Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 76:

Forslag til folketingsbeslutning om at undersøge det juridiske grundlag for at forbyde Hizb ut-Tahrir Danmark med udgangspunkt i opfordring til vold, ekstremistisk adfærd eller forstyrrelse af den offentlige orden.

Af Mai Mercado (KF) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak for ordet. Og tak for beslutningsforslaget, som vedrører et meget vigtigt spørgsmål. Hizb ut-Tahrir er i regeringens øjne en organisation, som der intet positivt er at sige om. Deres værdier ligger så langt fra grundlæggende danske værdier som noget, og det er tydeligt, at foreningens medlemmer gennem handlinger og opfordringer direkte modarbejder danske interesser. Derfor er det regeringens klare holdning, at der skal arbejdes aktivt for at få opløst Hizb ut-Tahrir, hvis myndighederne på et tidspunkt måtte vurdere, at der er juridisk grundlag for at søge foreningen opløst ved dom.

Når regeringen alligevel ikke kan støtte beslutningsforslaget, er det netop, fordi myndighederne vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for det. I Danmark er det en grundlovssikret ret, at borgerne kan danne foreninger i ethvert lovligt øjemed uden at søge tilladelse til det. Det er en politisk frihedsrettighed. En forening kan derfor også kun opløses ved dom, hvis den har et ulovligt øjemed, eller hvis den virker ved eller søger at nå sit mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende. Det skal myndighederne kunne føre bevis for i forbindelse med en opløsningssag ved domstolene.

Så selv om jeg er enig i, at Hizb ut-Tahrir på grundlæggende parametre står i skærende kontrast til danske værdier og modarbejder danske interesser, er det ikke nok i sig selv. Rigsadvokaten har af to omgange, først i 2004 og siden i 2008, udarbejdet redegørelser om muligheden for at opløse foreningen efter grundlovens § 78. I begge tilfælde konkluderede Rigsadvokaten imidlertid, at der ikke var grundlag for at søge foreningen opløst, da det måtte antages, at der ikke ville kunne føres det fornødne bevis for, at betingelserne i grundlovens § 78 var opfyldt.

Rigsadvokaten oprettede allerede i 2008 en indberetningsordning, hvor de lokale politikredse og statsadvokaterne løbende indberetter forhold, der kan have betydning for, om der kan indledes en opløsningssag. Rigsadvokaten har samtidig anmodet Politiets Efterretningstjeneste om løbende orienteringer om organisationen. Som det også fremgår af min besvarelse til Folketinget den 15. november 2023 på spørgsmål nr. 184 fra Retsudvalget, har Rigsadvokaten så sent som i efteråret oplyst, at de ikke har modtaget oplysninger, der giver anledning til en ændret vurdering. Den udtalelse har jeg noteret mig, og når Rigsadvokaten allerede har vurderet, at man ikke har modtaget oplysninger, der giver anledning til en ændret vurdering, har jeg svært ved at se formålet med at bede Rigsadvokaten om at udarbejde en ny redegørelse om det juridiske grundlag.

Hizb ut-Tahrir har for nylig under efterårets demonstrationer i forbindelse med konflikten mellem Israel og Gaza opfordret til hellig krig og drab på jøder. Det er dybt foruroligende. Ingen bør udtrykke glæde over Hamas' angreb den 7. oktober, og jeg fordømmer på det allerkraftigste de ytringer, vi har set og hørt på det seneste, både i gadebilledet, i pressen og på sociale medier. Det er helt uacceptabelt, og det medvirker også til at skabe utryghed i Danmark, særligt blandt danske jøder.

Politiet ser med stor alvor på situationen, og jeg forventer, at de griber ind, hvis de bliver bekendt med lovovertrædelser. Og jeg antager selvfølgelig, at politiet indberetter til Rigsadvokaten, hvis man bliver opmærksom på forhold, der kan have betydning for spørgsmålet om et forbud mod Hizb ut-Tahrir. Det er dog vigtigt at understrege, at det forhold, at medlemmer af foreningen bliver dømt for strafbare handlinger som f.eks. billigelse af terror, ikke er tilstrækkeligt til at opløse organisationen. Det afgørende vil være, om de strafbare forhold må anses for begået som almindeligt led i foreningens virksomhed.

Til sidst vil jeg gerne gentage, at regeringen tager meget kraftigt afstand fra Hizb ut-Tahrir, og at regeringen mener, at Hizb ut-Tahrir skal opløses, når og hvis myndighederne vurderer, at der er grundlag for det.

Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Tak til ministeren for talen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, helt præcis hvornår den seneste vurdering er lavet, for vi har faktisk spurgt ind til det og fået oplyst, at der ikke er lavet nogen vurdering for nylig. Og i betragtning af den nyeste udvikling i Danmark med stigende antisemitisme og terrorangrebet i oktober og Hizb ut-Tahrirs ageren i Danmark efter terrorangrebet i oktober synes vi, det er vigtigt at få det her undersøgt.

Ministeren.

Som jeg nævnte i min besvarelse tidligere, har jeg også oversendt et skriftligt svar på spørgsmål nr. 284 til Folketinget om, at Rigsadvokaten så sent som i efteråret har oplyst, at de ikke har modtaget oplysninger, der giver anledning til en ændret vurdering, det vil sige en ændret vurdering i forhold til den sag, man forberedte tilbage i 2008. Så det er den seneste opdatering.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Okay. Når der bliver sagt i efteråret, kan det så være lige før den 7. oktober, for der var det jo også efterår. Vi synes, det er vigtigt, at vi ligesom får undersøgt det i betragtning af hele den situation, der har udspillet sig siden den 7. oktober, og den der undersøgelse kan jo så meget vel være lavet tidligere.

Ministeren.

Jamen altså, der er ikke nogen tvivl om, at regeringens linje og min linje er fuldstændig klar, og det er, at Hizb ut-Tahrir skal opløses, lige så snart der måtte være et juridisk grundlag for det. Det er klart, at det i sagens natur også er noget, som Rigsadvokaten er opmærksom på. Som jeg også nævnte, er der jo indført en indberetningsordning, hvor politiet også kan indberette forhold vedrørende alle foreninger, og som kan være med til at danne grundlag for opløsningssager.

Jeg har også noteret mig, at man i et helt andet tilfælde er gået i gang fra anklagemyndighedens side med at se på, om der kan skabes en opløsningssag vedrørende Bandidos, og det er noget, vi selvfølgelig afventer resultatet af. På samme måde har jeg både tiltro til og en forventning om, at Rigsadvokaten også løbende vurderer, om der skulle være ændrede forhold med hensyn til det juridiske grundlag for en opløsning af Hizb ut-Tahrir.

Hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg vil også lige i forlængelse af de bemærkninger, der er kommet fra De Konservative her, spørge: Jeg ved godt, at ministeren siger, at Rigsadvokaten i efteråret ikke havde modtaget oplysninger, der skulle betyde, at man skulle forbyde eller stoppe Hizb ut-Tahrir, men ville det rigtigste alligevel ikke være, at man tog en helt aktuel vurdering af det fra Rigsadvokatens og også fra ministerens side? Jeg ved også godt, at det er Rigsadvokaten, ministeren læner sig meget op ad, men vi har jo også herinde en politisk stillingtagen, som er, at vi ikke kan acceptere de bandbuller, der foregår i øjeblikket mod jøder i Danmark, og Hizb ut-Tahrir er jo en af de organisationer, der også efter den 7. oktober har været meget aktiv i retorikken omkring Mellemøstkonflikten. Så ville det ikke på den baggrund være rigtigt, at regeringen bad om en aktuel vurdering af det fra Rigsadvokatens side?

Justitsministeren.

Det er jo også det, den her debat afspejler, og det, som det, jeg svarede på det spørgsmål, jeg refererede til før, er et udtryk for. Men jeg synes, det er meget vigtigt at få sagt, at jeg jo er enig med hr. Peter Skaarup i, at vi er et i hvert fald meget, meget bredt flertal her i Folketinget, som ser med stor bekymring på foreningen Hizb ut-Tahrir, ligesom vi er rigtig mange, der også ser med stor bekymring på en lang række andre organisationer, foreninger, rockerklubber osv. Men som grundloven er indrettet, og som Højesteret også har fortolket grundloven, kan foreninger kun opløses ved dom, og derfor tror jeg også, det er vigtigt, at vi som lovgivere respekterer de forskellige søjler, hvor inden for de beslutninger kan træffes.

Det, jeg har gjort som justitsminister, er, at jeg har gjort det klart over for Rigsadvokaten, at jeg har en forventning om, at man løbende for en række af de her foreningers vedkommende, herunder Hizb ut-Tahrir, følger med i, om der er ændrede forhold, som man mener vil kunne danne juridisk grundlag for en opløsningssag.

Hr. Peter Skaarup.

Man kan sige, at de her stykker, der er under grundlovens § 78, sådan i nyere tid vel først og fremmest er blevet taget frem, efter den daværende justitsminister Søren Pape Poulsen havde en dialog med Rigsadvokaten om LTF. Det førte frem til, at man lavede et forbud mod LTF, og den dialog er så fortsat i forhold til andre bander her senere under den nuværende ministers regime. Men det er egentlig bare lige for at sige, at det vel først og fremmest har været på tale, når man fra politisk side har presset på, for at der skulle ske noget, og så er det så, jeg igen spørger: Var det så ikke rigtigt, at regeringen pressede på, så der skete noget og man fik en aktuel vurdering?

