske lidt er at holde befolkningen for nar, hvis man bilder nogen ind, at der er en masse lande, der bare vil tage imod vores kriminelle udlændinge, før de har afsonet deres straf?

Ordføreren.

Det mener jeg så ikke er korrekt. Altså, der er lande, der tager imod deres egne borgere og får dem til at afsone der. Danmark er jo et af dem, Sverige er et af dem, og Rumænien er sådan set også et af dem Der er det lykkedes at få nogle sendt tilbage til afsoning.

Så det kan sagtens lade sig gøre, men det kræver selvfølgelig en gedigen indsats; det kræver jo virkelig hård håndkraft at få det til at ske. Det kræver måske, at ministeren rejser ned til de lande og kommer i gang og siger: Hallo, I skal altså tage dem tilbage, som afsoner i Danmark lige nu. Det skulle man gøre, I stedet for at vi bruger masser af krudt i danske fængsler på at brødføde nogle mennesker, som i virkeligheden sagtens kunne afsone i deres eget land. Så kommer man med en plan om, at dem, der bor på Kærshovedgård, ikke skal have kørekort, eller at de må ikke køre bil, i stedet for at lægge en plan for at sende dem hjem.

Tak for den. Der er ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Så går vi videre til SF's ordfører, hr. Mads Olsen. Værsgo.

Tak for ordet. Det er nemt at fremsætte forslag, der lyder hårde – dem har vi masser af herinde i salen – men det er sværere at lave politik, der reelt gør en forskel. I forslaget her foreslås det i praksis at fratage mennesker adgang til velfærd, uddannelse og sundhed alene på grund af deres oprindelse, som ministeren var inde på. Det synes vi ikke bare er diskrimination, det er også uforeneligt med grundlæggende retsprincipper og med et Danmark, der bygger på ligeværd og i øvrigt de internationale konventioner, som vi i SF står fuldstændig fast på.

Derfor stemmer vi imod, men vi gør det ikke, fordi vi fornægter, at der er problemer, for lad os da endelig tale om problemerne. Ja, der findes miljøer i Danmark, hvor social kontrol hersker. Ja, der er imamer og forkyndere, der forsøger at opretholde parallelsamfund med religiøse normer og regler via shariaråd. Der er miljøer, hvor især kvinder presses til at tie om vold, og hvor kvinder bliver nægtet skilsmisse. Det er jo regulær kvindeundertrykkelse i sin styggeste form. Det mener vi ikke at vi skal finde os i, og det gør SF heller ikke.

Foran moskéen på Dortheavej i København, hvor forkyndere i årevis har prædiket kvindeundertrykkelse og mørke middelalderværdier, varslede vi jo netop et opgør mod reaktionære imamer og muslimske trossamfund, der underminerer demokratiet. Vi har foreslået at fratage statsstøtte, stille krav om demokratisk dannelse og at give myndighederne bedre redskaber til at gribe ind. Det er jo den slags initiativer og forslag, som skaber forandring.

Men så kigger man på hr. Lars Boje Mathiesens forslag, og hvad finder man? Intet af den slags. Ikke et eneste konkret værktøj. Det er bare et abstrakt krav om at fjerne udgifterne, og så beder man oven i købet ikke bare om et oversigtskatalog over, hvad man kunne påtænke at stille beslutningsforslag om i 2026, men man vil også forpligte regeringen til at efterleve dem.

Hvad betyder det i praksis? Skal børn nægtes skolegang, fordi deres forældre kommer fra Marokko? Skal vi lukke hospitalerne for dem, der har en forkert baggrund? Det mener vi i SF ikke er en plan, og det gør intet ved de meget reelle problemer, som vi står over for – intet. Vi i SF tror ikke på, at man kan bekæmpe social kontrol ved at skære ned på børns mulighed for at gå i skole, eller at man fjerner parallelsamfund ved at forbyde ældrepleje til efterkommere. Vi bekæmper det gennem stærke myndigheder, målrettet integration og viljen til at konfrontere problemerne.

Men jeg synes altid, det er godt med beslutningsforslag, der ikke er blevet stillet før, for det er noget, vi ellers har meget af på udlændingeområdet og generelt her i Folketinget. Så på den vis er jeg da glad for, at vi debatterer noget nyt i stedet for at debattere halalregler for femte gang.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg er fuldt ud bevidst om, at SF har en politik, hvor man hellere vil have, at danskerne så skal betale mere, end at vi får udgifterne ned på det her område. Der jo fair, det er en politisk prioritering. I Borgernes Parti er vi lodret uenige. Vi mener, at Folketinget skal forpligte sig på at få de her udgifter ned, inden man beder danskerne om at tage flere penge op af lommen. Jeg synes, at sådan en politik, som SF har på det her område, er grådig.

Når det så er sagt, virker det lidt, som om ordføreren ikke helt har forstået intentionen bag beslutningsforslaget, som jeg også gav i min begrundelse. Nogle af de her tiltag vil man kunne indføre straks, og de vil give en forbedring af nationaløkonomien, som man kunne bruge til at finansiere forsvaret med straks. Andre ting ville skulle implementeres over lang tid, ligesom de øgede forsvarsudgifter ville skulle implementeres over en længere periode. Så det handler jo ikke om, som ordføreren polemisk prøver at stå og sige, at bestemte børn ikke skal have nogen skolegang næste år. Det har intet med forslaget at gøre. Hensigten er, at vi skal have et katalog, som fortæller, hvordan vi får de her udgifter ned. Det er komplekst, og det bliver vi nødt til at have de forskellige ministerier til at byde ind med hvordan vi kan løse.

Ordføreren.

