Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 152:

Forslag til folketingsbeslutning om at undtage klimatilpasningsprojekter og energirenoveringer af offentlige bygninger fra anlægsloftet.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2025).

Jeg giver ordet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen for en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Enhedslisten fremsætter her et forslag til folketingsbslutning om at undtage klimatilpasningsprojekter og energirenoveringer af offentlige bygninger fra anlægsloftet. Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag om, at energirenoveringer af offentlige bygninger og klimatilpasningsprojekter i kommunerne ikke er omfattet af anlægsloftet gældende fra den 1. januar 2026.

Problemet lige i øjeblikket er, at vi har et anlægsloft, som sætter begrænsninger for, hvor mange penge kommunerne må bruge på anlæg. Vi står i en situation hvor der er et vedligholdelsesefterslæb i nogle kommunale bygninger; bygningerne trænger til at blive energirenoveret. Hvis man kigger på, hvad

Klimarådet er kommet med af gode anbefalinger, så skriver de at energiforbruget i kommuner og regioners bygninger, er for høje, og at forbruget vil kunne nedsættes, ved at bygningerne blev energirenoveret.

Det har de jo ganske ret i, men når man så ude i den enkelte skal forholde sig til, om man skal bygge en ny vuggestue, fordi der er behov for en ny vuggestue, eller om man skal energirenovere en kommunal bygning, så falder der en eller anden afvejning af, hvad der er mest brug for. Det vil sige, at vi har mange kommunale bygninger, som har en for dårlig vedligeholdelsestilstand, og som energimæssigt ikke er gode bygninger.

Så er det de ting, der handler om klimasikringen. Mange kommuner oplever, at de bruger mange penge på at udbedre, efter at der er sket skade på bygninger og veje, og der er der behov for, at vi kommer frem til, at vi kan beskytte værdier og lokalsamfund meget bedre. Det vil vi kunne ved at give lov til, at kommunerne kan investere i flere klimatilpasningsprojekter.

Nogle kommuner har udviklet nogle rigtig gode løsninger. Jeg har set en del løsninger på havnearealer. Der er almulig grund til at man lære af de gode efaringer og giver kommunerne friere rammer, og det er derfor Enhedslisten fremsætter det her forslag.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, for begrundelsen. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Tak, formand, og tak for forslaget til Enhedslisten. Vi er flere i regeringen, der har ressort over forslaget, men vi har vurderet, at jeg som klima-, energi- og forsyningsminister kan behandle forslaget i sin helhed.

Enhedslisten foreslår at undtage klimatilpasningsprojekter og energirenovering fra anlægsloftet. Det mener regeringen grundlæggende er den forkerte retning at gå i, da det vil udvande anlægsloftet som styringsredskab. Jeg synes, det er relevant at begynde med en lille refleksion over, hvad der er sket, siden dette forslag første gang blev fremsat i en lidt anden form tilbage i 2008.

Helt generelt har vores energisystem gennemgået en kæmpe forandring, som er resultat af en enorm fælles indsats. Der er sket en markant elektrificering, og udledningen er faldet kraftigt, bl.a. fordi kul i dag spiller en langt mindre rolle. Vi står nu et sted, hvor vejen til opfyldelse af 70-procentsmålsætningen er banet. Det betyder, at CO₂-regnestykket i forhold til energirenoveringer ser anderledes ud end tidligere.

Vi befinder os samtidig i en verden, der ser meget anderledes ud end for blot få år siden. Der er krig i Europa. Vores forsvarsudgifter kommer til at stige voldsomt, og konsekvenserne af den globale opvarmning kommer tættere på. Vi har oplevet store oversvømmelser og lange tørkeperioder. Samtidig har vi ustabilitet i verdensøkonomien, hvilket giver svære vilkår for den grønne omstilling.

Det kan være besnærende at sætte offentlige penge fri til at investere i andelsprojekter, men den løsning, Enhedslisten foreslår, er ikke ansvarlig, som verden ser ud lige nu. Regeringen og regeringsduelige partier har et ansvar for at sikre styringen af Danmarks samlede økonomi. Det kræver, at man ser hele billedet og ikke tager enkeltdele ud. Et af de vigtigste redskaber, vi har til at styre økonomien, er den årlige økonomiaftale, der indgås mellem KL og regeringen. Det er her, den kommunale anlægsramme for det kommende år bliver fastlagt, altså det, vi kender som anlægsloftet. Anlægsloftet skaber en balance mellem de behov, der er i den enkelte kommune, og så den samlede offentlige økonomi. Hvis vi begynder at undtage enkelte udgifter fra anlægsloftet, mister værktøjet sin kraft.

Der er mange områder, hvor det er vigtigt for kommunerne at investere, og derfor vil en undtagelse af energi og klima hurtigt føre til ønske om andre undtagelser, og så står vi med et tømt styringsværktøj og en mere kompliceret prioriteringsøvelse i kommunerne.

Derudover vil det medføre, at vi fra centralt hold begynder at prioritere for kommunerne, og selv om energirenoveringer i nogle sammenhænge er en god investering, er det en afvejning mod andre behov, som den enkelte kommune bedst selv kan afgøre.

Selvfølgelig skal vi ikke stoppe med at investere i klimatilpasning. Det gør vi faktisk heller ikke. Regeringen arbejder i flere spor, når det handler om at sikre os mod fremtidens vejrændringer og stigende vandstande. F.eks. har vi indgået stemmeaftale med de fleste af Folketingets partier om et lovforslag om håndtering af højtstående grundvand. Det skal gøre det muligt at lave fælles løsninger, der kan sænke højtstående grundvand i byområder.

I 2024 afsatte regeringen også sammen med en bred aftalekreds 150 mio. kr. til kystpuljen. Pengene er udmøntet til otte projekter i områder, der er truet af oversvømmelser og erosion fra havet. Derudover kommer regeringen til at følge op på klimatilpasningsplan I med en klimatilpasningsplan II. Det er en bunden opgave at sikre Danmark bedre mod konsekvenserne af klimaforandringerne. Men der er også nogle store og langsigtede investeringer, der skal foretages, og derfor er det naturligt, at de indgår i den samlede styring af de offentlige udgifter.

Hvis vi flytter blikket til energirenoveringer, er det regeringens position, at vores bygninger skal energirenoveres løbende, når det giver mening. Med nye EU-krav til energirenoveringer i offentlige bygninger er det vigtigt, at det offentlige fortsætter indsatsen. En af de gode ting ved energirenoveringer er, at det er en udgift, der ofte betales tilbage over tid i form af sparede energiomkostninger. Det er faktisk allerede muligt for kommunerne eller regionerne at finansiere større investeringer i energirenoveringer uden om anlægsloftet med såkaldte ESCO-ordninger. De tilbyder virksomheder at afholde anlægsudgiften for en renovering mod løbende afdrag på udgiften, som svarer til de økonomiske besparelser, renoveringen medfører.

Flere kommuner bruger allerede i dag denne type ordning med succes.

Til sidst vil jeg også lige berøre lempelsen af anlægsloftet i 2020 i forbindelse med covid-19-epidemien. Den bliver brugt som eksempel på, at politiske beslutninger kan ændre anlægsrammens indretning. Der er dog en meget central forskel i de to tilfælde. I 2020 var der tale om en exceptionel hændelse, hvor staten med den ene hånd lukkede ned for økonomisk aktivitet, og med den anden hånd kunne man derfor tillade sig at give økonomien et skub i ryggen ved at lempe anlægsloftet. Investeringerne i grøn omstilling og klimatilpasning er ikke exceptionelle; tværtimod er de allerede en fast del af de økonomiske prioriteringer, og det vil de blive ved med at være.

Jeg bakker op om Enhedslistens endemål med dette forslag. Vi skal have investeret i klimatilpasning, og vi skal energirenovere offentlige bygninger, men at undtage disse områder helt fra anlægsloftet vil bryde grundlæggende med tilgangen til den offentlige økonomistyring. Jeg så hellere, at man tog del i den dialog i regi af økonomiaftaleforhandlingerne. Derfor kan regeringen samlet set ikke bakke op om Enhedslistens beslutningsforslag.

Tak. Den første korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Hvis man ser på Klimarådets anbefalinger, kommer de jo med en anbefaling af, at vi skal gøre mere for at sænke energiforbruget i bygninger i kommuner og regioner. Det, som ministeren her siger, er jo sådan set bare at henvise til, at der kunne være en ESCO-ordning, der kunne hjælpe dem; og så er der en KL-forhandling. Den deltager jeg jo ikke i, så den har jeg ikke indflydelse på. Det er derfor, at jeg stiller det her forslag i Folketingssalen.

Hvis man kigger på samfundsøkonomien i det her, har det at renovere kommunale bygninger, så der bliver et bedre indeklima for dem, der skal modtage undervisning, eller dem, der skal arbejde der, bare som mange plusser. Samfundsøkonomisk vil det være et kæmpe plus, hvis man satte skub i det her. Hvis det er sådan, at ministeren er bekymret for økonomistyringen, kunne man jo lave en ramme. Så i stedet for at gøre helt frit kunne man sige, at vi lemper anlægsloftet med så og så mange milliarder kroner og fordeler det ud over landet. Kan ministeren ikke se, at i stedet for at lempe det her totalt kunne man måske finde på et kompromis?

Ministeren.

Undskyld. Jeg blev helt overrasket over den lyd, der kom fra ordføreren. Jeg beklager. Hr. Søren Egge Rasmussen, der er to konsekvenser af det, du foreslår. Enten foreslår Enhedslisten, at vi løsner grebet om den økonomiske politik og dermed slår gækken løs og lader kommunerne investere. Det er den ene mulighed.