Justitsministeren.

Regeringen forsømmer heller ikke nogen lejlighed til at gøre opmærksom på, at vi har et politisk ønske og en politisk intention om, at en forening som Hizb ut-Tahrir bliver opløst og forbudt, så snart der måtte være et juridisk grundlag for det.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til justitsministeren. Vi starter på ordførerrækken, og den første, der får ordet, er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Med det her beslutningsforslag foreslår Det Konservative Folkeparti, at der foretages en undersøgelse af det juridiske grundlag for at forbyde den forfærdelige klub Hizb ut-Tahrir. Vi vil gerne i Socialdemokratiet takke Det Konservative Folkeparti for at have rejst den her diskussion, for det er en meget, meget vigtig problemstilling. Både som socialdemokrat og som dansker har jeg ingen som helst forståelse for, at man bekæmper vores land, vores befolkning og vores styreform så vildt og inderligt som det, vi ser hos Hizb ut-Tahrir.

Vi taler her om en gruppe mennesker, som har fået alt af det danske samfund, lige fra lægehjælp til uddannelse. Det er nogle meget veluddannede mennesker, der taler et meget, meget godt dansk, og som har ordet i deres magt, og de har i den grad gjort rigelig god brug af de danske statsfinansierede, skatteyderbetalte institutioner. De har fået gratis skolegang og lægebehandling, de har fået omsorg og tryghed, og der er blevet taget godt hånd om deres gamle forældre; nogle af dem har måske endda ikke været på arbejdsmarkedet, og det har vi også betalt for. I det hele taget har de oplevet samfund, som har finansieret deres liv. Jeg kan egentlig ikke, og det kan Socialdemokratiet heller ikke, komme i tanke om et værre karaktertræk end evnen til ikke at være ydmyg og taknemlig over den behandling, de har fået og fortsat får i Danmark.

Det er jo sådan, at Hizb ut-Tahrir, og det var ministeren også inde på, har leveret et meget, meget ejendommeligt bidrag til diskussionen om det, der foregår i Israel og Gaza. Der gik ikke mere end et par dage, før Hizb ut-Tahrir indkaldte til den første demonstration på Den Røde Plads på Nørrebro efter angrebet den 7. oktober. Massedrabet på jøder – det største siden holocaust – var kun lige blevet afsluttet, da den første demonstration fandt sted.

Det, som var fuldstændig forfærdeligt at opleve i den sammenhæng, var jo, at de her par hundrede mennesker stod fuldstændig uimodsagt på Nørrebro. Der var ikke indkaldt til nogen moddemonstration. Og siden har vi jo set de her optog med sorte flag og kampråb om, at man skal løse problemet i Mellemøsten med jihad, opfordringer til antisemitisme osv. osv. Jeg synes, det er svært at vurdere, hvad der egentlig er værst: Er det, at vi har set de her hundredvis af mennesker stå og råbe vanvittige, ideologiske og farlige ting, eller er det, at stort set ingen i København har sagt fra over for det, der foregår?

Så alt i alt har vi i Socialdemokratiet meget, meget stor sympati for det, som Det Konservative Folkeparti foreslår. Vi kommer dog ikke til at støtte forslaget, fordi – som Det Konservative Folkeparti også er klar over, og som ministeren var inde på – myndighederne løbende vurderer, om der er grundlag for at forbyde Hizb ut-Tahrir, og lige så snart det vurderes muligt at opløse Hizb ut-Tahrir, vil der blive indledt en opløsningssag, fordi der er et meget bredt politisk ønske om, at de her mennesker ikke skal fortsætte deres aktiviteter.

Vi ser derfor ikke behov for at iværksætte en undersøgelse af mulighederne for at opløse Hizb ut-Tahrir, sådan som Det Konservative Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag. Socialdemokratiet kan på den baggrund ikke støtte forslaget, men hilser debatten velkommen.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Og tak for en meget klar afstandtagen fra Socialdemokratiets ordfører her i dag fra Hizb ut-Tahrir. Det synes jeg er positivt, for der er brug for en klar markering af, at det er en linje, vi ikke støtter fra dansk side på nogen måde, men tværtimod tager afstand fra. Jeg synes egentlig, ordføreren fik sagt meget godt, hvad det er, Hizb ut-Tahrir gerne vil sammen med en række af de her, hvad skal man kalde dem, jihadorganisationer, som opfordrer til antisemitisme, opfordrer til angreb på Israel osv. osv.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, når der bliver sagt de ting fra ordførerens side, som der gør, om det så ikke alt sammen i virkeligheden er gode argumenter for, at man skulle gennemføre det her forslag i stedet for at sige nej til, at man får forbudt Hizb ut-Tahrir.

Ordføreren.

Jamen der skal jo en dom til, før Hizb ut-Tahrir kan blive lukket, og den dom forudsætter, at Rigsadvokaten mener, at der er en sag at føre. Der kan jo ikke være nogen tvivl om, at der er et politisk ønske om det her, så vi venter sådan set bare på, at bevisbyrden falder på plads. Når det sker, vil der kunne blive rejst en sag, ligesom det er sket med LTF.

Men det er rigtigt, hvad ordføreren siger, altså at den her gruppe mennesker godt ved, hvad de gør, og derfor fortjener de ikke andet end disrespekt fra Folketingets side.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg er sådan set enig. Man må jo sige – det var jeg også lidt inde på over for ministeren – at grundlovens § 78 om forbud mod og opløsning af foreninger er en paragraf, som man sådan rent juridisk altid vil være lidt varsom med at tage i anvendelse. Det er jo også situationen nu, og derfor har der i de få tilfælde i nyere tid, hvor det er sket, f.eks. omkring LTF, været et meget markant politisk pres for, at det skulle gøres og det skulle ske. Derfor undrer det mig egentlig, at regeringen i det farvand, vi befinder os i i øjeblikket, hvor vi virkelig skal være så opmærksomme på de tendenser, der er omkring jødehad i Danmark, så sidder med armene over kors og siger: Nå, men okay, vi ser, hvad Rigsadvokaten siger engang.

Ordføreren.

Jamen der er ikke nogen, der sidder med armene over kors. Vi vil gerne forbyde Hizb ut-Tahrir, hvis vi kan bevise, at de virker ved vold, og hvis Rigsadvokaten mener, at der er en sag. Der er et meget, meget stort politisk ønske om det, og derfor ved de mennesker, der beskæftiger sig med det her, jo godt, hvad regeringen mener, og hvad partierne på Christiansborg mener. Så der er ikke nogen korslagte arme.

Det, man jo kan håbe på, er, at Hizb ut-Tahrir bliver ved med at give anledning til, at vi kan samle beviser ind og bevise, at deres virke er fuldstændig utilstedeligt. Så lad dem bare fortsætte med deres bragesnak.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jeg ikke enig i. Det må jeg sige. Mig løber det koldt ned ad ryggen, hver gang jeg hører deres bragesnak. Mig løber det koldt ned ad ryggen, når jeg ser den march, der for kort tid siden var på Nørrebrogade. Mig løber det koldt ned ad ryggen, når jihadråbet runger igennem Københavns og andre større byers gader. Så jeg synes egentlig bare, at man skal tage den beslutning, at man gør det, der står i forslaget – et fremragende forslag. Kom nu i gang!

Jeg må sige, at nu har jeg hørt, hvad hr. Frederik Vad siger, og jeg har hele dagen i dag hørt, hvad de øvrige ordførere siger på mange retspolitiske områder i Danmark, og det, jeg oplever, er, at man står og fortæller, hvor godt det hele er med forslagene, og at der virkelig er baggrund for det, og hold da op, nu skal vi altså i gang, og så slutter man af med at sige, at man desværre ikke kan støtte forslagene. Det er det samme med det her. Der må jeg sige, at vi altså lige mangler det sidste.

Ordføreren.

Hvad skulle vores argument være for at bakke op om at forbyde LTF, men ikke Hizb ut-Tahrir? Altså, jeg har ingen varme følelser for den forening. Det er en afskyelig forening. Vores holdning er bare, at Hizb ut-Tahrir er en forfærdelig organisation, og det sekund, vi kan forbyde Hizb ut-Tahrir, gør vi det politisk. Det er sådan set vores synspunkt. Vi har ingen ambitioner om at holde hånden over den her forening. Det er en frygtelig forening. Når bevisbyrden er der, kan de ryge ad helvede til – undskyld, jeg beklager, at jeg bandede. Men indtil da må vi holde et skarpt øje med, hvad der foregår.

Så slap jeg for at gribe ind. Fru Pia Kjærsgaard.

Vi kan da godt gå videre, hr. Frederik Vad. Jeg synes virkelig, der er foreninger i Danmark, som langt overskrider det, jeg opfatter man kan forsvare inden for ytringsfriheden, og som jeg synes langt overskrider vores grundlov. Der synes jeg bare, vi som politikere er forpligtede til at sætte noget i gang og ikke bare vente på, at man et eller andet sted ude på et stort offentligt kontor med meget magt og meget magtfulde mennesker tager sig sammen til at få gjort noget ved det her. Der synes jeg vi har en forpligtelse som politikere.

Hr. Frederik Vad.

