Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 120:

Forslag til folketingsbeslutning om at ændre integrationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7.

Af Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2025).

Sammen med dette punkt foretages:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 121:

Forslag til folketingsbeslutning om at ændre dokumentationskravet for anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7.

Af Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2025).

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 122:

Forslag til folketingsbeslutning om at give voldsudsatte familiesammenførte ret til egen opholdstilladelse ved samlivsbrud.

Af Rosa Lund (EL) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2025).

Forhandlingen er åbnet. Det er så hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten, der er ordfører for forslagsstillerne og vil give begrundelsen for forslagene.

Tak for det, formand. Jeg skal beklage, at fru Rosa Lund ikke er i stand til at være til stede i dag, men jeg har så fået den ære at fremlægge sagen her.

Det er sådan, at i udlændingeloven findes der en undtagelsesbestemmelse, der har til hensigt at give voldsramte familiesammenførte mulighed for at forlade deres ægtefælle uden at få inddraget deres opholdstilladelse. Heldigvis er der et flertal i Folketinget, der dengang blev enige om, at den her bestemmelse er nødvendig, så vi ikke risikerer, at voldsramtes vej ud af et voldeligt forhold ikke også betyder en direkte vej ud af landet. Desværre virker bestemmelsen ikke helt efter hensigten. Undersøgelser viser, senest fra både KVINFO og Institut for Menneskerettigheder, at alt for mange kvinder ikke tør bruge den mulighed. Kravene er for svære at leve op til, og de færreste kvinder tør risikere forsøget, da konsekvenserne for dem, hvis det ikke lykkes, er for risikable, for nogle endda livsfarlige.

Derfor har Enhedslisten genfremsat de tre B-forslag, som vi i dag skal behandle. Det er en vigtig dagsorden, og jeg ved, at rigtig mange partier herinde vil bryste sig af at ville bekæmpe negativ social kontrol. Så det her er en mulighed for, at vi kan sætte ind her, hvor vi rent faktisk kan gøre en reel forskel for rigtig mange kvinder.

Først og fremmest har vi fremsat forslag B 122, fordi vi i Enhedslisten synes, at det skal være en rettighed for voldsudsatte at forlade deres voldelige partner uden at få inddraget deres opholdstilladelse, såfremt den voldsudsatte kan fremvise dokumentation, og ikke kun en mulighed. Det leder så frem til vores forslag B 120 og B 121.

Den dokumentation, vi beder voldsudsatte fremskaffe, skal være rimelig. Det er ikke rimeligt, at kvinder, der har været udsat for vold og højst sandsynligt er blevet isoleret som en del af volden, skal kunne dokumentere, at deres integrationsvillighed. Integrationsvilligheden kan de vise efterfølgende. Ligeledes er det heller ikke rimeligt, at voldsramte ikke kun skal kunne dokumentere volden, men også kunne dokumentere, at volden ligger til grund for samlivsbrud. Den sidste del er svær at dokumentere og kan af voldsudøveren bruges som endnu et magtgreb.

Jeg kan så forstå, at regeringen i dag fremsætter et lovforslag, hvori denne del faktisk indgår. Det er vi meget glade for at høre. Det har vi kæmpet for længe, og tak for endelig at tage det alvorligt. Det er faktisk et stort skridt i den rigtige retning. Vi håber derfor selvfølgelig også på, at regeringen kan støtte de øvrige forslag, for hvis regeringen anerkender, at dokumentationskravene er en hæmsko for samlivsbrud, hvorfor så ikke se på alle barriererne? Ministeren sagde sidste gang, at man ved integrationskravet allerede ser på, hvorvidt f.eks. isolation været en del af volden. Hvorfor ikke lave en strømlinet indsats, så alle voldsudsatte tør forlade deres voldelige ægtefælle?

Vi har fremsat tre forslag, der alle handler om § 19, stk. 7. Det har vi, fordi hvert forslag vil være en forbedring og en hjælp til voldsudsatte, så det bliver nemmere og mere sikkert at forlade deres voldelige partner. Så hvis I ikke kan se jer selv i at støtte alle tre forslag, kan det jo være, at I kan se jer selv i at støtte i hvert fald et af dem.

Husk, at vi i dag ikke stemmer om, hvorvidt flere skal have en opholdstilladelse, men at dem, der allerede har en opholdstilladelse, ikke får deres opholdstilladelse inddraget, fordi de forlader deres voldelige partner. Det her er en hjælp til voldsudsatte. Selv om vi på mange måder er uenige med flertallet af medlemmerne i Folketinget, når det kommer til udlændingepolitik, så er vi jo faktisk ret enige i at bekæmpe negativ social kontrol. Derudover har et stort flertal herinde stemte for »Handlingsplan mod partnervold og partnerdrab«.

Lad os nu fokusere på det, der rent faktisk virker, og der, hvor vi faktisk kan hjælpe kvinder ud af volden. Jeg håber på, at debatten vil vise, at I bakker op om de her forslag.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, formand. Vi behandler de her tre beslutningsforslag, som handler om udlændingelovens § 19, stk. 7, som også er det, man kalder voldsbestemmelsen, og som er en genfremsættelse af tre tidligere beslutningsforslag, som blev behandlet i december 2023, og dengang sagde jeg, at jeg var enig i, at der kan gøres mere på området, og at regeringen har et stort fokus på at hjælpe dem, der lever i voldelige forhold – det er både mænd, men det er mest kvinder – med at bryde ud af dem.

Derfor vil jeg starte med at sige, hvad der er sket siden sidst. Jeg lovede, at vi dengang ville se på, om informationen på udlændingemyndighedernes hjemmeside var tilstrækkelig, og det har mit ministerium i samarbejde med Udlændingestyrelsen naturligvis gjort. Informationen på udlændingemyndighedernes hjemmeside er blevet opdateret, så det er mere klart, hvordan kravene i voldsbestemmelsen vurderes, og hvad der skal til, for at opholdstilladelsen kan bevares, hvis man har været udsat for vold, overgreb, negativ social kontrol eller andre ting. Derudover er der indsat eksempler, så det forhåbentlig er mere tydeligt, hvordan Udlændingestyrelsens praksis er. Jeg sagde også, at regeringen ville udvide den persongruppe, som er omfattet af voldsbestemmelsen. Derfor har vi i regeringen i dag fremsat et lovforslag, hvor det bl.a. foreslås, at medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, studerende og udlandsdanskere fremadrettet bliver omfattet af voldsbestemmelsen.

Lovforslaget indeholder også nogle af de øvrige forslag til en ændring af voldsbestemmelsen. Bl.a. foreslås det, at kravet om årsagssammenhæng lempes – det vil jeg prøve at sige lidt mere om senere, for nu er det i dag de tre beslutningsforslag, vi behandler, så jeg vil kun sige meget lidt om selve lovforslaget, og vi får selvfølgelig lejlighed til at drøfte det, når der den 24. april er førstebehandling af det – men jeg synes overordnet, at vi har en god regel, og at vi med lovforslaget får lavet de rette justeringer, så vi rammer den rigtige balance mellem de to hensyn, som reglen skal varetage, altså på den ene side hensynet til at beskytte voldsudsatte udlændinge mod at skulle blive i et voldsramt forhold for at få lov til at blive i Danmark, og på den anden side hensynet til at sikre, at reglen ikke kan misbruges med det formål at bevare en opholdstilladelse i Danmark, selv om der ikke længere er grundlag for det.