Eller også foreslår i Enhedslisten, at man nu skal sidde i Folketinget eller i de centrale økonomiforhandlinger og prioritere på vegne af den enkelte kommune, om den enkelte kommune har behov for at investere i fornuftig energirenoveringstiltag eller foretage fornuftige investeringer i plejehjem, børnehaver, i folkeskoler, eller hvad man har behov for.

Det her redskab, nemlig at styre anlægsaktiviteten, indgår i en samlet økonomisk styring af det offentlige forbrug. Det er ret vigtigt for at holde en ansvarlig økonomisk politik, og det er bygget op på en måde, der tillader, at den enkelte kommune kan prioritere inden for det anlægsloft, man har, altså mulighed for decentral indflydelse. Det synes regeringen er fornuftigt.

Spørgeren.

Så man kan konstatere, at flertalsregeringen ikke vil søge et kompromis, fordi den jo har flertallet. Med hensyn til klimatilpasning nævner ministeren så, at der er lavet en aftale omkring højtstående grundvand. Ja, det er der. Hvordan var det så lige, at det blive finansieret? Det blev jo sådan set finansieret over vandtaksterne. Det er jo en måde at løse et problem på.

Man mangler bare at komme med en løsning på, hvordan vi får lavet tilstrækkelig med klimatilpasning. Den der lille pulje, kommunerne kan søge for at få en delvis finansiering, er jo slet ikke nok. Vi er nødt til at finde på noget, der er langt større og har en mere robust økonomi.

Ministeren.

Det to svar. Vi er jo ikke færdige med klimatilpasningsplan. Det er min gode kollega miljøministeren, der er ansvarlig for det, og der vil komme en klimatilpasningsplan 2. Det er det ene, og det andet er det rigtig godt, at Enhedslistens ordfører påpeger, nemlig at der mulighed for, uden for anlægsloftet bl.a. i de kommunalt ejede forsyningsselskaber, at investere i nogle af de her ting. Det er fint og fornuftigt, at sådan skal det være.

Spørgeren. Nej, undskyld, jeg blev forvirret af et håndværkerprojekt, der er i gang i hernede. Jeg blev lige lidt optaget af, hvordan det nu gik for hr. Christian Friis Bach med ombygningen af Folketingssalen.

Den næste korte bemærkning er til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Og tak for talen. I Alternativet kan vi godt lide det her forslag – er der et par høretelefoner, ministeren kan tage på, hvis det skulle være? – om at løsne anlægsloftet lidt eller lave et lille hul i anlægsloftet for at sikre finansiering til klimaprojekter, energirenoveringer osv.

Jeg tror, det var Klimaborgertinget, som på et tidspunkt regnede ud, at der siver for 400.000 t CO2 ud af bygningerne, altså at det er det, en udsivning svarer til. Altså, den varme, der slipper ud, svarer til et CO2-forbrug på 400.000 t. Det er jo meget, når vi regner i millioner med hensyn til 2030-målsætningen.

Er det virkelig sådan, at fordi man laver et lille hul i anlægsloftet for at finansiere klimatilpasning og energirenoveringer, så bryder det hele sammen? Hvis man nu holder det der og siger, at det er det her, vi bruger det til, og ikke yderligere, ville det så have så slemme konsekvenser?

Ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg ikke kender den beregning fra energiborgertinget, men det må være nogle år siden, den er lavet, for det er trods alt nogle år siden, at energiborgertinget var der.

Det var det, jeg forsigtigt sagde i min tale. Det er godt med energirenoveringer af økonomiske grunde, og man ikke skal spilde energi, selv om den er grøn. Men den energiforsyning, der er til vores boliger, er jo på vej til at blive grøn, så hvad angår de der 400.000 t, tror jeg, at hvis man opdaterede regnestykket, så ville det sandsynligvis se anderledes ud. Det skal man bare huske, hvis det er klimaet, man går op i.

Jeg er sikker på, at hvis man tog partiernes ordførere og stillede dem op herinde og så bad dem om på hvert ressortområde at forklare, hvad de synes der var vigtigt, så ville der komme mange gode forslag til, hvad kommunerne skulle kunne investere i.

Derfor er det et princip, at anlægsloftet er der for at holde styr på den samlede økonomi, og så giver det kommunerne mulighed for, at de lokalt kan lave den prioritering. Og det er det, regeringen vil holde fast i.

Spørgeren.

Jamen det synes jeg lidt er den der argumentation med, at hvis alle gjorde sådan, og at hvis alle altid ville det samme osv. Og det er jo os, der styrer det. Altså, vi er jo Folketinget, og vi kunne jo sige, at klimakrisen er en væsentlig krise – om ikke den største, vi har, når vi får løst sikkerhedskrisen.

Så derfor, af den grund, siger vi, at der laver vi et hul i anlægsloftet, og så er det jo op til os selv at kontrollere, at det ikke fører til en lavine. Og der synes jeg da, at det ville klæde en klimaminister at sige: Det er det, der er det vigtigste, og jeg vil kæmpe for det; det er ikke sikkert, det lykkes, men jeg vil forsøge at overbevise finansministeren oppe ved det store bord om, at det her er en god idé.

Ministeren.

Altså, nu er investeringer i energirenoveringer og klimatilpasning ikke noget, der går over. Det er betydelige beløb, der skal investeres i de kommende år i begge ting. Og derfor skal det indgå i den samlede prioritering af den offentlige økonomi.

Derfor ender vi jo det samme sted med, at det, som hr. Torsten Gejl foreslår, så er, at man politisk i Folketinget skal prioritere inden for det samlede anlægsloft. Det vil fratage den enkelte kommune mulighed for at lave den prioritering.

Så man kan faktisk godt både være glad for ansvarlig økonomisk politik og samtidig gå ind for kommunalt selvstyre. Og det er det, regeringen gør på det her område. Der skal for kommunerne være mulighed for at prioritere inden for anlægsloftet.

Den næste korte bemærkning er til fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti.

Mange tak. Ministeren har nu sagt nogle gange, at man ved at løfte anlægsloftet vil fratage kommunerne muligheden for at prioritere. Det gør man jo sådan set ikke; de kan jo stadig vælge at prioritere det eller ej. Og sådan som jeg forstår det på kommunerne, er der faktisk også et ønske om at få lov til at gøre det her. Altså, flere har midlerne til at gøre det, men de kan ikke få lov til at gøre det, fordi de ikke har det frie valg. De tvinges tværtimod til at skulle vælge mellem nye daginstitutioner og godt indeklima i skolerne.

Mit spørgsmål til ministeren er egentlig, om ministeren mener, at den hastighed, som kommunerne har lige nu i forhold til energirenoveringer og i forhold til klimatilpasning, er fornuftig og er nok til, at vi kan nå alt det, vi skal.

Ministeren.

Jeg er opmærksom på, at der er nogle kommuner, der ønsker sig et højere anlægsloft, og kommunerne er jo velkommen til at tage det op. Jeg har indtryk af, at det bliver bragt op hvert år i kommuneforhandlingerne med finansministeren. Så det skal kommunerne jo bare gøre, og så bliver man i den forhandling enige om, hvad den samlede offentlige økonomi, kommunale økonomi, er. Balancen mellem drift og anlægsloftet fastsætter man der, så det foregår helt naturligt, og det er en forhandling hvert år.

Vi skal jo senere implementere EU's krav til den offentlige bygningsmasse, og der kommer vi tilbage til det spørgsmål, som fru Marianne Bigum rejser. Og det er klart, at der skal ske noget mere på den kommunale side eller i forhold til den offentlige bygningsmasse for at leve op til EU-kravene, men de krav skal jo først implementeres. Jeg mener, at det er primo 2026, at der er deadline for det, så det kommer vi tilbage til.

Spørgeren.

Tak for det. Men nu blev jeg alligevel nysgerrig, i forhold til om ministeren ikke kan løfte sløret for, hvad det så er, regeringens politik er i forhold til at få noget mere hastighed på det her område. For vi står jo i dag og behandler et beslutningsforslag, som jeg synes lyder rigtig fornuftigt. Og ministeren afviser det, men hvad er regeringens politik i forhold til at få sat lidt mere tempo på det her? Er det at vente til 2026?

Ministeren.

Vi skal implementere EU-reguleringen inden for de tidsfrister, der er. Altså, det er regeringens politik at gøre det, og der er endnu ikke taget endelig stilling til, hvordan reglerne skal implementeres. Så det kommer inden for den implementeringsfrist, der er sat af EU-reguleringen.

Så overrasker det mig en lille smule … eller lad mig udtrykke det på en anden måde: Jeg håber, at SF, som jo potentielt er et regeringsparti – sådan opfatter jeg i hvert fald partiets ambition – anerkender, at anlægsloftet spiller en meget, meget central rolle i at have styring på det samlede offentlige forbrug og dermed er et centralt styringsredskab for at sikre, at vi har en fornuftig økonomi i det her land.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi til ordførerrækken, og den første er hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Enhedslistens bagvedliggende politiske intention med forslaget her, altså at der investeres lokalt i energirenovering og klimatilpasning, kan jeg helt tilslutte mig. At der både hos borgere, i det offentlige og i virksomheder sker investeringer, der effektiviserer og nedbringer energiforbruget, er vigtigt for den grønne omstilling og for udnyttelsen af vores ressourcer. Ofte følger der også eksempelvis bedre komfort og indeklima med renoveringerne, som forslagsstilleren jo også selv for et øjeblik siden var inde på i sit spørgsmål til ministeren. Med mere ekstremt vejr, stigende vandstand osv. er der rigtig nok behov for betydelige klimatilpasninger mange steder i Danmark. Så langt, så godt.