Fra første dag, hvor vi så det største massedrab på jøder siden anden verdenskrig, har justitsministeren gjort det fuldstændig klart, at alle, der opfordrer til terror, skal retsforfølges. Beviserne skal samles ind. Og talen i dag er jo den samme i forhold til Hizb ut-Tahrir: Er der opfordringer til vold, som kan medføre, at en bevisbyrde kan løftes og der kan dømmes, så skal vi forbyde Hizb ut-Tahrir. Vi har kun foragt tilovers for Hizb ut-Tahrir i Socialdemokratiet. Vi ønsker dem hen, hvor peberet gror.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Som jeg gav udtryk for over for ministeren, er det ikke nogen oplysninger, der er tilgået os, at der skulle have været en vurdering af det her i efteråret. Så derfor er jeg faktisk lidt forundret over det. For det har vi rent faktisk undersøgt.

Men når det så er sagt, er der, som jeg også var inde på i forhold til ministeren, også den nyeste udvikling, vi har set siden den 7. oktober, og de her demonstrationer. Altså, det, der er det groteske ved Hizb ut-Tahrir, er jo netop også, at de bruger nogle af vores friheder og rettigheder til at demonstrere og gå ud og ytre sig i forhold til jihad og antisemitisme. Det er jo fuldstændig grotesk.

Så synes ordføreren ikke, at vi ligesom endnu en gang på baggrund af de seneste måneders udvikling i Danmark skal få undersøgt, om det ikke er muligt juridisk at kunne opløse Hizb ut-Tahrir?

Hr. Frederik Vad.

Ministeren var i sit svar inde på det tekniske i forhold til, hvor meget opfordringer til vold og det at virke ved vold skal være forankret i en forening, førend Rigsadvokaten kan tage sagen op, så det vil jeg sådan set ikke forholde mig til, men der vil jeg bare henvise til det svar.

Men jeg vil give ordføreren fuldstændig ret i, at det, der jo er interessant ved Hizb ut-Tahrir, faktisk i modsætning til mange af de andre islamistiske fællesskaber i Danmark, bl.a. er, at de er så akademiske, så veltalende, så intellektuelle og så bevidste om, hvordan man lige holder sig på den rigtige side af grænsen, at det er en udfordring for os.

Derfor gør det det jo sværere, og de bruger ikke bare vores frihedsrettigheder mod os selv, men de bruger faktisk også aktivt det, som velfærdsstaten har givet dem, og det, som civilsamfundet har lært dem om, hvordan det danske samfund hænger sammen, til at blive ved med at kunne legitimere deres eksistens i samfundet. Det er klamt, men indtil vi har en bevisbyrde, der er stærk nok, så må vi jo lade dem være i forhold til den del, der handler om opløsningen.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Jamen vi er jo fuldstændig enige i alt det, ordføreren også lige har stået og sagt, og det er netop også derfor, vi synes, det er vigtigt at få undersøgt det her til bunds. Nu er der gået 3 måneder siden den 7. oktober, og der er sket meget på de 3 måneder, og derfor er det bare rigtig, rigtig vigtigt at få det undersøgt. Er det muligt med baggrund i de demonstrationer, vi har set på det seneste, nu at kunne gå ind rent juridisk og opløse dem? Der håber jeg virkelig, at Socialdemokratiet vil tænke over en ekstra gang, om man ikke lige vil være med til at undersøge det grundlag.

Hr. Frederik Vad.

Men som jeg også sagde i min tale, er Socialdemokratiet med på at få Hizb ut-Tahrir opløst, så snart der er et grundlag for det. Altså, Socialdemokratiet har ingen interesse i, at Hizb ut-Tahrir eksisterer. For de står for alt det modsatte af det, som mit parti står for, og den bevægelse, som mit parti er rundet af, altså de står for kvindehad og jødeforfølgelse, og vi har intet tilovers for dem. Så der kan den konservative ordfører være helt rolig.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Tak til De Konservative for at fremsætte det her beslutningsforslag, som jo drejer sig om det juridiske grundlag for at søge Hizb ut-Tahrir opløst. Jeg vil lægge ud med at sige, at Venstre på det kraftigste tager afstand fra Hizb ut-Tahrir og alle deres gerninger og al deres væsen. Det, de står for, er så uforeneligt med Danmark og danske værdier, som noget kan være, og jeg kan ikke finde noget som helst positivt at sige om dem.

I Venstre mener vi, at man skal arbejde aktivt for at få opløst Hizb ut-Tahrir, hvis der er et juridisk grundlag for det, og det juridiske grundlag vil jo omfatte, at det er en forening, der virker ved vold, sådan som der står i grundloven. Vi har en udstrakt foreningsfrihed i Danmark, og en række foreninger, som vi på ingen måde bryder os om, har eksisteret, og mange af dem er heldigvis lukket igen. Men Hizb ut-Tahrir er jo altså en organisation, som aktivt arbejder for at etablere et islamisk kalifat. De har ikke noget positivt at bidrage med i Danmark, og i Venstre har vi også bemærket Hizb ut-Tahrirs opfordringer til hellig krig og drab på jøder. Det hører ingen steder hjemme, og da slet ikke i Danmark.

Så når Venstre alligevel ikke kan støtte beslutningsforslaget, skyldes det, at myndighederne på nuværende tidspunkt vurderer, at der ikke er grundlag for at opløse Hizb ut-Tahrir, og som justitsministeren nævnte, har Rigsadvokaten så sent som i efteråret 2023 oplyst, at det for nuværende ikke er muligt. I den mellemliggende tid synes jeg at vi skal arbejde – og det gør vi også – med en antiradikaliseringsindsats, sådan at Hizb ut-Tahrir ikke vinder nye proselytter.

Der er ingen korte bemærkninger. Jeg siger tak til Jan E. Jørgensen. Den næste, vi har på talerstolen, er Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF. Værsgo.

Tak for ordet. Det er efterhånden nogle år siden, men jeg kan jo huske, og jeg tror også, der sidder andre her i salen, der kan huske, at vi sådan jævnligt modtog mails fra Hizb ut-Tahrir med et eller andet provokerende indhold, hvorefter vi alle sammen for ud og gav det masser af plads i pressen, og jeg tror simpelt hen, at det var noget af det, som de var virkelig, virkelig glade for, fordi vi gav dem opmærksomhed. Jeg har det stadig væk sådan, at jeg ofte føler mig stærkt provokeret af deres budskaber, og jeg synes, at det er uforeneligt med danske værdier omkring ligestilling og demokrati, og jeg har ikke meget begejstring for den forening.

Jeg tror, vi er nødt til at lytte til, at justitsministeren siger, at der ikke er et grundlag for at forbyde den her forening på nuværende tidspunkt. Det betyder jo ikke, at vi ikke på et tidspunkt kommer dertil, men det skal jo være en forening, der virker ved vold, og i mange år var det også en rigtig stor udfordring, inden vi f.eks. fik forbudt LTF. Det er bare ikke en særlig nem sag, og det er også ressourcemæssigt en rigtig, rigtig stor opgave, og når vi nu ikke kan forbyde dem på nuværende tidspunkt, synes jeg heller ikke, at vi skal bruge en masse ressourcer på det. Jeg tror desværre, at dem, som er i den her forening, Hizb ut-Tahrir, lige præcis ved, hvordan de skal balancere på en knivsæg for ikke at ifalde et strafansvar, og derfor tror jeg desværre, at det bliver en meget, meget vanskelig opgave. Det betyder ikke, at det, de gør, er i orden, og jeg synes, vi skal tale imod den slags.

Men jeg synes måske også, det giver anledning til noget, og jeg ved slet ikke, om der er noget, man kan gøre ved det, men vi har jo grundlæggende frihedsrettigheder i Danmark. Vi har en meget bred adgang til at forsamles og lave præcis de foreninger, vi har, men det må i hvert fald give en anledning til, at vi hele tiden debatterer, hvordan vi kan have et meget robust demokrati, al den stund at vi også ved, at der er nogle, der vil udnytte det på en uhensigtsmæssig måde. Men det betyder altså også, at vi ikke kommer til at støtte det her forslag, og jeg kan også se, at der er mange lande, der sådan har taget forskellige indgangsvinkler til Hizb ut-Tahrir. Men vi har den grundlov, vi har, og den er vi selvfølgelig nødt til at holde i hævd. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra Brigitte Klintskov Jerkel, De Konservative. Værsgo.

Tak. Jeg vil egentlig høre ordføreren – for det er ikke en oplysning, der er tilgået os, for vi har jo selvfølgelig undersøgt det her, inden vi lavede beslutningsforslaget – om SF kan støtte det her beslutningsforslag, hvis det nu viser sig, at der blev lavet en vurdering af det her i efteråret, men at det var før den 7. oktober. For det er jo måske noget, vi kan få afdækket i udvalgsbehandlingen. Nu tror jeg nok, at den kommer til at foregå i Udlændinge- og Integrationsudvalget, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om det var noget, SF kunne støtte, hvis den vurdering er lavet før terrorangrebet den 7. oktober.

Ordføreren.

Justitsministeren har jo selv sagt – eller også er det hans forgænger, jeg husker det ikke så nøje – at hvis man kan forbyde foreninger, der virker ved vold, så har man til hensigt at gøre det. Så jeg har simpelt hen ikke nogen grund til at tro, at man skulle putte med en eller anden vurdering eller opfattelse af, at man kan gøre noget mere på nuværende tidspunkt. Og når det er fremlagt på den måde, ville jeg heller ikke bruge uanede mængder af ressourcer på det.

Jeg synes måske i hvert fald, vi til en start kan spørge ind til, hvad der egentlig ligger af domme på medlemmerne. Det tror jeg vil være en ret god indikator, i forhold til om der er noget at komme efter. Og det er der, hvis en forening virker ved vold, og hvis der ikke ligger nogen domme, så er det altså utrolig svært at komme efter det.