Så vil jeg prøve at sige lidt om de enkelte beslutningsforslag. B 120 vedrører kravet om, at en udlænding skal have udvist vilje og evne til at integrere sig, for at opholdstilladelsen kan bevares, og dette krav ønsker forslagsstillerne at fjerne. Kravet er et udtryk for, at vi generelt stiller krav om, at familiesammenførte udlændinge, der kommer til Danmark, skal integrere sig, og det har vi haft en diskussion om før, og det er fortsat noget, som regeringen ikke vil gå på kompromis med. Som forslagsstillerne også peger på, indgår det allerede i dag i Udlændingestyrelsens vurdering, hvis en udlændings integration har været vanskeliggjort af ægtefællen, f.eks. på grund af indespærring i hjemmet, social kontrol eller lignende. Dermed synes jeg også, at kravet allerede administreres på en måde, der tager hensyn til, at der er tale om en særlig sårbar gruppe, der ofte står i en utrolig vanskelig situation. Regeringen kan derfor ikke støtte det her beslutningsforslag.

Så er der B 121, der vedrører et krav om årsagssammenhæng, som forslagsstillerne ønsker fjernet. Med det lovforslag, regeringen i dag har fremsat, foreslås det at lempe dette krav, så der fremadrettet skal gælde en formodning om, at det er volden, der er årsagen til samlivsophævelsen, hvis først volden er godtgjort. Det vil også gælde, selv om der er gået længere tid mellem volden og samlivsophævelsen. Kun i de tilfælde, hvor der er konkrete holdepunkter i sagen, der peger i retning af, at samlivsophævelsen skyldes noget andet end volden, skal udlændingemyndighederne foretage en nærmere vurdering af af kravet. Så kravet bliver altså ikke fjernet helt, men det er det klare udgangspunkt, at kravet om en årsagssammenhæng er opfyldt, hvis volden er godtgjort, og vi synes, at vi med den løsning har fundet en god balance.

Med hensyn til det sidste beslutningsforslag, B 122, er det allerede i dag sådan, at en udlænding bevarer sin opholdstilladelse, hvis den pågældende opfylder betingelserne i udlændingelovens § 19,7. Udlændingemyndighederne stiller i sådanne tilfælde ikke yderligere krav til den familiesammenførte, for at den pågældende kan bevare sin opholdstilladelse, og sådan vil det også været fremadrettet.

Så samlet set kan vi ikke støtte forslagene. Noget andet er – og det synes jeg også man skal være opmærksom på i den her forbindelse – at der med det lovforslag, der er fremsat i dag, foreslås indført et nyt selvforsørgelseskrav. Det er et krav, der bliver aktuelt, 5 år efter at udlændingen har bevaret opholdstilladelsen på grund af vold, og det glæder jeg mig til at diskutere sammen med Folketingets partier, når vi har førstebehandlingen af det. Men i første omgang har vi jo behandlingen her i dag, som jeg også ser frem til. Tak for ordet.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak til ministeren for talen. Som jeg også sagde i min indledende tale, vil jeg også gerne kvittere for, at regeringen har rykket sig på det her område, når det gælder det dobbelte dokumentationskrav.

Jeg kunne godt tænke mig lige at spørge lidt mere ind til det her med integrationsvillighed. Det er jo velkendt, at hvis man er i et voldeligt parforhold og er udsat for partnervold, så kan det, at man bliver truet til at blive hjemme, jo også være en medvirkende årsag til, at integrationen bliver hindret. Jeg er med på, at man også ser på det, men jeg bare svært at forstå, hvorfir man ikke skulle kunne sikre, at det er en rettighed, for ellers bliver konsekvensen jo, at det reelt set kan bruges af den voldelige partner som et pressionsmiddel i forhold til den voldsudsatte, at man blive afholdt fra at deltage i integrationstiltag og dermed blive udelukket fra at kunne være sikret en opholdstilladelse ved samlivsbrud.

Så ligger der ikke noget paradoksalt i, at man ikke tager skridtet fuldt ud præcis på det hr område?

Ministeren.

Nej, jeg synes, det er en fornuftig balance. Som jeg også sagde, og som der også står i loven, er der i forvejen taget hensyn til de situationer, hvor man er forhindret i at lade sig integrere i det danske samfund, eksempelvis fordi man bliver tvunget til det af den ægtefælle, man har.

Men generelt set synes jeg, det er sundt, at vi siger, at hvis du, når du er blevet familiesammenført med et menneske, skal have din egen selvstændige opholdstilladelse, så er det en grundpræmis, at du har vist, at du er interesseret i at blive integreret i det danske samfund. Der er jo ikke de samme krav som til f.eks. indfødsretsprøven, og man skal ikke gøre de samme ting, som der skal gøres i den forbindelse; det betyder bare, at du skal en interesse i og have udvist en interesse i at blive integreret, og det synes jeg er en helt rimelig forudsætning for, at man kan få sin egen selvstændige opholdstilladelse.

Spørgeren.

Men man kunne jo så netop sige, at man så får mulighed for efterfølgende at tilkendegive, at man opfylder det krav. Problemet her er jo, at det, at man er i et voldeligt forhold, kan virke begrænsende i forhold til integrationsevnen, og derfor har jeg bare svært ved at se, hvordan det ikke kan være med til at styrke den negative sociale kontrol, at voldsudøveren får yderligere redskaber til at kunne undertrykke den voldsudsatte.

Ministeren.

Det vil det ikke kunne, fordi der jo netop i den konkrete og individuelle vurdering, som der foretages af hver enkelt ansøger, vil blive taget hensyn til, hvad det er for en situation, vedkommende er i. Jeg synes, vi er rimelige i de her sager, og jeg synes også, at hvis man ser på erfaringen, så er den jo også, at langt de fleste, der har de her udfordringer, får opholdstilladelse, og at den dokumentation, der skal være for, at man eksempelvis har været udsat for vold, er på et niveau, som folk godt kan løfte. Samlet set synes jeg, det er en god balance, vi har ramt her.

Tak. Den næste i talerrækken er hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Formålet med de her tre beslutningsforslag er ifølge Enhedslisten at give familiesammenførte voldsudsatte bedre mulighed for at forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen for, at de herved mister deres opholdstilladelse. Der er tale om tre forslag, som Folketinget på Enhedslistens initiativ allerede har behandlet i efteråret 2023. Nu står vi her så igen, men, som ministeren også sagde, med den glædelige nyhed, at noget af det her vil blive adresseret i et lovforslag, som skal førstebehandles den 24. april.

I Socialdemokratiet mener vi, at ingen kvinder skal blive i voldelige forhold eller ægteskaber af frygt for at miste deres opholdstilladelse. Vi er ejendommeligt nok og meget undtagelsesvis helt enige med Enhedslisten på det her hjørne af udlændingepolitikken i, at man naturligvis skal kunne forlade en voldelig partner uden at frygte for konsekvenserne.

Formålet med voldsbestemmelsen er, at den skal sikre en balance mellem på den ene side hensynet til voldsudsatte udlændinge og på den anden side hensynet om at sikre, at reglen ikke bliver misbrugt for at bevare ens opholdstilladelse, selv om man ikke længere har ret til at opholde sig i Danmark. Socialdemokratiet støtter ikke de tre beslutningsforslag, fordi vi mener, at de justeringer, der foreslås med det lovforslag, som regeringen har fremsat i dag, sørger for at sikre den rette balance imellem de to hensyn, som er formålet med bestemmelsen.