Det kan godt være, at det ikke er næste år, men så vil det i hvert fald være i den nærmeste fremtid, man gør det, for man skal jo skære ned på nogle velfærdsydelser for nogle bestemte grupper, og det kunne f.eks. være skolegangen. Det mener vi ikke er den rigtige vej at gå. Er SF's politik på det område grådig? Det synes jeg egentlig ikke. Jeg synes egentlig, den er meget fair. Vi har f.eks. foreslået nogle konkrete ting. Vi har foreslået at tilbagerulle de meget skæve skattelettelser, man har givet til virksomhedsarvinger her for nylig. Jeg tror, det var sidste måned, regeringen gennemførte det. Det kunne man jo tilbagerulle. Det er meget skævt, og jeg synes også, det er helt på sin plads at gøre det, når vi står midt i den sikkerhedspolitiske situation, vi står i. Det synes jeg egentlig bare ville være på sin plads at gøre.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Men der skal ordføreren jo så forstå, at netop fordi der vil være udgifter f.eks. på skoleområdet og til børnepleje og til alt muligt andet, skal der ligge en plan for, hvordan vi så kan skrue på nogle andre udgifter, således at det går i nul. Der anerkender man jo, at vi har en demografisk udvikling, og der bliver nødt til at være en plan for, hvordan vi sikrer, at den demografiske udvikling bliver således, at vi kan få det her til at gå i nul. Det kan vi ikke gøre uden at have en sammenhængende plan. For det kan godt være, at der skal skrues på det i form af hårdere straffe, flere udvisninger og færre ydelser til nogle, for at det går i nul, samtidig med at udgifterne på børneområdet stiger i en periode. Men det bliver vi nødt til at have en sammenhængende plan for at kunne se.

Ordføreren.

Jeg skal lige forstå det: Ordføreren vil gerne med den demokratiske udvikling have flere udgifter på børneområdet, men så skal det opvejes af, at man skærer ekstra meget på nogle andre områder. Det forstod jeg ikke lige helt, må jeg indrømme. Men det vil jo netop, som ordføreren siger, resultere i, at man skærer i nogle velfærdsydelser, og det er vi grundlæggende set imod i SF, hvad end det så skulle være – om det skulle være skolegang, eller at børn med ikkevestlig oprindelse skulle til at betale for deres universitetsuddannelser og ikke få su. Det synes vi er den forkerte vej at gå, når man f.eks. er født og opvokset i Danmark, som mange jo er.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så kan vi gå videre til hr. Steffen Larsen som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, hr. formand. Lad os starte med de gode nyheder. I Liberal Alliance har vi som det eneste parti fremlagt en reel plan for finansiering af forsvaret. Vi ved præcis, hvordan vi får pengene til forsvarets oprustning, højere løn til soldaterne og til udvidelse af personel, nye våben og fartøjer.

Vi har fremlagt en plan, der gør, at vi årligt kan bruge 3,5 pct. af bnp på forsvaret. Hr. Lars Boje Mathiesen kommer så her med et forslag om et alternativ til finansiering, der går ud på, at ikkevestlig indvandring skal være udgiftsneutral, for at vi kan finansiere forsvaret.

Lad mig starte med at sige, at vi godt kan støtte intentionerne i forslaget. Vi synes jo sådan set, det ville være udmærket, hvis indvandringen fra de ikkevestlige lande var udgiftsneutral eller måske endda var et rent økonomisk plus; det ville da være en herlig ting.

Hvordan det så skal kunne lade sig gøre at få det til at ske på en måde, hvor man så også får en bonus, i forhold til at forsvaret så reelt set kan finansieres, er lidt sværere at se. For selv om man vil pålægge regeringen at skulle lave en plan – hvilket er den, lad os sige det helt ærligt, dovneste metode til at lave et beslutningsforslag – så må man spørge, om det vil kunne lade sig gøre med et snuptag. Der er svaret nej, og hr. Lars Boje Mathiesen sagde også i sin indledende tale, at det ikke ville kunne gøres med et snuptag.

Men derefter har vi det problem, at en af de årsager til, at vi taler om, at vi skal udvide forsvaret, også er en af årsagerne til, at de udgifter, vi har til ikkevestlige indvanderere, stiger. For ukrainere er ikkevestlige indvandrere; vi modtager ukrainske flygtninge lige nu. Så kan vi jo diskutere, hvorvidt man skal modtage dem, når de er en udgift. Ukrainere er trods alt nogle af de ikkevestlige personer, som kommer til Danmark, som er mest i arbejde. Det er jo positivt, men udgifterne til dem er fortsat store – de koster mere, end de betaler.

Så alene det, at der er krig i Europa, hvilket er årsagen til, at vi skal finde flere penge til forsvaret, medfører også højere udgifter til de ikkevestlige indvandrere. Hvis hr. Lars Boje Mathiesen havde sagt MENAPT specifikt, var der måske noget der, i forhold til at man kunne gå ind og sige, at her har vi altså en gruppe, som ikke har lige så høj stigning i forhold til udgifterne til dem, og så kunne man måske gå ind og finde pengene dér.

Der har vi en utrolig stor gruppe på førtidspension; irakere, syrere og tyrkere er utrolig overrepræsenteret i de offentlige udgifter. Der kunne man gå ind og sige: Okay, så må vi jo kigge på dem. Men vil det være noget, der vil give penge hurtigt? Nej, for i Danmark har vi også retsstatsprincipper, individuel sagsbehandling, og det tager tid.

Så må vi kigge på, hvordan vi ellers får pengene på plads. Og jeg kan lige afsløre, bare inden vi går hen og tror, at det er småpenge, det drejer sig om, når det kommer til ukrainerne, at det alene i kommunerne har kostet 2,5 mia. kr. om året at modtage de ukrainske flygtninge. Derudover har vi udgifter i staten, i sundhedsvæsnet og flere andre steder, som ikke er indregnet i det beløb.

Så er det så spørgsmålet, hvordan vi får det her til at gå op, for vi er også nødt til igen at være ærlige. For i forhold til definitionen på ikkevestlige personer handler det jo om alle mulige andre områder også. Der er også sydamerikanere i den her gruppe, der er folk fra Sydøstasien – Sydvietnam, Cambodja, Filippinerne og lignende. De bliver også talt med i gruppen af ikkevestlige, og der har vi jo nogle, der virkelig bidrager til samfundet, og så har vi også nogle grupper, der ikke bidrager lige så meget til samfundet.

Så jeg synes, vi skal prøve at være mere specifikke, i forhold til hvor problemerne er, og hvor de største udgifter er, og så begynde at arbejde med det. Men i forhold til at bare at pålægge regeringen at finde de her rundt regnet 27 mia. kr. om året, som man maksimalt vil kunne finde i forhold til den ikkevestlige indvandring, vil jeg sige, at jeg forstår intentionen, og jeg synes også, den kan være udmærket. Men jeg vil foretrække, at vi kunne være lidt mere direkte i den måde, vi finder pengene på.