Ønsker ordføreren en anden kort bemærkning? Værsgo.

Det er jeg jo selvfølgelig ærgerlig over at høre. For jeg synes, at det er ret alvorligt med den måde, som Hizb ut-Tahrir agerer på i Danmark, og at de benytter vores grundlovssikrede rettigheder på en meget, meget grotesk måde. Så jeg synes da, det er ærgerligt, hvis ikke SF vil være med til at få det undersøgt på baggrund af den nyeste udvikling i Danmark.

Ordføreren.

Ja og nej. Altså, jeg synes, vi skal bede om at se, om der ligger nogen domme om det her. For det vil være en ret god indikator. Men derudover tror jeg altså ikke på nuværende tidspunkt, at der er anledning til at bede Rigsadvokaten om at indlede de større og grundigere undersøgelser. Jeg ved, at det er meget ressourcetungt – det ved jeg fra de bandegrupperinger, som vi har haft under lup – og jeg synes måske ikke lige, at det er tidspunktet.

Men jeg deler opfattelsen af, at det her er en udemokratisk institution, og de har nogle værdier, som jeg finder er meget uforenelige med de danske værdier. Omvendt må vi jo sige, at man i et demokrati har lov til at mene skøre ting, og det sætter vi ikke ind over for. Der, hvor den røde linje er, er, hvis man begår noget strafbart.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Jeppe Søe fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Jeg står her i stedet for vores retsordfører, hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm. Tak til De Konservative for at fremsætte det her beslutningsforslag, og lad mig starte med at slå fast, at han, Moderaterne, regeringen og så sandelig også jeg selv tager stor afstand fra foreningen Hizb ut-Tahrir, som på mange måder, ja, tæt på alle områder, er en forening, der ikke harmonerer med danske værdier.

Som det fremgår af beslutningsforslaget, har foreningens medlemmer op til flere gange modarbejdet danske interesser, og enkelte medlemmer er også blevet dømt for deres handlinger, herunder billigelse af terror, men det er som bekendt juridisk ikke nok til at opløse selve organisationen. Rigsadvokaten har nemlig tidligere afvist, at det er muligt at forbyde Hizb ut-Tahrir, til trods for at et politisk flertal har ønsket det og til trods for strafbare handlinger begået af foreningens medlemmer. Den samme konklusion er flere professorer i jura og forfatningsret også kommet frem til, da det er nogle ret stramme krav, der skal være opfyldt for at opløse en forening. Som politikere kan vi ikke gradbøje grundlovens § 78 om foreningsfrihed, selv de gange, hvor vi kunne ønske det. Det er nemlig en grundlovssikret ret at danne foreninger i Danmark, og som et demokratisk og frit land er vi nødt til at holde fast i det. Som vi så det med Loyal To Familia, var det endda ikke nemt at opløse bandegrupperingen, og det tog lang tid.

Så når Rigsadvokaten vurderer, at der ikke er et grundlag og de nødvendige beviser for at søge foreningen opløst, så har jeg fuld tiltro til den vurdering, og det mener jeg i øvrigt vi alle sammen bør have. Men det er ingen hemmelighed, at det er regeringens klokkeklare holdning, at der skal arbejdes mod en opløsning af Hizb ut-Tahrir, i tilfælde af at Rigsadvokatens vurdering om det juridiske grundlag ændres. Rigsadvokaten får jo altså løbende indberetninger fra både PET og politikredsene om forhold, der kan have betydning for spørgsmålet om et forbud mod foreningen, også siden den 7. oktober. Derfor ser vi i Moderaterne ingen grund til yderligere at pålægge Rigsadvokaten at udarbejde en ny redegørelse om det juridiske grundlag, men måske mere grund til at fokusere på alle de ting, der kommer ind fra PET og politikredsene, og af den grund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Beslutningsforslaget her har jo til formål at lægge op til en undersøgelse af det juridiske grundlag for at forbyde Hizb ut-Tahrir i Danmark, med udgangspunkt i at der har været opfordringer til vold, ekstremistisk adfærd eller forstyrrelse af den offentlige orden.

Jeg vil gerne sige tak til De Konservative for at komme med det her forslag. Vi synes, at det grundlæggende er et godt forslag, og det er det simpelt hen, fordi vi grundlæggende ikke mener, at Hizb ut-Tahrir hører hjemme i Danmark som organisation. Vi skal jo lige huske på, at vi her taler om en organisation, der har en strategi om at bekæmpe integration i Danmark. Vi taler om en organisation, der har opfordret muslimer til ikke at stemme i Danmark med den begrundelse, at det er imod islam at stemme ved vores folketingsvalg her i landet. Men ikke nok med det: Vi har jo også tidligere oplevet, at Hizb ut-Tahrirs leder har opfordret til drab på jøder, og at organisationen har delt løbesedler ud med budskabet om, at man skulle dræbe jøder, hvorend de befandt sig. Dermed er vi jo altså vidne til en organisation, der opfordrer til vold og til ekstremistisk adfærd, som er fuldstændig uacceptabel at have her i landet.

Ud over det, jeg har nævnt, er Hizb ut-Tahrir så meget imod mere eller mindre alt i vores samfund, at man nærmest kan undre sig over, at de ikke har fundet et andet sted end Danmark at være. For ligegyldigt hvad er organisationen modstander af vores demokrati og vores frihed her i landet. Vi ved også fra forskellige artikler, at Hizb ut-Tahrir har sat sig godt og grundigt på forskellige demonstrationer, der foregår på Nørrebro. Man kan sige, at vi som land ingenting har imod, at der laves demonstrationer, men hvis det er demonstrationer, der har et indhold, hvorman opfordrer til alle mulige vanvittige, groteske bandbuller mod andre lande, og det går direkte ind i den konflikt, vi har i øjeblikket i Mellemøsten, så er der grund til at kigge nøjere på det.

Selvfølgelig var det faktisk Hizb ut-Tahrir, der på Nørrebro gik forrest i kampen mod Israel. Kort efter terrorangrebet den 7. oktober kunne de samle flere hundrede hamasstøtter på Den Røde Plads på Nørrebro med meget højrøstede slagord og skilte om, at – og jeg citerer – hele Palæstina skal befries af en islamisk hær. På trods af at Hamas indledte konflikten med det her forfærdelige terrorangreb på Israel, som vi alle sammen har hørt om, så stod Hizb ut-Tahrir frem dér og retfærdiggjorde Hamas' angreb med budskaber om, at et besat folk altid har ret til at forsvare sig selv. Det var sådan set det eneste, Hizb ut-Tahrir fik ud af den massakre, der fandt sted den 7. oktober.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at Hizb ut-Tahrir bør opløses med henvisning til grundlovens § 78, og hvad er det så, den siger? Det har der måske været lidt tvivl om, synes jeg, ud fra det, vi har hørt i dag i salen; regeringen vil ikke rigtig gøre noget. Men § 78 lyder jo sådan her: Man forbyder foreninger, der søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende.Når jeg ser på de ting, som organisationen har stået bag, synes jeg jo egentlig, at der erret klare eksempler på – det har jeg også været inde på i den her tale – at det er det, man faktisk gør. Man opfylder egentlig de ting, som er grundlaget for grundlovens § 78, stk. 2 og 3, tror jeg det er.

Hvad kan man i øvrigt sige om Hizb ut-Tahrir? Det kan de jo selv fortælle, men jeg synes, at når de selv fortæller om deres organisation, erdet tit et meget forstokket, middelalderligt og farligt verdensbillede, som de står for, og de rekrutterer på det grundlag. Altså, de kæmper sådan set imod alt, hvad vi holder af ved Danmark.

Derfor er opfordringen, at man skal støtte det her forslag, som vi behandler i dag, og opfordringen til regeringen er at komme i gang med arbejdet med at få opløst Hizb ut-Tahrir i Danmark. Jeg kan i parentes sige, at det jo faktisk er tilfældet i en række lande, at den her forening slet ikke har mulighed for at eksistere. Det skal hellere ske i dag end i morgen, så vi bakker varmt op om den her undersøgelse, der skal danne grundlag for opløsningen af Hizb ut-Tahrir. Så jeg kan sige, at Danmarksdemokraterne støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der kom lige en ekstra kort bemærkning ind fra Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Det er en meget kort bemærkning. Jeg vil bare takke ordføreren for talen og takke for opbakningen til beslutningsforslaget. Tak.

Selv tak.

Tak til ordføreren. (Peter Skaarup (DD): Det var så lidt). Den næste ordfører i talerrækken er Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak, fru formand. Hizb ut-Tahrir er imod ligestilling, og de er imod ytringsfrihed, menneskerettigheder, demokrati, religionsfrihed og alt muligt andet, som vi i Danmark har som grundlæggende værdier. I Liberal Alliance finder vi, at Hizb ut-Tahrir har en negativ indflydelse på vores samfund. Vi ser ikke denne hadefulde, ekstremistiske og islamistiskebevægelse som værende forenelig med de danske og vestlige værdier, som vi værdsætter, og som vi i øvrigt ønsker fremmet i vores samfund.

Men at vi er uenige med Hizb ut-Tahrir, og at vi ser noget have en negativ indflydelse, er ikke det samme, som at disse usle mørkemænd ikke skal have lov til at have en forening. For vi har også foreningsfrihed, jævnfør grundlovens § 78, men denne frihed er betinget af, at disse foreninger ikke virker ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende. For så kan de opløses ved dom, og anklagemyndigheden skal naturligvis gå til dem, hvis det kan lade sig gøre.