Det pågældende lovforslag indeholder bl.a. et forslag om, at voldsbestemmelsen også skal omfatte medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere, studerende og udlandsdanskere, altså at vi breder det ud, sådan at flere bliver omfattet af voldsbestemmelsen, § 19, stk. 3, ligesom kravet om årsagssammenhæng foreslås at blive lempet, så der fremover skal gælde en formodning om, at det er volden, der er årsag til samlivsophævelsen, når først volden er godtgjort, altså dokumenteret. Det vil sige, at vi lægger til grund, at et ægteskab bliver opløst, på baggrund af at der har været vold, og ikke som noget, der indgår i en vurdering.

Det er kloge forandringer, som vi har fået med i det lovforslag, vi skal førstebehandle den 24. april. Det adresserer cirka to tredjedele af det, Enhedslisten ønsker. Den del, der handler om at fjerne integrationskravet for de her mennesker, er vi uenige i, fordi vi mener, at der skal være en balance mellem hensyn til voldsofre og så hensynet til integrationen og vores øvrige udlændingepolitik.

Med de ord vil jeg sige, at vi afviser beslutningsforslagene fra Enhedslisten, men ser frem til at behandle regeringens lovforslag, som kommer til at gøre en positiv forskel på det her område. Tak for ordet.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det, og tak til hr. Frederik Vad for talen. Jeg kunne godt høre, at det næsten var helt svært for ordføreren at få over sine læber, at der var et hjørne her, hvor han faktisk var enig med Enhedslisten. Men jeg har ikke svært ved at sige, at vi på det her område, i hvert fald i ord, er enige med Socialdemokratiet, for der er jo en bred enighed i Folketingssalen om at ville bekæmpe negativ social kontrol.

Der, hvor jeg godt kan undre mig lidt, er, når det kommer til konkret handling. Jeg anerkender fuldt ud, at regeringen og Socialdemokratiet også har flyttet sig på det her område, og at man er villig til at gøre op med, i hvert fald delvist, med spørgsmålet omkring dobbelt dokumentationskrav. Men i forhold til spørgsmålet omkring integrationsvillighed kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om, hvad det er, der er årsagen til, at Socialdemokratiet ikke vil flytte sig her.

For anerkender ordføreren ikke, at så længe vi har den her bestemmelse, kan en voldsudøver netop bruge det som pressionsmiddel, altså at man kan afholde en voldsudsat fra at kunne deltage i sociale aktiviteter, i foreningsliv eller andet, og at man dermed kan være med til at bruge det som en form for straf for den voldsudsatte?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke. For allerede i dag – jeg tror også, ministeren nævnte det i sin tale, og det er vist også beskrevet i Enhedslistens egne beslutningsforslag – er det jo sådan, at Udlændingestyrelsen vurderer, om den ægtefælle, der f.eks. har været udsat for vold, ikke har kunnet integrere sig ordentligt i samfundet, altså i forhold til spørgsmålet om, om man har været underlagt social kontrol, eller i forhold til om man har været underlagt et pres, der på en eller anden måde har umuliggjort ens integration. Så det synes jeg egentlig der allerede er taget højde for.

Jeg synes, at kravet om, at det skal kunne godtgøres, ligesom må være det væsentlige, for vi ved, at det på udlændingeområdet er sådan, at hvis man ikke er meget præcis med, hvordan man får skrevet de her ting ind, så kan det blive stikveje og genveje til f.eks. familiesammenføringer. Og vi ønsker jo ikke, at reglerne skal kunne misbruges på den måde. Så jeg synes, det her er udtryk for en balance, som egentlig er fornuftig.

Spørgeren.

Det interessante er jo, på hvis side man stiller sig her. Stiller vi os på den voldsudsattes side og vil garantere vedkommendes rettigheder? Ordføreren anerkender jo, at det er et hensyn, der skal tages, men at det er noget, der skal ligge som en konkret, individuel vurdering, og dermed er det jo stadig væk et pressionredskab for den voldsudøvende.

Det ville give en større sikkerhed for den voldsudsatte, hvis det var en rettighed, man havde, altså at der ikke var et krav om integrationsvillighed, hvis man var i et voldeligt parforhold. Så jeg forstår ikke helt, hvorfor Socialdemokratiet ikke stiller sig på den voldsudsattes side her, frem for fortsat at give pressionsmuligheder for voldsudøveren.

Ordføreren.

Socialdemokratiet stiller sig på den voldsudsattes side. Jeg mener, at den samlede politik på det her område, som føres fra regeringens side, kommer til at løse 85-90 pct. problemet, og det kommer til at hjælpe rigtig, rigtig mange kvinder. Som jeg sagde før til ordføreren, er det sådan, at hvis det vurderes fra myndighedernes side, at en ægtefælle er blevet ødelagt i sin integrationsproces på grund af vold eller social kontrol eller pres, så har man allerede i dag mulighed for at få det med i betragtning i forhold til at kunne beholde sin opholdstilladelse. Så jeg mener ikke, at problemet er så stort, som ordføreren gør det til.

Hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Den nuværende regering ligger jo i hvert fald meningsmålingerne i ruiner i øjeblikket, og derfor forholder det sig sådan, at hvis Socialdemokratiet i hvert fald skal fastholde regeringsmagten efter et folketingsvalg, skal der jo nogle partier ind som parlamentarisk grundlag for en sådan regering. Og det må man jo formode er partier som Enhedslisten, Alternativet og måske Radikale Venstre, som i dag og generelt i Folketinget repræsenterer en udlændingepolitik, som jo bare fundamentalt vil undergrave Danmark og dansk udlændingepolitik.

Så hvad er det egentlig for en regering, som Socialdemokratiet ønsker at danne efter et valg? Hvad er det, man forestiller sig for et scenarie man kan risikere at stå i? For man risikerer at skulle give indrømmelser til nogle partier, der fuldstændig vil undergrave den stramme udlændingepolitik, som Socialdemokratiet taler om. Jeg synes ikke, den er så stram, hvis man spørger Dansk Folkeparti, men om ikke andet vil man jo være nødt til at føre en markant lempeligere udlændingepolitik end den, der bliver ført i dag.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om regeringen ligger i ruiner. Jeg tror, at konklusionen efter de sidste 3-4 måneder må være, at de partiledere, der fløj til Nuuk, da rigsfællesskabet kom i fare, går frem, og at de partiledere, der fløj til Mar-a-Lago, står lidt stille. Så jeg genkender ikke helt det billede.

Vi lavede ikke udlændingepolitik med Enhedslisten, da vi havde magten sidst. Da vi havde den socialdemokratiske etpartiregering, var det jo ikke Alternativet eller Enhedslisten, der lavede udlændingepolitikken i Danmark. Den lavede vi sammen med fornuftige borgerlige partier, og det kommer vi da selvfølgelig til at fortsætte med. Jeg mener ikke, at man kan bygge dansk udlændingepolitik på Enhedslisten – det er klart. Og jeg mener heller ikke, at man sådan kan bygge den på mange af de andre partier til venstre for midten. Det er der ingen tvivl om.