Som sagt har vi i Liberal Alliance forslag til, præcis hvordan det her skal finansieres, og vi har anvist, præcis hvilke grupper, som skal være med til at betale til finansiering af forsvaret, og hvordan det skal ske. Det synes vi er en mere seriøs og bedre tilgang til det her. Så med de ord vil jeg sige tak.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

De seneste tal, vi har, viser, at det var 27 mia. kr. for ikkevestlige og 24 mia. kr. for MENAPT-landene. Det vil sige, at MENAPT-landene står for langt størstedelen af det, og at det er 3 mia. kr., som beror på den sidste ikke-vestlige del. Det er tal, som er håndterbare i forhold til den her situation.

Dernæst er det klart, at når vi tager ukrainske flygtninge, altså i forhold til hvor lang tid skal de være her og at de er en udgift, imens de er her, må man sige, at mange af dem kommer også kommer i arbejde; i hvert fald vil der ikke blive en udgift på det. Vi kan også kigge på vestlig indvandring, som rent faktisk en gevinst i den indvandring, som vi har.

Derfor bliver vi nødt til at kigge på, at der skal drejes noget kraftigere på nogle andre knapper. Det er jo det, vi skal tage ansvar for, for det er danskerne derude, der skal betale for det. Derfor siger vi: Lad os få regeringen til at putte hånden på kogepladen i forhold til at lægge en langsigtet plan for, hvordan vi får det her ned til nul.

Noget af det vil, som jeg også sagde i min begrundelse, tage lang tid, fordi det er nogle udgifter, som har at gøre med demografi. Men der skal vi som Folketing tage ansvar for at sige, at så må vi skrue mere på remigrationen for dem, som ikke kan være her, for at få det her tal ned i nul. Men vi bliver nødt til at være konkrete over for danskerne derude og sige, at det er det her, vi sigter efter.

Ordføreren.

I Liberal Alliance har vi jo fremlagt forslag til, hvordan vi får skåret ned på mængden af folk på f.eks. førtidspension i MENAPT-grupperne. Det har vi lagt en plan frem for. Det synes vi ville være en udmærket ting. Det ville være med til at nedbringe nogle af de her udgifter.

Så er spørgsmålet selvfølgelig, hvad vi kan gøre ved de omkostninger, der også er højere i sundhedsvæsenet. Der er selvfølgelig også spørgsmålet om f.eks. udvisning af kriminelle, altså at det kunne blive lettere at gøre. Det har vi også stillet forslag om, altså hvordan vi kunne lette udvisningsmulighederne for migranter her i landet, som har begået kriminalitet.

Der er jo masser af de her ting, man kan gøre, og som man også kan gøre bare ved simpelt hen at fremsatte et forslag om det i stedet for at pålægge regeringen, at man skal finde ud af, hvordan man kan finansiere forsvaret. For så bliver det sådan lidt igen et dovent forslag.

Det synes jeg, man skal komme med noget konkret på, hvad de reelle problemer er og angribe dem direkte. Selvfølgelig kan man så lave sin egen plan om, at det skal være med til at finansiere forsvaret. Det kan ethvert parti jo gøre, og det er fint. Men jeg synes, at der ligger et misforhold her.

Lars Boje Mathiesen.

Det er jo netop det, at man, ligesom når man laver en klimalov og andet, sætter en målsætning for det. Og når man har sat målsætningen, laver man den lovgivning, som er nødvendig for at komme derhen. Det er jo det, vi gerne vil have, altså at regeringen lægger en plan for det og siger: Godt, så forpligter vi os til det her.

Det er det, vi synes mangler, for Folketinget sniksnakker konstant, men udgifterne er der stadig væk, og i de her beregninger mangler der jo en lang række ting, som reelt set får beløbet til at være langt højere. Ordføreren var selv inde på det i forhold til retssystemet, socialrådgivere og andre ting. Det er jo også det, vi gerne vil have, altså at se, om regeringen så er villig til at fremlægge en plan, hvor man kigger på det, for reelt set at nå ned til et nul, ikke?

Ordføreren.

Det må man hr. Lars Boje Mathiesen spørge regeringen om, altså når man henvender sig til regeringen med det, man siger her. Men jeg vil da gerne være med til, at vi får kigget på alle de punkter. Vi har jo som sagt i Liberal Alliance mange forslag til, hvordan vi kan nedbringe udgifterne i det offentlige, også på området med ikkevestlige indvandrere.

Vi har som sagt peget på en lang række områder. Det vil vi gerne fortsætte med, og vi bemærker også, at der er en stor villighed blandt Folketingets partier til at gå ned ad det spor. Det er vi sådan set glade for i Liberal Alliance, for det er da vigtigt at få kigget på de udgifter, vi har i staten.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren, og vi kan gå videre til Moderaternes ordfører, og det er hr. Mohammad Rona. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Tak for debatten, og også tak for at fremsætte et beslutningsforslag, som vi sådan set ikke har haft før, og som vi ikke har talt om før, i forhold til de udgifter, der er i forbindelse med ikkevestlige indvandrere, og forslaget lægger jo op til, at der i fremtiden ikke må være nogen nettoudgift forbundet med ikkevestlige udlændinge og deres efterkommere, og at vi i stedet for skal bruge midlerne til forsvaret.

I forhold til den sidste del med forsvaret anerkender vi jo sådan set også, at vi står over for nogle ret store regninger i fremtiden. Her er én ting også – det er rigtigt nok – at der er nogle ret store regninger, i forhold til at vi på et tidspunkt får at vide, hvad NATO's styrkemål bliver, og en anden ting er jo også klimasikring og en grøn omstilling osv. Så det er jo med hensyn til beslutningsforslaget fuldstændig rigtigt, at der venter regeringen, men også de fremtidige regeringer nogle ret store regninger, i forhold til hvordan vi skal finansiere alt det her. Vi er heller ikke for en krigsskat – det er vi ikke – og det har vi også været ude at melde ud. Vi var også sådan meget, meget konkret ude at melde ud, at vi godt kunne tænke os at sænke selskabsskatten, og at vi også kunne tænke os at lave en økonomisk oprustning, i forhold til hvordan vi i fremtiden skal kunne betale for f.eks. forsvaret.