Metoden, Enhedslisten foreslår, altså at suspendere anlægsloftet for de typer af investeringer, vi taler om, er Socialdemokratiet til gengæld ikke enig i. Anlægsrammen er en vigtig del af den økonomiske styring i den offentlige økonomi og har indvirkning på den samlede samfundsøkonomi. Det redskab vil Socialdemokratiet gerne holde fast i. Så må aftaler om midler til klimatilpasning, midler til kystbeskyttelse og andre aftaler, man kan se for sig, og størrelsen på anlægsrammen være en del af de politiske forhandlinger, der finder sted her i Folketinget og imellem regeringen og kommunerne.

For så vidt angår udnyttelsen af anlægsmidlerne lokalt, så er det en del af den lokale beslutning om prioriteringen af brugen af anlægsmidlerne i kommunen – en anlægsramme, der under ét er på 20,3 mia. kr. her i 2025.

Heldigvis sker der allerede i dag fremskridt – jeg tror, ministeren var inde på nogle af dem, så jeg beklager, hvis det her er en gentagelse. Vi ser jo, at aftaler angående klimasikring og kystbeskyttelse indgås i Folketinget. Det sker løbende, men bare sidste år blev der udmøntet 150 mio. kr. til kystbeskyttelsespuljen, og så sent som her den 27. marts blev der fremsat et lovforslag, der udmønter en bred politisk aftale om at skabe løsninger til at sænke højtstående grundvand i byområder.

Jeg har fået oplyst, at der årligt renoveres 1 pct. yderligere af de offentlige bygninger til at have energimærke B eller bedre. Også når det gælder bygninger, der ikke når det niveau, men fortsat har en lavere mærkning end B-kategorien, sker der vedligehold, der opgraderer og forbedrer de bygninger og altså mindsker deres energiforbrug.

Så som sagt vil jeg gerne udtrykke sympati for Enhedslistens fokus og for intentionen med forslaget her, men af de grunde, jeg har nævnt, vil Socialdemokratiet gerne gå i retning af de politiske mål, vi taler om, ad andre veje end med den konkrete metode, Enhedslisten foreslår. Det er en metode, som altså efter vores mening vil svække den styring af vores samfundsøkonomi, som vi altid bør have os for øje som Folketing og som ansvarlig regering.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for sympatien for forslaget. Det er så en afvisning af vores metode, men jeg fik ikke helt fat i, hvad det så er for en metode, som Socialdemokratiet vil anvise for ligesom at løse de her problemer med, at der er et energirenoveringsefterslæb i offentlige bygninger, og at mange kommuner oplever, at den der lille kystsikringspulje, som man kunne søge, altså ikke var noget, der var tilstrækkeligt. Den havde jo også en væsentlig kommunal og lokal medfinansiering, som gjorde, at folk ikke så det som løsningen på det store problem.

Så det er fint at udtrykke en sympati for, at Enhedslisten kommer med nogle gode forslag, men så er det vel en debat i Folketingssalen, der kan sikre, at man kommer frem til en endnu bedre løsning, og der hørte jeg altså ikke rigtig Socialdemokratiets løsning på det her.

Ordføreren.

Der ligger jo i det, at vi mener, det er vigtigt at bruge anlægsmidler på det her område, og når jeg nævner, at anlægsrammen i år er 20,3 mia. kr., og de ting, der allerede sker inden for det, så er det jo en understregning af, at vi gerne ser den udvikling fortsætte, og at der er en mulighed for prioritering inden for det betragtelige beløb, der er til anlægsudgifter, for også at prioritere investeringer som dem her.

Hvordan det så skal ske, mener jeg jo hører hjemme i kommunen selv, men jo også i de aftaler, der er mellem regeringen og kommunerne. En mulighed, som også ministeren nævnte, er også at anvende de her ESCO-modeller, hvor der er et samarbejde med private, og hvor man altså får afløftet noget af investeringsudgiften nu og her, mod at man så afbetaler det hen ad vejen.

Det er også et eksempel på noget, man kan anvende, og så vil der jo altså komme nogle nye krav i forbindelse med EU's energieffektiviseringsdirektiv, som vi som regering vil fremlægge.

Spørgeren.

I stedet for ligesom at vente på, at EU har krævet noget bestemt, kunne regeringen vel også gå til KL og sige: Vi synes, at det der energirenovering er meget vigtigt. Vi har lyttet til Klimarådet. Nu vil vi handle.

Så kunne man gå til forhandlingen og sige til KL, at man gerne vil hæve anlægsloftet til 30 mia. kr. og ligesom sige, at de der ekstra milliarder skal gå til energirenoveringer. Kunne det ikke være noget, som ordføreren kunne hviske finansministeren i øret og anbefale som en god løsning?

Ordføreren.

Der er lidt den forskel på de roller, vi har her i Folketinget i dag fra vores respektive partier, at der jo er flere hensyn og, hvad skal man sige, balancer, der skal gå op, som man nu engang må tage særlig højde for, når man er regering og også vil have en fornuftig styring af den samlede stimulering af vores samfundsøkonomi.

Derfor bliver det en prioritering, og der vil jo også være ønsker om at renovere og forbedre skoler og børnehaver med andet, som har med energirenovering at gøre. Det må alt sammen finde sin balance, men at det her også er vigtigt at prioritere, er jeg enig med Enhedslisten i.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er hr. Christian Friis Bach fra Venstre. Velkommen.

Tak for det. Forslaget rejser jo en vigtig debat: Hvordan sikrer vi den grønne omstilling og klimasikringen uden at sætte styringen med den offentlige økonomi over styr? Derfor kan vi jo godt forstå baggrunden for forslaget. Når klimaforandringerne viser tænder, og når vi ved, at investeringer i energirenoveringer både kan gavne klimaet og økonomien, så virker det måske oplagt at fritage den slags projekter fra anlægsloftet. Men det er vigtigt at se hele billedet, og anlægsloftet er ikke et benspænd for den grønne omstilling. Det er en ramme for ansvarlig økonomisk prioritering, og kommunerne har selv frihed til at vælge, hvordan de vil bruge deres anlægsmidler. Skal det være en ny vuggestue, klimasikring af et villakvarter eller energirenovering af rådhuset? Den beslutning tager kommunalbestyrelsen, og det skal kommunalbestyrelsen blive ved med at gøre.

Hvis vi bliver ved med at lave undtagelser for nogle typer af investeringer, så risikerer vi to ting. Vi skævvrider kommunernes frihed til at prioritere lokalt, og vi undergraver det økonomiske styringsværktøj, som anlægsloftet er. Og det er jo ikke, fordi kommunerne så er stavnsbundet med klimaproblemer og energiineffektive bygninger. Nej, de kan jo bruge nye innovative løsninger. Eller nye og nye: Da jeg sad i en kommunalbestyrelse for – nu skal jeg tænke mig om – 15 år siden, brugte vi allerede ESCO-modeller ude i Egedal til at energirenovere bygningerne, rådhuset og skolerne, og de ESCO-modeller havde vi rigtig god fornøjelse af. Det kan kommunerne gøre. Der er energitjenesteydelser og andre finansieringsformer, der kan give kommunerne mulighed for at investere i energirenoveringer, uden at det belaster anlægsloftet. Og kigger man på de samlede offentlige investeringer, er det jo heller ikke, fordi vi helt har glemt klimatilpasningen eller de grønne projekter. Der er afsat midler til kystbeskyttelse og nu det højtstående grundvand. Vi arbejder på klimatilpasningsplan 2. Der sker noget, og sådan skal det blive ved.

Men vi er nødt til at holde fast i det grundlæggende: Kommunernes anlægsudgifter er offentlige udgifter, og det vil sige, at hvis vi sætter dem fri ét sted, presser vi økonomien et andet sted. Og det handler om en balance mellem grøn omstilling, velfærd, klimaindsats og tilpasning til det, vi gerne vil, og det, vi faktisk kan. Derfor er det min klare overbevisning, at hvis vi skal justere anlægsrammen, skal det ske i det forum, hvor det hører hjemme: økonomiforhandlingerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Det er der, vi finder balancerne hvert år i hver kommune og ikke med nogen særundtagelser i lovgivningen styret fra Christiansborg. Så derfor kan vi ikke fra Venstres side bakke op om forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til fru Marianne Bigum.

Mange tak, og tak til ordføreren. Jeg har også selv siddet i kommunalbestyrelse. Jeg har endnu til gode at høre nogen kommunalpolitiske kolleger omtale anlægsloftet som et frihedsværktøj. Tværtimod bliver der henvist til, at det netop er en spændetrøje. Hvis man giver en person spændetrøje, kunne man måske, hvis man var ordfører, argumentere for, at vedkommende har frihed til at vælge, om vedkommende vil rulle til højre eller til venstre, men jeg tror nu nok, at de helst ville være lidt fri for den.

Nu når ordføreren selv har erfaring med ESCO-projekter, oplevede ordføreren det samme som mig i vores kommune, at de besparelser, vi troede vi ville få ind, egentlig bare gik til private firmaer, og at de faktisk ikke kom kommunen til gode?

Ordføreren.

Nu har jeg ikke fulgt det til dørs. Jeg blev valgt til Folketinget og blev minister og måtte forlade kommunalbestyrelsen, så jeg har ikke evalueret på de samlede erfaringer fra lige præcis Egedal Kommune, men det kan skrues sammen på en måde, så det både gavner kommunens økonomi og energirenoveringen, og det skal vi måske blive bedre til at sætte fokus på og bakke op om.