Det kan man ikke, for mange af de partier, bl.a. Enhedslisten, selv om hr. Peder Hvelplund er en flink fyr, mener jo, at den retning, Danmark er gået i de sidste 25-30 år på udlændingepolitikområdet, har været forkert. Og det er vi bare uenige i i Socialdemokratiet

Hr. Mikkel Bjørn.

Så kan Socialdemokratiets ordfører dermed definitivt afvise, at Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet får nogen som helst indflydelse på dansk udlændingepolitik på den anden side af folketingsvalg?

Ordføreren.

Det er jo ikke deres udlændingepolitik, der kommer til at gøre sig gældende i Danmark. Det er der ingen som helst tvivl om, og den regering, vi har nu, kan for Socialdemokratiets skyld gerne fortsætte. Vi skal ikke have en slap udlændingepolitik, og det får vi med de nævnte partier.

Tak til odføreren for Socialdemokratiet. Næste i ordførerrækken er hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for ordet, formand. I dag behandler vi tre beslutningsforslag, der alle vedrører udlændingelovens § 19, stk. 7, den såkaldte voldsbestemmelse. Forslagene handler kort fortalt om at lempe på de krav, der gælder for familiesammenførte udlændinge, som ønsker at bevare deres opholdstilladelse efter et samlivsbrud, hvis de har været udsat for vold, overgreb eller negativ social kontrol.

Lad mig starte med at slå fast, at det er helt afgørende for os i Venstre, at mennesker, der bliver udsat for vold i nære relationer, får den nødvendige hjælp og beskyttelse, uanset om de er danske statsborgere eller familiesammenførte udlændinge. Ingen skal føle sig tvunget til at blive i et voldeligt forhold af frygt for at miste deres opholdstilladelse, og vi skal også sikre, at vores udlændingeregler er svære at misbruge.

Der er nu blevet fremsat et lovforslag om at justere reglerne på det her område, så persongruppen udvides, samt at kravet om årsagssammenhæng lempes, og at der indføres et krav om selvforsørgelse 5 år efter bevarelsen af opholdstilladelsen. Det er nogle fornuftige justeringer af reglerne, og i Venstre ser vi for nuværende ingen grund til yderligere ændringer end dem, der er lagt op til i lovforslaget.

Derfor kan vi ikke støtte de tre beslutningsforslag. Vi mener fortsat, at det skal være et krav, at man som udlænding skal have udvist vilje og evne til at integrere sig for at kunne bevare sin opholdstilladelse efter et samlivsbrud. Vi mener grundlæggende, at integration ikke kun er noget, vi håber på; det er noget, vi kan og skal forvente, også når der er tale om personer, der er kommet til Danmark gennem familiesammenføring eller som medfølgende ægtefælle.

Der tages i sagsbehandlingen i dag allerede højde for, at integrationsindsatsen selvfølgelig kan være blevet forhindret af vold, kontrol eller isolation. Og for så vidt angår B 121, er der med det føromtalte lovforslag, som er på vej, jo lagt op til at justere på kravet om årssagssammenhæng, og vi mener derfor ikke, at kravet helt skal afskaffes. I forhold til B 122 er det, som også ministeren har gjort rede for, allerede sådan, at man bevarer sin opholdstilladelse, hvis man opfylder betingelserne.

Som sagt kommer Venstre ikke til at stemme for de tre beslutningsforslag. Og så skal jeg hilse fra Moderaterne, som ikke kan være til stede i dag, og sige, at de heller ikke kan støtte beslutningsforslagene. Tak for ordet.

Der er en enkelt indtegnet. Hr. Peder Hvelplund fra Enhedslisten.

Tak for det, og tak til hr. Hans Andersen for talen. Jeg har bare lidt svært ved at forstå det. Når vi har den her debat om negativ social kontrol, som alle partier jo i princippet bakker op om er en vigtig dagsorden, og som er noget, som vi bør have et opgør med, hvorfor kan det så være så svært at presse konkrete forbedringer igennem? Her er der jo tale om, at vi i det her tilfælde stiller os præcis på den voldsudsattes side og sikrer den voldsudsatte de bedste muligheder for at kunne bryde ud af et voldeligt parforhold. Når man i forhold til integrationsindsatsen anerkender, at det at være i et voldeligt parforhold kan have konsekvenser, hvorfor så ikke stille sig entydigt på den voldsudsattes side og sige: Jamen vi er klar over, at det kan have haft konsekvenser for din mulighed for at deltage i danskundervisningen, i samfundslivet, i alt muligt andet, at du har været i et voldeligt parforhold, men det skal ikke komme dig til last, og vi beder dig heller ikke om at skulle lave en udstrakt grad af dokumentation for det. Vi anerkender det, og så får du hermed så også muligheden for at kunne deltage fuldt ud i integrationen? Hvorfor ikke stille sig på den voldsudsatte side?

Ordføreren.

Men det mener jeg også vi gør. Det er rigtigt, at tallene viser, og det er typisk kvinder, der bryder ud af et voldeligt samliv, at der sker det, at de mister opholdstilladelsen. Det sker ikke i dag, for langt, langt de fleste bevarer opholdstilladelsen. Vi lægger jo op til her med lovforslaget, der nu er sendt i høring, at vi arbejder med en formodningsregel. Det er sådan set en imødekommelse, for det er Enhedslisten, der har foreslået det. Vi gør en indsats, og det skal vi, og vi skal hjælpe, særlig kvinder, med at bryde ud, men vi synes stadig væk, at det er rimeligt, at der er et krav om, at når man bor i Danmark, opholder sig i Danmark, skal man også arbejde med at integrere sig.

Spørgeren.

Nu er det jo rimelig veldokumenteret. VIVE har jo også dokumenteret, at det er en brugt taktik fra typisk mænds side i forhold til indvandrede kvinder i parforhold, at man netop bruger den her mulighed for at kunne begrænse deres integrationsmuligheder. Det er det, jeg ikke helt forstår. Hvad er det, man er bange for ved at sikre, at de voldsudsatte har den her mulighed, og er det, man er bange for, virkelig så meget vigtigere, at man er villig til, at der er nogle voldsudsatte, som ikke får mulighed for at bryde ud, fordi man har et eller andet diffust hensyn at skulle tage?

Ordføreren.

Jeg synes stadig væk, at det er et rimeligt krav at stille, at vi skal finde balancen her mellem hensynet til både at beskytte de voldsramte kvinder og hensynet til at sikre os mod misbrug af de regler, vi nu har. Og der synes jeg, at vi finder balancen, og jeg synes, at det er vigtigt, og det er helt grundlæggende i alle de her diskussioner, at vi holder fast i, at man skal arbejde med at lade sig integrere, hvis man ønsker at blive her i Danmark.

Tak til ordføreren fra Venstre. Ordføreren fra Danmarksdemokraterne, hr. Kristian Bøgsted, er den næste i talerrækken.

Tak for ordet. Lovforslaget her er jo en genfremsættelse af et forslag, vi har haft før. Dengang mente vi i Danmarksdemokraterne, at det var et dårligt lovforslag. Det er en lempelse af udlændingepolitikken. Selvfølgelig skal man hjælpe voldsramte kvinder, men det mener vi man kan gøre på andre måder end med det her lovforslag.