Så vi er jo også i forbindelse med det og det, der allerede er blevet sagt fra både S og V, der, hvor vi godt kan forstå intentionen i forslaget. For jeg synes, det er fint, at Borgernes Parti kommer med sådan et forslag som det her, men vi er jo også meget opmærksomme på, at den udgift, der er ved ikkevestlige indvandrere, skal vi gøre noget ved, og det har vi jo sådan set også gjort. Vi kan jo se, at den igennem de sidste år er faldet med ca. 18 mia. kr., og der er mange ting, vi allerede har gjort. Der er det laveste asyltal i 40 år, vi afskaffer trappestigemodellen, hvilket kan være med til at udsende flere kriminelle udlændinge, vi udvider straksudsendelserne osv.

Så det er jo ikke, fordi man ikke gør noget i dag. For det gør man, men jeg er sådan set også meget, meget opmærksom på, at vi skal finde et fornuftigt økonomisk leje, i forhold til hvordan vi i fremtiden kommer til at betale for forsvaret, og jeg skulle også hilse fra Alternativet og sige, at de også stemmer nej til forslaget.

Mange tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Det er ikke en overraskelse, at regeringen stemmer nej til beslutningsforslaget. Det havde jeg skam også forventet. Men alligevel vil jeg godt takke for modtagelsen. For vi kommer også til at fremlægge konkrete beslutningsforslag, men intentionen her er jo at anerkende nuancerne i det her, og at det er komplekst, og at det også kræver, at mange ministerier spiller sammen for at komme hen til det. Det er jo, som ordføreren siger det, også korrekt, at der er nogle udgifter som er faldende. Men der er jo grundet nogle andre ting også nogle, der er stigende, og det er derfor, at vi skal have et samlet tal for det.

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til, om ordføreren deler opfattelsen af, at vi savner mere detaljerede tal for, hvad udgifterne reelt set er. For den her rapport tager faktisk ikke alle tallene med, f.eks. de øgede udgifter til retssystemet, hvor vi kan se, at der er en massiv overrepræsentation.

Ordføreren.

Ja, det anerkender jeg, og nu har vi jo de her tal, men der er jo også tal i forhold til f.eks. fængsler, politi, PET og alt muligt andet. Så der er jo ikke kun den her udgift. Den udgift, som vi nu taler om, på de 27 mia. kr., er én ting, og det er jo i forhold til Finansministeriets beregninger. Men der ligger jo også alt muligt andet. Så jeg tror personligt også, at det beløb er noget højere. Men vi kan da selvfølgelig godt lave en eller anden form for kortlægning af det her.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Det er dejligt at høre, at man er villig til at kigge på det. For det er jo der, vi skal hen, for at finde ud af, hvad der er det reelle tal for den ikkevestlige indvandring, og især – og det kan vi lige så godt være ærlige og sige – indvandringen fra MENAPT-landene, som er en massiv udgift, og hvad der også er den reelle udgift for danskerne. For hvis vi kan finde ud af, hvad der er den reelle udgift for danskerne og det danske samfund, så kan vi også finde ud af, hvad der er den reelle besparelse for danskerne, hvis vi får gjort op med den forfejlede politik på området. Er ordføreren enig i det?

Ordføreren.

Jeg er enig i, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at finde ud af at kortlægge det korrekte tal. Altså, det tal, vi som har talt om i dag, og det tal, som beslutningsforslaget handler om, er jo selvfølgelig en analyse fra Finansministeriet. Men selvfølgelig skal vi på en eller anden smart måde prøve at se, om vi kan kortlægge det, så vi kan finde ud af, hvor udgifterne, ud over det, vi sådan set har fået at vide fra Finansministeriet, er. Det er vi ikke bange for at sige højt.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så kan vi gå videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Mange tak, og også tak til Borgernes Parti for at rejse debatten her. Fra konservativ side har vi stor sympati for hensigten med forslaget her, og vi anerkender det ædle forsøg på at finde penge til at finansiere de øgede forsvarsudgifter og nedsætte udgifterne til ikkevestlige udlændinge og efterkommere. Vi kan dog ikke støtte forslaget, da det er svært for os at se, hvordan det skal gennemføres; det er der ikke sådan helt den store plan for, som vi kan forholde os til.

Nettoudgiften på de 27 mia. kr. i 2019, som nævnes i forslaget her, dækker over en række områder som bl.a. uddannelse, sundhed og sociale ydelser m.v., som vi gerne vil være med til at nedsætte beløbet på. Så den intention støtter vi sådan set op om. Men som nævnt savner vi lidt, at forslaget kommer med et bud på en plan for, hvordan målet ligesom skal nås, hvilket gør det lidt svært for os at forholde os til det og sådan se det implementeret.

Så selv om vi anerkender hensigten i forslaget, kan vi desværre ikke støtte op om det. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Matthiesen.

Tak. Hensigten med forslaget har aldrig været at fremlægge en samlet plan for det. Vores parti kommer i løbet af efteråret med vores bud på, hvordan man kan gøre de her ting. Det her forslag drejer sig om at spørge, om vi rent faktisk har en regering, som er villig til at lægge hånden på kogepladen og tage ansvaret for, at vi skal finde penge til forsvaret, og sige, at man skal lade være med at finde pengene ude i danskernes lommer eller bare tage dem fra det økonomiske råderum, som reelt set også er danskernes lommer. Der siger vi i Borgernes Parti, at man skal finde pengene i det eksisterende budget, og vi har så en opfordring til regeringen om at komme med en plan for, hvordan pengene kan findes på udlændingeområdet. Det synes vi er det rigtige område at dykke ned i og finde pengene. Det er det, forslaget går ud på.

Ordføreren.

Jeg anerkender fuldt ud hensigten med forslaget og også det, som ordføreren siger, og jeg synes, det er rigtig godt, at ordføreren kommer med et bud på, hvordan vi kan finde de her penge til de her øgede forsvarsudgifter. Men vi har bare stadig væk lidt svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre i praksis, og det er det, der ligesom gør, at det er lidt svært for os at forholde os til det. Så det er derfor, at vi ikke kan støtte det i den form, som det ligger her.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er fuldstændig fair. Umiddelbart mindes jeg også, at Konservative førhen har fremlagt ting, hvor man har bedt regeringen om at komme med en plan på et område. Så det er jo ikke en ny måde at arbejde på i Folketinget. Så kunne ordføreren ikke være lidt mere konkret omkring, hvad der er for nogle elementer ved at indvandringen skal gå i nul, ønsket om at fremlægge en konkret plan, og bede en regering om at fremlægge en konkret plan for at nå et mål, som Konservative er imod?