Så vil jeg sige til det der med spændetrøje, at det er klart, at kommunerne vil have flere penge. Det vil de hvert år, det vil de hele tiden, det vil de hver dag, det vil de hver måned. Sådan har kommunerne det. Men der bliver nødt til at være et anlægsloft, for ellers løber den offentlige økonomi løbsk, og så ender vi som USA med en gigantisk statsgæld. Det ønsker vi ikke. Så siger vi til kommunerne: Nu får I et anlægsloft. Hvad vil I helst have – at vi tager en del af det og på Christiansborg bestemmer, hvad det skal bruges til, eller at I selv får lov til at bestemme, hvad hele summen skal bruges til? Hvis vi spurgte kommunerne om det, så er jeg ikke i tvivl om, hvad kommunerne svarer. Så siger de: Så vil vi helst bestemme selv.

Spørgeren.

Tak. Nu snakker vi jo om at løfte anlægsloftet på nogle specifikke projekter. Jeg er egentlig meget enig i vigtigheden af, at økonomien derude ikke løber løbsk i alle mulige retninger, men nu snakker vi om strategisk satsning på nogle områder, hvor vi oplever, at kommunerne siger, at her giver det faktisk ikke rigtig nogen mening, at der er et anlægsloft, fordi det er en vigtig investering at lave, men de står også samtidig med nogle andre akutte ting, som de er nødt til at tage sig af.

Ordføreren.

Den ene kommunalbestyrelse vil sige, at det er børnehaven, og den anden vil sige, at der skal nye skoler, og andre vil have ekstra kommunale veje, og nogle vil have klimasikring. Så det er klart, at der vil være forskellig prioriteter derude, men vi bliver nødt til at styre den samlede gældsramme. Derfor er det bare sådan, at hvis man løfter et anlægsloft ét sted og giver frit slag for, at de kan investere løs der, så bliver vi nødt til at indskrænke de offentlige investeringer et andet sted, og den prioritering skal kommunerne selv tage. Den skal vi ikke tage herindefra, og det er den helt simple prioritering og pointe i debatten.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det er jo meget mere kompliceret, når nu de her energirenoveringer kan medføre, at man får et lavere energiforbrug, men også kan sikre, at man får et bedre indeklima, sådan at sygefraværet kunne komme ned og indlæringsevnen for børn kunne blive større og trivslen kunne blive bedre. Man kunne jo godt forestille sig, at man kan måle på flere bundlinjer, og at man på den lange bane sådan set har en god samfundsøkonomi i at lave de energirenoveringer og i at indhente det vedligeholdelsesefterslæb, der er i nogle kommuner.

Det er en nuance, der mangler her. Det med klimasikring kan så nok give større tryghed, og der kunne være nogle værdier, der bliver bedre beskyttet. Hvis man tænker tilbage til de bysamfund, som har lidt mest under oversvømmelser af forskellig karakter, er det jo enorme værdier, der går tabt. Det er jo så bare et eller andet forsikringsanliggende. Men når det gælder netop energirenoveringerne på de kommunale skoler og andre institutioner, kan ordføreren så ikke se, at det har flere plusser end bare noget på energiregnskabet?

Ordføreren.

Jeg håber ikke, at der er nogen kommuner, der med et anlægsloft investereret sted, hvor der ikke er flere plusser. Jeg håber, at hvis man bygger skoler, er det for at give bedre trivsel til børnene, bedre fysiklokaler og bedre rammer for fysisk udfoldelse. Hvis man energirenoverer samtidig, får man et bedre indeklima. Der er dobbelte, tredobbelte, firedobbelte bundlinjer i samtlige anlægsinvesteringer, vi foretager ude i kommunerne.

Det tilgodeser og skal tilgodese mange hensyn. Det skal kommunerne sikre at det gør. Derfor er der ikke forskel på en energirenovering og en investering i en ny børnehave, som kan forbedre trivslen, indlæringen og rammerne for vores børn. Der er mange fordele ved mange investeringer. Det helt grundlæggende spørgsmål er bare, hvem der skal tage stilling til, hvad der er bedst. Det mener vi i Venstre at man skal lokalt.

Spørgeren.

Jeg er ikke enig. Energirenovering, der laves på en sådan måde, at indeklimaet også bliver væsentlig bedre, har altså flere plusser. Det her er ikke noget, jeg bare har hørt fra en enkelt person. Jeg mødes indimellem med en række kommunalpolitikere fra Enhedslisten. Der lytter man jo til, hvad der er på deres ønskelister, og hvad de synes er urimeligt osv.

Det her med anlægsloftet er noget, som virkelig irriterer dem, når de sidder og arbejder med CO2-planlægning i kommunerne. Det gør de fleste kommuner jo. De har nogle CO2-mål. Så kan de se på, hvad det er for nogle dårlige resultater deres egne bygninger har. Kan ordføreren ikke se, at vi har et efterslæb her?

Ordføreren.

Jeg taler ikke imod investeringer i energirenoveringer. Jeg siger bare, at der er en samlet anlægsramme, vi har råd til i det her land. Vi kan bygge så mange motorveje, så mange skoler, så mange klimasikringer og så mange diger; der er en anlægsramme. Den deler vi ud, så kommuner har en stor og betydelig andel af den anlægsramme. Hvordan den så skal prioriteres, skal kommunen selv afgøre.

Jeg er ikke i tvivl om, at kommunerne ønsker mere og en større anlægsramme. De vil da hellere have, at kommunerne fik pengene, end at vi brugte dem på statslige anlægsprojekter. Selvfølgelig er det sådan. Men vi bliver nødt til at styre økonomien, og vi bliver nødt til at sikre, at kommunerne har frihed til prioritere. Det er vigtigt for os.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger. Så er det hr. Dennis Flydtkjær fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for ordet, og tak for at indkalde til debatten, og det bliver nok ikke de helt nye synspunkter, jeg kommer frem med. For jeg er sådan set meget enig med de to foregående ordførere, og jeg er også kommet frem til den samme konklusion. Men beslutningsforslaget handler jo, som det også allerede er blevet nævnt, om, at man ønsker at untage investeringer i klimatilpasning og i energirenoveringer i offentlige bygninger fra det gældende anlægsloft i kommunerne, og det synes vi i Danmarksdemokraterne er en dårlig idé, så derfor kommer vi til at stemme nej til det her beslutningsforslag.

Anlægsloftet er jo grundlæggende et godt værktøj til at styre økonomien og sørge for, at der er en generel økonomisk styring af kommunerne, så man ikke bare kan bruge løs af pengene. Det er vigtigt i et samfund, at der er en prioritering, der hele tiden finder sted, og den prioritering foregår altså bedst ude i kommunerne. Vi frygter meget, at man, hvis man laver den her undtagelse, simpelt hen kommer til at udhule de økonomiske rammer, og at det kan ende med, at man kommer til at omfordele penge til ting, der ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige, men at det måske kan også ende i en økonomisk overophedning. Folketinget ligger jo i København, hvor vi er nu, som har en kæmpe kasse i forhold til befolkningen, og det er ret mange milliarder, de lige kunne pumpe ud i økonomien næste år, som der måske ikke er plads til, og som kan give inflation eller andre ting, og omvendt er der den ulempe, at de i kommuner som Lemvig eller andre steder ude i landdistrikterne måske ikke har likviditeten. Så hvis man fjernede anlægsloftet, ville de slet ikke investere mere, fordi de ikke har pengene til det. Så det ville også komme til at give en kæmpe skævvridning hen over landet.

Men jeg frygter nok allermest, at det giver en manglende prioritering af borgernære opgaver, som jo er det, kommunerne allermest er sat i verden for at varetage. For det kan godt være, at man i Varde siger, at man skal have en ny daginstitution, og at man i Holstebro siger, at det er en ny skole, og man måske i Aalborg siger, at man laver energirenoveringer, men det er jo en kommunal beslutning og en kommunal prioritering, man er nødt til at tage derude. For jeg tror ikke på, at det er os, der skal tage den, og at der i hvert fald er nødt til at være en styring af det og en ramme med et maksimumsbeløb, man kan bruge.

Så grundlæggende synes vi, det må være det kommunale selvstyre, der laver den her prioritering, og det er jo ikke for at underkende, at der er et behov for at lave energirenoveringer, og jeg er med på, at det, hvis man kan lave et bedre indeklima i en skole, er godt for indlæringen. Men det kunne jo også godt være, at man i en kommune valgte at sige, at man i stedet hellere vil bygge en helt ny skole, og det er også godt for indeklimaet, og det er også godt for klimaet, men det er jo ikke en beslutning, vi kan tage, at det f.eks. lige skal være energirenoveringer. Men hvad nu hvis man bygger noget nyt? Det kunne nogle steder også godt være en god idé. Men det er lokalt, man ved det, og det er altså ikke Folketinget, der ved det. Så jeg forstår godt hensigten med det, men det er altså ikke en god måde at gøre det på. Så derfor kan Danmarksdemokraterne ikke støtte det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er faktisk ingen korte bemærkninger, så vi siger tak. Så er det fru Marianne Bigum fra SF. Velkommen.