Hizb ut-Tahrir er da også et vindue ind til den islamiske ekstremisme i Danmark. Det er et indblik, som det er sundt for os at få. For vi kan se deres galskab udstillet for vores borgere, og dermed får vi også klar viden om, hvad der rører sig iblandt disse ekstremister. At opløse dem ved lov kan have den negative effekt, at de bevæger sig under jorden, at deres aktiviteter fortsætter i det skjulte, og at offentligheden mister blikket for disse uhyrlige menneskers holdninger og ageren.

Jeg foretrækker, at tosserne og ekstremisterne er synlige, for det er den bedste propaganda imod dem. Her arbejder ytringsfriheden for os, selv om jeg også anser Hizb ut-Tahrirs åndssvage råb om jihad som en rædsel i vores gader. At vi som samfund kan lade dem fortsætte med at udsætte sig selv for sandhedens og mediernes brændende lys, er et af vores stærkeste værn imod ekstremismen. Det lader også vælgerne se, hvilken galskab der kommer fra den fløj, så vores demokrati kan tage stærke og oplyste valg om f.eks. vores nations politiske stillingtagen til islamismen.

Liberal Alliance er altså imod forslaget som fremsat, men ser gerne frem til yderligere forhandlinger.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Tak for talen. Jeg vil jo ikke gøre forskel, så jeg vil selvfølgelig også takke ordføreren for opbakningen til beslutningsforslaget.

Jeg kan nævne, at jeg lige sagde, at vi ikke bakkede op om forslaget.

Vil Brigitte Klintskov Jerkel lige have ordet en gang til?

Ja tak. Så beklager jeg. Jeg må enten have noget galt med hørelsen, eller også er der en eller anden uro her bagved. Det var ikke sådan, jeg hørte det. Jeg er meget ked af at høre, at ordføreren ikke bakker op om det.

Synes ordføreren ikke, at det er vigtigt at få undersøgt, om det er muligt at opløse Hizb ut-Tahrir med baggrund i den seneste udvikling, vi har set de sidste bare 3 måneder?

Ordføreren.

Jeg lader det trygt være op til den udøvende magt at foretage sådan en undersøgelse, hvis de vil det. Jeg går jo ud fra, at bl.a. nogle af de her demonstrationer, der har været, hvor der er blevet lavet kald om jihad, og hvor der er blevet sagt ting om islamisk militarisme imod Israel, bliver undersøgt. For de er blevet anmeldt. Dermed vil der jo også automatisk komme undersøgelser af, om det kunne være, at man skulle opløse dem ved lov. Det er jeg overbevist om at myndighederne automatisk er i gang med. Så jeg kan ikke forestille mig, at vi har et behov for at gøre det her fra Folketingssalen.

Ønsker ordføreren en anden kort bemærkning? Nej. Der er en kort bemærkning mere, og det er fra Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil bare støtte fru Brigitte Klintskov Jerkel, for jeg forstår godt forvirringen. Som jeg har hørt det, begynder alle ordførerne med at fortælle, hvor forfærdeligt det er, og alle rædselsscenarierne bliver listet op – og alt det, der er så modbydeligt omkring Hizb ut-Tahrir. Men så slutter man af med at sige, at man ikke kan støtte forslaget. Så jeg må bare give hende medhold i, at det ikke bare er, fordi man kan komme til at høre forkert, men at der er sådan en helt almindelig forvirring omkring det her. Så jeg støtter meget fru Brigitte Klintskov Jerkel i, at man bliver sådan lidt forvirret. Man tror lige, den er der, men det er den så alligevel ikke.

Ordføreren.

Jeg skal også beklage, hvis jeg ikke fik sagt det tydeligt nok, men jeg sluttede talen af med at sige: Men Liberal Alliance er imod forslaget som fremsat. Det »imod« kunne jeg måske have lagt endnu mere vægt på – jeg skal ikke kunne sige, om det er retorikken, der svigter mig. Derudover vil jeg sige, at Hizb ut-Tahrir jo er en forfærdelig organisation, men der er masser af forfærdelige organisationer og foreninger for den sags skyld, der har lov til at være her. Det kan også nævnes, at jeg f.eks. ikke altid er enig med de fleste andre politiske partier her i Folketinget, men det betyder jo ikke, at jeg ønsker dem forbudt heller. Så der er jo en vis kongruens.

Fru Pia Kjærsgaard? Nej. Så er der en enkelt kort bemærkning mere, og den er fra hr. Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Jeg synes ikke, hr. Steffen Larsen skal gå hjem i nedtrykt sindstilstand i den tro, at han ikke er i stand til at tale, så man kan forstå, hvad der bliver sagt. Jeg forstod det udmærket. Det faktum, at der er foreninger, som man er meget modstander af, er jo ikke det samme, som at disse foreninger skal forbydes. Altså, der er frihed for Loke såvel som for Thor. Men hvis det er foreninger, der virker ved vold, som der står i grundloven, og det gør Hizb ut-Tahrir muligvis, og det er jo det, der skal undersøges, så er det en anden sag. Så det var klar og tydelig tale fra Liberal Alliances ordførers side.

Ordføreren.

Tak for det. Så vil jeg gå hjem uden at være nedtrykt.

Vi siger tak til ordføreren. Og den næste taler, vi har i rækken, er Rosa Lund fra Enhedslisten.

I Enhedslisten har vi det grundlæggende udgangspunkt, at vi ikke ønsker at bekæmpe vores politiske modstandere med forbud. I Danmark er det en lang tradition, at vi ikke forbyder mennesker med bestemte holdninger at slutte sig sammen og agitere for dem, uanset hvor absurde disse holdninger er. Det danske demokrati har i mange år tolereret og håndteret, at bevægelser og partier, der brugte ordet nationalsocialistiske om sig selv, har eksisteret på fuldt lovlig vis og har kunnet marchere i gaderne og agitere for efter min mening afskyelige synspunkter, som bl.a. indebærer benægtelse af holocaust og åbenlys antisemitisme.

I Enhedslisten vil vi meget gerne møde absurde, menneskefjendske standpunkter, som kan være nazistiske, islamistiske eller andre udemokratiske holdninger, med argumentation, foragt og moddemonstrationer, men ikke med forbud. På den måde har jeg det faktisk ligesom hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet: Den store tragedie er jo, at Hizb ut-Tahrirs demonstrationer ikke bliver mødt af moddemonstrationer. Det har jeg faktisk grundlæggende set svært ved at forstå.

Da jeg gik i gymnasiet – og jeg har ikke lyst til at fortælle, hvor lang tid siden det er – brugte Hizb ut-Tahrir det gymnasie, jeg gik på, som sådan en form for sted, hvor de kunne hverve medlemmer. Ville løsningen der så være at forbyde Hizb ut-Tahrir, eller ville løsningen i stedet være at møde Hizb ut-Tahrir for det første med argumenter og for det andet med moddemonstrationer? Jeg tror på det sidste, og det sidste virkede faktisk. Det, at vi styrkede demokratiet på det gymnasie, jeg gik på, og det, at vi havde meget god og vigtig oplysning om, hvordan det danske demokrati fungerer, var faktisk den største medicin mod den hvervekampagne, Hizb ut-Tahrir lavede på det gymnasie, jeg gik på.

Et forbud får ikke synspunkter til at forsvinde. For en ekstrem bevægelse vil et forbud bare være en bekræftelse på, at bevægelsen er undertrykt, og at bevægelsen er forfulgt. Mange af bevægelsens tilhængere vil formentlig blive endnu mere indædte og arbejde videre under andre betegnelser i dækorganisationer eller eventuelt under jorden, hvor deres ageren bliver konspiratorisk og deres aktiviteter sværere at følge og kontrollere for de danske myndigheder.

Nu ønsker forslagsstillerne her en undersøgelse af det juridiske grundlag for at forbyde Hizb ut-Tahrir Danmark. Det juridiske grundlag er sådan set ret klart. Det står i grundlovens § 78. Efter den paragraf har justitsministeren mulighed for at rejse en sag mod foreninger, »der virker ved eller søger at nå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende«.

Derefter er det op til domstolene at afgøre, om en forening skal opløses. Hvis Hizb ut-Tahrirs aktiviteter får en karakter, så justitsministeren vurderer, at der er grundlag for at rejse en sag efter grundlovens § 78 mod foreningen, må justitsministeren jo gøre det. Det vil derefter være op til domstolene at tage stilling til, om foreningen skal forbydes. Det behøver justitsministeren og domstolene ikke det her beslutningsforslag for at kunne gøre. Derfor stemmer Enhedslisten imod det her beslutningsforslag.

Derudover er jeg – det er en helt utrolig dag i dag – enig med hr. Jan E. Jørgensen i, at vi må fortsætte det arbejde, som allerede er i gang, med at bekæmpe radikalisering. En antiradikaliseringsindsats vil altså nok virke bedre til at bekæmpe Hizb ut-Tahrir end et forbud. Således lykkedes det også i dag, at jeg blev enig med både hr. Frederik Vad og hr. Jan E. Jørgensen. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er et par enkelte korte bemærkninger. Den første er til fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg synes også, det ville være vældig godt med moddemonstrationer. Det synes jeg. Men når det kan gå så galt, som det gjorde her for nylig til en demonstration til fordel for palæstinenserne – hvor der var en, der faktisk forsøgte at komme med et skilt, som jo var meget, meget rigtigt, om at få Hamas ud af Palæstina, og som faktisk blev overfaldet – har ordføreren så ikke tænkt over, hvordan det havde været, hvis man havde lavet en moddemonstration på Nørrebrogade, hvor man havde stillet op med israelske flag, da Hizb ut-Tahrir gik for kort tid siden?