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstod, hvad det var, ordføreren ville have mig til. Jeg tror faktisk ikke helt, jeg forstod hensigten med ordførerens spørgsmål.

Det, jeg kan forholde mig til i forslaget, er, at der ligesom ikke er en plan, hvor vi kan se, hvordan det her skal implementeres, hvor lang tid der vil gå, før vi så har nået målet, hvad det er for nogle områder, og hvordan vi gør det osv., også i forhold til lovgivningen. Det er det, jeg synes det er lidt svært at se ud af det her forslag. For det er der ikke rigtig lige noget bud på. Så det er det, der ligesom gør, at det er lidt svært at støtte det.

Mange tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så vidt jeg kan se, kan vi gå til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Det er sund fornuft, at Danmark – et velfærdssamfund bygget på tillid og fællesskab – ikke skal bruge milliarder af skattekroner hvert eneste år på at finansiere konsekvenserne af en forfejlet indvandringspolitik. Indvandringen fra ikkevestlige lande, navnlig MENAPT-lande, har kostet Danmark dyrt både økonomisk og værdimæssigt. Ifølge Finansministeriet beløber de årlige nettoudgifter til ikkevestlig indvandring sig til hele 27 mia. kr. Det er penge, der i stedet kunne være brugt på velfærd til danskerne. Men indvandringens udgifter er i virkeligheden langt, langt større. Tallene dækker nemlig ikke over de mange skjulte omkostninger, som følger med den massive ikkevestlige indvandring.

Når der tales om udgifterne til ikkevestlig indvandring, nævnes altid Finansministeriets opgørelse på de 27 mia. kr. om året, men denne beregning viser kun en meget, meget lille del af sandheden. De reelle omkostninger er langt større, fordi mange ekstraudgifter slet ikke er medregnet. Det gælder politiet, PET og fængselsvæsenet, der bruger enorme summer på at håndtere bandekriminalitet, social kontrol, æresrelateret vold og terrortrusler. Folkeskolerne må ansætte ekstra lærere og tolke, oprette specialklasser og afsætte flere ressourcer til elever, der ikke taler dansk. Sundhedsvæsenet belastes af patienter uden danskkundskaber, hvilket forlænger behandlingstiderne og kræver tolke. Parallelsamfund skaber store udgifter til boliganvisning, bekæmpelse af ghettodannelse og sociale indsatser, herunder særlige støtteforanstaltninger til udsatte familier. Derudover er der udgifter til socialrådgivere og ressourcekrævende anbringelsessager. Samlet set er det en enorm økonomisk byrde, der langt overstiger de officielle tal og koster danskerne dyrt både økonomisk og samfundsmæssigt. Det ville ikke overraske mig, hvis de samlede udgifter løber op i langt over 100 mia. kr.

Dansk Folkeparti vil standse de enorme udgifter, der kan forbindes med den forfejlede danske udlændingepolitik. På den måde kan vi i stedet forbedre samfundet for almindelige danskere. Det betyder flere midler til ældrepleje og sundhed og lavere skatter til helt almindelige danskere. Samtidig skal der sættes en stopper for den massive indvandring, der har ført til parallelsamfund, social kontrol og økonomiske byrder. Dansk Folkeparti vil gøre det sværere at opnå statsborgerskab og sikre, at dem, der ikke vil Danmark, rejser hjem. Hver en krone, der bruges på forfejlet indvandring, ineffektive integrationsprojekter og parallelsamfund, er en krone, der kunne være gået til skoler, ældre, uddannelser, hospitaler eller mennesker, der lever med handicap. Det er penge, der kunne være brugt på danskerne.

Derfor hilser Dansk Folkeparti forslaget velkommen. Det er vigtigt, at vi får fremlagt en plan for, hvordan nettoudgifterne bringes ned og i sidste ende helt elimineres. Det er ikke bare et spørgsmål om tal. Det er også et spørgsmål om ret og rimelighed. Tidligere i år foreslog Dansk Folkeparti, at der skulle udarbejdes en grundig, helhedsorienteret rapport over indvandringens konsekvenser. Inspireret af den norske Brochmannrapport ønskede vi en systematisk gennemlysning af både de økonomiske og værdimæssige følger af den ikkevestlige indvandring, og det er positivt, at der også er andre, der deler den analyse.

Jo flere der får øjnene op for virkeligheden, jo større er chancen for, at vi kan få vendt udviklingen og få genoprettet trygheden og sammenhængskraften i det danske samfund. Vi kan ikke løfte vores velfærd, hvis vi samtidig bruger milliarder på at forsøge at integrere mennesker, som hverken vil eller kan blive en del af Danmark. Det er på tide at sætte danskerne først, og vi minder samtidig om, at kampen mod den økonomiske og kulturelle pris for masseindvandring har Dansk Folkeparti ført i årevis. Tak for ordet.

Tak for det, og der er en kort bemærkning til hr. Lars Boje Mathiesen.

Jeg vil bare lige kort takke for indlægget og takke for opbakningen. Der er ingen tvivl om, at det her er en kamp, vi deler, ikke kun jeg og hr. Mikkel Bjørn, men også vores parti og DF. Udfordringen er resten af Folketinget. Og jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Mikkel Bjørn kunne knytte et par kommentarer til det svigt, som foregår i Folketinget i de her år fra partier, som reelt set siger, de fører en stram politik, der passer på Danmark, men gør det stik modsatte.

Ordføreren.

Det er jo mere eller mindre samtlige partier i Folketinget foruden Dansk Folkeparti og muligvis Borgernes Parti. Det er klart, at der er nogle partier, der er værre end andre. Altså, jeg vil sige, at Socialdemokratiet er nogle af de absolut værste. I et stort udlændingeudspil op mod forrige valg lancerede de helt banebrydende idéer til, hvordan man fik styr på udlændingepolitikken. Der skulle være et loft over ikkevestlige indvandring, vi skulle permanent lukke alle muslimske friskoler, vi skulle indføre totalt asylstop i Danmark, og det fortsatte, og det fortsatte. Der er ingen af de store tiltag, der nogen sinde er blevet til noget. Og det er jo en uærlig måde at føre politik på, og den gør sig gældende for mange partier på Christiansborg, men der er selvfølgelig partier, der er værre til det end andre.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. I min og Borgernes Partis optik haster det her. Det haster at få lavet nogle ændringer, hvis vi ikke skal miste vores land. DF har tidligere meldt ud, at man ikke kunne støtte Lars Løkke Rasmussen og ikke vil være en del af det med en Lars Løkke-regering og alt muligt andet. Men har man i DF gjort sig nogen tanker om, hvad det er for nogle krav, man vil sætte for at støtte en kommende regering på de her områder, for at der bliver leveret? For vi kigger jo om halvandet år ind i et valg. Man er gået sammen med tre andre partier, som jo ikke deler DF's opfattelse af det her. Har man internt over for de partier sat nogen krav, eller har man tænkt sig i offentligheden at sætte nogen krav til en kommende statsminister, som man skal støtte? Man har jo tidligere peget på Troels Lund Poulsen, kan jeg høre.