Mange tak. CONCITO har vurderet, at op imod en tredjedel af Danmarks landmasse potentielt vil blive påvirket af klimaforandringerne, og COWI har i en analyse lavet for Realdania anslået, at uden handling vil vi i Danmark om 100 år have udgifter på 43 mia. kr. om året til at udbedre skader på grund af oversvømmelse. At undtage rentable klimatilpasningsprojekter og energirenovering af offentlige bygninger fra anlægsloftet er både rettidig og fornuftig klimapolitik, ligesom det er rettidig ansvarlig økonomisk politik, da det er investeringer, som kommer godt igen, og som vil spare os omkostninger til skader på sigt. Kommunale tilpasningsprojekter udføres for det meste af spildevandsselskaberne og finansieres af lån, som så tilbagebetales via spildevandsafgifter og ikke er omfattet af anlægsloftet. Kommunale klimatilpasningsprojekter ud over dette, som kræver kommunal investering, og som vil være med til at passe på vores værdier og samfund, vil med fordel kunne undtages anlægsloftet, og vi er derfor for forslaget.

Vi kan bruge rigtig meget tid på at snakke om mange af de her forslag enkeltvis, men der er altså brug for handling med de her tiltagende klimaforandringer, og derfor vil jeg og SF gerne gentage vores kraftige opfordring til, at regeringen kommer i gang med arbejdet med en samlet national klimatilpasningsplan, der skal indeholde konkrete løsninger og finansieringer. Det haster. Men tak til ordføreren for at fremsætte forslaget i dag.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Christian Friis Bach.

Tak. Det her vil jo betyde, at vi kommer til at bruge flere penge. De offentlige udgifter vil stige. Den offentlige gæld vil stige, medmindre SF kan fortælle, hvor pengene skal komme fra. Så det er mit spørgsmål: Hvor skal pengene komme fra?

Ordføreren.

Det er et rigtig godt spørgsmål. I rigtig mange af de her sager, som jeg kender til, har kommunerne jo faktisk i forvejen pengene, men de kan ikke få lov til at bruge dem. Så det er da et godt sted at starte.

Spørgeren.

Nej, for hvis kommunerne bare bruger løs her, bliver vi nødt til med den samlede offentlige økonomi in mente at indsnævre råderummet for offentlige investeringer et andet sted. Så pengene skal findes ligegyldig hvad, hvis pengene bliver brugt. Så lad mig gentage: Hvor skal pengene komme fra?

Ordføreren.

Jamen så mener SF, at vi jo f.eks. kunne stoppe med at give en masse skattelettelser ud til alle mulige og så bruge dem på noget, som måske har mere værdi for fællesskabet, som det her.

Tak til ordføreren. Vi går videre til den næste. Det er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det, formand. LA synes, det er en dårlig idé de facto at ophæve kommunernes anlægsloft. Vi anerkender, at megen bygningsmasse kunne energiforbedres med stor gavn. Men privatfinansierede energirenoveringsprojekter betragtes ikke som kommunale anlægsudgifter og er derfor ikke omfattet af loftet. I praksis betyder det, at kommuner i dag har en række værktøjer, de kan bruge, bl.a. Kommuneleasing eller ESCO som finansieringsmodeller, og derved sprede omkostningerne ud over en årrække. I det omfang, det ikke er nok, er der alligevel noget klogt i at sætte en ramme for kommunernes nyanlæg af hensyn til keynesiansk makroøkonomi og statsfinanser. Så Liberal Alliance stemmer nej.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Henrik Frandsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. I Moderaterne tager vi klimaforandringerne dybt alvorligt. Vi ser det som en bunden opgave at sikre Danmark bedre mod fremtidens vejrforhold, og vi anerkender fuldt ud behovet for både klimatilpasning og energirenovering i offentlige bygninger. Men vi mener samtidig, at der er en grundlæggende fornuft i, at kommunale anlægsudgifter er underlagt økonomisk styring, netop fordi kommunerne udgør en væsentlig del af den samlede offentlige økonomi. Anlægsloftet er ikke bare en teknisk grænse. Det er en bærende del af vores økonomiske balance mellem stat og kommuner. Det sikrer, at vi har en fælles ramme for prioritering og en fælles ramme for ansvarlighed.

Intentionerne bag beslutningsforslaget er gode, det anerkender vi fuldt ud. Vi anerkender, at investeringer kan være rentable, men det ændrer ikke ved, at undtagelser fra anlægsloftet vil være med til at skævvride det lokale råderum og modarbejde den aftalestyring, som sker i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL, som netop er det rigtige sted at tage den form for diskussion.

Når det kommer til energirenoveringer, har kommunerne allerede mulighed for at handle uden om anlægsloftet, bl.a. gennem de ESCO-modeller, som er omtalt tidligere, hvor energibesparelser betaler sig tilbage for selve investeringen. Hvis kommunerne oplever, at anlægsrammen ikke er tilstrækkelig til at løfte de nødvendige klimaopgaver, er det i økonomiaftalerne mellem regeringen og KL, at dette skal adresseres. Det er her, vi finder de balancerede og helhedsorienterede løsninger, ikke gennem enkeltsagslovgivning her i salen.

Derfor er det også positivt, at regeringen har stort fokus på klimatilpasningsindsatsen, og at der allerede arbejdes langsigtet med at ruste Danmark til fremtidens klimaudfordringer. Over halvdelen af kommunerne er allerede udpeget som risikoområder og skal have planer for både forebyggelse og for beredskab. I planlovsaftalen indgået med bl.a. DF og Konservative skærpes reglerne om klimatilpasning for at beskytte værdier mod oversvømmelse og erosion. Herudover er der afsat 150 mio. kr. til kystpuljen for 2024, som støtter konkrete projekter i udsatte områder.

Vi vil gerne anerkende Enhedslisten for at rejse en vigtig debat. Klimatilpasning og energirenovering er afgørende dagsordener, også for os i Moderaterne. Men løsningen er ikke at undtage enkeltområder fra det anlægsloft, der i det store billede er med til at sikre økonomisk stabilitet og økonomisk ansvarlighed. Derfor kan Moderaterne ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til Moderaterne. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste er hr. Frederik Bloch Münster fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Dette beslutningsforslag drejer sig i vores optik om at øge kommunernes muligheder for at klimasikre, men også øge deres muligheder for at gøre deres for at minimere behovet for klimasikring, nemlig ved at energieffektivisere. Klimasikring er noget, som vi nødt til at tage alvorligt i Danmark. 51 kommuner er højrisikokommuner for stormflod m.v., og private borgere og virksomheder mærker allerede konsekvenserne af klimaforandringerne.

I februar var jeg i Sønderho på Fanø. Der blev det for alvor tydeligt for mig, at det diget i Sønderho er selve forudsætningen for byens eksistens. Et helt lokalsamfund og en lokal kultur risikerer simpelt hen at forsvinde uden klimasikring. De næste 100 år vil det ifølge DTU koste det danske samfund 400 mia. kr., hvis ikke vil klimasikrer. De vurderer, at vi med investeringer for 130 mia. kr. vil kunne undgå at få den her regning sat på os.

En hindring for klimasikring lokalt er anlægsloftet, ikke bare på grund af loftet, men også på grund af dets indretning. Hvis en kommune går ind i et digeprojekt, der koster 50 mio. kr., men kommunens andel af projektet udgør 10 mio. kr., er det faktisk de 50 mio. kr. og ikke de 10 mio. kr., der lægges til kommunernes anlægsforbrug. Det er ikke optimalt at begrænse kommunernes handlerum for at klimasikre.

Den bedste energi er jo den, vi overhovedet ikke bruger, og jo mere vi kan sænke vores energibehov, jo nemmere bliver det for Danmark at blive et klimaneutralt samfund. Energieffektivitet er ikke bare en dansk opgave, men en europæisk opgave. Derfor er jeg også som konservativ glad for, at mit eget parti har presset på i EU i mange år for mere ambitiøs handling på dette punkt, bl.a. med hr. Bendt Bendtsen som chefforhandler på det store bygningsdirektiv i 2018, som blev fornyet sidste år.

Der ingen tvivl om, at vi skal producere mere vedvarende energi, men vi gør det nemmere for os selv, hvis vi samtidig energieffektiviserer. Beslutningerne træffes bedst lokalt, og derfor er vi glade for, at man med dette forslag søger at give kommunerne mere magt og kompetence over deres klimasikring. Mange kommuner har penge på kistebunden, som kan komme ud at arbejde, og dem, der ikke har, skal der være andre veje for.

Som flere også har nævnt her, er Klimarådet jo glade for ESCO-modellen, som måske kunne være en del af løsningen – altså, at man som kommune får lavet vigtige energirenoveringer på en skole, hvorefter firmaet bag arbejdet tager sig betalt i besparelsen, indtil arbejdet er fuldt betalt. På den måde skal der ikke penge op af lommen fra kommunens side, men der bliver stadig gjort noget. Det er en smart løsning, og vi har brug for gode løsninger, hvis vi skal klimasikre Danmark og have en grøn bygningsmasse.

Så Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget, og forudsætningen for vores opbakning er selvfølgelig, at det indrettes på en måde, hvor det faktisk klimasikrer eller energirenoverer, og hvor det ikke bare bliver et sekundært hensyn i de projekter, man laver. Så vi kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Dennis Flydtkjær.

Grunden til, at jeg trykkede mig ind, var egentlig ikke så meget, at man støtter den grønne energiudvikling. Det gik mere på den normale konservative økonomiske ansvarlighed. For nu synes man, at man bare skal slippe kommunernes økonomi fri, og det overrasker mig faktisk ret så voldsomt.

Hvorfor skal det kun være på lige det her område? Skal man så ikke bare slippe den fri på ældreområdet? Det er også brug for flere plejehjem. Det synes jeg også ville være sympatisk. Men er De Konservative nu gået væk fra, at der skal være en økonomisk styring af, hvad kommunerne bruger af penge – underforstået at der også er en statslig styring af økonomien? For vi kan jo ikke alle sammen bruge løs, for så kan vi ikke styre inflationen og alle mulige andre ting.