Altså, kan ordføreren ikke godt være bekymret – det er jeg i hvert fald – i forhold til at netop Hizb ut-Tahrir er en voldelig organisation, når der kan ske så meget ved en demonstration, som var til fordel for Palæstina? Hvad så, hvis det er Hizb ut-Tahrir, som er et skridt længere ude på den voldelige front, og hvis der er en moddemonstration til fordel for Israel med israelske flag? Jeg ville være bekymret, men hvordan har ordføreren det med det?

Ordføreren.

Jeg har lidt svært ved at se, hvad en demonstration, som foregik i søndags, har med et forbud mod Hizb ut-Tahrir at gøre, ærlig talt, fru Pia Kjærsgaard.

Værsgo.

Altså, det er, fordi ordføreren siger, at det ville være fornuftigt med moddemonstrationer, og så er det bare, jeg siger: Kan man ikke være bekymret i forhold til det, der sker i Danmark i øjeblikket, meget bekymret endda? Og det bliver jeg bare nødt til at have et svar på.

Altså, hvis man stiller op til en moddemonstration mod Hizb ut-Tahrir, som er en forening, der efter min mening udøver deres organisation og deres virke ved vold, og der kommer nogen – mange, få – med et israelsk flag, for det er en moddemonstration, kan ordføreren så ikke være bekymret for, hvordan det hele så ville vælte ude på Nørrebro?

Ordføreren.

Nej, det er jeg faktisk ikke bekymret for. Jeg vil tværtimod sige, at det fornuftige ville være at lave en moddemonstration mod Hizb ut-Tahrir.

Det handler for mig at se ikke om den konflikt, der foregår i Mellemøsten lige nu. Jeg synes, der er mange grunde til, at man kan være rasende på Hizb ut-Tahrir. F.eks. går de ikke ind for ligestilling. Det gør jeg.

Tak. Den næste spørger er Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren ikke synes, at det er problematisk, at Hizb ut-Tahrir Danmark ligesom viser, at de modarbejder danske værdier og den danske kultur, ja, de modarbejder stort set alt, hvad Danmark står for. Samtidig med det bruger de vores grundlovssikrede rettigheder til at lave de her demonstrationer, hvor de råber jihad og render rundt med de her sorte flag. Samtidig er der jo også en imam, der er blevet dømt for opfordring til jødedrab. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren tænker om det. Synes ordføreren ikke, det er problematisk?

Ordføreren.

Jeg synes som sagt, at Hizb ut-Tahrir er meget problematisk, og jeg er rigtig glad for, at den danske straffelov fungerer sådan, at man ikke må opfordre til drab.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Jamen når ordføreren godt kan se, at Hizb ut-Tahrirs ageren er meget problematisk i Danmark, synes ordføreren så ikke, at vi burde få undersøgt, om der er grundlag for at forbyde og opløse Hizb ut-Tahrir med udgangspunkt i opfordring til vold osv.?

Ordføreren.

Nej, det synes jeg ikke, og det er, fordi jeg ikke tror på, at det vil bekæmpe Hizb ut-Tahrir og det, Hizb ut-Tahrir står for, at forbyde dem. Nu er det efterhånden ikke nogen hemmelighed, at jeg bor på Nørrebro, og jeg kan da f.eks. fortælle, at LTF-forbuddet ikke har stoppet bandekrigen eller tilgangen til den gruppering, som engang hed Loyal To Familia. Det har ikke stoppet det. Det er simpelt hen, fordi jeg ikke tror på, at et forbud vil stoppe Hizb ut-Tahrirs vanvittige holdninger.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Den næste taler i rækken er Zenia Stampe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Her er vi jo i sandhed inde ved noget af det inderste, men også mest paradoksale ved det åbne samfund og demokratiet, nemlig hvad man stiller op med mennesker eller foreninger, som ønsker at leve i et helt andet samfund end det, vi har skabt, og bruger de rettigheder og de midler, som vi stiller til rådighed som demokratisk retssamfund, til at bekæmpe selv samme samfund og selv samme rettigheder. Det er jo i sandhed et dilemma. Derfor er jeg sådan set også meget glad for, at vores regler er temmelig klare omkring det: Vi har forenings- og forsamlingsfrihed i Danmark, men i det øjeblik, man virker gennem vold eller opfordring til vold, kan man opløse en forening ved dom. Men formuleringen ved dom er jo ret central, fordi det ikke er en beslutning eller en vurdering, vi herinde i Folketinget skal foretage. Det er anklagemyndigheden, der skal vurdere, om der er grundlag for at føre en sag, hvor man kan få opløst en forening ved dom, under henvisning til at foreningen virker gennem vold.

Jeg vil bare sige på vegne af Radikale Venstre, som ellers tit er blevet beskyldt for at være halalhippier, og jeg ved ikke hvad, og tolerere de mest intolerante, at hvis det på noget som helst tidspunkt kan bevises eller man kan føre en sag, hvor man har grundlag for at sige, at Hizb ut-Tahrir virker ved vold, så håber og tror jeg også på, at man vil føre den sag, og jeg håber på, at man vil vinde den. Men jeg er også glad for, at det ikke er os i Folketinget, der skal lave det anklageskrift og skal indsamle beviser. Det er lige præcis det, vi har et uafhængigt retssystem for.

Det er derfor, vi også har en tredeling af magten. Først er der en tredeling af magten, det vil sige, at det ikke er under Folketinget; det er ovre under Justitsministerens ressort. Der er så også noget, der handler om en opdeling mellem anklagemyndighed og det politiske niveau. Der har vi jo desværre ikke en helt klar opdeling, som man har i andre lande, for vores anklagemyndighed er ikke helt uafhængig, fordi justitsministeren i sidste ende er chef. Omvendt ved vi jo godt, at en justitsminister ikke bare må rejse sager, der er politisk motiveret. Der skal være en anklagemyndighed, der siger, at her er et grundlag for at rejse en sag. Man må ikke bare rejse sager, som man ikke mener man kan komme i mål med, for så er det jo politisk motiveret chikane.

Derfor må den her sag gå sagens gang. Det vil sige, at vi må gå ud fra, og jeg synes ikke, vi har grundlag for at antage andet, at Justitsministeriet og anklagemyndigheden løbende følger med i, hvordan Hizb ut-Tahrir driver deres forening, og hvis det på noget som helst tidspunkt viser sig, at de virker gennem vold og opfordring til vold, og at det kan bevises, så vil man føre en sag for at opløse Hizb ut-Tahrir. Det kan vi kun bakke op om. Men vi bakker altså også op om, at man ikke bare her i Folketinget kan bestemme, at der er nogen, man ikke synes skal eksistere. Omvendt synes jeg altså også nogle gange, det er paradoksalt at stå og forsvare ytringsfriheden for mennesker, der gerne vil afskaffe den, men det er nu engang sådan, et åbent samfund fungerer.

Jeg har fuld tillid til, at i det øjeblik Hizb ut-Tahrir ikke bare argumenterer for et kalifat, hvor alle de her rettigheder, vi taler om, ikke eksisterer, men også begynder at bryde de her rettigheder i deres virke ved at opfordre til vold og ved at virke gennem vold, så falder den juridiske hammer. Det kan vi kun bakke op om. Men dermed er det også sagt, at vi ikke bakker op om det her beslutningsforslag. Vi synes ikke, det er en diskussion, der hører hjemme i Folketingssalen. Det er et ærinde, der sådan set i første omgang ligger i grundloven og så ovre hos anklagemyndigheden, der løbende følger med i, om der er grundlag for at rejse en sag. I det øjeblik der skulle være det, er der fuld opbakning herfra til at gøre det.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste taler i rækken er Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg tror, jeg vil gøre det lidt modsat. Jeg vil faktisk indlede med at sige, at Dansk Folkeparti stemmer for forslaget, og så vil jeg komme med alle de bemærkninger, som naturligt hører hjemme i forhold til det her forslag.

Jeg nævnte før, at man bliver sådan lidt underligt til mode, når alle ordførere går op og siger, hvor forfærdeligt det her er, men slutter af med at sige, at man ikke kan støtte forslaget. Vi støtter forslaget. Jeg havde ikke flere korte bemærkninger, men jeg føler alligevel anledning til at sige – nu er fru Rosa Lund her ikke, og det skal være tilgivet – at jeg kan forstå, at fru Rosa Lund var imod Hizb ut-Tahrir, fordi de var imod ligestilling. Altså, det er Indre Mission eksempelvis også. Det er ikke mit argument; det må jeg så sige, ikke mit væsentligste argument i hvert fald.

Jeg har nogle andre, og dem vil jeg komme ind på her. Det her drejer sig jo igen igen om Hizb ut-Tahrir. Det er jo evigt aktuelt, desværre, fordi vi har set det, der foregår i København, og som vi gerne ville have været foruden. Det er den islamiske politiske forening, som reelt arbejder for at nedlægge Danmark som den demokratiske institution, alle normale mennesker til enhver tid ønsker at bevare. I stedet for det Danmark, vi kender, ønsker de et islamisk kalifat, hvor sharia hersker med kvindeundertrykkelse, frygt, håndsafhugning, stening, piskning og hængning. Det er den forening, der benytter sig af at ligge på knæ foran Christiansborg, mens deres sorte flag vajer og de råber vrede ord ud over Slotspladsen. Det er den forening, der marcherer gennem gaderne og opfordrer til jihad – hellig krig.