Ordføreren.

Nu er det jo ledelsen i Dansk Folkeparti, der forhandler regering, og ikke mig. Men der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti hverken kommer til at være parlamentarisk grundlag for en regering eller for den sags skyld indgå i en regering, som ikke får bedre styr på udlændingepolitikken end den nuværende. Så det ville jo være et afgørende krav, at udlændingepolitikken ikke bare rykker små skridt, men markante skridt i en rigtig retning, hvis Dansk Folkeparti skal kunne give deres støtte til en eventuel regering.

Så er det hr. Frederik Vad.

Jeg blev helt i tvivl om, om ordføreren var i gang med at stikke sin egen partiformand lidt i ryggen med det, han sagde. Jeg vil bare bede ordføreren om at bekræfte, at hr. Morten Messerschmidt har stået her i Folketingssalen i et svar til migi en afslutningsdebat og bekræftet, at den regering og det parti, der siden 2019 har siddet i Statsministeriet, nemlig Socialdemokratiet, har leveret nogle af de bedste nøgletal på udlændingeområdet siden udlændingeloven af 1983. Det skal jeg bare have ordføreren til at bekræfte.

Ordføreren.

Det er en fortælling, jeg har hørt hr. Frederik Vad gentage mange gange her i Folketingssalen. Men sagen er jo den, at Socialdemokratiet var bannerførerne for udlændingeloven af 1983, som åbnede sluserne. Så har skiftende regeringer så, siden man åbnede sluserne, forsøgt at lappe de huller, som man dengang implementerede, og så har Socialdemokratiet de senere år sagt: Vi vil faktisk godt være med til at lappe nogle af de huller. Dermed bygger man jo oven på den dæmning, som partier har iværksat en etablering af, som konsekvens af at man dengang åbnede sluserne. Det synes jeg selvfølgelig er ansvarligt, men jeg synes ikke ligefrem, at det fortjener sådan anerkendelse eller ære til Socialdemokratiet, at man bygger oven på en dæmning, som andre før en har påbegyndt.

Hr. Frederik Vad.

Hvorfor bekræfter hr. Morten Messerschmidt så, at socialdemokratisk lederskab har leveret nogle af de bedste nøgletal på udlændingeområdet siden 1983?

Ordføreren.

Det tror jeg også er ord, der kommer ud af hr. Frederik Vads og ikke hr. Morten Messerschmidts mund. Sagen er jo den, at den mellemøstlige indvandring, i den tid statsministeren har siddet i Statsministeriet i ministerstolen, er eksploderet. Samlet 35.000 nye mellemøstlige indvandrere er kommet til Danmark, siden statsministeren satte sig i statsministerstolen i 2019. Det er en stigning på 84 pct. – en eksplosiv stigning – i antallet af mellemøstlige indvandrere under den socialdemokratiske etpartiregering og nu under SVM-regeringen. Så det er desværre enormt ærgerligt, men det er jo virkeligheden, når man kigger ned i tallene.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er vi nået dertil, hvor vi kan give ordet til forslagsstilleren, hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Tak for det. I Borgernes Parti mener vi, at en indvandring til Danmark skal leve op til tre grundlæggende hovedprincipper: Det skal gavne landet økonomisk, det skal gavne landet retsmæssigt, og det skal gavne landet kulturelt. På alle disse tre hovedområder fejler den politik, som er blevet ført i Danmark gennem årtier, og den nuværende politik, som stadig bliver ført af regeringen og desværre også et stort flertal af Folketinget. For den politik, som bliver ført, og som det her Folketing desværre står bag, gør Danmark fattigere, og den gør Danmark mere kriminelt, og den dominanskultur, det kvindesyn og den islamiske ideologi, som medfølger, er godt i gang med at ødelægge de værdier, som vi og tidligere generationer har kæmpet for i Danmark.

Vi står samtidig i en situation, hvor Folketinget nu heldigvis endelig er vågnet op efter nedskæringer og atter nedskæringer i forsvaret og erkender, at det er nødvendigt, at vi i Danmark også har et forsvar, der kan forsvare os selv og bidrage til de internationale forpligtelser, som vi har igennem NATO.

Det store og svære spørgsmål, som står tilbage, er jo, hvordan det her skal finansieres. Fra SF kunne vi i dag høre, at socialisterne, hvis grådighed efter andres penge selvfølgelig ikke kender nogen grænser, selvfølgelig taler om flere og om højere skatter. Det siger danskerne heldigvis i stor stil nej til.

Så har der været tale om en krigsskat, og senest har Liberal Alliance lavet finten med, at man vil bruge hele det økonomiske råderum til at finansiere forsvarsudgifterne. Der vil jeg godt lige minde Liberal Alliance om, hvad de tidligere har sagt omkring det økonomiske råderum: at det er forkert at bruge det økonomiske råderum på offentlige forbrug. For det er jo reelt set bare en skat, som borgerne endnu ikke har betalt, og som politikerne lige pludselig vil have deres fingre i.

Det eneste rigtige at bruge det økonomiske råderum på er at sænke skatter og afgifter eller nedbringe nationens gæld, for det er borgernes penge. Tilbage står spørgsmålet: Hvad er den rigtige løsning så for at kunne finansiere forsvaret? Det er, at vi folkevalgte tager ansvaret på os og finder pengene i det eksisterende budget. Og der er rigeligt med steder, hvor man kan finde midler i det offentlige.