Så det undrer mig virkelig meget, at man synes, at der ikke skal være en styring af det. Skulle man så ikke hellere argumentere for at forhøje loftet? Bare at slippe det helt fri virker helt ulogisk.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for det spørgsmål. Det korte svar er jo, at det selvfølgelig skal ske på en økonomisk ansvarlig måde.

Man skal huske på, at formålet med anlægsloftet er at holde kapacitetspresset på et rimeligt niveau. Hvis vi taler om at bygge en ny skole eller en ny vej, så er der jo en naturlige øgning i aktiviteten og kapacitetspresset. Men vi står lige nu i en situation, hvor vi ved, at vi kommer til at bruge rigtig mange penge på at reparere veje og på at reparere ødelagt infrastruktur generelt, og hvis man tager højde for det, kan man jo ikke rigtig anvende det normale logik, når det gælder klimasikring, fordi det jo rent faktisk forebygger, at der kommer de skader, man alligevel skal reparere.

Faktisk ved vi jo fra den forskning, DTU har lavet, at vi ser ind i en regning på 400 mia. kr. Hvis vi bruger 130 mia. kr., kan vi faktisk undgå den store regning, og vi vil hellere betale den mindre regning end at betale den helt store regning. Så det er egentlig vores ræsonnement. Helt generelt set er vi jo glade for at have et anlægsloft, men her kan vi godt se, at der er et akut behov handling lige her og nu.

Spørgeren.

Det hænger jo ikke helt sammen, når Konservative siger, at der er brug for en økonomisk styring for at have økonomisk ansvarlighed, og man så her siger, at vi helt skal fjerne den økonomiske styring lige på det her område. Så er der jo ikke nogen økonomisk ansvarlighed. Så aner man jo ikke, om Københavns Kommune bruger 5, 10 eller 15 mia. kr. mere inden for en årrække. Samtidig er der så en række andre kommuner, som ikke har likviditet, som så kan bruge 0 kr.

Det, der netop er nøglen til at have den økonomisk ansvarlighed og den økonomiske styring af kommunerne, er, at der er et anlægsloft, og nu mener Konservative så, at man skal fjerne det på nogle områder. De to ting giver jo ikke rigtig nogen mening. Er det ikke lidt selvmodsigende?

Ordføreren.

Jeg vil sige til ordføreren, at forudsætningen for økonomisk ansvarlighed også er, at man skal kunne se, når der er brug for rettidig omhu. Lige nu ser vi ind i en situation, hvor vi har et akut behov for klimasikring – der sker allerede masser af skader hvert år i Danmark som følge af stormflod m.v. Vi har samtidig også en situation, hvor vi ikke udbygger nok med vedvarende energi, samtidig med at f.eks. Norge jo nu siger, at de snart ikke længere vil sende vandkraft Danmarks vej og ikke forny de kabler, der er blevet lavet. Så vi har bare et akut behov for både at klimasikre, men også at reducere mængden af energi, der er nødvendigt for at holde vores samfund kørende.

Hr. Henrik Frandsen.

Tak for talen. Jeg må sige, at jeg nok er lige så overrasket som den tidligere ordfører over det syn, som Det Konservative Folkeparti har på det, man kalder for økonomisk ansvarlighed her i landet. Jeg ved jo, at i Det Konservative Folkepartis selvforståelse ser man sig selv som et regeringsbærende parti, et muligt kommende regeringsparti, og for mig virker det ejendommeligt, at man så faktisk er villig til at se bort fra det aftalestyringssystem, vi har mellem kommunerne og staten i Danmark, og siger, at der er et stort område her – og vi ved jo, at det er rigtig, rigtig mange milliarder, vi snakker om – og der skal vi bare åbne kommunekasserne. Det vil jo give en enorm usikkerhed og en overophedning af den danske økonomi, hvis man forestiller sig, at alle de dejlige milliarder, der ligger ude i kommunerne og bare venter på at komme ud at arbejde, lige pludselig bliver spyttet ud.

Er det virkelig udtryk for konservativ politik, eller hørte jeg forkert?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for spørgsmålet. Som jeg også sagde før, synes vi, det er en forsimpling at sige, at det vil bidrage til en overophedning, for man må bare sige, at den logik, man normalt anvender i forhold til anlægsloftet, ikke gør sig gældende, når vi taler om at lave foranstaltninger, der undgår, at man skal bruge midler på at reparere eller korrigere for noget, der er sket, og som har haft masser af konsekvenser. Det har jo store konsekvenser, når hovedvejen mellem Køge og Stevns pludselig bliver oversvømmet eller der kommer sprækker i asfalten, for så stopper al transport derimellem, og så har det kæmpe transaktionsomkostninger at skulle lave en alternativ midlertidig rute.

Så det er bare for at sige, at vi ønsker at sikre rettidig omhu. Vi ser ind i nogle kæmpestore problemer lige nu med energieffektivitet, og der er de klimaforandringer, vi allerede ser nu. Vi ønsker at klimasikre Danmark, og vi vil hellere betale den mindre regning på 130 mia. kr. end den store regning på 400 mia. kr. Det kan ikke stå alene at undtage anlægsloftet fra klimasikring og energieffektivisering. Der skal meget mere til, men det er vi også villige til at forhandle om.

Spørgeren.

Jamen der er ingen tvivl om, at de fleste her i Folketinget er enige om, at vi har en kæmpe opgave i at få klimasikret, og at vi har en kæmpe opgave i at få energirenoveret. Det er også det, der er blevet sagt i de tidligere ordførertaler. Men det, jeg hører, er jo i virkeligheden, at Det Konservative Folkeparti ikke rigtig bakker op om det aftalesystem, vi har mellem kommunerne og staten om, hvordan vi bruger de offentlige finanser i Danmark. For ved at lukke sådan et kæmpe område her fuldstændig op og sige, at man bare kan bruge alle de dejlige milliarder, der ligger ude i kommunerne, og som venter på at komme ud at arbejde, så mister man jo kontrollen, og så løber det hele løbsk.

Vil ordføreren ikke anerkende, at det er en latent risiko?

Ordføreren.

Jamen vi bakker fuldstændig op om det aftalesystem, der er. Men det er også bare vigtigt at sige til ordføreren, at det her også handler om, som jeg også sagde i min ordførertale, at sikre, at de penge, der så bliver brugt, også bruges på klimasikring og energieffektivisering. Det skal ikke være sådan, at man renoverer en skole, og at man så, fordi der er blevet sat et par veluxvinduer i, pludselig har energieffektiviseret. Det er ikke sådan, det skal hænge sammen. Det skal hænge sammen på en måde, hvor det rent faktisk batter noget. Og det er vigtigt, for det er meget store investeringer, som til gengæld sikrer os frem mod vores 2050-mål, som vi forhåbentlig kommer til at nå.

Hr. Christian Friis Bach.

Tak for det. Jeg vil også sige, at det jo ikke er tilfældigt, at ordføreren kunne høre, at kæberne på samtlige blå partier lige ramte bordet, da ordføreren gik på talerstolen og deklarerede sin støtte til Enhedslistens forslag. Men som der var en, der anførte tidligere på dagen, er der jo bare to, der står sammen i dansk politik, og det er Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten.

Det, jeg bare vil høre om, er, hvor holdbarhedsindikatoren så ligger. Vi har jo en holdbarhedsindikator på den lange bane, der siger nul, og enten må Det Konservative Folkeparti jo så lempe på den, eller også må de hæve skatterne. Hvad foreslår Det Konservative Folkeparti her?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for det spørgsmål. Vi har efterhånden fremlagt tre klimasikringsudspil, og de har alle sammen noget tilfælles. Det er jo heller ikke noget, vi er vant til at gøre. Danmark har en nettoformue på 699 mia. kr. Vi ønsker egentlig at sige, at vi gerne vil lægge noget oven i den kystpulje, vi allerede bredt har aftalt i Folketinget. Vi foreslår at sætte 12 mia. kr. af til alt fra almindelig klimasikring til at beskytte vores kulturarv, og det skal gå fra nettoformuen. Det er ikke noget, vi vanligvis gør, men det er nogle store engangsinvesteringer, der skal laves her og nu for at afbøde konsekvenserne af de klimaforandringer, vi jo desværre allerede ser, og som vi kommer til at se i stigende grad.

Vi ved, der ligger en regning på 130 mia. kr., og hvis ikke vi indfrier den, kommer der en regning på 400 mia. kr. Så det er sådan, vi egentlig forholder os til det. Vi anerkender, at klimasikring langt hen ad vejen skal løses med investeringer, som langt hen ad vejen er engangsinvesteringer. Der er selvfølgelig med noget vedligehold, fordi de ikke vedligeholder sig selv hundrede procent, men det er lidt der, vi er.

Spørgeren.

Det ændrer så ikke på andet, end at pengene jo skal findes på et tidspunkt, fordi den offentlige formue jo vil falde. Vi har nogle holdbarhedsindikatorer, vi styrer efter på den lange bane i dansk økonomi, og dem har Det Konservative Folkeparti jo altid stået bag. Det er så et nybrud nu her, at man ændrer på de principper. Pengene skal jo findes. Er det så ved hjælp af skattestigninger, eller hvordan skal vi finde de her penge?

Så vil jeg også følge op på hr. Henrik Frandsens gode spørgsmål omkring hele aftalesystemet. For mener ordføreren virkelig, at vi her i salen skal bestemme, hvad kommunerne skal investere i, eller skal det foregå i den enkelte kommunalbestyrelse?