Jeg kan fortælle, at det løber mig koldt ned ad ryggen. Men desværre er det virkelighed, for den slags mennesker lever her i Danmark, hvor de nyder godt af vores demokratiske samfund, hvor vores grundlov sikrer dem en række rettigheder, herunder at forsamle sig og dyrke deres formørkede tanker og ideologi. Det er den grundlov, der sikrer deres rettigheder, men samtidig bruger de grundlovens rettigheder ved at prøve at arbejde for at afskaffe grundloven og i stedet for indføre islamisternes guds, Allahs, lovreligion i stedet for. Det er jo sådan set både tragisk og komisk, og man ved snart ikke, hvad man skal stille op. Den grundlov, de ønsker at afskaffe, sikrer dem at være en forening og dermed et politisk parti, som arbejder for demokratiets afskaffelse. Det er før prøvet af rigsadvokaten at få foreningen afskaffet, men desværre er det hver gang endt med, at de er fundet lovlige, hvorefter man ikke har kunnet forbyde dem.

I Dansk Folkeparti er vi tilhængere af vores grundlov, og absolut ingen af dem, der var med til at skrive grundloven, har i deres værste mareridt kunnet forestille sig, at grundloven skulle sikre rettigheder til islamiske kræfter, der ønsker at tage et egentligt opgør med grundloven og i stedet indføre sharialove. Men lemfældig politik og håbløse politikere, der bevidst har lukket øjnene for indvandringens skyggesider igennem årtier, må nu i stedet stå til ansvar for, at der er formørkede kræfter, der dybest set ønsker at omstyrte Danmark og gøre os til en islamisk slagmark med ufred, frygt og tilbageslag mod den mørkeste middelalder.

Tider skifter, og med dette beslutningsforslag foreslås det, at det undersøges, om Hizb ut-Tahrir stadig holder sig præcis inden for grundlovens rammer, eller om det nu er muligt at forbyde mørkemændene fra Hizb ut-Tahrir. Det er et forslag, som vi selvfølgelig støtter, og hvor ville jeg ønske, at det kunne lykkes. Vi støtter gerne ethvert andet forslag, der værner om Danmark, vores demokrati, ligestilling, ytringsfriheden og bare det at være et frit menneske, og som benhårdt bekæmper islamiske mørkemænd og deres vanvittige livsopfattelse. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra Brigitte Klintskov Jerkel. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg er helt enig i, at det jo er fuldstændig vanvittigt, hvad vi oplever sker i Danmark i øjeblikket i forhold til Hizb ut-Tahrir. De er jo nærmest imod alt, hvad vi står for i Danmark, så man undrer sig jo egentlig over, hvad de i virkeligheden laver her, når de har så meget imod alt, hvad vi står for. Jeg vil i hvert fald takke ordføreren for opbakningen til forslaget. Tak.

Ordføreren.

Det tror jeg ikke man skal undre sig over. De ønsker at ændre Danmark. De ønsker at overtage Danmark. Man skal ikke undre sig over, hvorfor de egentlig er her. Det tror jeg man skal holde op med, for de har et helt klart formål med at være her. De har et helt klart formål, nemlig at bekæmpe de rettigheder, vi har tilkæmpet os igennem tiderne. Det er derfor, de er her. Det er derfor, de reagerer, som de gør. Det er derfor, de marcherer igennem Nørrebro, som de gjorde, og råber jihad. De har et helt klart formål, og det er egentlig det, der er det frygtindgydende. Man skal ikke undre sig over det. De har et formål.

Fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Ja, for de bruger netop vores frihedsrettigheder til lige nøjagtig at vende det rundt til, at de så kan benytte dem til at gå i gaderne og råbe jihad osv. Så jeg er meget enig med ordføreren i den betragtning. Det løber også mig koldt ned ad ryggen, når jeg ser, hvordan de agerer her i Danmark.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jeg kan kun tilslutte mig. Det er rart, at der er en vis form for enighed.

Der er flere korte bemærkninger. Den næste i rækken er hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jeg er sådan set enig med fru Pia Kjærsgaard – i øvrigt tillykke med 40-årsjubilæet i Folketinget – og det løber også mig koldt ned ad ryggen, når jeg ser Hizb ut-Tahrir marchere i gaderne, og jeg synes også, at Hizb ut-Tahrir skal forbydes, hvis vi overhovedet kan gøre det. Der, hvor jeg blev lidt usikker på noget, fru Pia Kjærsgaard spurgte mig om, da jeg var på talerstolen, var i forhold til det her med, at det ikke gavner noget som helst, at vi ser dem i gaderne.

Som sagt er jeg enig i, at vi skal forbyde det, hvis vi kan. Men mener fru Pia Kjærsgaard ikke, at der faktisk er en mobiliserende effekt, ved at en større del af befolkningen kan se, at vi faktisk har sådan nogle mennesker i vores samfund, og at de ikke bare sidder i nogle moskéer og nogle lejligheder og prædiker had, men at en masse danskere, som måske ikke tror på det, som fru Pia Kjærsgaard bl.a. siger om, hvordan det egentlig står til i Danmark, kan se det og kan høre det, og at man kan læse det på B.T.'s og Ekstra Bladets hjemmeside? Har det ikke en eller anden form for mobiliserende og uddannelsesmæssig effekt på den del af befolkningen, som normalt ikke tror på det, som fru Pia Kjærsgaard siger?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at hr. Frederik Vad sådan set er enig i det, jeg siger – sjovt sagt. Men jeg må bare sige, at jeg faktisk tror, at folk efter alt det, der er foregået igennem ganske lang tid, specielt her i den senere tid, udmærket godt er klar over, hvad det er, der foregår. Det er bare politikerne herinde i Folketinget, der som sædvanlig er tonedøve – sådan er der så meget – og det har politikerne været igennem en årrække. Så det er mit syn på det. Jeg synes ikke, at vi skal blive ved med at opleve det her. Jeg synes, det er frygtindgydende ud over alle grænser. Det er forfærdeligt, og jeg synes, at vi er nået dertil, hvor det er på tide at undersøge det igen, og nu er det De Konservative, der har fremsat forslaget.

Hr. Frederik Vad.

Jeg er sådan set sikker på, at de fleste danskere over 35 år, som har børn og har etableret sig, godt ved, hvordan virkeligheden er. Men jeg er ikke sikker på, at en meget, meget stor del af dem, der er under 35 år, som bl.a. bor her i hovedstadsområdet, bl.a. i nogle af brokvartererne, egentlig nødvendigvis ved, hvordan virkeligheden er i forhold til de her mørke kræfter i vores samfund. Jeg tror faktisk, at der er nogle af de unge på Nørrebro, på Vesterbro og på Frederiksberg, som har fået et chok, når de er cyklet hjem fra uddannelse og har set de sorte flag vaje og har hørt jihadråbene i gaderne. Det håber og tror jeg kan have en opdragende og uddannelsesmæssig effekt på den gruppe mennesker.

Ordføreren.

Så må vi jo bare håbe, at der på uddannelsesinstitutionerne er nogle lærere på over 35 år, som kan fortælle, hvordan det her egentlig er. Vi må håbe, at der er en del folketingspolitikere, selv om aldersgennemsnittet i Folketinget bliver lavere, der er over 35 år, og som kan fortælle befolkningen, at det her bare er for galt. Altså, jeg må sige, at der, hvor man svigter, jo netop er på uddannelsesinstitutionerne, og det er der, hvor det hører hjemme, hvis der mangler oplysning. Det er der, hvor det hører hjemme, i forhold til at vi tager stilling her i Folketinget. Men i allerhøjeste grad på uddannelsesinstitutionerne har jeg bare et indtryk af at det er stik modsat, og der tror jeg altså, at der er rigtig mange lærere, der er over 35 år.

Tak for det. Den næste korte bemærkning er fra Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg skal bare lige for en god ordens skyld og for at være helt sikker på, at jeg forstod fru Pia Kjærsgaard korrekt, spørge: Hvem er det, der gerne vil afskaffe Danmark og alt det, vi står for?

Ordføreren.

Det er islamiske kræfter, som er kommet til Danmark igennem en længere årrække, og hvor Radikale Venstre har været bannerfører for, at det skulle ske.

Altså, nogle gange tænker man: Ville det være bedst, at fru Zenia Stampe tav? Men der må jeg så sige, at der er vi i oplysningskampagnen, og der er det jo rigtig godt, hvis folk kan sidde derude og se, hvilke spørgsmål det er, fru Zenia Stampe, Radikale Venstre, stiller.

Fru Zenia Stampe.

Tro det eller ej. Det spørgsmål, jeg stillede, var faktisk stillet som en form for hjælp til fru Pia Kjærsgaard, for jeg troede, at fru Pia Kjærsgaard ville svare: Jamen det er da selvfølgelig Hizb ut-Tahrir, jeg taler om, for det er dem, forslaget handler om. Der tror jeg langt hen ad vejen, jeg er enig med fru Pia Kjærsgaard, men nu er det pludselig sådan islamistiske kræfter. Jeg kunne bare godt tænke mig at spørge: Er det så alle muslimer, der er kommet til Danmark, eller vil man gerne nuancere det en lille smule?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Nej, det er det ikke! Suk, det tror jeg er svaret.