Så ligesom sidst stemmer Danmarksdemokraterne imod.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Jeg synes jo et eller andet sted, at Danmarksdemokraterne her toner rent flag i forhold til at sige, at kampen mod negativ social kontrol ikke er det vigtigste. For det her er jo netop et spørgsmål om, at vi har voldsudsatte, typisk kvinder, som lever i voldelige parforhold, og hvor det, at man har den her politik, er med til at fastholde dem i det, altså fastholde dem i negativ social kontrol, fordi man giver voldsudøveren nogle redskaber til at kunne undertrykke den voldsudsatte.

Der må jeg så forstå, at det for Danmarksdemokraterne her er vigtigere, at de voldsudøvende mænd, som det typisk er, fortsat har den her pressionsmulighed, frem for at stille sig på de voldsudsatte kvinders side, fordi man betragter det som en lempelse. Det er vel bare en styrkelse af voldsudsattes rettigheder.

Ordføreren.

Det er lige nøjagtig det, Enhedslisten tager fejl i her. Det lovforslag, man kommer med her, er en generel lempelse, f.eks. af dokumentationskravene. Det er lempelser på udlændingeområdet, der kan blive misbrugt.

Selvfølgelig vil vi gerne hjælpe voldsramte kvinder, men det kan man gøre på andre måder, f.eks. ved at sætte hårdere ind over for de dobbeltsamfund, der bliver ført rundtomkring, og over for imamerne. Der er andre muligheder. Men det, der ligger her fra Enhedslisten, er en generel lempelse af udlændingeloven, og det mener vi ikke er en god idé.

Spørgeren.

Men det forstår jeg simpelt hen ikke, for der er jo ikke tale om her, at der er flere, der får opholdstilladelse; det er nogle, der har en opholdstilladelse. Spørgsmålet er, om Danmarksdemokraterne vil give voldsudøveren det våben i hånden at kunne sige: Jeg kan også bruge risikoen for, at du mister din opholdstilladelse, til at undertrykke dig.

Det er jo det, Danmarksdemokraterne gør. Der er jo ikke tale om en lempelse; der er tale om borgere, der er her i landet og har en opholdstilladelse. Men det er alene en mulighed, som Danmarksdemokraterne så bruger til at stille sig på voldsudøverens side over for den voldsudsatte.

Ordføreren.

At stille sig på voldsudøverens side kan jeg da garantere for er det sidste, vi gør. Men vi vil absolut heller ikke være med til at lave en generel lempelse, der betyder, at man så faktisk kan misbruge de her regler. For bare en påstand om vold er jo nok. En påstand skal selvfølgelig tages alvorligt, den skal undersøges, men man kan da ikke bare gå ind og sige, at så skal man ikke dokumentere noget som helst andet. Og det er det, Enhedslisten vil med det her forslag.

Tak til ordføreren fra Danmarksdemokraterne. SF's ordfører, hr. Mads Olsen, er den næste på talerstolen.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for at have fremsat de her vigtige beslutningsforslag igen. Det er rigtig gode beslutningsforslag, som vi tidligere har bakket op om, og som vi selvfølgelig bakker op om igen, kan jeg godt afsløre. Lige inden, vi går i gang, for vi så at vide, at nu kommer regeringen med nogle løsninger på de her ting, og jeg glæder mig da til at dykke nærmere ned i, hvad det er helt konkret, man vil nå frem til der. Jeg synes egentlig bare – vil jeg sige lige at starte med her, inden vi går i dybden med det – at det jo viser, at man som oppositionsparti godt kan presse på og få skabt nogle ændringer til gavn for de folk, der ikke sidder her i salen i dag, man er derude og kæmper kampen mod de mørke voldskræfter. Det synes jeg egentlig bare glædeligt, for det er jo en kamp, vi har delt med Enhedslisten i lang tid. Halime Oguz stillede spørgsmål om det her tilbage i 2022. Enhedslisten har før fremsat de her beslutningsforslag, og vi har også indkaldt til samråd sammen, mener jeg. Det er en kamp, vi har delt i lang tid, og jeg er bare glad for, at vi endelig har kunnet presse regeringen til at gøre noget på det her område, om end jeg da synes, man godt kunne have gjort mere.

I dag behandler vi tre forslag, der er det kredser om det samme alvorlige spørgsmål, nemlig hvordan vi sikrer, at personer, som er blevet familiesammenført til Danmark, ikke lader sig fastholde i voldelige forhold af frygt for at miste deres opholdstilladelse. B 120, B 121 og B 122 retter sig mod tre centrale barriere i den nuværende lovgivning og har et fælles mål: at styrke rettighederne for voldsudsatte og skabe reel tryghed for nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund. Vi bakker op om alle tre, men jeg vil lige tage dem individuelt.

Først er der B 120. Forslaget vil ændre integrationskravet i udlændingelovens § 19, stk. 7. I dag kræves det, at den voldsudsatte har udvist vilje til integration for at kunne få opholdstilladelse efter voldsbestemmelsen, men det krav er simpelt hen for rigidt, når vi kigger på, hvad det er for nogle ofre, vi har med at gøre. Som både fagfolk og organisationer har gjort opmærksom på igen og igen, er det netop en del af volden, at kvinder – og ja, det er oftest kvinder – bliver isoleret socialt og økonomisk. I mange tilfælde forhindres de direkte i at lære dansk, tage en uddannelse, få et arbejde, og de udsættes for andre forfærdelige ting. Derfor er vi også enige med forslagsstillerne i, at kravet ikke tilstrækkeligt erkender de forhold, der, om man så må sige, eksisterer her.

Dernæst er det B 121. Her handler det om dokumentationskrav. I dag skal den voldsudsatte kunne vise, at det var volden, at der direkte førte til samlivsbruddet. Det krav er jo åbenlyst forbundet med problemer, fordi de her forløb er langstrakte og ekstremt komplicerede og der er udøvet grov social kontrol og manipulation over tid, så det nogle gange på overfladen kan komme til at se ud, som om volden ikke er den direkte årsag til bruddet. Desuden ved vi bl.a. fra krisecenteret Danner, at der findes sager, hvor manden har søgt om skilsmisse, straks efter at kvinden har forladt ham, netop for at forhindre hende i at kunne anvende voldsbestemmelsen her. Så det er ikke en teoretisk problemstilling; det er en reel og konkret risiko. Derfor mener vi, at hvis selve volden kan dokumenteres, skal det være tilstrækkeligt. Det skal ikke afhænge af, hvem der gik først ind i Familieretshuset.

Til sidst er det B 122. Her foreslås det, at voldsbestemmelsen omformuleres, så voldsudsatte ikke blot kan få ophold, men har ret til det, hvis de i øvrigt lever op til kravene i loven. Det er sund fornuft. Vi skal ikke stille mennesker i det umenneskelige valg mellem at blive i et voldeligt forhold og at risikere at blive sendt ud af landet. Vi ved både fra forskning og praksis, at selv personer, der opfylder alle krav i dag, alligevel ikke tør bruge bestemmelsen. Risikoen for at miste opholdstilladelsen er ganske enkelt for stor, så de bliver i volden, og dermed er den danske lovgivning med til at holde ofre i voldelige forhold.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at det selvfølgelig ikke må være sådan at personer i Danmark ikke tør forlade en voldelig partner. Derfor støtter SF alle tre beslutningsforslag. Jeg skulle hilse fra Radikale Venstre og Alternativet og sige, at de gør det samme. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt indtegnet, og det er hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti.