Ordføreren.

Vi ser jo ind i en situation, hvor der her og nu skal laves en masse investeringer for at undgå to meget, meget centrale udfordringer: klimaforandringerne og så det faktum, at vi ifølge FE har 5 år, inden russerne er klar til en storskalakrig i Europa. Vi er nødt til at rykke på mange parametre for at komme det i møde. Vi skal mindske vores energiforbrug. Vi skal øge mængden af VE, og vi skal klimasikre Danmark.

Vi bakker op om det aftalesystem, der er. Vi kunne ikke drømme om at gøre noget, der er helt og aldeles økonomisk uansvarligt, men det er jo heller ikke første gang, vi har lempet lille smule på anlægsloftet for at sikre en masse gode ting. Det gjorde man bl.a. også under covid.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for støtten, først og fremmest til at løse to store problemer for kommunerne og give kommunerne større frihed. Jeg har nogle gange lidt på fornemmelsen, at det herinde i Folketinget sådan er regeringens kortsigtede økonomistyring, der præger alting; man tager et år ad gangen. Ude i kommunerne ved man godt, at man kan lave fireårige budgetter og ligesom forsøge at løse nogle problemer på længere sigt. Ordføreren har jo helt ret i, at kommunerne spilder nogle penge i øjeblikket på at reparere på de årlige skader, som kommer efter klimaforandringer og oversvømmelser, og vi er nødt til at lave den store investering for at spare nogle penge på den lange bane. Så der er fuld respekt omkring det.

Omkring energirenoveringerne vil jeg sige, at i de bygninger, hvor der er medarbejdere, og hvor der f.eks. er børn, der skal lære noget, giver det altså et plus på den lange bane, at sygefraværet går ned og man har en bedre indlæringsevne, og jeg kan egentlig ikke forstå, at sådan nogle regeringsbærende partier ikke kan få øje på det. Altså, det er lidt en spøjs debat. Lad os nu løse de store problemer. Var det ikke det, som regeringen sagde at de ville gøre, da de tiltrådte? Og hvad har de lavet?

Ordføreren.

Jeg takker ordføreren for indlægget og vil også sige, at jeg synes, det er dejligt at se, at vi kan samarbejde så bredt i Folketinget og være enige om noget. Så stor tak til hr. Søren Egge Rasmussen for at fremsætte det her forslag.

Som sagt er det her nogle store udfordringer, vi ser ind i. Det her er ikke nemt, og det er ikke noget, der bare lige bliver løst som sådan. Det er også derfor, vi er nødt til at tage hul på det nu, for vi kan stadig nå det, også selv om vi ser ind i nogle store problemer lige nu. Det er jo der, vi også ser det her forslag som et godt skridt på vejen til at komme i gang. For det er det, vi skal. Vi skal i gang.

Spørgeren.

Hvis jeg ligesom skal køre videre på, hvad løsningen på det her er, kan man jo også forestille sig en udvalgsbehandling, som sådan set finder en løsning, som i teorien kunne finde et flertal. Nu ved jeg godt, at regeringen har en tradition for, at alt, hvad der kommer fra oppositionen, stemmer man ned, uanset at det er en rigtig god idé, og så kan man indimellem opleve, at der opstår nogle forslag fra regeringen, som er en kopi af noget, som nogen har foreslået.

Kan ordføreren se, at vi kunne lande noget, hvor man f.eks. sagde, at anlægsloftet skal hæves med et bestemt beløb til de her to emner?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for det. Jeg håber også, vi kan finde nogle løsninger. Et forslag om at hæve det kunne jo også være en idé, så længe – og det er også vigtigt at få sagt – det går konkret til klimasikringstiltag og energieffektiviseringstiltag. For det er jo altid godt at renovere skolerne, så de er mere moderne, luftkvaliteten bliver bedre osv., så længe energieffektiviteten bare er det, der er i højsædet og det primære formål med det.

Så lad os komme i gang med at klimasikre og energieffektivisere. Der er så mange gode ting ved det. Vi løser en klimaudfordring, og vi løser faktisk også en sikkerhedspolitisk udfordring for Danmark ved det.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Det lyder jo simpelt hen så godt, at man næsten ikke kan tro: Vi skal bare bruge nogle flere penge i en tid, hvor der er fuld beskæftigelse, og hvor vores største problem dybest set er, at vi skal sørge for, at økonomien ikke bliver overophedet. Og så har vi ordføreren for Danmarks ansvarlige parti nummer et, når det kommer til økonomi, nemlig Konservative, der på Folketingets talerstol siger: Der kommer nogle problemer om lang tid, så vi forholder os ikke til alle de her små ting, altså det, der kommer til at få betydning for folk i en overophedet økonomi, hvor de bliver arbejdsløse, og der så ikke kommer så mange penge ind, men hvor de har brugt pengene. Det er da uansvarlig finanspolitik – det er ganske simpelt helt uansvarligt. Man vil gerne jagte det med at være de grønneste ligesom ovre hos Enhedslisten, og så vil man gerne være endnu grønnere hos De Konservative. Men man bliver nu overrasket over, at et partis ordfører stiller sig op og siger: Vi bruger nogle flere offentlige penge, og det er god borgerlig, konservativ politik. For der er jo ikke nogen dårlige sider af at bruge flere penge i en situation med fuld beskæftigelse. Er der det? Det kan ordføreren måske lige se i den økonomiske teori på side et. Hvad sker der, hvis man putter penge i et samfund, hvor der er fuld beskæftigelse?

Ordføreren.

Tak til ordføreren for spørgsmålet. Jeg vil gentage pointen om, at aktiviteten ikke øges som sådan, når man laver klimasikringstiltag, der forebygger, at man på et senere tidspunkt samme efterår skulle stå over for at reparere på infrastruktur, der går i stykker. Man kan ikke sige, at det at udbygge et dige skaber helt ny aktivitet, der ellers ikke ville have været der, for sandheden er, at det handler om, at man skal vælge sin aktivitet: Skal vi bygge et dige, sådan at Sønderho på Fanø ikke bliver oversvømmet, eller skal vi reparere på den kulturarv, der går tabt, osv., når Sønderho så bliver oversvømmet? Det ville også være ufattelig uattraktivt for de tyske turister at leje sommerhus på Fanø, hvis det hele er oversvømmet. Så er det lidt der, hvor vi er. Det handler om at vælge sin gift, som man siger på amerikansk. Og der siger vi så, at vi vil hellere have, at vi tager den lave regning på de 130 mia. kr. på sigt i stedet for den høje regning på 400 mia. kr. For der er allerede nu folk, også der, hvor ordføreren er valgt, som mærker store konsekvenser i forhold til klimaforandringerne.

Spørgeren.

Det er da korrekt. Men jeg kan forstå, at det er de små steder, for det bliver kun 12 mia. kr. om året. Man laver altså ikke et dige langs Vestkysten hele vejen til den tyske grænse. Der vil kun blive lavet de der smådiger for 12 mia. kr., man lige pakker ud, helst der, hvor Konservative gerne vil have lidt flere stemmer. Så det bliver små diger rundtomkring sådan lokalt – det her er jo sådan noget sognerådspolitik, helt vildt – og så kommer der jo vand ind der, hvor digerne stopper. Det er jo sandheden. Hvis man siger, at man ikke øger forbruget, fordi man skubber det, vil jeg sige, at det er jo kun, hvis man bliver færdig, og det er jo først, når vi når til den anden ende. Så indtil da øger man det jo, eller også giver bare pengene ud, og så bliver det hele bare dyrere, og så bruger vi de samme penge og får mindre for dem. Det kan også være, det er god konservativ politik. Jeg synes ikke, det er særlig blåt.

Ordføreren.

Tak til ordføreren for den bemærkning. Jeg vil så at sige, klimasikring jo skal laves på et fagligt grundlag. Der er en grund til, at jeg er politiker og ikke ingeniør, og den er, at jeg ikke aner, hvordan man laver det i praksis; jeg vil bare gerne bevilge nogle penge til det, så folk rent faktisk kan løse problemet med klimasikring. Og så vil jeg jo sige: Det skal gøres på en ansvarlig måde. Vi anerkender, at det aftalesystem, man har mellem stat og kommuner, generelt set er rigtig, rigtig godt. Her ser vi bare et behov for at gøre noget lige nu, og ja, jeg ved godt, at 12 mia kr. ikke er nok. Vi er kun kommet med tre klimaudspil, og jeg er kun én mand, men jeg vil håbe, at ordføreren også vil komme med nogle gode klimaudspil, for så kunne vi hjælpes ad om at klimasikre Danmark. Det ville være rigtig godt.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Tusind tak for det. Virkeligheden er jo, at kommunerne må vælge: Skal vi sikre os imod oversvømmelser, eller skal vi renovere den lokale skole? Skal vi energiforbedre plejehjemmene, eller skal vi spare på personalet? Det mener vi ikke er rimeligt, for det rimer ikke på dansk, og det er derfor, vi i Dansk Folkeparti bakker op om det her forslag.

For når klimatilpasning og energirenoveringer tæller med i anlægsloftet, tvinges kommunerne jo til at nedprioritere det, der betyder allermest for borgerne, nemlig velfærden. Derfor mener vi sådan set, at vi skal droppe de her rigide budgetlofter og excelark på eksempelvis det her område og lade kommunerne bruge pengene og fornuften der, hvor det gør størst gavn.