Et af de steder er udgifterne til indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande eller MENAPT-landene. I Borgernes Parti mener vi ganske enkelt, at det er uforskammet, hvis Folketinget eller regeringen kræver, at danskerne skal aflevere flere penge, alt imens politikerne ikke har viljen til at gøre op med de massive udgifter, der er på det her område.

Derfor har vi fremsat det her beslutningsforslag, som med Folketingets opbakning vil føre til at kræve, at regeringen går i gang med sådan en proces for at få bragt de her udgifter ned. Vi vil gerne bidrage, og vi vil også i løbet af efteråret komme med konkrete bud på det, men vi vil også gerne have, at regeringen kommer i arbejdstøjet, og at regeringen er villig til at putte hånden på kogepladen og sige til danskerne, at vi ikke kommer til at bede jer om at betale mere, før vi får styr på de her udgifter.

Der findes ikke en enkelt lov, som man kan vedtage her i Folketinget, og som kan sikre, at det her kan ske. Det anerkender vi til fulde. Det vil kræve ændringer på en række politiske områder og af mange love og bekendtgørelser. Men det er et ansvar, og det er en opgave, som Folketinget skal tage på sig og løse, og hvor Folketinget skal bede regeringen om at komme i arbejdstøjet. For ligesom de øgede udgifter til forsvaret skal implementeres over tid, vil nogle af de her udgifter på udlændingeområdet kunne stoppes straks og give en straksgevinst, og med andre vil det tage tid, før den fulde gevinst vil være indfriet.

De tal, som vi diskuterer i dag, og som er de officielle fra Finansministeriet – jeg har faktisk spurgt om, hvornår vi får nogle opdaterede tal, fordi den seneste rapport er fra 2023 med nogle tal fra 2019, så det er jo outdatede tal – dækker kun over en meget, meget lille del af de udgifter, der er til den forfejlede indvandring, som vi har haft, dvs. udgifter til retssystemet, specialundervisning, tolke, sygehusvæsenet, socialrådgivere, domstole, fængsler og politiet. Ja, indsatsen for at finde midlerne er jo nærmest umulig at sætte begrænsninger på.

Jeg tror, at hvis vi lavede en bedre måde at opgøre de her ting på, hvor vi fik inddraget alle de økonomiske udgifter, som er – og det anbefaler jeg at man gør, og heldigvis kunne jeg faktisk ganske overraskende høre, at der fra nogle af regeringspartierne faktisk er opbakning til at få lavet sådan en opgørelse – er mit bud, at tallet vil være over de 100 milliarder og måske faktisk væsentlig højere end det. Det vil sige, at vi kan tale om, at måske op til 10 pct. af det samlede offentlige budget bliver henlagt på det her område.

Forestil jer lige et samfund, hvor man kunne finde 10 pct., så den samlede sum, borgerne blev nødt til at betale ind til det offentlige, blev 10 pct. lavere. Forestil jer, hvilken velstandsfremgang det ville skabe. Forestil jer, hvad man kunne gøre på skoleområdet og med de nedslidte skoler, vi har. Forestil jer, hvad man kunne gøre på socialområdet for de danskere, som har det svært.

Hvis man på sigt kan frigøre over 100 mia. kr. til at forbedre det danske samfund, kan vi lave massive forbedringer. Det er det, vi håber at det her beslutningsforslag kan være katalysatoren for, nemlig at ikke kun regeringen, men også Folketinget er villige til at lægge hænderne på kogepladen og sige, at nu tager vi første skridt og får de her udgifter ned til nul og samtidig kigger på, hvordan vi kan få en fuldstændig klarlægning af, hvad de andre udgifter er, så vi derefter også kan sørge for, at de kommer i nul, for at leve op til de tre sunde hovedprincipper, som Borgernes Parti har. De er, at en indvandring skal gavne landet økonomisk, skal gavne landet retsmæssigt og skal gavne Danmark kulturelt. Det er den sunde fornuft at føre sådan en politik.

Så vil jeg gerne slutte af med at takke både Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne for at støtte op om forslaget og for at kunne se hensigten og intentionerne med at forpligte Folketinget og regeringen til at begynde at levere på det her område. Så tusind tak for det.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad.

Tak for det. Hr. Lars Boje Mathiesen går meget op i ærlighed og i, at vi skal være ærlige over for vælgerne, og siger, at der er mange politikere herinde, der snyder vælgerne og siger nogle ting, som de ikke leverer på og sådan noget. Jeg kan bare ikke sådan helt få alle de her tal til at gå op. Jeg ved jo, at Borgernes Parti vil sænke de fleste skatter og de fleste afgifter, og man vil sikre bedre velfærd, og man vil også sikre noget bedre pension for nogle af dem, der er nedslidte. Så vil man gerne spare 100 mia. kr., som er et tal, jeg ikke har hørt om, men som hr. Lars Boje Mathiesen lige har talt om nu, ved at få alle ikkevestlige problemindvandrere ud. Det er jo det, der skal til, går jeg ud fra, for, at vi sparer 100 mia. kr. Man kan ikke bare nøjes med 20 pct. eller 25 pct. Det er 100 pct., der skal ud, og så ligger der 100 mia. kr. Samtidig kan jeg forstå, at man er uenig med de blå partier i, at vi skal øge den udenlandske arbejdskraft, i hvert fald fra Mellemøsten og Nordafrika, som jo måske er det, der kunne gøre, at det kunne gå op, ikke kulturelt, men i forhold til de økonomiske tal, fordi der kommer en masse ind, som bidrager med at betale skat, men de skal ud.

Så kan hr. Lars Boje Mathiesen ikke prøve at forklare mig, hvordan de her tal hænger sammen? Hvordan hænger den her regning sammen? Hvor kommer tallet 100 mia. kr. fra?

Så er det ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg forstod det rigtigt, altså om ordføreren nu står og snakker om, at vi skal have mere indvandring som arbejdskraft fra MENAPT-landene. Det er i hvert fald ikke det, som ministeren og andre har sagt. Så jeg tror heller ikke, det er det, som er hensigten. Når jeg siger, at jeg tror, det reelle tal ville være 100 mia. kr., så er det min antagelse, så er det mit bud. Jeg sagde jo lige præcis også, hvis ordføreren hørte efter, og jeg håber, man hørte efter, at det er det, som vi ikke har et tal på. Det er det, jeg håber vi kan få, og derfor var jeg glad for, at et medlem af regeringen erkendte, at det har vi ikke et tal på, men at man faktisk har en villighed til at finde et tal på det. Min antagelse er, at det tal ville være deroppe af, men vi har jo ikke tal fra Finansministeriet eller Økonomiministeriet, som understreger det specifikt. Men hvis Socialdemokratiet også deler Moderaternes holdning om, at vi skal finde det tal, så hilser jeg det meget velkommen, fordi det så kan være, at vi kan få et flertal for at nå frem til det.