Tak for det. SF siger, at de bakker op om alle de her lempelser af udlændingepolitikken, herunder at fjerne integrationskravet, hvilket betyder, at man fremover vil kunne få ophold i Danmark uden nogen sinde at have lært det danske sprog, uden at have deltaget i samfundet eller uden at have bidraget med så meget som en eneste krone til det danske fællesskab. Altså undskyld, jeg er simpelt hen ved at tabe hovedet. Er det SF's nye udlændingepolitiske linje, at vi ikke skal stille krav om, at folk, der kommer til Danmark og vil opholde sig her permanent, integrerer sig i det danske samfund?

Ordføreren.

Men det handler ikke om at få ophold; det her er mennesker, der i forvejen har en opholdstilladelse. Det handler om at beholde sin opholdstilladelse, uagtet at man går fra en voldelig partner. Der synes vi jo, når vi kigger på de sager, vi ser, at det er ret tydeligt, at vi har sager, hvor den voldelige partner som led i voldsudøvelsen også afholder og afskærer kvinden, oftest, fra at deltage i det danske foreningsliv, deltage på arbejdsmarkedet, lære det danske sprog, få en uddannelse osv., og vi mener egentlig, at loven bør reflektere, at det ikke bare er så simpelt ude i praksis.

Spørgeren.

Jamen er det ikke fair, at hvis man skal have en permanent opholdstilladelse i Danmark, så skal man integrere sig? Mener SF ikke, vi skal turde stille krav om, at folk, der vil have en permanent opholdstilladelse i Danmark, rent faktisk integrerer sig i det danske samfund, lærer sproget, finder et arbejde osv.? Skal vi ikke kunne stille krav om det? Skal vi bare uddele permanente opholdstilladelser i blinde til folk, der ikke har integreret sig det mindste i det danske samfund?

Ordføreren.

Men nu er det her jo i forvejen, som forslagsstillerne også skriver, en praksis, som Udlændinge- og Integrationsministeriet ofte foretager sig, altså at når man har de her sager, hvor der som led i voldsudøvelsen ikke kun sker tæsk, men også sker det, at man afskærer kvinden fra at deltage i det danske foreningsliv og lære sproget, så vægter man også det. Når man gør det her, som Enhedslisten gør, skærer man det mere tydeligt ud, stiller sig på voldsofrenes side og gør det også sådan, at man mere tør gå til politiet, når det her desværre sker.

Hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg må indrømme, at jeg synes, at det er en lille smule underligt. Socialdemokratiet er med på at få ændret ved dokumentationskravet, og vi også er med på at sørge for at gøre det nemmere for de her voldsramte kvinder, som det oftest er, at beholde deres opholdstilladelse. Men i dag er det jo individuel vurdering fra myndighedernes side, om en ægtefælle har forhindret en udlænding i at integrere sig. De hensyn bliver jo allerede taget. Men SF vil gå ind sammen med Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet og helt fjerne integrationskravet.

Altså, det her er jo en glidebane. Hvordan kan det være, at SF ikke står, hvor Socialdemokratiet står, og siger, at det her er nogle individuelle vurderinger, udlændingemyndighederne må foretage sig, men at integrationskravet skal bestå, for man skal vise evne og vilje til at integrere sig, hvis man skal være her i Danmark?

Ordføreren.

Problemet er jo netop, at det kan være meget svært at vise evnen og viljen til at integrere sig, når man bliver mødt med tørre tæsk derhjemme, for nu bare at sige det, som det er. Når det er på den måde, det er formuleret på lige nu, hvor det er nogle individuelle vurderinger, så kan vi godt stå her og sige, at så og så mange får accepteret de her individuelle vurderinger. Men vi må også bare acceptere, at det er noget, der afholder kvinder – oftest er det kvinder – fra at gå den her vej, netop fordi der er den her risiko forbundet med det. For det er en risiko, når det ikke er en rettighed.

Man kan godt kalde det en glidebane at stille sig på de voldsramte kvinders side og sige, at de ikke skal stå med den overvejelse, om de skal forlade deres voldelige mand, eller om de skal blive i forholdet for ikke at risikere at blive sendt ud af landet, men jeg synes, at det er et lidt voldsomt sprogbrug.

Spørgeren.

Nej, for balancen er jo den, Socialdemokratiet og regeringen har fundet, og det er at sige: De her kvinder får meget bedre mulighed for at kunne blive her; vi udvider voldsbestemmelsen; vi lægger til grund, at hvis et ægteskab bliver opløst og der har været vold i det og det er volden, der er skyld i, at ægteskabet er blevet opløst, så kan folk blive her. Men SF taler om at fjerne integrationskravet. Altså, ordføreren siger jo selv, at myndighederne i dag vurderer individuelt, om en ægtefælle er blevet forhindret i at integrere sig på grund af en voldelig ægtefælle. Så hvorfor vil SF helt direkte fjerne integrationskravet? Hvorfor står man ikke bare der, hvor Socialdemokratiet står i det her spørgsmål?

Ordføreren.

Det er, netop fordi kvinden i de her situationer jo oftest bliver, som jeg har sagt før, forhindret i at deltage i de her aktiviteter, der skal vise velviljen til integrationen, netop fordi manden jo så tæver hende. Jo flere uklarheder og jo flere individuelle vurderinger der er og jo flere risici ved at forlade deres mand vi påfører de her kvinder, jo mere går vi ned ad en vej, jeg ikke synes ikke er den rigtige vej at gå ned ad. Der synes jeg hellere, at man burde gøre, som Enhedslisten meget klogt foreslår, og bare sige, at når der er de her sager, skal de fjernes.

Tak til ordføreren fra SF. Den næste ordfører i talerrækken er fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for det. Vores udlændingeordfører havde desværre et andet møde, så jeg havde lovet at træde til, hvis det var, at vi skulle på talerstolen, før vores udlændingeordfører kunne nå at komme tilbage. Derfor er det mig, der holder talen i dag.

Vold mod kvinder og børn i ghettoområderne er et stort problem. Det ved vi, fordi vi ser det i høj grad, og de sociale myndigheder griber meget senere ind over for vold mod en, der hedder Muhammed, end en, der hedder Jensen. Det kan der være flere årsager til. Det kan være frygten for at blive anklaget for at være racist. Det kan være frygten for trusler og vold, man kan blive udsat for. Det kan være frygten for den chikane, som følger med, når man går efter de socialt ringe forhold i visse familier i disse områder.

Derfor er vi i Liberal Alliance også glade for, at Enhedslisten har øjnene rettet mod det her problem. For det er et reelt problem. Det er en manifestation af den negative sociale kontrol, vi står over for. Vi må så også konkludere, at Enhedslisten desværre ikke har ramt problemet helt rent med deres tre forskellige forslag, og jeg vil nævne årsagerne til det for hvert enkelt af de tre forslag, vi sambehandler her, altså i forhold til hvad det er, de fejler.

Hvis vi starter med beslutningsforslag nr. B 120, kan der naturligvis være tilfælde, hvor en voldsramt kvinde ikke har kunnet integrere sig på grund af den vold, undertrykkelse og social kontrol, de har været udsat for. Det bør dog være udgangspunktet, at man udviser en vilje til at integrere sig for at få opholdstilladelse i Danmark. Derfor er den her del af forslaget ikke inden for Liberal Alliances skive.