Det må aldrig blive sådan, at en kommune må droppe renoveringen af f.eks. en nedslidt børnehave, skole eller andet, fordi man er nødt til at beskytte byen mod det næste skybrud. Det hænger ganske enkelt ikke sammen, og derfor støtter vi det her forslag. Der er absolut ikke, fordi vi elsker flere udgifter, men fordi vi vil give kommunerne muligheden for at prioritere det, der er vigtigt: tryghed, sund fornuft og velfærd.

Så er vi også nødt til at sige det, som det er: Vi har jo en regering, der i dag hellere end gerne sender milliarder ud i verden til klimatilpasning i fjerne lande, men når kommunerne herhjemme beder om hjælp, er svaret, at det er der ikke plads til, og det ønsker vi ikke. Dansk Folkeparti vil sikre, at danske kommuner kan handle, uden at det går ud over børnene, de ældre eller sundhedsområdet, for det er dem, der betaler prisen, når regneark og loftsgrænser tager magten.

Så først og fremmest håber vi, at vi kan lande det her forslag i en god beretning, men ellers kan vi under alle omstændigheder godt støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste er hr. Torsten Gejl fra Alternativet.

Tak, formand. For Alternativet er det meget enkelt: Vi vil gerne lave et lille hul i anlægsloftet for at sikre bl.a. renoveringen af bygninger. Der er simpelt hen så meget CO2-udslip, der stammer fra varmeudslip fra bygninger; det er virkelig store mængder. Og klimasikring skal vi jo lave. Så for os er det lidt en nobrainer. Tak til Enhedslisten for forslaget. Alternativet støtter det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for debatten; tak til alle for at deltage i den. Tak til Socialdemokratiet og Moderaterne for sympatien. Tak for støtten fra SF, Konservative, Dansk Folkeparti og Alternativet. Det er der, vi er kommet til indtil nu. Det kunne jo brede sig til noget større. Kan man forestille sig et kompromis i forbindelse med et beslutningsforslag? Ja, det kan man sådan set godt. Det oplevede jeg en enkelt gang under den tidligere regering. Der var det jo indimellem sådan, at en mindretalsregering valgte at lytte en smule. Men det er så ikke det, vi har været vant til de sidste 2 år. Der er det, som om der er sådan en magtarrogance: Man har flertallet, så hvorfor lytte til gode forslag? Jeg synes, det er rigtig ærgerligt for vores demokrati, at vi er endt der. Så jeg ser frem til, at der en eller anden dag er et af de her fornuftige forslag – det kunne være fra Enhedslisten, og det kunne være fra andre – hvor man kommer frem til, at det er noget, man gennemfører.

Jeg synes egentlig, at den her debat, bl.a. med Konservatives ordfører, illustrerer, er det nogle gange kan være rigtig godt at lave en investering, som medfører, at man så har færre udgifter efterfølgende. Det er vel en klog investering. Og det er jo der, den her klimasikring er nødvendig. Vi kan vel alle sammen finde eksempler på lokale steder, hvor det er gået galt flere gange inden for kort tid. De borgere og forretningsdrivende, som har deres bolig eller deres erhverv lavtliggende steder i Vejle, bliver jo heftigt ramt af det her. Der er sådan set nogle, som kommer dertil, at deres forsikringsselskab ikke længere vil betale regningen. Er det ikke i sådan nogle lokalområder, at det vil være en god idé at give kommunerne friere rammer til at lave nogle nødvendige investeringer, sådan at lokalsamfundet beskyttes, altså at man både giver mere tryghed og beskytter de værdier, der er i form af bygninger og anlæg? Det synes jeg altså er sund fornuft. Så kan det godt være, at der er et eller andet excelark, som går i skuddermudder for regeringen, og at de offentlige udgifter så er lidt større nogle få år.

Hvad med energirenovering af bygningerne? Jamen der er jo en energibesparelse; der er sådan set en CO2-gevinst. Kommunerne jagter jo CO2-reduktioner og kan se på deres egne bygninger og se, at det ikke er godt nok, men de har ikke penge nok til at lave de nødvendige investeringer på grund af anlægsloftet.

Så er der jo indimellem nogle forskere og andre kloge hoveder, som fortæller os, at et godt indeklima har en betydning, at det har en betydning, at der er en vis luftudskiftning, og det kan man jo lave i forbindelse med en energirenovering, sådan at man kommer frem til et bedre indeklima, lavere sygefravær på den lange bane, bedre indlæring for nogle skoleelever og måske bedre trivsel for nogle børnehavebørn. Det er jo det, vi kigger ind i. Hvorfor ikke ophæve eller lempe det her anlægsloft?

Jeg synes da, det ville være fint, hvis vi ændrede på en eller anden betænkning i udvalgsarbejdet, hvor man så pålægger regeringen at gå til KL-forhandlinger med et langt større beløb, og hvor der så er en ramme for, hvad kommunerne samlet set kan bruge ekstra på energirenovering og klimasikring. Ville det ikke være en god løsning, en samfundsgavnlig løsning, og ville der ikke være en god samfundsøkonomi i at bruge lidt flere penge, så man kan spare nogle udgifter på den lange bane?

Det er sådan set den logik, som er bag det her forslag, og det er noget, som jeg lytter mig til at de byrådsmedlemmer, jeg mødes med, synes giver god mening. Jeg lytter mig også til, at man f.eks. i København har en masse projekter, som kunne være med til at klimasikre i København. Man har ovenikøbet penge i kassen, så man har råd til at lave investeringerne, men man må bare ikke. Det er jo ikke kommunalt selvstyre. Det er sådan set en stram statslig styring, som begrænser muligheden for at løse de problemer, som er nødvendige at løse af hensyn til klimasikring og energirenoveringer.

Jeg håber, at den her debat kan brede sig til, at vi kommer frem til en god løsning. Og jeg kan allerede nu sige, at jeg vil bestille en tidsplan, så det her beslutningsforslag kommer til afstemning. Så ved partierne, hvad de har stemt, når vi kommer frem til kommunalvalget; så ved man ude i kommunerne, hvem det er, som gerne vil lempe de stramme rammer om kommunerne.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Christian Friis Bach.

At Enhedslisten vil bruge rigtig mange penge, er der jo ikke noget nyt i. Men det store og vigtige spørgsmål er selvfølgelig, hvor pengene skal komme fra, og det håber jeg Enhedslisten har en plan for.

Så synes jeg faktisk, at Enhedslisten her ændrer lidt på forslaget. Måske skulle man i stedet for sige, hvis der virkelig skal bruges flere penge på klimasikring, og det skal der da i fremtiden, og i takt med at den offentlige økonomi kan bære det, at vi jo så bare kunne lempe det samlede anlægsloft i kommunerne. Hvad er logikken i, at vi skal beslutte, at dele af anlægsloftet i kommunerne skal gå til bestemte ting? Hvorfor ikke bare gå ind og lempe det samlede anlægsloft, hvis man ønsker at investere mere i klimasikring i kommunerne? Var det ikke en bedre løsning med respekt for det kommunale selvstyre?

Ordføreren.

Jamen altså, i forhold til finansieringen af det her kan vi sagtens udskyde nogle motorveje eller rulle nogle skattelettelser til de rige tilbage. Altså, det kan vi sagtens komme med forslag til. Og hvis det er sådan, at man kun vil bruge et bestemt beløb til de samlede offentlige udgifter, så synes jeg godt, man kan tillade sig at se det her over en årrække: Hvad er det, man sparer over en 5-årig eller 10-årig periode ved, at der ikke sker de her ødelæggelser af lokalsamfund?

Det er den tænkning, som åbenbart er så fjernt for nogen, der er regeringsbærende, at man kun kan tænke på et år ad gangen i stedet for at tænke på, hvordan den samlede økonomi kunne være i 5 eller 10 år. Jeg synes ikke, det er så svært. Og er det så forfærdeligt, at jeg efter en debat forestiller mig, at man kunne lande et kompromis i stedet for stædigt at holde fast i, at det, som Enhedslisten har skrevet i et beslutningsforslag, så er det eneste, der kunne vedtages? Tænk sig, hvis folkestyret var sådan, at man kunne finde på kompromiser. Det er jo det, man godt kan finde ud af ude i kommunerne, men i det her Folketing, hvor der er en flertalsregering, er det meget sværere.

Spørgeren.

Nu ved jeg godt, at Enhedslisten bruger en anden regnemaskine end den, nogle af os andre bruger. Nu har jeg selv arbejdet med de her regnemaskiner. Jeg vil bare i al stilfærdighed sige, at højere skatter og dårligere infrastruktur giver lavere vækst og færre penge i statskassen. Det giver ikke flere penge i statskassen.

Så Enhedslisten har ikke fundet penge. De har lige brugt nogle flere penge ved at hæve skatterne og give dårligere infrastruktur. Så vi mangler stadig væk svar på, hvor pengene skal komme fra, og det synes jeg Enhedslisten skal fremlægge en ansvarlig, langsigtet og holdbar plan for.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at der er det eksempel, De Konservative kom med fra Sønderho, hvor det ligesom er et spørgsmål om, om vi skal sikre et lokalsamfund, hvor der er en væsentlig indtægt i, at man lejer sommerhuse ud til turister.

Skal man lade stå til, så den aktivitet i lokalsamfundet ikke kan foregå, og så et lokalsamfund kommer til at tabe indtægter hvert eneste år, eller skulle man tage sig sammen og lave den klimasikring af det lokalsamfund? Jeg kan ikke forstå, at man ikke forstår det. Altså, man skal have læst meget langt for ikke at forstå det; det er da almindelig logik.

Tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Er der ingen, der gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.