Den næste spørger, jeg har på listen, er Peter Skaarup fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jeg synes, det var interessant at høre den her lommefilosofi fra hr. Frederik Vad om, at det ligefrem nærmest skulle være godt, at man havde Hizb ut-Tahrir, for så var der nogle, der blev opmærksomme på, hvor skøre eller vanvittige udtalelser der kom i den her debat, hvor man kommer med alle mulige bandbuller, også mod den danske befolkning. Er fru Pia Kjærsgaard ikke enig i, at det vel i bedste fald kan være en lommefilosofi, og at der er rigeligt med grupperinger, ikke bare i Mellemøsten, men også i Danmark, der nok skal foretage sig en hel masse ting, der opfylder det, som hr. Frederik Vad gerne vil, og at man sagtens kunne tage Hizb ut-Tahrir ud af spillet, uden at det ville gøre det helt store?

Ordføreren.

Jo, og det spørgsmål stillede jeg også til hr. Frederik Vad, da han var på talerstolen, men der var hr. Peter Skaarup vist ikke til stede. Så hr. Frederik Vad og jeg har faktisk debatteret det, og der er vi helt uenige.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. De næste, der står på talerlisten, er ikke til stede i salen, så ordet går videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Mange tak for ordet. Beslutningsforslaget her handler om at undersøge det juridiske grundlag for at forbyde Hizb ut-Tahrir Danmark med udgangspunkt i opfordring til vold, ekstremistisk adfærd eller forstyrrelse af den offentlige orden.

Siden Hamas' bestialske og feje terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023 er det herhjemme tydeligt, at der blandt grupper i vores samfund hersker en betydelig integrationsudfordring. Vi har i tråd med andre lande set en stigende antisemitisme her i Danmark. Som om det ikke var nok, har vi også set mennesker, der helt åbent har hyldet Hamas' terrorangreb på Israel, hvor familier, børn og kvinder på fej vis blev myrdet, mens solen var ved at stå op. Der er tilmed også blevet råbt op og sunget om Israels udslettelse. Bare at skulle stå her i dag og gengive det løber det mig koldt ned ad ryggen.

Ved en af de første demonstrationer lige efter terrorangrebet den 7. oktober blev terrorangrebet hyldet. Arrangørerne bag den omtalte demonstration var Hizb ut-Tahrir Danmark. Den 10. oktober skrev de, som kalder sig kvinderne fra Hizb ut-Tahrir Danmark, en pressemeddelelse, hvoraf det bl.a. fremgik, at den danske regering og de danske medier endnu en gang har udstillet deres hykleri ved at kalde kampen mod den zionistiske besættelse for terror.

I Det Konservative Folkeparti mener vi, at det er på tide, at vi får undersøgt, om der er juridisk grundlag for, at Hizb ut-Tahrir kan forbydes at virke i Danmark. Det er derfor, vi her i dag foreslår, at der udarbejdes en undersøgelse af, om der er juridisk grundlag herfor. Demonstrationen m.m. er nemlig ikke første gang, Hizb ut-Tahrir Danmark viser, at de modarbejder de danske værdier og den danske kultur – ja, man fristes næsten til at sige, at de modarbejder alt det, vi står for her i Danmark. Således var det eksempelvis også en imam fra samme forening, der blev dømt for opfordring til jødedrab, ligesom det kom frem under en demonstration arrangeret af Hizb ut-Tahrir Danmark foran den franske ambassade i København i forbindelse med drabet på den franske lærer i Paris, der havde vist Muhammedtegningerne som en del af undervisningen, at ytringsfrihed ikke gælder for muslimer.

Det er helt absurd, at mennesker i Danmark med åbne øjne kan have værdier, der er så modsatrettede dem, vi har oparbejdet igennem generationer hertillands. Om de kan forbydes i Danmark med udgangspunkt i deres foreløbige virke, har jeg ikke svaret på, men jeg har som nævnt gjort opmærksom på her, at jeg mener, at vi skylder at undersøge, om grundlaget for et forbud er til stede. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der kom lige et ønske om en kort bemærkning fra Zenia Stampe, Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg bliver bare nødt til at spørge om noget. Hvad er det, der gør, at Det Konservative Folkeparti ikke tror på det, når justitsministeren står fra Folketingets talerstol i dag og siger, at det er noget, man løbende foretager en vurdering af? Det må være derfor, vi er her, altså fordi man simpelt hen ikke stoler på, at det, justitsministeren siger, er rigtigt. Hvad har man af belæg for det?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om ordføreren var til stede, da vi startede op i salen med det her punkt. Der nævnte jeg rent faktisk, at vi har undersøgt det her, og vi har ikke fået nogen oplysninger om, at noget skulle være undersøgt for nylig i forhold til det her. Jeg hører så justitsministeren i salen i dag sige i efteråret. Det er så spørgsmålet, om det, der er blevet undersøgt i efteråret, er før den 7. oktober.

Fru Zenia Stampe.

Jamen det er da, fordi det er en løbende vurdering. Det er ikke sådan noget med, at hvert femte år laver vi en lille undersøgelse af, om man kan forbyde Hizb ut-Tahrir. Jeg går da også ud fra, eller det ved jeg, at ordføreren og Det Konservative Folkeparti stoler så meget på vores retsvæsen, vores politi og vores anklagemyndighed, at de da selvfølgelig følger med i det her, ikke mindst i lyset af 7. oktober. Måske er formålet med at stå her i dag symbolpolitik, men jeg synes jo også grundlæggende, at det er mistillid til regeringen og til Justitsministeriet og vores retsvæsen ikke at tro, at de løfter den her opgave, og det synes jeg er et meget underligt signal at sende for et parti, som ellers plejer at sige, at man har stor tillid til dansk politi. Men det her er en stor mistillidserklæring til anklagemyndigheden.

Ordføreren.

Jeg kan kun sige, at ordføreren misforstår hensigten med det her. Vi har undersøgt det på forhånd, for ellers var vi jo ikke kommet med det her beslutningsforslag. Vi laver selvfølgelig et grundigt stykke forarbejde, hvor vi netop har undersøgt det her, og de oplysninger, som justitsministeren kommer med her i salen i dag, er ikke nogen, vi er bekendt med, altså at der skulle have været undersøgt noget i efteråret. I så fald må det være før den 7. oktober, og det kunne jeg jo godt tænke mig at få undersøgt yderligere i udvalgsbehandlingen af den her sag.

Tak til ordføreren. Der kom lige et ønske om en til kort bemærkning fra Jan E. Jørgensen fra Venstre. Værsgo.

Jeg bliver bare nysgerrig. Omfatter de der undersøgelser, at man eksempelvis har stillet et udvalgsspørgsmål til justitsministeren?

Ordføreren.

Nu har vi jo, ligesom Venstre også har, nogle faglige medarbejdere, der sidder og indhenter oplysninger. Jeg ved ikke, præcis hvor de har indhentet oplysninger fra, men det er noget, som vi har undersøgt, og det, som justitsministeren har sagt her i salen i dag, er ikke noget, som vi er bekendt med.Så var vi jo ikke kommet med forslaget. Det siger sig selv.

Værsgo til spørgeren.

Det er jo sådan, man plejer at finde ud af, hvad regeringen har gang i; det er ved at stille et spørgsmål. Man kunne også have stillet et § 20-spørgsmål her i salen. Så var man blevet klogere, og så havde vi ikke behøvet at snakke om det her i halvanden time, eller hvor lang tid der nu er gået.

Ordføreren.

Jeg synes faktisk, at det her er en meget alvorlig sag. Det kan godt være, at spørgeren ikke tager det så alvorligt. Det gør vi så i Det Konservative Folkeparti. Jeg synes faktisk, at det er ret alvorligt, sådan som Hizb ut-Tahrir agerer i Danmark. Det, vi har set siden angrebet den 7. oktober, de demonstrationer, der har været her i Danmark, og også Hizb ut-Tahrirs tidligere ageren, synes jeg da er ret alvorlige. Det er da noget, vi tager meget alvorligt. Det kan godt være, at man ikke gør det i Venstre.

Der er en kort bemærkning fra hr. Frederik Vad fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg tror, at Hizb ut-Tahrir ser med i den her debat lige nu. For det er jo mennesker, som for manges vedkommende har høje akademiske positioner og taget lange videregående uddannelser.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge den konservative ordfører om, om vores problem ikke bare grundlæggende er, at de her mennesker mener fuldstændig vanvittige, ondskabsfulde ting, men er så belæste og har været igennem så meget uddannelse betalt af os alle sammen i det her land, at de altid vil forblive på det rigtige juridiske spor i forhold til ikke at begå de – i gåseøjne – dumheder, der skal til for at kunne blive opløst. Er det ikke vores problem, at det her ikke er nogle hullabullafolk, der sidder og kommer med alle mulige ting, som de ved ikke er på den helt rigtige side af den juridiske kridtstreg?

Ordføreren.

Nu er det jo svært for mig at vide, hvad der foregår inde i hovedet på de mennesker. Så det er lidt svært at svare på, hvad de tænker. Men det er muligt, at de er så beregnende, at de hele tiden forsøger at lægge sig, lige hvor de ved at de ikke helt går over grænsen. Det skal jeg ikke kunne svare på. Jeg ved ikke, hvad der foregår i hovedet på den slags mennesker.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)