I forhold til B 121 er det sådan, at hvis man fjerner kravet om, at volden eller den negative sociale kontrol skal være den reelle årsag til samlivsophøret, giver man mulighed for svigagtigt at påberåbe sig bestemmelsen proforma og ophæve samlivet.

Afslutningsvis i forhold til B 122 er det sådan, at som reglerne er i dag, har Udlændingestyrelsen mulighed for at forlænge eller ikke at inddrage en opholdstilladelse, hvis samlivet er ophørt som følge af vold i forholdet. Det betyder, at der foretages en konkret individuel vurdering af, hvorvidt volden er den reelle årsag til samlivsophøret. Ved at omskrive det til en ret fjerner man den konkrete vurdering, og det vil kunne føre til, at der gives opholdstilladelse til personer, som vi ikke ønsker at give opholdstilladelse til.

Derfor kan vi i Liberal Alliance ikke støtte de tre forslag. Afslutningsvis skulle jeg hilse fra Konservative og sige, at de heller ikke kan støtte forslagene. Til gengæld ser vi frem til det forslag, der kommer fra regeringen, og vi glæder os til at læse det. Tak for ordet.

Hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten.

Tak for det. Og tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig for talen. Med al respekt for, at ordføreren er her som vikar, er jeg også klar over, at ordføreren måske ikke er i stand til at svare fyldestgørende på spørgsmål – fuld respekt på det – så nu vil jeg bare prøve at holde det til nogle helt generelle holdningsmæssige spørgsmål.

Det er bare for at forstå det helt rigtigt. Der er jo tale om nogle borgere, som har en opholdstilladelse, men som er i et voldeligt forhold, så det er jo ikke et spørgsmål om, at man tildeler en opholdstilladelse til nogle; det er jo alene et spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at de voldsudsatte, som er i et voldeligt forhold, har de bedst mulige redskaber for at kunne bryde ud af dem og netop dermed bryde med den negative sociale kontrol. Og det er der, jeg bare skal høre ordføreren efter, om hun ikke vil anerkende, at det kan være nødvendigt og rigtigt at give de voldsudsatte – fordi de står i en ekstremt sårbar situation over for en voldsudøver, som bruger alle tænkelige redskaber for at kunne udføre negativ social kontrol – nogle rettigheder, som kan styrke deres mulighed for at bryde ud af forholdene. For det er jo det, det her forslag reelt lægger op til.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, at jeg er her meget hurtigt som suppleant og måske ikke kan svare i nærmere detaljer, men jeg ved, at vores ordfører meget gerne vil svare på spørgsmålene, hvis det er. Men som jeg har forstået det her forslag, handler det jo om, at man vil udvide de beføjelser, der allerede er i dag. Og i forhold til det her med at være i voldelige forhold, og i forhold til om man skal kunne bevare sin opholdstilladelse, beror det jo på en individuel konkret vurdering, og det mener jeg er den rigtige vej at gå, altså at vi skal fastholde, at det er en individuel konkret vurdering. Og så skal der selvfølgelig lægges vægt på det her. Men det er faktisk også min forståelse, at det er sådan, de konkrete individuelle vurderinger allerede foretages i dag. Men der kan jo være andre grunde til, at man …

Tak til ordføreren! Tiden er gået. Så er det spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jamen det kan også være, at vi skal overlade debatten til vores respektive udlændingeordførere, og så kan de tage den på et højere fagligt niveau. Men jeg vil bare sige, at det, at der skal foretages en konkret individuel vurdering i de her sager, jo stadig væk er at give voldsudøveren en øget mulighed for at kunne udøve pression. For så skal det kunne dokumenteres. Altså, det kan vi jo f.eks. se med det med, om det er volden, der er årsagen til samlivsbruddet. Jamen hvordan dokumenterer man præcis det? Hvor lang tid skal det have varet, før man kan sige, at nu reagerer man på det?

Tak. Så er det ordføreren.

Hvis det var, at man ligesom sløjfede den individuelle konkrete vurdering, ville jeg være stærkt bekymret for, at der så kom markant flere, der var brudt ud af et ægteskab, og som havde fået afslag på en opholdstilladelse; så kom de og anklagede tidligere partnere for vold. Jeg er enig i det tilfælde, hvor det er reelt, men vi ville kunne komme ud på en glidebane, og det er derfor, at det bliver nødt til at være en individuel konkret vurdering og der jo bliver nødt til at være en eller anden form for bevisbyrde.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Mikkel Bjørn, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. I dag står vi over for tre forslag, der er pakket ind i bekymring for voldsudsatte kvinder, men i virkeligheden underminerer den danske udlændingelov og baner vejen for yderligere masseindvandring til Danmark. Forslagene handler ikke om vold; de handler om at skabe smuthuller, hvor det ikke længere kræves, at man integrerer sig, hvor dokumentationskravet ophæves, og hvor retten til ophold gives automatisk, uanset om man har gjort sig fortjent til det eller ej. Det er Enhedslistens udlændingepolitik i sin reneste form: åbne grænser, ophold på automatpilot og blind idealisme uden blik for virkelighedens konsekvenser. Og nu forsøger man endda at misbruge et alvorligt problem – vold i nære relationer – som løftestang til at svække dansk udlændingepolitik. Det er både kynisk og farligt. Vi skal beskytte voldsudsatte – det er der ingen uenighed om – men det skal ikke ske ved at smadre grundlaget for vores udlændingelovgivning.

Et af forslagene vil fjerne integrationskravet, og det betyder, at man kan få ophold i Danmark uden nogen sinde at have lært sproget, uden at have deltaget i samfundet og uden at have bidraget med så meget som en eneste krone til fællesskabet. Det er en hån mod de tusinder af mennesker, som faktisk har gjort sig umage for at blive en del af Danmark, og det er en trussel mod vores nationale sammenhængskraft. For hvis integration ikke længere er nødvendigt, hvad bliver der så af det Danmark, vi kender?

Forslaget om at lempe dokumentationskravet i forbindelse med vold vil også gøre det nærmest umuligt for myndighederne at afgøre, hvornår der er tale om reelle sager, og hvornår det bare er en påstand, der fremsættes for at undgå hjemrejse. Vi ved, at der allerede i dag er store problemer med fup og svindel i asyl- og familiesammenføringssager, og det her forslag vil kun gøre det værre. Det åbner op for misbrug, og i sidste ende gør det ofrene en bjørnetjeneste, fordi vi mister muligheden for at vurdere hver enkelt sag sagligt og grundigt.

Forslaget om at gøre retten til ophold automatisk, altså at omdanne en mulighed i loven til en nærmest ubetinget ret, er det mest vidtgående og skadelige af alle forslagene. Det betyder, at myndighederne ikke længere vil have mulighed for at udvise udlændinge, selv hvis de er uintegrerede, selv hvis de har løjet, og selv hvis de har skjult oplysninger eller udgør en sikkerhedsrisiko. Det er helt og aldeles uacceptabelt.

Derfor stemmer Dansk Folkeparti selvsagt imod de tre forslag, der i praksis vil underminere hele grundlaget for vores udlændingelovgivning. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne takke for debatten, vi har haft her i eftermiddag, og jeg vil også gerne kvittere for, at regeringen på det her område har lyttet til Enhedslisten. Det sker jo sjældent og slet ikke i tilstrækkeligt omfang, men her har man i hvert fald anerkendt, at det dobbelte dokumentationskrav, der ligger i forhold til § 19, stk. 7, er urimeligt. Jeg vil også gerne kvittere for de positive bemærkninger, der er kommet fra SF, og også for hilsnerne fra De Radikale og Alternativet om at bakke op om forslaget. Så hørte jeg jo også, at der var sådan nogle – i ord i hvert fald – lidt positive tilkendegivelser fra Socialdemokratiet.