Hr. Frederik Vad.

Nej. Jeg mener, at mellemøstlig og nordafrikansk arbejdskraftindvandring er et problem kulturelt set, også selv om det giver flere penge i kassen. Det der med bare at åbne sluserne, som der er nogle borgerlige partier der vil i forhold til arbejdskraftindvandring fra hele verden,også papirløs indvandring, altså folk, der skal kunne komme til landet, før de har fået en arbejdstilladelse, mener jeg er et problem. Det, jeg bare prøver at sige, er, at hvis man både vil lukke ned for arbejdskraft for den her del af verden, som jo økonomisk set ikke fører til udgifter på kort sigt, men som bare betaler en masse skat, og man så samtidig vil skaffe 100 mia. kr. ved at komme af med ikkevestlige indvandrere, som ikke arbejder, så er der noget, jeg ikke rigtig kan se går økonomisk op for hr. Lars Boje Mathiesen.

Ordføreren.

Nej, der er to fejlteser i det. Hvis regeringen er imod det, vil jeg først og fremmest spørge: Hvad så med de 84 pct.'s stigning, der har været nu? Det er jo arbejdskraft fra de områder, som man så er imod. Dernæst er det jo et spørgsmål, man skal stille til de borgerlige partier, som har den politik. Jeg vil ikke stå og forsvare en politik, som vi ikke har i Borgernes Parti. Det spørgsmål synes jeg man skal stille til de partier, som har den politik. Min antagelse er helt klart, at hvis man kigger på, hvor mange ressourcer der er til bare socialrådgivere, til politiet, til retsvæsenet, til sygehuse og til tolke, altså alle de steder, så tror jeg, vi kommer derop af, og vi kommer måske endda også højere op end det beløb der. Men lad os da få klarhed over det. Det må da være i alles interesse at vide, hvad de reelle udgifter er, også i Socialdemokratiets interesse. Det ved vi ikke nu.

Så er det hr. Mads Olsen.

Jeg går også ligesom den forrige ordfører meget op i ærlighed, og at man ved, hvad vi politikere står for. Men jeg er ærlig talt lidt i tvivl om, hvad hr. Lars Boje Mathiesen mener, når han bliver ved med at tale om remigration. Jeg har faktisk brugt en del af debatten her på at søge efter, hvad hr. Lars Boje Mathiesen har sagt om remigration, når han har sagt remigration.

Men hvem er det, der skal kyles ud af landet? Er det alle ikkevestlige og deres efterkommere? Er det alle, der bare er fra den lidt mere afgrænsede gruppe af lande, som MENAPT-landene er? Der er jo kæmpestor forskel der, og det tror jeg mine thailandske familiemedlemmer gerne vil vide. Så har vi jo også hele spørgsmålet om, hvordan man sikrer det. Er det også, hvis man har fået statsborgerskab, man skal kyles ud af landet? Er det, hvis man har modtaget offentlige ydelser? Hvilke parametre vil Lars Boje Mathiesen kyle folk ud af landet efter? Det synes jeg er lidt væsentligt at vide, når partilederen bliver ved med at snakke så meget om det.

Ordføreren.

Tusind tak for spørgsmålet. Jeg har faktisk tidligere fra talerstolen været meget, meget konkret, men jeg er det gerne igen. Det er jo ikke sikkert, ordføreren lige var der. Vi har været fuldstændig klare i Borgernes Parti, og vi siger, at andelen af folk fra MENAPT-landene i forhold til den generelle danske befolkning, ikke må stige. Den skal gå ned. Vi er villige til at lave enhver lovgivning, der sikrer, at den kurve bliver ændret.

Hvordan det så skal være i konkret lovgivning, ja, man kan tage fat i konsekvent udvisning af kriminelle indvandrere, man kan stoppe for statsborgerskab, man kan hjemsende de mennesker, som er kommet hertil og har fået asyl. Når man har gjort det, er vi et godt stykke ad vejen. Så kan man begynde at kigge på dem, som har fået permanent opholdstilladelse: Er det stadig væk nødvendigt, at de skal have permanent opholdstilladelse? Så der er en lang række ting, hvor man kunne komme rigtig, rigtig langt, og hovedformålet er at sikre, at andelen af folk, som er fra MENAPT-landene, og som kommer med en totalitær lovreligion, islam, skal dykke. Før vi får den andel til at dykke, har vi ikke løst problemerne i Danmark.

Hr. Mads Olsen.

Jeg må respektere, at ordføreren uddyber det lidt yderligere i en sag, hvor jeg ikke har været her, men det er jo stadig et meget vagt svar, det her med, at det bare ikke skal stige, og at vi så bare kan kyle nogle kriminelle udlændinge ud af landet. Jeg tror allerede, vi gør rimelig meget. Jeg tror ikke, der er særlig mange yderligere at kyle ud af landet, hvis man skal have kurven til at falde eller i hvert fald stagnere, eller hvad man nu skal sige – i hvert fald ikke, hvis man bare skal kyle dem ned til diktaturland, hvor de risikerer tortur. Så er der også det, om man er ligeglad med, at man risikerer at smide folk hjem til et land, hvor de risikerer at blive forfulgt. Er man ligeglad med, om de har boet i Danmark i 40 år og måske har en opholdstilladelse, men ikke statsborgerskab? Er det også irrelevant?

Ordføreren.

Nej, det er ikke noget, vi er ligeglade med, men vi er drøn ærlige over for befolkningen og siger, at vi sætter danskerne og Danmark først. Så det er svære beslutninger, og det vil komme til at gøre ondt på nogle, men det er beslutninger, vi er villige til at tage. For ikke at gøre det nødvendige betyder, at vi kommer til at miste Danmark for de kommende generationer. Det vil vi ikke se på sker. Så vi er meget, meget klar over, at det er hårde beslutninger og det kommer til at ramme nogle, men i modsætning til andre er vi villige til at sige: Ja, det er det nødvendige at gøre for at redde Danmark.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.