Når vi diskuterer det her med negativ social kontrol, synes jeg bare, det er lidt paradoksalt, at det jo er sådan en debat, hvor vi alle sammen i ord er enige om, at det skal der gøres op med, men når det bliver konkret, er det, som om der kommer alle mulige forbehold for, hvorfor man ikke er villig til at tage skridtet fuldt ud i forhold til at stille sig på de voldsudsattes side imod voldsudøveren. For i de der tilfælde er der jo tale om borgere, som har en opholdstilladelse, og som er her i landet, og som er familiesammenført, og hvor det alene handler om, at man skal fratage voldsudøveren det magtgreb, det er, at man kan true med, at det her kan betyde, at den voldsudsatte mister opholdsgrundlaget.

Derfor har jeg også lidt svært ved at forstå, at man bruger de der prokuratorargumenter med, at jamen der er jo muligheden for en individuel vurdering. Altså, f.eks. i forhold til integrationskravet anerkender man, at det er et problem. Man siger, at det godt kan bruges af voldsudøveren som et magtgreb, men alligevel er det den voldsudsatte, som pålægges et dokumentationskrav for at forhindre voldsudøveren i at bruge den kølle, det er at sige, at opholdsgrundlaget kan mistes.

Når nu der er mange partier, som lægger vægt på det her med det afgørende i at få et opgør med negativ social kontrol, synes jeg, det kommer til at klinge lidt hult, at når det bliver konkret, så er der altid et men; så kan vi ikke rigtig gøre det, for så kan der være en bekymring for, at det nok i virkeligheden er nogle, som slet ikke vil integreres, eller at det på en eller anden måde kan komme fællesskabet til last. Når vi står i en situation med mennesker, der er voldsudsatte, der i længere tid har været i et voldspræget forhold og været undertrykt af en voldsudøver, har jeg lidt svært ved at forstå, at vi så ikke er i stand til at kunne tage deres parti og sige, at det her er ikke acceptabelt. Det er ikke acceptabelt, at man skal bruge negativ social kontrol. Det er ikke acceptabelt, at der er, lad os bare sige en indvandrermand, som bruger det mod en indvandrerkvinde – det er i princippet også ligemeget; ofte er det en mand, der undertrykker en kvinde. Det er ikke rimeligt. Der bør vi altid stille os på den voldsudsattes side og sikre, at voldsudøveren får så få redskaber som overhovedet muligt.

Derfor undrer det mig lidt, at man ikke er villig til at tage skridtet fuldt ud. For det første handler det om mennesker, der har ophold i forvejen, for det andet er det en meget, meget lille, men meget, meget sårbar gruppe, og for det tredje ville det være et meget klart signal om, at vi selvfølgelig stiller os på den voldsudsattes side i opgøret mod negativ social kontrol.

Så jeg vil gerne takke for debatten. Jeg vil gerne kvittere for, at det også nogle gange nytter at blive ved med at kæmpe for en dagsorden, også ved at fremsætte et beslutningsforslag igen. Det er ikke noget, man ofte eller altid skal gøre, men nogle gange nytter det faktisk. Og det tager jeg det her som et udtryk for, altså at det faktisk er lykkedes at flytte regeringen på det her spørgsmål. Så vi kommer også til fortsat at rejse den her debat omkring negativ social kontrol og konkrete initiativer til at gøre noget ved det. Jeg vil gerne takke for debatten.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Frederik Vad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Tillykke til ordføreren med, at en del af de her forslag faktisk bliver til virkelighed nu, og jeg vil kvittere for det arbejde, som ordførerens parti også har lagt i det.

Ordføreren sagde bare nogle generelle ting, synes jeg, om regeringens politik på det område, som jeg er lidt uenig i. Altså, det er jo den tidligere socialdemokratiske etpartiregering, der fik social kontrol ind under psykisk vold-paragraffen i straffeloven, og der er blevet lavet forskellige pakker, senest her i vinter, mod negativ social kontrol. Er ordføreren ikke enig i, at den grundlæggende forudsætning for, at der kommer mindre negativ social kontrol i Danmark og mindre vold i de her hjem, er, at der kommer færre hertil? Altså, jo færre der kommer hertil med den kultur, hvor der er meget negativ social kontrol, jo mindre negativ social kontrol kommer der til at være her. Så er det egentlig ikke den grundlæggende forudsætning i ordførerens optik?

Ordføreren.

Nu kan man jo ikke sige, at der er en sådan en til en-årsagssammenhæng, men det er klart, at der er kulturer, hvor negativ social kontrol er mere udbredt. Jeg tror nu ikke, at det, der er den primære løsning, er at fokusere på, hvilket antal der kommer til landet. Uanset hvem det er, der er udsat for negativ social kontrol, er det, der er afgørende, at vi så stiller os på den voldsudsattes side og sikrer redskaber til at bryde ud af det.

Det er sådan set fuldstændig underordnet, hvilken kultur det er opstået i, eller om det er noget, der er kommet fra indvandrerfamilier, eller det er noget, der foregår i danske familier. Men det ville selvfølgelig være tåbeligt at sige, at det ikke også har noget at gøre med, hvilke kulturer der er her i landet. Jeg synes bare ikke, det er det, der er det centrale i den her debat. Det, der er det centrale her, er, at man stiller sig på den voldsudsatte side og giver vedkommende mulighed for at kunne bryde ud af et forhold med negativ social kontrol, uanset – uanset – hvem der udøver den.

Spørgeren for den anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er jeg sådan set enig med ordføreren i, men hvis du tager f.eks. nogle af de mest topsikrede krisecentre i Danmark, er 85 pct. af beboerne jo nogle, der har rødder i Mellemøsten og Nordafrika. Det er kun 5 pct. af den samlede danske befolkning, der har rødder i Mellemøsten og Nordafrika. Så det er 5 pct. over 85 pct. Så der er jo noget med den her kultur.

Er ordføreren ikke enig i, at antallet har betydning for, hvor stærk den her kultur, som faciliterer negativ social kontrol, bliver i Danmark?

Ordføreren.

Jeg synes bare, det er interessant, når vi har den her debat. Nu skal vi behandle regeringens forslag på et senere tidspunkt, og der vil det vise sig, hvordan partierne stiller sig, men det virker allerede nu, som om der er nogle partier, som meget tydeligt tilkendegiver, at de vil stemme imod, fordi det her for dem handler om udlændingepolitik eller noget andet. De påstår, at det er en form for lempelse, selv om det er borgere, der har ophold i forvejen.

Det betyder i virkeligheden, at man svigter de voldsudsatte, og der tror jeg bare, at man i den her debat skal passe på, at man ikke gør det til en debat, der handler om alt muligt andet, altså om antal, kultur og de her ting. Det her er en debat, der handler om, at man skal have et opgør med negativ social kontrol, hvor vi stiller os på de voldsudsatte side, og det er der, hvor jeg også savner, at Socialdemokraterne melder klarere ud.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslagene til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.